Gelex

Cirkulæreskrivelse om kontakt mellem miljømyndighederne og luftfartsmyndighederne ved behandlingen af godkendelses - eller klagesager vedrørende lufthavne og flyvepladser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

GældendeVersion 1981-03-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/9017@1981-03-20/da

Indhold
  1. Indledning

I skrivelse af 25. april 1977 anmodede miljøstyrelsen samtlige Amtskommuner og Hovedstadsrådet om i fremtiden, når godkendelsessager i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 vedrørende lufthavne og flyvepladser, jfr. bilaget til miljøbeskyttelsesloven I.2., har været behandlet, at tilsende Luftfartsdirektoratet en kopi af afgørelsen.

Da der er forekommet tilfælde, hvor vedkommende Amtsråd eller Hovedstadsrådet har opstillet vilkår for miljøgodkendelsen, som enten alene har kunne opstilles af Luftfartsdirektoratet i henhold til luftfartsloven (f.eks. overflyvningsforbud) eller i øvrigt efter Luftfartsdirektoratets opfattelse har haft en mindre hensigtsmæssig udformning, har der fundet drøftelser sted mellem Ministeriet for offentlige Arbejder, Luftfartsdirektoratet og Miljøministeriet, hvorunder der er opnået enighed om at henlede opmærksomheden på følgende:

Miljømyndighederne kan ikke ved fastsættelse af vilkår for godkendelse eller ved meddelelse af påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 foreskrive betingelser, der henhører under luftfartslovgivningen. Ifølge denne er f.eks. adgangen til at pålægge overflyvningsforbud meget begrænset (militære skydeområder, atomkraftværker). I øvrigt vil det meget ofte være særdeles vanskeligt at kontrollere, om overflyvningsforbud overholdes. Også godkendelsesvilkår eller påbud, der berører start- og landingsprocedurer samt flyvninger ad bestemte veje under ind- og udflyvning (operationelle vilkår eller påbud) kan indebære flyvesikkerhedsmæssige aspekter, der er underkastet Luftfartsdirektoratets vurdering.

Miljømyndighederne bør derfor på et så tidligt tidspunkt som muligt forud for behandlingen af en konkret godkendelses- eller klagesag efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende en lufthavn eller flyveplads tage kontakt med Luftfartsdirektoratet, som er indstillet på i videst muligt omfang at være behjælpelig med at vurdere (og formulere) de vilkår eller påbud, der fra miljømyndighederne ønskes meddelt i forbindelse med start og landing fra en given lufthavn eller flyveplads. Sådanne operationelle vilkår optages tillige i den godkendelse i henhold til luftfartsloven, som Luftfartsdirektoratet for sit vedkommende skal give af vedkommende plads.

Der kan også i et vist omfang tilvejebringes en ordning således, at den lokale flyveledelse - således som det nu praktiseres i Københavns Lufthavn, Roskilde - eller andre, der forestår flyvning, løbende instruerer flyvepladsens brugere om, at overflyvning af nærmere angivne nærliggende byområder så vidt muligt skal undgås.

I det omfang Luftfartsdirektoratet ved en forhåndskontakt meddeler miljømyndighederne, at det af formelle eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan medvirke til operationelle foranstaltninger, som tilfredsstiller miljømyndighedernes ønsker, må beskyttelse af omliggende begyggelse baseres på udvidet brug af andre virkemidler, f.eks. vilkår eller påbud, der begrænser flyvepladsens benyttelse.

Jens Kampmann

/Bent Voss

Versioner

  1. 1981-03-20