Kørselsregulativ for Farvandsvæsenet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1982/25002@1982-01-21/da
Indhold
A) PERSONTJENESTEVOGNE:
1.0. Farvandsvæsenet uvedkommende, herunder familiemedlemmer, må ikke transp orteres i Farvandsvæsenets vognpark.
2.0. Alle tjenestevogne (minus fast udlån) har garageplads på Holmen under Forsyningstjenestens omsorg, dersom andet ikke er aftalt med Forsyningstjenesten.
3.0. Tjenestevogne rekvireres ved brug af blanketten »Rekvisition/indberetning til Forsyningstjenesten« - rekvirering foretages så vidt muligt i god tid forud for brugstidspunktet.
I undtagelsestilfælde kan rekvireres pr. telefon: 541313, lokal 2798.
4.0. Efter modtagelse af rekvisition kontaktes rekvirent af Forsyningstjenesten, hvorvidt tjenestevogn er disponibel i den ønskede periode,
5.0. Ved rekvirering af tjenestevogne oplyses om dato og tidligste klokkeslet for afhentning og dato og seneste klokkeslet for aflevering. Endvidere oplyses kørselsformål og kørselsrute, således at der i videst muligt omfang kan etableres samkørsel.
6.0. Tjenestevogne afhentes ved og afleveres til Forsyningstjenesten af bruger.
7.0. Ved afhentning udleveres nøgler samt kørebog indeholdende benzinchecks, køresedler, uheldsrapport, fejlmeldingsblanket samt instruktionsbog.
Inden udlevering af en tjenestevogn er vognen blevet tjekket for olie, vand, lys, m.v., og såfremt det er muligt, vil vognen være rengjort.
Det påhviler dog altid bruger at kontrollere køretøjet før brugen, idet det er føreren af vognen, der jfr. færdselsloven er ansvarlig for køretøjet.
Det påhviler endvidere føreren af vognen at notere på køresedlen samt fejlmeldingsblanketten om evt. skader eller defekter på køretøjet ved overtagelsen.
8.0. Bruger skal daglig udfylde køreseddel med angivelse af rute (hovedpunkter) og km.
9.0. Påfyldning af benzin noteres på køreseddel med angivelse af kilometerstand ved påfyldningen.
Opståede fejl eller uregelmæssigheder ved motor, styretøj eller andet noteres på køreseddel og fejlmeldingsblanket.
10.0. I alle tjenestevogne forefindes isskraber, ekstra sprinklervæske samt i handskerummet ekstra sikringer og elpærer, ligesom forbindskasse forefindes i handskerummet.
Såfremt der bruges af disse ekstra beholdninger, (nødbeholdninger), skal dette noteres på køresedlen samt på fejlmeldingsblanket.
11.0. I tilfælde af færdselsuheld eller anden skade udfyldes uheldsrapport jfr. cirkulære af 23 DEC 1980 - cirkulæret forefindes i kørebogen.
Ved personskade eller større materiel skade skal politirapport foranlediges optaget.
12.0. Ved parkering/henstillen af køretøj, også selvom køretøjet anbringes i garage, fjernes tændingsnøglen jfr. færdselsloven, og køretøjet aflåses.
13. 0. Ved aflevering af tjenestevogne til Forsyningstjenesten afleveres nøgler samt kørekort med indhold. Ved afleveringen skal den pågældende tjenestevogns benzintank være mindst halvt fyldt.
14.0. Tjenestevogne i faste udlån renholdes af bruger eller ved dennes foranstaltning.
B) LASTTJENESTEVOGNE (VAREVOGNE):
15.1. Lasttjenestevogne med Forsyningstjenestens chauffør har som primæropgave daglig kørsel for Farvandsdirektoratet/Farvandsvæsenet.
16.1 For lasttjenestevogne gælder tilsvarende bestemmelser som nævnt for persontjenestevogne vedr. punkterne 1.0., 2.0., 8.0., 9.0., 10.0., 11.0., og 12.0.
17.1. Lasttjenestevogne med chauffør rekvireres til transportopgaver efter samme regler som nævnt for persontjenestevogne under pkt. 3.0.
C) PRIVATVOGNE:
18.2. Privatvogne må ikke henstilles i Forsyningstjenestens garageanlæg.
19.2. Vask og reparation m.v. af privatvogne er forbudt på Forsyningstjenestens område.