Cirkulære om samarbejdet mellem AF og erhvervsskolerne om fremskaffelse af lære-EFG-praktikpladser. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/3040@1981-05-29/da
Indhold
Arbejdsformidlingskontorerne.
Direktoratet har med baggrund i de seneste initiativer vedrørende lære-praktikpladsformidling, herunder de aktuelle bestræbelser fra erhvervsskolernes side med henblik på opsøgende arbejde, haft drøftelser med undervisningsministeriets direktorat for erhvervsuddannelserne om de praktiske, administrative konsekvenser for samarbejdet mellem AF og erhvervsskolerne.
Udgangspunktet har været en fælles interesse i, at der søges fremskaffet flere pladser til unge ledige, at dette sker på en sådan måde, at arbejdspladserne kun opsøges i det mest nødvendige omfang, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt, og at der ikke skabes forkerte forventninger hos arbejdsgivere om f.eks. ydelse af tilskud.
Drøftelserne med direktoratet for erhvervsuddannelserne har ført til fastlæggelse af følgende retningslinier:
Det er aftalt, at der bør indgås aftaler lokalt med alle erhvervsskoler om et samarbejde AF og skoler imellem om det opsøgende arbejde og om registrering af elever, som søger praktikpladser.
Vedrørende det opsøgende arbejde skal der foretages en planlægning, som tager sigte på at hindre, at arbejdspladserne opsøges ukoordineret. Udgangspunktet er, at AF er udgangsstedet for den opsøgende virksomhed, og at skolernes personale derfor ikke foretager sådant opsøgende arbejde med henblik på placering på arbejdsmarkedet, uden at dette sker i henhold til en forudgående aftale med AF. Sådanne aftaler må udformes, så de dækker lokale behov og praksis. En aftale kan f.eks. gå ud på, at der i perioder afholdes jævnlige planlægningsmøder mellem medarbejdere fra skoler og AF's medarbejdere, hvorunder det aftales, hvilke virksomheder der opsøges, og hvem der foretager opsøgningen i løbet af perioden indtil næste planlægningsdag.
Den kan også gå ud på, at skolerne, således som det i et vist omfang har været tilfældet hidtil, opsøger virksomheder inden for aftalte faglige områder.
Det skal indgå i de lokale drøftelser, at skolernes medarbejdere, for så vidt angår spørgsmål om betingelserne for godkendelse af en virksomhed til at være lære/praktiksted, henviser til AF eller til AF materiale herom.
Af hensyn til løbende at kunne opgøre behovet for lære- og praktikpladser er det nødvendigt, at der til stadighed eksisterer en ajourført liste over unge, som søger praktikpladser. Der må i de lokale drøftelser tages stilling til, hvem der har ansvaret for ajourføring af sådanne lister.
Der skal tillige peges på, at det forventes, at der i den nærmeste fremtid vil blive udsendt retningslinier for arbejdsmarkedsnævnenes og AF-kontorernes indsats i forbindelse med koordinering af de regionale vejledningsaktiviteter og herunder fremskaffelse af lærepraktikpladser
Regeringen har indgået to aftaler henholdsvis med arbejdsmarkedets hovedorganisationer og med amtskommuner og kommuner vedrørende lære- og praktikpladsproblemet.
Det henstilles til kontorerne at søge kontakt med de regionalt oprettede grupper med henblik på koordinering af såvel fremskaffelsen af lære- og praktikpladser som formidling af lære- og praktikpladssøgende til pladserne.
Som bilag vedlægges skrivelse af 27. maj 1981 fra direktoratet for erhvervsuddannelserne til handelsskoler og tekniske skoler, samt direktoratets retningslinier af 22. maj 1981 for etablering af opsøgende arbejde til fremskaffelse af praktikpladser for elever ved handelsskolerne og de tekniske skoler.
P. D. V.
Else Marie Kjerkegaard
kontorchef
/E. Kongsted
UNDERVISNINGSMINISTERIET
DIREKTORATET FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE
HØJBRO PLADS 4, 1200 KØBENHAVN K.
Tlf. (01) *11 38 20
Til handelsskoler og tekniske skoler.
I fortsættelse af skrivelse af 21. maj 1981 fremsendes vedlagt retningslinier for etablering af opsøgende arbejde til fremskaffelse af praktikpladser for elever ved handelsskolerne og de tekniske skoler.
Retningslinierne, der rummer forslag til organisationsmodel på den enkelte skole samt forslag til den daglige arbejdsfordeling, har været drøftet med arbejdsdirektoratet.
Det er i den forbindelse aftalt, at der bør indgåes aftaler lokalt om et samarbejde mellem AF og skolerne om det opsøgende arbejde og om registrering af elever, der søger praktikpladser.
Det opsøgende arbejde forudsættes iøvrigt tilrettelagt ud fra lokale forudsætninger og på en måde, så det ikke udgør en hindring for det traditionelle nære samarbejde mellem skolerne og det lokale erhvervsliv.
Undervisningsministeriet har afsat 10 mill. kr. til det opsøgende arbejde med udgangspunkt i den enkelte erhvervsskole i 1981.
I den anledning anmodes skolerne om snarest at indsende ansøgning om bevilling til afholdelse af eventuelle udgifter i finansåret 1981 i forbindelse med iværksættelse af opsøgende arbejde. Ansøgningen må indeholde projektbeskrivelse og specifikation af de budgetterede udgifter. Endvidere bør anføres, om der har været kontakt til AF, jfr. retningslinierne af 22. maj 1981.
Ved stillingtagen til bevillingens anvendelse vil hovedvægten blive lagt på den personlige kontakt til virksomhederne.
Tidligere indsendte ansøgninger vedrørende opsøgende arbejde i 1981 vil blive behandlet i forbindelse hermed. Eventuelle forslag til ændring eller supplering af disse bedes indsendt snarest.
De nævnte drøftelser med arbejdsdirektoratet har vedrørt arbejdsfordelingen på institutionsniveau mellem skolerne og AF. Derudover er der fra forskellig side taget initiativ til fremskaffelse af praktikpladser og opbygning af regionale koordineringsorganer i tilknytning hertil.
Regeringen har indgået aftale med henholdsvis arbejdsmarkedets hovedorganisationer og med kommuner og amtskommuner vedrørende fremskaffelse af lære- og praktikpladser i 1981.
Skolerne må forventes at blive inddraget i dette arbejde, ligesom en vedtagelse af lovforslaget om uddannelses- og erhvervsvejledning - jfr. betænkning nr. 900 og de i forlængelse heraf forventet oprettet regionale kontaktgrupper - forudsætter skolernes medvirken.
Til orientering vedlægges undervisningsministeriets skrivelse af 20. maj 1981 til kommuner og amtskommuner vedrørende fremskaffelse af praktik- og lærepladser i den kommunale sektor i 1981.
P. d. v.
H. E. Jørgensen
konst. uv. inspektør
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Direktoratet for erhvervsuddannelserne Retningslini~
er for etablering af opsøgende arbejde til fremskaffelse
af praktikpladser for elever ved handelsskolerne og de tekniske
skoler.
Den aktuelle baggrund.
Det opsøgende arbejde, der blev etableret ved akt 506 i 1977 skabte mulighed for handelsskoler og tekniske skoler til at gå ind i et aktivt arbejde med at skaffe praktikpladser til efg-eleverne.
På baggrund af de seneste års kraftige udvidelse af efg-kapaciteten og de akkumulerede problemer med at fremskaffe praktikpladser kan det forventes, at løsningen af praktikpladsproblemet vil være stærkt afhængig af en intensiveret indsats omkring det opsøgende arbejde.
Med henblik herpå har undervisningsministeriet afsat 10 mill. kr. til det opsøgende arbejde med udgangspunkt i den enkelte erhvervsskole i 1981.
Tidligere erfaringer med opsøgende arbejde.
Erfaringerne med det forløbne arbejde er ret usystematiske. Det har således været på enkelte skolers eget initiativ at få igangsat det opsøgende arbejde, hvilket betyder, at i vurderingen af dette arbejdes resultater bør nok indgå overvejelser om, at erfaringerne i stor udstrækning stammer fra skoler med en høj »aktivitetsprofil«. Ydermere er behov og resultater særdeles forskellige fra hovederhvervsområde til hovederhvervsområde.
Ved aktstykke 506 af 29. juni 1977 blev der bevilget 4 mill. kr. til handelsskoler og tekniske skolers opsøgende arbejde og 2 mill. kr. til udarbejdelse af informationsmateriale vedrørende efg 2. delsuddannelser. Af disse bevillinger blev der i finansåret 1977-78 anvendt 2,4 mill. kr. til opsøgende arbejde og ca. 400.000 kr. til informationsmateriale.
Det ikke forbrugte beløb er successivt blevet genbevilget over finansårene 1978, 1979 og 1980. Ultimo 1980 blev den oprindelige bevilling opbrugt efter sit formål, d.v.s. inden for rammerne af det oprindelige aktstykke.
I finansåret 1977-78 søgte 20 handelsskoler og 23 tekniske skoler om bevilling til opsøgende arbejde, herunder aktiviteter i snævert samarbejde med de lokale AF-kontorer. Alle ansøgninger blev imødekommet. I finansåret 1978 søgte 11 handelsskoler og 22 tekniske skoler, medens der i 1979 og 1980 indkom ialt 17 ansøgninger, overvejende fra tekniske skoler. Disse ansøgninger har været underkastet en egentlig prioritering.
Ansøgningerne fra samtlige finansår har fulgt nogenlunde samme mønster og omfattet lokalt samarbejde med AF, frigørelse af faglærere, »åbent-hus«-arrangementer, annoncer m.v.
Den typiske fremgangsmåde har været, at skolerne har taget kontakt til det lokale AF-kontor og eventuelt ansat en speciel konsulent til at varetage arbejdet. Dernæst har man ved hjælp af arbejdsformidlingens eller eget kartotek udsendt indtroduktionsskrivelser/brochurer til samtlige mestre og virksomheder inden for de relevante fagområder i skolens geografiske opland. De virksomheder/mestre, som har reageret på denne henvendelse, har derefter modtaget besøg af skolens studievejleder, en faglærer eller den specielt ansatte konsulent. Virksomheder, som ikke har reageret, er ofte blevet kontaktet pr. telefon.
Sideløbende med udsendelse af introduktionsskrivelser/brochurer er der blevet annonceret i de lokale aviser og iøvrigt opnået presseomtale af forskellig art. På en del skoler har man holdt orienterende møder og/eller »åbent-hus«-arrangementer. Disse har fundet sted både før og efter den systematiske indsats over for de enkelte mestre og virksomheder.
Skolerne har i efterfølgende indberetninger foretaget en vurdering af resultaterne fra det opsøgende arbejde. Disse er overvejende positive. Først og fremmest tillægges den systematiske indsats og den efterfølgende kontakt til den enkelte virksomhed betydning. Det er en generel opfattelse, at disse kontakter på længere sigt vil kunne medvirke til at fremskaffe flere praktikpladser, bl.a. fordi en del misforståelser omkring efg-systemet er blevet ryddet af vejen.
Der er i indberetningerne bred enighed om, at effekten af de udførte aktiviteter i første omgang vedrører det holdningsmæssige. Gennem personlig kontakt til virksomhederne har man »gødet jorden«, således at man på længere sigt forventer at se konkrete resultater i form af flere praktik- og lærepladser, dels på virksomheder, der tidligere har haft elever, dels på »nye« virksomheder.
Der har ikke i de hidtidige forsøg med opsøgende arbejde været lagt vægt på at modvirke kønsskævheder ved overgangen fra basisår til 2. del.
Samarbejdet med AF.
Opsøgende arbejde med fremskaffelse af praktikpladser kan betrages som et grænseområde mellem arbejdsformidlingssystemet og erhvervsskolernes studievejledning. Formelt er det arbejdsformidlingens opgave at formidle praktikpladser ligesom det er AF, der skal registrere praktikaftaler. I praksis er der imidlertid mange steder i landet opstået en tradition for, at erhvervsskolernes lærere foretager opsøgende arbejde for at skaffe praktikpladser til eleverne.
Der er væsentlige fordele ved et velfungerende samarbejde mellem skolerne og AF omkring det opsøgende arbejde. Et samarbejde vil kunne - sikre en effektiv udnyttelse af de oplysninger om virksomhedernes praktikpladskapacitet, der måtte findes på skolerne og hos AF, herunder i form af AF's lærepladskartotek og virksomhedsregister m.m. - sikre mod ressourcespild og irratation hos virksomheder som følge af, at de samme virksomheder opsøges flere gange med henblik på praktikpladser. AF-kontorerne intensiverer deres generelle opsøgende arbejde overfor virksomhederne - sikre. at der gives en ensartet information til virksomhederne om retsregler, tilskudsmuligheder m.v. - sikre en tilstrækkelig samlet kapacitet til effektivt at opsøge samtlige relevante virksomheder.
Et sådant samarbejde må struktureres så rummeligt, at veletablerede og indarbejdede aftaler eller kutymer på feltet ikke slåes i stykker.
Ved vurderingen af ansøgninger om tilskud til opsøgende arbejde vil der derfor - afhængig af karakteren af dette arbejde - blive lagt vægt på, om AF har været inddraget i overvejelserne.
Det gælder i særlig grad spørgsmål vedrørende kontakten til de enkelte virksomheder og opgørelsen af hvor mange, der har fået praktikplads og hvor mange, der stadig er aktive praktikpladssøgende.
Forslag til organisationsmodel på den enkelte skole.
Den enkelte skole skal sætte det opsøgende arbejde i system, d.v.s. sikre, at den givne bevilling anvendes så effektivt som muligt.
Organisationen af dette arbejde arbejde vil kunne ske på forskellige måder set i forhold til skolernes store forskelligheder hvad angår uddannelser og strukturer.
Skitseforslag til organisation:
Støttegruppe --------------- --------------- --------------- --------------- Område- Område- Område- koordinator koordinator koordinator (områdeudvalg) --------------- --------------- --------------- Støttegruppen: Består af repræsentanter for de områdeansvarlige (inspektører) og studievejlederne, skolens leder eller stedfortræder, en repræsentant for AF og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Koordinator: Dette arbejde bør varetages af en person inden for (områdeudvalg) det pågældende hovederhvervsområde med et tæt kendskab til det lokale erhvervsliv. Det vil være hensigtsmæssigt om denne funktion blev varetaget af enten en ledende faglærer i det pågældende hovederhvervsområde (eventuelt en inspektør) eller af en studievejleder inden for området samt af repræsentanter for fagkomiteerne inden for hvert af skolens hovederhvervsområder. (Kun tekniske skoler). F.eks. planglægger koordinator i samarbejde med de enkelte studievejledere og AF, hvorledes det opsøgende arbejde gennemføres. Ved område forstås der normalt hovederhvervsområde, men inden for hovederhvervsområder med mange elever kan det være hensigtsmæssigt at dele et hovederhvervsområde op i brancheområder. Således kan det overvejes at opdele handels- og kontorområdet i f.eks. butiksområdet og kontorområdet, alt efter skolestørrelse og erhvervsstrukturen i skolens lokalområde.
Efter det opsøgende arbejdets afslutning udarbejder området en rapport, der afleveres til støttegruppen, som efter nærmere retningslinier indsender en samlet rapport til direktoratet for erhvervsuddannelserne.
Forslag til den daglige arbejdsfordeling.
Der bør lokalt træffes aftale med AF om det opsøgende arbejde og om registrering af elever, der søger praktikpladser.
Disse aftaler må sikre, at den samme virksomhed ikke opsøges mere end højst nødvendigt, og at der hele tiden findes en ajorført liste over praktikpladssøgende.
I tilknytning hertil vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde retningslinjer, der sikrer en ensartet information til virksomheder om retsregler, tilskudsmuligheder m.v.
Inden for rammerne af en sådan lokal aftale vil den daglige arbejdsfordeling f.eks. kunne tilrettelægges på følgende måde: 1. Skolen indgår i et samarbejde med arbejdsformidlingen, jfr. forslag til organisationsmodel. 2. AF's repræsentant bør så vidt muligt kunne træffes på skolen i visse perioder for at kunne samarbejde med eleverne og skolen med henblik på at skaffe eleverne praktikpladser. 3. Dersom punkt 2 ikke kan efterkommes, kan der efter aftale med AF eksempelvis være studievejledere, der interviewer eleverne og meddeler AF resultatet. 4. Koordinator opsøger virksomhederne telefonisk/personligt, eventuelt efter at en elev har meddelt, at denne har søgt praktikplads, ellers på koordinatorens egen foranledning. 5. Spørgsmål om betingelserne for godkendelse af en virksomhed til at være uddannelsessted og om de konkrete muligheder for at opnå tilskud i lokalområdet, henvises til AF. 6. Skolen udarbejder en oversigt over eleverne og deres ønsker og medvirker - i samarbejde med AF - ved den løbende ajourføring af en liste over elever, der ønsker praktikplads.
Arbejdsfordelingen tilrettelægges iøvrigt ud fra lokale forudsætninger og ressourcemæssige muligheder. De aftaler, der indgås, må ikke udgøre en hindring for det traditionelle nære samarbejde mellem skolerne og det lokale erhvervsliv. På baggrund af erfaringerne fra 1981 vil direktoratet overveje rammerne for de lokale aftaler fremover.