Cirkulæreskrivelse om valg til skolenævn ved amtskommunale folkeskoler og ved skoler som efter overenskomst mellem amtskommunen og kommunen drives af kommunen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere udenfor København)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/22078@1981-11-30/da
Indhold
I anledning af kommunalvalget i november 1981 skal direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. henlede opmærksomheden på, at valg til skolenævn ved amtskommunale folkeskoler, bortset fra observationsskoler, afholdes i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 14. december 1979 om skolenævn ved amtskommunale folkeskoler, kap. 2.
Valg til skolenævn ved folkeskoler, som tidligere har været amtskommunale, men som nu drives af beliggenhedskommunen efter overenskomst med amtskommunen, foregår i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 7. september 1981 om valg af skolekommissioner og skolenævn samt valg af skoleråd ved gymnasieskoler udenfor København, kap. 1 og 2.
I de tilfælde, hvor amtskommunen har indgået overenskomst med en kommune om undervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, af enkeltelever eller elever samlet i en klasse, betragtes eleverne eller klassen som en del af værtsskolen, og forældrene til disse elever betragtes dermed som en del af værtsskolens forældrekreds og deltager i overensstemmelse hermed i valg af skolenævn og skolekommission efter reglerne i ovennævnte bekendtgørelse nr. 450 af 7. september 1981.
Afgørende for, hvorvidt tidligere amtskommunale folkeskoler og klasser med undervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, er omfattet af bekendtgørelse nr. 450 af 7. september 1981, er, om der på valgtidspunktet var optaget bestemmelse om overenskomst med amtskommunen på kommunens skoleplan i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 1.
Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen,
folkeoplysning, seminarier m.v.
den 30. november 1981
P.d.v.
Hanne Saunte