Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Kilometersatser for indkomståret 1981 (*1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/18157@1981-09-08/da
Indhold
Ligningsrådet har vedtaget at ændre kilometersatserne i SD-curkulære 1981-15 af 18. maj 1981.
Herefter gælder følgende:
1. Erhvervsmæssig kørsel i egen bil Skattepligtige, der ikke er regnskabs- eller bogføringspligtige, kan fratrække udgiften til erhvervsmæssig kørsel i egen bil uden dokumentation for udgiftens størrelse med følgende beløb: Kørsel indtil 12.000 km i et år for tiden 1/1 - 30/6 1981 154 øre pr. km for tiden 1/7 - 31/12-1981 161 øre pr. km Kørsel ud over 12.000 km i et år for tiden 1/1 - 30/6 1981 86 øre pr. km for tiden 1/7 - 31/12 1981 93 øre pr. km Disse satser dækker samtlige udgifter herunder afskrivning.
2. Kørsel med eget befordringsmiddel mellem hjem og arbejdsplads For kørsel mellem hjem og arbejdsplads med eget befordingsmiddel kan, såfremt mulighed for befordring med offentligt befordringsmiddel ikke foreligger, fradrages: Bil, motorcykel, kabinescooter for tiden 1/1 - 30/6 1981 86 øre pr. km for tiden 1/7 - 31/12 1981 93 øre pr. km Knallert, cykel for hele året 1981 20 øre pr. km for cykler dog højst 280 kr. for et år.
3. Kilometersatser til brug ved værdiansættelsen af privat kørsel i arbejdsgivers bil Hvor arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter, ansættes værdien af den private kørsel således:
---------------------------------------------- Vognens egenvægt ---------------------------------------------- 1100 kg 1101-1300 kg Over 1300 kg og derunder -------------------------------------------------------------------- Årlig privat kørsel 215 øre/km 275 øre/km 400 øre/km indtil 10.000 km -------------------------------------------------------------------- Årlig privat kørsel 75 øre/km 80 øre/km 90 øre/km over 10.000 km --------------------------------------------------------------------
De anførte satser er minimumssatser, der bør fraviges i opadgående retning, når særlige omstændigheder giver anledning til en skønsmæssig værdiansættelse, herunder i tilfælde hvor der stilles en i forhold til vognens egenvægt særlig kostbar bil til rådighed, og de gennemsnitlige udgifter pr. kørt kilometer derfor må antages at have oversteget de nævnte satser. Satserne under pkt. 3 gælder for hele indkomståret 1981.
Hans Westerberg
Flemming Jacobsen