Cirkulæreskrivelse om ændring af lønforløbet for visse lærere og børnehaveklasseledere (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/22049@1981-07-22/da
Indhold
I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er der mellem finansministeriet og Lærernes Centralorganisation indgået følgende aftale om ændrede lønforløb for lærere og børnehaveklasseledere m.v. fra 1. april 1981:
»Lærere
Lærere, der følger lønforløbet i lønrammerne 13/21/23 i folkeskolen m.v., oprykkes til skalatrin 20 efter 2 års ansættelse på skalatrin 18.
Ansatte, der pr. 1. april 1981 aflønnes på skalatrin 19, oprykkes med virkning fra denne dato til skolatrin 20. Oprykning til skalatrin 21 sker efter 2 år på skalatrin 20.
Børnehaveklasseledere m.v.
Børnehaveklasseledere og vakancevikarer i børnehaveklasser oprykkes til skalatrin 14 efter 2 års ansættelse på skalatrin 12.
De børnehaveklasseledere og vakancevikarer i børnehaveklasser, der den 1. april 1981 aflønnes på skalatrin 13, oprykkes med virkning fra nævnte dato til skalatrin 14. Oprykning til skalatrin 15 sker efter 2 år på skalatrin 14.«
I overensstemmelse hermed skal aflønningen for de ved det kommunale skolevæsen ansatte lærere og børnehaveklasseledere, der omfattes af aftalen, ændres således:
1. Lærere og børnehaveklasseleder, der aflønnes efter henholdsvis lønramme 13, skalatrin 18, og lønramme 7, skalatrin 12, med anciennitet fra den 1. april 1979 eller senere, oprykkes til aflønning efter henholdsvis lønramme 13, skalatrin 12, og lønramme 7, skalatrin 14, efter 2 års ansættelse med et anciennitetsgivende timetal.
2. Lærere og børnehaveklasseledere, der aflønnes efter henholdsvis lønramme 13, skalatrin 19, og lønramme 7, skalatrin 13, med anciennitet fra et tidspunkt i perioden 1. maj 1977 - 1. marts 1979 incl., oprykkes med virkning fra den 1. april 1981 til aflønning efter henholdsvis lønramme 13, skalatrin 20, og lønramme 7, skalatrin 14. Oprykning til henholdsvis skalatrin 21 og skalatrin 15 sker efter 2 års ansættelse med anciennitetsgivende timetal på skalatrin 20 og skalatrin 14, dvs. sædvanligvis med virkning fra den 1. april 1983.
Ved ansættelse efter den 1. april 1981 stilles den ansatte med hensyn til medregning af tidligere anciennitetsgivende virksomhed, jfr. kap. 2 i undervisningsministeriets cirkulære af 16. december 1975 om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd med senere ændring, som om den pågældende havde været ansat i folkeskolen den 1. april 1981.
Eksempler herpå:
1. Tidligere anciennitetsgivende undervisningsvirksomhed fra den 1. marts 1977. Aflønning ved ansættelsen i lønramme 13, skalatrin 20, med stigning til skalatrin 21 den 1. marts 1983.
2. Tidligere anciennitetsgivende undervisningsvirksomhed fra den 1. august 1977.
Aflønning ved ansættelsen i lønramme 13, skalatrin 20, med stigning til skalatrin 21 den 1. april 1983.
3. Tidligere anciennitetsgivende undervisningsvirksomhed fra den 1. juni 1979.
Aflønning ved ansættelsen i lønramme 13, skalatrin 20, med stigning til skalatrin 21 den 1. juni 1983.
Det bemærkes, at lønforløbet for lærere/overlærere i lønrammerne 18/26 ved en fast øvelsesskole ikke er ændret ved den foran nævnte aftale. Ved ansættelse i en stilling som lærer/overlærer i lønrammerne 18/26 finder reglerne i § 13, stk. 1, i lønanciennitetscirkulæret forsat anvendelse, dog således, at læreren/overlæreren, såfremt han inden for lønrammerne 13/21/23 ved alderstillæg ville have opnået en løn svarende til eller højere end den løn, som han ville oppebære efter anvendelse af reglen i § 13, stk. 1, 1. pkt., fra samme tidspunkt placeres på det nærmest højere skalatrin i lønrammerne 18/26, jfr. cirkulærets § 10, stk. 3.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 22. juli 1981. P.m.v. e.b. Kirsten Nielsen fm.