Gelex

Cirkulærskrivelse om fortolkning af lov om udtagelse af menneskeligt væv m.v. (transplantationsloven) (Til sygehuse og embedslægeinstitutioner/embedslæger)

OphævetVersion 1981-11-26fra 1981-11-26 til 1993-09-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/15375@1981-11-26/da

Indhold
  1. Indledning

På given foranledning skal sundhedsstyrelsen herved oplyse om en af justitsministeriet truffet afgørelse i en sag om fortolkningen af § 5 i lov nr. 246 af 9. juni 1967 med senere ændringer om udtagelse af menneskeligt væv m.v. Ifølge lovens §§ 2 og 3 kan væv og andet biologisk materiale udtages fra en afdød person til behandling af sygdom eller legemsskade, hvis den pågældende efter sit fyldte attende år skriftligt har truffet bestemmelse herom, eller hvis den pågældende er død på eller som død indbragt til et sygehus eller lignende institution, i sidstnævnte tilfælde dog kun med de i § 3, stk. 2, anførte bergænsninger.

Såfremt der skal foretages midicolegalt ligsyn eller legal obduktion, må udtagelse af væv m.v. dog ikke finde sted, medmindre indgrebet må antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen, jfr. lovens § 5.

Justitsministeriet har i sagens anledning indhentet udtalelser om spørgsmålet fra bl.a. rigsadvokaten, politiet, retslægerådet, sundhedsstyrelsen og de retsmidicinske institutter og har på baggrund heraf udtrykt som sin opfattelse, at det bl.a. må være en forudsætning for at udtage transplantationsmateriale fra afdøde personer i tilfælde hvor der som udgangspunkt skal foretages retslægeligt ligsyn, at politiet forinden har erklæret sig indforstået hermed. Transplantationsindgreb på ofre for trafikulykker kan dog under forudsætning af, at betingelserne iøvrigt er opfyldt og politiet ikke på eget initiativ har nedlagt forbud herimod, straks gennemføres, hvis vedkommende læge skønner, at det må antages at være uden betydning for resultatet af eventuelle efterfølgende retslægelige undersøgelser.

Justitsministeriet har videre udtalt, at i alle tilfælde, hvor der udtages transplantationsmateriale fra afdøde personer i tilfælde, hvor det kan blive aktuelt senere at foretage retslægelige undersøgelser, må de læger, der foretager indgrebet, føre omhyggelige journalnotater og i påkommende tilfælde videregive disse til politiet og embedslægen.

P.D.V.

Michael von Magnus

/Øhlenschlæger

Versioner

  1. 1981-11-26 · til 1993-09-03