Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/4009@1981-10-16/da

Indhold

1. Indledning

Forord

Dette reglement er fastsat i henhold til §§ 15, 17 og 19, stk. 2 i Lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Reglementet består af tre hovedafsnit, afsnit A, B og C.

Afsnit A, omhandler almindelige bestemmelser og generelle installationsforskrifter for gasinstallationer hos den almindelige forbruger.

Afsnit A træder - bortset fra enkelte undtagelser - i kraft den 1. december 1981 og erstatter kap. 1-7 i Gasreglementet af 1969 med ændringer af juli 1975.

Til afsnittet hører et ringbind med de bilag, hvortil der er henvist i reglementet, samt de relevante love, bekendtgørelser m.v.

Afsnit B, omhandler installationsforskrifter for særlige typer af installationer, f.eks. store gasfyrede opvarmningsanlæg, F-gasinstallationer i campingvogne, arbejdsskure og skurvogne m.m.

Afsnit B vil blive udbygget i takt med behovet.

Afsnit C, omhandler generelle og specielle bestemmelser vedrørende DGP's afprøvning og godkendelse af gasmateriel, herunder DGP's prøvningsregler for varierende typer gasmateriel.

De generelle bestemmelser er under udarbejdelse og skal til sin tid erstatte kapitel 8 i Gasreglementet af 1969 med ændringer af juli 1975.

De specielle bestemmelser vil blive udbygget med prøvningsregler i takt med behovet.

Ministeriet for offentlige arbejder

Den 10. oktober 1981

Ændring nr. 1 omfattende nyt pkt, 2.1.2.7 samt ændring af pkt. 2.2.3.1 og 2.2.3.4 ikraftsættes fra den 1. oktober 1983.

Ministeriet for offentlige arbejder

Den 14. september 1983

Ændring nr. 2 omfattende ændring af hele afsnit 3.3 og 3.4, ikraftsættes med virkning fra den 1. maj 1987.

Ministeriet for offentlige arbejder

Den 19. marts 1987

Ændring nr. 3 omfattende nyt pkt. 2.1.2.4; ikraftsættes fra den 1. december 1988

Trafik- og Kommunikationsministeriet

Den 14. oktober 1988

Indholdsfortegnelse:

A.1: Gyldighedsområde og terminologi

1.1. Gyldighedsområde

1.2.Terminologi

1.2.1. Generelt

1.2.2. Gaskarakteristik

1.2.3. Ledningsanlæg

1.2.4. Gasforbrugende apparater

1.2.5. Aftræk

A-2: Generelle bestemmelser

2.1. Bestemmelser vedrørende den autoriserede

gasmester

2.1.1. Gasmesterens anmeldelsespligt

2.1.2. Gasmesterens ansvar og pligter

2.1.3. Gasmesterens pligt til instruktion af ejeren (brugeren)

2.1.4. Generelle retningslinier vedrørende installationsarbejders udførelse

2.2. Bestemmelser vedrørende ejeren og brugeren

2.2.1. Installationens tilgængelighed

2.2.2. Fejl ved installationen påpeget af gasleverandøren

2.2.3. Installationens tilstand og vedligeholdelse

2.3. Bestemmelser vedrørende gasleverandøren

2.3.1. Registrering hos DGP

2.3.2. Leveret gaskvalitet

2.3.3. Gasleverandørens tilsyn med nye installationer

2.3.4. Gasleverendørens tilsyn med eksisterende installationer

A-3: Forskrifter for udførelse af gasinstallationer

3.1. Generelle bestemmelser

3.1.1. Omfang

3.1.2. Udførelse af installationer

3.2. Ledningsanlæg

3.2.1. Omfang

3.2.2. Stikledninger og ledninger i jord

3.2.2.1. Rørkvalitet

3.2.2.2. Rørsamlinger

3.2.2.3. Stikledningers forbindelse med hovedledning

3.2.2.4. Korrosionsbeskyttelse

3.2.2.5. Katodisk beskyttelse

3.2.2.6. Elektrisk isolering

3.2.2.7. Ledningsføring

3.2.2.8. Afstande

3.2.2.9. Nedlægning

3.2.2.10. Jorddækning

3.2.2.11. Fald

3.2.3. Gasledningers indføring i bygninger

3.2.3.1. Generelt

3.2.3.2. Stikledninger med driftstryk op til 4 bar

Indføring over terræn

3.2.3.3. Stikledninger med driftstryk op til 4 bar

Indføring under terræn

3.2.3.4. Stikledninger med driftstryk op til 100 mbar

Indføring over terræn

3.2.3.5. Stikledninger med driftstryk op til 100 mbar

Indføring under terræn i bygninger med kælder

3.2.3.6. Stikledninger med driftstryk op til 100 mbar

Indføring under terræn i bygninger uden kælder

3.2.3.7. Hovedhane

3.2.3.8. Isoleringsstykke

3.2.3.9. Filter

3.2.3.10. Rensetee

3.2.4. Regulerings- og sikkerhedsindretninger

3.2.4.1. Tilladt tryk i gasinstallationen i bygninger

3.2.4.2. Beskyttelse imod utilsigtet overtryk

3.2.4.3. Regulatorskab og afblæsningsledninger

3.2.5. Husledninger

3.2.5.1. Rørkvalitet

3.2.5.2. Rørsamlinger

3.2.5.3. Ledningsføring

3.2.5.4. Ledningsbeskyttelse

3.2.6. Afspærringsindretninger, gasmåler og målerregulator

3.2.6.1. Afspærringsindretninger

3.2.6.2. Gasmåler

3.2.6.3. Målerregulator

3.2.6.4. Automatiske omskiftere og trykregulatorer for flaskegas

3.2.7. Dimensionering af ledninger

3.2.7.1. Omfang

3.2.7.2. Grundlag for dimensionering

3.2.7.3. Tilladt tryktab

3.2.7.4. Gasføring

3.2.7.5. Tryktabsberegning

3.3. Installation af gasforbrugende apparater

3.3.1. Generelle bestemmelser

3.3.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater

3.3.3. Opstillingsrum

3.3.4. Frisklufttilførsel

3.3.5. Rumaftræk

3.3.6. Gaskomfurer og kogeapparater

3.3.7. Gennemstrømningsvandvarmere, kombivandvarmer og gaskedler

3.3.8. Gasblæseluftbrændere

3.3.9. Vaskemaskiner og tørretumblere

3.3.10. Gasradiatorer, varmeovne, katalytovne, køleskabe og lamper m.v

3.3.11. Gasfyrede varmluftanlæg

3.3.12. Kondenserende kedler

3.3.13. Ændring og konvertering af gasforbrugende apparater

3.4. Aftræk fra gasforbrugende apparater

3.4.1. Supplerende terminologi

3.4.2. Generelle bestemmelser

3.4.3. Aftræksrør fra apparater med og uden trækafbryder

3.4.4. Aftræksspjæld

3.4.5. Aftrækssystem med og uden trækafbryder

3.4.6. Aftrækskanal

3.4.7. Aftræk gennem eksisterende ventilationskanal

3.4.8. Skorstensaftræk

3.4.9. Murede skorstene

3.4.10. Balancerede aftræk

3.4.11. Mekanisk aftrækssystem

A-4: Afprøvning og ibrugtagning af gasinstallationer

4.1. Generelle bestemmelser

4.2. Tæthedsprøvning af rørledninger

4.2.1. Generelt

4.2.2. Stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk større end 100 mbar og mindre end eller lig 4 bar

4.2.3. Stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 100 mbar

4.2.4. Ledningsstrækning fra hovedhane til gasmåler

4.2.5. Husledninger

4.3. Ibrugtagning af ledningsanlæg

4.3.1. Generelt

4.3.2. Stik- og jordledninger

4.3.3. Regulerings- og sikkerhedsindretninger

4.3.4. Husledninger

4.4. Indregulering af gasforbrugende apparater

4.4.1. Nominel belastning

4.4.2. Lufttilførsel

4.4.3. Regulerings- og sikkerhedsautomatik

4.5. Funktionsprøve af aftrækssystemet

4.5.1. Aftrækssystemer med naturligt træk

4.5.2. Mekaniske aftrækssystemer

4.5.3. Aftræksspjæld

4.5.4. Gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer.

4.5.5. Gasforbrugende apparater uden aftræk

4.6. Måling af nyttevirkning på opvarmningssystemer

A-5: Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

5.1 Straffebestemmelser

5.2. Ikrafttrædelsesbestemmelser

5.3. Overgangsbestemmelser

Anvendte forkortelser

DGP: Danmarks Gasmateriel Prøvning

DS: Dansk Standard

kat. nr: Katalognumre fra det af Rørforeningen udgivne katalog over rør og fittings.

Bilag:

1 A: Bestemmelser om gaskvaliteter.

2A: Standardblanket til anmeldelse af arbejder.

3A: Gasleverandørens tilsyn.

4A: Godkendte certifikater til svejsning af PE-rør.

5A: Beregning af rørs modstandskoefficient.

6A: Tryktabsberegning af gasledninger med driftstryk større end 100 mbar men mindre end 4 bar.

7A: Røgtabskurver.

8A: Energiattest.

9A: Kedeltyper, der af DGP er erklæret for uegnede til gasfyring.

10A: Love bekendtgørelser m.v.

11A: Vejledningsmateriale

2-1: Eksempler på komfurtilslutninger.

3-1 Godkendte A-certifikater.

A-1

Gyldighedsområde og terminologi

1.1. Gyldighedsområde

1.1.1. Dette reglement afsnit A gælder for de i lov nr. 250 af 8. juni 1978 omhandlede gasinstallationer og for materiel, som indgår i sådanne installationer med følgende begrænsninger:

-Afsnittet om stikledninger gælder for stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 4 bar.

- Afsnittet om husledninger gælder for husledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 100 mbar.

- Afsnittene om installation af gasforbrugende apparater samt aftræk fra disse gælder for gasinstallationer opbygget af apparater hver med maksimal indfyret effekt på 120 kW, udregnet efter nedre brændværdi.

1.1.2. For stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk over 4 bar henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg.

1.1.3. For gasinstallationer, opbygget af gasforbrugende apparater med indfyret effekt på over 120 kW og for husinstallationer med driftstryk over 100 mbar, henvises til specielle installationsforskrifter i Gasreglementets afsnit B.

1.1.4. For F-gasinstailationer i campingvogne, arbejdsskure og skurvogne henvises til specielle installationsforskrifter i Gasreglementets afsnit B.

1.1.5. For F-gasanlæg til drift af motorkøretøjer henvises til Justitsministeriets særlige bestemmelser.

1.1.6. For F-gasinstallationer i skibe henvises til Industriministeriets særlige bestemmelser.

1.1.7. Almindelige og specielle regler for godkendelse og prøvning af gasmateriel findes i Gasreglementets afsnit C.

1.1.8. Bestemmelser i reglementet, der angår gasinstallationers forhold overfor andre objekter, skal ikke alene overholdes ved udførelsen af gasinstallationer, men også ved udførelsen og anbringelsen af andre objekter i nærheden af bestående gasinstallationer.

1.1.9. DGP kan i konkrete tilfælde, der ikke er forudset i reglementets bestemmelser, stille særlige sikkerhedskrav, hvis forholdene nødvendiggør dette.

Sådanne krav kan indankes for Ministeriet for offentlige arbejder inden 8 dage, efter at de er meddelt, men sådan anke fritager dog ikke for foreløbigt at efterkomme stillede krav.

1.2. Terminologi

1.2.1. Generelt

Gasleverandør er en distributionsvirksomhed for gas, registreret af DGP.

1.2.2. Gaskarakteristik

1.2.2.1. Gasmængde

Gasmængde (V) måles i m3

F-gas endvidere i kg.

Normaltilstand for en gas er tør gas ved 0 grader C (273K) og 1013 mbar.

Rumfangsbetegnelse: m3s

Standardtilstand for en gas er tør gas ved 15 grader C (288K) og 1013 mbar. Rumfangsbetegnelse: m3s

1.2.2.2. Gastryk

Gastryk (p) angives som overtryk i bar eller mbar.

Hovedledningstryk er gastrykket i gasleverandørens ledninger før husinstallationens hovedhane.

Installationstryk er gastrykket efter husinstallationens hovedhane eller efter en eventuel husregulator.

Tilslutningstryk er gastrykket umiddelbart foran de gasforbrugende apparater eller deres regulator.

Tilslutningstrykket fremgår af tabel 3.

1.2.2.3. Massefylde

Massefylde (rho) af en gas er massen pr. volumenenhed og angives i kg/m3s.

Relativ massefylde (d) er forholdet mellem massen af lige store rumfang gas og tør luft ved samme tryk og temperatur.

1.2.2.4. Brændværdi

Nedre brændværdi (Hn) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m3s eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 grader C, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 grader C, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i luftformig tilstand.

Den nedre brændværdi angives i MJ/m3s eller MJ/kg (kcal/m3s, kcal/kg).

Øvre brændværdi (Hø) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m3s eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 grader C, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 grader C, og det ved forbrændingen dannede vand er tilstede i flydende tilstand.

Den øvre brændværdi angives i MJ/m3s eller MJ/kg (kcal/m3s, kcal/kg).

1.2.2.5. Wobbeindeks

Nedre Wobbeindeks (Wn) er den nedre brændværdi, divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wn angives i MJ/m3s (kcal/m3s).

Øvre Wobbeindeks (Wø) er den øvre brændværdi, divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wø angives i MJ/m3s (kcal/m3s).

1.2.2.6. Gasfamilier

Gasfamilier

Ved gasfamilier forstås grupper af gaskvaliteter med beslægtede forbrændingsegenskaber.

De opdeles i 1., 2. og 3. gasfamilie, idet kravene til gaskvaliteterne indenfor de 3 gasfamilier er fastsat i de af DGP udfærdigede »Bestemmelser om gaskvaliteter«. (Bilag 1A).

1. Gasfamilie

består af bygas, d.v.s. gas produceret af kul eller olieprodukter og kendetegnet ved højt indhold af hydrogen (brint).

Endvidere af visse erstatningsgasser, godkendt af DGP, jævnfør ovennævnte bestemmelser om gaskvaliteter.

2. Gasfamilie består af naturligt forekommende gas (naturgas) væsentlig bestående af kulbrinten metan.

2. gasfamilie gruppe H indeholder 90-95 pct. metan, medens gruppe L indeholder 80-85 pct. metan.

Endvidere af visse erstatningsgasser, godkendt af DGP, jævnfør ovennævnte bestemmelser om gaskvaliteter.

3. Gasfamilie

består af kulbrinter, hovedsagelig propan og butan og benævnt F-gas (flaskegas eller LPG).

1.2.3. Ledningsanlæg

(se figur 1 og 2)

Hovedledning er en distributionsledning, der kan forsyne mere end een stikledning.

Stikledning er en ledning, der forbinder en hovedledning med en husinstallation.

Hovedhane er en hane eller ventil, der er indbygget i stikledningen før eventuel husregulator.

Hovedhanens formål er at kunne afspærre gasforsyningen til ejendommen.

Jordhane er en hane eller ventil, som er indbygget under terræn i en stikledning, og som kan betjenes gennem et hanedæksel og et spindelrør.

En jordhane kan fungere som hovedhane.

lsoleringsstykke er en komponent, der har til formål at give elektrisk isolering mellem to ledningsstrækninger.

Husregulator er en regulator, som styrer installationstrykket. Den installeres normalt umiddelbart efter hovedhanen.

Regulatorskab er et ventileret, aflåst skab, udført i egnet materiale under hensyntagen til den beskyttende virkning, og indeholdende hovedhane, filter, regulator og trykbegrænsende anordning.

Målerregulator er en regulator, som styrer gastrykket til den enkelte forbruger. Den anbringes umiddelbart foran gasmåleren, eventuelt sammenbygget med denne.

Apparstregulator er en regulator, indbygget i apparatet eller anbragt umiddelbart foran apparatet. Den regulerer tilslutningstrykket ned til det for det enkelte apparat ønskede dysetryk.

Skitser over ledningsanæg

Målerhane

Forbrugsledning

stamme

Husregulator

Fordelingsledning

Hovedhane

Stophane

Stikledning

Murgennemføring

Isoleringsstykke

Hovedledning

Stikledning med driftstryk op til 100 mbar

Reparationshane

Apparattilslutning

Apparatregulator

Gasmåler

Fig. 2 Regulatorskab

Målerhane

Forbrugsledning

Husregulator med trykbegrænsende anordninger

Isoleringsstykke

Hovedhane

Stikledning

Stikledning med driftstryk op til 4 bar

Husinstallation er gasinstallationen efter stikledning til og med de gasforbrugende apparater og deres aftrækssystem.

Ved flaskegasanlæg omfatter husinstallationen endvidere tilslutninger til flaskeventil.

Husledning omfatter fordelingsledninger, forbrugsledninger og apparattilslutninger.

Fordelingsledning er en ledning, der fra hovedhanen fordeler gassen til de enkelte forbrugeres målerhaner.

(Ved centralmåler: til den hos den enkelte forbruger anbragte stophane).

Stamme er en lodretgående fordelingsledning.

Gasmåler er et måleapparat, der registrerer forbrugernes gasforbrug. Såfremt gasmåleren registrerer flere forbrugeres forbrug, benævnes den centralmåler eller fællesmåler (kollektivmåler).

Målerhane er en hane, anbragt umiddelbart før gasmåler.

Forbrugsledning er en ledning, der fører gas fra måler eller stophane i lejlighed til apparattilslutning.

Prøvestuds eller trykstuds er en studs på forbrugsledningen beregnet til brug ved afprøvning af installationen.

Apparattilslutning er en fast eller fleksibel forbindelse fra forbrugsledning til det gasforbrugende apparat.

Ved visse apparater kan apparattilslutningen bestå af en godkendt installationsslange.

Lavtryksregulator for F-gas er en regulator, som i eet eller to trin reducerer F-gas-trykket til lavtryksområdet (0-50 mbar) - standardtryk 30 mbar.

Mellemtryksregulator for F-gas er en regulator som reducerer F-gas trykket til mellemtryksområdet (0,5-2 bar) - standardtryk 0,8 bar.

Automatisk omskifter for F-gas er et system til sammenkobling af 2 flaskegrupper og automatisk omskiftning fra een gruppe til en anden, når den ene gruppe er tom.

1.2.4. Gasforbrugende apparater

Nominel belastning

Den af apparatfabrikanten forudsatte energitilførsel til apparatet, udtrykt i kW (eller kcal/h), og beregnet ud fra den øvre brændværdi.

Nominelt forbrug

Apparatets gasforbrug i henhold til den opgivne nominelle belastning målt i m3s/h eller kg/h.

Nominel ydelse

Den varmemængde, der nyttiggøres, udtrykt i kW (eller kcal/h).

Nyttevirkning

Forholdet mellem ydelsen og belastningen, idet størrelserne udtrykkes i samme enhed.

Samtidighedsfaktor

En faktor mindre end eller lig 1, der udtrykker, hvor stor en del af de tilsluttede apparater, der forventes at blive benyttet samtidig.

Gasføring

Den maksimale gasmængde, der passerer et ledningsstykke. Gasføringen er lig summen af de tilsluttede apparaters nominelle forbrug multipliceret med samtidighedsfaktoren.

Gasforbrugende apparat

Et aggregat, hvori varme udvikles ved forbrænding af gas.

Apparatkategorier

Gasforbrugende apparater opdeles i apparatkategorier svarende til mulighederne for omstilling af apparaterne indenfor kombinationer af gaskvaliteter indenfor de 3 gasfamilier, jævnfør pkt. 1.2.2.6.

Omstilling

En operation, hvor det gasforbrugende apparat omstilles fra forsyning med een gaskvalitet til en anden uden konstruktionsændring af brænder eller sikkerheds- eller reguleringsarmatur.

Tabel 3 Tilslutningstryk Maksimum Type af gas Normalt gastryk Minimum gastryk gastryk 1. familie 8 mbar 6 mbar 15 mbar 2. familie gruppe H 18 mbar 15 mbar 23 mbar 3. familie 30 mbar 25 mbar 35 mbar

Samlet tilslutningsværdi

Ved den samlede tilslutningsværdi i et rum forstås summen af de opstillede gasforbrugende apparaters nominelle belastning, udtrykt i kW (eller kcal/h).

Armeret slange

En slange forsynet med metal-, kunststof- eller lærredsindlæg.

Højtryksslange for F-gas

En armeret slange beregnet til ureduceret F-gastryk.

Installationsslange

En armeret slange, der forbinder det gasforbrugende apparat med den faste rørinstallation.

Regulatorslange

En armeret slange, der forbinder F-gasregulatoren enten med det gasforbrugende apparat eller med den faste rørinstallation.

Uarmeret gasslange

En slange uden armering, der forbinder et gasforbrugende apparat uden afspærringsindretning med en gashane med slangestuds.

Ventilation

Ventilation er luftudskiftning i et rum og omfatter frisklufttilførsel og rumaftræk.

Frisklufttilførsel

Er tilførsel af luft til et rum direkte fra det fri evt. via ventileret naborum.

Rumaftræk

Er bortførsel af luft fra et rum.

Dette kan ske gennem ventilationskanal evt. gennem trækafbryder.

Apparataftræk

Er bortledning af forbrændingsprodukterne fra gasforbrugende apparater.

Gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer

Er apparater, hvis forbrændingskammer er i åben forbindelse med opstillingsrummet.

Gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer

Er apparater, hvis forbrændingskammer er lufttæt adskilt fra opstillingsrummet.

Herunder hører apparater med balanceret aftræk.

Balanceret aftræk

Er et aftrækssystem direkte gennem ydervæg, bestående af et dobbeltrør, hvorigennem forbrændingsprodukterne bortledes fra og friskluft tilledes til et lukket forbrændingskammer.

Gennemstrømningsvandvarmer

Er et gasforbrugende apparat med varmeveksler, hvori brugsvand opvarmes under gennemstrømning.

Deflektor

Er en konstruktionsdel over varmeveksler på en lille gennemstrømningsvandvarmer uden aftræk med det formål at lede forbrændingsprodukterne væk fra bagvæggen.

Forrådsvandvarmer

Er et gasforbrugende apparat med forrådsbeholder for varmt brugsvand, hvis temperatur styres af termostat.

Varmeovn (gasradiator) (gaskakkelovn)

Er et gasforbrugende apparat, der fra en hedeflade umiddelbart afgiver varme til opstillingsrummet ved stråling og/eller konvektion.

Strålevarmer

Er et gasforbrugende apparat, der fortrinsvis afgiver varme ved stråling.

Katalytovn

Er en strålevarmer, hvor forbrændingen sker flammeløst i en katalytpude ved en relativ lav temperatur.

Kalorifere

Er en gasfyret varmeveksler, hvor indblæst luft opvarmes, inden den - eventuelt gennem et rørfordelingssystem - sendes ud i rummet.

Gaskøleskab

Er et absorptionskøleskab, hvor energien til kølesystemets kredsproces tilføres ved hjælp af en gasbrænder.

Lygte, lampe eller projektør

Er gasforbrugende apparater, der udsender lysstråling fra en brænder, forsynet med glødenet.

Gaskedel

Er en centralvarmekedel, forsynet med en atmosfærisk brænder.

Centralgasvandvarmer, (gennemstrømningskedel)

Er en gaskedel, konstrueret som en gennemstrømningsvandvarmer og beregnet til forsyning af varmt cirkulationsvand til centralvarmeanlæg.

Kombivarmer (kombikedel)

Er en gaskedel, konstrueret som en gennemstrømningsvandvarmer, og beregnet til forsyning af såvel varmt brugsvand som varmt cirkulationsvand til centralvarmeanlæg.

Gasblæseluftbrænder

Er en gasbrænder, hvor den til forbrændingen nødvendige luft tilføres under tryk ved anvendelse af en blæser. Gasblæseluftbrænderen er beregnet til indbygning i centralvarmekedler, ovne og lignende og skal være forsynet med styre- og sikkerhedsautomatik.

Atmosfærisk brænder

Er en gasbrænder, hvor den til forbrændingen nødvendige luft tilføres ved atmosfærisk tryk uden blæser.

1.2.5. Aftræk

Aftrækssystem

Er et system, der fra apparatets aftrækstuds leder forbrændingsprodukterne til det fri.

Mekanisk aftrækssystem

Er et aftrækssystem, hvor forbrændingsprodukterne ved hjælp af en ventilator bliver transporteret ud til det fri.

Aftræksrør

Tjener som forbindelsesstykke mellem apparataftræksstuds og tilslutningen til enten ventilationskanal eller skorsten.

Trækafbryder

Er en til det gasforbrugende apparat hørende indretning, der sikrer, at forbrændingen i apparatet er upåvirket af varierende trækforhold i aftrækssystemet.

Aftræksspjæld

Er et automatisk styret spjæld anbragt i aftrækssystemet før eller efter trækafbryderen med det formål at lukke aftrækssystemet under apparatets stilstandsperioder.

Ventilationskanal

Herved forstås ventilationskanal i Bygningsreglementets forstand.

Skorsten

Herved forstås skorsten i Bygningsreglementets forstand.

Rumudsugningsventil

Er en ventil i Bygningsreglementets forstand i forbindelse med et mekanisk udsugningsanlæg.

A-2 Generelle bestemmelser

2.1. Bestemmelser vedrørende den autoriserede gasmester

2.1.1. Gasmesterens anmeldelsespligt

2.1.1.1. Generelt

a) Gasmesterens anmeldelsespligt omfatter:

- forudgående anmeldelse af arbejder, der ønskes udført,

- færdigmelding af installationer.

b) Anmeldelsespligten omfatter alle nye gasinstallationer samt ændringer af eksisterende gasinstallationer.

Undtaget fra anmeldelsespligten er rensning og istandsættelse af ledninger, installationsgenstande, disses armaturer og aftræksrør samt indregulering af de gasforbrugende apparater.

c) Til anmeldelse skal anvendes en af DGP godkendt blanket. (Den i bilag 2A viste standardblanket kan benyttes).

2.1.1.2. Anmeldelse om og tilladelse til arbejders udførelse

a) For en gasinstallation, der tilsluttes anlæg for ledningsført gas, skal gasmesteren indhente gasleverandørens tilladelse til udførelsen, inden arbejdet påbegyndes.

b) Installation af kogeapparater og komfurer til husholdningsbrug kan dog ske uden forud indhentet tilladelse, således at gasmesterens anmeldelsespligt i disse tilfælde består i en færdigmelding.

lnstallation af brugte kogeapparater og komfurer skal dog altid søges tilladt inden installeringen.

2.1.1.3. Færdigmelding

Umiddelbart efter at et installationsarbejde - herunder arbejde vedrørende ændringer og reparationer eller evt. fjernelse af installationer - er udført og afprøvet, skal gasmesteren fremsende en færdigmelding til gasleverandøren. Kravet om færdigmelding gælder såvel for gasinstallationer tilsluttet ledningsførte gasforsyningsanlæg som for installationer tilsluttet gasflasker.

Ved udførelse af en gasinstallation, som i følge pkt. 2.3.3.2. kræver gasleverandørens tilsyn før ibrugtagningen, plomberes målerhane eller hovedhane i lukket stilling.

2.1.2. Gasmesterens ansvar og pligter

2.1.2.1. Ved færdigmelding af et fuldført arbejde indestår gasmesteren for, at hele gasinstallationen er i overensstemmelse med bestemmelserne i Gasreglementet, jævnfør dog pkt. 3.1.2.5.

2.1.2.2. Gasmesteren har det fulde ansvar for ethvert af ham selv eller hans medhjælpere udført arbejde. Gasmesteren fritages ikke for nogen del af sit ansvar, selv om gasleverandøren måtte have godkendt et anlæg.

2.1.2.3. Gasmesteren har ved færdigmeldingen ansvaret for hele gasinstallationen, uanset om enkelte dele af installationen tidligere er udført af andre gasmestre, eller om installationsdele er leveret af andre leverandører.

Eventuelle fejl ved en eksisterende installation skal udbedres inden færdigmelding.

2.1.2.4. Gasmesteren må kun lade installationsarbejder udføre af faglærte medarbejdere, jf. Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 672 af 22. oktober 1987, ansat og lønnet af gasmesteren.

Indregulering og service af gennemstrømningsvandvarmere, kombivandvarmere, centralgasvandvarmere, forrådsvandvarmere, gaskedler og gasblæseluftbrændere må fra 1. september 1990 kun udføres af personer - hvad enten det er gasmesteren selv eller ansatte medarbejdere - der har opnået A-certifikat jf. bilag 3-1.

2.1.2.5. Gasmesteren skal specielt sikre sig opfyldelse af følgende forhold:

- at alle materialer opbevares forsvarligt og kontrolleres for fejl inden ibrugtagningen,

- at ethvert installationsarbejde, herunder også reparation af ledninger, aftræksrør og gasmateriel, udføres håndværksmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt,

- at gasmateriel er godkendt og DG-mærket, samt at installationen af materiellet er forskriftsmæssigt udført,

- at aftrækssystemets udmunding over tag - også i de tilfælde, hvor eksisterende ventilationskanaler tages i brug - er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser,

- at aftrækssystemet fungerer,

- at alle installationsgenstande, rørledninger, aftræk m.v. er afprøvet, herunder at de fornødne tæthedsprøver er foretaget, før ibrugtagningen.

2.1.2.6. Hvis en gasmester eller hans personale konstaterer fejl, herunder utætheder, uforsvarlige aftræksforhold eller lignende ved en installation og ikke afhjælper disse, skal han gøre ejeren (brugeren) opmærksom på, at disse mangler skal afhjælpes, og underrette gasleverandøren.

Såfrem gasmesteren skønner, at der foreligger fare, skal han afbryde gasforsyningen til installationen og omgående underrette gasleverandøren.

2.1.2.7. »Vedligeholdelse af de i punkt 2.2.3.4. nævnte vandvarmere skal udføres i overensstemmelse med Danmarks Gasmateriel Prøvnings anvisninger. Efter udførelse af vedligeholdelsestilsynet skal gasmesteren påføre vandvarmeren en af Danmarks Gasmateriel Prøvning udfærdiget mærkat med angivelse af mesterens navn og datoen for vedligeholdelsestilsynet.«

2.1.3. Gasmesterens pligt til instruktion af ejeren (brugeren)

2.1.3.1. Ved ibrugtagning af enhver gasinstallation - ny, ændret, udvidet eller bestående installation, - skal gasmesteren instruere ejeren (brugeren) i betjening af installationen og de til denne tilsluttede gasforbrugende apparater samt udlevere de fornødne brugsanvisninger og eventuelle trykte sikkerhedsregler.

2.1.3.2. Gasmesteren skal endvidere gøre ejeren (brugeren) opmærksom på, at denne i henhold til bestemmelserne i punkterne 2.2.3.3. og 2.2.3.4. er ansvarlig for installationens fremtidige tilstand og vedligeholdelse, herunder at ejeren (brugeren) skal lade opståede fejl afhjælpe snarest muligt samt foranledige, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger for at hindre, at sådanne fejl kan medføre fare for personer og ejendom.

2.1.4. Generelle retningslinier vedrørende installationsarbejders udførelse

2.1.4.1. Ved planlægning og udførelse af installationsarbejder skal der udvises omhu og omtanke såvel med henblik på at undgå fare for personer og ejendom under arbejdets udførelse som af hensyn til installationens drift og vedligeholdelse og eventuelle senere reparation.

2.1.4.2. Opsøgning af utætheder skal ske ved påføring af egnet skumdannende stof eller ved anvendelse af et egnet sporeapparat, aldrig ved åben flamme.

2.1.4.3. Såfremt det er nødvendigt midlertidigt at afbryde for gasforsyningen til en installation, skal der udvises fornøden agtpågivenhed og omtanke for at sikre, at afbrydelsen foretages på betryggende måde.

Ligeledes skal der vises fornøden agtpågivenhed og omtanke, når installationen atter sættes i drift. Det skal bl.a. sikres, at udluftning foretages på betryggende måde, og at enhver forbruger, som berøres, adviseres behørigt.

2.1.4.4. Det påhviler gasmesteren at drage omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder ikke medfører fare for personer og ejendom, også selv om installationen ikke straks kan bringes fuldstændig i orden.

Afbrydes arbejdet på en gasinstallation midlertidigt, skal der drages omsorg for, at uvedkommende ikke har mulighed for at tilslutte gas til den ufærdige installation.

2.1.4.5. Enhver åbning på en gasførende ledning skal - uanset om stophane findes - forsvarligt afproppes med slutmuffe. Anvendelse af propper af træ, kork, papir, tvist, gummi eller lignende samt af vandlås til lukning af ledninger er forbudt.

Interimistisk tætning må kun finde sted, hvor der er overhængende fare, og den endelige udbedring skal uopholdelig foretages.

Ved større utætheder skal den pågældende ledning straks afspærres, og der skal drages omsorg for, at uvedkommende ikke kan sætte gas på ledningen.

2.1.4.6. Rensning af ledninger kan ske:

- mekanisk,

- ved udsugning,

- ved udblæsning med luft, nitrogen (kvælstof) eller carbondioxid (CO2 kulsyre) aldrig med oxygen (ilt).

- ved påfyldning af et opløsningsmiddel.

Ved rensning af stikledningen må der ikke blæses ud imod hovedledningen.

Ved rensning af fordelingsledningen skal denne adskilles fra stikledningen, og målerhanerne skal være lukkede.

Ved rensning af forbrugsledningen skal denne adskilles fra måleren.

2.2. Bestemmelser vedrørende ejeren og brugeren

Forpligtelserne i dette afsnit påhviler ejeren af gasinstallationen samt brugeren, såfremt denne er forskellig fra ejeren.

2.2.1. Installationens tilgængelighed

Ejeren (brugeren) af en gasinstallation skal til enhver tid give gasleverandøren adgang til ved dertil bemyndigede personer uden retskendelse at tilse og undersøge enhver gasinstallation.

2.2.2. Fejl ved installationen påpeget af gasleverandøren

Såfremt der ved gasinstallationer forlanges ændringer for at opfylde de for installationen gældende krav, skal disse ændringer udføres indenfor en af gasleverandøren fastsat frist. Gasleverandøren skal, såfremt det skønnes, at der foreligger fare, afbryde eller plombere gastilførslen til den del af gasinstallationen, der medfører faren, subsidiært afbryde (plombere) gasforsyningen, indtil de krævede ændringer er udført, og gasleverandøren har godkendt disse.

2.2.3. Installationens tilstand og vedligeholdelse

2.2.3.1. »Installationer i drift skal være i overensstemmelse med de på tidspunktet for udførelsen gældende bestemmelser i Gasreglementet.

For små gennemstrømningsvandvarmere gælder særlige bestemmelser, jfr. punkt 3.3.3.2.2.c).

2.2.3.2. DGP kan dog i konkrete tilfælde, såfremt det i følge indvundne erfaringer skønnes påkrævet af sikkerhedsmæssige grunde, forlange installationer ændret inden for en vis rimelig frist, således at de opfylder kravene i de til enhver tid gældende bestemmelser i Gasreglementet.

2.2.3.3. Sker der en ændring af et rums anvendelse eller karakter, således at en i rummet eksisterende installation under de nye forhold ikke svarer til bestemmelserne i dette reglement, skal ejeren (brugeren) træffe sådanne foranstaltninger, at disse bestemmelser opfyldes.

2.2.3.4. »Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal omgående lade konstaterede fejl og mangler afhjælpe.

Gasforbrugende apparater, der indgår i installationen, bør efterses jævnligt.

Eftersyn og ændringer m.v. skal foretages af en autoriseret mester.

Gennemstrømningsvandvarmere, centralgasvandvarmere og kombivarmere med åbent forbrændingskammer skal mindst een gang om året efterses og renses af en autoriseret mester. Dersom det ikke kan dokumenteres, at dette krav opfyldes, kan gasleverandøren afbryde og plombere gasforsyningen til det pågældende apparat.«

2.2.3.5. Ejeren (brugeren) skal specielt sørge for:

- at gasinstallationen (herunder også brugsgenstande, armaturer, haner, gasslanger m.v.) betjenes forskriftsmæssigt og ikke udsættes for overlast,

- at gasforbrugende apparater inkl. disses aftræksrør holdes i god stand og om fornødent renses med passende mellemrum,

- at aftræksrør, ventilationskanaler, friskluftsåbninger o. lign. ikke lukkes eller tilstoppes,

- at brandfarlige væsker og letantændelige stoffer ikke forefindes i farlig nærhed af gasforbrugende apparater,

- at gasmåleren, målerhanen og hovedhanen til enhver tid er let tilgængelig.

2.2.3.6. Konstaterer ejeren (brugeren) gaslugt, skal gasleverandøren øjeblikkeligt underrettes, eller en autoriseret gasmester tilkaldes.

2.2.3.7. De af gasleverandøren på installationen anbragte plomber og segl må kun brydes af den pågældende gasleverandørs personale, eller efter særlig aftale med gasleverandøren.

2.2.3.8. Ved overgang fra een gaskvalitet til en anden skal installationer, som ikke opfylder de for vedkommende gas gældende installationskrav, ændres eller omlægges i det omfang gasleverandøren bestemmer og efter dennes anvisninger, jfr. dog afsnit 3.3.6.

Gasforbrugende apparater skal udskiftes med nye, der er godkendt til den nye gas, eller omstilles efter DGP's forskrifter.

2.3. Bestemmelser vedrørende gasleverandøren

2.3.1. Registrering hos DGP

2.3.1.1. Enhver gasleverandør skal være registreret hos DGP. En forudsætning for registreringen er som hovedregel, at gasleverandøren er i besiddelse af de gastekniske kvalifikationer, som er en forudsætning for varetagelsen af de funktioner, som i følge Gasreglementet påhviler gasleverandøren. Kommuner, olieselskaber og andre, som forestår distribution og salg af gas, men som ikke er i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, kan dog med DGP's tilladelse registreres som gasleverandører, forudsat at der træffes aftale med en sagkyndig virksomhed om udførelsen af de pågældende funktioner. Sådanne aftaler skal godkendes af DGP.

2.3.2. Leveret gaskvalitet

2.3.2.1. Det påhviler gasleverandøren at levere en gaskvalitet, som opfylder de i Gasreglementet fastsatte bestemmelser om gaskvaliteter for henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie, jfr. bilag 1A.

2.3.2.2. Gasleverandørerne kan dog under unormale driftsforhold levere gaskvaliteter, der overskrider de i Gasreglementet foreskrevne tolerancer, forudsat at der ikke kan optræde sikkerhedsmæssigt farlige situationer ved anvendelse af de gasforbrugende apparater. Ved sådanne unormale driftstilstande skal DGP straks underrettes, idet DGP om fornødent kan foreskrive særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger gennemført.

2.3.3. Gasleverandørens tilsyn med nye installationer

2.3.3.1. Efter modtagelse af færdigmelding fra den autoriserede gasmester om udførte gasinstallationer, der er tilsluttet faste forsyningsledninger, skal gasleverandøren udføre tilsyn med det udførte arbejde for at konstatere, om installationen er udført i overensstemmelse med Gasreglementets bestemmelser. Tilsynet skal udføres i overensstemmelse med de i bilag 3A nævnte retningslinier.

2.3.3.2. Ved nyetablerede gasinstallationer, herunder nyanlagte stikledninger samt væsentlige udvidelser eller ændringer af eksisterende gasinstallationer, skal gasleverandørens tilsyn foregå inden ejerens ibrugtagning af gasinstallationen.

2.3.3.3. Ved mindre udvidelser eller ændringer af eksisterende gasinstallationer, kan gasleverandørens tilsyn foregå efter brugerens ibrugtagning af installationen, men skal være udført inden 2 måneder efter gasmesterens færdigmelding af installationen.

2.3.3.4. Det påhviler gasleverandøren at registrere de foretagne tilsynsforanstaltninger.

2.3.4. Gasleverandørens tilsyn med eksisterende installationer

2.3.4.1. Det påhviler gasleverandøren at udarbejde et kontrolprogram for stikprøvevis eftersyn af eksisterende gasinstallationer hos forbrugerne. Programmet skal omfatte kontrol af gasinstallationernes generelle tilstand hos de enkelte forbrugere.

2.3.4.2. For så vidt angår gasinstallationer, der forsynes med gas fra gasflasker, vil den i pkt. 2.3.4.1. nævnte kontrol kunne ske ved tilsyn udført af skorstensfejere i henhold til en generel aftale med F-gasleverandørerne.

A-3

Forskrifter for udførelse af gasinstallationer

3.1. Generelle bestemmelser

3.1.1. Omfang

3.1.1.1. Dette afsnit indeholder forskrifter for udførelse af de i pkt. 1.1.1. omhandlede gasinstallationer.

3.1.1.2. Gasinstallationer omfatter stikledning fra og med tilslutning til hovedledning, husindføringer, regulatorer, gasmålere, husledninger og gasforbrugende apparater samt ventilations- og aftrækssystemer.

Ved installationer, der forsynes med gas fra transportable F-gas beholdere, omfatter gasinstallationen hele installationen fra og med regulator.

3.1.1.3. F-gas beholdere skal opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser om konstruktion og indretning, herunder de af Arbejdsministeriet (Direktoratet for Arbejdstilsynet) udfærdigede bestemmelser.

3.1.1.4. Opstilling af gasflasker i oplag eller anlæg og opstilling af tankanlæg skal udføres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om F-gas med tilhørende tekniske forskrifter.

3.1.1.5. Komponenter i gasinstallationen skal være typegodkendt og DG-mærket eller anerkendt af DGP i henhold til dette reglement.

Der henvises til Gasreglementet's afsnit C.

3.1.2. Udførelse af installationer

3.1.2.1. Gasinstallationer, herunder ændringer og reparationer af sådanne, må kun udføres af personer eller virksomheder, der i medfør af lov nr. 250 af 8. juni 1978 er autoriserede hertil.

3.1.2.2. Uden autorisation er alene tilladt udførelse af almindelig vedligeholdelse af gasmateriel, hvortil der ikke kræves anvendelse af værktøj, samt gasleverandørens og apparatleverandørens servicearbejde, derunder udskiftning af leverede brugsgenstande, forudsat at der ikke sker ændring af gasinstallationerne.

3.1.2.3. Personer, der udfører svejsning af PE-rørsystemer, skal være i besiddelse af godkendt certifikat for uddannelse i svejsning af PE-rør.

1 bilag 4A er angivet godkendte certifikater.

3.1.2.4. Ved ændringer og udvidelse af eksisterende gasinstallationer skal de til enhver tid gældende bestemmelser i Gasreglementet følges og den samlede gasinstallation skal bringes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser i Gasreglementet.

3.1.2.5. Uanset bestemmelsen i punkt 3.1.2.4. er det tilladt at foretage mindre ændringer af eksisterende gasinstallationer, hvor omfanget og helheden i gasinstallationen bevares, således at installationen fortsat er i overensstemmelse med de bestemmelser i Gasreglementet, som var gæidende på tidspunktet for udførelsen af den oprindelige installation, jfr.pkt.2.2.3.1.

3.2. Ledningsanlæg

3.2.1. Omfang

Dette afsnit dækker krav til

- stikledninger og ledninger i jord.

- husindføringer, bestående af murgennemføringer, isoleringsstykker, rensetee, hovedhaner, hus- eller målerregulatorer og afspærringsindretninger samt

- husledninger og apparattilslutninger.

Bestemmelserne for stikledninger gælder, hvor intet andet er anført, op til maksimalt tilladeligt driftstryk 4 bar, mens bestemmelserne for husledninger gælder tilsvarende op til 100 mbar.

Ved udførelse af stikledninger og jordledninger af PE og PVC/CPE skal følgende normer følges:

- DIF-norm (DS 443) for gasledninger af PE i jord

- DIF-norm (DS 444) for gasledninger af PVC/CPE i jord

3.2.2. Stikledninger og ledninger i jord

3.2.2.1. Rørkvalitet

Som rørkvalitet kan anvendes følgende:

Stålrør

Middelsvære svejste eller sømløse gevindrør efter DS 540 (kat. nr. 02 1001 og 02 1002).

Svære svejste eller sømløse gevindrør efter DS 541 (kat. nr. 02 1005 og 021006).

Gasleverandøren kan kræve rør med værkscertifikat for materialekvalitet. Angående dokumentation for svejsbarheden, se pkt. 3.2.2.2. a

Rør af duktilt støbejern

Rør efter DIN 28600 og DIN 28610, DIN 28614 samt rør med skruemuffe eller boltmuffe (kat. nr. 10114 og 10116).

Kobberrør

Plastbelagte kobberrør med materialeegenskaber efter DIN 1786 eller DS 2110 (kat. nr. 04 0200, 04 0201, 04 0204, 04 0206).

Gasleverandørens tilladelse skal indhentes ved gas fra 1. gasfamilie undtagen F-gas/luft-blandinger.

Plastrør

Polyethylenrør efter DS 2131.2.

Rør af PVC/CPE efter DS 2139 efter indhentet tilladelse fra gasleverandøren, der kan tillade anvendelse af rørene op til maksimalt tilladeligt driftstryk 1 bar.

Anvendelse af rør af en anden kvalitet må kun finde sted efter godkendelse fra DGP.

3.2.2.2. Rørsamlinger

Som rørsamlinger i jord kan anvendes følgende:

a) Rør med driftstryk op til 4 bar

Stålrør

- samling ved svejsning.

Gasleverandøren skal stille krav om dokumentation for svejsbarheden af rørene og kan kræve anvendelse af svejsere med certifikat efter DS 322,

- trækfast kompressionssamling ved samling med andet materiale, idet der anvendes godkendte kompressionsfittings,

- flangesamling med svejseflanger, hvor samlingen udføres med egnet gasbestandigt pakningsmateriale.

Rør af duktilt støbejern

- flangesamling med korrosionsbestandige bolte.

Kobberrør

- Kapillarloddefittings ved lodning med sølvlod med mindst 45 pct. sølv (L-Ag 55 Sn og L-Ag 45 Sn) og flussmiddel efter DIN 8511 (F-SH1).

- trækfast kompressionssamling ved samling med andet materiale, idet der skal anvendes godkendte kompressionsfittings.

Plastrør (PE-rør)

- samling ved svejsning, udført af svejsere med certifikat efter pkt. 3.1.2.3 jfr. bilag 4A, og ved anvendelse af formstykker efter DS 2131.2.

- trækfaste kompressionssamlinger ved samling med andet materiale, idet der skal anvendes godkendte kompressionsfittings.

b) Rør med driftstryk op til 100 mbar

Udover, hvad der er anført under a), kan anvendes:

Stålrør

Ved gevindrør og for 1. og 2. gasfamilie kan anvendes:

1. Blødstøbt eller smedet fitting (dog ikke langgevind), hvor samlingen udføres med hørpakgarn og gasbestandig, ikke hærdende paksalve, PTFE-tape eller tilsvarende.

2. Koblinger med gasbestandige gummitætningsringe.

Ved glatte rør og for 1. og 2. gasmilie kan anvendes koblinger med gasbestandige gummitætningsringe.

Rør af duktilt støbejern

Samling med skruemuffe eller boltmuffe med specielle gasbestandige tætningsringe.

Plastrør

Samling af PVC/CPE-rør skal udføres med elastisk gasbestandig tætningsring eller ved limning. Der henvises til DIF-norm DS 444 for gasledninger af PVC/CPE i jord.

c) Anvendelse af rørsamling af anden type end nævnt under a) og b) må kun finde sted efter godkendelse fra DGP.

Anvendelse af de under b) nævnte typer af rørsamlinger ved højere driftstryk end 100 mbar må ligeledes kun ske med DGP's godkendelse.

3.2.2.3. Stikledningers forbindelse med hovedledning

Stikledningers forbindelse til hovedledning må først finde sted efter forudgående godkendelse fra gasleverandøren og kan udføres

- ved et i hovedledningen indbygget T-stykke,

- ved en på hovedledningen anbragt svejst eller slagloddet studs,

- ved anboringsbøjle,

- ved PE-rør anboringsformstykker i henhold til DS 2131.2,

- ved PVC/CPE-rør godkendte tilslutningsstykker.

Ved hovedledninger af gråt støbejern kan anvendes direkte iskruning ved anboring indtil 1/4 af hovedledningens diameter, dog kun for rør med driftstryk op til 100 mbar.

3.2.2.4. Korrosionsbeskyttelse

Stik- og jordledninger af stål, duktilt støbejern og kobber skal korrosionsbeskyttes i henhold til følgende specifikationer:

a) Stålrør

1. Ved bevikling med

- bind på bitumen- eller kultjærebasis, eventuelt med forstærkning af glasfiber eller lignende,

- bind, imprægneret med mineraloliefedt eller blødgjort kunst- eller naturharpiks på bund af glasfiber eller lignende,

- selvklæbende bind af PVC eller PE.

Der må kun anvendes bind, der er godkendt af gasleverandøren. Bevikling skal ske på den af fabrikanten foreskrevne måde, idet bindet skal vikles stramt om det tørre, rensede rør med mindst 50 pct. overlapning.

2. Ved anvendelse af rør med fabrikspålagte plastlag.

I dette tilfælde kan der anvendes plastkrympemuffer over samlingerne.

3. Ved anvendelse af andet af DGP godkendt korrosionsbeskyttende materiale.

b) Duktilt støbejern

Ved udvendig beskyttelse med bitumen eller anden af DGP godkendt metode.

c) Kobberrør

Ved anvendelse af rør med fabrikspålagte plastlag, eller andet af DGP godkendt korrosionsbeskyttende materiale.

Samlinger og fittings beskyttes med tilsvarende materiaie.

3.2.2.5. Katodisk beskyttelse

a) Stik- og jordledninger af stål skal tilsluttes et katodisk beskyttelsesanlæg inden 1 år efter nedlægningen, jævnfør dog pkt. c).

b) Det katodiske beskyttelsesanlæg skal opfylde de tekniske krav, angivet i de til enhver tid gældende »Regler for etablering og drift af anlæg til katodisk beskyttelse«, udgivet af korrosionsudvalget.

c) Kravet om katodisk beskyttelse for midlertidige stikledninger og stikledninger, som tilsluttes eksisterende hovedledninger, kan fraviges når nedlægningen sker i ikke korroderende jordbund og når stikledningen er omfattet af gasleverandørens systematiske kontrolprogram.

3.2.2.6. Elektrisk isolering

a) Stål- eller kobberrør, der er nedlagt i jord, må ikke have elektrisk ledende forbindelse til andre metalliske konstruktioner som f.eks. betonarmering, kabler eller jordspyd.

b) Elektriske isoleringsstykker skal anvendes i fornødent omfang til forebyggelse af galvaniske tæringer.

c) Husinstallationen skal under alle forhold isoleres elektrisk fra en metallisk stikledning, jævnfør pkt. 3.2.3.8.

3.2.2.7. Ledningsføring

a) Stik- og jordledninger skal føres ad kortest mulig og mest hensigtsmæssig vej med så få samlinger som muligt.

b) Stikledningen skal kunne lokaliseres, eksempelvis ved anvendelse af sporekabler.

c) Stikledningen skal i hele sin længde være tilgængelig for opgravning.

3.2.2.8. Afstande

a) Stik- og jordledninger skal lægges i en sådan afstand fra andre anlæg under jorden, at skadelige påvirkninger ikke kan forventes.

b) Minimumsafstanden skal være 0,3 m, medmindre der findes supplerende sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. beskyttelsesrør.

c) Afstanden til parallelt løbende kloakledninger, kabelkanaler, fjernvarmekanaler samt bygningsfundamenter o. lign. skal være mindst 1 m.

For gasledninger af plast skal afstanden til parallelt løbende fjernvarmeledninger være mindst 2 m.

d) Ved krydsning mellem stikledninger af PE-rør og fjernvarmekanaler, skal afstanden være mindst 1 m, idet denne afstand dog kan nedsættes til 0,3 m ved brug af supplerende sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. beskyttelsesrør.

e) Afstanden til bygningers lyskasser og kældernedgange skal være mindst 0,5m.

3.2.2.9. Nedlægning

Nedlægning af stik- og jordledninger skal planlægges i nært samarbejde med gasleverandøren. Nedlægning kan foregå på følgende måde:

a) Ved opgravning

Nedlægning af stik- og jordledninger må først finde sted, når alt grovere planeringsarbejde på pladsen er udført. Bunden i den til gasledningen gravede rende skal være stabil, så sætninger undgås.

Tilfyldning må kun ske med tilladelse fra gasleverandøren efter godkendelse af tæthedsprøven og af rørets overfladebeskyttelse.

Omkring røret skal der i en afstand af mindst 0,1 m være rent sand, grus eller kemisk neutralt, stenfrit materiale.

1 en afstand af 0,3 - 0,4 m over jordledninger skal der anbringes et ca. 40 mm bredt gult advarselsbånd af stabilt materiale til markering af gasledningen.

For gasledninger af PE og PVC/CPE henvises i øvrigt til gældende DIF-normer, jævnfør pkt. 3.2.1.

b) Ved anvendelse af jordfortrængningsudstyr

Anvendelse af jordfortrængningsudstyr til gennemføring af stikledninger er betinget af gasleverandørens tilladelse og kontrol af arbejdets udførelse, og af at følgende vilkår opfyldes:

- krydsninger med kabler for el-, telefon- og antenneanlæg, samt krydsninger med fjernvarmeledninger skal altid frigraves inden gennempresning eller gennemboring,

- hvor den beregnede afstand (på grundlag af sondering) til kloak- og vandledninger er mindre end 0,5 m, skal krydsningspunktet frigraves,

- stikledningen skal kunne lokaliseres, eksempelvis med sporekabeI med tilhørende kontaktsteder over terræn.

c) Gennemføring af gasledninger gennem eksisterende rørkonstruktioner kræver tilladelse fra gasleverandøren.

3.2.2.10. Jorddækning

a) Stik- og jordledningers jorddækning skal være mindst 0,6 m.

Gasleverandøren kan dog kræve større jorddækning.

b) Mindre jorddækning kan tillades på steder, hvor der ikke kan forventes opgravningsarbejder, under forudsætning af, at der udføres supplerende sikkerhedsforanstaltninger imod ydre mekaniske påvirkninger (til eksempel beskyttelsesrør eller fliselag).

c) På lokaliteter, hvor der kan forekomme tung trafik, hyppigt opgravningsarbejde, dybdepløjning eller nedramning af hegnspæle, skal der vælges større jorddækning og anvendelse af supplerende sikkerhedsforanstaltninger for eksempel:

- omstøbning af gasledningen,

- anvendelse af beskyttelsesrør,

- anvendelse af beskyttende fliselag.

3.2.2.11. Fald

Stik- og jordledninger til anvendelse med fugtig gas fra 1. gasfamilie skal normalt lægges med et fald på mindst 5 o/oo mod hovedledning.

Er der undtagelsesvis fald mod ejendommen, skal der være mulighed for aftapning - eventuelt ved anbringelse af en vandsamler.

3.2.3. Gasledningers indføring i bygninger.

3.2.3.1. Generelt

a) Under hensyntagen til, at det maksimale gastryk i bygninger er begrænset til 100 mbar jævnfør pkt. 3.2.4.1 vil udformningen af gasledningers indføring i bygninger være afhængig af stikledningens maksimale driftstryk og af placering af eventuelle husregulatorer.

Gasledningers indføring i bygninger skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 3.2.3.2. - 3.2.3.6.

Anvendelse af andre principper eller andre materialer skal godkendes af DGP.

b) Gasledningers indføring i bygninger under terræn skal markeres med et af gasleverandøren godkendt tydeligt og bestandigt mærkeskilt, som anbringes på husmuren lodret over indføringen, mindst 20 cm over terræn.

c) Murgennemføring af gasledninger af stål eller kobber skal udføres i henhold til nedenstående fig. 4, idet rørene skal være korrosionsbeskyttet i henhold til pkt. 3.2.2.4. Beskyttelsesrøret skal indbygges tæt i muren og kan være af slagfast PVC, eksempelvis PVC/CPE eller galvaniseret stål. Rummet mellem beskyttelsesrør og gasledning skal beskyttes imod indsivning af vand.

Murgennemføringer efter andre principper skal godkendes af DGP.

1. Gasrør. Korrosionsbeskyttet stålrør eller plastbelagt kobberrør.

2. Beskyttelsesrør. F.eks. galvaniseret stålrør eller PVC-rør.

3. Støbemasse.

4. Tæt, bestandig og elastisk lukning.

5. Eventuel udfyldning med isolerende materiale eller lignende.

Fig. 4.

3.2.3.2. Stikledninger med driftstryk op til 4 bar

Indføring over terræn

a) Stål- eller kobberrør (nedenstående fig. 5)

Til og med murgennemføringen skal rørene være korrosionsbeskyttet i henhold til pkt. 3.2.2.4.

Overgang fra stikledninger af plastrør til stål- eller kobberrør i jord skal udføres ved godkendt overgangsfitting i en afstand af mindst 1 m fra bygning.

1. Stålrør med bevikling eller plastbelagt

kobberrør.

2. Murgennemføring.

3. Eventuel anode ved stålrør.

4. Eventuelt overgangsstykke PE/stålrør.

5. Regulatortab.

Fig.5

b) PE-rør (nedenstående fig. 6)

Stikledninger af PE kan føres helt frem til regulatorskab (anbragt på husmur) når PE-ledningen føres i beskyttelsesrør af stål.

Beskyttelsesrørets krumningsradius skal være mindst 25 gange PE-rørets diameter, og beskyttelsesrøret skal afgrates inden montering.

PE-røret skal være uden samlinger og omgivet af beskyttelsesrøret til en afstand af mindst 1 m fra bygning.

1. PE-rør

2. Murgennemføring

3. Beskyttelsesrør af galvaniseret stål

4. Eventuel gummibøsning eller afgratning af beskyttelsesrør.

5. Regulatorskab.

6. Bøsning med gastæt overgang PE/stålrør.

Fig 6

3.2.3.3. Stikledninger med driftstryk op til 4 bar

Indføring under terræn

Selve stikledningens opføring i regulatorskab skal udføres som angivet i pkt.3.2.3.2.

Indføring af gasledning i kælder må kun finde sted i kældre med rumhøjde større end 1,8 m.

Indføring fra regulatorskab af gasledning (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar) i kældre under terræn skal udføres af stål- eller kobberrør, som er korrosionsbeskyttet til og med murgennemføringen i henhold til pkt. 3.2.2.4 jævnfør fig. 7 og fig. 8.

1. PE-rør (driftstryk mindre end eller lig med 4 bar).

2. Murgennemføring.

3. Beskyttelsesrør af galvaniseret stål.

4. Evt. gummibøsning eller afgratning af beskyttelsesrør.

5. Regulatorskab.

6. Bøsning med gastæt overgang PE/stål.

7. Stålrør med bevikling eller plastbelagt kobberrør. (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

Fig 7

1. Stålrør med bevikling eller plastbelagte kobberrør. (driftstryk mindre end eller lig med 4 bar).

2. Murgennemføring.

4. Evt. overgangsstykke (PE-rør).

5. Regulatorskab.

6. Stålrør med bevikling eller plastbelagt kobberrør. (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

Fig.8.

Min.1m

3.2.3.4. Stikledning med driftstryk op til 100 mbar indføring over terræn

Indføring af gasledning af stål- eller kobberrør eller PE-rør skal udføres som angivet i pkt. 3.2.3.2.

Hovedhanen bør ved denne indføringsmetode placeres udenfor husmuren i aflåseligt skab jævnfør fig. 9 og fig. 10.

(Evt. husregulator kan anbringes i samme skab).

1. PE-rør (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

2. Murgennemføring.

3. Beskyttelsesrør af galvaniseret stål.

4. Evt. gummibøsning eller afgratning af beskyttelsesrør.

5. Skab for hovedhane.

6. Bøsning med gastæt overgang PE/stål.

Fig. 9.

1. Stålrør med bevikling eller plastbelagt kobberrør (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

2. Murgennemføring.

3. Evt. anode ved stålrør.

4. Evt. overgangsstykke PE-stålrør

5. Skab for hovedhane.

Fig.10.

3.2.3.5. Stikledninger med driftstryk op til 100 mbar

Indføring under terræn i bygninger med kælder

Indføring af gasledning i kælder må kun finde sted i kældre med rumhøjde større end 1,8 m.

Ud over de metoder for indføring af gasledning under terræn, som er beskrevet i pkt. 3.2.3.3 kan følgende metoder anvendes:

a) Stål- og kobberrør (nedenstående fig. 11)

Til og med murgennemføringen skal rørene være korrosionsbeskyttet i henhold til pkt. 3.2.2.4.

Overgang fra stikledning af plastrør til stål- eller kobberrør skal udføres med godkendt overgangsfitting til en afstand af mindst 1 m fra bygning.

1. Stålrør med bevikling eller plastbelagt kobberrør. (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

2. Murgennemføring.

3. Eventuel anode ved stålrør.

4. Eventuelt overgangsstykke PE/stålrør.

Fig.11.

b) PE-rør (nedenstående fig. 12)

Indføringen skal udføres i overensstemmelse med nedenstående fig. 12, idet beskyttelsesrøret skal udføres af galvaniseret stålrør og skal afsluttes i kælder ved et overgangsstykke på en sådan måde, at mellemrummet mellem PE-røret og beskyttelsesrøret er gastæt afspærret fra kælderrummet. Dette overgangsstykke skal godkendes af DGP.

Beskyttelsesrøret skal indbygges tæt i muren.

1. PE-rør (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

2. Beskyttelsesrør af galvaniseret stål.

3. Bøsning med gastæt overgang PE/stålrør.

4. Evt. gummibøsning eller afgratning af beskyttelsesrør.

Fig.12.

3.2.3.6. Stikledning med driftstryk op til 100 mbar

Indføring under terræn i bygninger uden kælder

Ved indføring af stikledning under terræn i bygning uden kælder eller i bygninger, hvor kælderens rumhøjde er under 1,8 m, skal stikledningen omgives af et beskyttelsesrør og føres op gennem gulv så tæt som muligt ved ydermur som angivet nedenfor:

a) Stål- eller kobberrør (nedenstående fig. 13)

Indføringen skal udføres som vist på nedenstående fig. 13, idet man skal anvende et beskyttelsesrør af eksempelvis PVC/CPE eller galvaniseret stål.

Der må ikke findes samlinger på den del af gasrøret, der ligger i beskyttelsesrøret.

1. Stålrør med bevikling eller plastbelagt kobberrør (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

2. Beskyttelsesrør af PVC eller stål.

3. Bøsning med gastæt overgang.

4. Evt. anode ved stålrør.

5. Evt. overgangsstykke PE/stålrør

6. Evt. gummibøsning eller afgratning af beskyttelsesrør.

7. Tilstøbning.

b) PE-rør (nedenstående fig. 14)

Indføring med PE-rør skal udføres i overensstemmelse med nedenstående fig. 14, idet man skal anvende et beskyttelsesrør af galvaniseret stålrør, hvis krumningsradius mindst skal være 25 gange PE-rørets diameter.

PE-røret skal være uden samlinger og omgivet af beskyttelsesrøret til en afstand af mindst 1 m fra bygning.

Beskyttelsesrørets afslutning over gulv skal udføres ved et overgangsstykke på en sådan måde, at mellemrummet mellem gasrøret og beskyttelsesrøret er gastæt afspærret fra rummet i bygningen.

Dette overgangsstykke skal godkendes af DGP.

1. PE-rør (driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar).

2. Beskyttelsesrør af galvaniseret stål.

3. Bøsning med gastæt overgang PE/stålrør.

4. Gummibøsning eller afgratning af beskyttelsesrør.

5. Tilstøbning.

3.2.3.7. Hovedhane

a) Ved stikledninger med et maksimalt tilladeligt driftstryk mellem 100 mbar og 4 bar, skal der udenfor huset anbringes en hovedhane i et aflåseligt skab, eventuelt i form af det under pkt. 3.2.4.3. nævnte regulatorskab.

b) Ved stikledninger med et maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 100 mbar, og som indføres gennem ydermur over terræn jævnfør pkt. 3.2.3.4 skal der før eventuelle husregulatorer anbringes en hovedhane enten

- som jordhane på stikledningen eller

- udvendig på ydermur eller

- umiddelbart efter murgennemføringen

c) Ved stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk på mindre end eller lig 100 mbar, og som indføres enten gennem ydermur i kælder eller, hvor kælder ikke findes, gennem fundament og terrændæk, skal der anbringes en hovedhane umiddelbart efter murgennemføringen eller opføringen over gulv, men efter eventuelt rensetee.

d) Hovedhanen skal anbringes på et i relation til bygningens adgangsveje let tilgængeligt sted.

e) Hovedhanen må ikke anbringes i kældre med rumhøjde under 1,8 m.

f) Hovedhanen må ikke anbringes i rum, der tjener som oplag for brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer.

g) Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan gasleverandøren kræve, at der monteres en jordhane. Denne hane skal markeres efter aftale med den stedlige brandmyndighed.

3.2.3.8. Isoleringsstykke

a) I nærheden af husindføringen før eller umiddelbart efter hovedhanen, skal der i stikledninger af stål eller kobber indbygges et isoleringsstykke.

b) Isoleringsstykket skal være godkendt af DGP og kan være udført med flange eller gevindsamling.

3.2.3.9. Filter

a) Før husregulator skal der indbygges et filter med maskevidde mellem 0,1-0,2 mm.

b) Filteret skal være godkendt af DGP og kan være indbygget i regulatorens tilgangsstuds.

3.2.3.10. Rensetee

Ved gas af 1. eller 2. gasfamilie kan gasleverandøren kræve, at der monteres et rensetee umiddelbart efter murgennemføringen.

3.2.4. Regulerings- og sikkerhedsindretninger

3.2.4.1. Tilladt tryk i gasinstaliationen i bygninger

a) I beboelsesbygninger, herunder een- og tofamiliehuse, skoler, hospitaler o. lign. må der ikke indføres højere gastryk end 100 mbar.

b) Husregulatorer med et fortryk mellem 100 mbar og 4 bar skal ved beboelsesbygninger, skoler, hospitaler o. lign. være anbragt umiddelbart før indføring af gasledning i dertil indrettet regulatorskab, jævnfør pkt. 3.2.4.3.

Hus- eller målerregulator med et fortryk op til 100 mbar tillades installeret indendørs.

c) Uanset bestemmelserne i a) og b) er det på særlige vilkår tilladt at indføre F-gas mellemtryk op til 2,0 bar i skoler, hospitaler o. lign, hvor det er nødvendigt for anvendelsen af de gasforbrugende apparater.

Der henvises til installationsforskrifter på området, angivet i Gasreglementets afsnit B.

d) Ved indføring af gas til industrielle formål eller som opvarmning i landbrug eller industri er det tilladt at indføre højere gastryk end det i a) og b) angivne.

Der henvises til installationsforskrifter på området, angivet i Gasreglementets afsnit B.

3.2.4.2. Beskyttelse imod utilsigtet overtryk

a) Ved anvendelse af en husregulator skal der forefindes en trykbegrænsende anordning, der sikrer imod et for højt installationstryk.

En sådan sikkerhedsanordning kan bestå af

- en sikkerhedsafspærringsventil eller

- en overvågningsregulator eller

- en trykaflastende sikkerhedsventil.

Den trykbegrænsende anordning kan være bygget sammen med husregulatoren.

b) Husregulatorer og målerregulatorer med et maksimalt fortryk på 100 mbar tillades installeret uden sikkerhedsanordning.

c) Flaskegasinstallationer, bestående af F-gas flaske med max. fyldning indtil 13 kg, påmonteret trykregulator med kapacitet på maksimalt 3 kg F-gas pr. time, er undtaget fra kravet om sikkerhedsanordning.

d) Valg af sikkerhedsanordning og fastsættelse af anordningens kapacitet skal bestemmes ud fra følgende:

1. Hvis det højst tilladelige driftstryk i stikledningen er mellem 100 mbar og 4 bar, må afgangstrykket efter regulator ikke kunne overstige det højst tilladelige installationstryk + 100 mbar. Den trykbegrænsende anordning skal normalt indstilles således, at aktiveringstrykket ligger indenfor de i nedenstående tabel 15 viste tolerancer.

2. Ved F-gas trykregulator med nominelt afgangstryk 30 mbar til direkte montering på gasflaske skal den trykbegrænsende anordning træde i funktion ved et afgangstryk mellem 100 og 200 mbar.

Tabel 15

Aktiveringstryk Nominelt Variation i for 1. over- Gaskvalitet tilslutningstryk tilslutningstryk trykssikring 1. gasfamilie 8 mbar 6-15 mbar 30-50 mbar 2. gasfamilie 18 mbar 15-23 mbar 45-60 mbar 3. gasfamilie 30 mbar 25-35 mbar 55-70 mbar

3.2.4.3. Regulatorskab og afblæningsledninger

a) Husregulatorer, der i henhold til pkt. 3.2.4.1. skal placeres før gasledningens indføring, skal anbringes på ydermur i dertil konstrueret regulatorskab.

Skabet skal mindst have en vandret afstand på 0,2 m og en lodret afstand på 1 m fra oplukkelige vinduer, døre og andre åbninger (fig. 16). Anden placering af regulatorskabet end på ydermuren skal godkendes af DGP.

b) Regulatorskabet må kun indeholde de for gasinstallationen nødvendige komponenter og skal være konstrueret af stål- eller aluminiumplade, armeret glasfiber eller lignende materiale, modstandsdygtigt imod vejrliget og ydre mekaniske påvirkninger.

c) Regulatorskabet skal være ventileret med en uafspærrelig ventilationsåbning på mindst 10 cm2, fordelt mellem skabets top og bund og sikret med net med maskevidde mellem 1 og 2 cm eller gæller med tilsvarende spaltestørrelse.

d) Regulatorskabet skal være aflåseligt.

e) Ved sikkerhedsventiler, der er konstrueret til at aflaste en begrænset lækgasmængde i forbindelse med en hurtiglukkeventil, kræves ingen afblæsningsledning.

f) Afblæsningsledninger fra sikkerhedsventiler, der tjener som første overtrykssikring, og som er konstrueret til at aflaste den maksimale gasmængde, skal i rørsystem føres op over tagryg.

Ved fristående anlæg skal afblæsningsledningen føres minimum 2 m over terræn.

Afblæsningsledningens åbning skal placeres på en sådan måde, at aktivering af ventilen ikke medfører risiko for antændelse eller anden skade.

g) Regulatorskabets konstruktion, indretning og placering skal godkendes af gasleverandøren.

Regulatorskab

Fig. 16

3.2.5. Husledninger

3.2.5.1. Rørkvalitet

Som rørkvaliteter til husledninger kan anvendes følgende:

a) Stålrør

I henhold til følgende specifikationer:

- DS 520 glatte, sømløse stålrør (kat. nr. 02 2023)

- glatte el-modstandssvejste stålrør (kat. nr. 02 2125)

- DS 540 middelsvære gevindrør

sorte, svejste (kat. nr. 02 1001)

sorte, sømløse (kat. nr. 02 1 002)

galvaniserede, svejste (kat. nr. 02 1 003) galvaniserede, sømløse (kat. nr. 03 1004)

- DS 541 svære gevindrør

sorte, svejste (kat. nr. 02 1005)

sorte, sømløse (kat. nr. 02 1006)

galvaniserede, sømløse (kat. nr. 02 1008)

- industrirør

halvblanke, modstandssvejste (kat. nr. 02 6100)

glødede, sømløse (kat. nr. 02 6150)

blanke, sømløse (kat. nr. 02 6155)

- plastbelagte stålrør (kat. nr. 03 0344)

b) Kobberrør

1 henhold til følgende specifikationer:

- DS 2110 kobberrør (kat. nr. 04 0102) (kat. nr. 04 0104) (kat. nr. 04 0200) (kat. nr. 04 0201) (kat. nr. 04 0204) (kat. nr. 04 0206)

Gasleverandørens tilladelse skal indhentes ved anvendelse til gas fra 1. gasfamilie.

c) Rør af anden kvalitet i husledninger må kun anvendes efter godkendelse af DGP.

3.2.5.2. Rørsamlinger

Som rørsamling i husledninger kan anvendes følgende:

(se endvidere bestemmelserne for ledningsføring under pkt. 3.2.5.3. c) og d)).

a) Stålrør

Rør efter DS 540 og DS 541 kan samles ved

- blødstøbt eller smedet gevindfitting (dog ikke langgevind), hvor samlingen udføres med hørpakgarn og gasbestandigt, ikke hærdende paksalve, PTFE-tape eller tilsvarende,

- unioner med konisk anlægsflade (metal mod metal),

- gevindflanger, hvor flangesamlingen udføres med egnet, gasbestandigt materiale,

- svejsning, (galvaniserede rør må dog aldrig forsøges svejst),

- koblinger, godkendt af DGP.

Industrirør og plastbelagte stålrør kan samles ved

- koblinger, godkendt af DGP,

- kapillarloddefittings af stål eller metal ved lodning med sølvlod med mindst 45 pct. sølv (L-Ag 55 Sn og L-Ag 45 Sn og flussmiddel efter DIN 8511),

- kompressionsfittings, herunder skærerings fittings,

- svejsning.

b) Kobberrør

- kapillarloddefittings ved lodning med sølvlod med mindst 45 pct. sølv. (L-Ag 55 Sn og L-Ag 45 Sn) og flussmiddel efter DIN 8511 (F-SHl),

- udkravningsfittings,

- kompressionsfittings med metallisk tætning og støttebøsning ved bløde rør.

c) Rørsamlinger af anden type i husledninger må kun anvendes efter godkendelse af DGP.

3.2.5.3. Ledningsføring

a) De til enhver tid gældende bestemmelser i Bygningsreglementet om almene krav ved installationer m.m. skal overholdes.

b) Ledninger skal føres ad kortest mulig og mest hensigtsmæssig vej.

c) Ledninger bør lægges uden overflødige samlinger.

d) Synlige ledninger skal lægges efter rette linier, lodretgående ledninger skal være i lod, og tværgående ledninger skal lægges vandret.

Ved oplægning af fritliggende ledninger langs væg eller under loft skal anvendes rørbærere, således at ledningen sikres en passende afstand fra væg eller loft.

Ledningerne kan dog tillades anbragt imod mur eller væg under forudsætning af, at der anvendes galvaniserede rør og fittings eller plastbelagte kobberrør og ledningen fastgøres med rørbøjler.

e) Ledninger kan som vist i fig. 17,

- føres som synlige ledninger,

- indstøbes i væg eller gulv,

- anbringes i dertil indrettet kanal.

Fig. 17.

f) Indstøbte ledninger lægges så vidt muligt i een længde. Nødvendige samlinger for stålrør skal udføres ved svejsning, for kobberrør ved kapillarlodning.

Afgreninger er ikke tilladt.

lndstøbning må kun foretages med sand og cement, og ledningerne skal være korrosionsbeskyttet med PE-kappe eller PE-bind.

Det er ikke tilladt at indstøbe ledninger i skorstensvanger.

g) Ledninger, anbragt i kanal eller utilgængelige hulrum, skal for stålrørs vedkommende have svejste samlinger og for kobberrørs vedkommende kapillarloddesamlinger.

h) Hvor ledninger lægges i bygninger, der er forsynet med dilatationsfuger, skal der drages omsorg for, at fugens udvidelse og sammentrækning ikke påvirker ledningen.

i) Det er ikke tilladt at føre ledninger gennem sikringsrum og beskyttelsesrum eller gennem skorstene, ventilationskanaler, affaldsskakter eller lignende.

j) Ledninger må ikke anvendes som bærende bygningselementer og skal lægges således, at de ikke udsættes for fugtighed.

k) Ved ledningsføring gennem etageadskillelse af beton eller træ skal anvendes bøsningsrør anbragt på en sådan måde, at der over gulvet kan fastspændes en roset og skabes tæthed ved elastisk pakning.

l) Ved indføring af ledninger til selvstændige brandsektioner, eksempelvis trapperum, skal passagen gennem væggen tætnes, svarende til bygningsdelens brandmodstandsevne.

Der henvises til Bygningsreglementets bestemmelser.

3.2.5.4. Ledningsbeskyttelse

a) Ubehandlede stålrør og fittings skal beskyttes med rustbeskyttende maling.

Galvaniserede rør og fittings samt kobberrør og fittings kræver ingen særlig beskyttelse.

b) Ledninger i fugtige, utilgængelige eller uventilerede rum skal beskyttes på en af følgende måder:

- som korrosionsbeskyttelse for ledninger i jord i henhold til pkt. 3.2.2.4.

- ved indstøbning i asfalt

- ved anvendelse af beskyttelsesrør, hvor mellemrummet er udfyldt med neutralt materiale.

c) Ledninger, der kan udsættes for så lave temperaturer, at der er risiko for kondensering af gassen, skal varmeisoleres i fornødent omfang.

3.2.6. Afspærringsindretninger, gasmåler og målerregulator

3.2.6.1. Afspærringsindretninger

a) Hvor der i en gasinstallation er flere stammer, skal hver stamme kunne afspærres.

b) Foran hver gasmåler skal der anbringes en målerhane undtagen i det tilfælde, hvor gasmåleren befinder sig i samme rum som hovedhanen.

Målerhanen skal være let tilgængelig.

c) Når flere gasmålere anbringes parallelt på samme installation, skal hver gasmåler forsynes med en målerhane foran gasmåleren samt en hane eller ventil efter hver måler.

Hvis en måler monteres med omløb, skal der være 2 målerhaner, en ved indgang og en ved udgang, samt en plomberbar hane i omløbet.

d) Såfremt gasmåleren i et etagehus anbringes uden for selve lejligheden, skal der anbringes en stophane i lejligheden.

e) I enhver installation skal der være mulighed for at udføre en tæthedsprøve (se pkt. 4.2.5.1.) enten gennem en trykstuds eller gennem en gashane eller ventil.

En evt. trykstuds bør anbringes nær gasmåleren.

3.2.6.2. Gasmåler

a) Gasmålere skal være godkendt af gasleverandøren.

b) Gasmålere skal være udført af holdbare materialer, som er modstandsdygtige og tilstrækkelig korrosionsbestandige overfor de anvendte gasser og deres kondensater. Målere, som er E-mærkede i henhold til gældende EF-bestemmelser om mærkning af volumengasmålere, anses for at opfylde ovennævnte krav.

c) Gasmålere skal placeres i let tilgængelige rum.

De må ikke anbringes i:

- rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker og letantændelige stoffer.

- trapperum, tilhørende forrum eller flugtveje i bygninger med to beboelseslejligheder eller derover.

- toilet- og baderum.

Gasmålere må kun efter aftale med gasleverandøren anbringes i beboelsesrum.

d) Gasmålere skal anbringes på en sådan måde, at de er beskyttet imod beskadigelse, og at de let kan aflæses og udskiftes.

De må ikke monteres på skorstensvanger eller ventilationskanaler.

Gasmåleren kan efter aftale med gasleverandøren anbringes i et skab. Skabet skal være ventileret og være af en sådan størrelse, at måleren nemt kan nedtages.

e) Placering af gasmålere i udendørs skabe, eventuelt i forbindelse med regulator og afspærringsindretning, skal udføres efter gasleverandørens anvisninger.

f) Gasmålere skal opsættes spændingsfrit og i lod og der skal drages omsorg for, at måleren er forsvarligt understøttet.

3.2.6.3. Målerregulator

a) Type og art af målerregulator skal ud over DG-godkendelsen være tilladt af gasleverandøren.

b) Eventuelle udluftningsrør fra trykbegrænsende anordninger ved målerregulator skal føres til det fri.

3.2.6.4. Automatiske omskiftere og trykregulatorer til flaskegas

a) Automatiske omskiftere og trykregulatorer til flaskegas skal være DG-godkendte til formålet.

b) Ved sædvanlige husholdningsanlæg til flaskegas skal trykregulatoren være en lavtryksregulator med nominelt afgangstryk på 30 mbar.

c) Mellemtryksregulatorer til flaskegas, der forsyner F-gas mellemtryksapparater, skal have et nominelt afgangstryk på mellem 0,5 og 2 bar.

3.2.7. Dimensionering af ledninger

3.2.7.1. Omfang

Gasreglementets dimensioneringsregler gælder primært for gasledninger med maksimalt driftstryk 35 mbar fra hovedledning eller fra en eventuel hus- eller målerregulator frem til forbrugsapparaterne.

Ved stikledninger og husledninger med driftstryk over 35 mbar findes supplerende bestemmelser under punkterne 3.2.7.3. b) og 3.2.7.5. b) samt i bilag 6A.

3.2.7.2. Grundlag for dimensionering

Det grundlæggende krav for dimensioneringen af gasledninger er, at de gasforbrugende apparater under alle driftsforhold skal sikres et tilslutningstryk inden for de i tabel 3, angivne rammer for henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie.

Ledningernes dimension afhænger af følgende forhold:

- det tilladelige tryktab i installationen

- gasføringen

- gassens egenskaber (specielt dens massefylde)

- ledningens længde

- enkelt-modstande (fittings og armaturer)

- rørmaterialet

- højdeforskellen mellem ledningens begyndelses- og slutpunkt.

3.2.7.3. Tilladt tryktab

a) Gasinstallationer uden hus- eller målerregulator

Det tilladelige tryktab i installationen er 2,5 mbar, regnet fra stikledningens anboring på hovedledning til de gasforbrugende apparaters tilslutning.

Heraf må tryktabet i stikledning + fordelingsledning ikke overstige 0,5 mbar, med mindre anden aftale med gasleverandøren foreligger.

b) Gasinstallationer med hus- eller målerregulator

Stikledningen

Det tilladte tryk fra hovedledning frem til hus- eller målerregulator fastlægges af gasleverandøren ud fra hovedledningens driftstrykområde.

Normalt kan tryktabene angivet i tabel 18 accepteres.

Tabel 18

Driftstryk i Tryktab frem hovedledning til regulator 1-4 bar 0,4 bar 100 mbar-1 bar 50 mbar 35 mbar-100 mbar 5 mbar

Husinstallationen

Det tilladelige tryktab i installationen fra hus- eller målerregulator til de gasforbrugende apparaters tilslutning er 2,0 mbar.

I flerfamiliehuse med fælles husregulator må tryktabet i fordelingsledningerne ikke overstige 0,5 mbar medmindre anden aftale med gasleverandøren foreligger.

3.2.7.4. Gasføring

Gasføringen i en ledningsstrækning beregnes ud fra det samlede nominelle gasforbrug for de apparater, der forsynes gennem ledningsstrækningen, idet der multipliceres med den tilsvarende samtidighedsfaktor.

a) Det nominelle gasforbrug

I tabel 19 er anført de nominelle gasforbrug for nogle almindeligt forekommende husholdningsapparater. For andre typer apparater anvendes de af fabrikanten opgivne nominelle gasforbrug for den pågældende gaskvalitet.

Tabel 19 Nominelt gasforbrug for almindeligt forekommende apparater

Gasforbrugende Nominel 1. gas- 2. gas- 3. gas- apparat belastning familie familie familie Bygas Bu- Natur- Pro- F-gas F-gas tan/ gas pan/ (pro- (pro- Luft Luft pan) pan) kW m3/h m3/h m3/h m3/h kg/h m3/h Køleskab, 130, 250 l 0,4 0,08 0,05 0,04 0,03 0,03 0,01 Kogeblus, 2 A-brændere 4 0,8 0,5 0,4 0,3 0,3 0,2 Komfur, 2 A-brændere 2 B-brændere 1 ovn 13 2,7 1,8 1,3 0,8 1,0 0,5 Vandvarmer 5l 12 2,5 1,6 1,2 0,7 0,9 0,4 Vandvarmer 10l 24 4,9 3,3 2,3 1,4 1,8 0,9 Vandvarmer 13l 33 6,8 4,5 3,2 2,0 2,4 1,2 Vaskekedel 8 1,6 1,1 0,5 0,5 0,6 0,3 Vaskekedel/ maskine 10 2,1 1,4 1,0 0,6 0,7 0,4 Radiator ydelse: 3 kW 4 0,8 0,5 0,4 0,2 0,3 0,1 ydelse: 4 kW 5,3 1,1 0,7 0,5 0,3 0,4 0,2 ydelse: 5 kW 6,5 1,3 0,9 0,6 0,4 0,5 0,3 ydelse: 6 kW 7,8 1,6 1,1 0,8 0,5 0,6 0,3 ydelse: 7 kW 9,1 1,9 1,2 0,9 0,6 0,7 0,4 ydelse: 8 kW 10,4 2,1 1,4 1,1 0,7 0,8 0,4 ydelse:10 kW 13,3 2,7 1,8 1,3 0,8 1,0 0,5 Belysnings- legeme 0,6 0,1 0,1 0,06 0,06 0,04 0,02 Central- varmekedel ydelse: 10 kW 14 2,9 1,9 1,4 0,8 1,0 0,5 ydelse: 15 kW 21 4,3 2,9 2,0 1,2 1,5 0,8 ydelse: 20 kW 28 5,8 3,8 2,7 1,7 2,1 1,1 MJ/m3 17,6 26,6 39,9 61,2 101,8 kcal/m3n 4200 6400 9500 14600 24300 Gassens øvre brændværdi MJ/kg 49,4 kcal/kg 12000

b) Samtidighedsfaktor

Hos den enkelte forbruger fastsættes samtidighedsfaktoren til 1,0 for alle apparater.

Samtidighedsfaktoren K for stik- og/eller fordelingsledninger er angivet i tabel 20 ud fra antal tilsluttede lejligheder og arten af installerede apparater.

Tabel 20 Samtidighedsfaktor K

Lejligheder med gaskedler, Lejligheder med komfur centralgasvandvarmere gennemstrømningsvand- Antal eller gasblæseluftbrændere varmere og gasradiatorer lejligheder 1-2 1,0 1,0 3-5 0,8 0,8 6-10 0,8 0,6 11-15 0,8 0,5 15-20 0,8 0,4 20 0,8 0,3

c) Beregning af gasføringen

Gasføringen beregnes således ud fra følgende:

Forbrugsledning: 1,0 gange summen af de nominelle gasforbrug for de apparater, der forsynes gennem ledningen.

Stik- og fordelingsledning: K gange summen af det nominelle gasforbrug for de lejligheder, der forsynes gennem ledningen.

3.2.7.5. Tryktabsberegning

Tryktabet i en ledningsstrækning er sammensat af:

- tryktab i rørledningerne

- tryktab i enkeltmodstande (fittings og armaturer)

- trykændring på grund af højdeforskelle i installationen.

a) Praktisk dimensionering af husinstallationer

Ved normale husinstallationer med driftstryk op til 35 mbar kan anvendes følgende forenklede dimensioneringsmetode:

1. Tabellerne 21-24 med tilhørende kurver angiver de beregnede tryktab i mbar pr. m rør ved forskellige gasføringer for en række gængse rørdimensioner og for de almindeligt anvendte gaskvaliteter.

Tryktabene er beregnet ud fra rør med en ekstrem stor rørruhed (k = 0,5 mm), hvorfor følgende simplificeringer anses for realistiske.

2. Ved installationer, hvor der ikke er mere end 1 enkeltmodstand (fitting m.m.) pr. meter rør, kan man se bort fra tryktab i enkeltmodstande.

Er der unormalt mange enkeltmodstande i installationen anvendes tabel 25 til at finde de nødvendige tillæg til de opmålte ledningslængder.

Tabel 25 Ækvivalente rørlængder i m for bøjninger og fittings

lysningsdiameter i mm 10 15 20 25 32 40 50 typer af bøjninger Formindskelsesstykke 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 0,6 0,8 Etagebøjning 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 0,6 0,8 90 grader vinkel 0,3 0,5 0,6 1,0 1,4 1,9 2,5 45 grader vinkel 0,1 0,2 0,3 0,5 0,7 0,9 1,2 90 grader bøjning 0,1 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,7 45 grader bøjning 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,4 0,5 90 grader T-stykke: gennemgang 0 0 0 0 0 0 0 90 grader T-stykke: afbøjning 0,3 0,5 0,6 1,0 1,4 1,9 2,5 90 grader rense-T 0,3 0,5 0,6 1,0 1,4 1,9 2,5 90 grader T-stykke: modstrøm 0,5 1,0 1,3 2,0 2,8 3,8 5,0 T-bøjning: gennemgang 0 0 0 0 0 0 0 T-bøjning: afbøjning 0,2 0,4 0,5 0,9 1,2 1,9 2,2 Rensebøjning 0,2 0,4 0,5 0,9 1,2 1,7 2,2 T-stykke: modstrøm 0,3 0,5 0,6 1,0 1,4 1,7 2,5 90 grader kryds: gennemgang 0 0 0 0 0 0 0 90 grader kryds: afbøjning 0,3 0,5 0,6 1,0 1,4 1,9 2,5 90 grader rensekryds: gennemgang 0 0 0 0 0 0 0 90 grader rensekryds: afbøjning 0,3 0,5 0,6 1,0 1,4 1,9 2,5 Hane (kuglehane) 0,4 0,6 0,8 1,3 1,9 2,6 3,4 Vinkelhane 0,9 1,6 2,1 3,4 4,7 6,5 8,4 Ventil 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 0,6 0,8

3. Tryktab i gasmåleren medregnes ikke i det tilladte tryktab.

4. Ved en højdeforskel på under 3 m ser man bort fra højdeforskellens indflydelse på det beregnede tryktab.

Ved større højdeforskelie korrigeres tryktabet ved hjælp af værdierne i tabel 26.

Tabel 26 Korrektion som følge af højdeforskelle i gasinstallationen

Massefylde Trykændring i Gaskvalitet Betegnelse kg/m3 mbar/m stigning 1. gasfamilie Traditionel Bygas 0,80 +0,04 Standardiseret Butan/luft 1,40 -0,02 2. gasfamilie Naturgas 0,80 +0,04 Standardiseret Propan/luft 1,75 -0,05 3. gasfamilie F-gas 2,50 -0,13

OBS!!! Her indsættes tabellerne 21-24 ------

b) Almene dimensioneringsformler

De under a) 1) omtalte kurver og tabeller over tryktab er beregnet ud fra bestemte værdier for gassens massefylde og viskositet og for rørenes ruhed og diameter, og de gælder kun for lave tryk op til 35 mbar.

Er der i installationen væsentlige afvigelser fra de forudsatte værdier, kan et nøjagtigere tryktab for driftstryk op til 100 mbar beregnes ud fra følgende formel.

Lambda . V2 . Rho . Delta P rør = 6,25 . 105 . ------------------- . L mbar d15 hvor Delta P rør = tryktab i rørledninger, mbar L = ledningslængde i meter d1 = rørets indvendige diameter i mm Rho = gassens massefylde i kg/m3 V = gasføringen i m3n/h Lambda = rørets modstandskoefficient (angivet i bilag 5A)

Anvendes denne metode skal alle enkeltmodstande medregnes.

Information om tryktab i gasmåleren skal indhentes hos gasleverandøren.

Med hensyn til tryktabsberegning af gasledninger med driftstryk mellem 100 mbar og 4 bar henvises til bilag 6A.

3.3. Installation af gasforbrugende apparater

3.3.1. Generelle bestemmelser

3.3.1.1. Gasforbrugende apparater skal være DG-godkendt til installationsformålet og være forsynet med DG-mærkning. Godkendelsen omfatter også fabrikantens betjenings- og installationsanvisninger, som skal følges.

3.3.1.2. Ved DG-godkendelsen af kondenserende gaskedler og gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer omfatter godkendelsen hele forbrændings- og aftrækssystemet.

Rørene for forbrændingsluft og aftræk skal udføres i henhold til de specifikationer, der angives i den godkendte installationsanvisning for det pågældende apparat.

3.3.1.3. Ved installation af gasforbrugende apparater med samlet nominel belastning over 65 kW, udregnet efter øvre brændværdi (60 kW efter nedre brændværdi), henvises tillige til Bygningsreglementets bestemmelser for store ildsteder.

3.3.1.4. Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning og eksplosion som følge af udsivende gas og for forgiftning og brand i forbindelse med anvendelse af de gasforbrugende apparater.

3.3.1.5. Gasforbrugende apparater skal installeres, så de kan betjenes bekvemt og uden fare, og så udskiftning, fornøden service og eftersyn kan udføres nemt og korrekt.

3.3.1.6. Gasforbrugende apparater skal installeres så overfladetemperaturen på omgivende brændbart materiale ikke kan overstige 80 grader C.

Ved anvendelse af flytbare gasforbrugende apparater skal det påses, at omgivelserne ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning.

3.3.1.7. Gasforbrugende apparater må ikke fastgøres i skorstensvanger eller ventilationskanaler, medmindre gasleverandørens tilladelse foreligger.

3.3.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater

3.3.2.1. Generelt

a) Inden et apparat tilsluttes skal det kontrolleres,

at apparatet er godkendt af DGP,

at apparatet er beregnet for tilslutning til den gas, der vil blive leveret.

b) Foran gasforbrugende apparater uden apparathaner skal der anbringes en stophane.

Dette gælder, selv om der er indbygget en sikkerheds- eller reguleringsanordning i apparatet.

Gasleverandøren kan dog i alle tilfælde kræve, at der bliver monteret en stophane med betjeningsgreb (reparationshane) foran hvert gasforbrugende apparat.

c) Ved flaskegasinstallationer, hvor gasflasken er opstillet i samme rum som det gasforbrugende apparat, kan flaskeventilen eller afspærringsventil på regulator tjene som den stophane, der er nævnt under b).

3.3.2.2. Fast tilslutning

Gasforbrugende apparater, bortset fra dem, der er nævnt i pkt. 3.3.2.3 skal tilsluttes med rør.

Der skal umiddelbart før tilslutningen være en adskillelig samling (union med metallisk tætning eller flangesamling).

3.3.2.3. Fleksibel tilslutning

I forbindelse med fast rørinstallation

a) Følgende gasforbrugende apparater kan installeres med godkendt installationsslange med koblet sikkerhedshane eller med faste forskruninger:

- komfurer, fritstående kogeborde

- vaskemaskiner, tørretumblere og vaskekedler til husholdningsbrug.

- køleskabe

- håndværktøj

Indbygningskogeborde skal altid forsynes med fast tilslutning, jfr. pkt. 3.3.2.2.

Installationsslangen skal være godkendt og anbragt, så den ikke kan udsættes for mekanisk belastning eller anden skadelig påvirkning fra selve apparatet eller aftrækket fra ovnen.

Installationsslangen kan være anbragt bag komfuret, hvis den anbringes mindst 0,1 m under aftrækket fra ovnen.

Installationsslangen skal være tilgængelig for inspektion i hele sin længde og skal kunne udskiftes.

Over komfuret skal tilslutningen udføres lodret med en mindste afstand på 0.2 m over komfurpladen, idet installationsslangen maksimalt må være 0,4 m.

Gennemføringer af installationsslangen gennem køkkenskabe er tilladt ved komfurinstallationer og installationer med køleskabe, men kun hvis gennemføringshullet er mindst 100 mm i diameter.

b) Ved installation af gasforbrugende apparater uden afspærringshane og med slangestuds efter DS 24 kan der anvendes godkendt uarmeret gasslange.

Slangen må ikke være over 1 m lang, og den skal være synlig i hele sin udstrækning.

Ved brug af bunsenbrændere uden afspærringshaner til laboratoriebrug kan der anvendes uarmerede slanger i passende længder, men kun hvis de er synlige i hele deres længde.

Den uarmerede slange må ikke føres gennem vægge, skabe eller bordplade.

I forbindelse med gasflaske til husholdningsbrug

c) Følgende gasforbrugende apparater kan installeres med godkendt regulatorslange.

Slangen skal være udført som armeret slange med forskruning ved apparat og monteret på regulatorstuds med slangebinder:

- komfur, kogebord og køleskabe

- vaskemaskiner og vaskekedler til husholdningsbrug.

- vandvarmere med nominel belastning indtil 12 kW

- transportable varmeovne, jfr. pkt. 3.3.I0.

Regulatorslangen må ikke være længere end 1 m og skal overalt være tilgængelig. Gennemføringer gennem vægge er kun tilladt ved installationer med komfur eller køleskab, og kun hvis gennemføringshullet er mindst 100 mm i diameter.

I forbindelse med gasflaske tilsluttet håndværktøj

d) Ved håndværktøjer til lavtryk, herunder løse kogeapparater til håndværksbrug, kan gastilslutningen udføres med godkendt armeret slange i passende længder.

Der skal anvendes slangebindere på studsene.

e) Ved håndværktøjer til mellemtryk eller højtryk (ureduceret F-gastryk) skal gastilslutning udføres med dertil godkendte armerede slanger med forskruninger.

f) Ved øvrige gasforbrugende apparater til anvendelse i erhverv eller industri kan gastilslutningen ud føres med armerede slanger med forskruninger, men kun hvis gaslevemndøren har givet tilladelse.

Overgangs- eller forgreningsstykker

g) Overgangs- eller forgreningsstykker i forbindelse med slangeforbindelser er kun tilladt ved transportable anlæg til erhvervsmæssig brug.

3.3.3. Opstillingsrum

3.3.3.1. Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer.

3.3.3.2. Gasforbrugende apparater med vandsystemer skal være anbragt, så de ikke udsættes for frost.

Der skal altid, også ved loftsrum, være en permanent adgangsvej.

3.3.3.3. Mekaniske udsugningsanlæg - herunder tørretumblere - må ikke forhindre korrekte driftsforhold for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer.

3.3.3.4. I bade- og toiletrum er det ikke tilladt at installere og anvende gasforbrugende apparater uden aftræk. I øvrige rum må der ved anvendelse af disse apparater ikke kunne opstå en CO2-koncentration i opstillingsrummet på mere end 0,15 vol pct. (udregnet som een times middelværdi).

3.3.3.5. Opstilling af gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer i baderum, loftsrum samt soverum kræver tilladelse fra gasleverandøren.

3.3.3.6. Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m.

Gasleverandøren kan dog tillade konvertering af eksisterende anlæg til gasfyring i fyrrum med lavere loftshøjde, dog mindst 1,5 m.

3.3.3.7. Gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer må ikke installeres i garager, medmindre der etableres en adskillelse mellem apparatet og selve garagen.

Denne adskillelse skal være tæt således, at der ikke er mulighed for antændelse af eventuel opstående benzindampe i garagen.

Friskluftstilførselen til apparatet skal foretages direkte fra det fri.

Hvis der er tale om vægadskillelse, kan denne forsynes med dør, der skal være selvlukkende.

3.3.4. Frisklufttilførsel

3.3.4.1. Generelt

a) Opstillingsrum for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkeligt frisk luft til sikring af den korrekte forbrænding af gassen.

Hvor der kræves åbninger for friskluft i ydermure skal disse være forsynet med rist eller net og placeres mindst 0,3 m over terræn.

Monteret regulatorskab skal mindst have en vandret afstand på 0,2 m og en lodret afstand på 1 m til åbninger for friskluftilførsel (fig. 2-1).

Friskluftsåbning

Regulatorskab

Friskluftsåbning

Fig. 2-1: afstande fra friskluftsåbning.

b) For gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer gælder ingen krav til opstillingsrummets størrelse, friskluftstilførsel eller rumaftræk, jfr. dog afsnit 3.3.5.3. om rum under terræn.

3.3.4.2 Beregning af frisklufttilførselen

a) For rum, hvor de gasforbrugende apparater har en samlet tilslutningsværdi op til 0,25 kW pr. m3 rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel.

b) For rum, hvor de gasforbrugende apparater har en samlet tilslutningsværdi på 0,25 kW pr. m3 og derover kræves frisklufttilførsel på en eller flere af følgende måder:

- åbning fra det fri

- fremføring af luftkanal fra det fri

- åbning fra naborum

c) Størrelsen af friskluftåbningen afhænger af den samlede tilslutningsværdi i kW for alle de i pågældende rum installerede apparater med åbent forbrændingskammer.

Kravene til størrelsen af åbninger er udformet dels for apparater med atmosfæriske brænder og dels for gasblæsebrændere eller apparater, hvor forbrændingsluften på tilsvarende måde suges til brænderen.

d) For køkken og bryggers med et rumfang af mindst 15 m3 hørende til beboelser gælder, uanset bestemmelsen i b), at såfremt der kun installeres gaskomfur, løse gasapparater eller kogebord samt gaskøleskab og gaslygter, stilles ingen krav til frisklufttilførselen.

e) Gasleverandøren kan i konkrete tilfælde eksempelvis ved gasinstallationer i børnehaver, skoler eller lignende, stille skærpede krav til friskluftstilførselen.

f) I friskluftåbningen eller -kanalen kan der monteret et af DGP godkendt automatisk virkende spjæld således, at åbningerne er lukket i apparaternes stilstandsperioder. Sådanne spjæld skal kobles til sikkerhedsautomatikken på gasbrænderen i henhold til den godkendte installationsvejledning.

3.3.4.3 Friskluftåbning i ydermur fra det fri

a) Åbning i ydermur skal mindst have en fri arealstørrelse som anført i tabel 2-2.

b) Hvor der i et rum både er opstillet gasforbrugende apparater med atmosfæriske brændere og gasblæseluftbrændere, skal størrelsen af friskluftåbningen beregnes ud fra den samlede tilslutningsværdi og tabel 2-2's værdier for de atmosfæriske brændere. Tilslutnings- Åbning i ydermur Åbning i ydermur værdi (indreg. atmosfæriske Gasblæseluftbelastn.) brændere brændere 0- 20 kW 5 cm2 pr. kW 3 cm2 pr. kW 20 - 35 kW 100 cm2 60 cm2 35 - 50 kW 120 cm2 80 cm2 60 - 90 kW 150 cm2 100 cm2 90 - 135 kW 200 cm2 120 cm2

Tabel 2-2

3.3.4.4 Frisklufttilførsel fremført i kanal

a) Frisklufttilførselen til opstillingsrummet for gasforbrugende apparater kan fremføres i kanaler der er udformet som:

enten kanal fra ydermur med højst tre retningsændringer og med et samlet maksimalt lodret stykke på 1,5 m. Kanalen må ikke gennembryde tagflader, men kan føres igennem etageadskillelser,

eller kanal med indbygget ventilator, der henter lufttilførselen fra ydervæg eller fra tagflader.

Indsugningsåbningen for kanal skal være forsynet med net eller rist, og kanalen skal udmunde frit i rummet og i en sådan afstand fra det gasforbrugende apparat, at gasbrænderens korrekte funktion ikke generes.

b) For installationer med gasblæseluftbrændere kan endvidere anvendes lodret frisklufttilførsel fra tagfladen uden ventilator i en maksimal længde på 2,5 m, forudsat at friskluftindtaget forsynes med en godkendt indsugningshætte.

c) Kanalkonstruktionerne skal udføres af materialer, der opfylder DIF-norm 447.

Kanalerne skal isoleres i det omfang, det er nødvendigt, for at undgå kondensdannelse.

d) Størrelsen af kanaltværsnittet skal mindst være som anført i tabel 2-2.

Ved anvendelse af ventilator skal denne dimensioneres således, at der mindst tilføres:

- 1 m3 luft pr. time pr. indreguleret kW for gasblæseluftbrændere. - 4 m3 luft pr. time pr. indreguleret kW for atmosfæriske brændere.

3.3.4.5. Frisklufttilførsel fra naborum

a) Friskluft til opstillingsrum for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer kan tilføres via naborum eller underliggende rum, herunder krybekældre (gælder ikke ved F-gas), hvis

enten der etableres en 600 cm2 fri åbning til naborum og den samlede tilslutningsværdi er mindre end 0,25 kW/m3 rum, når såvel opstillingsrummet som naborummet medregnes,

eller naborummet forsynes med en friskluftåbning, jfr. tabel 2-2, og der etableres en åbning til naborum med en fri arealstørrelse som anført i tabel 2-4.

600 cm2 ved gaskedler, kombivandvarmere

300 cm2 ved gasradiatorer og gasblæseluftbrændere

100 cm2 gennemstrømningsvandvarmere eller gaskomfurer

Tabel 2-4

b) Gasleverandøren kan for beboelsesrum i bygninger fra før 1961 tillade mindre åbninger til naborum, dog mindst 100 cm2, under forudsætning af, at naborummets frisklufttilførsel er tilstrækkelig.

3.3.5. Rumaftræk

3.3.5.1. Ved installation af gasforbrugende apparater med aftræk, stilles der normalt ingen krav om rumaftræk ud over de generelle krav i Bygningsreglementet.

Hvor Bygningsreglementets generelle krav ikke er opfyldt, eller ved installationer i børnehaver, skoler og lignende, kan gasleverandøren stille krav om rumaftræk.

3.3.5.2. I rum, hvor der er permanent opstillede gasforbrugende apparater uden aftræk skal der foruden frisklufttilførsel forefindes en uafspærrelig åbning til rumaftræk til det fri på mindst 5 cm2 pr. kW.

Ved sådanne installationer skal frisklufttilførselen, jævnfør pkt. 3.3.4. anbringes så lavt som muligt, medens åbning for rumaftræk skal anbringes nær loft.

Installation af en emhætte med mekanisk udsugning og udledning til det fri anses for at opfylde kravet til rumaftræk.

3.3.5.3. Rum under terræn, hvori der opstilles F-gasfyrede centralgasvarmere, kombigasvandvarmere, gaskedler eller gasblæseluftbrændere, skal være forsynet med kontinuerligt mekanisk rumudsugning fra gulvhøjde, medmindre anlægget skal konverteres til naturgasfyring inden for en 6 mdr.s periode.

Ovennævnte apparater skal være koblet til ventilatoren i forbindelse med den mekaniske rumudsugning på en sådan måde, at apparatet kun kan fungere, når ventilatoren er i drift.

Størrelsen af den mekaniske rumudsugning skal udgøre ca. 0,5 m3/h pr. installeret kW.

DGP kan godkende andre foranstaltninger end mekanisk rumudsugning.

3.3.6. Gaskomfurer og kogeapparater

3.3.6.1. Gaskomfurer og kogeapparater til husholdningsbrug kan installeres uden aftræk.

Ved nyinstallationer med gaskomfurer i nybyggeri skal der over gaskomfuret monteres en emhætte med mekanisk udsugning.

Den skal have udledning til det fri.

Ved installation af koge- og stegeudstyr til storkøkkenbrug kræves mekanisk udsugning.

3.3.6.2. Ved gaskomfurer og kogeapparater skal afstanden fra brænderkant til ubeskyttet brændbart materiale, som befinder sig over komfurpladens niveau, være mindst 0,2 m.

3.3.6.3. Kogeapparater og løse gasapparater skal være anbragt på underlag af ubrændbart materiale, så der er mindst 0,2 m afstand i alle retninger fra brænderkant til ubeskyttet, brændbart materiale.

3.3.6.4. Hvor der over gaskomfuret er placeret en emhætte, skal der mindst være en fri afstand på 0,5 m fra brænderkant til undersiden af emhætten.

3.3.7. Gennemstrømningsvandvarmere, kombivandvarmere og gaskedler

3.3.7.1. Den nominelle belastning af gennemstrømningsvandvarmere, centralgasvandvarmere og kombivandvarmere må højst være 35 kW.

3.3.7.2. Enhver gennemstrømningsvandvarmer, centralgasvandvarmer, kombivandvarmer eller gaskedel med åbent forbrændingskammer skal installeres med aftræksrør.

Røret skal være ført til aftrækskanal, ventilationskanal eller skorsten. Gaskedler med nominel belastning over 65 kW, udregnet efter øvre brændværdi (60 kW efter nedre brændværdi) skal dog altid tilsluttes skorsten.

3.3.7.3. Kombivandvarmere, centralgasvandvarmere og gaskedler med lukket forbrændingskammer må kun være forsynet med balanceret aftræk, hvis apparatet er forsynet med røggasblæser og apparatets maksimalbelastning er mindre end eller lig 35 kW.

3.3.7.4. Gennemstrømningsvandvarmere, centralgasvandvarmere, kombikedler og gaskedler kan indbygges i skabe, murhjørner og murnicher.

Der skal mindst være en fri afstand på 0,1 m mellem apparat og sidevæg eller loft, medmindre andet er angivet i apparaternes installationsanvisning.

Indbygges apparater med åbent forbrændingskammer i et skab, skal dette ventileres på en sådan måde, at der flndes uafspærrelige ventilationsåbninger på mindst 600 cm2, medmindre der sker friskluftstilførsel fra det fri eller gennem kanal, jfr. pkt. 3.3.4.4.

Gasleverandøren kan stille yderligere krav om åbninger til skabet for at sikre korrekte driftsforhold for de gasforbrugende apparater.

3.3.7.5. Enhver gennemstrømningsvandvarmer, der efter tidligere bestemmelser er installeret uden aftræk, skal forsynes med lovligt aftræk, jfr. afsnit 3.4 senest den 1. januar 1990.

Ændringen skal udføres inden denne dato dersom der foretages:

- konvertering til anden gaskvalitet

- gennemgribende ændring eller modernisering af gasinstallationen

ejer- eller lejerskifte i boligen eller erhvervslokalet.

I helt ekstraordinære tilfælde kan DGP efter indstilling fra gasleverandøren dispensere fra bestemmelserne.

3.3.8. Gasblæseluftbrændere

3.3.8.1. Gasblæseluftbrændere må kun monteres på kedler, ovne og lignende, der er MK-godkendt og/eller DGP-godkendt til gasfyring.

Aftræk fra sådanne anlæg skal føres til skorsten.

3.3.8.2. På kedler, som ikke er godkendt til gasfyring, men som er installeret før 1. august 1978, kan der monteres en gasblæseluftbrænder, hvis bestemmelser i pkt. 3.3.8.3.-3.3.8.5. er opfyldt.

Gasleverandøren kan foreskrive yderligere foranstaltninger til at sikre den korrekte drift og til at imødegå risikoen for udledning af forbrændingsprodukter i opstillingsrummet.

3.3.8.3. Brænderen skal indreguleres, så at kedlens påstemplede maksimalt indfyrede effekt ikke overskrides.

For kedler, hvor kun den maksimale ydelse er påstemplet, må den maksimalt indfyrede effekt, udregnet efter nedre brændværdi, ikke overstige den maksimale ydelse med mere end 10 pct.

Røgtemperaturen må for centralvarmekedler og varmluftsanlæg ikke overstige henholdsvis 240 grader C og 270 grader C.

3.3.8.4. De tryk, som under drift forekommer i kedlens forbrændingskammer, skal ligge inden for det område, der er fastsat ved brænderens godkendelse.

3.3.8.5. Gasblæseluftbrændere må kun monteres på to-kammerkedler, der er konstrueret med separate forbrændingskamre, tilsluttet hvert sit skorstensløb. Der henvises til pkt. 3.4.8.1.

3.3.9. Vaskemaskiner og tørretumblere

Vaskemaskiner og tørretumblere skal være installeret med aftræksrør i godkendt udførelse i henhold til bestemmelserne i afsnit 3.4.

3.3.10 Gasradiatorer, varmeovne, katalytovne, køleskabe og lamper m.v.

3.3.10.1. Varmeovne med åbent forbrændingskammer skal have aftræksrør ført til aftrækssystem, j fr. afsnit 3.4.

Mindre gasforbrugende udstyr som laboratoriebrændere og håndværktøj, der er beregnet til kort brugstid, og som er under brugerens opsyn, kan dog installeres uden aftræk.

3.3.10.2. Gasradiatorer med balanceret aftræk uden røggasblæser kan være konstrueret til udledning af det balancerede aftræk i ydermur, hvis apparatets maksimale belastning er mindre end eller lig 12 kW.

3.3.10.3. Træværk (f.eks. vinduesplader), der befinder sig lodret over gasinstallerede varmeovne i en afstand af mindre end 0,4 m, skal varmebeskyttes med ubrændbare plader.

3.3.10.4. Transportable F-gas strålevarmeovne, katalytovne og varmeovne kan opstilles uden aftræk uden følgende forudsætninger:

- opstillingsrummet er større end 15 m3 og har ikke karakter af et soverum,

- ovnen er forsynet med C02-kontrol,

- den samlede nominelle belastning i rummet er mindre end eller lig med 3,5 kW.

3.3.10.5. Køleskabe og lamper kan installeres uden aftræk under følgende forudsætninger:

- opstillingsrummet er større end 15 m3 og har ikke karakter af et soverum,

- apparatets nominelle belastning er mindre eller lig 1 kW.

3.3.10.6. Ved installation af køleskabe og lamper skal den lodrette afstand fra henholdsvis køleskabets aftræksstuds eller lampens top være mindst 0,4 m til brændbart loft (skråvæg), medmindre varmebeskyttelse med ubrændbare plader forefindes.

3.3.11. Gasfyrede varmluftanlæg

3.3.11.1. Varmluftaggregater med gasblæseluftbrænder skal være MK-godkendt til oliefyring og/eller særligt godkendt til gasfyring af DGP.

Som hovedregel skal varmluftaggregatet inkl. røgaftrækssystem være fuldstændigt adskilt fra kanalerne for den cirkulerende varmluft (medieluft).

Gasleverandøren kan under de nævnte betingelser i pkt. 3.3.11.3. tillade andre installationsprincipper, når det sikres, at der ikke kan ske opblanding af gas eller forbrændingsprodukter i medieluften.

3.3.11.2. Hvis brænderen inkl. dens forsyning med forbrændingsluft samt aftrækssystemet er helt adskilt fra medieluften, anses kravet om sikring mod utilsigtet opblanding for at være opfyldt, når luftvarmeaggregatet opfylder DS 2187 for oliefyrede luftvarmere af klasse A.

3.3.11.3. Hvis brænderen, aggregatet og aftrækssystemet ikke er helt adskilt fra kanalerne for medieluften, f.eks. når forbrændingsluften tages fra medieluften, skal anlægget sikres mod opblanding af gas/røggas.

Det skal ske ved hjælp af en differenstryksikring eller en termoføler til registrering af tilbagestrømmende røggas eller tilsvarende sikkerhedsudstyr, som skal afbryde gasforsyningen inden for et minut efter aktivering.

3.3.11.4. Varmluftanlægget skal være forsynet med sikringer, der afbryder gasforsyningen, når muligheden for udstrømning af forbrændingsprodukter indtræffer.

3.3.12. Kondenserende kedler

3.3.12.1. Kondenserende kedler skal enten være DG-typegodkendte eller bestå af en MK-godkendt kedel, påmoneret en gasblæseluftbrænder, der ifølge godkendelsesvilkårene kan anvendes til kedlen.

3.3.12.2. Kondenserende gaskedler må kun installeres, hvis aftrækssystemet udføres i henhold til en installationsanvisning, der er omfattet af ovennævnte godkendelser.

3.3.12.3. Det dannede kondensat skal neutraliseres i det omfang, det kræves for at forebygge ødelæggelser i afløbssystemet. Der henvises bl.a til DS 443 Norm for afløbsinstallationer.

3.3.13. Ændring og konvertering af gasforbrugende apparater

3.3.13.1 Konvertering af gasforbrugende apparater fra anvendelse med een gaskvalitet til en anden skal udføres i henhold til den konverteringsvejledning, der er godkendt af DGP.

3.3.13.2. Ændringer af gasforbrugende apparater må kun finde sted efter forudgående godkendelse af DGP.

3.4. Aftræk fra gasforbrugende apparater

3.4.1. Supplerende terminologi

Aftræksrør

Er betegnelsen for et forbindelsesstykke mellem apparataftræksstuds og tilslutningen til enten aftrækskanal, ventilationskanal eller skorsten.

Aftrækskanal

Er betegnelsen for et særligt konstrueret aftrækssystem for gasforbrugende apparater med trækafbryder.

Ventilationskanal

Herved forstås ventilationskanal i Bygningsreglementets forstand, der under nærmere vilkår kan tjene som aftrækssystem fra gasforbrugende apparater med trækafbryder.

Skorsten

Herved forstås en skorsten i Bygningsreglementets forstand, der under nærmere vilkår kan tjene som aftrækssystem fra gasforbrugende apparater med eller uden trækafbryder. En skorsten klassificeres som tør, hvis kondensdannelse fra forbrændingsprodukterne i skorstenen udelukkes, og våd, hvor der må påregnes kondensdannelse.

3.4.2. Generelle bestemmelser

3.4.2.1. Aftrækssystemet fra gasforbrugende apparater skal udføres så at forbrændingsprodukterne bliver udledt til det fri.

Under normale driftsforhold må der ikke kunne trænge forbrændingsprodukter ud i apparaternes opstillingsrum.

Aftrækssystemet kan bestå af:

- aftrækskanal for apparater med trækafbryder (pkt. 3.4.6.),

- aftræk gennem eksisterende ventilationskanal for apparater med trækafbryder, (pkt. 3.4.7.),

- skorstensaftræk for apparater med eller uden trækafbryder (pkt. 3.4.8. og 3.4.9.),

- apparater med balanceret aftræk (pkt. 3.4.10).

3.4.2.2. Varierende trækforhold i apparaternes opstillingsrum eller i aftrækssystemet må ikke have skadelig indflydelse på apparaternes brænderfunktion.

3.4.2.3. Aftrækssystemet fra gasforbrugende apparater skal udføres på en sådan måde, at skadelig varmepåvirkning på omgivelserne undgås.

3.4.2.4. Aftrækssystemet fra gasforbrugende apparater bør udelukkende benyttes til aftræk fra gasfyrede apparater.

Flere apparater beregnet til hvert sit brændsel må kun tilsluttes samme skorstensaftræk under de vilkår, der er angivet i pkt. 3.4.8.

3.4.2.5. Gasforbrugende apparater med samlet nominel belastning over 65 kW, udregnet efter øvre brændværdi (60 kW efter nedre brændværdi), skal tilsluttes skorsten. Aftræk fra gasblæseluftbrændere skal altid føres til skorsten (pkt. 3.4.5.3.).

3.4.3. Aftræksrør fra apparater med og uden trækafbryder

3.4.3.1. Materialer

a) Aftræksrør fra apparater med trækafbryder skal være udført af ubrændbart materiale og være beskyttet imod korrosion.

Som rørkvalitet kan anvendes:

- aluminiumplade med mindst 0,8 mm pladetykkelse

- emaljeret eller galvaniseret stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse

- rustfri stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse

- andre materialer, godkendt af DGP.

Der henvises i øvrigt til DS 1073.2.

b) Aftræksrør fra apparater uden trækafbryder skal være udført af mindst 1 mm stålplade i henhold til DS 1072.1 eller andre materialer, godkendt af DGP.

3.4.3.2. Dimensionering

a) Aftræksrør skal mindst have den angivne størrelse i tabel 2-5 for henholdsvis rundt og kvadratisk tværsnit eller rektangulært tværsnit.

Ved rektangulære tværsnit på aftræksrør må det største tværmål højst være 1,5 gange det mindste.

b) Dimensionen på aftræksrøret fra apparater med trækafbryder må aldrig være mindre end størrelsen af det gasforbrugende apparats aftræksstuds.

c) Hvis flere aftræksrør samles i fællesaftræk, skal dimensionerne af de enkelte strækninger bestemmes ud fra tabel 2-5.

Summen af de opstillede gasforbrugende apparaters nominelle belastning skal benyttes.

Tabel 2-5. Dimensionering af aftræksrør

(fra anlæg med trækafbryder) (Minimumsmål)

Nominel Rundt og kvadratisk Rektangulært belastning tværsnit tværsnit Diameter/sidelængde Sidelængder 3,4 kW 50 mm 60 mm 40 mm 5,2 kW 60 mm 70 mm 50 mm 7,1 kW 70 mm 80 mm 60 mm 11,0 kW 80 mm 90 mm 70 mm 16,0 kW 90 mm 100 mm 70 mm 21,0 kW 100 mm 120 mm 80 mm 26,0 kW 110 mm 130 mm 90 mm 33,0 kW 120 mm 150 mm 100 mm 42,0 kW 130 mm 160 mm 110 mm 53,0 kW 140 mm 170 mm 120 mm 63,0 kW 150 mm 190 mm 130 mm 80,0 kW 160 mm 200 mm 140 mm 96,0 kW 170 mm 210 mm 140 mm 114,0 kW 180 mm 220 mm 150 mm 135,0 kW 190 mm 240 mm 160 mm

3.4.3.3. Udførelse og sammenbygning

a) Aftræksrøret skal gøres kortest muligt og med færrest mulige retningsændringer.

Ved retningsændringer skal der overalt anvendes bløde bøjninger. Samlinger skal være så tætte, at forbrændingsprodukter ikke kan trænge ud.

Det øvre rør skal ved samlingen anbringes inden i det nedre.

b) Tværgående aftræksrør ud over 0,5 m skal lægges med en stigning på mindst 50 mm pr.m.

De må ikke uden gasleverandørens tilladelse være længere end 3 m.

c) Ved sammenkobling af flere aftræksrør skal sammenbygning udføres strømningsteknisk korrekt.

d) Ved forbindelse til gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal aftræksrøret stikkes ind i apparatets aftræksstuds.

Det skal være forsynet med en vulst eller anden sikring, der modvirker forskydning af røret.

e) Aftræksrør skal være forsvarligt fastgjort og skal overalt have en afstand på mindst 100 mm til ubeskyttet brændbar bygningsdel eller ubeskyttet brændbar vægbeklædning.

Denne afstand kan dog nedsættes til 50 mm, hvis aftræksrøret varmeisoleres med 25 mm mineraluld eller lignende.

3.4.3.4. Tilslutning til skorsten, aftrækskanal eller ventilationskanal

a) Aftræksrørets tilslutning skal ske ved hjælp af et overgangsstykke, der er tilpasset tværsnittene på henholdsvis aftræksrøret og skorstenen, aftrækskanalen eller ventilationskanalen.

b) Overgangsstykket (inkl. bøsningsrør) skal være fastgjort og må ikke kunne skubbes ind i skorstenen, aftrækskanalen eller ventilationskanalen.

Ved tilslutning til skorsten skal den nederste indvendige kant af indføringshullet afhugges skråt (fig. 2-6).

c) Indføres aftræk fra flere ildsteder - herunder gasforbrugende apparater - i samme skorsten, skal de forsættes således fra hinanden, at den frie afstand bliver på mindst 0,25 m, (fig. 2-6).

Fig. 2-6: Tilslutning af aftræksrør til skorsten.

3.4.4. Aftræksspjæld

3.4.4.1. Aftræksspjæld i aftrækket fra gasfyrede anlæg skal være koblet til gasbrænderen på en sådan måde, at gasbrænderen kun kan fungere med aftræksspjældet i åben stilling.

3.4.4.3. Hvis der anvendes et aftræksspjæld efter en trækafbryder, kan trækafbryderen ikke tjene som rumaftræk.

3.4.4.4. Hvor der anvendes aftræksspjæld efter en trækafbryder eller i aftræk uden trækafbryder, skal aftrækssystemet vurderes med hensyn til risikoen for kondensdannelse, jfr. pkt. 3.4.9.1.

3.4.5. Aftrækssystem med og uden trækafbryder

3.4.5.1. Gasforbrugende apparater med atmosfæriske brændere og åbent forbrændingskammer skal være forsynet med trækafbryder.

Aftræksrør skal være ført til aftrækskanal, skorsten eller eksisterende ventilationskanal.

Trækafbryderen skal være udført i henhold til specifikationerne for typegodkendelsen af det pågældende apparat.

3.4.5.2. Flere gasforbrugende apparater i samme rum kan tilsluttes fælles godkendt trækafbryder. Denne skal være placeret i samme rum, og dimensionen skal svare til summen af apparaternes nominelle belastninger i henhold til tabel 2-5.

3.4.5.3. Aftræk fra gasblæseluftbrændere, monteret på centralvarmekedler, affaldsforbrændingsovne og lignende må ikke forsynes med trækafbryder.

Aftrækket skal føres til skorsten.

Aftræk fra gasfyrede tørretumblere og vaskemaskiner skal udføres i henhold til Gasreglementets afsnit B-9.

3.4.6 Aftrækskanal

3.4.6.1. Hvis apparatets nominelle belastning er mindre end eller lig 65 kW, udregnet efter øvre brændværdi (60 kW efter nedre brændværdi), kan aftræksrør fra trækafbryder tilsluttes aftrækskanal, som skal dimensioneres i henhold til tabel 2-5.

3.4.6.2. Aftrækskanalen skal udføres,

enten som præfabrikeret konstruktion, godkendt af DGP til anvendelse med gas,

eller ved at kanalen udføres af de materialer, der er nævnt i pkt. 3.4.3.1.

Ved en belastning op til 35 kW skal røret isoleres med isoleringsmateriale svarende til minimum 25 mm mineraluld (BS bygningsdel 30) fra og med første etagegennemføring til og med kanalens afslutning.

Ved større belastning end 35 kW isoleres med min 2x25 mm temperaturstabil mineraluld (BS bygningsdel 60) med forskudte samlinger.

3.4.6.3. Aftrækskanalen må ikke føres gennem fælles trapperum. Der skal overalt være en afstand på mindst 50 mm fra yderkant til brændbart materiale.

Gennem etageadskillelse og tagflader skal kanalerne føres i bøsningsrør og være lodrette.

Ved bygninger med skråtag skal der udføres zinkinddækning omkring gennembruddet af tagfladen.

Over øverste etageadskillelse tillades kanalerne udført med minimum 30 grader hældning med vandret plan ad kortest mulig vej til udmunding over tag.

3.4.6.4. Udmunding af aftrækskanalen skal udføres som vist på fig. 2-7. For bygninger med taghældning mindre end 30 grader skal den lodrette udmunding være mindst 0,8 m og over en linie mellem et punkt 0,8 m over tagryg og et punkt lodret over tagrende i højde med tagryggen.

For bygninger med taghældning større end 30 grader kræves en udmunding maks. 0,8 m fra tagrygningen og mindst 0,8 m over denne.

Ved bygninger med stråtag skal udmundingen uafhængig af taghældningen altid være mindst 0,8 m over tagrygningen.

Alle aftrækskanaler skal afsluttes med en godkendt aftrækshætte.

3.4.7. Aftræk gennem eksisterende ventilationskanal

3.4.7.1. Hvis apparatets nominelle belastning er mindre end 65 kW, og apparatet er installeret i etagebebyggelse, kan aftræksrør fra trækafbryder tilsluttes eksisterende ventilationskanal for naturlig ventilation.

Denne skal have tilstrækkelig dimension, jfr. tabel 2-5.

3.4.7.2. Gasforbrugende apparaters tilslutning til ventilationskanal må ikke ske uden for opstillingsrummet.

3.3.7.3. Ventilationskanalen skal være udført med vægge, der mindst svarer til BS bygningsdel 30 i henhold til Bygningsreglementet. Ved belastninger over 35 kW skal ventilationskanalen være udført som BS bygningsdel 60.

3.4.7.4. Kun ved etagebyggeri, og kun med gasleverandørens tilladelse, må aftræksrør tilsluttes ventilationskanal, der udmunder i tudtagsten.

3.4.7.5. Hvor ventilationskanaler føres gennem kolde rum eller over tag, hvor der er risiko for kondensdannelse, kan gasleverandøren kræve, at ventilationskanalen isoleres med mindst 25 mm mineraluld eller lignende.

3.4.7.6 Ventilationskanalens udmunding skal udføres i henhold til pkt. 3.4.6.4. Gasleverandøren kan tillade, at ventilationskanalens eksisterende udmunding bevares, men kun hvis den er afsluttet med en aftrækshætte, og hvis funktionen af aftrækssystemet er tilfredsstillende.

3.4.7.7. Hvor flere ventilationskanaler er tilsluttet en fælles inddækning med fælles hættetag, kan gasleverandøren tillade, at en eller flere af ventilationskanalerne anvendes til aftræk for gasforbrugende appamter, når de forlænges op gennem det fælles hættetag som vist på fig. 2-8.

Hvor den fælles inddækning afsluttes over eller i højde med tagryggen, kræves enkeltkanalerne dog ikke ført gennem det fælles hættetag.

3.4.8. Skorstensaftræk

3.4.8.1. Aftræksrør fra gasforbrugende apparater kan tilsluttes skorstene, der udmunder over tag som vist i fig. 2-9. I eenfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign.) gælder dette dog kun, når skorstenen ikke modtager aftræk fra ildsteder med fast brændsel.

Hvor der er tale om murede skorstene skal reglerne i pkt. 3.4.9. tillige opfyldes.

3.4.8.2. Hvor en skorsten modtager aftræk fra flere ildsteder, kan gasleverandøren kræve, at der monteres aftræksspjæld i aftrækket fra de tilsluttede gasforbrugende apparater.

3.4.8.3. Gasforbrugende apparater med trækafbryder bør ikke tilsluttes skorsten, der modtager aftræk fra blæseluftfyr (oliefyr eller gasblæseluftfyr).

3.4.8.4. Aftræk fra gasforbrugende apparater må kun efter indhentet tilladelse hos gasleverandøren tilsluttes skorsten uden for apparaterns opstillingsrum og kun inden for samme lejemål.

3.4.8.5. Skorstene til gasfyring skal opfylde Bygningsreglementets krav og skal udføres

enten som muret skorsten med fornøden isolering, jfr. pkt. 3.4.9

eller som stålrørsskorsten godkendt af Boligministeriet til anvendelse til små skorstene uanset brændselstypen.

3.4.8.6. Skorstene, der modtager aftræk fra apparater uden trækafbryder, skal dimensioneres i henhold til fig. 2-10. Skorstenslysningen skal svare til en diameter på mindst 80 mm (50 cm2)

3.4.8.7. Skorstene, der modtager aftræk fra gasforbrugende apparater med trækafbryder, skal dimensioneres efter tabel 2-5.

Disse skorstene skal for eenfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende) afsluttes med godkendt hætte.

Fig. 2-9: Udmunding af skorsten over tag.

Tabel 2-10: Diagram til at bestemme lysning i små skorstene, der er tilsluttet kedler med gasblæseluftbrænder.

Hn: Nedre brændværdi

Hø: Øvre brændværdi

3.4.9. Murede skorstene

3.4.9.1. Generelt

a) Aftræk fra gasforbrugende apparater kan tilsluttes murede skorstene, hvis disse er korrekt dimensionerede, jfr. pkt. 3.4.8.6. og 3.4.8.7.

b) Af hensyn til muligheden for kondensdannelse skal skorstenens konstruktion og kommende driftsforhold forhåndsvurderes inden installationen anmeldes.

Forhåndsvurderingen skal klassificere skorstenen som:

- tør skorsten, dersom kondensdannelse ved normal drift kan udelukkes.

- våd skorsten, dersom kondensdannelse ved normal drift ikke kan udelukkes.

c) For at en muret skorsten skal kunne klassificeres som tør, skal den mindst opfylde et af følgende krav:

- være indvendigt isoleret ved hjælp af en kærne, evt. af keramisk materiale,

- være forsynet med et godkendt metallisk foringsrør,

- være sikret fornøden ventilation. Dette er normalt opnået, når skorstenen er tilsluttet apparater med trækafbrydere.

d) Klassificeres en muret skorsten som våd, skal den bringes til at opfylde et af følgende krav:

- være indvendigt isoleret ved hjælp af en vandtæt kærne, evt. af keramisk materiale,

- være forsynet med et godkendt syrebestandigt metallisk foringsrør.

e) Dersom en muret skorsten tidligere har været anvendt i forbindelse med fyring med fast brændsel eller olie, skal skorstenene renses, inden den må tilsluttes et gasforbrugende apparat.

3.4.9.2. Indvendig isolering af skorsten

Hvis skorstenens lysning tillader det, jfr. dimensionskravet i pkt. 3.4.8.6 kan skorstenen forsynes med en isolerende kærne, godkendt af Boligministeriet.

Ved våd skorsten skal kærnen være vandtæt, og der skal i aftrækssystemet etableres mulighed for bortledning af det dannede kondensat, jfr. bestemmelser i pkt. 3.3.12.3.

3.4.9.3. Anvendelse af metalliske foringer

a) Ved skorstene af godkendt konstruktion kan der isættes et metallisk foringsrør, som skal være udskifteligt uden væsentlige bygningsændringer.

b) Metalliske foringsrør skal udføres af et materiale, som er korrosionsbestandigt over for de påvirkninger, de udsættes for indefra ved den valgte driftsform for kedelanlægget, og de påvirkninger de udsættes for udefra af skorstenen.

c) Hvor skorstenen klassificeres som tør, og det påvises, at det gasfyrede anlægs driftsform er således, at der ikke kan forekomme kondensnedslag ved normal drift, kan der anvendes tyndvæggede metalliske foringsrør, godkendt af DGP til formålet.

d) Hvor skorstenen klassificeres som våd, skal forringen udføres af min. 0,7 mm austenitisk rustfri stålplade, indeholdende min. 2 pct. molybdæn eller af tilsvarende korrosionsbestandige rør, godkendte af DGP.

e) Foringsrør skal føres ubrudt gennem hele skorstenen i dimensioner i henhold til pkt. 3.4.3.2. eller 3.4.8.6.

f) Foringsrør skal ved skorstenens bund afsluttes mindst 0,2 m under tilslutning fra aftrækket.

g) Forings- eller aftræksrør skal være udstyret med inspektionslem eller lignende, så foringsrøret kan efterses for indvendige belægninger. Rensning skal være mulig uden demontering af brænder eller kedel.

h) Samlinger skal udføres, så der ikke kan trænge kondensat ud fra foringen.

For våde skorstene skal der træffes foranstaltninger til opsamling og bortledning af kondensvand, jfr. bestemmelser i pkt. 3.3.12.3.

i) Rummet mellem foringsrør og skorstensvanger skal enten isoleres, eksempelvis med temperaturstabilt mineraluld, eller ventileres således, at der ikke opstår fugtansamlinger i skorstensvangerne.

j) Foringsrøret skal afsluttes over skorstenens top. Denne skal inddækkes,så der ikke kan trænge vand ind i isolering eller murværk.

3.4.10. Balancerede aftræk

3.4.10.1 Generelt

a) Aftræksrør fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer, eksempelvis gasforbrugende apparater med balanceret aftræk, skal føres til det fri på en sådan måde, at det ikke kan være til ulempe for omgivelserne, og på en sådan måde, at rørene for forbrændingsluft og aftræk er beskyttet imod mekaniske beskadigelser.

b) Aftrækket fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer må ikke udmunde

- i carporte

- i lyskasser eller nicher

- under trappenedgange

- under overbygning eller lignende

- imod fælles gange eller opholdsarealer

medmindre gasleverandøren ud fra en helhedsvurdering kan acceptere placeringen.

c) Aftræks- og indsugningssystemet fra gasforbrugende apparater med balanceret aftræk skal være udført i overensstemmelse med vilkårene for DGP's typegodkendelse.

d) Samlinger på aftræks- og indsugningssystemet skal være tætte og sikret imod adskillelse ved utilsigtet drejning eller træk.

3.4.10.2. Udmunding af det balancerede aftræk i ydervæg

a) Ved udmunding af det balancerede aftræk med dobbeltrøg i ydervæg skal udmundingen placeres, så der fra aftræksmundingens overside mindst er en vinkel på 45grader til evt. tagudhæng, jfr. fig. 2-11.

b) Der skal udover afstandskravene i a) være følgende mindste afstande fra udmunding af det balancerede aftræk (fig. 2-12):

Fig. 2-11: Udmunding af balanceret aftræk i ydermur.

- min. 1 m lodret til oplukkeligt vindue (dog kun 0,2 m for gasradiator med maksimal belastning 12 kW)

- min. 0,2 m vandret til vinduer og døre

- min. 0,3 m over terræn, medmindre gasleverandøren, jfr. pkt. 3.4.10.1.a), fordrer højere placering

- min. 0,5 m fri afstand til regulatorskab

- min. 0,5 m til ventilationsåbning

- min. 1,0 m til stråtag

- min. 0,5 m til andet balanceret aftræk.

Afstanden til naboskel bør af hensyn til evt. gener være så stor som mulig.

c) Omkring murgennemføringen af det balancerede aftræk skal der mindst være en lodret flade på 0,5 x 0,5 m.

d) Ved vandret udmunding gennem tagflade skal etableres en »kvist« som vist på fig. 2-13. Størrelse skal opfylde kravet i c).

e) Udmundingen af det balancerede aftræk må maksimalt være 0,2 m ud fra ydermur, medmindre andet fremgår af installationsvejledning, godkendt af DGP.

Fig. 2-12

3.4.10.3. Lodret balanceret aftræk

a) Lodret balanceret aftræk må kun anvendes i forbindelse med gasforbrugende apparater, hvor aftrækket på forhånd er godkendt.

b) Det lodrette balancerede aftræk må kun anvendes i overensstemmelse med specifikationerne i apparatgodkendelsen med hensyn til taghældning og højde over tagfladen.

Den vinkelrette afstand fra tagfladen skal dog mindst være 0,3 m til udmunding af luftindsugningsrøret, (fig. 2-14).

Fig. 2-14: Udmunding af lodret balanceret aftræk.

3.4.10.4. Splitaftræk

a) Gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer, der typegodkendes med splitaftræk, skal installeres med lodret aftræksrør over tagflade, jfr. pkt. 3.4.10.3., b.).

b) Rørene for forbrændingslufttilførsel skal placeres i ydermur og skal opfylde følgende afstandskrav:

- min. 0,3 m over terræn

- min. 0,5 m til regulatorskab

- min. 0,5 m fra ventilationsåbning

3.4.11. Mekanisk aftrækssystem

3.4.11.1. Alle mekaniske aftrækssystemer, hvor ventilatoren ikke er en del af det typegodkendte apparat, skal enten være typegodkendt af DGP eller godkendt af gasleverandøren.

3.4.11.2. Ved alle mekaniske aftrækssystemer gælder at gastilførselen til brænderen automatisk skal afspærres i tilfælde af driftssvigt ved ventilatoren.

3.4.11.3. Gasforbruende apparater, beregnes til tilslutning til naturlige aftræk må kun tilsluttes mekaniske aftrækssystemer efter DGP's særlige retningslinier.

3.4.11.4. Ved aftræk fra forbrændingsovne og tørretrumblere er det tilladt, at der sker opblanding af forbrændingsprodukterne med produkter fra selve proceskammeret.

A-4

Afprøvning og ibrugtagning af gasinstallationer

4.1. Generelle bestemmelser

Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal gasmesteren før ibrugtagning foretage en afprøvning af installationen til kontrol af anlæggets tæthed og den korrekte funktion af såvel det monterede gasmateriel som aftræk og ventilation i opstillingsrummet.

4.2. Tæthedsprøvning af rørledninger.

4.2.1. Generelt

4.2.1.1. Tæthedsprøve af rørledninger skal eftervise, at ledningerne og deres samlinger har fornøden styrke og er tætte ved forekommende driftstryk. Utætheder eller brud, der konstateres under tæthedsprøven skal udbedres og ny tæthedsprøve foretages, inden ledningen tages i drift.

4.2.1.2. Tæthedsprøver udføres med luft eller nitrogen (kvælstof). Ved PE-ledninger skal luften være oliefri.

4.2.1.3. lndstøbte eller utilgængelige husledninger skal tæthedsprøves, før de bliver utilgængelige for inspektion.

4.2.2. Stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk større end 100 mbar og mindre end 4 bar

4.2.2.1. Tæthedsprøven udføres med prøvetryk 1,5 gange det maksimalt tilladelige driftstryk, dog mindst 1 bar.

4.2.2.2. Ved prøven skal jordledningen være dækket, bortset fra samlingerne, og ledninger over jord beskyttet af rør, kappe eller lignende.

4.2.2.3. Tæthedsprøven udføres på en af følgende måder:

- trykket aflæses med manometer.

Observationsperioden er 6 timer for ledninger med volumen mindre end 5 liter. For større ledninger er perioden 24 timer.

Der må ved prøven ikke forekomme trykfald.

Samlinger overpensles med sæbevand eller lignende.

- trykket aflæses med differenstrykmåler til en referencebeholder. Aflæsningsnøjagtigheden skal være bedre end 5 mm VS (0,5 mbar). Prøvetiden efter opnået trykstabilisering andrager 3 min. pr. 10 liter rørvolumen dog ikke under 5 min.

Der må ved prøven ikke forekomme trykfald.

Samlinger overpensles med sæbevand eller lignende.

4.2.2.4. Ved anboring på en gasførende hovedledning, skal stikledningen, inkl. samling på hovedledning, tæthedsprøves inden gennemboring af hovedledningen.

4.2.2.5. Ved tilslutning til gasførende stikledning tillades montagesamlingen tæthedsprøvet med den aktuelle gas og ved ledningens aktuelle driftstryk, idet samlingen overpensles med sæbevand eller lignende.

Bortset fra montagesamlingen tæthedsprøves stikledningen, jævnfør ovennævnte bestemmelser.

4.2.3. Stikledninger med maksimalt tilladeligt driftatryk mindre end eller lig 100 mbar

4.2.3.1. Tæthedsprøven udføres ved prøvetryk 150 mbar, idet det tillades at ledningen ligger i åben grav. Stikledningen anses for tæt, hvis trykket efter en stabiliseringsperiode på 5 min. ikke falder i de efterfølgende 5 min. Utætheder opsøges ved pensling med sæbevand eller lignende.

4.2.3.2. I de tilfælde, hvor stikledningernes rørmateriale og samlinger er beregnet til et højere driftstryk end 100 mbar, kan gasleverandøren kræve, at tæthedsprøven udføres som beskrevet i afsnit 4.2.2.

4.2.3.3. I tilfælde af anboring på gasførende hovedledning tillades tæthedsprøven udført med den aktuelle gas og ved stikledningens aktuelle driftstryk ved overpensling med sæbevand eller lignende.

4.2.4. Ledningsstrækning fra hovedhane til gasmåler

Tæthedsprøvning af ledningsstrækning fra hovedhane til gasmåler, inkl. evt. hus- eller målerregulatorer, skal udføres med luft ved prøvetryk 150 mbar.

Hvis ledningsstrækningen indeholder hus- eller målerregulatorer med sikkerhedsindretninger imod overtryk, skal prøvetrykket afpasses efter aktiveringstrykket for sikkerhedsindretningerne.

Ledningsstrækningen anses for tæt, hvis trykket efter en stabiliseringsperiode på 5 min. ikke falder i de efterfølgende 5 min.

4.2.5. Husledninger

4.2.5.1. Husledninger frem til de gasforbrugende apparaters afspærringsindretning tæthedsprøves ved med luft at sætte prøvetryk på 150 mbar på installationen.

I forbindelse med arbejder på eksisterende installationer for 1. gasfamilie uden hus- eller målerregulatorer, kan gasleverandøren tillade, at tæthedsprøven udføres med prøvetryk 30 mbar.

Installationen anses for tæt, hvis trykket efter en stabiliseringsperiode på 5 min. ikke falder i de efterfølgende 5 min.

Eventuelle utætheder på installationen opspores ved overpensling med sæbevand eller lignende eller, hvor der er gas i ledningssystemet, aldrig med åben flamme.

4.2.5.2. Flaskegasinstallationer, bestående af F-gas flaske med maksimal fyldning indtil 13 kg, påmonteret regulator samt slangeforbindelse til apparat, tæthedsprøves med gas ved overpensling med sæbevand ved installationens driftstryk 30 mbar.

4.3. Ibrugtagning af ledningsanlæg

4.3.1. Generelt

4.3.1.1. Ved ibrugtagning af ledningsanlægget inklusiv regulerings- og sikkerhedsindretninger på selve rørinstallationen skal det sikres, at udluftning af installationen og fremføring af gas til de gasforbrugende apparater sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

4.3.1.2. Selve arbejdsoperationen med gastilslutning til ledningsanlægget skal foretages på en sådan måde, at der ikke på noget tidspunkt optræder risiko for brand eller eksplosion.

4.3.1.3. Utætte ledningsanlæg må ikke tages i brug.

4.3.2. Stik- og jordledninger

4.3.2.1. Fremføring af gas i nye stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk større end 100 mbar skal ske ved udluftning ved hovedhanen og før tilgangen til husregulatoren.

4.3.2.2. Ved fremføring af gas i nye stikledninger med maksimalt tilladeligt driftstryk mindre end eller lig 100 mbar skal udluftning ske ved hovedhanen, hvad enten denne er placeret udenfor husmuren eller umiddelbart indenfor.

4.3.2.3. Lange stikledninger bør gennemskylles med kvælstof, før fremføring af gas finder sted.

4.3.3. Regulerings- og sikkerhedsindretninger

4.3.3.1. Husregulatorens eller målerregulatorens funktion kontrolleres ved under drift at konstatere, om afgangstrykkets afvigelse falder indenfor tolerancerne angivet i tabel 35.

Tabel 35

Tilladt Apparaternes Regulatorens afvigelse Gaskvalitet nominelle normale fra afgangs- tilslutningstryk afgangstryk trykket 1. gasfamilie 8 mbar 10 mbar +/- 1,5 mbar 2. gasfamilie 18 mbar 20 mbar +/- 2,5 mbar 3. gasfamilie 30 mbar 32 mbar +/- 3,5 mbar

4.3.3.2. Funktionen af den første overtrykssikring i forbindelse med husregulatoren kontrolleres ved indpumpning af luft på regulatorens afgangsside, til den trykbegrænsende anordning træder i funktion.

Det kontrolleres, at aktiveringsstykket opfylder de godkendte specifikationer indenfor +/- 5 mbar.

4.3.3.3. Hvis husregulatoren er forsynet med sikring imod for lavt tryk, kontrolleres aktiveringstrykket i henhold til gasleverandørens specifikationer.

4.3.4. Husledninger

Ved fremføring af gas i husledninger skal udluftning foretages ved hvert apparat, om fornødent ved apparattilslutningen.

4.4. Indregulering af de gasforbrugende apparater

4.4.1. Nominel belastning

Gasforbrugende apparater skal indreguleres efter nominel belastning i henhold til fabrikantens anvisninger givet i den med apparatet følgende godkendte installationsanvisning, jævnfør dog bestemmelserne om indregulering angivet i Bilag 1A. »Bestemmelser om gaskvaliteter«.

Overskridelse af den specificerede nominelle belastning er ikke tilladt.

4.4.2. Lufttilførsel

Ved gasforbrugende apparater, hvor lufttilførelsen er regulerbar, skal lufttilførelsen indstilles efter fabrikantens anvisninger, indtil korrekt flammestabilitet og flammebillede er opnået indenfor brænderens reguleringsområde.

Ved gasblæseluftbrændere skal det påses at CO-pct. indholdet i forbrændingsprodukterne maksimalt udgør 0,1 pct.

4.4.3. Regulerings- og sikkerhedsindretninger

De komponenter, som indgår i regulerings- og sikkerhedsautomatikken ved gasforbrugende apparater, skal afprøves for korrekt funktion i forbindelse med indregulering af apparaterne.

4.5. Funktionsprøve af aftrækssystemet

4.5.1. Aftrækssystemer med naturligt aftræk

Ved gasforbrugende apparater, der tilsluttes et aftrækssystem med naturligt træk, skal der udføres en funktionsprøve af aftrækssystemet efter følgende retningslinier:

- apparatet fungerer ved den nominelle belastning, og hvis flere apparater er tilsluttet samme aftrækssystem, skal alle apparater være tændt under prøven.

- ved installationer, hvor frisklufttilførsel sker via naborum f.eks. gennem udskæring i dør, skal denne såvel som naborummets øvrige døre under prøven være lukkede.

- såfremt der i forbindelse med rummet er installeret en elektrisk ventilator, udføres prøven såvel med som uden ventilatoren i drift.

- såfremt der findes mekanisk ventilation i naborum, skal prøven udføres med åben dør til dette rum.

- prøvetiden skal strække sig 5 min. ud over anlæggets stabiliseringsperiode.

Ved prøven konstateres, om der trænger forbrændingsprodukter ud i rummet ved apparatets trækafbryder, eksempelvis ved at placere et spejl ved trækafbryderens åbning.

Aftræksforholdene kan accepteres, hvis spejlet ikke viser tegn på dug (vanddamp).

4.5.2. Mekaniske aftrækssystemer

Ved mekaniske aftrækssystemer skal afprøvningen følge de i pkt. 4.5.1. angivne retningslinier, idet afprøvningen suppleres med en prøve for svigt af ventilatoren i aftrækssystemet.

Ved denne prøve skal det konstateres, at gasforsyningen til det gasforbrugende apparat afbrydes.

4.5.3. Aftræksspjæld

Ved anvendelse af aftræksspjæld skal den korrekte funktion kontrolleres ved mindst 5 aktiveringer af spjældet. Der må under denne prøve ikke trænge forbrændingsprodukter ud i rummet ud over en periode på 15 sekunder efter tænding af brænderen.

4.5.4. Gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer

Ved ibrugtagning af gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer skal der foretages en visuel inspektion af det lukkede forbrændingskammer, når apparatet er i drift, med henblik på at finde eventuelle utætheder.

4.5.5. Gasforbrugende apparater uden aftræk

Ved ibrugtagning af gasforbrugende apparater uden aftræk skal der i lokaler, hvor ventilationsforholdene ikke umiddelbart kan anses for tiifredsstillende, foretages en prøve til kontrol af opholdsrummets atmosfære, jævnfør pkt. 3.3.3.1. d).

4.6. Måling af nyttevirkning på opvarmningssystemer

4.6.1 I forbindelse med nyanlæg, bestående af en gasblæseluftbrænder, der monteres på en ny eller eksisterende kedel, skal gasmesteren foretage en måling af røggastabet ved anlæggets indstillede effekt.

Målesonden skal placeres i et boret hul i kedlens røggaskanal, og røgtemperaturen, CO-pct. og CO2-pct. måles. CO2-målingen kan erstattes af en O2-måling.

Når CO-indholdet i forbrændingsprodukterne er konstateret under 0,1 pct. kontrolleres på basis af de i bilag 7 A angivne røgtabskurver for henholdsvis bygas, naturgas og flaskegas, om røgtabet er mindre end anført i tabel 36, idet resultaterne anføres i en attest, f.eks. som vist i bilag 8A.

Tabel 36.

Gasblæseluftbrænder Maksimalt tilladt monteret på røgtab Ny kedel 12 pct. Eksisterende kedel 16 pct.

4.6.2 Den udarbejdede attest skal udleveres til ejeren (brugeren).

4.6.3. Ved installation af gaskedler med atmosfærisk brænder eller ved serviceeftersyn på opvarmningsinstallationer, bortset fra gasradiatorer, kan anlæggets energiøkonomi kontrolleres ved måling af røgtemperatur og CO2-pct. (eller O2-pct.), jævnfør pkt. 4.6.1.

A-5 Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

5.1. Straffebestemmelser.

5.1.1. Overtrædelse af bestemmelserne i dette gasreglements afsnit A straffes med bøde.

5.1.2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. § 19, stk. 3 i lov nr. 250 af 8. juni 1978.

5.1.3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år, jfr. § 19, stk. 4 i lov nr. 250 af 8. juni 1978.

5.2. Ikrafttrædelsesbestemmelser.

5.2.1. Dette gasreglement, afsnit A, træder i kraft den 1. december 1981 med de modifikationer, der fremgår af afsnit 5.3.

5.2.2. Fra samme dato ophæves Gasreglementet af 1969 inkl. ændringer af juli 1975 bortset fra kapitel 8.

5.3. Overgangsbestemmelser.

5.3.1. Uanset bestemmelsen i afsnit 3.3.3.2.2. kan små gennemstrømningsvandvarmere med deflektor installeres uden aftræk indtil den 1. juli 1982.

5.3.2. Bestemmelserne i afsnit 2.3. vedrørende gasleverandøren træder først i kraft 1. april 1982.

Gasreglementets afsnit A

Bilag samt vejledningsmateriale

Indholdsfortegnelse

Bilag til Gasreglementets afsnit A

1A: Bestemmelser om gaskvaliteter.

2A: Standardblanket til anmeldelse af arbejder.

3A: Gasleverandørens tilsyn.

4A: Godkendte certifikater til svejsning af PE-rør.

5A: Beregning af rørs modstandskoefficient.

6A: Tryktabsberegning af gasledninger med driftstryk større end 100 mbar men mindre end 4 bar.

7A: Røgtabskurver.

8A: Energiattest.

9A: Kedeltyper, der af DGP er erklæret for uegnede til gasfyring.

10A: Love, bekendtgørelser m.v.

11A: Vejledningsmateriale

2-1: Eksempler på komfurtilslutninger.

3-1: Godkendt A-certifikater.

Bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter

Bilag 1A

Bestemmelser om gaskvaliteter

Indhold

1. Gyldighedsområde

2. Terminologi

3. Renhedsgrad

4. Wobbeindeks

5. Standardiseret gastryk og indreguleringsmetode for de gasforbrugende apparater.

6. Odorisering

1. Gyldighedsområde

1.1

Bestemmelser om gaskvaliteter gælder for brændbare gasser inden for 1 2. og 3. gasfamilie i almindelig gasforsyning til anvendelse i boliger, erhverv og industri.

Den foreliggende udgave af bestemmelserne gælder kun for 2. gasfamilie, idet bestemmelserne for 1. og 3. gasfamilie er under udarbejdelse og senere vil blive indarbejdet i en revideret udgave.

1.2

Undtaget fra bestemmelserne er brændbare gasser, produceret af affald, gødning eller lignende (kloak eller biogas), beregnet til forsyning af een forbruger.

2. Terminologi

2.1 Gasmængde

Gasmængde (V) måles i m3

F-gas endvidere i kg

Normaltilstand for en gas er tør gas ved 0 grader C (273K) og 1013 mbar.

Rumfangsbetegnelse: m3n

Standardtilstand for en gas er tør gas ved 15 grader C (288K) og 1013 mbar.

Rumfangsbetegnelse: m3s

2.2 Gastryk

Gastryk (p) angives som overtryk i bar eller mbar.

Tilslutningstryk er gastrykket udmiddelbart foran de gasforbrugende apparater eller deres regulator.

2.3 Massefylde

Massefylde (rho) af en gas er massen pr. volumenenhed og angives i kg/m 3n.

Relativ massefylde (d) er forholdet mellem massen af lige store rumfang gas og tør luft ved samme tryk og temperatur.

2.4 Brændværdi

Nedre brændværdi (Hn) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m3n eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 grader C, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 grader C, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i luftformig tilstand.

Den nedre brændværdi angives i MJ/m3n eller MJ/kg (kcal/m3n kcal/kg).

Øvre brændværdi (Hø) er den varmemængde, der udvikles ved forbrænding under konstant tryk af en enhed gas (m3n eller kg), når gas og luft til forbrændingen har temperaturen 25 grader C, idet forbrændingsprodukterne bringes til 25 grader C, og det ved forbrændingen dannede vand er til stede i flydende tilstand.

Den øvre brændværdi angives i MJ/m3n eller MJ/kg (kcal/m 3n kcal/kg).

2.5 Wobbeindeks

Nedre Wobbeindeks (Wn) er den nedre brændværdi, divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wn angives i MJ/m3n (kcal/m3n).

Øvre Wobbeindeks (Wø) er den øvre brændværdi, divideret med kvadratroden af den relative massefylde. Wø angives i MJ/m3n (kcal/m3n).

2.6 Gasfamilier

Gasfamilier

Ved gasfamilier forstås grupper af gaskvaliteter med beslægtede forbrændingsegenskaber.

De opdeles i 1., 2. og 3. gasfamilie på basis af gassernes øvre Wobbeindeks.

2. Gasfamilie består af naturligt forekommende gas (naturgas), væsentlig bestående af kulbrinten methan. Gruppe H indeholder 90-95pct. methan, medens gruppe L indeholder 80-85pct. methan. Til 2. gasfamilie hører endvidere visse af DGP godkendte erstatningsgasser.

Alle gasser af 2. gasfamilie skal have Wobbeindeks i overensstemmelse med afsnit 4.

Erstatningsgas

Ved en erstatningsgas forstås en gaskvalitet, der ved samme tilslutningstryk og uforandret apparatindstilling, udviser tilsvarende forbrændingsforhold som den gaskvalitet, der erstattes.

Spidsbelastningsgas

Ved en spidsbelastningsgas forstås en gaskvalitet, der under spidsbelastningsforhold kan tilsættes en gaskvalitet op til et på forhånd af DGP fastsat maksimalt indhold, hvorved forbrændingsforholdene anses for uforandrede.

3. Renhedsgrad

3.1 Generelt

Gassen skal være fri for luftformige, faste eller flydende stoffer, der kan indebære en risiko for blokering og fejlfunktioner eller korrosion af installationer og udstyr.

3.2 Kulbrinter

Indholdet af umættede og aromatiske kulbrinter skal begrænses mest muligt.

Af hensyn til kondensationsrisikoen skal indholdet og sammensætningen af kulbrinter vurderes i henhold til forekommende tryk- og temperaturforhold i ledningerne.

Kulbrintedugpunktet ved driftstrykket skal være som angivet i tabel 1A-1

Driftstryk Kulbrintedugpunkt 4-80 bar = 0 grader C 0- 4 bar = -5 grader C

tabel 1 A-1

3.3 Vandindhold H20

Vandindholdet i gaskvaliteter, der distribueres ved høje tryk, skal holdes på et minimum af hensyn til kondensationsrisikoen.

Af hensyn til korrosionsrisikoen må fugtigheden i gaskvaliteter, der distribueres ved et lavere tryk, ligeledes holdes på et minimum.

Vanddugpunktet ved driftstrykket skal være som angivet i tabel 1A-2

Driftstryk Vanddugpunkt 4-80 bar = 0 grader C 0- 4 bar = -5 grader C

tabel 1 A-2

3.4 Støv

Støv, der kan forårsage fejlfunktion ved efterfølgende regulatorer, skal filtreres fra.

3.5 Oxygen (ilt O2), Carbondioxid (kulsyre CO2)

Indholdet af O2 og CO2 må af hensyn til korrosionsrisikoen begrænses mest muligt.

3.6 Svovlforbindelser

Af hensyn til korrosionsrisikoen må totalindholdet af svovl og især svovlbrinte begrænses mest muligt, dog under hensyn til kravet om odorisering, jævnfør afsnit 6.

Indholdet af svovl og svovlbrinte må maksimalt være som angivet i tabel 1 A-3.

DGP skal underrettes, hvis det gennemsnitlige indhold i længere perioder overstiger henholdsvis 50 mg/m3n for totalt svovlindhold og 3 mg/m3n for svovlbrinte.

Totalt svovlindhold max 150mg/m3n

(incl. svovl i odoriseringsstof)

Svovlbrinte H2S max 5 mg/m3n

tabel 1 A-3

Wobbeindeks

4.1

2. gasfamilie skal under normale driftsforhold have et øvre Wobbeindeks inden for gruppe H på 48,2 til 57,9 MJ/m3n (1 1500 til 13900 kcal/m3n).

Det øvre Wobbeindeks bør dog holdes i området 51,9-54,9 MJ/m3n (12400-13100 kcal/m3n) og variationen i Wobbeindeks på den aktuelt leverede gas bør ligge inden for +/- 5 pct.

4.2

Det er dog tilladt at levere gaskvaliteter med øvre Wobbeindeks ned til 46,9 MJ/m3n (1 1200 kcal/m3n) under vanskelige forsyningsforhold.

4.3

Den relative massefylde, af naturgaskvaliteter skal være mindre end 0,7.

4.4

Enhver erstatnings- og spidsbelastningsgas for 2. gasfamilie skal godkendes af DGP.

Standardiseret gastryk og indreguleringsmetode for de gasforbrugende apparater

5.1 Tilslutningstryk

Det standardiserede tilslutningstryk for gasser af 2. gasfamilie fremgår af følgende:

nominelt gastryk: 18 mbar minimalt gastryk: 15 mbar maximalt gastryk: 23 mbar

5.2 Indreguleringsmetode

De tilladte variationsgrænser for gaskvaliteter af 2. gasfamilie fastsat i afsnit 4, er betinget af, at de gasforbrugende apparater indreguleres til en gas med Wobbeindeks 53,6 MJ/m3n (12800 kcal/m3n), idet dysetrykket skal fastsættes ud fra den nominelle belastning svarende til forsyning med denne gas.

Odorisering

6.1

Enhver distribueret gaskvalitet skal indeholde et odoriseringsstof i en sådan koncentration, at en person med normal lugtesans er i stand til med sikkerhed at spore en gas/luftblanding svarende til højst 20 pct. af gassens nedre eksplosionsgrænse.

6.2

Odoriseringsstoffet skal godkendes af DGP, idet retningslinierne i DVGW 280 »Gasodorierung« og DVGW 281 »Technische Regeln fur die Gute und Prufung von Odoriermitteln« lægges til grund.

6.3

Den aktuelle odorisering må ikke udsætte personer eller materiale - hverken direkte eller i forbindelse med gassens forbrænding - for skadelige påvirkninger.

Bilag 2A Standardblanket til anmeldelse af arbejder

Note: Standardblanketten opfylder betingelserne for Danmarks Gasmateriel Prøvnings godkendelse i henhold til Gasreglementet, afsnit A, pkt. 2.1.1.1.c)

Dette udelukker dog ikke, at gasleverandører, som ønsker at anvende anmeldelsesblanketter, der afviger fra standardblanketten, vil kunne opnå Danmarks Gasmateriel Prøvnings godkendelse heraf.

3A Gasleverandørens tilsyn

Gasleverandørens tilsyn har generelt til formål at undersøge, om gasinstallationen er udført og afprøvet i henhold til Gasreglementets bestemmelser, samt i tilfælde af konstaterede fejl at sikre afhjælpning af fejlene.

Følgende arbejdsoperationer må karakteriseres som minimum for at opfylde ovennævnte forpligtelser:

1. En visuel kontrol af hele installationen for at fastslå, om generelle installationsprincipper er respekteret.

2. En kontrol af installationens tæthed ved en tæthedsprøve.

3. En kontrol af komponentvalget ved installationen med henblik på at fastslå, om udstyret er DG-godkendt og behørigt mærket samt om de fornødne installationsanvisninger er blevet fulgt.

4. En kontrol af tilstedeværelsen af de fornødne friskluftåbninger og aftræksmuligheder fra de monterede gasforbrugende apparater.

5. Kontrol af afgangstrykket fra evt. hus- eller målerregulatorer med installationen under drift.

6. Funktionskontrol af de gasforbrugende apparater, herunder kontrol af apparaternes sikkerhedskomponenter (termosikring, UV-føler).

Koge- og stegeudstyr

Visuel kontrol af tænding, flammestabilitet og flammebillede.

Gasradiatorer, gennemstrømningsvandvarmere, kombivandvarmere og gaskedler med atmosfærisk brænder

Kontrol af den nominelle belastning (maksimalt gasforbrug) ved måling af dysetryk eller ved hjælp af gasmåler. Visuel kontrol af tænding, flammestabilitet og flammebillede.

Gasblæseluftbrænder, monteret på kedel

Kontrol af gasmesterens prøverapport over anlæggets nyttevirkning.

Kontrol af den foretagne indregulering

- ved måling af belastningen ved hjælp af gasmåler, samt

- luftindstilling ved måling af CO, CO2 evt. O2 og røgtemperatur efter røggaskanalen på kedlen.

Kontrol af programværkets korrekte funktion.

7. Funktionskontrol af aftrækssystemet, idet det konstateres, om der trænger forbrændingsprodukter ud i opstillingsrummet. Funktionen af evt. aftræksspjæld kontrolleres.

Bilag 4A Godkendte certifikater til svejsning af PE-rør

4A Godkendte certifikater til svejsning af PE-rør

Eksamensbevis fra det af Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne godkendte kursus i svejsning af PE-rør.

Bilag 5A Beregning af rørs modstandskoefficient

5A Beregning af røre modstandskoefficient

Til beregning af rørs modstandskoefficient kan kurvebladet fig. 5A-2 anvendes, idet strømningen anses for turbulent. Til hjælp ved beregningen anvendes forholdet k/d, hvor

k = ækvivalent sandruhed i mm

d = indvendig rørdiameter i mm.

Nedenstående tabel 5A-1 angiver vejledende værdier af den ækvivalente sandruhed.

rørtype ækvivalent sandruhed K (mm) plastrør, nye PE,d mindre end 200 mm 0,01 PE,d større end eller lig med 200 mm 0,05 stålrør trukne stålrør, nye 0,01-0,05 svejste stålrør, nye 0,03-0,15 svejste stålrør, med afsætning 0,15-3,0 stålrør med epoxy-coating 0,01-0,03 sandblæste stålrør 0,01-0,03

Tabel 5A-1. Vejledende værdier af ækvivalent sandruhed for forskellige rørmaterialer.

Det udregnede forhold k/d indsættes i fig. 5A-2 for det turbulente område, hvorved modstandskoefficienten y kan bestemmes.

Bilag 6A Tryktabsberegning af gasledninger med driftstryk større end 100 mbar, men mindre end 4 bar

6A Tryktabsbsregning af gasledninger med driftstryk større end 100 mbar, men mindre end 4 bar.

Ved dimensionering af stikledninger med driftstryk større end 100 mbar kan anvendes en simplificeret udgave af »Panhandle A-formlen«.

2 2 V1,85 p1 - p2 = K L ----- 4,85 d1 hvor p1 = tilgangstryk, absolut tryk i bar p2 = afgangstryk, absolut tryk i bar L = ledningslængde i m d1 = rørets indvendinge diameter i mm v = gasføringen i m3 n/h k = faktor, afhængig af gassens relative massefylde, jævnfør tabel 6A-1 relativ massefylde 0,6 0,95 1,4 2,0 k 23 34 47 64

tabel 6A-1

Bilag 7A Røgtabskurver

Bilag 8A Energiattest

Note: under udarbejdelse

Bilag 9A Kedeltyper, der af DGP er erklæret for uegnede til gasfyring Note: under udarbejdelse

Bilag 11A Vejledningsmateriale

11A Vejledningsmateriale

Indhold

1. Uddrag af Bygningsreglementets bestemmelser ved rørende generelle ventilationskrav til almindelige rumtyper.

2. Udsnit af de afgivne fortolkninger til Gasreglementet, afsnit A.

3. Vedledning om vedligeholdelsesfrekvenser for forskellige typer gasinstallationer.

4. Vejledning i eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater

- generelt

- gasvandvarmere, centralgas- og kombivandvarmere.

1. Uddrag af Bygningsreglementets bestemmelser vedrørende generelle ventilationskrav til almindelige rumtyper.

Rumtype Frisklufttilførsel Udsugning Naturlig Mekanisk ventilation ventilation Kanal- l/s tværsnit generelt I enhver boligenhed skal der være mulighed for et samlet luftskifte på 0,5 gang i timen Beboelse Oplukkeligt vindue, lem Intet krav Intet krav eller dør til det fri samt regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm2. Køkkener Oplukkeligt regulerbart 200 cm2 20 l/s på 7 m2 vindue, lem eller dør og derover til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm2. Køkkener Som for køkkener på over 150 m2 15 l/s 7 m2 gulvareal Rum med Som ved beboelsesrum eller Ikke tilladt 15 l/s kogeniche en mindst 50 cm2 fri åbning eller til rum med tilførsel kogeskab af udeluft som beboelsesrum ikke tilladt Bade- og Oplukkeligt vindue, mindst 150 cm2 15 l/s wc-rum 0,2 m2 stort eller regulerbar Indeliggende ventil med mindst 100 cm2 bade- og wc- fri åbning til det fri eller rum i etage- horisontal friskluftkanal byggeri skal med mindst 100 cm2 altid lysningsareal til det fri, forsynes med evt. forsynet med regulerbar mekanisk ventil eller en mindst udsugning 100 cm2 spalte over eller under dør eller en ventil (åbning) af tilsvarende størrelse i væg mod adgangsrummet Særskilt Som ved baderum. Spalter, 100 cm2 10 l/s wc-rum ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm2

Udsnit af de afgivne fortolkninger til Gasreglementets, afsnit A

Efter publiceringen af Gasreglementets, afsnit A den 1. december 1981 har DGP foranlediget af en række henvendelser, nærmere fortolket følgende bestemmelser.

De vigtigste af disse fortolkninger

2.1.2.3.

Emne: Gasmesterens ansvar og pligter i forbindelse med arbejder, hvor flere gasmestre er inddraget

Fortolkning:

Den grundlæggende intention i afsnit 2.1.2.3. i Gasreglementet er ønsket om ved ethvert arbejde på en gasinstallation at få foretaget en total sikkerhedsvurdering, således at eventuelle fejl og mangler konstateres og udbedres. Bestemmelsen tager primært sigte mod arbejder på eksisterende gasinstallationer, hvor ovennævnte sikkerhedsvurdering kan foretages, enten ved visuel inspektion eller ved afprøvning.

I de tilfælde, hvor arbejdet med nye gasinstallationer er opdelt mellem to gasmestre eller evt. mellem gasleverandøren og en gasmester, vil ansvarsforpligtelsen parallelt kunne opdeles i henhold til det udførte arbejde. Det forudsættes, at entreprisegrænsen er entydig fastsat, eksempelvis ved stikledningens afslutning i regulatorskab, og at afprøvningsforskrifterne i Gasreglementet gør det muligt for udførende gasmestre og gasleverandører at indestå for hver sin installationsdel.

Dette fritager dog ikke den sidstarbejdende gasmester for de generelle forpligtelser i forbindelse med den samlede installation, herunder visuel kontrol af gasinstallationen over terræn. Konstateres fejl eller mangler, skal såvel brugeren som gasleverandøren underrettes, jævnfør pkt. 2.1.2.6. i Gasreglementet.

Jorddækkede stikledninger eller skjulte rørledninger i bygninger må således i sagens natur siges ikke at være omfattet af ansvarsforpligtelsen i afsnit 2.1.2.3 hvis anden gasmester har udført installationen, med mindre der ved afprøvning viser sig forhold, der indikerer fejl ved de skjulte anlæg.

En gasmester, der ved nyanlæg kun udfører husinstallationen, vil således som hovedregel ikke kunne drages til ansvar for stikledningens tilstand eller gastæthed.

3.1.2.1.

3.1.2.2

Emne: Omfanget af autorisationskravet for så vidt apparatleverandørens frihedsgrader

Fortolkning:

Gasreglementets afsnit A. pkt. 3.1.2.2. anfører følgende:

»Uden autorisation er alene tilladt udførelse af sådan almindelig vedligeholdelse af gasmateriel, hvortil der ikke kræves anvendelse af værktøj, samt gasleverandørers og apparatfabrikanters servicearbejde, derunder udskiftning af leverede brugsgenstande, forudsat at der ikke sker ændring af gasinstallationerne.«

Formuleringen tilsikrer således apparatfabrikanten mulighed for at medvirke ved indregulering samt udskiftning af dele af det leverede apparatur uden indgreb på det gasførende system.

Tilslutning af, montage eller udskiftning af apparatdele, såsom dele af gasbrænderens armaturgruppe kræver derimod autorisation.

Indregulering af gasbrændere vil i henhold til kravene i Gasreglementets afsnit A kræve medvirken af en autoriseret gasmester bl.a. ved kontrol af CO-dannelsen og udfyldelse af energiattest for det gasfyrede anlægs korrekte energiøkonomi.

Det må således fastslås, at arbejdsomfanget på gasområdet kun kan sidestilles med servicearbejdet på olieområdet, ifald servicefirmaet har ansat en autoriseret gasmester.

specielle bestemmelser

3. Vejledning om vedligeholdelsesfrekvenserne for forskellige typer gasinstallationer

Som grundlag for den autoriserede VVS-installatørs rådgivning og instruks til forbrugerne om regelmæssig vedligeholdelse kan de i nedenstående tabel angivne frekvenser anvendes.

Gasinstallation med Anbefalet Lovpligtigt frekvens for tilsyn efter tilsyn Gasreglementet kogeborde, gaskomfurer hvert 3. år storkøkken, udstyr hvert år gasradiatorer med balanceret aftræk hvert 3. år gasradiatorer, kakkelovne hvert 2. år forrådsvandvarmere med åbent forbrændingskammer gennemstrømningsvandvarmere hvert år med åbent forbrændingskammer gennemstrømningsvandvarmere hvert år med balanceret aftræk kombivandvarmere, centralgasvand- hvert år varmere med balanceret aftræk kombivandvarmere, centralgas- hvert år vandvarmer med åbent forbrændingskammer gaskedler med atmosfæriske hvert år brændere gasblæseluftbrændere hvert år

4. Vejledning i eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater

Generelt

Ethvert eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater skal udføres systematisk, idet følgende operationer generelt skal udføres:

- En kontrol af den korrekte gastilførsel (og evt. vandtilførsel) til apparatet

- En rensning af brænder, inkl. primærlufttilførsel samt varmeveksler og forbrændingsrum

- En rensning af evt. tændbrænder

- En kontrol af brænderbelastning ved måling af gasforbrug eller dysetryk

- En kontrol af flammebillede og specielt ved gasblæseluftbrænder en måling af CO-indholdet og CO2-indholdet i forbrændingsprodukterne

- En kontrol af frisklufttilførselen til brænderen og generelt rumventilationen

- En kontrol af aftrækssystemets funktion efter en vurdering og evt. rensning af ventilationskanal eller skorsten.

Efter gennemførelse af vedligeholdelseseftersynet kan den autoriserede VVS-installatør anvende det i skitse 4 viste mærkat.

Gasvandvarmere

I overensstemmelse med det nye pkt. 2.1.1.7. i Gasreglementet har DGP udfærdiget følgende anvisninger til eftersyn og vedligeholdelse af gasvandvarmere.

I: Systematisk eftersyn i form af checkliste

1. Kontroller indledningsvis gasvandvarmerens funktion

2. Kontroller gas- og vandfilter

3. Afmonter varmeveksler, skyl og rens lameller og ret disse op, foretag evt. afsyring.

4. Påfør aldrig varmeveksleren maling.

5. Afmonter og rens hovedbrænder. Vær opmærksom på tilsmudsning af dyser og huller til primærluftindsugning.

6. Kontroller gasstift, gasventil og den frie spindelvandring.

7. Udskift alle defekte pakninger ved genmontering af brænder og varmeveksler samt afprøv gas- og vandsystemet for tæthed.

8. Rens tændblus (pilotbrænderen) inkl. dyse og åbning for primærlufttilførsel og afprøv tændingssystemet.

Kontroller elektroder ved piezzotænding, tændflammen samt funktion af termoelement, magnetindsats og bimetal.

9. Kontroller brænderbelastning ved måling af gasforbrug eller dysetryk.

10. Kontroller den vandstyrede gasventil og juster om nødvendigt langsomtændingsventilen.

11. Kontrollør flammebilledet ved brænder og undersøg, om der kan spores glødende partikler i varmeveksler. Mål evt. CO-indholdet i forbrændingsprodukterne.

12. Kontroller frisklufttilførselen til rummet, herunder at åbninger ikke er lukket eller tilstoppet.

13. Kontroller ved gasvandvarmere uden aftræk, at rumventilationen er tilfredsstillende, at der er åbne ventilationskanaler eller tilfredsstillende udluftningsmuligheder gennem oplukkelige vinduer. Ved gasvandvarmere med aftræk, kontroller aftrækssystemets funktion (bl.a. ved spejlprøven).

14. Udfyld og påfør mærkat for eftersyn, jævnfør skitse 4.

15. Instruer forbrugeren om det påbudte årlige vedligeholdelseseftersyn og brugen af gasvandvarmeren.

Skitse 4: Vedligeholdelsesmærkat

(Indkøb gennem VVS-markering, tlf. 01 39 00 22)

II: Afhjælpning af fejl

Symptomer Afhjælpning: 1) tændblus slukket Gashane lukket åbnes Tændblusdyse stoppet renses ellers udskiftes Tændblusfilter stoppet udskiftes Tændblusrør stoppet renses 2) tændblus brænder, Tændblusflamme for kort justeres men går ud Termoelement defekt udskiftes Magnetindsats defekt udskiftes Termoelementets tilslutninger løse fastspændes 3) korrekt tændblus, Bimetal defekt udskiftes eller hovedbrænder justeres tænder ikke Gasventilstift sidder fast renses og smøres Vandsi stoppet renses Perlator stoppet renses Varmeveksler tilkalket afsyres Venturi stoppet renses Membran defekt udskiftes Langsomtændingsventil stoppet renses og justeres Membrantallerkenstift sidder fast o-ring udskiftes 4) for hård tænding Langsomtændingsventil renses og justeres 5) Vandet ikke varmt Temperaturvælger defekt udskiftes nok Vandmængderegulator defekt udskiftes Bimetal defekt udskiftes eller justeres Membran defekt udskiftes Brænderbelastning for lille udskiftes 6) brænder slukker Langsomtændingsventil renses eller for langsomt stoppet udskiftes og eller ikke helt justeres o-ring for gasventil- stift defekt udskiftes Gasventil og fjeder defekt udskiftes Luftlomme i varmtvandsrør udluftes eller fjernes 7) forbrændings- Varmeveksler tilsodet renses produkter Trækafbryder på trænger ud i vandvarmer tilstoppet renses opholdsrummet Bimetal-spjæld i udskiftes eller aftræksrør lukket fjernes Ventilationskanal renses til tilstoppet udmunding over tag

Fig. 1.

Bilag 2-1. Eksempler på komfurtilslutninger.

Følgende installationsløsninger kan anvendes ved tilslutning af gaskomfurer med godkendte installationsslanger.

Bilag 3-1 til gasreglementets afsnit A

Som A-certifikat til indregulering og service af mindre varmeanlæg, anerkendes:

1. Eksamensbevis fra VVS-branchens og Metalindustriens Uddannelsesnævn for gennemført kursus i »Drift og vedligeholdelse« eller kursus i gasfyring under 135 kW, med efterfølgende bestået A-certifikatprøve.

2. Eksamensbevis fra sekretariatet for gasmestrenes efteruddannelse på naturgasområdet (N.E.M.), for gennemført kursus i »Indregulering og service« eller kursus i gasfyring under 135 kW, med efterfølgende bestået A-certifikatprøve.

3. Bevis for bestået gas-, vand- og sanitetsmesterprøve efter 1. januar 1989.

Eksamensbeviser skal være underskrevet af en lærer fra undervisningsstedet samt af en censor, udpeget af Eksamenskomissionen vedrørende gas-, vand- og sanitetsmesterprøven.

Versioner

1. 1981-10-16 · til 2025-10-02