Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/60215@1981-12-31/da

Indhold

1. Indledning

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Oversigt over havmiljølovens indhold

1.2. Havmiljølovens anvendelsesområde

2. Overgangsperioden indtil MARPOL-konventionen træder i kraft

3. Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v.

3.1. Sondring mellem "udtømning" og "dumpning"

3.2. Modtageanlæg i land

3.3. Olie

3.4. Kloakspildevand

3.5. Affald

3.6. Skadelige stoffer i bulk og i emballeret form

4. Udledning af stoffer og materialer med henblik på forureningsbekæmpelse og videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse

5. Dumpning og afbrænding af industriaffald på havet

6. Udledning af stoffer eller materialer i forbindelse med undersøgelse eller udnyttelse af olie m.v. i havbunden

7. Indberetning

8. Klage

Yderligere oplysninger om lovgivningen om beskyttelse af havmiljøet kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens havkontor, telefon (01) 57 83 10.

1. Indledning

Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven) har til formål at forebygge og forhindre, at skibe, platforme og luftfartøjer forurener havet. Loven regulerer ikke udledninger og lign. fra land, idet den såkaldte landbaserede havforurening omfattes af reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Havmiljøloven bygger på en række internationale konventioner om forebyggelse af forurening af havet. Af disse skal særligt nævnes konventionen af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Østersø-konventionen) og den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, samt den tilhørende protokol fra 1978 (MARPOL-konventionen).

Konventionernes forskellige ikrafttrædelsestidspunkter har medført, at havmiljøloven må træde i kraft etapevis. En skematisk oversigt over de regler, der gælder fra den 3. maj 1981 findes på side .... (Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v. Gældende bestemmelser i overgangsperioden).

Visse generelle dele af loven trådte i kraft den 15. december 1980.

Den 3. maj 1981, da Østersø-konventionens regler om forebyggelse af forurening fra skibe trådte i kraft, trådte de tilsvarende regler i havmiljøloven i kraft, således at Østersø-konventionens regler gælder for danske skibe. Denne del af loven gælder kun for Østersøområdet.

Uden for Østersøområdet gælder fortsat lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 134 af 28. marts 1978, OLIEFORURENINGSLOVEN).

Havmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.

I denne vejledning vil der blive gjort nærmere rede for havmiljølovens indhold og dens gyldighedsområde i overgangsperioden, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft, og Miljøstyrelsen vil til sin tid udsende en revideret vejledning.

Lovens rammebetonede bestemmelser er suppleret med bekendtgørelser, som på en række punkter udfylder loven og fastsætter nærmere regler. Disse bekendtgørelser er ligeledes omtalt i de respektive kapitler i vejledningen.

1.1. Oversigt over havmiljølovens indhold

Loven indeholder følgende kapitler:

Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Se lovens §§ 1-7 og side 8-14 og side 23

Kapitlet indeholder en formålsbestemmelse og en række nødvendige definitioner, bl.a. af begreberne "udtømning" og "dumpning". I § 7 fastsættes der regler for tilladelse til dispergering (udledning af visse stoffer med henblik på bekæmpelse af forurening).

Kapitel 2. Olie. Se lovens §§ 8-15og side 14-18

Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af olie, herunder om føring af oliejournal. Efter § 9, stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted på dansk søterritorium. Herudover gælder kapitlet foreløbig alene for Østersøområdet. Uden for dette område gælder fortsat bestemmelserne i olieforureningsloven. Når MARPOL-konventionen træder i kraft, vil kapitlets bestemmelser også blive sat i kraft uden for Østersøområdet.

Kapitel 3. Flydende stoffer, som transporteres i bulk. Se lovens §§ 16-20 og side 21-22

Kapitlet indeholder reglerne om flydende stoffer, som transporteres i bulk. Sådanne stoffer, bortset fra vand, må efter § 16, stk. 2, ikke udtømmes på dansk søterritorium, mens miljøministeren i medfør af 17 skal fastsætte regler om udtømning uden for dansk søterritorium. Kun § 16, stk. 1 og 2, er sat i kraft.

Kapitel 4. Stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v. Se lovens § 21 og side 22

Kapitlet omhandler regler om farlige stoffer i emballeret form, containere m.v. og er udformet som en bemyndigelse til miljøministeren. Regler i medfør af dette kapitel vil snarest blive fastsat.

Kapitel 5. Kloakspildevand. Se lovens § 22 og side 18-20

Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af kloakspildevand, herunder regler om anlæg til behandling af kloakspildevand. Dette kapitel gælder alene for Østersøområdet. Kapitlet vil blive sat i kraft uden for Østersøområdet, når MARPOL-konventionens bilag IV om regler til forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe træder i kraft.

Kapitel 6. Affald. Se lovens §§ 23-25 og side 20-21

Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af affald. Affald må ikke udtømmes på dansk søterritorium (§ 23), ligesom der i Østersøområdet kun må udtømmes levnedsmiddelaffald. Udtømning uden for dansk søterritorium og uden for Østersøområdet vil blive reguleret i regler fastsat af miljøministeren, når MARPOL-konventionens bilag V om regler til forebyggelse af forurening med affald fra skibe træder i kraft.

Kapitel 7. Modtageanlæg. Se lovens § 26 og side 14 samt Miljøstyrelsens vejledning om modtageordninger

Kapitlet indeholder reglerne om anlæg i havne til modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand og affald. Der skal indrettes modtageanlæg i samtlige danske havne i Østersøområdet. Når MARPOL-konventionen træder i kraft, skal der ligeledes indrettes modtageanlæg i havnene på Jyllands vestkyst.

Kapitel 8. Dumpning. Se lovens §§ 27-31 og side 24-25

Kapitlet indeholder reglerne om dumpning og erstatter således dumpningsloven. Den hidtidige dumpningslov gælder herefter kun for Færøerne og Grønland. Til kapitel 8 er knyttet bilag 1-3, der indeholder lister over stoffer og materialer, som anses for særligt skadelige for havmiljøet.

Kapitel 9. Anden forurening af havet. Se lovens §§ 32-34 og side 25-26

Kapitlet indeholder regler til forebyggelse af de former for forurening af havmiljøet, som ikke er omfattet af de foregående kapitler. I medfør af § 32 kan miljøministeren fastsætte regler om udledning af olie, boreslam m.v. fra boreplatforme. I § 33 fastsættes regler om afbrænding på havet.

Kapitel 10. Beredskab. Se lovens §§ 35-39

Kapitlet indeholder regler om etablering af et beredskab til bekæmpelse af havforurening. Miljøstyrelsen vil udsende vejledninger om det lokale beredskab, herunder om strandsanering.

Kapitel 11. Indberetning. Se lovens §§ 40-43 og side 27-30

Kapitlet indeholder reglerne om indberetning i situationer, hvor der enten er sket eller er fare for forurening af havet. Der fastsættes således i § 40 pligt til indberetning af de former for forurening, der reguleres af kapitlerne 2-6, både når der er tale om forurening fra eget skib, og når væsentlig forurening iagttages på havet i øvrigt. Endvidere er der efter § 41 pligt til indberetning i tilfælde af dumpning eller afbrænding på havet uden tilladelse. I medfør af § 43 vil der kunne tilvejebringes et overblik over hvilke miljøfarlige stoffer eller materialer, der ind- og udlastes i danske havne.

Kapitel 12. Indgreb. Se lovens §§ 44-46

Kapitlet indeholder reglerne om danske myndigheders indgreb over for skibe og platforme i tilfælde, hvor dette er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. I § 46 bestemmes det, at udgifter til beredskabsforanstaltninger skal afholdes af ejeren af det skib, der har forårsaget indsatsen af disse foranstaltninger.

Kapitel 13. Kontrol. Se lovens §§ 47-49

Kapitel 14. Miljøstyrelsen og miljøankenævnet. Se lovens §§ 50-54 og side 31

Kapitlet indeholder reglerne om klage.

Kapitel 15. Tavshedspligt. Se lovens § 55

Kapitel 16. Andre bestemmelser. Se lovens §§ 56-58

Kapitlet indeholder bl.a. bestemmelser om godkendelse af udtømningssystemer om bord på skibe og platforme.

Kapitel 17. Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser. Se lovens §§ 59-70

1.2. Havmiljølovens anvendelsesområde

Havmiljøloven finder anvendelse på skibe, herunder andre søbårne transportmidler og andet flydende materiel, samt bevægelige eller fast anbragte platforme. Hydrofoilbåde, luftpudefartøjer og sejl- og motorbåde er således omfattet. Også luftfartøjer er omfattet, jf. nedenfor.

Udtrykket "danske skibe" skal forstås i overensstemmelse med skibsregistreringslovens og sølovens bestemmelser herom. Tilsvarende forstås ved "danske platforme" platforme, som er indregistreret i Danmark.

I overensstemmelse med almindelige folkeretlige principper om staters jurisdiktionskompetence og under hensyntagen til de folkeretlige regler om uskadelig passage vil loven gælde for alle skibe og platforme på dansk søterritorium, endvidere for danske skibe og platforme uden for søterritoriet samt for alle platforme, der befinder sig på dansk kontinentalsokkelområde.

Loven gælder også luftfartøjer over dansk søterritorium samt danske luftfartøjer. Dette er en følge af bestemmelserne om dumpning og om indberetning.

Lystfartøjer er undtaget fra kapitlerne om flydende stoffer i bulk, farlige stoffer i emballeret form, kloakspildevand og indberetning. Lystfartøjer er omfattet af det almindelige forbud mod udtømning af olie på dansk søterritorium, men ikke af de øvrige bestemmelser i havmiljølovens kapitel 2. Lystfartøjer er også omfattet af reglerne om udtømning af affald. Af hensyn til muligheden for på et senere tidspunkt at fastsætte bestemmelser for lystfartøjer vedrørende f.eks. olie eller toiletspildevand indeholder loven en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler herom afpasset efter de særlige forhold, som gør sig gældende for lystfartøjer.

2. Overgangsperioden indtil MARPOL-konventionen træder i kraft

Ikraftrædelsesbekendtgørelsen

Ved bekendtgørelse nr. 524 af 3. december 1980 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om beskyttelse af havmiljøet er havmiljøloven sat i kraft efter følgende principper:

Alle administrative bestemmelser, bestemmelser, der vedrører søterritoriet, samt andre bestemmelser, der ikke hidrører fra Østersø-konventionen eller MARPOL-konventionen er sat i kraft uden begrænsninger fra den 15. december 1980.

Bestemmelser, der hidrører fra Østersø-konventionen, er gældende for Østersøområdet fra den 3. maj 1981.

Bestemmelser, der hidrører fra MARPOL-konventionen, sættes i kraft, når MARPOL-konventionen træder i kraft. Det vil sige, at loven sættes i kraft uden geografiske begrænsninger, herunder også for Færøerne og Grønland, efterhånden som MARPOL-konventionen og dens bilag træder i kraft. Selve konventionen og det vigtige bilag I om regler til forebyggelse af olieforurening forventes at træde i kraft i sidste halvdel af 1982.

Begrænset ikrafttræden af bestemmelser om udtømning af normaldriftsaffald

I overgangsperioden er situationen herefter, at de geografiske begrænsninger kun vedrører bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v., hvorimod resten af loven er sat i kraft uden disse begrænsninger (dog undtaget Færøerne og Grønland). Det fremgår af nedenstående skema, hvorledes reglerne om udtømning af normaldriftsaffald er gældende i overgangsperioden, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft.

Østersøområdet er et "Særligt havområde"

Ved "Østersøområdet" forstås Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57 E 44'8'' N gennem Skagen. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 180 af 15. april 1981 om særlige havområder er det bestemt, at Østersøområdet er et særligt havområde. Herved finder lovens regler om særlige havområder anvendelse i Østersøområdet.

Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v. Gældende bestemmelser i overgangsperioden.

Havmiljøloven Dansk søterritorium Østersøområdet Andre havområder

Kapitel 2. Olie

§§ 8 og 9, stk. 1. Totalforbud mod tømning.

Bekendtgørelse om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe i Østersøområdet.

Bekendtgørelse om anvendelse af oliejournal.

Bekendtgørelse om anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af olieforurening fra fiskeskibe.

Kapitel 3. Flydende stoffer

§ 16, stk. 1 og 2. Totalforbud mod udtømning af flydende stoffer bortset fra vand.

Kapitel 4. Stoffer i emballeret form

Kapitel 5. Kloakspildevand

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kategorier af skibe fra reglerne i kapitel 5 i lov om beskyttelse af havmiljøet (kloakspildevand)

Kapitel 6. Affald

§ 23. Totalforbud mod udtømning af affald.

Bekendtgørelse om bortskaffelse af levnedsmiddelaffald fra platforme m.v. i Østersøområdet.

Olieforureningsloven

Færøerne og Grønland

For Færøerne og Grønland gælder fortsat lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie (lovbekendtgørelse nr. 134 af 28. marts 1978 (olieforureningsloven) ) og lov nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie som ændret ved lov nr. 312 af 26. juni 1975 om ændring af lov om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie (dumpningsloven).

Havmiljøloven vil - når MARPOL-konventionen træder i kraft - blive sat i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de begrænsninger, der følger af de særlige forhold.

3. Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v.

3.1. Der sondres i havmiljøloven mellem udtømning og dumpning

"Udtømning"

Ved "udtømning" forstås enhver udledning, udflydning eller bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer, der stammer fra den normale drift af skibe og platforme (normaldriftsaffald).

"Dumpning"

I modsætning hertil er "dumpning" enhver bortskaffelse i havet, som ikke er "udtømning". Hovedeksemplet på dumpning er bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er bragt om bord med henblik på bortskaffelse i havet.

Nøddumpning

Kastes hele eller en del af lasten fra et nødstedt skib over bord for at redde skib eller besætning, er der ligeledes tale om dumpning (nøddumpning, jf. havmiljølovens § 58).

Havmiljøloven tilsigter i overensstemmelse med de internationale havforureningskonventioner at begrænse såvel udtømning af normaldriftsaffald som dumpning.

Udledning fra platforme af stoffer, der stammer direkte fra undersøgelser eller udnyttelse af f.eks. olie og gas fra havbunden, omfattes ikke af udtømningsbestemmelserne. Sådan udledning er omfattet af havmiljølovens kapitel 9.

Bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald er indeholdt i havmiljølovens 5 kapitler omhandlende olie, flydende stoffer, som transporteres i bulk, stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v., kloakspildevand og affald.

3.2. Modtageanlæg i land

Modtageanlæg i Østersøområdet

Bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald skal ses i sammenhæng med havmiljølovens bestemmelser om modtageanlæg. Efter lovens kapitel 7 skal der oprettes anlæg til modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand samt affald i havnene. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 179 af 14. april 1981 om modtageordninger for rester og blandinger af olie, kloakspildevand samt affald i danske havne er der fastsat bestemmelser om oprettelse af sådanne modtageanlæg i Østersøområdet. Når MARPOL-konventionen træder i kraft, skal der ligeledes oprettes modtageanlæg i havnene på Jyllands vestkyst.

Bekendtgørelse og vejledning om modtageanlæg

Der henvises i øvrigt til den nævnte bekendtgørelse samt den tilhørende vejledning af 3. maj 1981 udsendt af Miljøstyrelsen.

Kobling til modtageanlæg

Med hensyn til koblingsmuligheder til havnenes modtageanlæg henvises til de af statens skibstilsyn fastsatte regler herom.

3.3. Olie

Definationen af olie i Østersøområdet

I havmiljøloven defineres olie som enhver form for mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat, olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til lovens § 17.

Uden for Østersøområdet

Denne definition gælder nu på dansk søterritorium og i Østersøområdet. Den er mere omfattende end olieforureningslovens definition, der alene omfatter de såkaldt tunge olier. Olieforureningsloven og dermed denne lovs definition af olie gælder fortsat uden for dansk søterritorium og Østersøområdet, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft.

Forbud mod udtømning af olie på dansk søterritorrium

Udtømning af olie må ikke finde sted på dansk søterritorium. Udtømningsforbudet gælder enhver udtømning af olie bortset fra nødsituationer omfattet af lovens § 58. Forbudet gælder også for lystfartøjer.

Udtømning af olie fra olietankskibe uden for Østersøområdet

Uden for Østersøområdet og uden for dansk søterritorium skal udtømning af olie fra olietankskibe som hidtil ske i overensstemmelse med bestemmelserne i olieforureningsloven.

Udtømning af olie fra olietankskibe i Østersøområdet

Som hovedregel må olietankskibe ikke udtømme olie i særlige havområder. Det fremgår modsætningsvis af havmiljølovens § 10. Østersøområdet er som nævnt ovenfor et særligt havområde. Der gælder dog to undtagelser fra hovedreglen. For det første må olietankskibe udtømme olie fra maskinrummenes rendestene i overensstemmelse med reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 15. april 1981 om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe i Østersøområdet, jf. havmiljølovens § 10, stk. 3. Endvidere kan ballastvand udtømmes i overensstemmelse med havmiljølovens § 14, det vil sige hvis der er tale om "adskilt ballast" eller om "ren ballast". Ved "ren ballast" forstås ballast, der transporteres i tanke, som er blevet renset siden olie sidst blev transporteret i tankene, således at der ved udtømning ikke kommer synlige spor på havoverfladen. Ren ballast må dog udtømmes, selv om der er synlige spor på overfladen, hvis dette sker gennem et godkendt anlæg, der sikrer at udløbets olieindhold ikke overstiger 15 ppm. Ved "adskilt ballast" forstås ballastvand fra en tank, som er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som alene anvendes til føring af ballast eller ladninger som ikke består af olie, stoffer omfattet af havmiljølovens kapitel 3 eller andre stoffer, som kan medføre forurening af havet.

Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på 400 BRT og derover uden for Østersøområdet

Uden for Østersøområdet og uden for dansk søterritorium skal udtømning af olie fra ikke-olietankskibe som hidtil ske i overensstemmelse med olieforureningslovens bestemmelser.

Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på 400 BRT og derover i Østersøområdet

For ikke-olietankskibe på 400 BRT og derover, der befinder sig i Østersøområdet, gælder de samme regler for udtømning af olie som for olietankskibe. Ikke-olietankskibe af den nævnte størrelse er omfattet af havmiljølovens § 11 og af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 15. april 1981 om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe i Østersøområdet.

Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på mindre end 400 BRT i Østersøområdet

Ikke-olietankskibe på mindre end 400 BRT må i Østersøområdet kun udtømme olie i overensstemmelse med havmiljølovens § 12, det vil sige, når følgende regler alle er opfyldt:

Udtømningen finder sted under anvendelse af godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende godkendte systemer,

skibet gør fart gennem vandet,

skibet befinder sig mere end 12 sømil fra den nærmeste kyst, og

udløbets olieindhold er mindre end 100 ppm,

eller hvis udløbets olieindhold uden fortynding er mindre end 15 ppm, og udtømningen finder sted under anvendelse af de under 1) nævnte godkendte systemer.

I stedet for de under 1) nævnte systemer kan det anbefales, at mindre skibe udstyres med de nødvendige sloptanke til opbevaring af spildolie med henblik på aflevering til modtageanlæg i land.

Fiskeskibe under 400 BRT

Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af olieforurening fra fiskeskibe, der udsendes i juni 1981, åbner mulighed for, at fiskeskibe under 400 BRT, der anvender oliesepareringsanlæg ikke behøver installation af overvågnings- og kontrolsystemer. Det anbefales dog også disse skibe at opbevare spildolien om bord med henblik på aflevering til modtageanlæg i land. Et særligt problem udgøres af lænsevandet, der næppe helt kan undgå at indeholde olierester. Bestemmelserne vil imidlertid på dette punkt blive administreret yderst lempeligt, idet der for tiden ikke findes egnet udstyr til brug i disse skibe, og det kan ikke antages, at indholdet af olierester overstiger 15 ppm.

Godkendelse af overvågnings- og kontrolsystemer m.v.

De ovenfor nævnte overvågnings-, kontrol-, separerings- og filtreringssystemer skal i medfør af havmiljølovens § 56 være godkendt af statens skibstilsyn.

Platforme i Østersøområdet

Fra platforme, der befinder sig i Østersøområdet, må udtømning af olie kun finde sted, såfremt udtømningen finder sted under anvendelse af godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende godkendte systemer, og såfremt udløbets olieindhold uden fortynding er mindre end 15 ppm. Bestemmelserne herom findes i havmiljølovens § 13, stk. 2. De nævnte overvågningssystemer m.v. skal for platformes vedkommende være godkendt i henhold til havmiljølovens § 56, stk. 2, af energiministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Det bemærkes, at der her alene er tale om platforme i det omfang de kan sidestilles med skibe. Udledningen af olie hidrørende direkte fra borevirksomhed er ikke omfattet af havmiljølovens kapitel 2, men af lovens § 32.

Oliejournal uden for Østersøområdet

Uden for Østersøområdet gælder som hidtil bestemmelserne i olieforureningsloven om anvendelse af oliejournal i tankskibe på 150 BRT og derover samt i andre skibe på 500 BRT og derover, der anvender olie som brændstof.

Oliejournal i Østersøområdet

I Østersøområdet skal der føres oliejournal i overensstemmelse med bestemmelserne i havmiljølovens § 15. Der skal føres oliejournal i ethvert tankskib på 150 BRT og derover, i andre skibe på 400 BRT og derover, som anvender olie som brændstof samt på platforme. Tonnagegrænsen er således i Østersøområdet lavere for ikke-olietankskibe, ligesom der skal foretages flere indførsler i journalen, da definitionen af olie er videre i Østersøområdet end udenfor, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft.

Bekendtgørelse om oliejournal

De nærmere bestemmelser om oliejournalens føring både i og uden for Østersøområdet er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 15. april 1981 om anvendelse af oliejournal. Bekendtgørelsen erstatter Handelsministeriets bekendtgørelse om oliejournal nr. 307 af 23. august 1968.

De hidtidige oliejournaler anvendes i overgangsperioden

Når MARPOL-konventionen træder i kraft, skal der anvendes nye typer oliejournaler, udformet af IMCO. I overgangsperioden indtil dette sker, vil de hidtidige 2 typer oliejournaler fortsat skulle anvendes (en type for olietankskibe og en type for andre skibe).

På Miljøstyrelsens foranstaltning er der trykt en tilføjelse om reglerne i Østersøområdet til indsættelse i de to journaler.

3.4. Kloakspildevand

Bestemmelserne om udtømning af kloakspildevand gælder kun i Østersøområdet

Havmiljølovens kapitel 5 om kloakspildevand gælder kun for Østersøområdet.

Kloakspildevand er i havmiljølovens § 22 defineret som afløbsstoffer eller andet affald fra toiletter, hospitalsrum samt rum, hvori der findes levende dyr.

Udtømning af kloakspildevand må inden for en afstand af 4 sømil fra kysten kun udtømmes, såfremt spildevandet har gennemgået en speciel rensning i et godkendt anlæg, og såfremt spildevandet ikke frembringer synlige spor i vandet. De nærmere krav til sådanne anlæg fastsættes af statens skibstilsyn.

Mellem 4 og 12 sømil fra kysten må spildevandet kun udtømmes, såfremt det er findelt og desinficeret i et af statens skibstilsyn godkendt anlæg.

I en afstand af mere end 12 sømil fra kysten kan spildevandet udtømmes med de modifikationer, der fremgår af havmiljølovens § 22, stk. 1, nr. 3.

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kategorier af skibe fra havmiljølovens kap. 5

Efter havmiljølovens § 65 kan miljøministeren undtage visse kategorier af skibe fra bestemmelserne om udtømning af kloakspildevand. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 184 af 15. april 1981 om undtagelse af visse kategorier af skibe fra kapitel 5 i lov om beskyttelse af havmiljøet (kloakspildevand) er baseret på Østersø-konventionens regler samt vedtagelser inden for denne konvention. Efter bekendtgørelsen er alle skibe under 200 BRT, for så vidt de ikke er godkendt til befordring af flere end 10 personer, ikke omfattet af havmiljølovens kapitel 5 (§ 22).

"Eksisterende" skibe

Herudover er såkaldt "eksisterende" skibe undtaget i 10 år. Dette gælder dog ikke passagerskibe, der er godkendt til befordring af flere end 400 passagerer. For disse skibes vedkommende er der dog mulighed for dispensation i indtil 10 år, såfremt der ellers måtte foretages urimelige konstruktionsmæssige ændringer.

"Nye" skibe

Derimod er alle "nye" skibe over 200 BRT omfattet af kapitel 5, dvs. skibe for hvilke byggekontrakt er oprettet, eller, i mangel af byggekontrakt, hvis køl er lagt, eller som var på lignende konstruktionsstadium den 3. maj 1980 og derefter eller hvis aflevering finder sted den 3. maj 1983 og derefter.

Dispensationsansøgning

Ansøgning om dispensation for de større passagerskibe indsendes til statens skibstilsyn, der efter at have vurderet ansøgningens tekniske aspekter oversender sagen til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Særlige regler for Vadehavet

Det må forventes, at der i den nærmeste fremtid vil blive fastsat særlige regler for Vadehavet i medfør af naturfredningsloven. Disse regler vil bl.a. indeholde forbud mod udtømning af kloakspildevand.

3.5. Affald

Forbud mod udtømning af affald på dansk søterritorium

Havmiljølovens § 23 indeholder et generelt forbud mod udtømning af enhver form for affald, bortset fra frisk fisk, på søterritoriet. Med udtrykket "frisk fisk" tænkes alene på fiskerester hidrørende fra rensning af friskfanget fisk, herunder fra den efter lovgivningen om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer foreskrevne rensning om bord af visse fiskearter. Overbordkastning af en hel fiskelast f.eks. på grund af forrådnelse falder dermed ikke ind under undtagelsesbestemmelsen. Som eksempler på affaldsstoffer, der ikke må udkastes, kan bl.a. nævnes plaststoffer, tovværk og fiskegarn, plastskraldeposer, papirprodukter, tøj, glas, metal, flasker, lervarer, træ og levnedsmiddelaffald. Dette forbud gælder ligesom resten af kapitel 6 også for lystfartøjer.

Forbud mod udtømning af affald, bortset fra levnedsmiddelaffald, i Østersøområdet

Efter havmiljølovens § 24, stk. 1, må kun levnedsmiddelaffald udtømmes i Østersøområdet, og kun såfremt udtømningen sker mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.

I medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 183 af 15. april 1981 om bortskaffelse af levnedsmiddelaffald fra platforme m.v. i Østersøområdet må sådant affald dog kun udtømmes fra platforme eller fra skibe beliggende inden for en afstand af 500 m fra en platform, såfremt platformen befinder sig

mindst 12 sømil fra land, og såfremt affaldet har passeret en findeler eller kværn. Sådant findelt eller kværnet levnedsmiddelaffald skal kunne passere et net, hvis maskestørrelse er højst 25 mm.

Uden for Østersøområdet

Når MARPOL-konventionens bilag V træder i kraft, vil der blive fastsat bestemmelser om udtømning af affald uden for Østersøområdet.

3.6. Skadelige stoffer i bulk og i emballeret form

Flydende stoffer i bulk

Havmiljølovens kapitel 3 omhandler flydende stoffer, som transporteres i bulk.

Kapitlet er, bortset fra § 16, stk. 1 og 2, ikke trådt i kraft.

Lovens § 16, stk. 1, indeholder en definition af "flydende stoffer".

Forbud mod udtømning af flydende stoffer på dansk søterritorium

Havmiljølovens § 16, stk. 2, indeholder et generelt forbud mod udtømning på dansk søterritorium af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand. Forbudet sigter først og fremmest mod udtømning af flydende skadelige stoffer, som i MARPOL-konventionen defineres som stoffer, der kan forårsage fare for den menneskelige sundhed, havets ressourcer og rekreative værdier eller anden retmæssig anvendelse af havet. Af hensyn til badevandskvaliteten ved de danske kyster omfatter bestemmelsen også alle andre flydende stoffer, som transporteres i bulk (bortset fra vand). Det ville f.eks. ikke være acceptabelt, at skibe for anker under land i nærheden af badestrande lovligt kunne udtømme rester af en last, der, uanset den ikke er sundhedsfarlig, kan medføre misfarvning eller på anden måde påvirke badevandskvaliteten.

Derimod vil den foreslåede bestemmelse ikke være til hinder for udtømning af ballastvand, som ikke indeholder rester af lasten, olie eller lignende, og som har været ført i tanke, som alene anvendes til føring af ballast.

Stoffer i emballeret form

Efter havmiljølovens § 21 kan miljøministeren fastsætte nærmere regler eller træffe bestemmelse om transport af stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v., herunder om varsling. Der vil snarest blive fastsat nærmere regler i medfør af denne bestemmelse. Disse regler vil bl.a. indeholde bestemmelser om forbud mod udtømning og om varsling af havnemyndighederne.

Reglerne vedrørende skibes eller det ombordværende mandskabs sikkerhed henhører under Industriministeriets område. Lov om skibes sikkerhed m.v. indeholder således en bestemmelse, hvorefter industriministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler til gennemførelse af internationale aftaler om mærkning og transport m.v. af farligt gods.

4. Udledning af stoffer og materialer med henblik på forureningsbekæmpelse og videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse

Kemisk bekæmpelse af oliespild må kun finde sted efter forudgående tilladelse

Lovens udtømningskriterier finder ikke anvendelse på udledning af stoffer eller materialer med henblik på videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet. Det fremgår af havmiljølovens § 7, at en sådan udledning kun kan finde sted efter Miljøstyrelsens forudgående godkendelse. Der tænkes her navnlig på udledning eller udspredning af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering). Denne form for olieforureningsbekæmpelse kan være forbundet med visse gener for havmiljøet og må derfor kun finde sted efter forudgående tilladelse. En sådan tilladelse gives kun efter en nøje vurdering, hvori der navnlig indgår biologiske overvejelser.

Udledning af stoffer m.v. som led i videnskabelige undersøgelser

Også udledninger af sporstoffer m.v. som led i videnskabelige undersøgelser er omfattet af bestemmelsen. Ansøgning om tilladelse sendes til Miljøstyrelsen.

5. Dumpning og afbrænding af industriaffald på havet

Dumpning af stoffer eller materialer må ikke finde sted uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Danmark har tiltrådt 3 internationale konventioner, der tilsigter at reducere anvendelsen af dumpning som bortskaffelsesmetode: Konvention af 29. december 1972 til forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, Konvention af 15. februar 1972 til forhindring af havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer og Konventionen af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet.

Praksis med hensyn til dumpningstilladelser er overordentlig restriktiv. Denne praksis og Danmarks holdning i internationale sammenhænge har været båret af det synspunkt, at dumpning, bortset fra klapning, kun kan betragtes som en sidste udvej, der kun bør anvendes, når andre løsninger ville indebære uacceptable konsekvenser. Bortskaffelse af farlige stoffer bør ske på land under den fornødne kontrol.

"Klapning"

Ved "klapning" forstås dumpning af optaget havbundsmateriale. Der knytter sig ikke samme betænkeligheder til klapning, såfremt havbundsmaterialet ikke indeholder farlige stoffer, og den nødvendige oprensning af havne eller opgravning af sejlrender og lign. forudsætter, at det optagne materiale tillades deponeret andetsteds på havbunden. Disse tilladelser gives under hensyn til de samlede økologiske virkninger på deponeringsstedet, følgerne for recipientkvalitetsplanlægningen og den dybdeforringelse på deponeringsstedet, som klapmaterialet vil afstedkomme. Ansøgning om klaptilladelse stiles til farvandsdirektoratet.

Forbud mod transport af stoffer med henblik på dumpning uden tilladelse

I sammenhæng med det generelle forbud mod dumpning uden tilladelse er det forbudt med henblik på dumpning at overlade stoffer eller materialer til transport eller at indlaste eller transportere dem, medmindre der foreligger tilladelse efter havmiljølovens § 30.

Afbrænding af industriaffald på havet

Afbrænding af industriaffald på havet må ikke foretages uden tilladelse fra Miljøstyrelsen. Bestemmelsen i havmiljølovens § 33 omfatter alle former for afbrænding, herunder også afbrænding af skibe og lign. med henblik på ophugning.

Praksis med hensyn til afbrændingstilladelser er ligesom ved dumpning yderst restriktiv. På internationalt plan arbejder man fra dansk side på, at denne bortskaffelsesmetode forbydes.

Forbud mod transport af stoffer med henblik på afbrænding uden tilladelse

Efter bestemmelsen er det heller ikke tilladt med henblik på afbrænding på havet at overlade stoffer eller materialer til transport eller at indlaste eller transportere dem, medmindre der foreligger tilladelse til afbrænding.

Normaldriftsaffald

Afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe er undtaget fra bestemmelsen. De anlæg, som benyttes af skibene til dette formål, skal som hidtil godkendes af statens skibstilsyn efter de gældende regler.

Også afbrænding som led i platformes normaldrift herunder afbrænding af overskudsgasser, er undtaget fra bestemmelsen.

6. Udledning af stoffer eller materialer i forbindelse med undersøgelse eller udnyttelse af olie m.v. i havbunden

Efter havmiljølovens § 32 kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om udledning i havet af stoffer i forbindelse med borevirksomhed.

Sådanne regler må forventes fastsat i nærmeste fremtid på baggrund af internationale normer på dette område.

7. Indberetning

Indberetningsbekendtgørelse

Efter havmiljøloven skal der foretages indberetning til myndighederne i en række tilfælde, hvor der enten er sket en forurening, eller hvor der er umiddelbar fare for en forurening. Bestemmelserne herom findes i havmiljølovens kapitel 11. Lovens rammebetonede bestemmelser bliver suppleret med Miljøministeriets bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet, der udsendes i juli 1981.

Bestemmelserne har først og fremmest til formål at aktivere Miljøstyrelsens forureningsbekæmpelsesberedskab, således at der hurtigt kan træffes forholdsregler til begrænsning af en forurenings skadevirkninger.

Geografisk begrænsning

Da havmiljølovens bestemmelser om udtømning i havet af normaldriftsaffald indtil videre kun er gældende for dansk søterritorium og for Østersøområdet, er den indberetningspligt, der påhviler skibsføreren i tilfælde af en udtømning fra skibet i strid med udtømningsreglerne, tilsvarende geografisk begrænset til dansk søterritorium og Østersøområdet.

Indberetningsbekendtgørelsens § 1 opregner de tilfælde, hvor der skal indberettes til myndighederne.

Indberetning om udslip eller fare for udslip fra eget skib

Der skal ske indberetning:

såfremt der sker et udslip af olie m.v., der er i strid med havmiljølovens bestemmelser,

såfremt skibet grundstøder eller kolliderer,

såfremt der som følge af brand, eksplosion eller havari i øvrigt, der kan påvirke skibet eller platformens manøvredygtighed, eller af andre grunde er fare for udtømning.

Efter 1) og 2) skal der således altid ske indberetning, hvorimod det efter 3) er skibsføreren, der skal skønne hvorvidt, der er fare for udtømning. Selv om der naturligvis må være en margin for fejlskøn, må det tages som udgangspunkt, at der hellere bør indberettes en gang for meget end en gang for lidt.

Det er denne pligt til indberetning om forurening eller fare for forurening fra eget skib, der alene gælder på dansk søterritorium og i Østersøområdet, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft.

Indberetning om en iagttaget forurening

Der skal endvidere ske indberetning, såfremt der iagttages en forurening af havet, som skønnes at være væsentlig. Det vil sige, at en tynd oliefilm af ringe udstrækning ikke omfattes af indberetningspligten. Indberetningspligten for så vidt angår en iagttaget forurening er gældende uden geografiske begrænsninger. Iagttages forureningen i udenlandsk farvand, vil det dog få indflydelse på indberetningsmåden. Herom nedenfor.

Indberetning om dumpning eller afbrænding fra eget skib, platform eller luftfartøj

Foretages der dumpning eller afbrænding uden tilladelse fra et skib, en platform eller et luftfartøj, skal der ligeledes ske indberetning. Der tænkes i denne forbindelse navnlig på dumpninger, der foretages i en nødsituation.

Ejers eller brugers indberetningspligt

I tilfælde af forurening eller forureningsfare fra eget skib påhviler indberetningspligten ejeren eller brugeren, hvis skibets fører ikke foretager indberetning, eller indberetningen er ufuldstændig, og ejeren eller brugeren er bekendt med det skete.

Lodsens indberetningspligt

Lodser har indberetningspligt, både når der er tale om en forurening eller fare for forurening fra det skib, lodsen er om bord på, og når lodsen iagttager en forurening. Indberetningspligten for lodser følger i øvrigt allerede af lodsinstruksen.

Havnemyndigheders indberetningspligt

I tilfælde af væsentlig forurening i en havn, der må skønnes at kunne brede sig ud af havneområdet, skal havnemyndigheden indberette forureningen.

Hvem skal indberetningen ske til ?

Indberetning skal i danske farvande ske til Miljøstyrelsen via søværnets operative kommando. I de tilfælde, hvor der indberettes en iagttaget forurening, der ikke stammer fra eget skib eller platform, afholdes udgifterne til indberetningen af Miljøstyrelsen.

Uden for danske farvande kan indberetning i stedet ske til myndighederne i den nærmeste kyststat.

Hvordan foretages indberetning ?

Indberetning fra skibe og platforme sker gennem den nærmeste kystradiostation.

Indberetning fra luftfartøjer sker gennem den lufttrafiktjenesteenhed, som luftfartøjet til enhver tid har forbindelse med.

Indberetningens indhold

Indberetningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1-3, opregner de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med indberetning om forurening eller forureningsfare fra eget skib eller egen platform.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 4, angiver indholdet af indberetninger fra lodser.

Indberetning om en iagttaget forurening skal efter bekendtgørelsens § 6 indeholde en række oplysninger af betydning for myndighedernes vurdering af situationen. I bestemmelsen nævnes eksempler på sådanne oplysninger.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens §§ 7 og 8, hvilke oplysninger der skal meddeles i tilfælde af dumpning eller afbrænding på havet uden tilladelse. Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § ? 9, hvilke oplysninger havnemyndighederne skal indberette i tilfælde af væsentlig forurening i havnen.

8. Klage

Bestemmelser om påklage af afgørelser efter havmiljøloven findes i lovens kapitel 14. Det fremgår af lovens § 53, at følgende afgørelser kan påklages:

afgørelser om dumpningstilladelse,

afgørelser om tilladelse til afbrænding af stoffer eller materialer på havet,

afgørelser efter lovens § 45, stk. 1-3, om forbud eller påbud over for skibe og platforme,

afgørelser om modtageanlæg.

De nævnte afgørelser kan påklages til miljøankenævnet. Miljøankenævnet får i disse sager en særlig sammensætning. Bestemmelserne om miljøankenævnet og de øvrige bestemmelser om klageadgang findes i havmiljølovens §§ 51, 52 og 54.

Versioner

1. 1981-12-31