Cirkulæreskrivelse om aflønning af deltidsbeskæftigede tjenestemandslønnede og overenskomstansatte lærere ved børnehave- og fritidspædagogseminarier (Til rektorerne ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/22014@1981-03-16/da
Indhold
Det er ved en gennemgang af lønregnskaberne for børnehave- og fritidspædagogseminarierne konstateret, at der i en række tilfælde, hvor der i et undervisningsår har været forskel mellem det forventede og det tildelte timetal, er blevet ydet deltidsbeskæftigede tjenestemandslønnede eller overenskomstansatte lærere løn efter det forventede timetal, for så vidt dette har været højere end det tildelte antal timer.
I denne anledning skal man meddele følgende:
Der bør i forbindelse med opslag af stillinger for deltidsbeskæftigede tjenestemandslønnede og overenskomstansatte lærere og ansættelse i disse stillinger angives en minimumsbeskæftigelse (timetal eller beskæftigelsesgrad) svarende til det timetal, som med sikkerhed vil kunne tillægges den pågældende. Man skal fra ministeriets side ikke modsætte sig, at der tillige gives oplysning om et forventet højere timetal, og at dette foreløbig danner grundlag for beregning og anvisning af løn (a conto løn), men der må i så fald tages forbehold om regulering for den del af lønnen, der overstiger lønnen for den fastsatte minimumsbeskæftigelse, såfremt timetallet måtte blive lavere end forventet. Endelig lønregulering må ske ved afslutningen af undervisningsåret.
Såfremt der for allerede ansatte må forudses et lavere timetal med det, som har ligget til grund for ansættelsen, må det nuværende ansættelsesforhold bringes til ophør under iagttagelse af de herfor gældende varsler og et nyt ansættelsesforhold etableres, for så vidt der iøvrigt er grundlag for det, med angivelse af minimumstimetal m.v.
Ansøgning om nedsat tjenestetid bør kun imødekommes i den udstrækning, hvori det vil være foreneligt med de tjenstlige hensyn, herunder en rimelig timetalsfordeling, og en imødekommelse bør endvidere være betinget af en regulering af lønnen i overensstemmelse med den endelige timetalsopgørelse.
P.m.v.
e.b.
E. Paludan-M ller