Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/26290@1981-09-01/da

Indhold

1. Indledning

TELEFONTILSYNET

CIRKULÆRE NR. 30

SEPTEMBER 1981

DIGITALT TRANSMISSIONSUDSTYR

Specifikation af pcm-multipleksudstyr samt digitalt multipleks- og linieudstyr med primær anvendelse for telefoni

Cirkulærets omfang

Det planlagte indhold af nærværende cirkulære fremgår af nedenstående tabel. Specifikationsnumrene er påtænkt anvendt således: 1-9 Generelt, 10-19 Multipleksudstyr, 20-29 Signalomsætterudstyr, 30-39 Linieudstyr.

Specifika- Betegnelse Gældende udgave tion nr. -- Introduktion September 1981 1 Terminologi September 1981 10 Digitale grænseflader September 1981 11 PCM-multipleksudstyr September 1981 12 2.ordens digitalt multipleksudstyr September 1981 13 3.ordens digitalt multipleksudstyr September 1981 14 4.ordens digitalt multipleksudstyr September 1981 20 E/M-signalmultipleksudstyr September 1981 21 FIP/FUP-signalomsætterudstyr Udarbejdes senere 22 DCC-A/B-signalomsætterudstyr Udarbejdes senere 30 704 kbit/s liniesystem Udarbejdes senere 31 2,048 Mbit/s liniesystem Udarbejdes senere 32 8,448 Mbit/s liniesystem Udarbejdes senere 33 34,368 Mbit/s liniesystem Udarbejdes senere 34 139,264 Mbit/s liniesystem Udarbejdes senere

Cirkulærets gyldighed

Cirkulærets specificationer gælder for nyindkøb af det omhandlede udstyr til brug i det offentlige danske transmissionsnet.

Specifikationerne udkommer individuelt.

Ny udgave af ovenstående tabel udgives, hver gang en specification udkommer eller revideres.

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 1 til

CIRKULÆRE NR. 30

SEPTEMBER 1981

TERMINOLOGI

INDHOLDSFORTEGNELSE side

0. Terminologi................................................ 3 1. Generelt................................................... 3 2. Digitale signaler.......................................... 4 3. Pcm-multipleksering........................................ 6 4. Rammelåsning............................................... 8 5. Takt og synkronisering..................................... 8 6. Signalering i pcm-systemer................................. 9 7. Lavfrekvensegenskaber...................................... 9 8. Koder...................................................... 10 9. Digitale net............................................... 10 Stikordsliste................................................. 14

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 10 til

CIRKULÆRE NR. 30

SEPTEMBER 1981

DIGITALE GRÆNSEFLADER

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

1. Generelt .......................................... 2 2. Grænseflader ved 64 kbit/s ....................... 2 2.1 Funktionsmæssige krav ............................. 2 2.2 Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kodirektional grænseflade ......................... 2 2.3 Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kontradirektional grænseflade ..................... 3 3. Grænseflade ved 2,048 Mbit/s ..................... 6 3.1 Generelle egenskaber .............................. 6 3.2 Specifikationer for udgangene ..................... 7 3.3 Specifikationer for indgangene .................... 7 4. Grænseflade ved 8,448 Mbit/s ..................... 7 4.1. Generelle egenskaber .............................. 7 4.2 Specifikationer for udgangene ..................... 7 4.3 Specifikationer for indgangene .................... 8 5. Grænseflader ved 34,368 Mbit/s ................... 8 5.1 Generelle egenskaber .............................. 8 5.2. Specifikationer for udgangene ..................... 9 5.3. Specifikationer for indgangene .................... 10 6. Grænseflader ved 139,264 Mbit/s .................. 10 6.1. Generelle egenskaber .............................. 10 6.2. Specifikationer for udgangene ..................... 10 6.3 Specifikationer for indgangene .................... 10 7. Koder i digitale grænseflader .................... 11 7.1. AMI-koden ......................................... 11 7.2. HDB 3-koden ....................................... 11 7.3. CMI-koden ......................................... 11

1. Generelt

I nærværende cirkulære nr. 30, specifikation nr. 10 er angivet specifikationer for de digitale grænseflader, der skal anvendes på danske multipleksstationer ved sammenkobling af digitale grupper.

Der gøres opmærksom på, at sitterspecifikationerne gælder for de værst tilladelige forhold på en sammensat fremføring, og at der normalt stilles strengere krav til de enkelte udstyrstyper.

Såfremt et multipleksudstyr er udformet på en sådan måde, at f.eks. 2 forskellige multipleksniveauer er såvel elektrisk som mekanisk integrerede, kan det tillades, at nærværende grænsefladespecifikationer ikke anvendes.

2. Grænseflader ved 64 kbit/s

Der er følgende 2 typer grænseflader:

- kodirektional grænseflade

- kontradirektional grænseflade

Udtrykket kodirektional anvendes til at betegne en grænseflade, hvorigennem informationen og det tilhørende taktsignal sendes i samme retning, jfr. fig. 1.

Note: Den kodirektionale grænseflade anvendes ved synkrone og

plesiokrone net, som har taktgivere af den krævede stabilitet.

FIG. 1: Princip for kodirektional grænseflade.

Udtrykket kontradirektional anvendes til at betegne en grænseflade, hvor taktsignalet for både sende- og modtageretningens vedkommende går fra multipleksudstyret til det tilsluttede udstyr, jfr. fig. 2.

Fig. 2: Princip for kontradirektional grænseflade.

2.1. Funktionsmæssige krav

1. Både i senderetning og i modtageretning skal der kunne overføres 3 signaler:

- 64 kbit/s informationssignal

- 64 kHz taktsignal

- 8 kHz taktsignal

Der genereres et 8 kHz taktsignal i multipleksudstyret, men det er ikke obligatorisk for det tilsluttede udstyr at udnytte 8 kHz taktsignalet fra multipleksudstyret eller at afgive et 8 kHz taktsignal til dette.

Alarmindikation fra detektering af fejl på et højere multipleksniveau skal sendes gennem en 64 kbit/s grænseflade ved hjælp af AIS og ved afbrydelse af 8 kHz taktsignalet.

2. Grænsefladen skal være bitsekvens-uafhængig ved 64 kbit/s, hvorved et 64 kbit/s signal uden begrænsninger kan sendes gennem grænsefladen. Dette indebærer imidlertid ikke, at 64 kbit/s kredsløb uden begrænsninger altid kan tilvejebringes internationalt.

Selv om grænsefladen er bitsekvens-uafhængig, vil anvendelse af AIS resultere i nogle mindre begrænsninger for en 64 kbit/s bruger.

2.2. Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kodirektional grænseflade

2.2.1. Generelle egenskaber

1. Bithyppighed: 64 kbit/s +/- 100 ppm.

2. 64 kHz taktsignal sendes kodirektionalt med informationssignalet.

3. Der anvendes et balanceret par for hver transmissionsretning.

4. Kodekonverteringsregler.

Trin 1: Et 64 kbit/s bitinterval deles op i 4 enhedsintervaller.

Trin 2: Binært »1« kodes som en blok med følgende 4 bit: 1100.

Trin 3: Binært »0« kodes som en blok med følgende 4 bit: 1010.

Trin 4: Det binære signal konverteres til et 3-niveausignal ved skift af polaritet efter hver blok.

Trin 5: Det blokvise polaritetsskrift brydes for hver 8. blok. Polaritetsgentagelsen markerer den sidste blok i oktetten.

Disse kodekonverteringsregler er illustreret i fig. 3.

0. Terminologi

I nærværende specifikation nr. 1 til cirkulære nr. 30 er anført en dansk terminologi vedrørende digital transmission med tilhørende forklaring af de enkelte udtryk. Det anvendte nummereringsprincip, de engelske udtryk og ordforklaringerne er i overensstemmelse med de af CCITT, COM XVIII anvendte, dog undtaget 2033 og 9025.

1. Generelt

1001 Impulskodemodulation (pcm) (Pulse code modulation)

En proces, hvor et analogt signal aftastes og størrelsen af hver øjebliksværdi kvantiseres i forhold til en fast reference. Kvantiseringsværdien kodes derefter til et digitalt signal.

1002 Differentiel impulskodemodulation (dpcm) (Differential pulse code modulation)

En proces, hvor et analogt signal aftastes, og hvor forskellen mellem den aktuelle øjebliksværdi og den - ud fra de forudgående øjebliksværdier beregnede - forventede værdi kvantiseres og kodes til et digitalt signal.

1003 Deltamodulation (Delta modulation)

En type differentiel impulskodemodulation, hvor forskellen mellem den forventede og aktuelle øjebliksværdi angives ved hjælp af kun een bit, dvs. hvor kun forskellens fortegn detekteres og transmitteres.

1004 Øjebliksværdi (sample)

Værdien af en vis egenskab for et signal på et valgt tidspunkt.

1005 Aftastning (Sampling)

En proces, hvor der udtages øjebliksværdier, normalt med konstante tidsintervaller.

1006 Aftastningsfrekvens (Sampling rate)

Antallet af udtagne øjebliksværdier pr. tidsenhed.

1007 Udstyringsområde (Working range)

Det tilladte værdiområde for et analogt signal, hvormed et transmissions- eller andet procesudstyr kan arbejde. (Fig. 1).

1008 Kvantisering (Quantizing)

En proces, hvorved øjebliksværdier bliver klassificeret i et antal sammenhængende intervaller og hvor hvert enkelt interval repræsenteres af en enkel værdi kaldet kvantiseringsværdien. (Fig. 1).

1009 Lineær kvantisering (Uniform quantizing)

Kvantisering hvor alle intervaller er lige store.

1010 Ulineær kvantisering (Non-uniform quantizing)

Kvantisering hvor ikke alle intervaller er lige store.

1011 Rekonstrueret øjebliksværdi (Reconstructed sample)

En analog øjebliksværdi, der opstår på udgangen af en dekoder, når der tilføres et specifikt tegnsignal på indgangen. Amplituden af denne øjebliksværdi er proportional med kvantiseringsværdien for den tilsvarende kodede øjebliksværdi.

1012 Kodning (Encoding, coding)

Frembringelse af tegnsignaler repræsenterende kvantiserede

øjebliksværdier.

1013 Koder (Encoder, coder)

Et udstyr, der kan foretage kodning af øjebliksværdier.

1014 Lineær kodning (Uniform encodning)

Frembringelse af tegnsignaler repræsenterende lineært kvantiserede øjebliksværdier.

1015 Ulineær kodning (Non-uniform encoding)

Frembringelse af tegnsignaler repræsenterende ulineært kvantiserede øjebliksværdier. (Fig. 2).

1016 Dekodning (Decoding)

En proces, hvor der ved hjælp af et tegnsignal frembringes een bestemt ud af en række mulige rekonstruerede øjebliksværdier.

1017 Dekoder (Decoder)

Et udstyr, der kan dekode tegnsignaler.

1018 kodek (Codec)

En sammenbygget enhed indeholdende en koder og en dekoder.

1019 Tærskelværdi, beslutningsgrænse (Decision value)

En referenceværdi, der definerer grænsen mellem to sammenhængende intervaller i forbindelse med kvantisering eller kodning. (Fig. 1 og 3).

1020 Virtuel tærskelværdi, beslutningsgrænse (Vidual decision

value)

To hypotetiske tærskelværdier, der anvendes i forbindelse med kvantisering eller kodning og som markerer de to grænser for det anvendte udstyringsområde. De to værdier fremkommer ved ekstrapolation ud fra de reelle tærskelværdier. (Fig. 1).

1021 kodningskurve (Encoding law)

En kurve, der definerer de relative værdier af intervalstørrelserne i forbindelse med kvantisering og kodning. (Fig. 1 og 3).

1022 Segment-kodningskurve (Segmented encoding law)

En kodningskurve, bestående af en række lineære segmenter. (Fig. 2).

1023 kvantiseringsinterval (Quantizing interval)

Intervallet mellem to på hinanden følgende tærskelværdier.

2. Digitale signaler

2001 Ciffer, digitalt element (Digit)

Et enkelt medlem valgt ud fra et endeligt talsæt.

Note 1: I digital transmission kan et ciffer være repræsenteret af et signalement, karakteriseret ved elementets dynamiske natur, diskrete tilstand og diskrete varighed, dvs. et ciffer kan være repræsenteret af en impuls af specificeret amplitude og varighed.

Note 2: I udstyr, der anvendes inden for digital transmission, kan et ciffer være repræsenteret af en lagret tilstand karakteriseret ved en specifik fysisk tilstand. F.eks. kan et binært tal være repræsenteret af en binær magnetisk tilstand i en ferritkerne.

Note 3: Ved anvendelse af cifferværdier skal det fremgå af sammenhængen, hvilket talsystem der anvendes (binær, decimal, hexadecimal osv.).

2002 Digitalt signal (Digital signal)

Et signal, der er begrænset til at være diskontinuert med hensyn til tiden og som kan antage et antal diskrete værdier.

2003 Cifferposition (Digit position)

Den plads i tid eller rum, hvor et ciffer kan være placeret.

2004 N-ære digitale signaler (N-ary digital signals)

Digitalt signal, hvor et signalelement kan antage n diskrete værdier.

2005 pseudoternært signal (Pseudo ternary signal)

Et redundantternært signal, som afledes af et binært signal uden ændring af symbolhyppigheden.

2006 Binært tegn (Binary figure)

Et af de to tegn »0« eller »1«, der bruges ved repræsentation af tal med binær notation.

2007 Binært ciffer (Binary digit)

Et element valgt ud fra et binært talsæt.

Note: BIT er en forkortelse af udtrykket »Binary digit«.

2008 Ækvivalent bithyppighed (Equivalent bit rate)

Antallet af binære cifre, der kan overføres pr. tidsenhed i et liniekodet signal.

2009 Oktet Octet

En gruppe på 8 binære cifre, der behandles som en enhed.

2010 Tegnsignal (Character signal)

Den gruppe signalelementer, der repræsenterer et tegn, eller som i pcm repræsenterer den kvantiserede værdi af en aftastning.

Note: I pcm-terminologien kan udtrykket pcm-ord anvendes i stedet for udtrykket tegnsignal.

2011 Betydende tidspunkter i et digitalt signal (Significant instants of a digital signal)

De tidspunkter, hvor modulations-eller regeneratorudstyr detekterer succesive betydende tilstande i et digitalt signal.

2012 Beslutningstidspunkt i et digitalt signal (Decision instant of a digital signal)

Det tidspunkt, hvor et modtagende udstyr træffer beslutning om den sandsynlige værdi af et signalelement.

2013 Cifferhyppighed (Digit rate)

Antallet af cifre pr. tidsenhed.

Note 1: Termen cifferhyppighed bør foregås af et passende adjektiv således som angivet i 2004, f.eks. binær cifferhyppighed.

Note 2: Af forståelseshensyn bør ovennævnte term ikke anvendes til at angive symbolhyppigheden på linien.

2014 Cifferfejl (Digital error)

Et enkelt ciffers uoverensstemmelse mellem sendte og modtagne signaler.

2015 Fejlhyppighed (Error rate)

Forholdet mellem antallet af fejlagtige cifre og det totale antal cifre. Fejlhyppigheden bør angives som n. 10-p.

2016 Fejlspredning (Error spread)

Det antal enhedsintervaller over hvilke fejl spredes i det ækvivalente binære indhold af udgangssignalet, når en enkelt cifferfejl forekommer i indgangssignalet på et udstyr, som forårsager fejlmultiplikation.

2017 Fejlmultiplikation (Error multiplication)

En karakteristisk egenskab ved et udstyr, hvor en enkelt cifferfejl i indgangssignalet resulterer i mere end een cifferfejl i udgangssignalet.

Note: Liniekodeomsættere og descramblere er eksempler på udstyr, som kan forårsage fejlmultiplikation.

2018 fejlmultiplikationsfaktor (Error multiplication factor)

Antallet af cifferfejl i udgangssignalet, når der optræder en enkelt fejl i indgangssignalet på et udstyr, som forårsager fejlmultiplikation.

Note: Fejlmultiplikationsfaktoren kan angives enten som en gennemsnits- eller maksimalværdi.

2019 Styret slip (Controlled slip)

Styret, uopretteligt tab eller gentagelse af en række på hinanden følgende cifferpositioner i et digitalt signal med henblik på ændring af det pågældende signals cifferhyppighed.

Note: Om fornødent kan udtrykket præciseres, f.eks.: styret oktetslip, styret rammeslip.

2020 Ikke-styret slip (Uncontrolled slip)

Ikke-styret tab eller gentagelse af en cifferposition eller en række på hinandenfølgende cifferpositioner forårsaget af en taktafvigelse i forbindelse med transmissionen eller kobling af et digitalt signal.

2021 Sitter (Jitter)

Korttidsvariationer af de karakteristiske tidspunkter i et digitalt signal i forhold til deres ideelle placering i tid.

2022 Regenerering (Regeneration)

Processen at genkende og genoprette et digitalt signal, således at amplitude, kurveform og tider er i overensstemmelse med fastlagte værdier.

2023 Regenerator (Regenerator)

Et udstyr, der udfører regenerering af et digitalt signal.

2024 Regenerativ forstærker (Regenerative repeater)

Et udstyr, der udfører regenerering af digitale signaler samtidigt med andre funktioner.

2025 Beslutningskredsløb (Decision circuit)

Et kredsløb, som kan træffe beslutning om et signalelements sandsynlige værdi.

2026 Ækvivalent binært indhold (Equivalent binary content)

Informationsindholdet af et signal udsendt fra en digital kilde udtrykt i binære termer.

2027 Redundant n-ært signal (redundant n-ary signal)

Et digitalt signal, hvis elementer kan antage n diskrete tilstande, og hvor den gennemsnitlige informationstransmissionskapacitet er mindre end log2n.

Note: Redundansen R af et n-ært digital signal udtrykt i pct. kan fås af følgende formel:

R = (1-re/rd.log2n)).100%

hvor rd er modulationshastigheden af det n-ære signal og re er den ækvivalente bithyppighed. Dette kan også udtrykkes ved antallet af binære cifre, som kan overføres af et element i en bestemt liniekode.

Eks.:

AMI(37% redundans) - 1 binært ciffer pr. element

4B3T(16% redundans) - 1,33 binære cifre pr. element.

2028 Symbolhyppighed (Symbol rate)

Den reciprokke værdi af enhedsintervallet i sekunder. Symbolhyppigheden udtrykkes i baud.

2029 Scrambler (Scrambler)

I et digitalt system forstås herved et udstyr, som omsætter et digitalt signal til et pseudotilfældigt digitalt signal uden ændring af bithyppigheden.

2030 Descrambler (Descrambler)

Et udstyr, som udfører den omvendte funktion af en scrambler.

2031 Alarmindikationssignal (AIS) (Alarm indication signal)

Et signal, der erstatter det normalt overførte signal, når der optræder en stor fejlalarmindikation.

2032 UFT (Upstream failure indication)

En indikation, som afgives fra et digitalt multipleksudstyr, en liniesektion eller en radiosektion, og som angiver, at et indgangssignal er uden for foreskrevne tolerancer.

2033 Enhedsinterval (UI) (Unit interval)

Den nominelle varighed af tidsrummet pr. symbol i et digitalt signal.

3. Pcm-multipleksering

3001 Tdm-bus (Highway)

En fælles vej eller et antal parallelle veje, hvorover signaler fra et flertal kanaler kan overføres, idet de separeres ved hjælp af tidsmultipleks.

3002 kanalport (Channel gate)

Et udstyr, der kan koble en kanal til en tdm-strækning eller en tdm-strækning til en kanal på specifikke tidspunkter.

3003 primærgruppe (Primary block)

En gruppe pcm-kanaler, der er koblet sammen ved hjælp af tidsmultipleks.

3004 Ramme (Frame)

En række på hinanden følgende cifferintervaller, hvor placeringen af hvert cifferinterval kan identificeres med reference til et rammelåsningsord. Rammelåsningsordet behøver ikke nødvendigvis at optræde helt eller delvis i hver ramme.

3005 Multiramme (Multiframe)

En række på hinanden følgende rammer, hvor placeringen af hver ramme kan identificeres med reference til et multirammelåsningsord. Multirammelåsningsordet behøver ikke nødvendigvis at optræde helt eller delvis i hver multiramme.

3006 Delramme (Subframe)

En række ikke-sammenhørende grupper af cifre samlet inden for en ramme. Hver gruppe cifre gentages n gange rammefrekvensen, hvor n er et heltal større end 1.

3007 parallel-serie-konverter (Parallel to serial converter)

Et udstyr, som konverterer en gruppe af cifre, der optræder samtidigt, til en tilsvarende seriel række af signalelementer.

3008 Serie-parallel-konverter (Serial to parallel converter)

Et udstyr, som konverterer en seriel række af signalelementer til en tilsvarende gruppe af cifre, der optræder samtidigt.

3009 Pcm-multipleksudstyr (PCM multiplex equipment)

Udstyr, der kan frembringe et enkelt digitalt signal med en defineret cifferhyppighed ud fra to eller flere analoge kanaler ved hjælp af en kombination af impulskodemodulation og tidsmultipleks og som ligeledes kan udføre den omvendte funktion.

Note: Termen bør foregås af den pågældende akvivalente binære cifferhyppighed, f.eks. 2,048 Mbit/s pcm-multipleksudstyr.

3010 Tidsdelt multipleksering (tdm) (Time-division multiplexing)

Multipleksering, hvor to eller flere signaler tidsmæssigt flettes sammen for transmission over en fælles kanal.

3011 Digital multiplekser (Digital multiplexer)

Udstyr, der - ved tidsdelt multipleksering - sammenfletter to eller flere underordnede digitale signaler til et enkelt overordnet digitalt signal.

3012 Digital demultiplekser (Digital demultiplexer)

Udstyr, der adskiller et overordnet digitalt signal i et antal underordnede digitale signaler.

3013 Muldex (Muldex)

En sammentrækning af ordene multiplekser - demultiplekser. Udtrykket kan bruges, når multiplekseren og demultiplekseren er sammenbygget i eet udstyr.

Note: Når udtrykket beskriver et udstyr, bør dettes funktion præceseres, f.eks. pcm-muldex, datamuldex, digital muldex.

3014 Digitalt multipleksudstyr (Digital multiplex equipment)

Kombinationen af en digital multiplekser og en digital demultiplekser på samme lokalitet.

3015 Digitalt multipleks-hierarki (Digital multiplex hierarchy)

En række digitale multipleksudstyr opdelt i henhold til ydeevne, således at multipleksudstyr på et niveau med en defineret cifferhyppighed kombinerer et defineret antal digitale signaler, der forekommer på det nærmeste lavere niveau, til et enkelt digitalt signal. Dette digitale signal kan derefter kombineres med andre digitale signaler med samme cifferhyppighed i et digitalt multipleksudstyr på næste højere niveau.

3016 Hjælpecifre (Service digits)

Cifre, der tilføjes et digitalt signal, normalt med regelmæssige tidsmellemrum, for at sikre, at et udstyr, der anvender det digitale signal, kan fungere korrekt. Cifrene kan samtidigt anvendes til flere funktioner.

Note: Styre- og paritetscifre regnes normalt ikke som hjælpecifre.

3017 Digital udfyldning (Digital filling)

Tilføjelse af et bestemt antal cifre til et digitalt signal for at ændre cifferhyppigheden fra den eksisterende værdi til en højere forudbestemt nominel værdi.

Note: De tilføjede cifre anvendes ikke til at overføre information.

3018 Udspærring (Justification)

En funktion, hvor man ændrer cifferhyppigheden af et digitalt signal på en sådan måde, at det bringes i overensstemmelse med en cifferhyppighed forskellig fra den oprindelige. Normalt sker dette uden tab af information.

3019 positiv udspærring (Positive justification)

Tilvejebringelse af et fast antal bestemte cifferintervaller i det digitale overordnede signal i en digital multiplekser. Disse cifferintervaller kan anvendes til enten at overføre information fra underordnede signaler eller til ikke at overføre information afhængigt af den relative cifferhyppighed af de enkelte underordnede signaler og det digitale overordnede signal.

3020 Negativ udspærring (Negative justification)

En styret udeladelse af cifre fra et digitalt underordnet signal på et digitalt multipleksudstyr, således at cifferhyppigheden af de individuelle underordnede signaler svarer til en hyppighed, der fastsættes af multipleksudstyret. Den udeladte information overføres dernæst via et separat cifferinterval med lav overføringskapacitet.

3021 Positiv/nul/negativ udspærring (Positive/ zero/negative justiflcation)

En kombination af positiv og negativ udspærring, hvor indsættelse af udspærringscifre eller udeladelse af informationscifre kun finder sted, når det er nødvendigt af hensyn til korrekt informationsoverførsel.

3022 Udspærringsciffer (Justifying digit)

Et ciffer, der indsættes i et udspærbart cifferinterval, når dette cifferinterval ikke indeholder informationscifre.

3023 Udspærbart cifferinterval (Justifiable digit time slot)

Et cifferinterval, som kan indeholde enten et informationsciffer eller et udspærringsciffer.

3024 Udspærrings-styrecifre (Justification service digits)

Cifre, som indeholder information om status af det udspærbare cifferinterval.

3025 Nominel udspærringshyppighed (Nominal justification rate)

Hyppigheden, hvormed udspærringscifre indsættes eller fjernes, når såvel underordnede som overordnede signaler arbejder med nominel cifferhyppighed.

3026 Maksimal udspærringshyppighed (Maximum justification rate)

Den maksimale hyppighed, hvormed udspærringscifre kan indsættes eller fjernes.

3027 Udspærringsforhold (Justification ratio)

Forholdet mellem aktuel udspærringshyppighed og maksimal udspærringshyppighed.

3028 Transmultiplekser (Transmultiplexer)

Et udstyr, der kan omsætte signaler fra bærefrekvensudstyr til tidsdelte multiplekssignaler med samme struktur, som anvendes i pcm-udstyr eller omvendt.

4. Rammelåsning

4001 Rammelåsning (Frame alignment)

Den tilstand, hvor det modtagende udstyrs interne ramme er korrekt i fase med det modtagne signals ramme.

4002 Rammelåsningsord (Frame alignment signal)

Det specielle ord i det digitale signal, der anvendes til at sikre, at rammelåsningen kan opretholdes.

4003 Koncentreret rammelåsningsord (Bunched frame alignment signal)

Et rammelåsningsord, hvor de enkelte signalelementer optræder i på hinanden følgende cifferintervaller.

4004 Fordelt rammelåsningsord (Distributed frame alignment signal)

Et rammelåsningsord, hvor de enkelte signalelementer ikke optræder i på hinanden følgende cifferintervaller.

4005 Genlåsningstid (Frame alignment recovery time)

Den tid, der forløber fra et korrekt rammelåsningsord er tilgængeligt på det modtagende udstyrs indgang, til rammelåsningstilstanden er etableret.

Note: Genlåsningstiden inkluderer den tid, der er nødvendig for gentagne verifikationer af det modtagne rammelåsningsords korrekthed.

4006 Rammetabstid (Out-of-frame alignment time)

Den tid, hvorunder rammelåsningen er tabt. Rammetabstiden inkluderer den tid, det tager at detektere tab af rammelåsning og genlåsningstiden.

5. Takt og synkronisering

5001 Taktsignal (Timing signal)

Et cyklisk signal, der anvendes til at styre takten på de enkelte operationer.

5002 Reference-taktgiver (Reference clock)

En taktgiver med stor stabilitet og nøjagtighed, der anvendes til at styre frekvensen i et net med gensidigt synkroniserede taktgivere med mindre stabilitet. Fejl i en reference-taktgiver medfører ikke tab af synkronisme i nettet.

5003 Hoved-taktgiver (Master clock)

En taktgiver, der frembringer nøjagtige taktsignaler for styring af andre taktgivere og muligvis andre udstyr.

5004 Tidsinterval (Time slot)

Varigheden af ethvert cyklisk forløb, som kan genkendes og defineres entydigt.

5005 Kanalinterval (Channel time slot)

Et tidsinterval begyndende i en bestemt fase i en ramme og tildelt en kanal for overførsel af en information bestående af 8 bit.

5006 Signalkanalinterval (Signalling time slot)

Et tidsinterval begyndende i en bestemt fase i hver ramme og beregnet til overførsel af signaleringsinformation.

5007 Rammelåsningskanalinterval (Frame alignment time s1ot)

Et tidsinterval begyndende i en bestemt fase i hver ramme og beregnet til overførsel af rammelåsningssignalet.

5008 Cifferinterval (Digit time slot)

Et tidsinterval beregnet til et enkelt ciffer.

5009 Taktjustering (Retiming)

Justering af intervallerne mellem tilsvarende betydende tidspunkter i et digitalt signal ved hjælp af et taktsignal.

5010 Taktuddragning (Timing recovery)

Udledning af et taktsignal fra et modtaget signal.

5011 Isokron (Isochronous)

Et signal er isokront, hvis alle tidsintervaller, der adskiller to betydende tidspunkter, er teoretisk lig med enhedsintervallet eller et multiplum af enhedsintervallet.

Note: I praksis er variationer i tidsintervallerne holdt inden for specificerede grænser.

5012 Anisokron (Anisochronous)

Et signal er anisokront, hvis tidsintervallet mellem to betydende tidspunkter ikke nødvendigvis er lig med tidsintervallet, der adskiller to andre betydende tidspunkter i signalet.

5013 Synkron (Synchronous)

Signaler er synkrone, hvis de tilsvarende betydende tidspunkter har en ønsket, konstant fasesammenhæng.

5014 Synkronisering (Synchronization)

Den proces at justere tilsvarende betydende tidspunkter i signaler for at opnå den ønskede fasesammenhæng mellem disse tidspunkter.

5015 Homokron (Homochronous)

Signaler er homokrone, hvis deres tilsvarende betydende tidspunkter har en konstant, men ikke styret, fasesammenhæng.

5016 Mesokron (Mesochronous)

Signaler er mesokrone, hvis deres tilsvarende betydende tidspunkter optræder med samme gennemsnitlige hyppighed.

Note: Fasesammenhængen mellem tilsvarende betydende tidspunkter varierer normalt mellem specificerede grænser.

5017 Plesiokron (Plesiochronous)

Signaler er plesiokrone, hvis deres tilsvarende betydende tidspunkter optræder med nominelt den samme hyppighed. Alle variationer i hyppigheden holdes inden for specificerede grænser.

Note 1: To signaler med samme nominelle cifferhyppighed, men ikke styret af samme taktgiver eller to homokrone taktgivere er normalt plesiokrone.

Note 2: Der er ingen grænser for faseafvigelse mellem tilsvarende betydende tidspunkter.

5018 Heterokron (Heterochronous)

Signalerne er heterokrone, hvis deres tilsvarende betydende tidspunkter ikke nødvendigvis optræder med samme hyppighed.

Note: To signaler, der har forskellig nominel cifferhyppighed og ikke

styres af samme taktgiver eller fra to homokrone taktgivere, er

normalt hetokrone.

Note: Termerne 5011 til 5018 er baseret på følgende græske gloser:

Iso = ens

Syn = sammen, følges ad

Homo = samme

Meso = middel

Plesio = nær

Hetero = forskellig

6. Signalering i pcm-systemer

6001 Signalering (Signalling)

Udveksling af elektrisk information (andet end forårsaget af tale) specielt vedrørende etablering og styring af forbindelser og management i et kommunikationsnet.

6002 Taleciffersignalering (Speech digit signalling)

Signalering hørende til en talekanal, hvor cifferintervaller, der primært anvendes for transmission af kodet tale, periodisk anvendes for signalering.

6003 Kanalinterval-signalering (In-slot signalling)

Signalering hørende til en talekanal og transmitteret i et cifferinterval, der er permanent (eller periodisk) tildelt inden i talekanalen.

6004 Separat signalering (Out-slot signalling)

Signalering hørende til en talekanal og transmitteret i een eller flere separate cifferintervaller, der ikke befinder sig i talekanalen.

6005 Fælleskanalsignalering (Common-channel signalling)

En signaleringsmetode, hvor signalinformation fra flere kredsløb samt anden information, f.eks. i forbindelse med network management, overføres over en enkelt kanal ved hjælp af adresserede meddelelser.

6006 Kanalbunden signalering (Channel associated signalling)

En signaleringsmetode, hvor de signaler, der er nødvendige for trafikken på en enkelt talekanal, bliver transmitteret i talekanalen selv eller i en signalkanal, der permanent er tildelt denne.

7. Lavfrekvensegenskaber

7001 Overstyringsgrænse (Load capacity)

Med overstyringsgrænse i pcm-udstyr menes det niveau udtrykt i dBm0 af et sinusformet signal, hvor de positive og negative maksimalværdier svarer til koderens positive og negative virtuelle tærskelværdier.

7002 Amplitudebegrænsning (Peak limiting)

Med amplitudebegrænsning i pcm-udstyr menes den effekt, der forårsages ved påtrykning af et indgangssignal på en koder med niveauer, der overstiger koderens virtuelle tærskelværdier. (Fig. 1).

7003 Kvantiseringsforvrængnin (Quantizing distortion)

Den forvrængning, der fremkommer ved en kvantiseringsproces.

7004 Kvantiseringsforvrængningens effekt

(Quantizing distortion power)

Effekten af de forvrængningsprodukter i et udgangssignal, der fremkommer som følge af en kvantiseringsproces.

8. Koder

8001 Impulskode (Pulse code)

En kode, der giver sammenhængen mellem den kvantiserede værdi af en øjebliksværdi og det tilsvarende tegnsignal.

8002 Liniekode (Line code)

En kode, valgt af hensyn til transmissionsmediet, der angiver sammenhængen mellem en gruppe cifre frembragt i en terminal eller andet procesudstyr og de impulser, der repræsenterer denne gruppe cifre på transmissionslinien.

8003 Signal med vekslende polaritet (AMI)

(Alternate mark inversion signal)

Et pseudo-ternært signal, der overfører binære cifre, og hvor successive »1«-er normalt er af vekslende polaritet (positiv og negativ) men ens i amplitude, mens »0«-er har amplituden 0.

8004 AMI-overtrædelse (polaritetsgentagelse)

(AMI violation (Bipolar violation))

En »1«-er, som har den samme polaritet som den foregående »1«-er ved transmission af AMI-signaler.

8005 Modificeret AMI (Modified AMI)

Et AMI-signal, som ikke nøje overholder reglen om vekslende polaritet, men inkluderer overtrædelser i overensstemmelse med definerede regler. Eksempler på sådanne signaler er HDB og B6ZS.

8006 Disparitet (Disparity)

Den digitale sum af en gruppe på n signalelementer.

8007 Digital sum (Digital sum)

Summen af impulsamplituder i et flerniveau impulskodesignal fra et arbitrært tidspunkt til den sidst modtagne impuls på det betragtede tidspunkt. Enhederne for angivelse af amplituderne skal vælges således, at naboniveauer adskilles med en enhed.

8008 Variationen af den digitale sum (Digital sum variation)

Forskellen mellem den maksimale og den minimale mulige digitale sum i en hvilken som helst kodet sekvens i en givet kode.

8009 Balanceret kode (Balanced code)

En kode, som ikke har nogen DC-komponent i sit frekvensspektrum.

8010 Disparitetsbegrænsende kode (Paired-disparity code)

En kode, hvor nogle eller alle cifre eller tegn kan repræsenteres ved to kombinationer af cifre med modsat disparitet. Valg af kombination foregår, således at den totale disparitet i en længere sekvens af cifre minimeres.

Note: Et signal med alternerende polaritet er et eksempel på en disparitetsbegrænsende kode.

8011 Binær pcm-kode (Pcm binary code)

En impulskode, hvor de kvantiserede værdier identificeres ved binære tal taget i rækkefølge.

Note: Denne term bør ikke anvendes i forbindelse med linietransmission.

8012 Symmetrisk binær kode (Symmetrical binary code)

En impulskode, der er udledt af en binær kode, men hvor fortegnet for den kvantiserede værdi, positiv eller negativ, er repræsenteret af et ciffer og hvor de resterende cifre angiver et binært tal, der repræsenterer størrelsen.

Note: I en specifik symmetrisk binær kode skal cifferrækkefølgen og brugen af symbolerne »1« og »0« i de enkelte cifferpositioner være specificeret.

8013 kodeomsætning (Code conversion)

Omsætning af tegnsignaler eller grupper af tegnsignaler i en kode til tilsvarende signaler eller grupper af signaler i en anden kode.

9. Digitale net

9001 Digital fordeler (Digital distribution frame)

En fordeler, i hvilken forbindelser mellem digitale udgange og digitale indgange kan etableres.

9002 Sektionsterminering (Section termination)

Et punkt, som udgør grænsefladen mellem et fysisk transmissionsmedium og dets tilsluttede udstyr.

Note: Dette punkt vil normalt være forbindelsesstikkene på indgang og udgang af et udstyr.

9003 Elementær kabelsektion (Elementary cable section)

Hele transmissionsmediet mellem sektionstermineringerne på udgangen af et udstyr og indgangen af det følgende udstyr.

Note 1: En elementær kabelsektion vil normalt bestå af adskillige fabrikationslængder kabel og diverse nødvendige forbindelseskabler.

Note 2: Eksempler på transmissionsmedier er et koaksialrør, et balanceret par eller en optisk fiber.

9004 Elementær forstærkersektion (Elementary repeater section)

En elementær kabelsektion og den efterfølgende forstærker.

9005 Elementær regeneratorsektion (Elementary regenerator section)

En elementær kabelsektion og den efterfølgende regenerator.

9006 Digital sektion (Digital section)

Alle midler, der er nødvendige for at sende og modtage et digitalt signal med specificeret bithyppighed mellem to på hinanden følgende digitale fordelere.

Note 1: En digital sektion danner enten en del af eller hele den digitale fremføring.

Note 2: Hvor det er passende, bør bithyppigheden følge benævnelsen.

Note 3: Benævnelsen henviser altid til begge transmissionsretninger, med mindre andet er anført.

9007 Digital fremføring (Digital path)

Den samlede mængde udstyr, der er nødvendig for at overføre et digitalt signal med specificeret bithyppighed i begge retninger mellem de to digitale fordelere, hvor det digitale signal terminerer.

Note 1: En digital fremføring består af een eller flere digitale sektioner.

Note 2: Hvor det er passende, bør bithyppigheden følge benævnelsen.

Note 3: Udtrykket henviser altid til begge transmissionsretninger, med mindre andet er anført.

Note 4: Digitale fremføringer, der forbindes ved hjælp af digitale centraler, danner en digital forbindelse.

9008 Bitsekvens-uafhængighed (Bit sequence independence)

En digital fremføring eller en digital sektion er bitsekvens-uafhængig ved den specificerede bithyppighed, når konstruktionen tillader en hvilken som helst bitrækkefølge ved denne hyppighed at blive overført.

Note: Praktiske transmissionssystemer, som ikke er fuldstændige bitsekvens-uafhængige, kan beskrives som kvasi-bitsekvens-uafhængige. I sådanne tilfælde skal begrænsningerne nøje angives.

9009 Ciffersekvens-integritet (Digit sequence integrity)

En egenskab, der sikrer, at en vilkårlig sekvens af cifre er den samme i hver ende af en digital forbindelse.

9010 Digital kobling (Digital switching)

En proces, hvor man opsætter forbindelser ved at koble digitale signaler uden at konvertere dem til analoge signaler.

9011 Integreret digitalt net (Integrated digital network)

Et net, hvor transmission af digitale signaler foregår ved hjælp af forbindelser med digital kobling.

9012 Tjeneste-integreret digitalt net (ISDN) (Integrated services digital network)

Et integreret digitalt net, hvor de samme digitale koblingsorganer og digitale kredsløb bruges til at opstille forbindelser for forskellige tjenester, f.eks. telefoni og data.

9013 Envejs-styring (Unilateral control)

Et styresystem for synkronisering af central A og B er envejs, hvis taktgiveren på central A medvirker til styring af taktgiveren på central B, medens B ikke medvirker til styring af A.

9014 Gensidig styring (Bilateral control)

Et styresystem for synkronisering af central A og B er gensidigt, hvis taktgiveren på central A medvirker til styring af taktgiveren på central B, og taktgiveren på central B medvirker til styringen af taktgiveren på central A.

9015 Lokal synkronisering (Single-ended synchronization)

Et styresystem for synkronisering af central A og B kaldes lokalt, hvis det fase-afvigelses-signal, der bruges til styring af taktgiveren på en bestemt central, kun er udledt fra en sammenligning af fasen af det indkommende digitale signal med fasen af den interne taktgiver på centralen.

9016 Sammenlignings-synkronisering (Double-ended synchronization)

Et styresystem for synkronisering af central A og B kaldes sammenligningsstyring, hvis det fase-afvigelses-signal, der bruges til styring af taktgiveren på en bestemt central, er udledt fra en sammenligning på begge centraler af fasen af det indkommende digitale signal med fasen af den interne taktgiver.

9017 Analog styring (Analogue control)

Et styresystem for synkronisering har såkaldt analog styring, hvis forholdet mellem de aktuelle fase-afvigelser mellem taktgivere og de tilsvarende afvigelsessignaler er en kontinueret funktion (i det mindste over et begrænset interval).

9018 Lineær analog styring (Linear analogue control)

Et analogt styresystem, hvor den funktionsmæssige sammenhæng er ligefrem proportional.

9019 Amplitude-kvantiseret styring (Amplitude quantized control)

Et styresystem for synkronisering er karakteriseret ved at have amplitude-kvantiseret styring, hvis den funktionsmæssige sammenhæng mellem aktuel fasefejl og afledt fejlsignal inkluderer diskontinuiteter.

Note: I praksis betyder dette, at arbejdsområdet for fasefejlene deles i et endeligt antal underområder og at et bestemt signal bliver udledt for hvert underområde, når fasefejlen falder inden for et underområde.

9020 Tids-kvantiseret styring (Time quantized control)

Et styresystem for synkronisering er karakteriseret ved at have tids-kvantiseret styring, hvis fejlsignalet kun udledes eller anvendes på et antal diskrete tidspunkter med ens eller uens tidsafstande.

9021 Synkront net (Synchronized network)

Et net, hvor taktgivere er styret til at løbe ideelt med identiske hastigheder eller med samme middelhastigheder med begrænsede relative faseforskydninger.

Note: Ideelt er taktgivere synkrone, men i praksis kan de være mesokrone. De bliver dog ofte beskrevet som synkrone, selv om de i virkeligheden er mesokrone.

9022 Ikke-synkront net (Non-synchronized network)

Et net, hvor taktgiverne ikke behøver at være synkrone eller mesokrone.

9023 Gensidigt synkroniseret net (Mutually synchronized network)

Et net er gensidigt synkroniseret, når hver taktgiver i nettet udøver en vis grad af styring på alle taktgivere.

9024 Demokratisk (gensidigt synkroniseret) net (Democratic (mutually synchronized) network)

Et gensidigt synkroniseret system er demokratisk, når alle taktgivere i nettet har samme status og udøver samme styring på de andre. Nettets arbejdsfrekvens er gennemsnittet af taktgivernes naturlige (uden styring) frekvenser.

9025 Hierarkisk (gensidigt synkroniseret) net (Hierarchic (mutually synchronized) network)

Et gensidigt synkroniseret system er hierarkisk, når nogle taktgivere udøver mere styring end andre. Nettets arbejdsfrekvens er en vægtet middelværdi af taktgivernes naturlige (uden styring) frekvenser.

9026 Despotisk (synkroniseret) net (Despotic (synchronized) network)

Et netsynkroniseringssystem er despotisk, når en bestemt hoved-taktgiver optræder med fuld styring af alle andre taktgivere.

9027 Oligarkisk (synkroniseret) net (Oligarchic (synchronized) network)

Et netsynkroniseringssystem er oligarkisk, når styringen foretages af få udvalgte taktgivere, og de resterende taktgivere styres af disse.

9028 Digital liniesektion (Digital line section)

To på hinanden følgende linieterminaludstyr, det forbindende transmissionsmedium og stationskablingen mellem udstyrene og deres tilhørende digitale fordeler. Dette udgør tilsammen de nødvendige midler til at sende og modtage et digitalt signal med specificeret bithyppighed mellem to på hinanden følgende digitale fordelere.

Note 1: Linieterminaludstyr kan bestå af

regeneratorer

kodeomsættere

scramblers

liniestrømforsyning

fejllokalisering

overvågning

Note 2: En digital liniesektion er en speciel udgave af en digital sektion.

9029 Digitalt liniesystem (Digital line system)

En bestemt udgave af en digital liniesektion, karakteriseret ved transmissionsmediet.

9030 Digital gruppe (Digital block)

Kombinationen af en digital fremføring og tilhørende digitalt multipleksudstyr.

Note: Bithyppigheden af den digitale fremføring bør indgå i benævnelsen.

9031 Digital liniefremføring (Digital line path)

To eller flere digitale liniesektioner forbundet i tandem på en sådan måde, at den specificerede bithyppighed for det digitale signal, der sendes og modtages, er den samme på hele strækningen mellem de to terminerede digitale fordelere.

Note: Hvor det er pasende, bør bithyppigheden indgå i benævnelsen.

9032 Digital radiosektion (digital radio section)

To på hinanden følgende radioterminaludstyr og det forbindende transmissionsmedium, som tilsammen udgør de nødvendige midler til sending og modtagning af et digitalt signal mellem to på hinanden følgende digitale fordelere.

Note: En digital radiosektion er en speciel udgave af en digital sektion.

9033 Digitalt radiosystem (Digital radio system)

En bestemt udgave af en digital radiosektion.

9034 Digital radiofremføring (digital radio path)

To eller flere digitale radiosektioner forbundet i tandem på en sådan måde, at den specificerede bithyppighed for det digitale signal, der sendes og modtages, er den samme på hele strækningen mellem de to terminerede digitale fordelere.

9035 Bitintegritet (bit integrity)

En egenskab, der sikrer, at en vilkårlig bit har samme binære cifferværdi i hver ende af en digital forbindelse.

Stikordsliste Nr.

Aftastning..................................................... 1005 Aftastningsfrekvens............................................ 1006 Alarmindikationssignal (AIS)................................... 2031 AMI............................................................ 8003 AMI-overtrædelse................................................8004 Amplitudebegrænsning........................................... 7002 Amplitude-kvantiseret styring.................................. 9019 Analog styring................................................. 9017 Anisokron...................................................... 5012 Balanceret kode................................................ 8009 Beslutningsgrænse.............................................. 1019 Beslutningskredsløb............................................ 2025 Beslutningstidspunkt i et digitalt signal...................... 2012 Betydende tidspunkter i et digitalt signal..................... 2011 Binært ciffer.................................................. 2007 Binær pcm-kode................................................. 8011 Binært tegn.................................................... 2006 Bithyppighed, ækvivalent....................................... 2008 Bitintegritet.................................................. 9035 Bitsekvens-uafhængighed........................................ 9008 Ciffer......................................................... 2001 Ciffer, binært................................................. 2007 Cifferfejl..................................................... 2014 Cifferhyppighed................................................ 2013 Cifferinterval................................................. 5008 Cifferposition................................................. 2003 Ciffersekvens-intergritet...................................... 9009 Dekoder........................................................ 1017 Dekodning...................................................... 1016 Deltamodulation................................................ 1003 Delramme....................................................... 3006 Demokratisk net................................................ 9024 Demultiplekser, digital........................................ 3012 Descrambler.................................................... 2030 Despotisk net.................................................. 9026 Differentiel impulskodemodulation (Dpcm)....................... 1002 Digital demultiplekser......................................... 3012 Digital fordeler............................................... 9001 Digital fremføring............................................. 9007 Digital gruppe................................................. 9030 Digital kobling................................................ 9010 Digital liniefremføring........................................ 9031 Digital liniesektion........................................... 9028 Digital multiplekser........................................... 3011 Digital radiofremføring........................................ 9034 Digital radiosektion........................................... 9032 Digital sektion................................................ 9006 Digital sum.................................................... 8007 Digital udfyldning............................................. 3017 Digitalt element............................................... 2001 Digitalt liniesystem........................................... 9029 Digitalt multipleks-hierarki................................... 3015 Digitalt multipleksudstyr...................................... 3014 Digitalt radiosystem........................................... 9033 Digitalt signal................................................ 2002 Disparitet..................................................... 8006 Disparitetsbegrænsende kode.................................... 8010 Dpcm........................................................... 1002 Element, digitalt.............................................. 2001 Elementær forstærkersektion.................................... 9004 Elementær kabelsektion......................................... 9003 Elementær regeneratorsektion................................... 9005 Enhedsinterval (U1)............................................ 2033 Envejs-styring................................................. 9013 Fejlhyppighed.................................................. 2015 Fejlmultiplikation............................................. 2017 Fejlmultiplikationsfaktor...................................... 2018 Fejlspredning.................................................. 2016 Fordeler, digital.............................................. 9001 Fordelt rammelasningsord....................................... 4004 Forstærkersektion, elementær................................... 9004 Fremføring, digital............................................ 9007 Fælleskanalsignalering......................................... 6005 Genlasningstid................................................. 4005 Gensidig styring............................................... 9014 Gensidigt synkroniseret net.................................... 9023 Heterokron..................................................... 5018 Hierarkisk net................................................. 9025 Hjælpecifre.................................................... 3016 Homokron....................................................... 5015 Hoved-taktgiver................................................ 5003 Ikke-styret slip............................................... 2020 Ikke-synkront net.............................................. 9022 Impulskode..................................................... 8001 Impulskodemodulation (Pcm)............................. ....... 1001 Integreret digitalt net........................................ 9011 ISDN........................................................... 9012 Isokron........................................................ 5011 Kabelsektion, elementær........................................ 9003 Kanalbunden signalering........................................ 6006 Kanalinterval.................................................. 5005 Kanalinterval-signalering...................................... 6003 Kanalport...................................................... 3002 Kodek.......................................................... 1018 Koder.......................................................... 1013 Kodeomsætning.................................................. 8013 Kodning........................................................ 1012 Kodningskurve.................................................. 1021 Koncentreret rammelasningsord.................................. 4003 Kvantisering................................................... 1008 Kvantiseringsforvrængning...................................... 7003 Kvantiseringsforvrængningens effekt............................ 7004 Kvantiseringsinterval.......................................... 1023 Lineær analog styring.......................................... 9018 Lineær kodning................................................. 1014 Lineær kvantisering............................................ 1009 Liniefremføring, digital....................................... 9031 Liniekode...................................................... 8002 Liniesektion, digital.......................................... 9028 Liniesystem, digitalt.......................................... 9029 Lokal synkronisering........................................... 9015 Maksimal udspærringshyppighed.................................. 3026 Mesokron....................................................... 5016 Modificeret AMI................................................ 8005 Muldex......................................................... 3013 Multiplekser, digital.......................................... 3011 Multipleksudstyr, digitalt..................................... 3014 Multipleksudstyr, pcm-......................................... 3009 Multiramme..................................................... 3005 Negativ udspærring............................................. 3020 Nominel udspærringshyppighed................................... 3025 N-ære digitale signaler........................................ 2004 Oligarkist net................................................. 9027 Oktet.......................................................... 2009 Overstyringsgrænse............................................. 7001 Parallel-serie-konverter....................................... 3007 Pcm............................................................ 1001 Pcm-multipleksudstyr........................................... 3009 Plesiokron..................................................... 5017 Polaritetsgentagelse........................................... 8004 Positiv/nul/negativ udspærring................................. 3021 Positiv udspærring............................................. 3019 Primærgruppe................................................... 3003 Pseudoternært signal........................................... 2005 Radiofremføring, digital....................................... 9034 Radiosektion, digital.......................................... 9032 Radiosystem, digitalt.......................................... 9033 Ramme.......................................................... 3004 Rammelasning................................................... 4001 Rammelasningskanalinterval..................................... 5007 Rammelasningsord............................................... 4002 Rammetabstid................................................... 4006 Redundant n-ært signal......................................... 2027 Reference-taktgiver............................................ 5002 Regenerativ forstærker......................................... 2024 Regenerator.................................................... 2023 Regeneratorsektion, elementær.................................. 9005 Regenerering................................................... 2022 Rekonstrueret øjebliksværdi.................................... 1011 Sammenlignings-synkronisering.................................. 9016 Scrambler...................................................... 2029 Segment-kodningskurve.......................................... 1022 Sektion, digital................................................9006 Sektionsterminering............................................ 9002 Separat signalering............................................ 6004 Serie-parallel-konverter....................................... 3008 Signal, digitalt............................................... 2002 Signalering.................................................... 6001 Signalkanalinterval............................................ 5006 Signal med vekslende polaritet (AMI)........................... 8003 Sitter......................................................... 2021 Slip, ikke-styret.............................................. 2020 Slip, styret................................................... 2019 Styret slip.................................................... 2019 Styring, amplitude-kvantiseret................................. 9019 Styring, analog................................................ 9017 Styring, envejs-............................................... 9013 Styring, gensidig.............................................. 9014 Styring, lineær analog......................................... 9018 Styring, tids-kvantiseret...................................... 9020 Symbolhyppighed................................................ 2028 Symmetrisk binær kode.......................................... 8012 Synkron........................................................ 5013 Synkronisering................................................. 5014 Synkronisering, lokal.......................................... 9015 Synronisering, sammenlignings-................................. 9016 Synkronet net.................................................. 9021 Taleciffer-signalering......................................... 6002 Taktjustering.................................................. 5009 Taktsignal..................................................... 5001 Taktuddragning................................................. 5010 Tdm............................................................ 3010 Tdm-bus........................................................ 3001 Tegn, binært................................................... 2006 Tegnsignal..................................................... 2010 Tidsinterval................................................... 5004 Tidsdelt multiplekksering (tdm)................................ 3010 Tids-kvantiseret styring....................................... 9020 Tjeneste-integreret digitalt net (ISDN)........................ 9012 Transmultiplekser.............................................. 3028 Tærskelværdi................................................... 1019 Udfyldning, digital............................................ 3017 Udspærbart cifferinterval...................................... 3023 Udspærring..................................................... 3018 Udspærringsciffer.............................................. 3022 Udspærringsforhold............................................. 3027 Udspærringshyppighed, maksimal................................. 3026 Udspærringshyppighed, nominel.................................. 3025 Udspærrings-styrecifre ........................................ 3024 Udstyringsområde............................................... 1007 UFI............................................................ 2032 UI............................................................. 2033 Ulineær kodning................................................ 1015 Ulineær kvantisering........................................... 1010 Variationen af den digitale sum................................ 8008 Virtuel tærskelværdi, beslutningsgrænse........................ 1020 Ækvivalent binært indhold...................................... 2026 Ækvivalent bithyppighed........................................ 2008 Øjebliksværdi.................................................. 1004

TELEFONTILSYNET

Specifikation

CIRKULÆRE NR. 30

DIGITALE GRÆNSEFLADER

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1. Generelt ................................... 2 2. Grænseflader ved 64 kbit/s ................. 2 2.1 Funktionsmæssige krav.................... 2 2.2 Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kodirektional grænseflade................ 2 2.3 Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kontradirektional grænseflade............ 3 3. Grænseflade ved 2,048 Mbit/s ............... 6 3.1 Generelle egenskaber..................... 6 3.2 Specifikationer for udgangene............ 7 3.3 Specifikationer for indgangene........... 7 4. Grænseflade ved 8,448 Mbit/s ............... 7 4.1 Generelle egenskaber..................... 7 4.2 Specifikationer for udgangene............ 7 4.3 Specifikationer for indgangene........... 8 5. Grænseflade ved 34,368 Mbit/s .............. 8 5.1 Generelle egenskaber..................... 8 5.2 Specifikationer for udgangene............ 9 5.3 Specifikationer for indgangene.......... 10 6. Grænseflade ved 139,264 Mbit/s ............ 10 6.1 Generelle egenskaber.................... 10 6.2 Specifikationer for udgangene........... 10 6.3 Specifikationer for indgangene.......... 10 7. Koder i digitale grænseflader ............. 11 7.1 AMI-koden............................... 11 7.2 HDB 3-koden............................. 11 7.3 CMI-koden............................... 11

Generelt

I nærværende cirkulære nr. 30, specifikation nr. 10 er angivet specifikationer for de digitale grænseflader, der skal anvendes på danske multipleksstationer ved sammenkobling af digitale grupper.

Der gøres opmærksom på, at sitterspecifikationerne gælder for de værst tilladelige forhold på en sammensat fremføring, og at der normalt stilles strengere krav til de enkelte udstyrstyper.

Såfremt et multipleksudstyr er udformet på en sådan måde, at f.eks. 2 forskellige multipleksniveauer er såvel elektrisk som mekanisk integrerede, kan det tillades, at nærværende grænsefladespecifikationer ikke anvendes.

2. Grænseflader ved 64 kbit/s

Der er følgende 2 typer grænseflader:

- kodirektional grænseflade

- kontradirektional grænseflade

Udtrykket kodirektional anvendes til at betegne en grænseflade, hvorigennem informationen og det tilhørende taktsignal sendes i samme retning, jfr. fig. 1.

Note: Den kodirektionale grænseflade anvendes ved synkrone og pleksiokrone net, som har taktgivere af den krævede stabilitet.

Udtrykket kontradirektional anvendes til at betegne en grænseflade, hvor taktsignalet for både sende- og modtageretningens vedkommende går fra multipleksudstyret til det tilsluttede udstyr, jfr. fig. 2.

2.1. Funktionsmæssige krav

1. Både i senderetning og i modtageretning skal der kunne overføres 3 signaler:

- 64 kbit/s informationssignal

- 64 kHz taktsignal

- 8 kHz taktsignal

Der genereres et 8 kHz taktsignal i multipleksudstyret, men det er ikke obligatorisk for det tilsluttede udstyr at udnytte 8 kHz taktsignalet fra multipleksudstyret eller at afgive et 8 kHz taktsignal til dette.

Alarmindikation fra detektering af fejl på et højere multipleksniveau skal sendes gennem en 64 kbit/s grænseflade ved hjælp af AIS og ved afbrydelse af 8 kHz taktsignalet.

2. Grænsefladen skal være bitsekvens-uafhængig ved 64 kbit/s, hvorved et 64 kbit/s signal uden begrænsninger kan sendes gennem grænsefladen. Dette indebærer imidlertid ikke, at 64 kbit/s kredsløb uden begrænsninger altid kan tilvejebringes internationalt.

Selv om grænsefladen er bitsekvens-uafhængig, vil anvendelse af AIS resultere i nogle mindre begrænsninger for en 64 kbit/s bruger.

2.2. Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kodirektional grænseflade

2.2.1. Generelle egenskaber

1. Bithyppighed: 64 kbit/s +/- 100 ppm.

2. 64 kHz og 8 kHz taktsignal sendes kodirektionalt med informationssignalet.

3. Der anvendes et balanceret par for hver transmissionsretning.

4. Kodekonverteringsregler.

Trin 1: Et 64 kbit/s bitinterval deles op i 4 enhedsintervaller.

Trin 2: Binært »1« kodes som en blok med følgende 4 bit: 1100.

Trin 3: Binært »0« kodes som en blok med følgende 4 bit: 1010.

Trin 4: Det binære signal konverteres til et 3-niveausignal ved skift af polaritet efter hver blok.

Trin 5: Det blokvise polaritetsskrift brydes for hver 8. blok. Polaritetsgentagelsen markerer den sidste blok i oktetten.

Disse kodekonverteringsregler er illustreret i fig. 3.

2.2.2. Specifikationer for udgangene.

Specifikationen er indeholdt i tabel 1 og fig. 4. Grænserne gælder for impulser af begge polariteter, og for impulser med dobbelt bredde multipliceres tidsangivelserne med to.

------------------------------------------------------------------- Symbolhyppighed 256 kbaud ------------------------------------------------------------------- Impulsform (nominelt Alle impulser skal være i overens- rektangulær) stemmelse med masken i fig.4, uanset polaritet ------------------------------------------------------------------ Transmissionsmedium (Note) Et balanceret par pr. retning ------------------------------------------------------------------- Nominel belastningsimpedans 120 ohm resistiv ------------------------------------------------------------------- Nominel spidsspænding for »1« 1,0 V (impuls) ------------------------------------------------------------------- Spidsspænding for »0« (ingen OV+/- 0,10 V impuls) ------------------------------------------------------------------- Nominel impulsbredde 3,9 mys ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem amplituden af 0,95 til 1,05 positive og negative impulser midt i impulsintervallet ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem bredden af posi- 0,95 til 1,05 tive og negative impulser ved den nominelle halve amplitude -------------------------------------------------------------------

Note: Hvis det balancerede par er skærmet, skal skærmen forbindes til jord ved udgangen, og det skal være muligt at forbinde skærmen for det balancerede par til jord ved indgangen.

Tabel 1: Specifikation for 64 kbit/s kodirektional grænseflade på udstyrets udgang.

2.2.3. Specifikationer for indgangene.

Det digitale signal, som tilføres indgangen skal være som defineret i 2.2.2., men med ændringer i henhold til det ved sammenkoblingen anvendte pars egenskaber. Dette pars dæmpning ved en frekvens på 128 kHz skal være inden for området 0 til 3 dB. I denne dæmpning skal medregnes eventuelle tab, der er opstået som følge af tilstedeværelsen af en fordeler mellem udstyrene.

2.3. Elektriske egenskaber for 64 kbit/s kontradirektional grænseflade.

2.3.1. Generelle egenskaber

1. Bithyppighed: 64 kbit/s +/- 100 ppm.

2. For hver transmissionsretning skal der være to balancerede trådpar, et par til overførsel af informationssignalet og et par til overførsel af et sammensat taktsignal (64 kHz og 8 kHz).

3. Kodekonverteringsregler. Informationssignalet er kodet i AMI-kode med et impulsbreddeforhold på 1. De sammensatte taktsignaler overfører 64 kHz bit-taktinformationen ved anvendelse af AMI-kode med et impulsbreddeforhold på 0,5 samt 8 kHz oktet-faseinformationen ved at indføre polaritetsgentagelser. Signaler og fasesammenhæng på udstyrets udgange er vist i fig. 5.

De informationsimpulser, som modtages af multipleksudstyret vil være noget forsinket i forhold til de tilsvarende taktimpulser.

Detekteringsøjeblikket for en modtaget informationsimpuls på multiplekssiden af grænsefladen skal derfor lægges ved forreste kant af næste taktimpuls.

2.3.2. Specifikation for udgangene.

Specifikationen er indeholdt i tabel 2 samt fig. 6 og 7.

Når en impuls efterfølges umiddelbart af en anden impuls med modsat polaritet, skal tidstolerancerne ved nulovergangen mellem impulserne være +/- 0,8 mys.

Tidspunktet for overgang fra en tilstand til en anden i informationssignalet bestemmes af taktsignalet. På brugersiden af grænsefladen er det vigtigt, at disse overgange ikke påbegyndes før de takttidspunkter, der gives af det modtagne taktsignal.

2.3.3. Specifikationer for indgangene.

De digitale signaler, som tilføres indgangene, skal være som defineret i pkt. 2.3.2. men med ændringer i henhold til de ved sammenkoblingen anvendte pars egenskaber. Disse pars dæmpning ved en frekvens på 32 kHz skal være inden for området 0 til 3 dB. I denne dæmpning skal medregnes eventuelle tab, der er opstået som følge af tilstedeværelsen af en fordeler mellem udstyrene.

-------------------------------------------------------------------- Parametre Information Takt -------------------------------------------------------------------- Impulsform (nominelt Alle impulser skal Alle impulser skal rektangulær være i overensstem- være i overensstem- melse med masken melse med masken i fig. 6, i fig. 7, uanset polaritet uanset polaritet -------------------------------------------------------------------- Transmissionsmedium Et balanceret par Et balanceret par (Note) pr. retning pr. retning -------------------------------------------------------------------- Nominel belastnings- 120 ohm resistiv 120 ohm resistiv impedans -------------------------------------------------------------------- Nominel spidsspænding 1,0 V 1,0 V for »1« (impuls) -------------------------------------------------------------------- Spidsspænding for »0« O V +/- 0,1 V O V +/- 0,1 (ingen impuls) ------------------------------------------------------------------- Nominel impulsbredde 15,6 mys 7,8 mys ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem ampli- 0,95 til 1,05 0,95 til 1,05 tuden af positive og negative impulser midt i impulsintervallet ------------------------------------------------------------------ Forhold mellem bredden af positive og negati- ve impulser ved den 0,95 til 1,05 0,95 til 1,05 nominelle halve ampli- tude -------------------------------------------------------------------

Note: Hvis de balancerede par er skærmet, skal skærmen forbindes til jord ved udgangen, og det skal være muligt at forbinde skærmene for de balancerede par til jord ved indgangen.

Tabel 2: Specifikation for 64 kbit/s kontradirektional grænseflade på

udstyrets udgang.

3. Grænseflade ved 2,048 Mbit/s

3.1. Generelle egenskaber

Den her beskrevne grænseflade anvendes ved sammenkobling af udstyr inden for en station.

Bithyppighed: 2,048 Mbit/s +/- 50 ppm

Kode: HDB 3, jfr. afsnit 7.2.

------------------------------------------------------------------ Impulsform (nominelt rektangulær) Alle impulser skal være i overensstemmelse med masken (fig. 8) Uanset polaritet. Værdien V svarer til den nominelle spidsværdi. ------------------------------------------------------------------- Transmissionsmedium (Note) Et koaksialpar pr. retning ------------------------------------------------------------------- Nominel belastningsimpedans 75 ohm resistiv ------------------------------------------------------------------- Nominel spidsspænding for »1« 2,37 V (impuls) ------------------------------------------------------------------- Spidsspænding for »0« (ingen impuls) 0 +/- 0,237 V ------------------------------------------------------------------- Nominel impulsbredde 244 ns ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem amplituden af posi- 0,95 til 1,05 tive og negative impulser midt i impulsintervallet ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem bredden af positive 0,95 til 1,05 og negative impulser ved den nominelle halve amplitude --------------------------------------------------------------------- Maksimal spids til spids sitter Målt med anvendelse 1 UI på en udgang af et højpasfilter, der har afskæringsfre- kvensen f1 (se fig. 9) og hvis dæmpning under denne frekvens ændres med 20 dB/dekade ------------------------------ Målt med anvendelse 0,16 UI af et højpasfilter, der har afskærings- frekvensen f3 (se fig. 9) og hvis dæmpning under denne frekvens æn- dres med 20 dB/ dekade -------------------------------------------------------------------

Note: Yderlederen i koaksialparret skal forbindes til jord ved udgangen, og det skal være muligt at forbinde yderlederen i koaksialparret til jord ved indgangen.

Tabel 3: Specifikation for 2,048 Mbit/s grænseflade på udstyrets udgang.

3.2. Specifikationer for udgangene.

Specifikationen er anført i tabel 3 og fig. 8. Sitter måles med et testsignal, hvis ækvivalente binære indhold er en pseudo-tilfældig bitsekvens som defineret i CCITT-anbefaling 0.151. Denne sekvens skal kodes i HDB 3-koden.

3.3. Specifikation for indgangene

Det digitale signal, som tilføres indgangen, skal være som defineret i 3.2., men med ændringer i henhold til det ved sammenkoblingen anvendte koaksialpars egenskaber. Dette pars dæmpning skal antages at følge en kvadratroden af »f«-kurve, og dæmpningen ved en frekvens på 1,024 MHz skal være inden for området 0 til 6 dB. I denne dæmpning skal medregnes eventuelle tab som følge af tilstedeværelsen af en fordeler mellem udstyrene.

Udstyret skal på indgangen acceptere et digitalt signal med disse elektriske egenskaber, men moduleret med sinusformet sitter, der har en amplitude/frekvens-sammenhæng som defineret i fig. 9. Det ækvivalente binære indhold af test-signalet med sittermodulation skal være en pseudotilfældig bitsekvens som defineret i CCITT-anbefaling 0.151.

4. Grænseflade ved 8,448 Mbit/s

4.1. Generelle egenskaber

Den her beskrevne grænseflade anvendes ved sammenkobling af udstyr inden for en station.

Bithyppighed: 8,448 Mbit/s +/- 30 ppm.

Kode: HDB 3, jfr. afsnit 7.2.

4.2. Specifikationer for udgangene.

Specifikationen er anført i tabel 4 og fig. 10. Sitter måles med et testsignal, hvis ækvivalente binære indhold er en pseudo-tilfældig bitsekvens som defineret i CCITT-anbefaling 0.151.

Denne sekvens skal kodes i HDB 3-koden.

------------------------------------------------------------------- Impulsform (nominelt rektangulær) Alle impulser skal være i overensstemmelse med masken (fig. 10) Uanset polaritet. ------------------------------------------------------------------- Transmissionsmedium (Note) Et koaksialpar pr. retning ------------------------------------------------------------------- Nominel belastningsimpedans 75 ohm resistiv ------------------------------------------------------------------- Nominel spidsspænding for »1« 2,37 V (impuls) ------------------------------------------------------------------- Spidsspænding for »0« (ingen impuls) 0 +/- 0,237 V ------------------------------------------------------------------- Nominel impulsbredde 59 ns ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem amplituden af posi- 0,95 til 1,05 tive og negative impulser midt i impulsintervallet ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem bredden af positive 0,95 til 1,05 og negative impulser ved den nominelle halve amplitude --------------------------------------------------------------------- Maksimal spids til spids sitter Målt med anvendelse 1 UI på en udgang af et højpasfilter, der har afskæringsfre- kvensen f1 (se fig.11) og hvis dæmpning under denne frekvens ændres med 20 dB/dekade ------------------------------ Målt med anvendelse 0,16 UI af et højpasfilter, der har afskærings- frekvensen f3 (se fig.11) og hvis dæmpning under denne frekvens æn- dres med 20 dB/ dekade -------------------------------------------------------------------

Note: Yderlederen i koaksialparret skal forbindes til jord ved udgangen, og det skal være muligt at forbinde yderlederen i koaksialparret til jord ved indgangen.

Tabel 4: Specifikation for 8,448 Mbit/s grænseflade på udstyrets udgang.

4.3. Specifikationer for indgangene

Det digitale signal, som tilføres indgangen, skal være som defineret i 4.2., men med ændringer i henhold til det ved sammenkoblingen anvendte koaksialpars egenskaber. Dette pars dæmpning skal antages at følge en kvadratroden af »f«-kurve, og dæmpningen ved en frekvens på 4,224 MHz skal være inden for området 0 til 6 dB. I denne dæmpning skal medregnes eventuelle tab som følge af tilstedeværelsen af en fordeler mellem udstyrene.

Udstyret skal på indgangen acceptere et digitalt signal med disse elektriske egenskaber, men moduleret med sinusformet sitter, der har en amplitude/frekvens-sammenhæng som defineret i fig. 11. Det ækvivalente binære indhold af test-signalet med sittermodulation skal være en pseudotilfældig bitsekvens som defineret i CCITT-anbefaling 0.151.

5. Grænseflade ved 34,368 Mbit/s

5.1. Generelle egenskaber

Den her beskrevne grænseflade anvendes ved sammenkobling af udstyr inden for en station.

------------------------------------------------------------------- Impulsform (nominelt rektangulær) Alle impulser skal være i overensstemmelse med masken (fig. 12), uanset polaritet. ------------------------------------------------------------------- Transmissionsmedium (Note) Et koaksialpar pr. retning ------------------------------------------------------------------- Nominel belastningsimpedans 75 ohm resistiv ------------------------------------------------------------------- Nominel spidsspænding for »1« 1,0 V (impuls) ------------------------------------------------------------------- Spidsspænding for »0« (ingen impuls) 0 +/- 0,1 V ------------------------------------------------------------------- Nominel impulsbredde 14,55 ns ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem amplituden af posi- 0,95 til 1,05 tive og negative impulser midt i impulsintervallet ------------------------------------------------------------------- Forhold mellem bredden af positive 0,95 til 1,05 og negative impulser ved den nominelle halve amplitude --------------------------------------------------------------------- Maksimal spids-til-spids sitter Målt med anvendelse 1,2 UI på en udgang af et højpasfilter, der har afskæringsfre- kvensen f1 (se fig.13) og hvis dæmpning under denne frekvens ændres med 20 dB/dekade ------------------------------ Målt med anvendelse 0,12 UI af et højpasfilter, der har afskærings- frekvensen f3 (se fig.13) og hvis dæmpning under denne frekvens æn- dres med 20 dB/ dekade ------------------------------------------------------------------- Note: Yderlederen i koaksialparret skal forbindes til jord ved udgangen, og det skal være muligt at forbinde yderlederen i koaksialparret til jord ved indgangen. Tabel 5: Specifikation for 34,368 Mbit/s grænseflade. +++SKEMA+++ Bithyppighed: 34,368 Mbit/s +/- 20 ppm. Kode: HDB 3, jfr. afsnit 7.2. 5.2. Specifikationer for udgangene Specifikationen er anført i tabel 5 og fig. 12. Sitter måles med et test-signal, hvis ækvivalente binære indhold er en pseudotilfældig bitsekvens: 2exp(23)-1. Denne sekvens skal være som genereret af et 23-trins skifteregister, der har tilbagekobling fra det 18. og 23. trin, og skal kodes i HDB 3-koden. se i øvrigt CCITT-anbefaling 0.151. -------------------------------------------------------------------- Nominel impulsform Retangulær -------------------------------------------------------------------- Transmissionsmedium (Note) Et koaksialpar pr. retning -------------------------------------------------------------------- Nominel belastningsimpedans 75 ohm resistiv -------------------------------------------------------------------- Nominel spids til spids spænding 1 V +/- 0,1 V -------------------------------------------------------------------- Oversving mindre/= 5% af målt spids til spids spænding -------------------------------------------------------------------- Stigetid mellem 10% og 90% mindre/= 2 ns amplitude af den målte amplitude --------------------------------------------------------------------- Overgangs-tidstolerance (i for- Negative overgange: +/- 0,1 ns hold til middelværdien af 50%- Positive overgange ved enheds- amplitudepunkterne i negative intervalgrænserne: +/- 0,5 ns overgange) Positive overgange ved midten af enhedsinterval: +/- 0,35 ns -------------------------------------------------------------------- Tilpasningsdæmpning større/= 15dB over frekvens- området 7 MHz til 210 MHz ------------------------------------------------------------------- Maksimal spids til spids sitter Målt med anvendelse 1,2 UI på en udgang af et højpasfilter, der har afskæringsfre- kvensen f1 (se fig.16) og hvis dæmpning under denne frekvens ændres med 20 dB/dekade ------------------------------ Målt med anvendelse 0,06 UI af et højpasfilter, der har afskærings- frekvensen f3 (se fig.16) og hvis dæmpning under denne frekvens æn- dres med 20 dB/ dekade -------------------------------------------------------------------

Note: Yderlederen i koaksialparret skal forbindes til jord ved udgangen, og det skal være muligt at forbinde yderlederen i koaksialparret til jord ved indgangen.

Tabel 6: Specifikation for 139,264 Mbit/s grænseflade på udstyrets udgang.

5.3. Specifikationer for indgangene.

Det digitale signal, som tilføres indgangen, skal være som defineret i 5.2., men med ændringer i henhold til det ved sammenkoblingen anvendte koaksialpars egenskaber. Dette pars dæmpning skal antages tilnærmelsesvis at følge en kvadratroden af »f«-kurve og dæmpningen ved en frekvens på 17,184 MHz skal være inden for området 0 til 12 dB.

Udstyret skal på indgangen acceptere et digitalt signal med disse elektriske egenskaber, men moduleret med sinusformet sitter, der har en amplitude/frekvens-sammenhæng som defineret i fig. 13. Det ækvivalente binære indhold af test-signalet med sittermodulation skal være en pseudotilfældig bitsekvens med en længde af 2exp(23)-1 som defineret i 5.2. Se i øvrigt CCITT-anbefaling 0.151.

6. Grænseflade ved 132,264 Mbit/s

6.1. Generelle egenskaber

Den her beskrevne grænseflade anvendes ved sammenkobling af udstyr inden for en station.

Bithyppighed: 139,264 Mbit/s +/- 15 ppm.

Kode: CMI, jfr. afsnit 7.3.

6.2. Specifikationer for udgangene.

Specifikationen er anført i tabel 6 og fig. 14 og 15.

Sitter måles med et test-signal, hvis ækvivalente binære indhold er en pseudotilfældig bitsekvens: 2exp(23)-1. Denne sekvens skal være som genereret af et 23-trins skifteregister, der har tilbagekobling fra det 18. og 23. trin, og skal kodes i CMI-koden. Se i øvrigt CCITT-anbefaling 0.151.

De i fig. 14 og 15 viste masker tjener kun vejledende formål og skal ikke nødvendigvis anvendes ved måling. V er den nominelle spids-til-spids amplitude. Masken indbefatter ikke tolerancen på oversving, se tabel 6. I fig. 15 vil den modsat rettede impuls have samme egenskaber.

6.3 Specifikationer for indgangene.

Det digitale signal, som tilføres indgangen, skal være i overensstemmelse med tabel 6, men med ændringer i henhold til det ved sammenkoblingen anvendte koaksialpars egenskaber.

Koaksialparrets indskudsdæmpning skal antages tilnærmelsesvis at følge en kvadratroden af »f«-kurve, og må maksimalt have en indskudsdæmpning på 12 dB ved en frekvens på 70 MHz.

Tilpasningsdæmpningen skal være den samme som specificeret for udgangen.

Udstyret skal på indgangen acceptere et digitalt signal med disse elektriske egenskaber, men moduleret med sinusformet sitter, der har en amplitude/frekvens-sammenhæng som defineret i fig. 16. Det ækvivalente binære indhold af test-signalet med sitter-modulation skal være en pseudotilfældig bitsekvens med en længde af 2exp(23)-1 som defineret i 6.2. Se i øvrigt CCITT-anbefaling 0.151.

7. Koder i digitale grænseflader

I fig. 17 er vist kodning af binær information i hhv. AMI-, HDB 3- og CMI-koden. I afsnit 7.1-7.3. er de tre koder nærmere defineret.

7.1. AMI-koden (Alternate Mark Inversion).

Kodning af binær information til et AMI-signal sker efter følgende regler:

1. AMI-signalet er et pseudo-ternært signal, hvis tre tilstande betegnes B+ , B- , og 0.

2. 0' i den binære information kodes altid som 0.

3. 1' i den binære information kodes altid skiftevis som B+ og B-. Denne regel sikrer, at AMI-signalet ikke indeholder nogen jævnstrømskomponent.

7.2. HDB 3-koden (High Density Bipolar, 3. order) Kodning af binær information til et HDB 3-signal sker efter følgende regler:

1. HDB 3-signalet er et pseudo-ternært signal, hvis tre tilstande betegnes B+, B- og 0.

2. 0' i den binære information kodes som 0 i HDB 3-signalet. For serier af 4 »0« gælder der imidlertid særlige regler, jfr. pkt. 4 nedenfor.

3. 1' i den binære information kodes skiftevis som B+ og B- i HDB 3-signalet. Overtrædelse af denne regel, polaritetsgentagelse, indføres ved kodning af serier på 4 »0«, jfr. pkt. 4 nedenfor.

4. Serier på 4 »0« i den binære information kodes efter følgende regler:

a) Det første »0« i en serie kodes som et 0, hvis det forudgående »1« i HDB 3-signalet er kodet med en polaritet modsat polariteten af den forudgående polaritetsgentagelse og ikke i sig selv er en polaritetsgentagelse. Det første »0« i en serie kodes som B+ eller B-, dvs ingen polaritetsgentagelse, hvis det forudgående »1« i HDB 3-signalet er kodet med samme polaritet som den forudgående polaritetsgentagelse eller i sig selv er en polaritetsgentagelse.

Denne regel sikrer, at de på hinanden følgende polaritetsgentagelser er af skiftende polaritet, således at der ikke indføres nogen jævnstrømskomponent.

b) Andet og tredje »0« i en serie kodes som 0.

c) Det sidste »0« i en serie af fire kodes altid som et »1«, men med polaritetsgentagelse. Sådanne polaritetsgentagelser betegnes V+ eller V- efter deres polaritet.

7.3. CMI-koden (Coded Mark Inversion).

Kodning af binær information til et CMI-signal sker efter følgende regler:

1. CMI er en 2-niveau NRZ-kode ( N on R eturn to Z ero), hvis to amplitudeniveauer betegnes A1 og A2.

2. 0' i den binære information kodes således, at A1 og A2 opnås efter hinanden hvert med et halvt bitinterval inden for et helt bitinterval.

3. 1' i den binære information kodes skiftevis som A1 og A2 inden for et bitinterval.

Alle negativt gående overgange forekommer på tidspunkter, der falder sammen med starten af et bitinterval. Positivt gående overgange forekommer enten midt i et bitinterval, for et binært »0«, eller ved starten af et bitinterval.

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 11 til

CIRKULÆRE NR. 30

SEPTEMBER 1981

1. ORDENS PCM-MULTIPLEKSUDSTYR

INDHOLDSFORTEGNELSE: side

1. Generelt...................................................3 2. Kodning af analoge signaler................................3 2.1. Generelt...................................................3 2.2. Aftastningsfrekvens........................................3 2.3 Kodning....................................................3 2.4. Sammenhæng mellem kodningskurve og talniaveu...............6 3. Specifikation for pcm-kanaler ved talefrekvenser...........6 3.1. Generelt...................................................6 3.2. Dæmpningsforvrængning......................................6 3.3. Gruppeløbetid og gruppeløbetidsforvrængning................6 3.4. Lavfrekvensterminalernes impedans..........................6 3.5. Egenstøj...................................................6 3.6. Undertrykkelse af udenbåndssignaler på kanalindgangen......7 3.7. Udenbåndssignaler på kanaludgangen.........................7 3.8. Intermodulation............................................8 3.9. Total forvrængning inkl. kvantiseringsforvrængning........8 3.10. Falske indenhåndssignaler på kanaludgangen................8 3.11. Forstærkningens afhængighed af indgangsniveauet...........8 3.12. Krydstale mellem kanalerne................................8 3.13. Nærkrydstale..............................................9 3.14. Forstyrrelse fra signalering..............................9 3.15. Relative effektniveauer på kanalindgang og kanaludgang....9 3.16. Kortids- og langtidsstabilitet............................9 3.17. Tolerancer på kodningskurven..............................9 4. Specifikation for pcm-multipleksudstyr ved 2,048 Mbit/s..10 4.1. Bithyppighed og taktsignal...............................10 4.2. Rammestruktur............................................10 4.3. Fejltilstande............................................11 4.4. Reaktioner ved fejldetektering...........................12 4.5. Tidskrav.................................................12 4.6. Detektering af AIS.......................................12

1. Generelt

Ved pcm-multipleksudstyr forstås her det udstyr, som er nødvendigt for omformning af analoge talesignaler til tidsmultiplekserede digitale signaler samt omformning af digitale signaler til analoge talesignaler.

2. Kodning af analoge signaler

2.1. Generelt

Kodning af analoge talefrekvenssignaler skal foretages i overensstemmelse med nedenstående betingelser.

2.2. Aftastningsfrekvens

Aftastningsfrekvensen skal være 8000 aftastninger/sekund med en tolerance på +/- 50 ppm (+/- 50 x 10exp(-6))

2.3. kodning

1. En øjebliksværdi skal omsættes til et binært tal med 8 cifre.

2. Den anvendte kodningskurve er A-kurven, som er defineret i tabel 1a og 1b.

3. Antallet af kvantiserede værdier fremgår af kodningstabellerne.

4. Det udsendte tegnsignal fås ved invertering af bit 2,4,6 og 8 (ADI = Alternate Digit Inversion).

+++SKEMA+++

1) Den højeste amplitudeværdi 4096 svarer til overbelastningsgrænsen Tmax = 3,14 dBm0.

2) Det udsendte tegnsignal fås ved invertering af bit 2, 4, 6 og 8 i kolonne 6. Før denne inversion er tegnsignalet dannet på følgende måde: Den første bit er 1 svarende til positivt indgangssignal. De følgende bit angiver niveauet udtrykt ved tærskelværdiens nummer i det binære talsystem, således at en amplitude, der ligger mellem tærskelværdierne n og n + 1 angives ved n i binær form. Xn-1+Xn 3) Amplitudeværdien på dekoderen er:Yn-------- for n = 1,..,127,128. 2

4) x128 er en virtuel tærskelværdi.

Tabel 1 a: Kodning efter A-kurven, positive indgangsværdier.

++FIGUR+++

1) Den højeste amplitudeværdi 4096 svarer til overbelastningsgrænsen Tmax - 3,14 dBmO.

2) Det udsendte tegnsignal fås ved invertering af bit 2, 4, 6 og 8 i kolonne 6. Før denne inversion er tegnsignalet dannet på følgende måde: Den første bit er 0 svarende til negativt indgangssignal. De følgende bit angiver niveauet udtrykt ved tærskelværdiens nummer i det binære talsystem, således at en amplitude, der ligger mellem tærskelværdierne n og n + 1, angives ved n i binær form. Xn-1+Xn 3) Amplitudeværdien på dekoderen er:Yn-------- for n = 1,..,127,128. 2

4) x128 er en virtuel tærskelværdi.

Tabel 1b: Kodning efter A-kurven, negativ indgangsværdier.

2.4. Sammenhæng mellem kodningskurve og taleniveau

Sammenhængen mellem kodningskurven i tabel 1 a og 1 b og talesignalniveauet er defineret på følgende måde:

Når der på en dekoder-indgang påtrykkes et digitalt signal med en periodisk signalrækkefølge som angivet i tabel 2, skal der på dekoderens udgang fremkomme et sinusformet signal med en frekvens på 1 kHz og et niveau på 0 dBm0.

Den resulterende teoretiske overbelastningsgrænse bliver derved 3,14 dBm0.

+++SKEMA+++

3. Specifikation for pcm-kanaler ved talefrekvenser

3. 1. Generelt

Mellem analoge ind- og udgange skal pcm-kanaler, kodet i overensstemmelse med afsnit 2, overholde nedenstående specifikationer.

De specificerede værdier skal måles på talekanalens 4-tråds ind- og udgange, idet pcm-multipleksudstyrets sende- og modtageside sammenkobles på 2,048 Mbit/s niveau.

Talekanalernes ind- og udgangsterminaler skal afsluttes med 600 ohm.

3.2. Dæmpningsforvrængning

Dæmpningen som funktion af frekvensen skal ligge inden for grænserne angivet i fig. 1.

Referencefrekvensen er 800 Hz.

Effektniveauet på indgangen skal ved måling være 0 dBm0.

Sende- hhv. modtagesidens forvrængning må højst udgøre halvdelen af det maksimalt tilladelige.

3.3. Gruppeløbetid og gruppeløbetidsforvrængning Minimumsværdien for gruppeløbetiden skal være mindre end 600 mikrosekunder.

Gruppeløbetidsforvrængningen målt i forhold til ovennævnte minimumsværdi skal ligge inden for grænserne angivet i fig. 2.

Effektniveauet på indgangen skal ved måling være 0 dBm0.

3.4. Lavfrekvensterminalernes impedans

3.4.1. Impedans

Den nominelle impedans på 4-tråds kanalindgange og -udgange skal være 600 ohm balanceret. Tilpasningsdæmpningen:

over for 600 ohm L 0 grader skal være større end 20 dB i frekvensområdet 300-3400 Hz.

3.4.2. Jordbalancedæmpning

Jordbalancedæmpningen målt som angivet i TU Cirkulære nr. 1 skal være:

større/= 40 dB i frekvensområdet 50- 600 Hz

større/= 46 dB i frekvensområdet 600-3400 Hz

3.5. Egenstøj

3.5. 1. Vejet støj

Med kanalindgange og kanaludgange afsluttet med 600 ohm L 0 grd må støjniveauet ikke være større end -65 dBm0Op.

3.5.2. Støj fra enkelttoner

Med kanalindgange og kanaludgange afsluttet med 600 ohm L 0 grd må niveauet af enkelttoner målt selektivt, ikke overstige -50 dBm0.

3.5.3. Støj fra modtagesiden alene (uden 2,048 Mbit/s sløjfekobling).

Støjbidraget fra modtagesiden alene skal være mindre end -75 dBm0p, når den tilføres et pcm-signal svarende til amplitudetrin nr. 1, se tabel 1, på indgangen af dekoderen.

3.6. Undertrykkelse af udenbåndssignaler på kanalindgangen

Når et sinussignal i området 4,6-72 kHz tilføres kanalindgangen med et passende niveau, skal niveauet af enhver spejlfrekvens på kanaludgangen ligge mindst 25 dB under niveauet af testsignalet.

I frekvensområdet 3,4-4,6 kHz skal dæmpningsforløbet i fig. 3 være overholdt.

Note: Ved overholdelse af ovenstående krav forventes det, at pcm-kanalen ikke bidrager med mere end 100 pW0p ekstra støj i området 0-4 kHz på kanaludgangen som følge af tilstedeværelsen af udenbåndssignaler på kanalindgangen.

Den krumme del af kurven svarer til ligningen:

pi (f -4) A = 12,5 (sin------------- + 1) dB i området 1,2 3,4 kHz mindre/= f mindre/= 4,6 kHz.

3.7. Udenbåndssignaler på kanaludgangen

Et sinussignal i området 300-3400 Hz med et niveau på 0 dBm0 tilført på kanalindgangen må ikke give anledning til signaler uden for talebåndet, målt selektivt på kanaludgangen, med et niveau, der er større end -25 dBm0.

3.8. Intermodulation

Hvis to sinussignaler med forskellige frekvenser f1 og f2 uden harmonisk forhold samtidig tilføres kanalindgangen med samme niveau i området -4 til -21 dBm0, må det ikke give anledning til intermodulationsprodukter af typen 2 f1 - f2 med et niveau større end -35 dB i forhold til niveauet af det ene af de to tilførte signaler.

Når et signal med et niveau på -9 dBm0 ved en vilkårlig frekvens i området 300-3400 Hz og et signal på 50 Hz med et niveau på -23 dBmO samtidig tilføres kanalindgangen, må der ikke frembringes noget modulationsprodukt med et niveau større end -49 dBm0.

Note: Ovenstående krav vil i praksis altid være opfyldt, hvis kravene under punkterne 3.9. og 3.11. er opfyldt.

3.9. Total forvrængning inkl. kvantiseringsforvrængning

Udstyret skal opfylde mindst eet af nedenstående to krav.

Krav 1:

Når der til kanalindgangen tilføres et støjsignal som specificeret i CCITT-anbefaling 0.131, skal forholdet mellem signal og den totale forvrængning, målt i kanaludgangen, være større end grænserne, som er angivet i fig. 4.

Krav 2:

Når et sinussignal i området 700-1100 Hz (med undtagelse af submultipla af 8 kHz) eller i området 350-550 Hz (med preference for 420 +/- 20 Hz, men med undtagelse af submultipla af 8 kHz) bliver tilført kanalindgangen, skal forholdet mellem signalet og den psofometrisk målte støj på kanaludgangen være større end grænserne i fig. 5.

3.10. Falske indenbåndssignaler på kanaludgangen

Med et sinussignal i området 700-1100 Hz (med undtagelse af submultipla af 8 kHz) og med et niveau på 0 dBm0 tilført kanalindgangen, skal niveauet på kanaludgangen ved enhver frekvens forskellig fra frekvensen af det tilførte signal, når der måles selektivt i området 300-3400 Hz, være mindre end -40 dBm0.

3.11. Forstærkningens afhængighed af indgangsniveauet

Udstyret skal opfylde mindst eet af nedenstående to krav.

Krav 1:

Når et hvidstøjsignal med et niveau mellem -60 dBm0 og -10 dBm0 tilføres en kanalindgang, skal variationerne i forstærkningen i forhold til forstærkningen ved - 10 dBm0 ligge inden for grænserne i fig. 6a.

Desuden, når et sinussignal i frekvensområdet 700-1100 Hz (med undtagelse af submultipla af 8 kHz) bliver tilført kanalindgangen med et niveau mellem -10 dBm0 og +3 dBm0, skal variationen i forstærkningen i forhold til forstærkningen ved -10 dBm0 ligge inden for grænserne i fig. 6b.

Krav 2:

Når et sinussignal i frekvensområdet 700-1100 Hz (med undtagelse af submultipla af 8 kHz) bliver tilført kanalindgangen med et niveau mellem -55 dBm0 og +3 dBm0, skal variationen i forstærkningen i forhold til forstærkningen ved -10 dBm0 ligge inden for grænserne i fig. 6c.

3.12. Krydstale mellem kanalerne

Når der tilføres et sinussignal i frekvensområdet 700-1100 Hz (med undtagelse af submultipla af 8 kHz) og med et niveau på 0 dBm0, skal krydstaleniveauet i en vilkårlig anden kanal være mindre end -65 dBm0.

Når et hvidstøjsignal filtreret i overensstemmelse med CCITT anbefaling G. 227 bliver tilført indgangen på op til fire kanaler med et niveau på 0 dBm0, må krydstaleniveauet modtaget på en vilkårlig anden kanal ikke overstige -60 dBm0p. Når flere kanaler tilføres signal, skal støjen være ukorreleret.

3.13. Nærkrydstale

Når man benytter et sinussignal i frekvensområdet 300-3400 Hz med et niveau på 0 dBm0, skal nærkrydstaledæmpningen mellem de to transmissionsretninger i en kanal være større end 60 dB.

3.14. Forstyrrelse fra signalering

Det maksimale støjniveau på en talekanal hidrørende fra signaleringen må ikke overstige -60 dBm0p, når der signaleres på samtlige signalkanaler.

3.15. Relative effektniveauer på kanalindgang og kanaludgang

De relative effektniveauer skal have følgende nominelle værdier:.

Kanalindgang: -8 dBr

Kanaludgang: +3,5 dBr

3.16. Korttids- og langtidsstabilitet

Når der på en kanalindgang tilføres et tonefrekvent sinussignal med et niveau på 0 dBm0, må niveauet på den tilhørende kanaludgang ikke ændre sig mere end:

+/- 0,2 dB inden for 10 minutter

+/- 0,5 dB inden for 30 døgn

+/- 1 dB inden for 1 år.

3.17. Tolerancer på kodningskurven

Nøjagtigheden af sammenhængen mellem digitalt signal og taleniveau skal på såvel sende som modtagesiden være inden for grænserne +/- 0,3 dB.

1. Modtagesiden skal overholde kravene som angivet i afsnit 2.4. med en tolerance på +/- 03dB.

2. Sendesiden kan kontrolleres ved at forbinde udgangen til indgangen på en modtageside, som er justeret til nøjagtig at følge kodningskurven, og tilføre sendesidens kanalindgang et sinussignal på 1 kHz +/- 20 Hz (der ikke må være et submultiplum af 8 kHz) med et niveau på 0 dBm0. Niveauet af det resulterende sinussignal på modtagesidens kanaludgang skal da være 0 dBm0 +/- 0,3 dB.

3. Overbelastningsgrænsen på sendesiden kan afprøves ved at tilføre dens kanalindgang et sinussignal med en frekvens på 1 kHz +/- 20 Hz (der ikke må være et submultiplum af 8 kHz). Signalniveauet skal i begyndelsen ligge et stykke under overbelastningsgrænsen og derefter langsomt forøges. Indgangsniveauet skal måles, når signalet svarende til højeste kvantiseringsniveau for såvel positive som negative værdier netop nås. Overbelastningsgrænsen er da 0,3 dB større end det målte indgangsniveau.

Denne metode gør det muligt at kontrollere overbelastningsgrænsen for såvel positive som negative amplituder. De opnåede værdier skal ligge på +3,14 dBm0 +/- 0,3 dB.

4. Specifikation for pcm-multipleksudstyr ved 2,048 Mbit/s

4.1. Bithyppighed og taktsignal

4.1.1. Bithyppighed

Bithyppigheden skal være 2,048 Mbit/s +/- 50 ppm (parts pr. million).

4.1.2. Taktsignal

Det skal være muligt at frembringe sendetaktsignalet i et pcm-multipleksudstyr fra enten en intern taktgenerator, fra det ankommende signal på modtagesiden eller fra et ydre taktsignal.

4.2. Rammestruktur

4.2.1. Antal bit pr. kanalinterval

8, nummereret fra 1 til 8.

4.2.2. Antal kanalintervaller pr. ramme.

32, nummeret fra 0 til 31. Antallet af bit pr. ramme er 256, og repetitionsfrekvensen for rammen er 8000 Hz.

4.2.3. Anvendelse af kanalintervaller

Kanalintervallerne 1 til 15 og 17 til 31 er bestemt for 30 telefonkanaler nummereret fra 1 til 30. Dog skal mindst 2 af disse kanalintervaller kunne anvendes som 64 kbit/s datakanaler med kontradirektional grænseflade. Prioritetsrækkefølgen er: kanalinterval 6, 22, 14, 30, 2, 18, 10, 26, 4, 20, 12, 28, 8, 24, 5, 21, 13, 29, 1, 17, 9, 25, 3, 19, 11, 27, 7, 23, 15, 31. Kanalinterval 0 anvendes til rammelåsningsord og alarmoverføring som vist i tabel 3.

Kanalinterval 16 anvendes til signalering, f.eks. som beskrevet i spec. nr. 20 til dette cirkulære, eller til dataoverføring.

Note: Invetering af bit som omtalt i 2.3. pkt. 4 finder kun sted i talekanalintervaller.

4.2.4. Rammelåsningsord

Som det er vist i tabel 3, optager rammelåsningsordet bitpositionerne 2 til 8 i kanalinterval 0 i hver anden ramme.

Rammelåsningsordet er: 0011011.

For at undgå imitation af rammelåsningsordet i bit 2 til 8 i kanalinterval 0 i de rammer, som ikke indeholder rammelåsningsordet, er bit 2 i disse kanalintervaller sat til 1.

4.2.5. Tab og genvinding af rammelåsning

Rammelåsningen anses for tabt, når 3 på hinanden følgende rammelåsningsord er blevet modtaget med fejl.

Rammelåsningen anses for genetableret, når der er konstateret følgende:

- Tilstedeværelse af korrekt rammelåsningsord.

- Udeblivelse af rammelåsningsordet i den følgende ramme detekteret ved, at bit nr. 2 i kanalinterval 0 er >>1<<.

- Tilstedeværelse af korrekt rammelåsningsord i den følgende ramme.

For at undgå, at der kan opstå en tilstand, hvor det ikke er muligt at opnå rammelåsning på grund af et imiteret rammelåsningsord, skal følgende procedure anvendes:

Når tilstedeværelsen af et korrekt rammelåsningsord er detekteret i en ramme n, skal det kontrolleres, at ramme n + 1 ikke indeholder rammelåsningsord, og at ramme n + 2 gør det. Såfremt disse to betingelser eller blot den ene ikke er opfyldt, skal en ny søgning påbegyndes i ramme n + 2.

+++SKEMA+++

4.3. Fejltilstande

Multipleksudstyret skal kunne detektere følgende fejltilstande:

1. Fejl i strømforsyning.

2. Fejl i koder eller dekoder. Denne overvågning kræves kun, såfremt fejlen berører alle 30 kanaler.

Som et minimumskrav gælder, at denne fejl skal kunne erkendes, når i det mindste eet signalniveau i området -21 til -6 dBm0 medfører et signal-kvantiseringsstøjforhold i den lokale koder og dekoder, som er mere end 18 dB under niveauet, der er anbefalet i afsnit 3.9.

3. Tab af indkommende 64 kbit/s signal i kanalinterval 16. Detektering af denne fejl er ikke obligatorisk, når taktsignalet udsendes fra pcm-udstyret.

4. Tab af indkommende 2,048 Mbit/s signal. Detektering af denne fejl kræves kun, hvis den ikke automatisk medfører indikation for tab af rammelåsning.

5. Tab af rammelåsning.

6. For stor fejlhyppighed detekteret i rammelåsningsordet.

7. Modtagelse af AIS på indgangen af demultiplekser.

Kriterier for indikation af fejltilstand:

Ved fejlhyppighed <= 10exp(-4) skal sandsynligheden for indikation af fejltilstand i løbet af 4-5 sekunder være mindre end 10exp(-6).

Ved fejlhyppighed >= 10exp(-3) skal sandsynligheden for indikation af fejltilstand i løbet af 4-5 sekunder være større end 0.95.

Kriterier for ophør af fejlindikation:

Ved fejlhyppighed >= 10exp(-3) skal sandsynligheden for ophør af fejlindikation i løbet af 4-5 sekunder være < 10exp(-6).

Ved fejlhyppighed <= 10exp(-4) skal sandsynligheden for ophør af fejlindikation i løbet af 4-5 sekunder være større end 0,95.

+++SKEMA+++

4.4. Reaktioner ved fejldeteklering

Ved detektering af en fejltilstand skal pcm udstyret reagere som vist i tabel 4. Placering og funktion af synlige og/eller hørbare alarmer overlades til hver enkelt administrations afgørelse.

1. Tjenestealarmindikation betyder, at tjenesten fremført over pcm-multipleksudstyret ikke længere er tilgængelig. Alarmindikationen skal videresendes til signaleringsmultipleksudstyret. Alarmindikationen skal afgives senest 2 ms, efter at fejlen er detekteret.

Note: Sammenholdt med 4.2.5. svarer denne specifikation til, at gennemsnitstiden fra forekomst af en fejl til afgivelse af alarmindikation ikke overstiger 3 ms.

Når fælleskanalsignalering anvendes, skal denne alarmindikation sendes direkte til centraludstyret.

2. Stor fejlalarmindikation betyder, at udstyret fungerer uacceptabelt, og at fejlretning er nødvendig lokalt. Ved detektering af AIS skal stor fejlalarmindikation i forbindelse med rammelåsningsfejl og for stor fejlhyppighed i det indkommende signal undertrykkes.

3. Alarmindikation til udstyr i den fjerne ende foregår ved hjælp af bit i kanalinterval 0 i de rammer, som ikke indeholder rammelåsningsord. Fejltilstand indikeres ved ændring af de pågældende bit fra 0 til 1. Anvendelsen af disse alarmindikationsbit er ved indenlandske forbindelser, såfremt differentieret alarmoverføring ønskes, følgende:

Bit nr. 3 benyttes til indikation af tab af rammelåsning eller manglende indkommende 2,048 Mbit/s signal.

Bit nr. 4 benyttes til indikation af for stor fejlhyppighed i rammelåsningsordet.

Bit nr. 5 benyttes til indikation af fejl i koder eller dekoder.

Ved indenlandske forbindelser, hvor der ikke ønskes differentieret alarmoverføring, samt ved forbindelser, der går ud over landets grænser, benyttes kun bit nr. 3 til indikation af de nævnte fejltilstande, og de øvrige bit i kanalintervallet sættes til 1.

4. Blokering af talekanaler betyder, at demultiplekserens analoge udgange blokeres.

5. Udsendelse af AIS på 64 kbit/s udgang hørende til kanalinterval 16 betyder, at der afgives et signal, hvis binære indhold er en ubrudt række af >>1<<.

Dette skal finde sted senest 2 ms, efter at fejlen er detekteret.

6. Udsendelse af AIS over kanalinterval 16 i det udsendte 2,048 Mbit/s signal. Dette skal finde sted senest 2 ms, efter at fejlen er detekteret.

4.5. Tidskrav

Hvor ikke andet er specificeret, gælder de angivne tidskrav for såvel alarmindikationens opståen som forsvinden.

4.6. Detektering af AIS

Strategien for detektering af AIS skal være således, at AIS kan detekteres selv ved en bitfejlhyppighed på 10exp(-3). Dog må et signal bestående af kun ettaller med undtagelse af rammelåsningsordet ikke opfattes som AIS.

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 12 til

2. ORDENS DIGITALT MULTIPLEKSUDSTYR

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1. Generelt..................................... 3 2. Bithyppighed................................. 3 3. Multipleksmetode............................. 3 4. Rammestruktur................................ 3 5. Tab og genvinding af rammelåsning............ 3 6. Sitter....................................... 4 6.1. Overføringsfunktion for sitter.......... 4 6.2. Udgangssitter på 2,048 Mbit/s signal.... 4 6.3. Udgangssitter på 8,448 Mbit/s signal.... 4 7. Digitale grænseflader........................ 4 8. Taktsignal................................... 4 9. Alarmindikationsbit og frie bit.............. 4 10. Fejltilstande og deraf følgende aktioner.... 4 10.1. Fejltilstande......................... 4 10.2. Reaktioner ved fejldetektering........ 5 10.3. Tidskrav.............................. 5

1. Generelt

I det følgende specificeres et 2. ordens digitalt multipleksudstyr, som anvender positiv udspærring. Udstyret skal benyttes ved multipleksering af 4 stk. 1. ordens pcm-multiplekssignaler a 2,048 Mbit/s eller vilkårlige andre signaler, der overholder den samme specifikation for grænsefladen.

2. Bithyppighed

Den nominelle bithyppighed skal være 8,448 Mbit/s. Tolerancen på denne bithyppighed er +/- 30 ppm (parts per million).

3. Multipleksmetode

Der skal foretages cyklisk bitsammenfletning (bit interleaving) i nummerorden svarende til de 4 underordnede signalers nummerorden, og der skal anvendes positiv udspærring.

Styresignalet for udspærring skal være fordelt og skal benytte bitpositionerne Cjn (n = 1, 2, 3), se tabel 1. Positiv udspærring skal angives ved signalet 111, og ingen udspærring skal angives ved signalet 000. Flertalsafgørelse bestemmer, hvorvidt det modtagne signal skal opfattes som 111 hhv. 000.

I tabel 1 er anført maksimal udspærringshyppighed pr. underordnet signal samt nominelt udspærringsforhold.

4. Rammestruktur

I tabel 1 er anført rammestrukturen af et 8,448 Mbit/s signal med positiv udspærring. Rammen indeholder 848 bit opdelt i 4 grupper a 212 bit. Fig 1 illustrerer rammestrukturen svarende til tabel 1.

5. Tab og genvinding af rammelåsning

Rammelåsningsstrategien skal i enhver henseende være mindst lige så effektiv som den strategi, der er beskrevet i det følgende.

Rammelåsning skal betragtes som tabt, når 4 konsekutive rammelåsningsord er modtaget med fejl på de forudbestemte positioner.

Forudsat at rammelåsningen er tabt, skal rammelåsningen betragtes som effektivt genvundet, når 3 konsekutive rammelåsningsord er korrekt modtaget. Hvis et enkelt rammelåsningsord er blevet detekteret, og rammelåsningsordet mangler i en af de to følgende rammer, skal ny søgning efter rammelåsningsordet startes.

--------------------------------------------------------------------- Nominel bithyppighed pr. underordnet signal (Mbit/s)... 2,048 Antal underordnede signaler.............................. 4 ------------------------------------------------------------------- Bitanvendelse.......................................... Bit nr. ------------------------------------------------------------------- Gruppe I Rammelåsningsord (= 1111010000).......................... 1 til 10 Alarmindikation til 2. ordens digital multiplekser i fjerne ende............................... 11 Bit reserveret til nationalt brug........................ 12 Bit fra underordnede signaler............................ 13 til 212 Gruppe II Udspærringsstyrebit Cjl (* 1)............................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler............................ 5 til 212 Gruppe III Udspærringsstyrebit Cj2 (* 1)............................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler............................ 5 til 212 Gruppe IV Udspærringsstyrebit Cj3 (* 1)............................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler til rådighed for udspærring.................................. 5 til 8 Bit fra underordnede signaler............................ 9 til 212 ------------------------------------------------------------------- Rammelængde.............................................. 848 bit Bit pr. underordnet signal............................... 206 bit Maksimal udspærringshyppighed pr......................... svarer til underordnet signal....................................... 10 kbit/s Nominelt udspærringsforhold.............................. 0,424 --------------------------------------------------------------------

(* 2) Cji angiver den i'te udspærringsstyrebit for de j'te underordnede signal.

Tabel 1:8,448 Mbit/s rammestruktur.

6. Sitter

I det følgende specificeres sitter for frekvenser større end fo (se note i fig. 2). I afsnit 6.1. specificeres overføringsfunktionen for sitter på 2,048 Mbit/s niveau. Afsnit 6.2. omhandler udgangssitter for et underordnet signal, og afsnit 6.3. omhandler udgangssitter for det multiplekserede signal.

6.1. Overføringsfunktion for sitter

Et 2,048 Mbit/s signal, som moduleres med sinusformet sitter, og som successivt multiplekseres og demultiplekseres, skal overholde den i fig. 2 anførte kurve. Det ækvivalente binære indhold af prøvesignalet skal være 1000.

6.2. Udgangssitter på 2,048 Mbit/s signal

Spids-spids værdien af sitter på et underordnet signals udgang må, når der ikke er sitter på indgangen, ikke overstige 0,25 UI målt i frekvensbåndet op til 100 kHz. UI = Unit Interval = 1 divideret med bithyppigheden.

Hvis måleopstillingen indeholder et båndpasfilter med en nedre grænsefrekvens på 18 kHz og en flankestejlhed på 20 dB pr. dekade samt en øvre grænse på 100 kHz, må spids-spids værdien af sitter ikke overstige 0,05 UI med en sandsynlighed på 99,9% i løbet af en måleperiode på 10 s.

Figur 2: (Overføringsfunktion for sitter på 2,048 Mbit/s niveau).

6.3. Udgangssitter på 8,448 Mbit/s signal

Spids-spids værdien af sitter på 8,448 Mbit/s multipleksudstyrets udgang må ikke overstige 0,05 UI målt i frekvensbåndet 20 Hz til 400 kHz.

7. Digitale grænseflader

De digitale grænseflader ved 2,048 Mbit/s og 8,448 Mbit/s skal overholde kravene i specifikation 10 i dette cirkulære.

8. Taktsignal

Multiplekseren skal valgfrit kunne aflede sit taktsignal fra en ekstern eller en intern kilde.

9. Alarmindikationsbit og frie bit

Bit 11 i gruppe I (se tabel 1) anvendes til transmission af alarmindikation til 8,448 Mbit/s multipleksudstyr i den fjerne ende, når bestemte fejltilstande detekteres (se afsnit 10). Udstyret skal være forberedt for anvendelse af bit 12 i gruppe I. Når denne bitposition ikke anvendes, skal den sættes fast til »1«.

10. Fejltilstande og deraf følgende aktioner

I afsnit 10.1. er anført fejltilstande og i afsnit 10.2. de deraf følgende aktioner. Endelig er i afsnit 10.3. anført tidskrav til aktioner ved fejldetektering.

10.1. fejltilstande

Multipleksudstyret skal kunne detektere følgende fejltilstande:

1. Fejl i strømforsyning.

2. Tab af indkommende signal på en 2,048 Mbit/s indgang.

3. Tab af indkommende 8,448 Mbit/ signal på indgangen af demultiplekseren. Detektering af denne fejl er kun nødvendig, hvis den ikke resulterer i indikation af tab af rammelåsning.

4. Tab af rammelåsning.

5. Alarmindikation modtaget på indgangen af demultiplekseren fra 8,448 Mbit/s multiplekseren i den fjerne ende (se afsnit 10.2.).

6. Modtagelse af AIS på indgangen af 8,448 Mbit/s demultiplekseren.

10.2. Reaktioner ved fejldetektering

Ved detektering af en fejltilstand skal multipleksudstyret reagere som vist i tabel 2.

Placering og funktion af synlige og/eller hørbare alarmer overlades til hver enkelt administrations afgørelse.

Et ja i tabel 2 betyder, at en aktion skal iværksættes som funktion af den relevante fejltilstand.

Stor fejlalarmindikation betyder, at udstyret fungerer uacceptabelt, og at fejlretning er nødvendigt lokalt.

Alarmindikation til multipleksudstyr i den fjerne ende genereres ved ændring af bit 11 i gruppe I fra tilstand »0« til tilstand »1« på 8,448 Mbit/s udgangen af multiplekseren.

Fremgangsmåden - herunder udspærringen - ved udsendelse af AIS på udgangen af multiplekseren i de bitpositioner, der svarer til et fejlbehæftet underordnet signal, skal være således, at tolerancerne for det pågældende underordnede signals bithyppighed overholdes ved demultipleksering i den fjerne ende.

Bithyppigheden for AIS på udgangen af multiplekser og demultiplekser skal være i overensstemmelse med relevant grænsefladespecifikation.

Det ækvivalente binære indhold af AIS ved 2,048 og 8,448 Mbit/s er nominelt en kontinuert strøm af »1«. Strategien for detektering af tilstedeværelsen af AIS skal være således, at AIS kan detekteres selv ved en bitfejlhyppighed på 10exp(-3). Dog må et signal, bestående af kun ettaller med undtagelse af rammelåsningsordet ikke opfattes som AIS.

10.3. Tidskrav

Fejldetektering samt udsendelse af alarmindikation og AIS skal ske i løbet af højst 1 ms. Samme tidskrav gælder ved ophør af fejltilstand.

SKEMA

(Tabel 2: Fejltilstande med tilhørende aktioner)

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 13 til

CIRKULÆRE NR. 30

3. ORDENS DIGITALT MULTIPLEKSUDSTYR

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1. Generelt........................................ 3 2. Bithyppighed.................................... 3 3. Multipleksmetode................................ 3 4. Rammestruktur................................... 3 5. Tab og genvinding af rammelåsning............... 4 6. Sitter.......................................... 4 6.1. Overføringsfunktion for sitter............. 4 6.2. Udgangssitter på 8,448 Mbit/s signal....... 4 6.3. Udgangssitter på 34,368 Mbit/s signal...... 4 7. Digitale grænseflader........................... 4 8. Taktsignal...................................... 4 9. Alarmindikationsbit og frie bit................. 4 10. Fejltilstande og deraf følgende aktioner....... 4 10.1. Fejltilstande............................ 4 10.2. Reaktioner ved fejldetektering........... 5 10.3. Tidskrav................................. 5

1. Generelt

I det følgende specificeres et 3. ordens digitalt multipleksudstyr, som anvender positiv udspærring. Udstyret skal benyttes ved multipleksering af 4 stk. 2. ordens pcm-multiplekssignaler a 8,448 Mbit/s eller vilkårlige andre signaler, der overholder den samme specifikation for grænsefladen

2. Bithyppighed

Den nominelle bithyppighed skal være 34,368 Mbit/s. Tolerancen på denne bithyppighed er +/- 20 ppm (parts per million).

3. Multipleksmetode

Der skal foretages cyklisk bitsammenfletning (bit interleaving) i nummerorden svarende til de 4 underordnede signalers nummerorden, og der skal anvendes positiv udspærring.

Styresignalet for udspærring skal være fordelt og skal benytte bitpositionerne Cjn (n = 1, 2, 3), se tabel 1. Positiv udspærring skal angives ved signalet 111, og ingen udspærring skal angives ved signalet 000. Flertalsafgørelse bestemmer, hvorvidt det modtagne signal skal opfattes som 111 hhv. 000.

I tabel 1 er anført maksimal udspærringshyppighed pr. underordnet signal samt nominelt udspærringsforhold.

4. Rammestruktur

I tabel 1 er anført rammestrukturen af et 34,368 Mbit/s signal med positiv udspærring. Rammen indeholder 1536 bit opdelt i 4 grupper a 384 bit. Fig 1 illustrerer rammestrukturen svarende til tabel 1.

5. Tab og genvinding af rammelåsning

Rammelåsningsstrategien skal i enhver henseende være mindst lige så effektiv som den strategi, der er beskrevet i det følgende.

Rammelåsning skal betragtes som tabt, når 4 konsekutive rammelåsningsord er modtaget med fejl på de forudbestemte positioner.

Forudsat at rammelåsningen er tabt, skal rammelåsningen betragtes som effektivt genvundet, når 3 konsekutive rammelåsningsord er

korrekt modtaget. Hvis et enkelt rammelåsningsord er blevet detekteret, og rammelåsningsordet mangler i en af de to følgende rammer, skal ny søgning efter rammelåsningsordet startes.

--------------------------------------------------------------------- Nominel bithyppighed pr. underordnet signal (Mbit/s)... 8,448 Antal underordnede signaler.............................. 4 ------------------------------------------------------------------- Bitanvendelse.......................................... Bit nr. ------------------------------------------------------------------- Gruppe I Rammelåsningsord (= 1111010000).......................... 1 til 10 Alarmindikation til 3. ordens digital multiplekser i fjerne ende............................... 11 Bit reserveret til nationalt brug........................ 12 Bit fra underordnede signaler............................ 13 til 384 Gruppe II Udspærringsstyrebit Cj1 (* 3)............................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler............................ 5 til 384 Gruppe III Udspærringsstyrebit Cj2 (* 3)............................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler............................ 5 til 384 Gruppe IV Udspærringsstyrebit Cj3 (* 3)............................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler til rådighed for udspærring.................................. 5 til 8 Bit fra underordnede signaler............................ 9 til 384 --------------------------------------------------------------------- Rammelængde.............................................. 1536 bit Bit pr. underordnet signal............................... 378 bit Maksimal udspærringshyppighed pr......................... underordnet signal....................................... 22375 bit/s Nominelt udspærringsforhold.............................. 0,436 ---------------------------------------------------------------------

(* 3) Cji angiver den i'te udspærringsstyrebit for de j'te underordnede signal.

Tabel 1:34,368 Mbit/s rammestruktur.

6. Sitter

I det følgende specificeres sitter for frekvenser større end f0 (se note i fig. 2). I afsnit 6.1. specificeres overføringsfunktionen for sitter på 8,448 Mbit/s niveau. Afsnit 6.2. omhandler udgangssitter for et underordnet signal, og afsnit 6.3. omhandler udgangssitter for det multiplekserede signal.

6.1. Overføringsfunktion for sitter

Et 8,448 Mbit/s signal, som moduleres med sinusformet sitter, og som successivt multiplekseres og demultiplekseres, skal overholde den i fig. 2 anførte kurve. Det ækvivalente binære indhold af prøvesignalet skal være 1000.

6.2. Udgangssitter på 8,448 Mbit/s signal

Spids-spids værdien af sitter på et underordnet signals udgang må, når der ikke er sitter på indgangen, ikke overstige 0,25 UI målt i frekvensbåndet op til 400 kHz. UI = Unit Interval = 1 divideret med bithyppigheden.

Hvis måleopstillingen indeholder et båndpasfilter med en nedre grænsefrekvens på 80 kHz og en flankestejlhed på 20 dB pr. dekade samt en øvre grænse på 400 kHz, må spids-spids værdien af sitter ikke overstige 0,05 UI med en sandsynlighed på 99,9% i løbet af en måleperiode på 10 s.

Note: Hvis udgangen tilsluttes en grænseflade specificeret til højt Q, jvf. specifikation 10, skal den nedre grænsefrekvens for ovennævnte måleopstilling være 3 kHz

SKEMA

Fig 2:.

6.3. Udgangssitter på 34,368 Mbit/s signal

Spids-spids værdien af sitter på 34,368 Mbit/s multipleksudstyrets udgang må ikke overstige 0,05 UI målt i frekvensbåndet 100 Hz til 800 kHz.

7. Digitale grænseflader

De digitale grænseflader ved 8,448 Mbit/s og 34,368 Mbit/s skal overholde kravene i specifikation 10 i dette cirkulære.

8. Taktsignal

Multiplekseren skal valgfrit kunne aflede sit taktsignal fra en ekstern eller en intern kilde.

9. Alarmindikationsbit og frie bit

Bit 11 i gruppe I (se tabel 1) anvendes til transmission af alarmindikation til 34,368 Mbit/s multipleksudstyr i den fjerne ende, når bestemte fejltilstande detekteres (se afsnit 10). Udstyret skal være forberedt for anvendelse af bit 12 i gruppe I. Når denne bitposition ikke anvendes, skal den sættes fast til »1«.

10. Fejltilstande og deraf følgende aktioner

I afsnit 10.1. er anført fejltilstande og i afsnit 10.2. de deraf følgende aktioner. Endelig er i afsnit 10.3. anført tidskrav til aktioner ved fejldetektering.

10.1. Fejltilstande

Multipleksudstyret skal kunne detektere følgende fejltilstande:

1. Fejl i strømforsyning.

2. Tab af indkommende signal på en 8,448 Mbit/s indgang.

3. Tab af indkommende 34,368 Mbit/s signal på indgangen af demultiplekseren. Detektering af denne fejl er kun nødvendig, hvis den ikke resulterer i indikation af tab af rammelåsning.

4. Tab af rammelåsning.

5. Alarmindikation modtaget på indgangen af demultiplekseren fra 34,368 Mbit/s multiplekseren i den fjerne ende (se afsnit 10.2.).

6. Modtagelse af AIS på indgangen af 34,368 Mbit/s demultiplekseren.

10.2. Reaktioner ved fejldetektering

Ved detektering af en fejltilstand skal multipleksudstyret reagere som vist i tabel 2.

Placering og funktion af synlige og/eller hørbare alarmer overlades til hver enkelt administrations afgørelse.

Et ja i tabel 2 betyder, at en aktion skal iværksættes som funktion af den relevante fejltilstand.

Stor fejlalarmindikation betyder, at udstyret fungerer uacceptabelt, og at fejlretning er nødvendigt lokalt.

Alarmindikation til multipleksudstyr i den fjerne ende genereres ved ændring af bit 11 i gruppe I fra tilstand »0« til tilstand »1« på 34,368 Mbit/s udgangen af multiplekseren.

Fremgangsmåden - herunder udspærringen - ved udsendelse af AIS på udgangen af multiplekseren i de bitpositioner, der svarer til et fejlbehæftet underordnet signal, skal være således, at tolerancerne for det pågældende underordnede signals bithyppighed overholdes ved demultipleksering i den fjerne ende.

Bithyppigheden for AIS på udgangen af multiplekser og demultiplekser skal være i overensstemmelse med relevant grænsefladespecifikation.

Det ækvivalente binære indhold af AIS ved 8,448 og 34,368 Mbit/s er nominelt en kontinuert strøm af »1«. Strategien for detektering af tilstedeværelsen af AIS skal være således, at AIS kan detekteres selv ved en bitfejlhyppighed på 10exp3. Dog må et signal, bestående af kun ettaller med undtagelse af rammelåsningsordet ikke opfattes som AIS.

10.3. Tidskrav

Fejldetektering samt udsendelse af alarmindikation og AIS skal ske i løbet af højst 1 ms. Samme tidskrav gælder ved ophør af fejltilstand.

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 14 til

CIRKULÆRE NR. 30

4. ORDENS DIGITALT MULTIPLEKSUDSTYR

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

1. Generelt........................................ 3 2. Bithyppighed.................................... 3 3. Multipleksmetode................................ 3 4. Rammestruktur................................... 3 5. Tab og genvinding af rammelåsning............... 4 6. Sitter.......................................... 4 6.1. Overføringsfunktion for sitter............. 4 6.2. Udgangssitter på 34,368 Mbit/s signal...... 4 6.3. Udgangssitter på 139,264 Mbit/s signal..... 4 7. Digitale grænseflader........................... 4 8. Taktsignal...................................... 4 9. Alarmindikationsbit og frie bit................. 4 10. Fejltilstande og deraf følgende aktioner....... 4 10.1. Fejltilstande............................ 4 10.2. Reaktioner ved fejldetektering........... 5 10.3. Tidskrav................................. 5

1. Generelt

I det følgende specificeres et 4. ordens digitalt multipleksudstyr, som anvender positiv udspærring. Udstyret skal benyttes ved multipleksering af 4 stk. 3. ordens pcm-multiplekssignaler a 34,368 Mbit/s eller vilkårlige andre signaler, der overholder den samme specifikation for grænsefladen.

2. Bithyppighed

Den nominelle bithyppighed skal være 139,264 Mbit/s. Tolerancen på denne bithyppighed er +/- 15 ppm (parts per million).

3. Multipleksmetode

Der skal foretages cyklisk bitsammenfletning (bit interleaving) i nummerorden svarende til de 4 underordnede signalers nummerorden, og der skal anvendes positiv udspærring.

Styresignalet for udspærring skal være fordelt og skal benytte bitpositionerne Cjn (n = 1, 2, 3, 4, 5), se tabel 1. Positiv udspærring skal angives ved signalet 11111, og ingen udspærring skal angives ved signalet 00000. Flertalsafgørelse bestemmer, hvorvidt det modtagne signal skal opfattes som 11111 hhv. 00000.

I tabel 1 er anført maksimal udspærringshyppighed pr. underordnet signal samt nominelt udspærringsforhold.

4. Rammestruktur

I tabel 1 er anført rammestrukturen af et 139,264 Mbit/s signal med positiv udspærring. Rammen indeholder 2928 bit opdelt i 6 grupper a 488 bit. Fig 1 illustrerer rammestrukturen svarende til tabel 1.

--------------------------------------------------------------------- Nominel bithyppighed pr. underordnet signal (Mbit/s)... 34,368 Antal underordnede signaler.......................... 4 --------------------------------------------------------------------- Bitanvendelse........................................ Bit nr. --------------------------------------------------------------------- Gruppe I Rammelåsningsord (= 111110100000).................... 1 til 12 Alarmindikation til 4. ordens digital multiplekser i fjerne ende........................... 13 Bit reserveret til nationalt brug.................... 14, 15 og 16 Bit fra underordnede signaler........................ 17 til 488 Gruppe II til V Udspærringsstyrebit Cjn (n = 1 - 4) (* 4)............ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler........................ 5 til 488 Gruppe VI Udspærringsstyrebit Cj5 (* 4)........................ 1 til 4 Bit fra underordnede signaler til rådighed for udspærring.............................. 5 til 8 Bit fra underordnede signaler........................ 9 til 488 --------------------------------------------------------------------- Rammelængde.......................................... 2928 bit Bit pr. underordnet signal........................... 723 bit Maksimal udspærringshyppighed pr. underordnet signal................................... 47560 bit/s Nominelt udspærringsforhold.......................... 0,419 ---------------------------------------------------------------------

(* 4) Cji angiver den i'te udspærringsstyrebit for de j'te underordnede signal.

Tabel 1:139,264 Mbit/s rammestruktur.

5. Tab og genvinding af rammelåsning

Rammelåsningsstrategien skal i enhver henseende være mindst lige så effektiv som den strategi, der er beskrevet i det følgende.

Rammelåsning skal betragtes som tabt, når 4 konsekutive rammelåsningsord er modtaget med fejl på de forudbestemte positioner.

Forudsat at rammelåsningen er tabt, skal rammelåsningen betragtes som effektivt genvundet, når 3 konsekutive rammelåsningsord er korrekt modtaget. Hvis et enkelt rammelåsningsord er blevet detekteret, og rammelåsningsordet mangler i en af de to følgende rammer, skal ny søgning efter rammelåsningsordet startes.

6. Sitter

I det følgende specificeres sitter for frekvenser større end f0 (se note i fig. 2). I afsnit 6.1. speciflceres overføringsfunktionen for sitter på 34,368 Mbit/s niveau. Afsnit 6.2. omhandler udgangssitter for et underordnet signal, og afsnit 6.3. omhandler udgangssitter for det multiplekserede signal.

6.1.Overføringsfunktion for sitter

Et 34,368 Mbit/s signal, som moduleres med sinusformet sitter, og som successivt multiplekseres og demultiplekseres, skal overholde den i fig. 2 anførte kurve. Det ækvivalente binære indhold af prøvesignalet skal være 1000.

6.2. Udgangssitter på 34,368 Mbit/s signal

Spids-spids værdien af sitter på et underordnet signals udgang må, når der ikke er sitter på indgangen, ikke overstige 0,3 UI målt i frekvensbåndet op til 800 kHz. UI = Unit Interval = 1 divideret med bithyppigheden.

Hvis måleopstillingen indeholder et båndpasfilter med en nedre grænsefrekvens på 10 kHz og en flankestejlhed på 20 dB pr. dekade samt en øvre grænse på 800 kHz, må spids-spids værdien af sitter ikke overstige 0,05 UI med en sandsynlighed på 99,9% i løbet af en måleperiode på 10 s.

6.3. Udgangssitter på 139,264 Mbit/s signal

Spids-spids værdien af sitter på 139,264 Mbit/s multipleksudstyrets udgang må ikke overstige 0,05 UI målt i frekvensbåndet 200 Hz til 3500 kHz.

7. Digitale grænseflader

De digitale grænseflader ved 34,368 Mbit/s og 139,264 Mbit/s skal overholde kravene i specifikation 10 i dette cirkulære.

8. Taktsignal

Multiplekseren skal valgfrit kunne aflede sit taktsignal fra en ekstern eller en intern kilde.

9. Alarmindikationsbit og frie bit

Bit 13 i gruppe I (se tabel 1) anvendes til transmission af alarmindikation til 139,264 Mbit/s multipleksudstyr i den fjerne ende, når bestemte fejltilstande detekteres (se afsnit 10). Udstyret skal være forberedt for anvendelse af bit 14-16 i gruppe I. Når disse bitpositioner ikke anvendes, skal de sættes fast til »1«.

10. Fejltilstande og deraf følgende aktioner

I afsnit 10.1. er anført fejltilstande og i afsnit 10.2. de deraf følgende aktioner. Endelig er i afsnit 10.3. anført tidskrav til aktioner ved fejldetektering.

10.1. Fejltilstande

Multipleksudstyret skal kunne detektere følgende fejltilstande:

1. Fejl i strømforsyning.

2. Tab af indkommende signal på en 34,368 Mbit/s indgang.

3. Tab af indkommende 139,264 Mbit/ signal på indgangen af demultiplekseren. Detektering af denne fejl er kun nødvendig, hvis den ikke resulterer i indikation af tab af rammelåsning.

4. Tab af rammelåsning.

5. Alarmindikation modtaget på indgangen af demultiplekseren fra 139,264 Mbit/s multiplekseren i den fjerne ende (se afsnit 10.2.).

6. Modtagelse af AIS på indgangen af 139,264 Mbit/s demultiplekseren.

10.2. Reaktioner ved fejldetektering

Ved detektering af en fejltilstand skal multipleksudstyret reagere som vist i tabel 2.

Placering og funktion af synlige og/eller hørbare alarmer overlades til hver enkelt administrations afgørelse.

Et ja i tabel 2 betyder, at en aktion skal iværksættes som funktion af den relevante fejltilstand.

Stor fejlalarmindikation betyder, at udstyret fungerer uacceptabelt, og at fejlretning er nødvendigt lokalt.

Alarmindikation til multipleksudstyr i den fjerne ende genereres ved ændring af bit 13 i gruppe I fra tilstand »0« til tilstand »1« på 139,264 Mbit/s udgangen af multiplekseren.

Fremgangsmåden - herunder udspærringen - ved udsendelse af AIS på udgangen af multiplekseren i de bitpositioner, der svarer til et fejlbehæftet underordnet signal, skal være således, at tolerancerne for det pågældende underordnede signals bithyppighed overholdes ved demultipleksering i den fjerne ende.

Bithyppigheden for AIS på udgangen af multiplekser og demultiplekser skal være i overensstemmelse med relevant grænsefladespecifikation.

Det ækvivalente binære indhold af AIS ved 34,368 og 139,264 Mbit/s er nominelt en kontinuert strøm af »1«. Strategien for detektering af tilstedeværelsen af AIS skal være således, at AIS kan detekteres selv ved en bitfejlhyppighed på 10exp3. Dog må et signal, bestående af kun ettaller med undtagelse af rammelåsningsordet ikke opfattes som AIS.

10.3. Tidskrav

Fejldetektering samt udsendelse af alarmindikation og AIS skal ske i løbet af højst 1 ms. Samme tidskrav gælder ved ophør af fejltilstand.

TELEFONTILSYNET

Specifikation nr. 20 til

CIRKULÆRE NR. 30

E/M-SIGNALMULTIPLEKSUDSTYR

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1. Generelt 2. E/M-signalmultipleksudstyr ved 64 kbit/s..................... 2 2.1. Struktur af multiramme..................................... 2 2.2. Allokering af bit i multiramme............................. 2 2.3. Sammenhæng mellem kontaktstilling og liniesignal........... 3 2.4. Tab og genvinding af multirammelåsning..................... 3 2.5. Fejltilstande og deraf følgende aktioner .................. 3 2.6. Tidskrav................................................... 3 3. Signalforvrængning........................................... 4

1. Generelt

Ved kanalassocieret e/m-signalering har signalmultiplekseren til opgave at omforme signaleringen, hørende til 30 telekanaler, til en bitstrøm der overføres i kanalinterval 16 ramme 1 til 15.

Signalmultiplekseren kan være en separat enhed eller være integreret i pcm-multiplekseren.

Hvis signalmultiplekseren er en separat enhed skal grænsefladen mellem signal- og pcm-multiplekser være en 64 kbit/s kontradirektionel grænseflade (jfr. cirkulære 30 spec. 10).

Hvis signalmultiplekseren er elektrisk og mekanisk integreret i pcm- multiplekseren kræves ingen tilgængelig grænseflade mellem disse to udstyrsdele.

Til hver talekanal hører der 4 signalkanaler, der betegnes a, b, c og d. Hver signalkanal har en overføringshastighed på 500 bit/s.

Udvekslingen af signaler mellem central og transmissionsudstyr kan foregå som skitseret i fig. 1. Signaleringsretningen fra central til transmissionsudstyr kaldes senderetningen (m = mouth), og signaleringsretningen fra transmissionsudstyr til central ka1des modtageretningen (e = ear). Signalinformationen i de to retninger udveksles generelt imellem en signalkontakt og et signalrelæ.

SKEMA

Specifikationskrav til signalkontakt og signalrelæ fremgår af TU- cirkulære nr. 31.

2. E/M-Signalmultipleksudstyr ved 64 kbit/s

64 kbit/s grænsefladen mellem signalmultiplekser og pcm-multiplekser er specificeret i Cirkulære 30 spec. 10 »Digitale grænseflader«, afsnit 2.3.

Ved anvendelse af kanalassocieret e/m-signalering udgør hver af de 4 mulige 500 bit/s signalkanaler en informationskanal, der overfører såvel slutter hhv. åben kontakt fra sendende central som sluttet hhv. åben kontakt til modtagende central jfr. fig 2.

SKEMA

figur 2: Princip for e/m-signalering med 4 signalkanaler.

2.1 I. Struktur af multiramme

En multiramme består af 16 på hinanden følgende 30-kanal pcm-rammer (jfr. Cirkulære 30 spec. 11), og disse rammer er nummereret fra 0 til 15.

Multirammelåsningsordet er 0000, som er placeret i bit position 1-4 i kanalinterval 16 i ramme 0.

2.2. Allokering af bit i multiramme

Med multirammelåsningsordet som reference fremgår bit-allokeringen af tabel 1.

------------------------------------------------------------------- Kanalinterval 16 ------------------------------------------------------------------- Bit Ramme 1 2 3 4 5 6 7 8 ------------------------------------------------------------------- 0 0 0 0 0 x y x x ------------------------------------------------------------------- 1-15 a b c d a b c d ------------------------------------------------------------------- 1 kanal 1 kanal 16 2 kanal 2 kanal 17 3 kanal 3 kanal 18 4 kanal 4 kanal 19 5 kanal 5 kanal 20 6 kanal 6 kanal 21 7 kanal 7 kanal 22 8 kanal 8 kanal 23 9 kanal 9 kanal 24 10 kanal 10 kanal 25 11 kanal 11 kanal 26 12 kanal 12 kanal 27 13 kanal 13 kanal 28 14 kanal 14 kanal 29 15 kanal 15 kanal 30 ------------------------------------------------------------------

Tabel 1: Bit-allokering i multiramme.

Bit 5, 7 og 8 i ramme 0 mærket »x« skal være forberedt for anvendelse med en e/m-grænseflade til eksternt udstyr. Anvendes bit 5, 7 og 8 i ramme 0 ikke, skal de sættes til'»l«».

Bit 6 i ramme 0 mærket »y« anvendes til overføring af indikation for multirammelåsningsfejl m.m. jfr. afsnit 2.5.

Når signalkanal b, c og d ikke anvendes, skal de sættes til b=»l«, c=»0« og d=1'.

Af hensyn til sikker genvinding af multirammelåsning må signalkanalerne tilhørende talekanal l-15 ikke anvende signal-bit-kombinationen 0000.

2.3. Sammenhæng mellem kontaktstilling og liniesignal.

Indholdet af bit-positionerne for signalkanal a-d svarende til sluttet hhv. åben kontakt fremgår af tabel 2.

--------------------------------- Kontaktstilling Bitindhold --------------------------------- Sluttet kontakt 0 Åben kontakt 1 ---------------------------------

Tabel 2: Sammenhæng mellem kontaktstillingen og bit-indhold.

2.4. Tab og genvinding af multirammelåsning

Multirammelåsning skal betragtes som tabt, når 2 på hinanden følgende multirammelåsningsord er modtaget med fejl, eller alle bit i kanalinterval 16 har været »0« i en periode på en multiramme.

Multirammelåsning skal betragtes som genvundet, når et korrekt multirammelåsningsord er detekteret, og der mindst findes en bit-position indeholdende »l« i det netop forudgående kanalinterval 16.

2.5. Fejltilstande og deraf følgende aktioner

Signalmultipleksudstyret skal detektere følgende fejltilstande:

1. Fejl i strømforsyning.

2. Tab af indkommende 64 kbit/s-signal på indgangen af signaldemultiplekseren. Dette gælder, hvis enten informationssignal eller taktsignal eller begge signaler tabes.

3. Tab af multirammelåsning.

4. Alarmindikation modtaget fra signalmultipleksudstyr i den fjerne ende.

5. Modtagelse af tjenestealarm-indikation fra multipleksudstyr.

6. Modtagelse af AIS fra pcm-multipleksudstyret.

Ved detektering af en fejltilstand skal signalmultipleksudstyret reagere som vist i tabel 3. Placering og funktion af synlige og/eller hørbare alarmer overlades til hver enkelt administrations afgørelse.

Fejlalarmindikation betyder, at udstyret fungerer uacceptabelt, og at fejlretning er nødvendig lokalt.

Alarmindikation til signalmultipleksudstyr i den fjerne ende, sker ved at bit 6 i kanalinterval 16 ramme 0 ændres fra tilstand »0« til tilstand »1«.

2.6. Tidskrav

Tjeneste-alarm-indikation skal kunne afgives som et vedvarende elektrisk signal i løbet af højst 1 ms.

Påtrykning af tilstanden svarende til »l« på alle signalmodtagekanaler skal ske så hurtigt som muligt og ikke senere end 3 ms efter at en fejltilstand er detekteret.

Bit 6 i kanalinterval 16 ramme 0 »1«-stilles i påkommende tilfælde i løbet af højst 1 ms.

Alle tidskrav gælder enslydende ved såvel fejltilstandens opståen som forsvinden.

3. Signalforvrængning

Ved sløjfekobling af det til e/m-signalmultipleksudstyret hørende pcm-multipleksudstyr i 2 Mbit/s grænsefladen gælder følgende specifikationer regnet fra og til udstyrets fysiske afgrænsning (multistik på printkort el. lign.).

1. Maksimal tilladelig signalforsinkelse: 4 ms.

2. Maksimal tilladelig impulsforvrængning: +/- 4 ms.

3. Maksimal tilladelig samtidighedsforvrænning: +/- 3 ms. Dette krav gælder for to signalkanaler allokeret samme pcm-telekanal for såvel overgangen åben-sluttet som overgangen sluttet-åben kontakt.

Versioner

1. 1981-09-01 · til 1995-03-23