Gelex

Cirkulære om at anvendelse af trampolinredskaber i tilknytning til folkeskolens idrætsundervisning bringes til ophør

OphævetVersion 1982-06-21fra 1982-06-21 til 1994-07-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1982/111@1982-06-21/da

Indhold
  1. Indledning

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, fælleslærerråd, skolenævn, lærerråd samt skoleledere.)

Som bekendt har der i den senere tid været en del offentlig debat om risikomomenterne i forbindelse med anvendelse af trampolinredskaber.

I undervisningsministeriets cirkulærskrivelse af 12. maj 1981 om anvendelse af trampolinredskaber i tilknytning til folkeskolens idrætsundervisning anbefalede direktoratet de stedlige skolemyndigheder midlertidigt at bringe anvendelse af trampolinredskaberne, herunder også den såkaldte trampet, i skolernes idrætsundervisning til ophør.

Samtidig oplystet det, at man ville søge tilvejebringe et materiale, som med større sikkerhed, end man rådede over på daværende tidspunkt, ville kunne belyse de omhandlede risikomomenter.

Direktoratet anmodede derfor sundhedsstyrelsen om en udtalelse, og sundstyrelsens udtalelse af 26. november 1981 er med skrivelse af 3. december 1981 videresendt til skolemyndighederne.

Som det fremgår af sundhedsstyrelsens udtalelse, er den af en gruppe læger fremsatte hypotese om en fælles udløsende faktor for flere af trampolinulykkerne ikke bevist, men hypotesen forekommer efter sundhedsstyrelsens opfattelse ikke udsandsynlig. Sundhedsstyrelsen vil dog senere vende tilbage til dette spørgsmål.

PÅ baggrund af det store antal alvorlige skader efter brug af trampolin og trampet og på baggrund af vanskeligheden ved at forebygge disse ulykker finder sundhedsstyrelsen, at anvendelse af disse redskaber bl.a. i folkeskolen ikke bør finde sted.

Under hensyn hertil skal man herved anmode de stedlige skolemyndigheder om at drage omsorg for, at brugeren af trampolin og trampet i tilknytning til folkeskolens idrætsundervisning, herunder også idrætsundervisning i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 3, bringes til ophør.

Det tilføjes, at ministeriet nøje vil følge sundhedsstyrelsens videre undersøgelse med hensyn til den fremsatte hypotese om en fælles udløsende faktor bag trampolinulykkerne.

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Direktoratet for folkeskolen

og seminarer m.v., den 21. juni 1982

Holger Knudsen / Liselotte Heslet Sestoft

Versioner

  1. 1982-06-21 · til 1994-07-07