Gelex

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Regnskabsomlægning for selskaber og foreninger m.v. (* 1)

OphævetVersion 1981-03-16fra 1981-03-16 til 1996-01-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/18053@1981-03-16/da

Indhold
  1. Indledning

1. Ved cirkulære nr. 526 af 26. maj 1977 bemyndigede ligningsrådet amtsskatteinspektoraterne, direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat til at afgøre ansøgninger om omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. efter selskabsskattelovens § 10, stk. 3, samt til at træffe bestemmelse om tvangsmæssig omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. efter selskabsskattelovens § 10, stk. 4. Tilladelse til omlægning af regnskabsårets begyndelse til et andet tidspunkt end den første i en måned eller til en dato forud for 1. juli i året forud for vedkommende skatteår kunne dog ikke gives uden forudgående forelæggelse for statsskattedirektoratet.

2. Sådanne ansøgninger er som oftest begrundet med henvisning til aktieselskabslovens § 97, stk. 2, eller lov om anpartsselskaber § 77, stk. 1, hvorefter selskaber, der hører til samme koncern,skal have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Da tilladelse således almindeligvis må gives, har ligningsrådet vedtaget, at disse sager kan behandles af de nævnte myndigheder uden forudgående forelæggelse for statsskattedirektoratet. Cirkulæret affattes herefter således:

3. Ligningsrådet bemyndiger herved amtsskatteinspektoraterne, direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat til at afgøre ansøgninger om omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. efter selskabsskattelovens § 10, stk. 3, samt til at træffe bestemmelse om tvangsmæssig omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. efter selskabsskattelovens § 10, stk. 4. Tilladelse til omlægning af regnskabsår må være begrundet i selskabets forhold, f.eks. hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser, koncerntilhørsforhold m.v. Også hensyn til tilrettelæggelse af revisors arbejde kan tillægges vægt. For et selskab, der er forbundet med et eller flere andre selskaber, jf. lov om aktieselskaber § 97, stk. 2, og lov om anpartsselskaber § 77, stk. 1, bør tilladelse til regnskabsomlægning kun gives, således at regnskabsårets begyndelse falder sammen med begyndelsestidspunktet for et eller flere af de forbundne selskabers regnskab. Tilladelser skal betinges af, at selskabet på den årlige angivelse af løn, pension m.v. specificerer, hvorledes disse samlede lønudbetalinger m.v. fordeler sig på perioden fra 1. januar til regnskabsårets afslutningstidspunkt og fra dette tidspunkt til 31. december. Tvangsmæssig omlægning af et selskabs regnskabsår kan eksempelvis kræves, hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt firma, og der mellem selskabet og firmaet er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge, at fælles regnskabsår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig. Et selskabs regnskabsår kan ikke kræves omlagt til at følge hovedaktionærens regnskabsår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i selskabet. Det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at omlægge personers regnskabsår tvangsmæssigt. Ved omlægning af regnskabsår må det påses, at alle indkomstperioder kommer til beskatning, og at intet skatteår overspringes. Tvivlsspørgsmål forelægges statsskattedirektoratet.

Hans Westerberg

Peter Prahl

Versioner

  1. 1981-03-16 · til 1996-01-26