Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/14000@1981-02-09/da

Indhold

1. Indledning

(Til kommunalbestyrelserne).

Efter § 55 i lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v, der er trådt i kraft den 1. april 1980, skal der for ethvert alment vandforsyningsanlæg (jfr. herom lovens § 3, stk. 3) udfærdiges et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles med vandmålere, og om grundejernes forpligtelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen. For kommunale almene vandforsyningsanlæg skal regulativet udfærdiges af kommunalbestyrelsen og stadfæstes af miljøministeren (miljøstyrelsen). For private almene vandforsyningsanlæg skal regulativet udfærdiges af kommunalbestyrelsen efter forudgående forhandling med anlæggets ejer; kommunalbestyrelsens afgørelse kan i medfør af lovens §§ 75 og 76 påklages til miljøstyrelsen.

Miljøministeren (miljøstyrelsen) kan udarbejde normalregulativer.

I efteråret 1979 udarbejdede miljøstyrelsen et udkast til et normalregulativ for almene vandforsyningsanlæg til hjælp ved udarbejdelse af regulativer efter loven af 1978. Udkastet var udarbejdet ud fra det normalregulativ for private vandværker, som Dansk Ingeniørforening udsendte i 1974 på grundlag af den tidligere vandforsyningslov, og ud fra det normalregulativ for offentlige vandforsyninger, som miljøstyrelsen udsendte i 1975, ligeledes på grundlag af den tidligere lov. Der er i forhold til de tidligere normalregulativer foretaget ændringer som følge af bestemmelser i den nye lov og som følge af nyere praksis.

Udkastet til normalregulativ blev behandlet af det udvalg af embedsmænd fra de kommunale organisationer, Dansk Vandteknisk Forening, miljøstyrelsen m.v., som da arbejdede med opfølgningsarbejdet i forbindelse med den nye vandforsyningslov. Det blev herefter med en skrivelse af 18. oktober 1979 udsendt til en række myndigheder og organisationer, herunder de kommunale organisationer og Fællesrepræsentationen af private Vandværker, med anmodning om eventuelle bemærkninger.

Efter at miljøstyrelsen har modtaget bemærkninger om normalregulativudkastet, har styrelsen ændret udkastet af 18. oktober 1979 på forskellige punkter. Man udsender herved det rettede normalregulativ til brug for arbejdet med regulativer for almene vandforsyninger efter den nye lov. Man har fundet det mest praktisk at udsende normalregulativet i to affattelser, den ene for kommunale vandforsyninger og den anden for private vandforsyninger.

Miljøstyrelsen skal gøre følgende bemærkninger til de udsendte normalregulativer:

Almindelige bemærkninger.

Efter vandforsyningsloven er det kommunalbestyrelsen, der udfærdiger regulativerne. Normalregulativerne er tænkt som en hjælp til udfærdigelsen, og kommunalbestyrelsen kan fravige normalregulativerne ved udfærdigelsen af regulativer. Det er dog naturligvis praktisk, at bestemmelser, som skal forstås på samme måde fra regulativ til regulativ, også er affattet ens i de forskellige regulativer, og at fravigelser kun sker undtagelsesvis.

Med hensyn til nogle af bestemmelserne i normalreglativerne er der sideløbende anført forskellige affattelser som et forslag 1 og et forslag 2. Det ligger ikke i nummereringen, at det ene af forslagene normalt må foretrækkes for det andet, og kommunalbestyrelsen kan også med hensyn til disse bestemmelser fravige forslagene.

Der er imidlertid forskellige forhold, som i øjeblikket begrænser mulighederne for at vælge mellem flere alternative løsninger.

a. Pris- og avancestoplovgivningen.

En lovgivning om pris- eller avancestop trådte senest i kraft den 28. august 1978, jfr. lov nr. 426 af 8. september 1978. Den er derefter blevet fortsat ved nye love, jfr. nu lov nr. 529 af 29. december 1979 om stop for priser m.v. som ændret ved lov nr. 208 af 4. juni 1980. Efter § 1 i loven af 1979 må der ikke ved erhvervsmæssigt salg af varer tages højere priser end de, der var lovligt gældende den 31. december 1979, med tillæg af stigningen i visse nærmere angivne omkostningsarter. Efter lovens § 6 gælder bestemmelserne tilsvarende bl.a. ved offentlige virksomheders salg af varer.

Loven gælder ifølge § 13 til og med den 28. februar 1981.

Loven omfatter levering af vand fra offentlige og private almene vandforsyningsanlæg, herunder også fra private vandforsyningsanlæg, der er organiseret som andelsselskaber eller interessentskaber. Loven udelukker ikke alene en forhøjelse af priserne indenfor et eksisterende prissystem i strid med lovens regler, - herunder videreførelse af en tidligere bestemt indeksregulering af priserne - men også en omlægning af prissystemet, således at nogle aftagere fremtidig kommer til at betale mere end før og andre mindre end før.

Monopoltilsynet kan under visse omstændigheder give dispensation fra lovens regler, jfr. lovens § 8.

Efter ovenstående kan der, sålænge prisstoplovgivningen gælder, som hovedregel ikke indføres andre betalingsprincipper for levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg end de principper, der gælder i øjeblikket. Hvis der er ønske om, at et vandforsyningsanlæg skal gå fra en ordning, hvor bidrag til forsyningsledninger eller stikledninger betales ud fra den faktiske ledningsudgift (afsnit 4.2, forslag 2, og afsnit 5.2, forslag 2), til en ordning, hvor bidragene til forsyningsledninger eller stikledninger betales efter takst (afsnit 4.2, forslag 1, og afsnit 5.2, forslag 1), kan ordningen således som hovedregel ikke gennemføres, før prisstoplovgivningen er udløbet. Det samme gælder med hensyn til overgangen til en ordning der foreskriver vandmålere i større omfang end hidtil (afsnit 7, forslag 1-2), og med hensyn til ændringer af takstprincipper, som ikke nævnes i normalregulativerne, f.eks. overgang fra haneafgifter til afgifter pr. beboelse.

Som nævnt kan monopoltilsynet under visse omstændigheder meddele dispensation fra prisstoploven. Monopoltilsynet har således givet dispensation til vandværker, der havde oparbejdet et underskud, og givet dispensation til skævdeling af omkostningsstigninger, når dette ikke medførte, at vandværkets samlede bruttoavance forhøjedes.

b. Miljøministeriets udvalg angående de almene vandforsyningsanlæg økonomiske baggrund.

Miljøministeriet agter at nedsætte et udvalg med repræsentation bl.a. fra de kommunale organisationer, Dansk Vandteknisk Forening, Fællesrepræsentationen for private Vandværker i Danmark og erhvervsorganisationerne til undersøgelse af de almene vandforsyningsanlægs økonomiske baggrund.

Udvalget skal bl.a. undersøge principperne for offentlige og private almene vandforsyningers takstberegning, herunder i hvilket omfang en vandforsyning bør finansiere sin virksomhed gennem engangsbidrag fra forbrugerne og i hvilket omfang gennem løbende afgifter og endvidere forholdet mellem engangsbidrag for forskellige grupper af ejendomme. En behandling af disse forhold vil bl.a. have betydning for kommunalbestyrelsernes arbejde med at godkende private vandværkers takster i medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 1.

Udvalget skal i forbindelse med spørgsmålet om engangsafgifter drøfte muligheden for, at almene vandforsyningsanlæg, som i øjeblikket opkræver engangsbidrag til forsyningsledninger udfra den faktiske pris på vedkommende ledningsstrækning (afsnit 4.2, forslag 2), går over til at opkræve bidragene efter takst (afsnit 4.2, forslag 1), idet dette dels vil gøre det lettere for fjernere boende at få vandværksforsyning og dels vil udligne vandforsyningernes forbrugerpriser.

Udvalget skal dernæst drøfte, om det vil være ønskeligt at fravige »hvile i sig selv - reglen« for almene vandforsyningers vedkommende, således at kommunerne får mulighed for af deres almindelige skatteindtægter at stå i forskud med hensyn til almene vandforsyningers udgifter og i særlige tilfælde yde tilskud til udgifterne.

Udvalget skal endvidere udarbejde forslag til den bekendtgørelse, som i medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 3, skal udfærdiges om grænserne for adgang til at opkræve forsyningsledningsbidrag i medfør af lovens § 53, stk. 2, fra grundejere, som ikke ønsker tilslutning til ledningen.

Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde kunne stille forslag om ændringer i vandforsyningsloven.

Det er tanken, at udvalgets arbejde skal være afsluttet i løbet af 1982.

Når der opstår spørgsmål om overgang fra et betalingsprincip til et andet, kan det undertiden være hensigtsmæssigt at afvente resultatet af udvalgets arbejde. F.eks. har forskellige private vandforsyninger i øjeblikket ikke oparbejdet en tilstrækkelig kassebeholdning til at afholde udgifterne ved nye forsyningsledninger. En overgang til en ordning, hvorved et sådant vandforsyningsanlæg skal opkræve forsyningsledningsbidrag efter takst, kan i så fald være afhængig af, om der tilvejebringes hjemmel for, at kommunerne kan stå i forskud med udækkede ledningsudgifter.

c. Pris- og avancestoplovgivningens og miljøministeriets udvalgsarbejdes indvirkning på arbejdet med regulativerne.

Ønskes der i et vandforsyningsregulativ efter loven af 1978 fastsat betalingsprincipper, som er i overensstemmelse med anlæggets hidtidige principper og med pris- og avancestoplovgivningen, eller har monopoltilsynet givet dispensation med hensyn til ændrede principper, kan der straks udfærdiges et endeligt regulativ for anlægget på grundlag af de nye normalregulativer.

Er der på den anden side ønske om at fastsætte betalingsprincipper, som ikke er forenelige med pris- og avenacestoplovgivningen, og som derfor må udskydes, til pris- og avencestoppet bortfalder, eller hvis de hidtidige principper ønskes fastholdt foreløbig, således at der først tages stilling til spørgsmålet om ændring af principperne, når miljøministeriets udvalg har afsluttet sit arbejde, er der forskellige muligheder for behandling af regulativspørgsmålet:

Hvis der for anlægget findes et regulativ, der er udfærdiget i medfør af vandforsyningsloven af 1969 eller vandforsyningslovbekendtgørelsen af 1973, vil det i reglen være muligt fortsat at benytte dette regulativ, således at dets bestemmelser fortolkes under hensyn til de ændringer, der er gennemført ved loven af 1978. Udfærdigelse af nyt regulativ kan så udsættes, til pris- og avancestoplovgivningen ophører med at gælde for vandforsyningsanlæg, eller til udvalgsarbejdet er afsluttet.

Hvis der ikke for anlægget findes et regulativ efter den hidtidige lovgivning, kan der i første omgang udfærdiges et regulativ på grundlag af de nye normalregulativer, men byggende på de hidtidige betalingsprincipper. Dette regulativ kan så eventuelt senere afløses af et regulativ med ændrede betalingsprincipper, jfr. normalregulativernes § 20.

Der kan dog også være tale om at udfærdige et regulativ med de bestemmelser, som ønskes indført efter pris- og avancestoplovgivningens ophør. Der bør i så fald i normalregulativets afsnit 20 som nyt stk. mellem stk. 1 og stk. 2 indføjes en bestemmelse om, at nogle nærmere angivne regler først træder i kraft, når lovgivningen om pris- og avancestop gør det muligt. Indtil da gælder på disse punkter de hidtidige regler, der også kort bør angives i bestemmelsen.

Bemærkninger til normalregulativernes enkelte afsnit.

Afsnit 4.2.

til regler om forsyningsledningsbidrag: Forslag 1, hvorefter der betales ledningsbidrag efter en takst, der er fastsat i vandforsyningens takstblad, og som må forudsættes at være ens indenfor ensartede grupper af ejendomme, og forslag 2, hvorefter den faktiske udgift ved en forsyningsledningsstrækning fordeles mellem de grundejere, der får vand fra ledningsstrækningen.

Forslag 2, der er den ældste af ordningerne, medfører, at der ikke betales forsyningsledningsbidrag, hvis en grundejer slutter sin ejendom til en forsyningsledning, hvis anlægsregnskab er afsluttet, f.eks. en ledning, der er indgået i regnskabet for vandforsyningsanlæggets oprettelse.

Forslagene 1 og 2 kan tænkes kombineret, således at der indenfor et »indre område« for vandforsyningsanlægget altid kræves forsyningsledningsbidrag, der opkræves efter fast takst, mens der i et » ydre område« opkræves forsyningsledningsbidrag efter forslag 2.

Som anført i de almindelige bemærkninger bør der ikke foreløbig foretages nogen ændring i de principper for betaling af forsyningsledningsbidrag, som vedkommende vandforsyningsanlæg hidtil har benyttet, medmindre der opnås dispensation fra monopoltilsynet, og der kan også være spørgsmål om at afvente betænkningen fra miljøministeriets vandprisudvalg.

Det stemmer med de hidtidige normalregulativer, at vandforsyningen kan forlange, at udstykningsforetagender skal betale ledningsbidrag eller ledningsudgift for alle grunde i udstykningen, således at det ikke skydes hen til de enkelte grundkøbere at betale, når de bebygger grundene. Bestemmelsen er imidlertid udvidet til også at omfatte krav til udstykningsforetagenderne om at betale de enkelte grundes anlægsbidrag til hovedanlægget. Bestemmelserne om udstykningsforetagenders betalingspligt gælder både for kommunale og private udstykninger.

Der er ikke i normalregulativerne optaget nogen bestemmelse om, at der kan kræves forsyningsledningsbidrag også fra grundejere, som ikke ønsker tilslutning. Årsagen hertil er, at betingelserne for at kræve forsyningsledningsbidrag fra ikke tilsluttede grundejere skal fastsættes ved en bekendtgørelse fra miljøministeren, jfr. lovens § 53, stk. 3; forslag til en sådan bekendtgørelse skal, som ovenfor nævnt, udarbejdes af miljøministeriets prisudvalg. Uanset at der herefter foreløbig ikke foreligger nærmere regler om ordningen hverken i en bekendtgørelse eller i normalregulativerne, mener miljøstyrelsen, at vandforsyningsanlæggene i medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 2, må kunne benytte ordningen, private anlæg dog kun med kommunalbestyrelsens godkendelse. Man skal imidlertid henstille, at en opkrævning af forsyningsledningsbidrag fra ikke tilsluttede grundejere, indtil nærmere regler er givet, sker med de begrænsninger, som har dannet sig i hidtidig praksis.

Dette vil navnlig sige, at ordningen ikke bør benyttes for forsyningsledningsanlæg, som på lange strækninger løber gennem åbent land. Endvidere bør der ikke kræves bidrag for grundejere, som indenfor de senere år har afholdt større beløb på egen vandforsyningsboring og derfor ikke ønsker af slutte deres ejendomme til den almene vandforsyning.

Afsnit 5.1.

har været betragtet som grundejernes ejendom. I normalregulativerne foreslås en ordning, hvorefter stikledningerne er vandforsyningens ejendom. Dette forekommer mest naturligt, da vandforsyningerne har vedligeholdelsespligten med hensyn til stikledninger, og grundejernes rådighed over stikledningerne er stærkt begrænset.

Den ændrede ordning vil medføre, at det som hovedregel vil være vandforsyningen og ikke grundejerne, der skal betale omlægning af stikledninger i forbindelse med vejreguleringer.

Afsnit 5.2.

5.2: Forslag 1, hvorefter stikledningsbidrag betales efter takst, og forslag 2, hvorefter stikledningsbidrag betales efter den faktiske udgift ved stikledningen.

Som anført i de almindelige bemærkninger, bør der ikke foretages nogen ændring af vedkommende vandforsyningsanlægs hidtidige ordning på dette punkt, sålænge prisstoplovgivningen gælder, medmindre der opnås dispensation fra monopoltilsynet.

Afsnit 6.1.

installationer. Syning foretages i praksis, eventuelt stikprøvevis, af bygningsmyndigheden, den kommunale vandforsyning eller vedkommende private vandforsyning. Tildækning af installationer (f.eks. jordledninger på privat grund og ledninger bag væg) bør ikke ske, førend den myndighed, der eventuelt skal syne, har erklæret sig enig i tildækningen.

Afsnit 6.6.

at det også for private almene anlægs vedkommende bliver kommunalbestyrelsen, der skal træffe bestemmelse om udførelse af et arbejde på ejerens bekostning.

Afsnit 7.1.

ændring i vandforsyningsanlæggets hidtidige ordning med hensyn til måling af vandforbruget hos forbrugerne, sålænge prisstoplovgivningen gælder, medmindre der opnås dispensation fra monopoltilsynet.

Afsnit 7.2-7.

Forslag 1 til afsnit 7.2-7 skal benyttes, hvis måleren ejes og stilles til rådighed af vandforsyningen, medens forslag 2 til afsnit 7.2-7 skal benyttes, hvis ejendommens ejer skal anskaffe og eje måleren.

Hvis anbringelsen af målere efter forslag 1 anbringes af vandforsyningen, kan vandforsyningen fastsætte en særlig takst for dette efter normalregulativernes afsnit 15.

Afsnit 12.

tilladelse fra vandforsyningen til at tappe vand fra nogle nærmere aftalte brandstandere til fyldning af tankvogne. Ved sådanne aftaler må det sikres, at brandhanerne i frostperioder tømmes for vand efter hver benyttelse.

Afsnit 19.2.

normalregulativet for kommunale vandforsyninger ændres til: »8.3«.

Jens Kampmann

Jørgen Barfod

Versioner

1. 1981-02-09 · til 2012-03-13