Cirkulære vedrørende nye regler om tilvejebringelsen af dokumentation for lønoplysninger i forbindelse med beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, jfr. arbejdsløshedslovens § 51, stk. 1 og § 91. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/3010@1981-01-13/da
Indhold
Arbejdsformidlingskontorerne
De atatsanerkendt arbejdsløshedskasser
Indledning.
Ved lov nr. 217 af 30. maj 1980 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. blev arbejdsløshedslovens § 91 ændret således, at arbejdsgivernes forpligtelse til at afgive oplysninger til brug for arbejdsløshedsforsikringen er blevet udvidet.
Formålet med ændringerne har været
at sikre, at arbejdsgiveroplysninger kan indhentes i alle tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til korrekt dagpengeudbetaling,
at give de statsanerkendte arbejdsløshedskasser mulighed for at indhente oplysninger og
at give arbejdsdirektøren mulighed for at udstede regler om afgivelsen af disse oplysninger efter forhandling med landsarbejdsnævnet.
Det har i øvrigt været forudsat, at de gældende regler om beregning af arbejdsfortjenesten, der skal lægges til grund ved beregning af dagpengene, skulle ændres således, at beregningsperioden forlænges.
For efterlønnens vedkommende ændres beregningsperioden ligeledes.
Med hensyn til ændrede regler for beregning af arbejdsfortjenesten henvises til direktoratets cirkulære af 4. december 1980 (AF. cirkl.nr. 226/80, AK. cirkl.nr. 60/80) og cirkulære af 4. december 1980 (AF. cirkl.nr. 227/80, AK. cirkl.nr. 61/80).
For så vidt angår arbejdsgiveres pligt til at give oplysning om løn m.v. for medlemmer af de statsanerkendte arbejdsløshedskasser henvises til direktoratets bekendtgørelse nr. 560 af 15. december 1980.
Om den ændrede ordning for tilvejebringelse af lønoplysninger m.v. skal i øvrigt anføres:
I. Lønsedler.
Når et medlem af en arbejdsløshedskasse melder sig ledig og skal have beregnet (ny) dagpengesats, det vil navnlig sige ved førstegangsledighed, samt efter uafbrudt beskæftigelse af mindst 13 ugers/3 måneders varighed, skal medlemmet samtidig med at pågældende til kassen afleverer ledighedserklæring, som dokumentation for lønindtægt i de sidste 12 udbetalte uger/3 udbetalte kalendermåneder, som hovedregel til kassen aflevere lønspecifikationer (lønsedler eller lønkonto) for nævnte periode.
Lønspecifikationer skal opbevares af kassen.
Man skal derfor anmode kasserne om at henlede medlemmernes opmærksomhed på vigtigheden af at opbevare lønsedler med henblik på en eventuel ledighedssituation, eller - i forbindelse med afgang fra virksomheden - at sikre sig kopi af lønsedler eller lønkonto hos arbejdsgiveren for derved at undgå forsinkelser i dagpengeudbetalingen.
Da det efter de ændrede beregningsregler er de senest udbetalte lønperioder, der skal lægges til grund, og ikke som hidtil lønnen op til fratrædelsestidspunktet, vil der altid - hos medlemmet eller arbejdsgiveren - foreligge fornøden løndokumentation.
II. Arbejdsgivererklæring.
Hvis
1. medlemmet ikke er i stand til at aflevere lønspecifikationer til kassen, eller
2. kassen skønner, at de foreliggende lønspecifikationer ikke er tilstrækkeligt sikkert grundlag til beregning af en korrekt dagpengesats,
skal kassen, forinden udbetaling af dagpenge finder sted, hos medlemmets tidligere arbejdsgiver(e) indhente nærmere oplysninger om medlemmets løn i beregningsperioden.
Til brug for afgivelsen af en sådan arbejdsgivererklæring har direktoratet to blanketter (AR 274 (dagpenge), AR 275 (efterløn)) under udarbejdelse.
Ved fremsendelsen til arbejdsgiveren af anmodning om lønoplysninger skal kassen udtrykkelig angive, om oplysningspligten kan opfyldes ved fremsendelsen af kopier af lønspecifikationer, eller om blanketten (arbejdsgivererklæringen) skal udfyldes.
Det sidste kan være tilfældet, hvis kassen er i besiddelse af lønsedler, men disse ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for dagpengeberegningen.
III. Udeblivelse af oplysninger.
Hvis kassen ikke modtager de under II nævnte oplysninger fra arbejdsgiveren så betids, at dagpenge kan udbetales til medlemmet uden forsinkelse, kan kassen midlertidigt - og under forbehold om eventuel senere regulering - udbetale dagpenge på grundlag af medlemmets egne oplysninger om indtægten.
Direktoratet går ud fra, at det som hovedregel vil være muligt for kassen - gennem mundtlig eller skriftlig forhandling med arbejdsgiveren - at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.
Opmærksomheden henledes på, at en arbejdsgiver, der forsømmer at opfylde de pligter, der påhviler ham, efter arbejdsløshedslovens § 101 straffes med bøde.
IV. Dagpengeberegningen på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger.
Når den dagpengegivende indtægt skal beregnes på grundlag af lønsedler m.v., skal kassen selv uddrage de løndele, der skal lægges til grund.
Ved fast løn, det vil først og fremmest sige månedslønnede funktionærer og lignende, men også visse ugelønnede og 14-dageslønnede, kan den ferieberettigede løn (bortset fra overarbejde) normalt konstateres umiddelbart.
Hvor der ikke foreligger fast løn, det vil sige, hvor den udbetalte løn afhænger af det faktisk udførte arbejde, kan den løn, der skal lægges til grund, ofte ikke udfindes direkte, hvis der er udbetalt løn for overarbejde.
Lønsummen vil normalt være angivet samlet for normaltimer og overarbejdstimer, medens merbetaling for overarbejde er udskilt i en særlig rubrik.
Da indtægt ved overarbejde ikke kan medregnes i den dagpengegivende indtægt, vil det i sådanne tilfælde være nødvendigt - navnlig hvis timelønnen for overarbejdet ikke er særskilt angivet - at udregne en gennemsnitlig timeløn for at kunne udskille betaling for overarbejde.
Den gennemsnitlige timeløn udregnes således: Ferieberettigende løn (excl. merbetaling for overarbejde og varskotillæg) Antal arbejdstimer i alt (incl. overarbejdstimer)
Beregningsgrundlaget for dagpengene vil herefter kunne udregnes således:
Antal normaltimer (alle timer, bortset fra overarbejdstimer) X gennemsnitlig timeløn.
Den gennemsnitlige timeløn skal herudover anvendes i tilfælde, hvor et medlem. der ikke har fast løn, skal have forhøjet beregningsgrundlaget, fordi der i beregningsperioden forekommer ikke-aflønnede søgnehelligdage, (hvis 1. maj forekommer som en overenskomstmæssig fridag, sidestilles den med en søgnehelligdag), sygedage, feriedage, dage på hvilke der har foreligget ikke-overenskomststridig konflikt, vejrligsledighed eller ledighed i forbindelse med virksomhedslukning på grund af ferie, jfr. direktoratets cirkulære af 4. december 1980 (AF. cirkl.nr. 226/80, AK. cirkl.nr. 60/80) og cirkulære af 4. december 1980 (AF. cirkl.nr. 227/80, AK. cirkl.nr. 61/80).
I sådanne tilfælde multipliceres antallet af (dokumenterede) fraværstimer af de nævnte årsager med den gennemsnitlige timeløn, hvorefter beløbet tillægges lønindtægten.
Den under afsnit I-IV anførte fremgangsmåde gælder tilsvarende ved overgang til efterløn.
Den ændrede ordning for tilvejebringelse af lønoplysninger træder i kraft den 1. april 1981, jfr. i øvrigt de forannævnte ændrede regler for beregning af arbejdsfortjenesten.
P.D.V.
E.B.
Vagn Åge Jensen
kontorchef
/Thorbjørn H. Petersen
sekretær