Cirkulære vedrørende oplysningspligt over for skattevæsenet angående udbetalte ydelser i henhold til reglerne om mobilitetsfremmende ydelser. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/3060@1981-07-17/da
Indhold
Arbejdsformidlingskontorerne.
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Under hensyntagen til at ydelser, der udbetales i henhold til reglerne om mobilitetsfremmende ydelser, er B-skattepligtige, skal direktoratet, efter anmodning fra statsskattedirektoratet i henhold til skattekontrollovens § 8 D, oplyse, at arbejdsformidlingskontorerne - med virkning for året 1981 og senere - skal meddele de skattelignende myndigheder oplysning om de i et kalenderår ydede mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.
Direktoratet vil senere meddele retningslinier for AF-kontorernes indberetninger til de skattelignende myndigheder.
Direktoratet skal samtidig indskærpe, at der såvel ved orientering om som ved udbetaling af mobilitetsfremmende ydelser enten skriftligt eller mundtligt skal gives oplysning til den arbejdssøgende om, at ydelserne er B-skattepligtige, og at der vil blive meddelt skattemyndighederne oplysning om udbetalte beløb til den enkelte arbejdssøgende.
P.D.V.
Else Marie Kjerkegaard
kontorchef
Kirsten Larsen
sekretær