Gelex

Cirkulære om attestation af rabiesvaccination ved indførsel af hunde og tamkatte

OphævetVersion 1981-04-09fra 1981-04-09 til 1989-06-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/13070@1981-04-09/da

Indhold
  1. Indledning

Med henvisning til landbrugsministeriets bekendtgørelse af 7. maj 1975 om indførsel og transit af hunde og tamkatte skal det meddeles, at veterinærdirektoratet ved den i bekendtgørelsens § 2, stk. 1,, nummer 1, nævnte "godkendt formular" forstår en dansk-, tysk-, engelsk- eller fransksproget vaccinationsformular, der er udformet således, at det af den endelige attest fremgår: Dyrets art, race, navn, farve, køn, alder og særlige kendetegn. Ejerens navn og adresse. Dato for rabiesvaccination. Vaccinens navn og lot nummer. Den attesterende dyrlæges stempel, underskrift og dato.

Den 4-sprogede attestformular, La 23,0-435, der udleveres af veterinærdirektoratet, kan anvendes som hidtil.

Opmærksomheden henledes på, at kravet om, at hunde og tamkatte er vaccineret mod rabies mindst 1 måned og højst 12 måneder forud for indførselen, er uændret, men med henvisning til § 1 i ovennævnte bekendtgørelse fastsættes herved, at en revaccination mod rabies er gyldig straks, såfremt denne er foretaget inden udløbet af en tidligere vaccinations gyldighedsperiode. Såfremt en revaccination danner grundlag for indførsel, skal der på indførselstidspunktet foreligge attestation på såvel revaccinationen som den senest foregående vaccination.

J.M. Westergaard.

Versioner

  1. 1981-04-09 · til 1989-06-07