Gelex

Cirkulæreskrivelse om certifikat for vådpresningsmetoden

OphævetVersion 1983-12-06fra 1983-12-06 til 2022-04-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1983/13330@1983-12-06/da

Indhold
  1. Indledning

Til samtlige destruktionsanstalter og dyrlægerne ved disse.

I forbindelse med godkendelse af vådpresningsmetoden til behandling af destruktionsmateriale er der udarbejdet vedlagte certifikat for kødmel, benmel og lignende til foderbrug, form. K.K. 1089-1983, der kan anvendes ved eksport af kød- og benmel, som er fremstillet efter denne og andre godkendte metoder, der afviger fra bestemmelserne i veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 1. december 1959 vedrørende destruktionsregler, medmindre vedkommende importland forlanger særlig certifikatformular anvendt.

For andet kød- og benmel skal som hidtil anvendes certifikat for kødmel, blodmel, benmel og lignende til foderbrug, form. K.K. 3576-1964.

P.V.V.

K. Hermansen

Certifikat for kødmel, benmel o.l. til foderbrug

Afsenderens navn og adresse.....................................

Modtagerens navn og adresse.....................................

Varens art......................................................

Antal colli..................Afsenderens fragtmærker............

Vægt.........................

Undertegnede af den danske stat autoriserede embedsveterinær attesterer herved, at ovenfor beskrevne forsendelse har været underkastet en af det danske veterinærdirektorat godkendt varmebehandling, der sikrer at eventuelle tilstedeværende smitstoffer er dræbt. Der er truffet foranstaltninger til at hindre forurening af varen efter behandlingen.

Sted og dato................................

Embedsstempel...............................

Autoriseret dyrlæges underskrift..................................

Versioner

  1. 1983-12-06, til 2022-04-09