Ændring af skatteansættelser om skønsmæssig fordeling af udgiften vedrørende privatforbrug og erhverv
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/18116@1981-12-11/da
Indhold
1. Østre Landsret har i dom af 27. november 1980 om skattemyndighedernes adgang til at ændre en skønsmæssig fastsat fordeling af biludgifter mellem privat og erhvervsmæssig kørsel udtalt følgende:
»Landsretten må efter det oplyste lægge til grund, at søgsøgeren efter sine samtaler med skattevæsenet og under hensyn til langvarig praksis med hensyn til hans og andre advokaters kørsel havde fået forståelse af, at den af ham selvangivne fordeling af kørselsudgifter ville blive godkendt, og at han derfor ikke behøvede at føre egentligt kørselsregnskab. Herefter og efter det om behandlingen af sagsøgerens selvangivelse foreliggende findes skattemyndighederne at have været uberettiget til uden forudgående underretning at ændre den procentmæssige fordeling af hans kørselsudgifter for indkomståret 1975.«
Andre domstolsafgørelser er på linie hermed.
2. Skattemyndighederne kan således ikke uden forudgående underretning ændre sådanne skønsmæssige fordelinger, som kunne være dokumenteret, hvis skatteyderen forud for det pågældende indkomstår var blevet orienteret om den påtænkte ændring. Dette gælder dog kun, når skatteyderen som følge af ligningsmyndighedernes tidligere stillingtagen til eller tilkendegivelse om den pågældende skønsmæssige fordeling kunne forvente, at fordelingen ville blive godkendt.
3. Det anførte gælder ikke, hvis der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for den faktiske fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, og medfører ingen ændring i adgangen til at regulere niveauet for en række typiske ligningsmæssige skønsposter og satser i overensstemmelse med prisudviklingen, f.eks. værdien af fri bolig, fri opvarmning og satser for forbrug af egne varer.
4. En ændring af en skønsmæssig fordeling skal fortsat overholde betingelserne i SD-cirkulære 1979-17 om forhøjelse af skatteansættelser, hvori indgår skønsmæssig vurdering af privatforbrugsposter, og i skattesatyrelseslovens § 15, stk. 3, om forhøjelse af en ansættelse, der beror på et skøn.
Hans Westerberg
Flemming Jacobsen