Bestemmelser om flyveredningstjeneste
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/17201@1981-10-01/da
Indhold
I medfør af §§ 82 og 149, stk. 8 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969 som ændret ved lov nr. 94 af 29. marts 1972, fastsættes herved efter bemyndigelse fra Ministeriet for Offentlige Arbejder følgende bestemmelser om flyveredningstjeneste.
1. Definitioner
Luftfartøjschef (Pilot-in-Command). Den fører, der er ansvarlig for luftfartøjets føring og sikkerhed inden for flyvetiden.
Nød (Distress). En situation, hvori man trues af en alvorlig og overhængende fare, og som kræver øjeblikkelig hjælp.
Redningscentral (Resue Coordination Centre). En central, der har til opgave inden for et nærmere angivet område at sikre en effektiv organisering af flyveredningstjeneste.
2. Generelt
2.1 Enhver myndighed og enhver redningstjeneste, som har begrundet formodning om, at et luftfartøj befinder sig i en nødsituation, skal omgående underrette redningscentralen inden for det pågældende område.
2.2 Ejeren eller brugeren af et luftfartøj skal altid have liggende klar til øjeblikkelig meddelelse til redningscentraler lister, indeholdende oplysninger vedrørende nød- og redningsudstyr om bord på det pågældende luftfartøj.
Oplysningerne skal angive antal, farve og type af redningsflåder, lyssignaludstyr, specifikation af førstehjælpsudstyr, vandbeholdninger samt det transportable nødradioudstyrs type og frekvenser.
2.3 Ejeren eller brugeren af et luftfartøj skal drage omsorg for, at der om bord i luftfartøjet forefindes alle væsentlige oplysninger til rådighed for luftfartøjschefen vedrørende eftersøgnings- og redningstjeneste i det område, over hvilket luftfartøjet skal flyve.
3. Udførelse af flyveredningstjeneste
3.1 Forskrifter for luftfartøjschefer, der observerer et ulykkestilfælde.
3.1.1 Når en luftfartøjschef observerer, at et andet luftfartøj eller et overfladefartøj er i nød, skal han, medmindre han ikke er i stand hertil eller på grund af omstændighederne måtte anse det for urimeligt eller oveflødigt:
a) holde det nødstedte fartøj i sigte, indtil hans nærværelse ikke længere er påkrævet, eller indtil han ikke længere er i stand til at forblive i nærheden af det nødstedte fartøj;
b) træffe foranstaltninger, der kan fremme bestemmelsen af hans egen position, såfremt denne ikke kendes med sikkerhed;
c) afgive så mange af nedennævnte oplysninger som muligt til redningscentralen eller flyveledelsen:
- type af fartøj i nød.
- dets position angivet i bredde og længde eller i afstand og retvisende pejling fra et fremtrædende mærke på land eller sø,
- tidspunkt for observation, angivet i GMT efter 24-timers systemet,
- antal personer, der er observeret,
- hvorvidt personer er set forlade det nødstedte fartøj,
- antal personer, der er observeret flydende på vandet,
- de overlevendes tilsyneladende fysiske tilstand;
d) handle efter redningscentralens instruktioner.
3.1.2 Såfremt der ikke kan etableres forbindelse med redningscentralen eller flyveledelsen, skal chefen på det luftfartøj, der først ankommer til ulykkesstedet, påtage sig ledelsen af alle andre luftfartøjer, der ankommer til stedet, indtil hans tilstedeværelse ikke længere er påkrævet.
3.2 Forskrifter for luftfartøjschefer, der opfanger et nødopkald eller en nødmeddelelse.
Når et nødopkald eller en nødmeddelelse opfanges på radiotelegrafi eller radiotelefoni af et luftfartøj, der ikke anvendes i flyveredningstjenesten, skal chefen på det pågældende luftfartøj:
a) afsætte det nødstedte luftfartøjs eller overfladefartøjs position, såfremt denne er angivet,
b) tage pejlinger af udsendelsen, såfremt dette er muligt,
c) efter sit bedste skøn - under afventning af instruktioner - begive sig til den i nødmeldingen angivne position.
4. Signaler for flyveredningstjeneste
4.1 Signaler til overfladefartøjer
4.1.1 Når det er nødvendigt for et luftfartøj at dirigere et overfladefartøj til det sted, hvor et luftfartøj eller et overfladefartøj er i nød, skal luftfartøjet med alle til rådighed stående midler afgive nøjagtige anvisninger. Såfremt sådanne nøjagtige anvisninger ikke kan gives, eller såfremt andre forhold måtte gøre det nødvendigt, skal anvisningerne gives som foreskrevet i 4.1.2.
Anm. De gældende maritime signalbestemmelser omfatter følgende forskrifter:
At signalerne er modtaget tilkendegives ved:
a) at hale svarstanderen (med lodrette røde og hvide striber) helt op,
b) at afgive en række »T«-signaler efter morsekoden med blinklampe,
c) at foretage kursændring,
At signalerne ikke kan efterkommes tilkendegives ved:
a) at hejse det internationale flagsignal »N« (kvadratisk flag inddelt i blå og hvide felter),
b) at afgive en række »N«-signaler efter morsekoden med blinklampe.
4.1.2 Når et luftfartøj udfører følgende manøvrer i den anførte rækkefølge, betyder det, at luftfartøjet ønsker at dirigere et overfladefartøj til et nødstedt luftfartøj eller overfladefartøj:
a) flyvning mindst een gang omkring overfladefartøjet,
b) flyvning i lav højde tæt foran overfladefartøjet på tværs af dettes kurs, samtidig med at gasspjældet åbnes og lukkes, eller propellerindstillingen ændres,
c) flyvning i den retning, i hvilken overfladefartøjet skal dirigeres. Gentagelse af ovennævnte manøvrer har samme betydning.
4.1.3 Når et luftfartøj udfører følgende manøvrer, betyder det, at assistance fra det overfladefartøj, til hvilket signalet afgives, ikke længere er påkrævet:
Flyvning i lav højde tæt agten for overfladefartøjet på tværs af dettes kølvand, samtidig med at gasspjældet åbnes og lukkes, eller propellerindstillingen ændres.
4.2 Signaler fra nødstedte på jorden til luftfartøjer
4.2.1 Når signalerne i skema 1 anvendes, har de den i skemaet anførte betydning. Følgende anvisninger skal så vidt muligt følges:
a) form signalerne med de til rådighed stående midler,
Anm.: nogle af de metoder, der i almindelighed kan benyttes af de nødstedte, er anvendelse af tøjstrimler, faldskærmsstof, træstykker, sten og lignende, ligesom overfladen kan trampes til eller overhældes med olie, osv.
b) giv signalerne en størrelse af mindst 2,5 m,
c) sørg for, at signalerne udlægges nøjagtig som beskrevet for at undgå forveksling med andre signaler,
d) sørg for at danne så stor farvekontrast som muligt mellem det anvendte materiale og baggrunden,
e) udnyt enhver mulighed for at tiltrække opmærksomheden ved hjælp af andre midler, såsom radio, nødblus, røg eller lysreflekser.
4.3 Signaler fra redningspatruljer på jorden til luftfartøjer
4.3.1 Når signalerne i skema 2 anvendes, har de den i skemaet anførte betydning.
4.4 Signaler fra luftfartøjer til nødstedte eller eftersøgningspatruljer på jorden
4.4.1 Når det er nødvendigt for et luftfartøj at give oplysninger til nødstedte eller eftersøgningspatruljer på jorden, og to-vejs radioforbindelse ikke står til rådighed, skal luftfartøjet så vidt muligt afgive oplysningerne ved at nedkaste en meddelelse eller ved at nedkaste kommunikationsudstyr, som vil gøre det muligt at etablere direkte forbindelse.
4.4.2.1 Når et fra jorden afgivet signal er forstået, skal luftfartøjet tilkendegive dette på de i 4.4.1 angivne måder, eller, såfremt dette ikke er muligt, ved at vippe med planerne.
4.4.2.2 Når et fra jorden afgivet signal ikke er forstået, skal de nødstedte eller eftersøgningspatruljen underrettes herom ved en direkte meddelelse. Såfremt denne fremgangsmåde ikke er mulig, skal undladelse af at vippe med planerne tilkendegive, at meddelelsen ikke er forstået.
5. Straf
Overtrædelse af pkt. 2.2 og pkt. 2.3 straffes i henhold til luftfartslovens § 149, stk. 8 med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
6. Ikrafttræden
Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1981.
V. K. H. Eggers
/ O. N. Boserup Olsen