Lov om særlig indkomstskab mv. § 2 A - 'parcelhusreglen'
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/18186@1981-07-27/da
Indhold
1. I henhold til bestemmelsen i § 2 A, stk. 1, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979 om særlig indkomstskat m.v. er det en betingelse for fritagelse for at medregne fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ved opgørelsen af særlig indkomst, at grundværdien ved den sidste vurdering før afståelse er mindre end halvdelen af ejendomsværdien ved den samme vurdering.
2. I praksis har det været antaget, at den sidste vurderingsdato forud for salget er afgørende for den omhandlede regels anvendelse. 16. almindelige vurdering pr. 1. april 1977 ansås eksempelvis at have virkning for afståelser efter 1. april 1977.
3. Ved østre landsrets dom af 16. december 1980 er det statueret, at den omhandlede fritagelsesbestemmelse finder anvendelse også ved salg i tidsrummet fra vurderingsdatoen den 1. april indtil meddelelse om vurderingen er sendt til ejeren.
4. De skattelignende myndigheder anmodes om at foranledige indkomstansættelser til særlig indkomst ændret i overensstemmelse med foranstående, når den skattepligtige fremsætter anmodning herom, eller forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Hans Westerberg
Marianne Mandahl