Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/19001@1981-03-31/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I socialministeriets cirkulære af 5. november 1980 om dag- og døgnpleje m.v. efter bistandsloven er der under henvisning til §§ 63-64 i bistandsloven fastsat særlige bestemmelser om tilladelse til og tilsyn med privat og formidlet dagpleje.

I socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutionerne under kommunerne og om visse særlige plejehjem er der i punkterne 38-44 fastsat særlige regler om optagelse i og opsigelse fra daginstitutioner, herunder dagpleje m.v. Det fremgår bl.a. af pkt. 39, at der i socialforvaltningen må tilrettelægges en central pladsanvisning, der omfatter alle daginstitutioner (bortset fra klubber) og de formidlede dagplejer, og at det bør sikres, at alle pladser, såvel i daginstitutionerne som i dagplejen, indgår i vurderingen af, hvor barnet bedst vil kunne trives.

Den formidlede dagpleje for aldersgruppen 0-2 år betragtes som en dagforanstaltning på lige fod med de i bistandslovens kap. 16 omhandlede daginstitutioner for børn ved udarbejdelse af den plan for udbygningen af den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i amtet, der er nævnt i § 11 i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender. Dagplejen for de 3-14 årige betragtes fortsat som et supplement til de i kap. 16 nævnte daginstitutioner.

I.

Almindelige bestemmelser om dagpleje.

1.

Efter bistandslovens § 63, stk. 1, skal tilladelse fra det sociale udvalg skriftligt meddeles til den, der modtager fra 3 til 5 børn under 14 år i privat dagpleje mod betaling.

Tilladelsen kan gives for enkelte bestemte børn eller for et bestemt antal børn. Der kan aldrig modtages flere end 5 børn i det enkelte dagplejehjem.

Som dagpleje anses ikke blot pasning og pleje af et eller flere børn i dagtimerne, men også pasning i aften- og nattetimerne og efter omstændighederne i enkelte døgn ad gangen.

2.

Efter pkt. 8 i dag- og døgnplejecirkulæret kan det sociale udvalg formidle anbringelse af børn i godkendte dagplejer enten ved, at udvalget selv etableret en formidlet kommunal dagpleje, eller det kan overlade til en daginstitution at etablere en formidlingsordning.

3.

Efter det kommunale institutionscirkulæres pkt. 39 hører den formidlede dagpleje under den centrale pladsanvisning. Det er derfor den centrale pladsanvisning, der tager stilling til de konkrete anbringelser i de enkelte dagplejehjem, således at der sikres en samlet vurdering af, hvor barnet bedst vil kunne trives.

II.

Dagplejens formål.

4.

Det er den formidlede dagplejes mål i samarbejde med forældre og dagplejer at give børnene en tryg, harmonisk opvækst, hvor det enkelte barns behov tilgodeses.

III.

Dagplejeformidlingens personale- og lokaleforhold, arbejdsopgaver og struktur.

5.

Personalet i en dagplejeformidling bør have en pædagogisk uddannelse, der svarer til den, der kræves for det uddannede personale ved daginstitutionerne.

Det er ønskeligt, at der arrangeres efter- og videreuddannelseskurser, som personalet i givet fald skal være forpligtet til at deltage i for at kunne yde den fornødne pædagogiske vejledning.

6.

Antallet af ansatte ved dagplejeformidlingen fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af bl.a. antallet af dagplejere, antallet af børn pr. dagplejer og antallet af børn med handicap. Der bør endvidere tages hensyn til afstandene mellem dagplejehjemmene.

Som vejledende regel ansættes en heltidsbeskæftiget pædagog pr. normeret 50 børn, med mindre bl.a. forannævnte forhold taler for et lavere antal børn.

I øvrigt kan der til hjælp med det administrative arbejde stilles fornødens kontorpersonale til rådighed.

7.

Dagplejeformidlingens arbejdsopgaver fastsættes af det sociale udvalg, og personalet har normalt følgende arbejdsopgaver:

at undersøge og udvælge egnede hjem og give en grundig instruktion vedrørende dagplejernes arbejdsområde,

at yde støtte, vejledning og inspiration ved besøg normalt 2 gange månedligt,

at støtte den centrale pladsanvisning ved efter principperne i institutionscirkulærets pkt. 38-40 og retningslinier fra det sociale udvalg at bistå ved instilling om optagelse i det enkelte dagplejehjem,

at tage kontakt med forældrene inden optagelsen og orientere om dagplejeformidlingen,

at tilstræbe, at der er overensstemmelse mellem forældre/barn og dagplejehjem i deres syn på dagplejen m.m.,

at sørge for, at forældrene ved et præsentationsmøde får et godt kendskab til dagplejehjemmet, og at sikre, at kontakten fortsættes,

at føre nøje tilsyn med det enkelte barns psykiske, fysiske og sociale udvikling,

at sørge for indkøb, udlevering og vejledning i brugen af beskæftigelsesmaterialer, legetøj samt praktiske hjælpemidler svarende til barnets alder og udvikling,

at arrangere legestuer, film, teater, udflugter og andre aktiviteter,

at tilskynde forældrende til at sørge for, at barnet kommer til de profylaktiske undersøgelser hos læge og tandlæge,

at samarbejde med den øvrige social- og sundhedsforvaltning, daginstitutioner, herunder særlige daginstitutioner, læge, sundhedsplejerske, skolepsykolog, børnerådgivningscenter, amtets socialcenter m.fl.,

at være til rådighed ved fast morgentelefontid med henblik på omplacering af børn under dagplejeres sygdom,

at medvirke ved budgetlægning,

at forestå opgaver i forbindelse med kursusvirksomhed for dagplejere.

Der bør afholdes mindst 2 møder årligt for forældrene.

Endvidere må lederen af dagplejeformidlinger af en vis størrelse sikre, at der afholdes personalemøder.

Formidlingen kan eventuelt modtage praktikanter fra relevante uddannelsessteder.

Under lederens stilling kan henlægges den centrale pladsanvisning, ledelse af dagplejeformidlingen og evt. pædagogisk tilsyn med daginstitutioner.

8.

Dagplejeformidlingen bør have dertil egnede lokaler enten i tilslutning til social- og sundhedsforvaltningen eller til en daginstitution.

9.

Den kommunale dagpleje kan organiseres sådan, at dagplejerne opdeles i grupper, der hver knyttes til en bestemt daginstitution.

I så fald kan tilsyn med dagplejen, forsyning med beskæftigelsesmaterialer og legetøj, pædagogisk vejledning m.v. udgå fra pågældende daginstitution, ligesom dagplejerne deltager i pædagogiske drøftelser sammen med daginstitutionens personale.

Forældrene til dagplejebørnene kan indbydes til institutionens forældremøder.

Andre af de i punkterne 7, 11, 14 og 15 nævnte funktioner kan efter aftale mellem pågældende institution og dagplejeformidlingen henlægges til institutionen.

Det er vigtigt, at der under hensyntagen til lokale forhold finder et samarbejde sted mellem dagplejeren og de i bistandslovens kap. 16 nævnte daginstitutioner.

10.

Hvor den i pkt. 9 beskrevne ordning gennemføres, erstattes den i pkt. 6 angivne norm med et forøget pædagogtimetal ved de berørte daginstitutioner i forhold til den forøgede arbejdsbyrde.

IV.

Godkendelse af dagplejehjem.

11.

Om undersøgelse i forbindelse med tilladelse til dagpleje henvises til pkt. 3 i socialministeriets cirkulære af 5. november 1980 om dag- og døgnpleje m.v. Det kan specielt bemærkes, at undersøgelsen skal omfatte besøg i hjemmet. I vurderingen af hjemmets egnethed lægges især vægt på følgende:

At det drejer sig om en velfungerende familie, der er i stand til at tilgodese det enkelte barns behov såvel fysisk og psykisk som socialt, og hvor alle er indstillet på at modtage børn i dagpleje. Antallet af egne børn og disses alder er af væsentlig betydning, også i forbindelse med overvejelserne af, hvor mange plejebørn hjemmet kan modtage. Boligmiljøet må være acceptabelt, så barnets behov for leg og udfoldelse tilgodeses.

Dagplejeren skal fremlægge en tilfredsstillende helbredserklæring for hjemmets beboere. Når det findes rimeligt, kan det sociale udvalg indhente straffeattest vedrørende ansøgeren eller andre, der skal bistå med pasning af børnene.

Der kan højst gives tilladelse til at have 5 børn under 14 år i det enkelte dagplejehjem. Dette gælder, uanset om børnene kun møder en del af dagen, enkelte dage i ugen eller lignende. Det bør dog tilstræbes, at der i det enkelte hjem ikke er flere end 4 børn under skolealderen, herunder medregnet hjemmets egne børn under skolealderen. Det bør sikres, at sammensætningen af aldersgruppen er hensigtsmæssig.

Det må anses for værdifuldt, at der er mere end eet barn i dagplejehjemmet. Dette giver muligheder for samvær og fællesskab i leg, og det mindsker risikoen for, at det enkelte barn bliver for stærkt knyttet til dagplejemoderen.

Der må ikke anbringes børn i dagplejehjem, hvor der samtidig er børn, der er privat anbragt i dagpleje. Børn modtaget i privat døgnpleje eller anbragt i døgnpleje af det sociale udvalg medregnes i det antal fremmede børn, som et hjem kan modtage.

Kompetencen til at godkende og meddele afslag på ansøgning om godkendelse af et dagplejehjem ligger hos det sociale udvalg. Udvalget har ligeledes kompetencen til at fastsætte, hvor mange børn en dagplejer kan modtage.

Dagplejeformidlingen bør sikre sig tilstrækkelig kapacitet til erstatning ved dagplejemødres sygdom, ferie m.m. Det vil f.eks. være hensigtsmæssigt, om der for det enkelte dagplejebarn er etableret kontakt til en anden dagplejer eller en daginstitution, som anvendes i disse tilfælde.

I forbindelse med den administrative behandling af sager om godkendelse af dagplejehjem udfyldes et til formålet udarbejdet oplysningsskema (Kommunetryk Bi 701).

12.

Det bør tilstræbes, at dagplejere ansat i kommunen snarest får mulighed for at deltage i kursusvirksomhed for dagplejere, jfr. socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 709 af 1. december 1980.

V.

Det enkelte dagplejeforhold.

13.

Det aftales mellem dagplejeformidlingen og forældrene, hvilket maksimale ugentlige timetal - evt. gennemsnitligt maksimale ugentlige timetal - barnet kan komme i dagplejehjemmet.

Det aftales mellem dagplejer og forældre, inden for hvilket dagligt tidsrum barnet normalt vil møde.

VI. Dagplejeformidlingens tilbud til dagplejehjemmet.

14.

Dagplejeformidlingen bør stille udviklende legetøj og beskæftigelsesmaterialer til rådighed for dagplejehjemmet afpasset til det enkelte barns alder og behov.

Som supplement til de pædagogiske muligheder i dagplejehjemmet vil det være betydningsfuldt at etablere legestuer, evt. i tilknytning til en daginstitution for børn, hvor børnene kan møde andre børn, lege og blive beskæftiget i en større gruppe.

Der bør endvidere være mulighed for udflugter, film, teaterbesøg og andre aktiviteter.

15.

Ved etablering af dagplejehjem bør der af dagplejeformidlingen stilles det nødvendige inventar til rådighed, såsom seng, høj stol, barnevogn, i givet fald forsynet med de i socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 681 omtalte barneseler, børnemøbler, kravlegård m.v.

Inventaret afpasses det enkelte barns alder og behov og skal tilgodese sikkerhedsmæssige hensyn.

VII.

Særlige forhold vedrørende dagplejen.

16.

Tildeling af slag eller anden form for smertevoldende straf må under ingen omstændigheder anvendes over for børn, der er optaget i den formidlede dagpleje. Tilsvarende gælder for handlinger eller udtalelser, der kan virke ydmygende for barnet. Der henvises herom til institutionscirkulærets pkt. 49.

17.

Dagplejeren har tavshedspligt efter straffelovens §§ 152 og 264 b, jfr. også pkt. 30 i socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser.

18.

Befordring af børn, optaget i den formidlede dagpleje, skal normalt foretages med offentlige befordringsmidler, herunder bus, hyrevogn og lignende, og således, at børnene er under betryggende opsyn af en voksen.

Såfremt det sociale udvalg er indforstået hermed, vil befordring, hvor offentlige befordringsmidler ikke uden væsentlige gener kan benyttes, dog undtagelsesvis kunne finde sted i privat bil på følgende vilkår:

Der skal være tegnet en forsikring, der dækker passagerne i tilfælde af ulykker.

Børn må ikke placeres på forsædet.

Forældremyndighedens indehaver skal, eventuelt ved barnets optagelse i dagplejeformidlingen, skriftligt samtykke i, at barnet deltager i denne form for befordring.

Bilen skal føres af dagplejeren eller en person, som dagplejeformidlingen finder egnet dertil.

19.

Børn bør ikke opsiges fra deres dagplejeplads uden tvingende grunde, jfr. herved pkt. 43 i socialministeriets cirkulære af 29. marst 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem. Opsigelse bør have undtagelsens karakter og bør først ske efter en nøje vurdering i hvert enkelt tilfælde. Opsigelse bør endvidere normalt ske med 6 måneders varsel. Reglerne om opsigelse fra en plads i en daginstitution eller i formidlet dagpleje finder ikke anvendelse, når ophøret er begrundet i, at det pågældende barn har nået en alder, der ikke er omfattet af dagforanstaltningens tilbud.

VIII.

Administrative forhold.

Stambog og dagbog.

20.

Dagplejeformidlingen fører efter indhentning af statistikseddel for det daglige fremmøde fra dagplejeren (Kommunetryk Bi 711) såvel stambog som dagbog, hvoraf må fremgå dels antal indskrevne børn - for hjem, der omfatter børn under 3 år, tillige antallet af disse - dels antal fremmødte børn, således at man ved årets slutning kan meddele følgende oplysninger:

1.

Antal indskrevne børn den sidste åbningsdag i hver måned, herunder særskilt antal børn under 3 år.

2.

Samlet antal fremmødte i hver måned incl. lørdage.

3.

Samlet antal åbningsdage i hver måned incl. lørdage.

Ansvarsforsikring.

21.

Dagplejeformidlingen vil kunne udsættes for erstatningskrav som følge af skader, der overgår børnene, skader, som børnene forvolder enten mod hinanden indbyrdes eller overfor andre, eller skader forvoldt af formidlingens personale og dagplejerne overfor børnene eller andre. Det kan derfor tilrådes dagplejeformidlingen - såfremt kommunen ikke er selvforsikrer - at tegne en ansvarsforsikring for dagplejeformidlingen.

Arbejdsskadeforsikring.

22.

Alle under dagplejeformidlingen ansatte medarbejdere er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorledes de enkelte dagplejere er stillet i tilfælde af indtruffet ulykkestilfælde, har sikringsstyrelsen udtalt, at de enkelte dagplejere må anses for at være antaget til arbejde i den forstand, som kræves i lov om arbejdsskadeforsikring, og at forsikringspligten påhviler vedkommende dagplejeformidling.

Udover den lovpligtige arbejdsskadeforsikring vil styrelsen tilråde, at der ikke tegnes frivillig ulykkesforsikring for dagplejeformidlingen. Ulykker, der overgår et barn, medens det befinder sig hos dagplejeren - for så vidt ansvaret for ulykkestilfældet overhovedet vil kunne pålægges dagplejeformidlingen. Ulykker, der overgår et barn medens det befinder sig hos dagplejen - for så vidt ansvaret for ulykkestilfældet overhovedet vil kunne pålægges dagplejeformidlingen - vil i reglen kunne dækkes gennem ansvarsforsikringen.

Tyveri- og brandforsikring.

23.

Tyveri- og brandforsikring af børnenes ejendele kan ikke tilrådes, da en sådan forsikring i almindelighed må antages at være for dyr i forhold til risikoen og de forsikrede genstandes værdi.

Beskatning af plejevederlaget.

24.

Plejevederlaget skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, medens de udgifter, som dagplejehjemmet skal afholde i form af kost og pleje m.v., kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Efter et skøn over udgifternes størrelse i forhold til plejevederlaget er det af ligningsmyndighederne fastsat, at 1/3 af det omhandlede vederlag uden dokumentation kan anses for medgået til dækning af fradragsberettigede udgifter.

Da dagplejere anses for at være lønarbejdere, vil der kunne indrømmes dem almindeligt lønmodtagerfradrag, dog ikke ved siden af det af ligningsmyndighederne fastsatte fradrag. Da 1/3-fradraget altid vil overstige lønmodtagerfradraget, vil der alene blive tale om benyttelse af fradragsretten med 1/3 af vederlaget. Der henvises til de årlige Meddelelser fra Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet.

Beregning af feriegodtgørelse.

25.

Dagplejemødre er omfattet af ferieloven, og feriegodtgørelsen beregnes af hele plejevederlaget.

IX.

Betaling for benyttelse af dagplejen.

26.

Vedrørende betaling for dagpleje i tiden indtil 1. august 1981 henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 102 af 15. marts 1979 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn. Fra 1. august 1981 henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 479 af 5. november 1980 om betaling for ophold i daginstitutioner for børn og formidlet dagpleje, jfr. bistandslovens § 64, stk. 3-6.

X.

Forældreråd.

27.

Ved den formidlede dagpleje kan der vælges forældreråd af og blandt samtlige forældre til børn i den formidlede dagpleje. De i socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 693 af 16. juni 1980 nævnte bestemmelser om valg, forretningsorden og kompetence for forældreråd ved kommunale og amtskommunale daginstitutioner kan anvendes.

XI.

Ikrafttrædelse.

28.

Reglerne har virkning fra den 1. april 1981.

Samtidig bortfalder socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 581 af 15. juni 1978 om formidlet dagpleje.

Underskrift 1

Socialstyrelsen, den 31. marts 1981 N. Raaschou-Nielsen /Arne Rohde

Versioner

1. 1981-03-31 · til 1990-11-09