Bekendtgørelse om Bosserne og Lindholm vildtreservat
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1983/13030@1983-03-21/da
Indhold
Landbrugsministeriet fastsætter i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. juni 1967 om jagt og vildtforvaltning som ændret ved lov nr. 294 af 9. juni 1982 nedennævnte bestemmelser for Bosserne og Lindholm vildtreservat i Århus amt.
§ 1.
Vildtreservatet omfatter:
a. Bosserne, del af matr. nr. 1 e , Brattingsborg Hgd, Tranebjerg med tilvækstarealer, beliggende ca. 8,5 km øst for Langør i Stavns Fjord.
b. Søterritoriet ud for det under a nævnte område indenfor følgende koordinater:
55 grader 56 minutter 2 sek. N, 10 grader 46 minutter 6 sek. Ø (Øens vestpunkt) 55 grader 56 minutter 3 sek. N, 10 grader 46 minutter 9 sek. Ø (nordvesthjørnet) 55 grader 56 minutter 3 sek. N, 10 grader 48 minutter Ø (nordøsthjørnet) 55 grader 55 minutter 9 sek. N, 10 grader 48 minutter Ø (sydøsthjørnet) 55 grader 55 minutter 9 sek. N, 10 grader 46 minutter 8 sek. Ø (sydvesthjørnet)
c. Lindholm, del af matr. nr. 1 e , Brattingsborg Hgd, Tranebjerg med tilvækstarealer, beliggende ca. 3,5 km øst for Langør i Stavns Fjord.
d. Søterritoriet ud for det under c nævnte område i en bredde af 50 m fra højeste, daglige vandstandslinie.
Stk. 2.
Det under b nævnte farvandsområde afmærkes med gule sømærker påsat gult kryds som topbetegnelse. Områdets vestlige afgrænsning er vist ved stage med gult kryds på øens vestende.
§ 2.
På de i § 1, litra a og b nævnte områder er sejlads, landgang og færdsel forbudt i perioden 1. april - 31. august.
Stk. 2.
På de i § 1, litra c og d nævnte områder er sejlads, landgang og færdsel forbudt i perioden 1. april - 30. juni.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for:
a. Ejers/brugers samt dennes husstand og personales færdsel på øerne. Hunde må dog ikke medtages.
b. Sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri, hvorunder der dog højst kan medtages det antal personer, der er nødvendig af hensyn til fiskeriets gennemførelse.
§ 3.
Det er forbudt at ødelægge og indsamle æg.
§ 4.
Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 2 og 3 efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte retningslinier.
§ 5.
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2 og 3 straffes i medfør af jagtlovens § 51, stk. 4, med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1983 og gælder til og med den 31. marts 1988.
Underskrift 1
Landbrugsministeriet, den 21. marts 1983. Niels Anker Kofoed /J. Baunehøj Jørgensen