Cirkulæreskrivelse om indkaldelse til orienterende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 50. (* 1).
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1982/11700@1982-12-13/da
Indhold
Nærer politiet begrundet tvivl om, hvorvidt en person, der har kørekort, fortsat er i besiddelse af
a) fornøden kørefærdighed,
b) fornødent kendskab til færdselsreglerne, eller
c) forståelse for hensynet til andre trafikanter,
kan det forlanges, at han inden en af politiet fastsat frist aflægger en orienterende køreprøve.
Justitsministeriet har konstateret, at der i politikredsene følges en noget uensartet praksis med hensyn til indkaldelse til orienterende køreprøve efter disse bestemmelser. Man skal derfor anmode om, at nedennævnte retningslinier må blive fulgt.
Det bemærkes, at helbredssager og sager om ædruelighed eller afhængighed af euforiserende stoffer, der behandles efter kørekortbekendtgørelsens § 52, ikke er omfattet af denne cirkulæreskrivelse. Cirkulæreskrivelsen angår heller ikke indkaldelse til orienterende køreprøve i forbindelse med betinget frakendelse af førerretten eller køreprøve ved generhvervelse af førerretten efter udløbet af perioden for en ubetinget frakendelse.
1. Betingelser for indkaldelse efter § 50 i kørekortbekendtgørelsen.
Ved behandlingen af spørgsmålet, hvorvidt der skal ske indkaldelse til orienterende køreprøve, er det af afgørende betydning, at der foreligger begrundet tvivl om den pågældendes egnethed som motorfører.
Ved dette skøn skal der lægges særlig vægt på, om den pågældendes adfærd som trafikant afviger tydeligt fra gennemsnittet. Køreprøve er ikke et led i strafforfølgning, men en foranstaltning, der skal sikre, at den pågældende ikke fortsætter som motorfører til fare for færdselssikkerheden.
I klare tilfælde vil et enkelt forhold kunne danne grundlag for indkaldelse, men ofte vil man først efter gentagne forseelser få grundlag for at antage, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort.
I skønnet, om der foreligger en tilstrækkelig begrundet tvivl, kan indgå om kørekortet er erhvervet ved ombytning af et udenlandsk kørekort, og om de begåede fejl kan tyde på manglende åndelig eller legemlig førlighed.
Også oplysninger om, at den pågældende har begået et større antal mindre væsentlige færdselslovsovertrædelser, kan indgå i overvejelserne. Indkaldelse kan ske, selvom der ikke foreligger sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.
Færdselsuheld, fremkaldelse af fare eller ulempe eller tilsidesættelse af bestemmelserne om vigepligt, svingning eller overhaling kan som enkeltstående tilfælde normalt i sig selv ikke begrunde indkaldelse, idet der desuden bør foreligge oplysninger om et eller flere af de under a-c nævnte forhold.
Det afgørende er, at politiet under henvisning til en af de under a-c nævnte situationer og med henvisning til et og helst flere af sagens konkrete forhold, kan give en begrundelse for, at der er opstået tvivl om den pågældendes egnethed som fører af motorkøretøj.
a. Manglende kørefærdighed.
Begrundet tvivl om manglende kørefærdighed vil ofte foreligge, hvis den pågældende ikke forstår at indpasse sin kørsel efter den øvrige trafik. Der kan desuden lægges vægt på, at den pågældende har foretaget manøvrer, der tyder på, at han ikke har fuld kontrol over køretøjet, f.eks. hvis kørslen er meget usikker. En enkeltstående »klapfejl« kan ikke i sig selv give begrundet tvivl om manglende kørefærdighed.
b. Manglende kendskab til færdselsreglerne.
Henvisning til denne bestemmelse kan kun bruges, hvis forholdet afsløres gennem den pågældendes forklaring om en aktuel færdselssituation eller om færdselsreglerne i øvrigt. Det er således forklaringen og ikke en bestemt færdselslovovertrædelse, der danner grundlag for afgørelsen.
Såfremt en trafikant udspørges men henblik på eventuel indkaldelse til orienterende køreprøve, bør spørgsmålene navnlig angå de vigtigste færdselsregler. Det bør fremgå af rapporten eller notitsen, hvori den manglende viden består.
c. Manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter.
Ved afgørelser efter denne bestemmelse skal der lægges vægt på, om motorføreren ved sin færdselsmæssige opførsel eller gennem sin forklaring viser manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter.
Det må således kræves, at den pågældende har tilsidesat færdselslovens forskellige krav om hensynsfuld kørsel eller gennem sin forklaring giver udtryk for manglende vilje til at undgå farlige situationer. Deciderede »klapfejl« i sager uden belastende oplysninger i øvrigt kan derfor ikke give grundlag for indkaldelse.
F.eks. kan det ved vigepligtsovertrædelser være afgørende, om fremkørslen er sket med forsigtighed, eller om den pågældende helt har ignoreret pligten til at holde tilbage. På tilsvarende måde må der ved svingningssager lægges vægt på, om den pågældende har forsøgt at lade færdslen passere før svingning.
Indkaldelse til køreprøve alene under henvisning til c vil normalt kræve flere forhold af letsindig eller provokerende kørsel.
2. Fremgangsmåden.
Afgørelse om indkaldelse til orienterende køreprøve træffes af politimesteren i den politikreds, hvor uheldet eller forseelsen er begået, eller forholdet er konstateret.
Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden eller i forbindelse med afgørelsen af tiltalespørgsmålet, således at der kan gives den pågældende underretning om afgørelsen senest samtidig med underretningen af tiltalespørgsmålet. I straffesager, der oversendes til anden kreds, afgøres spørgsmålet om orienterende køreprøve af den politimester, der træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet.
Er spørgsmålet undtagelsesvis ikke afgjort senest ved afgørelse af tiltalespørgsmålet, skal man anmode om, at sigtede gøres bekendt med den betydning, som straffesagens udfald vil blive tillagt, herunder navnlig, at en bødevedtagelse indebærer en vedgåelse af det forhold, der kan begrunde indkaldelse til orienterende prøve.
Meddelelse om afgørelsen skal være nøje begrundet. For det første skal det fremgå, om indkaldelsen skyldes tvivl om kørefærdighed, kendskab til færdselsreglerne eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter. Endvidere skal der gives en kort redegørelse for grundlaget for afgørelsen med henvisning til sagens konkrete omstændigheder.
Meddelelsen skal endvidere indeholde en vejledning om bestemmelserne for aflæggelse af orienterende køreprøve og nærmere oplysninger om, hvorledes den pågældende skal forholde sig for at indstille sig til prøven. Meddelelsen skal give oplysning om, at afgørelsen kan påklages til justisministeriet.
Vejledning kan udformes som vedlagte bilag.
Har den pågældende bopæl i en anden politikreds, oversendes sagen til politimesteren i bopælskredsen, der herefter tilsiger den pågældende til prøven. I så fald skal meddelelsen til den pågældende indeholde oplysning om, at han vil blive tilsagt til prøven af politimesteren på hjemstedet, og at tilsigelsen vil indeholde nærmere oplysninger om, hvorledes han skal forholde sig for at indstille sig til prøven.
Den første orienterende køreprøve skal altid aflægges for bilinspektøren. Bestås prøve ikke, aflægges de følgende prøver efter den sædvanlige fordeling mellem køreprøvesagkyndige og bilinspektører.
Sagens akter sendes til bilinspektøren, før prøve skal afholdes.
3. Justitsministeriets cirkulæreskrivelser af oktober 1967 om afgørelser i sager angående orienterende førerprøver, af 7. april 1972 om orienterende førerprøver og af 9. april 1976 om underretning om indkaldelse til orienterende førerprøve ophæves.
P.M.V.
E.B.
B.O. Jespersen
Vejledning om aflæggelse af orienterende køreprøve på grund af manglende kørefærdighed, kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter.
Den orienterende køreprøve består af en teoretisk og en praktisk prøve. For at bestå prøven stilles der de samme krav som ved en almindelig køreprøve. Prøven skal, medmindre andet fremgår af Deres indkaldesesbrev, aflægges efter reglerne om køreprøve til almindelig bil (kategori B). Har De alene kørekort til motorcykel eller traktor (motorredskab), aflægges prøven dog efter reglerne for kørekort til disse køretøjer.
De skal selv stille køretøj til rådighed ved den praktiske prøve. Køretøjet skal være godkendt til øvelseskørsel (skolevogn eller -cykel).
Består De ikke prøven første gang, eller undlader De at gå op til prøven, vil Deres førerret blive inddraget.
Den første orienterende køreprøve er gratis, medens der for eventuelle efterfølgende prøver skal betales sædvanligt gebyr. Hvis De 3 gange har aflagt prøve uden at bestå, skal eventuelle yderligere prøver bestås til alle kategorier af køretøjer, som De ønsker at generhverve kørekort til.
Hvis Deres førerret bliver inddraget, og der forløber 3 år eller mere, før orienterende køreprøve bestås, vil det ligeledes blive krævet, at De består prøve til alle de kategorier af køretøjer, som De ønsker at generhverve kørekort til.
Den første orienterende køreprøve til hver kategori er gebyrfri, medens der for eventuelle efterfølgende prøver skal betales sædvanligt gebyr.
Til politiet.