Gelex

Cirkulære om beregning, udbetaling af tilskud til aflønning af kvotalærere ved folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

OphævetVersion 1981-06-23fra 1981-06-23 til 1990-07-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/16749@1981-06-23/da

Indhold
  1. Indledning

Ifølge § 9 i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 31. oktober 1974 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler forstås ved kvotalærere følgende:

»Lærere, der i henhold til den i § 4 nævnte aftale underviser i en periode svarende til mindst halvdelen af det for vedkommende skoleform fastsatte fulde undervisningsår og med mindst halvdelen af den til undervisningsperioden svarende forholdsmæssige andel af det fulde årlige timetal, aflønnes med en tilsvarende andel af den i § 8 fastsatte løn«.

Fremstillingen opdeles i det følgende således:

A. Kvotalærere ansat i et helt finansår.

B. Kvotalærere ansat i en del af finansåret.

C. Kvotalærere ansat i en del af to finansår.

Ad A. Kvotalærere ansat i et helt finansår.

Hvis læreren er ansat i hele finansåret skal han inplaceres og aflønnes som kvotalærer, hvis han underviser mindst og højest i et antal timer, som vist nedenfor under A 1.

A 1. Undervisningsuger og undervisningstimer.

Undervisningsår i uger Mindst Højest Folkehøjskoler (32) 300 timer 599 timer Ungdomshøjskoler (32) 450 timer 899 timer Landbrugsskoler (36) 300 timer 599 timer Husholdningsskoler (36) 450 timer 899 timer Efterskoler (36) 540 timer 1079 timer

Kvotalæreren er til rådighed for skolen, deltager i kostskolearbejdet, tilsyn m.v. gennem hele året, bortset fra ferieperioder, i forhold til sin kvote.

A 2.Lønberegning.

Kvotalæreren skal aflønnes med en til de læste antal timer i forhold til det fulde årlige timetal svarende andel af den fulde årsløn. Dette medfører, at afvigelser i timetallet i forhold til det aftalte eller forudsatte timetal, uanset hvornår de falder i finansåret, skal indgå i kvotaandelen. Lærerens tilskudsberettigede kvotaløn kan derfor først fastsættes endeligt ved finansårets udløb. Den endelige løn, hvorefter tilskud beregnes, skal bestemmes efter denne brøk:

Årlig indpla- x Opnået timetal ceringsløn -------------------------------------------- Fuldt årligt timetal for skoleformen (600 eller 900 eller 1080)

Den årlige indplaceringsløn beregnes under hensyn til lønstigninger i årets løb og eventuel oprykning til nyt løntrin.

A 3. Udbetaling .

De i bekendtgørelsens § 11 nævnte månedsandele af lønnen skal udbetales a conto. Afregning foretages ved finansårets afslutning, når den endelige kvotaandel er kendt.

Den i henhold til nævnte bekendtgørelses § 4 indgåede skriftlige aftale bør indeholde forbehold om, at de månedlige udbetalinger foretages a conto og reguleres ved finansårets udløb. Hvis den aftalte kvotaandel ændres i løbet af finansåret, bør aftalen om den månedlige a conto udbetaling reguleres. Tilfældige overskydende timer kan ikke endelig afregnes efter de på udbetalingstidspunktet gældende løntakster og løntrin men indgår i den samlede opgørelse af kvotaandelen ved finansårets afslutning.

8. Kvotalærere ansat i en del af finansåret .

I medfør af ovennævnte bekendtgørelses § 9 skal kvotalærere undervise mindst halvdelen af de for vedkommende skoleform fastsatte fulde antal undervisningsuger, altså henholdsvis mindst 16 eller 18 uger og i mindst halvdelen af den til undervisningsperioden svarende andel af det fulde årlige timetal. Læreren skal i så fald indplaceres og aflønnes som kvotalærer.

B 1. Undervisningsuger og undervisningstimer .

Da for kvotalærere gældende mindste krav til undervisningsuger og timetal opstilles således:

Folkehøjskoler mindst 16 uger og mindst i 150 timer Ungdomshøjskoler - 16 uger - - - 225 timer Landbrugsskoler - 18 uger - - - 150 timer Husholdningsskoler - 18 uger - - - 225 timer Efterskoler - 18 uger - - - 270 timer

Forøges antallet af undervisningsuger, stiger mindstekravet til timetallet tilsvarende.

Mindstekravet til timetallet stiger for hver uges undervisning på

Folkehøjskoler udover 16 uger med 9 3/8 timer udover 150 timer

Ungdomshøjskoler 16 - - 12 1/2 - - 225 - Landbrugsskoler 18 - - 8 1/3 - - 150 - Husholdningsskoler 18 - - 12 1/2 - - 225 - Efterskoler 18 - - 15 - - 270 -

Er kravet til timetal i forhold til undervisningsuger opfyldt skal læreren indplaceres og aflønnes som kvotalærer. Er kravet ikke opfyldt skal læreren aflønnes som timelærer.

Til eksempel vil en højskolelærer, der har undervist 160 timer i 14 uger eller 140 timer i 18 uger skulle aflønnes som timelærer. Underviser han i 20 uger er timetalskravet 187 1/2 timer og han behandles som timelærer hvis han underviser i 187 timer eller derunder. Underviser han i 188 timer eller derover skal han indplaceres og aflønnes som kvotalærer.

Ansættelsesperioden skal omfatte et antal måneder, der svarer til den opnåede andel af det fulde årlige timetal.

Mindste ansættelsesperiode er 6 måneder, idet læreren skal opfylde kravene om undervisningsperiode og timetal i henhold til bekendtgørelsens § 9, og læreren i ansættelsesperioden skal være til rådighed for skolen, deltage i kostskolearbejdet, tilsyn m.v., bortset fra ferieperioder, i forhold til sin kvote.

8 2. Lønberegning .

Den endelige løn, hvorefter tilskud beregnes, bestemmes efter denne brøk:

x) Beregnet årlig x Opnået timetal indplaceringsløn -------------------------------------------- Fuldt årligt timetal for skoleformen (600 eller 900 eller 1080)

x) Beregnet årlig indplaceringsløn = summen af den fulde månedlige indplaceringsløn i de enkelte måneder i ansættelsesperioden divideret med antallet af ansættelsesmåneder, multipliceret med 12.

B 3. Udbetaling . Lønnen udbetales månedsvis a conto i ansættelsesperioden. Endelig tilskudsafregning foretages ved finansårets udløb. Der henvises iøvrigt til det under A 3 anførte.

C. Kvotalærere ansat i en del af to finansår.

Hvis en kvotalærer ikke er ansat i et helt finansår, men hans ansættelsesperiode ligger i to finansår, gælder reglerne for ansættelse, lønberegning og udbetalinger, som anført under B.

Ved lønindberetning i forbindelse med regnskabsaflæggelse for det ene finansår, skal der i rimeligt omfang redegøres for de beregningsforudsætninger, der vedrører det andet finansår. Læreren vil i så fald blive behandlet som kvotalærer uanset om betingelserne ikke er opfyldt i de enkelte finansår.

Opmærksomheden henledes iøvrigt på, at i henhold til § 4 i førnævnte bekendtgørelse af 31. oktober 1974 ansættes kvotalærere på grundlag af een mellem skolen og vedkommende lærer indgået skriftlig aftale. Kvotalærere er pligtige at være medlem af en pensionskasse, jfr. samme bekendtgørelses § 19.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for folkeskolen,

folkeoplysning, seminarier m.v.

23. juni 1981.

P. d. v.

Ninna Wurtzen

/Inga Roepstorff

Versioner

  1. 1981-06-23 · til 1990-07-02