Gelex

Cirkulære om afholdelse af håndarbejdslærereksamen (Til forstanderne ved håndarbejdsseminarierne)

OphævetVersion 1981-10-19fra 1981-10-19 til 1991-07-17
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/22075@1981-10-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.

I henhold til bekendtgørelse nr. 333 af 6. juli 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. § 20, stk. 5, fastsætter direktoratet følgende bestemmelser:

Almindelige bestemmelser.

§ 1.

Stk. 1. Forstanderen forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen og de nedenfor fastsatte bestemmelser. Såfremt det i særlige tilfælde er nødvendigt at fravige bestemmelserne på grund af uforudsete omstændigheder, skal forstanderen straks indberette sagen til direktoratet, som træffer de afgørelser, der er nødvendige i denne forbindelse.

§ 2.

Stk. 1. Forstanderen sørger for, at alle godkendte eksamenspensa meddeles de pågældende lærere. Fagets lærer(e) har pligt til at meddele de studerende det godkendte eksamenspensum og oplyse dem om de til eksamen tilladte hjælpemidler.

§ 3.

Stk. 1. Forstanderen sørger ved tydeligt opslag for, at de studerende får mulighed for at gøre sig bekendt med dette cirkulære i hver eksamenstermin. Studerende skal ved henvendelse til seminariets kontor kunne få udleveret et eksemplar af dette cirkulære. Til hver tilsynsførende udleveres et eksemplar af dette cirkulære.

§ 4.

Stk. 1. De studerende må selv sørge for at gøre sig bekendt med reglerne for prøvernes afholdelse, samt med oplysninger om mødetidspunkter m.v. Bestemmelser vedrørende opgaven stillet af direktoratet.

§ 5.

Stk. 1. Direktoratet stiller opgaven ved den skriftlige prøve i pædagogik, psykologi og undervisningslære på grundlag af indstilling fra opgaveudvalget. Opgaven sendes af direktoratet til seminariets forstander i så god tid, at den er denne i hænde senest 3 dage før den pågældende prøves afholdelse. Det påkrævede antal eksemplarer af hver opgave, mindst 3 ud over eksaminandernes antal, pakkes i en uigennemsigtig konvolut, der lukkes med oblat. Straks efter modtagelsen af opgavepakken kontrollerer forstanderen, at tidsangivelserne på de modtagne opgavekonvolutter er i overensstemmelse med skemaet for skriftlig eksamen, og det på opgavekonvolutterne anførte antal eksemplarer er tilstrækkeligt, hvorefter opgavekonvolutterne anbringes i seminariets boks. Skulle der være indløbet en fejl, må forstanderen straks underrette direktoratet herom. Bestemmelser vedrørende tilsyn.

§ 6.

Stk. 1. Den skriftlige prøve. ----------------------------------------------------------------- Forstanderen udpeger det nødvendige antal tilsynsførende, der skal sørge for, at alt er i orden før prøvens begyndelse. Der skal være mindst 2 tilsynsførende i hvert lokale, i større lokaler dog mindst 3. tilsynet udøves fortrinsvis af lærere. En ved seminariet ansat lærer eller dennes pårørende kan dog normalt ikke føre tilsyn i det fag, hvori læreren selv underviser. Eksaminanderne skal placeres i så stor afstand fra hinanden, at ingen eksaminand kan gøre sig bekendt med indholdet i noget af det materiale, der findes på de øvrige eksaminanders pladser. De tilsynsførende må være til stede 20 minutter før prøvens begyndelse for at anvise eksaminanderne deres pladser. De tilsynsførende skal under prøven have deres opmærksomhed henvendt udelukkende på eksaminanderne, og de tilsynsførende skal omhyggeligt undgå på nogen måde at forstyrre eksaminanderne i deres arbejde. Ingen tilsynsførende må meddele eksaminanderne nogen som helst oplysning vedrørende opgaven, dens forståelse eller besvarelse. Det påhviler de tilsynsførende at kontrollere, at ingen eksaminand anvender ikke-tilladte hjælpemidler. Må en eksaminand forlade lokalet under prøven, må den tilsynsførende, der ledsager den pågældende, nøje påse, at tilladelsen ikke misbruges. På det fastsatte klokkeslæt åbner forstanderen i eksamenslokalet opgavekonvolutten og fordeler opgaverne til eksaminanderne. Såfremt der ved den pågældende prøve anvendes flere lokaler, åbner forstanderen på sit kontor eller i et andet centralt lokale i overværelse af en tilsynsførende fra hvert af lokalerne 5 minutter inden det fastsatte klokkeslæt opgavekonvolutten, og optæller det nødvendige antal eksemplarer til hvert eksamenslokale. De tilsynsførende bringer dem herefter til samtlige lokaler. Når de tilsynsførende på det fastsatte klokkeslæt har omdelt opgaverne, sikrer de sig, at hver eksaminand har fået, hvad han/hun skal have. Overskydende eksemplarer opbevares af tilsynet indtil prøvens afslutning. Ved prøvens afslutning afhenter de tilsynsførende besvarelserne fra eksaminandernes pladser. De tilsynsførende påser, at hver eksaminand forinden afleveringen har mærket papirerne med navn og studienummer, kontrollerer antallet af bilag og skriver derefter deres navn på afleveringsmappen. Efter at alle besvarelser er samlet, skal tilsynet straks indpakke dem forsvarligt tillige med et eksemplar af opgaven og en fortegnelse over eksaminanderne med angivelse af, om nogen af disse har været fraværende. Pakken afsendes straks anbefalet under forstanderens ansvar til den pågældende censor. Anvendt kladdepapir, annullerede besvarelser og lignende opbevares på seminariet, indtil eksamensperioden er afsluttet. De mundtlige prøver. --------------------------------------------------------------------- Forstanderen drager omsorg for, at der er behørigt tilsyn ved eksaminandernes eventuelle forberedelse i forbindelse med mundtlig eksamen. Der må ikke meddeles eksaminanderne nogen som helst oplysning vedrørende opgaven, dens forståelse eller udførelse. Det kontrolleres, at ingen eksaminand anvender ikke-tilladte hjælpemidler. Attestation.

§ 7.

Stk. 1. Ved eksamen skal den studerende fremlægge lærerens (ernes) attestation for deltagelse i den pågældende undervisning. Sygeeksamen.

§ 8.

Stk. 1. Studerende, der ikke kan gennemføre eksamen på grund af sygdom eller graviditet, må drage omsorg for, at der fra egen læge snarest muligt tilsendes seminariet sygemelding. Indtræder sygdommen under selve prøven, må seminariets forstander underrettes, og eksaminanden skal i øvrigt ved fremskaffelsen af lægeattest forholde sig som angivet ovenfor. Hvis en eksaminand trods sygdom eller graviditet gennemfører en opgave, vil vedkommende ikke kunne opnå tilladelse til at aflægge sygeeksamen i det pågældende fag. For studerende, der på grund af sygdom eller graviditet, der er dokumenteret ved lægeattest, ikke gennemfører eksamen, kan der afholdes sygeeksamen uden for den ordinære eksamenstermin. Mødetidspunkt.

§ 9.

Stk. 1. Ved den skriftlige prøve åbnes eksamenslokalet 15 minutter før det til prøvens begyndelse fastsatte tidspunkt. Samtlige eksaminander har pligt til at være på plads 5 minutter før prøvens begyndelse. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, skal han/hun i reglen ikke have adgang til at deltage i prøven, men der kan dog gives den pågældende adgang under forbehold af direktoratets sanktion, når forstanderen skønner, at der foreligger fyldestgørende grund for forsinkelsen, og der ikke foreligger grund til at antage, at den pågældende kan have skaffet sig kendskab til opgaven. Uanset tilfældigt indtrufne omstændigheder må den skriftlige prøves varighed ikke for nogen eksaminands vedkommende udstrækkes over det for prøvens afslutning fastsatte tidspunkt. Ved mundtlige prøver, ved hvilke der eventuelt gives forberedelsestid, meddeler seminariet ved opslag tidspunktet for den enkelte eksaminands fremmøde til forberedelsen. Uanset tilfældigt indtrufne omstændigheder må forberedelsestiden ikke udstrækkes over det for eksaminationens påbegyndelse fastsatte tidspunkt. Hjælpemidler.

§ 10.

Stk. 1. Enhver eksaminand får udleveret det til den skriftlige prøve nødvendige materiale, men skal selv medbringe skrive- og tegnerekvisitter og lignende. Det tillades eksaminander, der fremsætter ønske herom, at benytte egen skrivemaskine ved besvarelsen af skriftlige opgaver. Eksaminander, der anvender støjende maskiner, må ikke anbringes i samme lokale som øvrige eksaminander. Tobaksrygning.

§ 11.

Stk. 1. Tobaksrygning må ikke finde sted i eksamenslokalerne, medmindre der kan stilles særlige lokaler til rådighed for eksaminander, der ønsker at ryge. Afbrydelse.

§ 12.

Stk. 1. Under den skriftlige prøve og ved forberedelsen til mundtlig prøve må eksaminanderne ikke henvende sig til andre end de tilsynsførende. Ønsker en eksaminand at henvende sig til tilsynet, markerer han/hun dette. Eksaminanderne må i reglen ikke forlade lokalet, før den skriftlige besvarelse er afleveret, eller forberedelsen til den mundtlige prøve er afsluttet. Skulle en afbrydelse under en prøve imidlertid være nødvendig, kan en sådan tillades, men den, der ledsager eksaminanden, må nøje påse, at tilladelsen ikke misbruges. Aflevering.

§ 13.

Stk. 1. Inden aflevering af den skriftlige besvarelse til den tilsynsførende skal eksaminanden kontrollere, at alle løsblade er forsynet med navn og studienummer. De enkelte løsblade skal nummereres, og antal bilag noteres på afleveringsmappen. Anvendt kladdepapir, annullerede besvarelser m.v. afleveres ligeledes. Aflevering af besvarelserne sker ved, at de tilsynsførende afhenter disse fra eksaminandernes pladser. Efter aflevering skal eksaminanden forlade lokalet. Afleverer eksaminanden besvarelsen før prøvens afslutning, må han/hun ikke medtage den udleverede opgave, når han/hun forlader eksamenslokalet. Uregelmæssigheder.

§ 14.

Stk. 1. Konstateres det, at en eksaminand uretmæssigt skaffer sig hjælp ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave eller ved forberedelsen til en mundtlig prøve, eller at der anvendes ikke-tilladte hjælpemidler dertil, skal forstanderen straks bortvise ham/hende fra eksamen. Skulle der være tvivl om berettigelsen af bortvisning, må eksaminanden fortsætte eksamen, men forstanderen skal da efter prøven eksaminanden fortsætte eksamen, men forstanderen skal da efter prøven skriftligt indberette sagen til direktoratet. Bortvisning fra eksamen medfører, at den studerende afskæres fra at deltage i de resterende prøver i den pågældende eksamenstermin, og at karaktererne i de allerede aflagte prøver i eksamensterminen bortfalder. Eksaminanden henvises til at gå uddannelsesåret om. P.d.v. Edith Kjærsgaard

Versioner

  1. 1981-10-19 · til 1991-07-17