Cirkulære vedrørende retningslinier for arbejdsformidlingskontorernes indberetning til skattevæsenet om udbetaling i henhold til regler om mobilitetsfremmende ydelser §§ 14-16 og 18-19 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/3105@1981-10-06/da
Indhold
Under hensyntagen til at ydelser der udbetales i henhold til reglerne om mobilitetsfremmende ydelser er B-skattepligtige, jfr arbejdsformidlingscirkulære 101/81, skal direktoratet meddele at arbejdsformidlingskontorerne skal lade sig CIR-registrere som B-indkomstudbetalere. Registreringsblanket (blanket nr. A7) kan rekvireres hos det lokale skattevæsen. På registreringsblanketten skal der efter »virksomhedens navn« i felt 11 anføres B-indkomst ligesom der under'supplerende oplysninger' på side 2 skal anføres B-indkomst udbetaler.
Ved regnskabsårets slutning skal arbejdsformidlingskontorerne fremsende oplysningen til skattevæsenet om udbetalte ydelser i henhold til regler om mobilitetsfremmende ydelser. Arbejdsformidlingskontorerne anmodes om at foretage afstemning med eget bogholderi før udfærdigelse af oplysningssedler. Efter denne afstemning udfærdiges oplysningsseddel pr. støttemodtager og det totalt udbetalte beløb noteres i feltet »B-indkomst«. Perioden skal ikke udfyldes. Oplysningssedlerne sendes herefter til pågældende arbejdsgiver kommune.
P. D. V.
E. B.
Eva Parum
sekr.