Gelex

Cirkulæreskrivelse om sager vedrørende motorcrossmotorcykler. (* 1).

OphævetVersion 1981-07-31fra 1981-07-31 til 2024-05-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/11309@1981-07-31/da

Indhold
  1. Indledning

Ved dom af 30. juni 1981 har Højesteret i sag nr. 175/1981 bestemt, at en uindregistreret motocrossmotorcykel skulle konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, i et tilfælde, hvor tiltalte havde anvendt motocrossmotorcyklen til kørsel på offentlig vej. Højesteret stadfæstede herved - modsat landsretten - byrettens afgørelse. Sagen omfattede en kørsel den 7. maj 1980 uden uheld. Tiltalte havde den 28. marts 1980 vedtaget en bøde for kørsel med konstruktivt ændret knallert, men var iøvrigt ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Motocrossmotorcyklen fremtrådte ifølge en bilinspektørerklæring i fabrikkens originale udførelse som motocrossmotorcykel og er derfor fremstillet til kørsel på lukket bane. Køretøjets motorstørrelse udelukker, at køretøjet kan standardtypegodkendes som knallert. Såfremt motocrossmotorcyklen skulle standardtypegodkendes med henblik på registrering som motorcykel, skulle der foretages væsentlige ændringer vedrørende blandt andet lygter, skærme og udstødningssystem.

Tiltalte var ved byrettens dom idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens §§ 81, stk. 1, 105 og 72, stk. 1, jfr. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1977 om registrering af motorkøretøjer m.v. Højesteret stadfæstede bøden.

På baggrund af Højesterets afgørelse skal justitsministeriet efter forhandling med rigsadvikaten anmode om, at der i sager om ulovlig kørsel med motocrossmotorcykel i almindelighed nedlægges påstand om konfiskation i førstegangstilfælde. Man skal endvidere anmode om, at der nedlægges påstand om bøde med udgangspunkt i 1.000,- kr.

P.M.V.

E.B.

H.C. Abildtrup

Til politiet og anklagemyndigheden

Versioner

  1. 1981-07-31 · til 2024-05-29