Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/10030@1985-06-01/da

Indhold

1. Indledning

Indholdsfortegnelse

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Kapitel II-1: Konstruktion - Inddeling, stabilitet, maskineri og elektriske installationer Kapitel II-2: Konstruktion - Brandsikring, opdagelse af brand og brandslukning Kapitel II-3: Opholdsrum Kapitel II-4: Støj Kapitel III: Redningsmidler Kapitel IV: Radio Kapitel V: Navigationsudstyr m.v. Kapitel VI: Korn, transport af Kapitel VII: Farligt gods, transport af Kapitel VII-2: Lastelinier Kapitel VII-3: Gas og kemikalier i bulk, transport af Kapitel IX: Forebyggelse af forurening fra skibe

Skibstilsynets meddelelser C er opbygget efter samme system som

meddelelser B, med samme kapitelnumre og -titler, dog med udeladelse

af kapitel VIII, Nukleare skibe, som ikke er fundet relevant for

skibe omfattet af meddelelser C.

Indledning

Disse forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. er udfærdiget i medfør af industriministeriets bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 362 af 5. august 1980. Bekendtgørelsen er udfærdiget i medfør af § 11, stk. 2, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. 1. Reglerne gælder for lastskibe på 20 tons og derover i indenrigs fart samt for lastskibe på 20 tons og derover, men under 500 tons i international fart og omfatter en samling af stort set alle regler for bygning og udstyr af disse skibe. 2. Lastskibe på 500 tons og derover i indenrigs fart skal med hensyn til bygning og udstyr m.v. i almindelighed følge de for skibe af tilsvarende størrelse i international fart fastsatte regler i Skibstilsynets meddelelser »B«. Såfremt en fuldstændig anvendelse af sidstnævnte regler efter direktoratets skøn ville være urimelig eller unødvendig under hensyn til et særligt begrænset fartsområde eller et skibs særlige konstruktion eller indretning, vil kravene kunne fraviges. 3. Lastskibe under 300 tons, der regelmæssigt befordrer indtil 12 passagerer, skal udover nærværende forskrifter tillige opfylde de i kapitel IV i Skibstilsynets meddelelser D fastsatte regler for radioanlæg og radiotjeneste i skibe, der befordrer mellem 12 og 50 passagerer. 4. Et eksemplar af disse regler skal findes om bord i ethvert af de i pkt. 1 omhandlede skibe. 5. Overtrædelse af reglerne kan i medfør af § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v. straffes med bøde eller hæfte. 6. Reglerne træder i kraft den 1. juni 1985. Samtidig bortfalder, for skibe omfattet af disse regler, bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1977 om opholdsrum m.v. i skibe, bekendtgørelse nr. 258 af 17. juni 1975 om forskrifter mod støj i skibe, bekendtgørelse nr. 175 af 21. maj 1965 om transport af letforskydelige ladninger med skibe, bekendtgørelse nr. 273 af 5. juli 1968 om lastelinier for skibe og bekendtgørelse nr. 195 af 12. maj 1970 om transport af farlige kemikalier i skibe. 7. I overensstemmelse med almindelige principper skal eksisterende skibe kun opfylde nye konstruktionsmæssige krav, såfremt dette er udtrykkeligt anført i den enkelte bestemmelse. 8. Formålet med reglerne har først og fremmest været at samle stort set alle regler for den berørte gruppe skibe i et regelværk. Der er således kun i mindre omfang sket ændringer i de gældende krav. Reglerne er i vidt omfang bygget op over de for lastskibe over 500 tons i international fart gældende regler (Skibstilsynets meddelelser »B«), som igen er opbygget over de internationale konventioner SOLAS og MARPOL. For at undgå fortolkningstvivl er der på steder, hvor den samme bestemmelse ønskes gennemført, anvendt teksten fra Skibstilsynets meddelelser »B«, der i visse tilfælde er en direkte oversættelse af konventionsteksten. 9. Efter indledningen er optrykt en fortegnelse over de i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. udstedte eller opretholdte bekendtgørelser, der tillige er gældende for de i pkt. 1 nævnte skibe.

Direktoratet for statens skibstilsyn

Januar 1985

Oversigt

over bestemmelser, der tillige er gældende

Bekendtgørelse nr. 208 af 9. juli 1932 om vægtangivelse på tungt gods. Bekendtgørelse nr. 113 af 16. marts 1976 om anerkendelse af klassifikationsselskaber for skibe. Bekendtgørelse nr. 81 af 14. marts 1969 om skibes forsyning med drikkevand i danske havne. Bekendtgørelse nr. 441 af 11. august 1982 om transport til søs af levende dyr. Bekendtgørelse nr. 407 af 31. juli 1974 om skibes forsyning med lægemidler m.v. Bekendtgørelse nr. 351 af 26. juni 1981 med senere ændringer om syn og certifikater m.v. KAPITEL I Almidelige bestemmelser Regel 1. Definitioner Regel 2. Ækvivalens Regel 3. Dispensationer Regel 4. Ombygning til passagerskib Regel 5. Ombygning og reparationer Regel 6. Undtagelser Regel 7. Tilsynsbog Regel 8. Almindelig sikkerhed Regel 1. Definitioner Ved anvendelse af disse forskrifter gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definition: 1. »Nyt skib«: Et skib, hvis køl er lagt eller som befinder sig på tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 1. juni 1985. På et tilsvarende konstruktionsstadium betyder det stadium, hvor konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er begyndt, og en samling for nævnte skib er begyndt og udgør ikke under 50 tons eller, hvis det er mindre, 1% af den samlede skrogvægt. 2. »Eksisterende skib«: Et skib, som ikke er et nyt skib. 3. »Lastskib«: Et skib, der kan anvendes til transport af gods over søen og som ikke er fiskeskib, lystfartøj eller passagerskib. 4. »Passagerskib«: Et skib, som befordrer flere end 12 passagerer. 5. »Tankskib«: Lastskib, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art. 6. »Fiskeskib«: Et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre fødemidler fra havet. 7. »Lystfartøj«: Et fartøj, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. 8. »Tons«: 1) For skibe, der er bygget eller ombygget efter den 18. juli 1982 og som alene er målt 0 medfør af lov om skibsmåling af 18. maj 1977: Den i skibets målebrev angivne BRUTTOTONNAGE. 2) For andre end de under 1) nævnte skibe: Den for skibet i medfør af lov om måling af skibe af 22. december 1954 eller i overensstemmelse med lovens regler opmålte BRUTTOREGISTERTONNAGE, uanset om denne ikke er anført i skibets målebrev. 9. »International fart«: Rejse fra dansk havn til udenlandsk havn eller omvendt eller en rejse fra Danmark til og fra Færøerne og til og fra Grønland samt rejser mellem Færøerne og Grønland eller mellem to udenlandske havne. 10. »Indenrigs fart«: Fart, der ikke er international fart. 11. »Indskrænket fart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader ø.lgd. og syd for 61 grader n.br. samt i Østersøen og mellemliggende farvande. 12. »Europæisk fart«: Omfatter fart også på de ikke-europæiske kyster af Middelhavet og Sortehavet. 13. »Lokal fart ved Færøerne«: - Fart mellem øerne i den færøske øgruppe samt inden for en afstand af 20 sømil fra øerne. 14. »Lokal fart ved Grønland«: - Fart inden for en afstand af 30 sømil fra Grønlands kyster. 15. »Direktoratet«: Direktoratet for statens skibstilsyn. 16. »Godkendt«: Godkendt af direktoratet for statens skibstilsyn. Udstyrsdele m.v., der er godkendt af direktoratet, f.eks. i overensstemmelse med reglerne i disse forskrifter, vil som hovedregel være opført i den af direktoratet udgivne godkendelsesbog. De nærmere regler for opnåelse af typegodkendelse, herunder såvel tekniske krav som krav til mærkning, afprøvningsprocedure m.v., fastsættes af direktoratet for hver enkelt udstyrstype. Generelle regler herom offentliggøres i Skibstilsynets Meddelelser. Anmodning om typegodkendelse indsendes til direktoratet. Regel 2. Ækvivalens Hvor disse regler foreskriver, at et nærmere angivet tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type herpå skal anbringes eller findes om bord, eller at nogen særlig foranstaltning skal træffes, kan direktoratet tillade, at ethvert andet tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type derpå anbringes eller findes om bord, eller at enhver anden foranstaltning træffes, hvis direktoratet efter afholdte prøver eller på anden måde finder, at sådant tilbehør, materiale, redskaber eller apparatur eller type derpå eller sådan foranstaltning er mindst lige så effektiv, som de i disse regler foreskrevne. Regel 3. Dispensationer De i disse forskrifter indeholdte bestemmelser kan fraviges, for så vidt angår skibe, der på rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra den nærmeste kyst, såfremt direktoratet skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af den eller de pågældende bestemmelser ville være urimelig eller unødvendig. Regel 4. Ombygning til passagerskib Et lastskib, uanset hvornår det er bygget, der ombygges til et passagerskib, skal ligestilles med et passagerskib, der er bygget på det tidspunkt, da en sådan ombygning påbegyndes. Regel 5. Ombygning og reparation Alle skibe, der er under reparation, ombygning, forandring og udrustning i forbindelse dermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Er de bygget før 1. juni 1985, skal de som regel opfylde kravene for skibe, der er bygget på det nævnte tidspunkt eller senere, i mindst samme omfang som de gjorde før en sådan reparation, ombygning, forandring eller udrustning. 5.2 Skibe, der gennemgår større reparationer, bortset fra reparationer efter havari, ombygninger og forandringer samt udrustning i forbindelse hermed og/eller får ændret fartsområde fra et beskyttet til et mindre beskyttet farvand, skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. juni 1985 eller senere, for så vidt direktoratet anser dette for timeligt og praktisk muligt. Regel 6. Undtagelser For skibe af særlig bygning, af særligt materiale eller med særligt maskineri, eller skibe der er bestemt for særlige formål eller anvendes i særlig fart, kan direktoratet fravige de i disse forskrifter indeholdte bestemmelser. Regel 7. Tilsynsbog Ethvert skib, omfattet af disse regler, skal være forsynet med en tilsynsbog. Tilsynsbogen, der udgives af direktoratet, skal føres i overensstemmelse med den i bogen optrykte vejledning. Forinden en tilsynsbog tages i brug, skal den autoriseres af statens skibstilsyn eller af en dansk udenrigsrepræsentation. En udskrevet tilsynsbog skal opbevares om bord, indtil det af statens skibstilsyn i den nye tilsynsbog er attesteret, at alle nødvendige oplysninger er overført fra den udskrevne til den nye bog. Regel 8. Almindelig sikkerhed Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker med arbejde eller ophold om bord eller ved ved færdsel til og fra borde så vidt muligt ikke er udsat for at komme til skade uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed.

KAPITEL II-I

Konstruktion - inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner Regel 3. Definitioner vedrørende afsnit C, D og E. AFSNIT B. INDDELING OG STABILITET Regel 4. Skodder Regel 5. Åbninger i skibssiden Regel 6. Vandtæthed over fribordsdækket Regel 7. Vandtætte døre, koøjer m.v. Regel 8. Vandtætte dæk, trunke m.v. Regel 9. Luger, lastlejdere m.v. Regel 10. Skanseklædning, lænseporte m.v. Regel 11. Lænsearrangement Regel 12. Styrehus, ror m.v. Regel 13. Rigning med tilbehør Regel 14. Anker med tilbehør Regel 15. Stabilitet (Bilag side 18, 19, 20 og 21) Regel 16. Spygatter fra lukkede vogndæk på trailerskibe AFSNIT C. MASKININSTALLATIONER Regel 17. Almindelige bestemmelser Regel 18. Maskineri Regel 19. Bakevne Regel 20. Styreanlæg Regel 21. Yderligere krav for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg Regel 22. Kontrolforanstaltninger for maskiner Regel 23. Dampkedler og kedelfødesystemer Regel 24. Damprørsystemer m.v. Regel 25. Trykluftsystemer Regel 26. Ventilationssystemer i maskinrum Regel 27. Beskyttelse mod støj Regel 28. Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum AFSNIT D. ELEKTRISKE INSTALLATIONER Regel 29. Almindelige bestemmelser Regel 30. Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg Regel 31. Elektrisk nødenergikilde Regel 32. Startanordninger for nødgeneratorsæt Regel 33. Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art AFSNIT E. YDERLIGERE KRAV FOR PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM Regel 34. Almindelige bestemmelser Regel 35. Beskyttelse mod fyldning Regel 36. Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen Regel 37. Kommunikation Regel 38. Alarmanlæg Regel 39. Sikkerhedssystemer Regel 40. Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer Regel 41. Hejsemidler og lossegrej

KAPITEL II-I

Konstruktion - inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe, der er omfattet af disse forskrifter. 2 Oplysninger og tegningsmateriale m.v. 2.1 Nye skibe. På det tidligst mulige tidspunkt skal følgende oplysninger m.v. indsendes til direktoratet: 1. Rederi. 2. Byggeværft og nybygningsnummer. 3. Klasse og klassebetegnelse. 4. Det ønskede fartsområde. 5. Den skønnede bruttoregistertonnage. 6. Den skønnede effekt af hovedmaskineri. 7. Tegningsmateriale i henhold til direktoratets retningslinier. 2.2 Eksisterende skibe der skal ombygges. På det tidligst mulige tidspunkt skal oplysninger og tegninger m.v. vedrørende påtænkt ombygning indsendes til direktoratet. 3 Almindeige konstruktionsregler. 3.1 Ethvert skib skal i hele dets indretning besidde den for formålet fornødne styrke. 3.2 For uklasset skib gælder med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner, hvor intet andet er fastsat, i almindelige regler, svarende til dem, som anvendes af et af de af ministeriet til en hver tid anerkendte klassifikationsselskaber som betingelse for, at skibet under hensyn til dets type og brug kan opnå optagelse i klasse. 3.3 For klasset skib eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner som fyldestgørende på de områder, disse regler dækker. Med hensyn til anerkendelse af klassens syn og undersøgelse henvises til bekendtgørelse nr. 113 af 16. marts 1976 vedrørende anerkendelse af klassifikationsselskaber for skibe. 3.4 Særlige forskrifter om skibets forsyning med skodder og dæk til hindring af brands udbredelse er indeholdt i kapitel II-2. 3.5 Med hensyn til skibe, der skal være forsynet med internationalt lasteliniecertifikat, henvises til kapitel VII-2. Regel 2. Definitioner Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Skibets længde« er længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinie. 2 »Skibets bredde« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinie. 3 »Dybgang« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinie. 4 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinien og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskodder, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivningsmaksineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan direktoratet fastlægge grænserne for maskinrummet. 5 »Vejrtæt« betyder, at der - uanset forholdene på søen - ikke vil trænge vand ind i skibet. Regel 3. Definitioner vedrørende afsnit C, D og E Ved anvendelsen af bestemmelserne i afsnit C, D og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Kontrolsystem« er det middel, hvorved ordre overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sender- og modtagerapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler. 2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udrustning samt midler til anvendelse af det fornødne torsionsmoment på rorstammen (f.eks. rorpind eller kvandrant) for bevægelse af roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold. 3 »Drivanordning til styreanlæg« er: .1 Hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr; .2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe; .3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe. 4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der - uden at være en del af hovedstyreanlægget - er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål. 5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådspil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum, er i orden og fungerer normalt. 6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. 7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet. 8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft. 9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende. 10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der drives direkte af den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg. 11 »Nødstrømtavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, drives direkte af den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene. 12 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger på styreanlægget med tilhørende rørledninger og armatur samt en rordriver. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål. 13 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående. 14 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til. 15 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. 16 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder: .1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller .2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller .3 en oliefyret kedel eller brændselsolieinstallation. 17 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 18 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af et eller flere flydende produkter, der er opført i fortegnelsen over minimumskrav i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk, som skal vedtages af sikkerhedskomiteen efter bemyndigelse fra organisationens forsamling ifølge resolution A.490(XII), herefter kaldet »kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af organisationen, eller et eller flere flydende stoffer, der er opført som eller foreløbig henført til klasse A, B eller C i bilag II, appendiks II, til den gældende internationale konvention til forebyggelse af forurening fra skibe. 19 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer fordråbede luftarter i bulk, som er vedtaget af organisationens forsamling ved resolution A.238(IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas carrier Code), således som den er eller måtte blive ændret af organisationen. 20 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand af en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt. 21 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter. 22 »Centralvarmekedel« er en kedel til fremstilling af varmt vand til cirkulation.

AFSNIT B. INDDELING OG STABILITET

Regel 4. Skodder

1 I denne regel har »fribordsdæk«, »skibets længde« og »forreste perpendikulær« de betydninger, der er defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier. 2 Der skal forefindes et forpeakskod, der skal være vandtæt op til fribordsdækket. Dette skod skal anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af skibets længde eller 10 meter, hvis dette er mindre, og højst 8% af skibets længde, med mindre direktoratet tillader en større afstand. 3 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i stk. 2 fastsatte afstande måles fra et punkt enten: .1 fra midten af denne forlængelse; eller .2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran for den forreste perpendikulær; eller .3 i en afstand af 3 meter foran for den forreste perpendikulær; alt efter hvilket punkt der giver det mindste mål. 4 Skoddet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i stk. 2 eller 3 foreskrevne grænser overholdes. Rør, der er ført igennem forpeakskoddet, skal være forsynet med passende ventiler, der kan betjenes over fribordsdækket, og ventilhuset skal være anbragt på skoddet inde i forpeaken. Ventilerne kan anbringes på agtersiden af forpeakskoddet, forudsat at de er let tilgængelige under alle driftsforhold, og at det rum, hvori de er anbragt, ikke er et lastrum. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindelig støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. I dette skod må der ikke anbringes døre, mandehuller, ventilationskanaler eller andre åbninger. 5 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal forpeakskoddet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger umiddelbart over fribordsdækket. Denne forlængelse behøver ikke være anbragt direkte over det underliggende skod, forudsat at det er anbragt inden for de i stk. 2 eller 3 foreskrevne grænser med den i stk. 6 tilladte undtagelse og den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt. 6 Hvor der er anbragt bovdøre og en skrånende lasterampe udgør en del af forpeakskoddets forlængelse over fribordsdækket, kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 meter over fribrodsdækket, strække sig foran for den i stk. 2 eller 3 nærmere anførte grænse. Rampen skal være vandtæt over hele dens længde. 7 Antallet af åbninger i forpeakskoddets forlængelse over fribordsdækket skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes vandtæt. 8 Stålskibe over 50 tons skal desuden have et agterpeakskod, der skal være vandtæt forbundet til stævnrøret. 9 Agterpeakskoddet og skodder, der adskiller maskinrummet fra lastrum for og agter, og som ikke under stor ulempe kan føres op til fribordsdæk, kan afsluttes ved et vandtæt dæk under dette. 10 I stålskibe over 50 tons, der går uden for indskrænket fart, skal der findes en vandtæt akselgang mellem agterpeakskoddet og agterste maskinrumsskod. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse på skibe, i hvilke maskinrummet ligger umiddelbart foran for agterpeakskoddet. 11 Åbninger i de foreskrevne skodder med undtagelse af forpeakskodder skal nemt og hurtigt kunne lukkes ved haner, ventiler eller vandtætte døre, der kan bevæges fra et over dybeste lastelinie beliggende, let tilgængeligt dæk. På rørledninger gennem de her omhandlede skodder kræves intet afspærringsmiddel. Regel 5. Åbninger i skibssiden 1 Porte og lignende åbninger i skibssiden under fribordsdækket skal forsynes med vandtætte døre eller vandtætte dæksler af fornøden styrke. 2 Koøjer i rum under fribordsdækket eller i overbygninger umiddelbart over dette skal forsynes med indvendige, uaftagelige stormklapper, der let og effektivt kan lukkes vandtæt. I kamre i overbygningerne kan dog aftagelige stormklapper anvendes. 3 De gennem skibssiden førte afløbsrør fra rum under fribordsdækket skal være forsynet med effektive og tilgængelige midler til at forhindre vand i at trænge ind i skibet. Der kan for hver enkelt afløbsrør anvendes enten automatisk virkende kontraventil, der er forsynet med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket eller i maskinrum, eller to automatisk virkende kontraventiler uden sådan lukkemekanisme, idet den øverste af disse ventiler skal være anbragt over den dybeste lastelinie, således at den altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets sædvanlige drift, og være af en type, der normalt er lukket. 3.2 Andre afløbsrør skal, såfremt de udmunder under dybeste lastelinie, være forsynet med tilsvarende afspærringsmidler på skibssiden; udmunder de over dybeste lastelinie, skal de være forsynet med en almindelig stormventil. 3.3 I begge tilfælde kan ventilerne bortfalde, såfremt der benyttes rør med samme tykkelse som klædningen, idet direkte afløb fra klosetter, håndvaske samt gulvafløb fra vaskerum o.lign. altid skal være forsynet med stormklap eller på anden måde være sikret mod vandslag. Godstykkelsen i sådanne rør behøver dog ikke at være over 14 millimeter. 4 Hvor en ventil med direkte lukkemekanisme er anbragt skal stedet, hvorfra den kan betjenes, altid være let tilgængeligt, og der skal findes midler, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 5 Når ventiler med direkte lukkemekanisme er anbragt i maskinrum, er det tilstrækkeligt at de kan betjenes fra det sted, hvor de er anbragt, forudsat at stedet er let tilgængeligt under alle forhold. 6 Alle ventiler, der er anbragt under fribordsdækket, skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale. Almindeligt støbejern eller lignende materialer må ikke anvendes. Regel 6. Vandtæthed over fribordsdækket 1 Fribordsdækket eller et dæk over dette skal være vejrtæt i den forstand, at søvand under almindelige forhold under rejsen ikke kan trænge ind i skibet. 2 Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af passende højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. 3 Alle overbygninger, dækshuse og andre opbygninger samt luftrør m.v. på udsatte dæk skal være solidt forbundet til skibet og besidde fornøden styrke. Regel 7. Vandtætte døre, koøjer m.v. 1 Konstruktion, materialer og udførelse af alle vandtætte døre, koøjer, landgangsporte, ventiler, rør samt aske- og affaldsskakter skal være til direktoratets tilfredshed. 2 Der må ikke i underkanten af vandtætte døres karme findes rigler, hvori snavs kan samle sig og forhindre effektiv lukning af døren. 3 Enhver vandtæt dør skal prøves med et vandtryk svarende til en vandsøjle, der i højden når op til fribordsdækket. Prøven skal foretages, før skibet sættes i fart, enten før eller efter døren er anbragt på plads. Regel 8. Vandtætte dæk, trunke m.v. 1 Vandtætte dæk, trunke, tunneler, kanalkøle og ventilationskanaler skal have samme styrke som vandtætte skodder i tilsvarende højde. De midler, der anvendes for at gøre dem vandtætte, og de anordninger, der benyttes til lukning af åbninger i dem, skal være til direktoratets tilfredshed. Vandtætte ventilatorer og trunke skal mindst føres op til fribordsdækket. 2 Efter deres færdiggørelse skal vandtætte trunke, tunneler og ventilationskanaler underkastes en sprøjteprøve, mens vandtætte dæk skal underkastes enten en sprøjteprøve eller sættes under vand. Regel 9. Luger, lastlejdere m.v. 1 Alle luger i dækkene skal være af forsvarlig konstruktion, og alle luger i vejrdæk skal kunne skalkes eller tætnes forsvarligt. Der skal til hver udsat luge på vejrdækket, der er indrettet til at kunne skalkes, bortset fra luger, der kan lukkes vandtæt med lugedæksler af stål, findes mindst to solide, vandtætte presenninger af god sejldug, der ikke må indeholde jute. Vægten af sejldugen før imprægnering skal være mindst 540 g/kvadratmeter. Presenninger af andet materiale skal typegodkendes af direktoratet. 2 Skærstokke og dæksler skal være behørigt tilpasset, mærket, vel vedligeholdt og om fornødent forsynet med håndtag eller stopper, ligesom der om nødvendigt skal findes passende løftegrej. Dæksler og skærstokke skal kunne aftages og pålægges, uden at det er nødvendigt at færdes på skærstokkene, og der skal være den fornødne plads omkring lugen til deres pålægning og aftagning. 3 Hvor højden fra dækkets overkant til lastrummenes bund er større end 1,5 meter, skal der findes forsvarlige lejdere, der kan fortsættes direkte i trin el. lign. på lugekarmen. Er der flere dæk, skal lejdere mellem de nedre dæk, hvor det er praktisk gennemførligt, være anbragt i linie med lejdere fra ovenfor liggende dæk. Ved lugekarmene skal der være den fornødne plads for benyttelse af lejderne. Trinene skal være mindst 0,25 meter i bredden og fodfæstet skal være mindst 0,115 meter i dybden. Foden må ikke kunne glide til siden uden for trinet. 4 Omkring luger, hvis karmhøjde er under 0,75 meter målt fra dækkets overkant, og som fører til lastrum af over 1,5 meter dybde, skal kunne opsættes en indhegning af en højde af mindst 0,9 meter bestående af rækværk, stræktov el. lign. .2 Lignende indhegning skal findes ved nedgange eller andre åbninger i dækkene, hvor det anses for nødvendigt. 5 Skærstokke skal kunne sikres imod vertikal og horisontal forskydning. Regel 10. Skanseklædning, lænseporte m.v. 1 Skibe skal være forsynet med skanseklædning eller rækværk af forsvarlig konstruktion og højde. Endvidere skal der findes løbebro, stræktov eller andre tilfredsstillende midler til beskyttelse for besætningen på vej til og fra opholdsrummene. 2 Hvor rækværk anvendes, skal støtterne være forbundet enten ved et stærkt beskyttelsesnet eller stænger med en indbyrdes afstand af ikke over 0,38 meter, idet dog åbningen under den nederste stang ikke må være mere end 0,23 meter høj. 3 Hvor der findes skanseklædning, skal denne være forsynet med tilstrækkeligt lænseareal til hurtigt at kunne fri dækket for vand. Regel 11. Lænsearrangement 1.1 Der skal installeres et effektivt lænsearrangement, der under alle forhold er i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum, bortset fra rum, der udelukkende er bestemt til opbevaring af ferskvand, vandballast, brændselsolie eller flydende last, og for hvilke der findes andre effektive lænsemidler. Der skal findes effektive midler til at lænse vand fra isolerede lastrum. 1.2 Sanitær-, ballast- og almindelige servicepumper kan anerkendes som selvstændige maskindrevne lænsepumper, såfremt de er forsynet med de nødvendige forbindelser til lænsesystemet. 1.3 Alle lænserør, der anvendes i eller under kulkasser eller brændselsolietanke eller i kedel- og maskinrum, herunder rum, hvor forbrugstanke eller brændselsoliepumpearrangement er anbragt, skal være af stål eller andet godkendt materiale. 1.4 Lænse- og ballastarrangementet skal være således indrettet, at vand fra søen og fra vandballasttanke forhindres i at trænge ind i last- og maskinrummene eller fra et rum til et andet. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at højtanke med lænse- og ballastforbindelser ved uagtsomhed fyldes fra søen, når de indeholder last, eller udpumpes gennem et lænserør, når de indeholder vandballast. 1.5 Alle fordelingskasser og manuelt betjente ventiler i forbindelse med lænsearrangementet skal anbringes på steder, der er tilgængelige under normale forhold. 2.1 Der skal forefindes to maskindrevne pumper forbundet til hovedlænsesystemet, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Dersom direktoratet finder det godtgjort, at skibets sikkerhed ikke forringes, kan lænsearrangementet undlades i bestemte rum. 2.2 Skibet skal være forsynet med passende lænsepumper eller andre midler til lænsning af de større rum. Hvor der findes rendestene for opsamling af lastvand, skal der, såfremt disse ikke har afløb til fælles dræn, føre mindst en sugeledning til hver rendesten. Der skal forefindes mindst to maskindrevne pumper, hvoraf den ene skal drives uafhængigt af hovedmaskinen. 2.3 Alle skibe skal have mindst to uafhængige maskindrevne pumper. .1 Alle rør fra de pumper, der er påbudt til lænsning af lastrum eller maskinrum, skal holdes adskilt fra rør, der kan benyttes til påfyldning eller tømning af rum, i hvilke der transporteres vand eller olie. 2.4 Sugerørsudmundingen skal så vidt muligt være anbragt i lænsebrønde. Hver udmunding skal være forsynet med filter så nær udmundingen som muligt, dog således at det er let tilgængeligt for rensning. 2.5 .1 Større dæksarealer, f.eks. på vogndæk/ro-ro dæk, hvor vand fra brandslukningsanlæg/brandslukning vil kunne medføre fare for skibets stabilitet, skal sikres med passende afløb (spygatter, lænseporte el.lign.). .2 Spygatter i vogndæk/ro-ro dæk skal over afløbsriste forsynes med et aftageligt gitter med »lodrette« ribber, som kan forhindre større genstande i at tilstoppe afløbet. Dette gælder dog ikke overtallige spygatter. Gitteret kan skråtstilles mod skibssiden. Gitteret skal have en højde på min. 1 meter over dækket og skal have et frit gennemstrømningsareal på min. 0,4 kvadratmeter, afstanden mellem de enkelte stænger i gitteret må maksimalt være 25 millimeter. Regel 12 Styrehus, ror m.v. 1.1 Ved indretningen af et skib skal det sikres, at en linie trukket fra underkant af vinduerne i styrehuset til kimingen går fri af overkant af bak eller bølgebryder på bak, uanset skibets dybgang, trim og dækslast. 1.2 Styrehusvinduerne skal være mindst 0,55 meter høje og skal dække området mellem 1,35 meter og 1,90 meter over dørken. 1.3 Fra styrepladsen må der ikke forekomme blinde vinkler i udsynet forefter, opefter eller til siderne bortset fra sådanne, som fremkommer af almindelige master, luftrør, rækværk o.lign. 2 Roret skal have det for opnåelse af god styre- og drejeevne fornødne areal. Regel 13. Rigning med tilbehør 1 Rigning med tilbehør skal være forsvarlig. 2 For så vidt angår hejsemidler og lossegrej henvises til de herom gældende bestemmelser (* 2). 3 I skibe af andet materiale end stål skal der forefindes passende lynafledere. Regel 14. Anker med tilbehør Ethvert skib skal være forsynet med ankergrej, som skal opfylde et af direktoratet anerkendt klassifikationsselskabs regler. Regel 15. Stabilitet 1 ANVENDELSESOMRÅDE. 1.1 Reglerne for kontrol med stabilitet kommer til anvendelse på: .1 lastskibe, der er køllagt eller befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 1. juni 1985 samt på de anførte skibe i følgende tilfælde: .2 skibe, der underkastes ombygning på eller efter den nævnte dato, såfremt ombygningen får indflydelse på stabilitetsforholdene, .3 skibe, der indkøbes fra udlandet, såfremt de pågældende skibe på eller efter den nævnte dato optages i Skibsregistret. Jfr. dog pkt. 8. 2 STABILITETSKRITERIER. 2.1 Følgende stabilitetskriterier skal anvendes, og arealet under stabilitetskurven (GZ-kurven) skal være: .1 mindst 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel theta på 30 grader, .2 mindst 0,09 radianmeter op til krængningsvinkel theta på 40 grader eller indstrømningsvinklen theta f, hvis denne vinkel er mindre end 40 grader.(theta f er den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog og overbygninger, der ikke kan lukkes vejrtæt, kommer under vand). .3 Endvidere skal arealet under kurven for stabilitetsarmen (GZ-kurven) mellem krængningsvinklerne 30 grader og 40 grader, eller mellem 30 grader og theta f, hvis denne er mindre end 40 grader, være mindst 0,33 radianmeter. 2.2 Stabilitetsarmen GZ skal være mindst 0,20 meter ved en krængningsvinkel, der er lig med eller større end 30 grader, men som ikke overstiger 40 grader eller theta f, hvis denne vinkel er mindre end 40 grader. 2.3 Den maksimale stabilitetsarm skal forekomme ved en krængningsvinkel, der er mindst 25 grader. 2.4 Matacenterhøjden GM skal være mindst 0,15 meter. 2.5 Hvor rulledæmpningsanlæg er installeret i skibet, skal det godtgøres, at de ovennævnte kriterier kan overholdes, efter at korrektion for frie overflader i tankene er foretaget. 2.6 Såfremt skibet agtes anvendt i farvande, hvor der er nærliggende fare for overisning, eller under andre vilkår, der påvirker stabiliteten ugunstigt, må disse forhold tages i betragtning ved beregning af KG i de relevante lastekonditioner, jfr. retningslinierne i Appendix III i IMO Res. A. 161 (ES IV). 2.7 Der skal tages hensyn til eventuelle ugunstige indvirkninger på stabiliteten, såfremt visse bulkladninger transporteres. Der skal herunder tages hensyn til retningslinierne i »Code of Practice for Bulk Cargoes« (IMO 1972). 2.8 Lastskibe, der iøvrigt omfattes af særlige bestemmelser vedrørende stabilitet i ubeskadiget eller beskadiget tilstand, skal tillige opfylde disse bestemmelser. 3 DEFINITIONER 3.1 Definition af basislinie 3.1.1 Stålskibe: En linie parallel med skibets konstruktionsvandlinie gennem kølpladens indvendige skæring med centerlinie på middelspantet. 3.1.2 Træskibe: En linie parallel med skibets konstruktionsvandlinie gennem udvendig spunding på middelspantet. 4 BESKRIVELSE AF BEREGNINGER. 4.1 Hydrostatiske og isocline (MS) data skal beregnes ved hjælp af elektronregnemaskine ved en af direktoratet accepteret institution, medmindre andet på forhånd er aftalt med direktoratet. 4.2 Hydrostatiske og isocline (MS) data skal i almindelighed beregnes på grundlag af skibets konstruktionstrin. 4.2.1 Hvis skibets trim under drift vil kunne afvige væsentligt fra konstruktionstrimmet, skal tilsvarende beregninger udføres for de maksimale afvigelser fra konstruktionstrimmet. 4.2.2 Beregningerne skal udføres til overkant af dæk og yderside af klædning. For træskibe foretages opmåling til yderkant af klædning. 4.2.3 Lukkede overbygninger, trunke og luger, der opfylder bestemmelserne i lasteliniekonventionen af 1966, kan medtages i beregningerne, såfremt de ligger umiddelbart på øverste gennemgående dæk. 4.3 LASTEKONDITIONER. Der skal foretages beregninger af foreløbige lastekonditioner med tilhørende GZ-kurver svarende til rederens forventede brug af skibet, og som angiver samtlige vægte (let skib, ladning, tankindhold, passagerer, besætning, stores etc.) med angivelse af lodret og langskibs tyngdepunkter og momenter, korrektion for frie overflader samt deplacement, GM, KG, dybgange og trim. 4.3.1 Følgende konditioner skal mindst beregnes: .1 Afgangskondition med fuld ladning ensartet fordelt og med fuld beholdning af brændstof, ferskvand og stores, .2 ankomstkondition som under .1, men med 10% brændstof, ferskvand og stores, .3 afgangskondition i ballast uden ladning, men med fuld beholdning af brændstof, ferskvand og stores, .4 ankomstkondition i ballast som under .3, men med 10% brændstof, ferskvand og stores. 4.3.2 Lastekonditioner for sandpumper .1 Let skib med stores og 10% bunker .2 100% bunker, ingen last .3 10% bunker, vand i lastkasse til bredeste sted .4 10% bunker, vand til overkant lastkasse .5 10% bunker, 1/3 sandlast, vand til overkant lastkasse .6 10% bunker, 2/3 sandlast, vand til overkant lastkasse .7 10% bunker, lastkasse fyldt med sand .8 70% bunker, lastkasse fyldt med sand .9 I .3, .4, .5 og .6 regnes med fri overfladevirkning fra vandet i lastkassen. Vådt sand regnes til vægtfylde = 2,0. .10 Ved uddybningsarbejde, hvor f.eks. mudder forekommer, skal der regnes med fuld fri overfladeeffekt fra lasten. Vægtfylden for mudder o.l. sættes til 1,5. 4.3.3 I tilfælde, hvor skibets lastekonditioner under almindelig drift vil afvige væsentligt fra ovennævnte konditioner, skal tillige foretages beregning af disse lastekonditioner (speciallaster, overisning m.v.). 4.3.4 Beregnede værdier for deplacement og lodret moment over basislinien for ovennævnte lastekonditioner skal tillige være plottet på diagrammet med grænsekurven. 4.3.5 I tilfælde, hvor skibet vil synke som følge af indstrømning af vand igennem en åbning, der ikke er forsynet med vejrtætte lukkemidler, skal GZ-kurven afbrydes ved den tilsvarende indstrømningsvinkel. 5 KRÆNGNINGSPRØVE. 5.1 For bestemmelse af skibets letvægt og letvægtstyngdepunktets lodrette beliggenhed skal der udføres en krængningsprøve under kontrol af skibstilsynet eller anden institution efter bemyndigelse fra direktoratet i det enkelte tilfælde. 5.2 Data for krængningsprøven skal angives på direktoratets standardformular, jfr. bilag 1. I forbindelse med den nævnte formular skal følgende fremhæves: .1 Dybgange aflæses på amningsmærker og korrigeres for afstand til perpendikulærer. .2 Hvis amningsmærker ikke forefindes, måles fribord for og agter samt ved nul kryds SB og BB. .3 Til måling af krængninger benyttes enten 2 lodliner eller inclinometer (eller tilsvarende instrument) samt en lodline for kontrol (instrumentudtegning vedlægges). .4 Lodliner skal have en passende længde, men må ikke være kortere end 2 meter. .5 Der foretages mindst 4 krængninger. .6 Krængningerne skal have en passende størrelse i forhold til den lodrette udgangsposition (0,025 mindre end tg theta mindre end 0,040). .7 Hvis skibets trim i forhold til konstruktionsvandlinien under prøven er større end 1,5% af Lpp, skal deplacement og BM specielt beregnes til den aktuelle vandlinie. .8 Der foretages korrektioner for eventuelle frie væskeoverflader under prøven. .9 Der foretages beregning af tyngdepunktets langskibs beliggenhed. 5.3 Ved krængningsprøvens udførelse skal følgende iagttages: .1 Alle skibets tanke skal så vidt muligt pejles med stålpejlebånd og være tomme eller fyldte. .2 Skibet skal så vidt muligt være færdigt, således at korrektionen for overskydende og manglende vægte bliver så lille som muligt. .3 Opgørelse over manglende og overskydende vægte med angivelse af lodret og langskibs tyngdepunkt skal vedlægges krængningsrapporten. 5.4 Hvis vejrforholdene skønnes at være for dårlige, eller hvis korrektioner for manglende og overskydende vægte skønnes for store, kan skibstilsynet eller den af direktoratet bemyndigede institution udsætte krængningsprøven indtil et tidspunkt, hvor det skønnes, at tilstrækkeligt nøjagtige data kan aflæses. 5.5 Direktoratet kan forlange en ny krængningsprøve afholdt, hvis der ved gennemgangen af krængningsrapporten konstateres unøjagtigheder, som kan have væsentlig indflydelse på beregningen af skibets stabilitetsforhold. 5.6 Ønskes fritagelse af krængningsprøve kommer følgende retningslinier til anvendelse: .1 Der skal for mindst 2 søsterskibe, bygget ved samme værft, foreligge data for krængningsprøve, som viser god overensstemmelse. Der kan da forventes fritagelse i forbindelse med de efterfølgende 2 søsterskibe. .2 Anmodning om fritagelse sendes til direktoratet bilagt direktoratets standardformular »Erklæring vedrørende søsterskibe« i udfyldt stand, jfr. bilag 2. .3 Letvægtsopgørelsen, som skal påføres søsterskibserklæringen, skal foretages under kontrol af skibstilsynet eller anden institution efter bemyndigelse fra direktoratet i det enkelte tilfælde. 5.7 De i bilag 1 og 2 viste formularer kan rekvireres fra direktoratet. 6 VEJLEDNING TIL SKIBETS FØRER. 6.1 Ombord på ethvert skib, som er omfattet af nærværende regler, skal der til brug for skibets fører være en vejledning vedrørende skibets stabilitetsforhold. 6.1.1 Denne vejledning skal indeholde alt materiale, som er nødvendigt for at sætte skibets fører i stand til at vurdere skibets stabilitetsforhold under forskellige driftsforhold og som tillige giver oplysning om, at sejlads i konditioner, hvor deplacement x KG ligger over grænsekurven, vil medføre, at skibets stabilitet er utilstrækkelig. Stabilitetsoplysningerne i vejledningen skal omfatte følgende: Angivelse af voluminer og tyngdepunkter for lastrum og tanke (evt. kapacitetsplan). Hydrostatiske kurveblade eller tabeller. Isocline MS-kurver eller tabeller. Grænsekurve for maksimalt tilladeligt deplacement x KG afsat over deplacementet. Skemaer for beregning af deplacement x KG. Endelige lastekonditioner med tilhørende GZ-kurver. Oplysninger om forsvarlig brug af rulledæmpningsanlæg, såfremt et sådant er installeret i skibet. 6.1.2 Det skal endvidere fremgå af vejledningen, at overholdelse af stabilitetskriterierne ikke sikrer ubetinget mod kæntring eller fritager skibsføreren for hans ansvar, og at skibsføreren derfor stadig skal udøve sund dømmekraft og godt sømandsskab under hensyntagen til vejrforhold og farvand og skal træffe sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til sejladsen, som de tilstedeværende omstændigheder tilsiger, at der skal drages omsorg for, at skibets ladning kan stuves således, at opfyldelse af kriterierne vil kunne opnås, og at ladningsmængden om nødvendigt skal begrænses og/eller ballast indtages, at der, før rejsen påbegyndes, drages omsorg for, at ladningen og større udrustningsgenstande er forsvarligt stuvet, således at risikoen for forskydning under sejlads begrænses mest muligt. 6.1.3 Skibets fører skal endelig gøres opmærksom på, at såfremt skibet underkastes en ombygning, som vil få indflydelse på stabilitetsforholdene, skal nye korrigerede stabilitetsoplysninger udarbejdes. 6.2 For sandsugere skal føreren gøres opmærksom på, at sandlasten ved sejlads i uroligt vejr skal være »lænset« ved bundsugning. 7 MATERIALE DER SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE: 7.1 Der skal på tidligst mulige tidspunkt inden køllægningen indsendes 3 eksemplarer af nedennævnte tegninger og beregninger til direktoratet. 7.1.1 Generalarrangement med angivelse af kapaciteter og tyngdepunkter for lastrum og tanke (evt. kapacitetsplan). 7.1.2 Beskrivelse af overbygninger, trunke og luger, der er indbefattet ved beregning af isocline (MS) kurver. 7.1.3 Linietegning. 7.1.4 Følgende data for skibet opsat i kurveblade eller tabelform: Beskrivelse betegnelse Depl. i kubikmeter og t (vf. 1,025) »spids nedad trekant« og »spids opad trekant« Opdriftscentrets beliggenhed over BL KB Metacentrets lodrette afstand fra opdriftscentret BM Metacentrets lodrette afstand fra BL KM Opdriftscentrets langskibs beliggenhed LCB Vandlinietyngdepunktets langskibs beliggenhed LCF Trimmomen MTC (tm/cm) Nedtrykningsvægten TPC (t/cm) Middelspantkoefficient beta (Cm) Blokkoefficient delta (Cb) Isocline data, beregnet for krængningsvinklerne 10 grader, 20 grader, 30 grader, 40 grader, 50 grader og 60 grader for mindst 6 deplacementer dækkende området fra let skib til fuldt lastet skib MS 7.1.5 Beregningerne skal være ledsaget af en kopi af den pågældende institutions kontrol af indlæste data, evt. i form af et spanterids udtegnet ved hjælp af elektronregnemaskine. 7.1.6 En målsat skitse visende afstand fra den definerede basislinie til underkant køl (pladekøl, skinnekøl, stråkøl) samt med angivelse af konstruktionstrimmet (styrlastighed). 7.1.7 Grænsekurve for maksimalt tilladeligt deplacement x KG afsat over deplacementet. 7.1.8 Foreløbige lastekonditioner. 7.2 Efter krængningsprøven skal følgende materiale indsendes: 7.2.1 Krængningsprøverapport. 7.2.2 Endelige lastekonditioner som er korrigeret efter krængningsprøvens resultater. 7.2.3 Vejledning til skibets fører. 7.2.4 Arrangement til jævn fordeling i lastrummet under indpumpning af sand i sandpumpere. 8 INDKØBTE SKIBE. 8.1 Reglen om indsendelse af foreløbige stabilitetsoplysninger finder ikke anvendelse på indkøbte skibe. 8.2 Direktoratet kan i det enkelte tilfælde afgøre, om de fremsendte oplysninger om skibets stabilitetsforhold, herunder resultaterne fra krængningsprøven, kan anvendes som grundlag for direktoratets godkendelse og ved udarbejdelse af det materiale, der skal forefindes om bord til brug for skibets fører. 9 DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE AF STABILITETEN. 9.1 Det under pkt. 7 omhandlede materiale skal af statens skibstilsyn underkastes kontrol, der sikrer, at de opgivne date m.v. svarer til det foreliggende skib, og at beregninger m.v. er udført i overensstemmelse med de foran givne regler. 9.2 Viser direktoratets kontrol af det indsendte materiale, at deplacement x KG i de foreløbige lastekonditioner ligger under grænsekurven, gives der foreløbig godkendelse af skibets stabilitet. Er dette ikke tilfældet,nægtes godkendelse. 9.3 Viser krængningsprøven, at KG er større end KG i de foreløbige lastekonditioner, eller at skibets let vægt varierer mere end 3%, kan der IKKE udstedes en fartstilladelse, før de endelige stabilitetsoplysninger, godkendt af direktoratet, forefindes om bord i skibet. 9.4 Viser krængningsprøven, at KG er lig med eller mindre end KG i de foreløbige lastekonditioner, og skibets let vægt ikke varierer mere end 3%, kan dirktoratet tillade, at der udstedes en fartstilladelse på basis af de foreløbige lastekonditioner. Endelige stabilitetsoplysninger skal fremsendes til direktoratet senest en måned fra udstedelsesdatoen af fartstilladelsen. Regel 16. Spygatter fra lukkede vogndæk på trailerskibe 1 På grund af den fare der er for skibets stabilitet, når større mængder vand samles på vogndæk som følge af brandslukning med sprinkleranlæg og brandslanger, skal sådanne dæk forsynes med et passende antal spygatter, der er i stand til hurtigt at bortlede dette vand overbord. 2 Den totale vandmængde (hidrørende fra sprinklerpumpe + brandpumper) skal, idet man må regne med slagside og trim for- eller agterefter, kunne bortledes igennem to tredjedele af antallet af spygatter i sb eller bb side. 3 Der tillades en vandsøjle over spygat i borde på højst 100 millimeter. 4 For spygatter i vogndæk, se regel 11.2.5.2. 5 Hvor spygatterne er ført gennem klædningen, skal de være forsynet med lukkemidler i overensstemmelse med bestemmelserne i reglement 22 i den internationale lasteliniekonvention, 1966.

AFSNIT C. MASKININSTALLATIONER Regel 17. Almindelige bestemmelser 1 Maskineri, kedler og andre trykbeholdere samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion, de er bestemt for, og skal være således anbragt og beskyttet, at de frembyder mindst mulig fare for de ombordværende personer under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved konstruktionen skal der tages hensyn til de anvendte byggematerialer, udrustningens formål, de driftsforhold den vil blive udsat for samt miljøforholdene om bord. 1.2 For uklassede maskin- og kedelanlæg m.v. gælder med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner i almindelighed, at de regler, som anvendes af et af de af ministeriet til enhver tid anerkendte klassifikationsselskaber, kan anvendes på ethvert punkt, om hvilket der i nærværende forskrifter ikke er fastsat særlige bestemmelser. 1.3 For anlæg, som er klasset, eller som bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler som fyldestgørende på ethvert punkt, om hvilket der i disse forskrifter ikke er fastsat særlige bestemmelser. 1.4 Uanset de i 1.3 anførte kan direktoratet, hvor særlige forhold gør sig gældende, stille strengere krav til et anlæg end foreskrevet ved klassens regler. 1.5 Der skal i fornødent omfang være anbragt solide og forsvarligt sikrede gelændere, håndlister, forskærme eller lignende. Dørk og ristværker skal være skridsikre og skal være udført af stål eller andet ikke brændbart materiale. 1.6 Kranbjælker, kranløbere, kraner og taljer skal være mærket med arbejdsbelastningen. Kranarrangementer skal være let tilgængelige for eftersyn og skal være afprøvet med 150% af arbejdsbelastningen. Belastningen må ikke kunne overskride arbejdsbelastningen med mere end 5%. Krankroge skal være konstrueret med sikring mod udhugning. 1.7 Trykmålere udsat for damp- eller lufttryk over + 0,2 N/kvadratmillimeter, skal være således konstrueret eller anbragt, at der ikke ved brud i målerens indvendige dele kan opstå risiko for tilskadekomst. 1.8 Damprør skal være isolerede, beklædt med ikke-brændbart materiale og skærmet i det omfang, hensynet til afværgelse af ulykker kræver det. 1.9 Der skal være draget omsorg for, at alle udstødsrør og lyddæmpere er tætte, skærmet og isoleret med ikke-brændbart materiale i tilstrækkeligt omfang. 1.10 Alle udstødsrør fra maskineri af type med indvendig forbrænding skal være ført særskilt til fri luft, eller der skal være truffet andre af direktoratet godkendte foranstaltninger til forhindring af røggasforgiftning. 1.11 Fast anbragte beholdere, der indeholder luftarter under tryk, skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af dirktoratet fastsatte eller anerkendte regler. Sådanne beholdere skal i almindelighed være udstyret som foreskrevet i regel 25. Beholdere med et arbejdstryk under 0,2 N/kvadratmillimeter kan udføres af almindelig beholderplade. 1.12 Transportable beholdere, såsom ilt- og gasflasker, ildslukningsapparater m.v., skal med hensyn til konstruktion, indretning og mærkning opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser for sådanne beholdere. Transportable beholdere for trykluft til luftværktøj og lignende skal med hensyn til konstruktion, styrke, materialedimensioner og udstyr i almindelighed opfylde bestemmelserne i regel 25. 1.13 Alle transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, som kan nære en eventuel brand, skal straks efter brugen anbringes på et over skoddækket passende sted, hvorfra der er direkte afgang til frit dæk. 1.14 Drivhjul, transmissioner og andre bevægelige dele på spil, kraner og andet makineri uden for maskinrum skal være skærmet på betryggende måde. Alle spil skal være forsynet med bremsemekanisme. Spilkoblinger og, om nødvendigt, manøvrehåndtag skal have pålidelig låseanordning. 1.15 Maskinrum skal være godt belyst ved elektrisk lys og installationen være opdelt i mindst to grupper. 2 Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på driftssikkerheden af væsentlige enkeltkomponenter i fremdrivningsanlægget, og direktoratet kan kræve en særskilt energikilde til fremdrivning, der er tilstrækkelig til at give skibet manøvrefart, navnlig i tilfælde af ukonventionelle anlæg. 3 Der skal forefindes midler, hvorved fremdrivningsmaskineriets normale drift kan opretholdes eller genoprettes, også selv om en af de vigtige hjælpeinstallationer skulle ophøre med at virke. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på funktionsfejl ved: .1 et generatorsæt, der tjener som elektrisk hovedenergikilde; .2 dampforsyningskilderne; .3 fødevandsanlæggene for kedler; .4 brændselsolieanlæggene for kedler eller motorer; .5 midlerne til at frembringe smøreolietryk; .6 Midlerne til at frembringe vandtryk; .7 en kondensatpumpe og arrangementet til opretholdelse af vakuum i kondensatorer; .8 den mekaniske lufttilførsel til kedler; .9 en luftkompressor og -receiver for start eller til kontrolformål; .10 de hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kontrolmidler i hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder stilbare propeller; .11 der skal drages omsorg for, at tilfrysning af skibets fløjte eller sirene ikke kan finde sted; .12 person- og vareelevator skal med hensyn til dimensionering, udstyr, indretning, personantal og/eller varemængde opfylde de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde eller for hver enkel anlægstype fastsatte bestemmelser; .2 installationstegninger og vedligeholdelsesbeskrivelser, herunder bestemmelser om periodiske besigtigelser skal godkendes af direktoratet. Skibstilsynet skal besigtige og godkende anlæggene, forinden de tages i brug; .3 efter godkendelse udsteder skibstilsynet godkendelsesattest, som skal opbevares om bord; .4 skibstilsynet kan tillade, at de periodiske besigtigelser foretages af skibets maskinchef, af en af direktoratet udpeget sagkyndig person og/eller af et anerkendt klassifikationsselskab. Direktoratet kan dog, under hensyntagen til et overordnet sikkerhedshensyn, godkende en delvis reduktion af fremdrivningsevnen. 4 Der skal forefindes midler til at sikre, at maskineriet kan komme til at fungere igen efter en dødt skib tilstand uden hjælp udefra. 5 Alle kedler, maskindele, dampanlæg, hydrauliske anlæg, trykluftanlæg og alle andre anlæg med dermed forbundet tilbehør, som arbejder under indvendigt tryk, skal underkastes passende prøver, herunder en trykprøve, før de sættes i drift for første gang. 6 Hovedfremdrivningsanlægget og alle hjælpemaskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal, således som de er anbragt i skibet, være indrettet til at fungere, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel til og med 15 grader på en af siderne under statiske forhold, og 22,5 grader under dynamiske forhold (rullende) til begge sider og samtidig dynamiske hældende (duvende) 7,5 grader forskibs eller agterskibs. Direktoratet kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og driftsforhold. Regel 18. Maskineri 1 Hvor der er risiko for maskineriet på grund af for høj omdrejningshastighed, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at den driftssikre fart ikke overskrides. 2 Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykbeholdere, eller nogen del af sådant maskineri er udsat for indvendigt tryk og kan blive udsat for farligt overtryk, skal der, hvor dette er praktisk muligt, forefindes midler til beskyttelse mod et sådant overtryk. 3 Gear samt enhver aksel og kobling, der anvendes til overførsel af kraft til maskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for de ombordværende personers sikkerhed, skal være således udformet og konstrueret, at de kan modstå de største belastninger, som de kan blive udsat for under alle driftsforhold, og der skal tages fornødent hensyn til den type motorer, de drives af eller udgør en del af. 3.1 Motortype. 3.1.1 Der må kun anvendes motorer af type med kompressionstænding, hvis drift ikke kræver en brændselsolie med lavere flammepunkt end 43 grader C. 3.1.2 Fremdrivningsmotorer og reduktionsgear med en effekt større end 100 kW skal som type være godkendt af et af de anerkendte klassifikatonsselskaber. De skal være forsynet med en mærkeplade, der angiver: Fabrikant, typebetegnelse og fabrikationsnummer. 3.2 Igangsætning og gangskiftning af motorer. 3.2.1 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på hurtig og betryggende måde; benyttes håndsving til igangsætning, skal dette være selvudløsende eller på anden måde betryggende indrettet. 3.2.2 I skibe, hvor ændring af drivskruens eller drivskruernes virkeretning kun kan ske ved gangskiftning af fremdrivningsmotoren eller - motorerne, skal der findes tilstrækkelig opsamlet energi til mindst 12 på hinanden følgende igangsætninger af hver fremdrivningsmotor uden tilførsel af ny energi. 3.2.3 Er motorerne ikke gangskiftelige, behøver den opsamlede energi kun at være tilstrækkelig til mindst 6 igangsætninger af hver motor. Såfremt flere motorer virker på samme skrueaksel, kan direktoratet tillade denne energimængde reduceret. 3.2.4 Hvor der kræves opsamlet energi til start af motor, der driver nødaggregater, skal mængden af den opsamlede energi være tilstrækkelig til mindst 6 på hinanden følgende igangsætninger af hver motor uden tilførsel af ny energi. 3.2.5 Hvor trykluft anvendes til igangsætning og gangskiftning, skal der findes 2 af hinanden uafhængige oppumpningsmidler. 3.2.6 Overstiger maskineriets ydelse 368 kW, skal mindst det ene af disse midler være en selvstændig maskindrevet kompressor. 3.2.7 Såfremt de for fremdrivningsmaskineriets eller skibets drift nødvendige hjælpemaskiner drives af motorer, der kræver trykluft til deres igangsætning, skal der til start af disse motorer findes en særskilt trykluftbeholder med tilhørende maskindrevet nødkompressor, der igangsættes og drives uden anvendelse af trykluft. 3.2.8 Enhver kompressor skal være forsynet med sikkerhedsventil. 3.2.9 Kompressorers indsugning skal anbringes således, at indsugning af olieholdig luft begrænses. 3.2.10 Hvor igangsætning af fremdrivningsmotorer udelukkende sker ved elektrisk energi, skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der hurtigt og let kan tilsluttes såvel start- som ladearrangement, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til de i 3.2.2, og 3.2.3 anførte antal starter. Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer. 3.2.11 Startbatterier skal kunne oplades gennem to af hinanden uafhængige lademekanismer, hvoraf den ene, der skal være automatisk virkende, skal strømforsynes fra en af hovedmotoren eller -motorerne trukket ladedynamo, medens den anden skal strømforsynes fra et generatorsæt, der skal kunne sættes i gang og drives uden anvendelse af elektrisk energi. 3.2.12 Såfremt de for fremdrivningsmaskineriet eller skibets drift nødvendige hjælpemaskiner samt eventuelle nødgeneratorer drives af motorer, der kun kan igangsættes ved elektrisk energi, skal der til start af hver af disse motorer findes et særskilt akkumulatorbatteri med automatisk virkende lademekanisme. Batteriets kapacitet skal være tilstrækkelig til mindst 3 starter - for nødaggregater dog mindst 6 starter - uden fornyet opladning. 3.2.13 Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændig adskilt fra andre strømkredse. 3.2.14 Elektriske startsystemer skal være udført som isoleret 2-ledersystem og i øvrigt opfylde bestemmelserne for elektriske anlæg. 4 KØLEVANDSPUMPER. 4.1 Der skal findes såvel hoved- som reservepumpe til både saltvands- og ferskvandssystemer. Begge pumper til saltvandssystemet skal kunne suge fra 2 af hinanden uafhængige søforbindelser, der skal være placeret til direktoratets tilfredshed. 4.2 Er maskineriets ydelse over 368 kW, skal mindst en af kølevandspumperne til både saltvands- og ferskvandssystemet være drevet uafhængigt af fremdrivningsmotoren. 4.3 Reserve for saltvands- og ferskvandspumperne kan udgøres af en og samme pumpe, såfremt dens konstruktion og ydeevne er tilfredsstillende til begge formål, og såfremt arrangementet i øvrigt er således, at man end ikke ved fejlbetjening af ventiler kan pumpe saltvand ind på ferskvandssystemet. 4.4 Kølevandspumper og det øvrige kølevandssystem skal være sikret mod skadeligt overtryk. 5 KØLEVANDSLEDNINGER M.V. 5.1 Kølevandsledninger skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale. På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt. 5.2 Kølevandssystemet skal være forsynet med de fornødne aftapningsmidler, og der bør være sikret passende afluftning fra systemets højeste punkt. Der skal ved kølevandsafgangen fra den enkelte motor findes termometre. 5.3 Der skal i sugeledninger til saltvandskølesystemer være filtre, der kan renses, uden at kølevandstilførslen afbrydes. 5.4 Ekspansionsbeholdere hørende til ferskvandskølesystemer skal være fremstillet af stålplade, hvis godstykkelse ikke må være under 3 millimeter. Beholderne, der skal være fast anbragt og forsynet med afluftningsrør af ikke mindre end 25 millimeter lysning, skal have renseåbninger eller mandehuller af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. 6 OLIEPUMPER. 6.1 Alle oliepumper, der kan udvikle et tryk, der er højere end det, hvortil oliesystemet er beregnet, skal på tryksiden være forsynet med fjederbelastet omløbsventil. 6.2 For skibe, hvor fremdrivningsmaskineriets ydelse overstiger 368 kW gælder følgende: .1 Der skal findes en maskinelt drevet reservesmøreoliepumpe, der er klar til øjeblikkelig brug. Udgøres fremdrivningsmaskineriet af to eller flere motorer, og har hver motor en tvungen trukket smøreoliepumpe, kan installationen af en reservesmøreoliepumpe udelades. .2 Kan fremdrivningen ikke opretholdes ved svigt af pumpen for vigtige oliesystemer, som f.eks., stempelkøling, revertions- og/eller reduktionsgear, hydrauliske systemer nødvendige for fremdrivningsmaskineriets og skruens sikre drift, skal der forefindes en fast installeret maskinelt dreven reservepumpe. .3 Smøreolietrykfiltre i fremdrivningsmaskiners og i vigtige hjælpemaskiners smøresystemer skal være således indrettet, at rensning kan foretages under drift. 7 BRÆNDSELSOLIE. 7.1 Der skal forefindes tilstrækkelige midler til udskilning af vand og andre urenheder fra brændselsolien. 7.2 Oppumpning af brændselsolie til settlings- og/eller servicetanke skal kunne foretages ved hjælp af mindst to af hinanden uafhængige midler. 8 Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på 200 millimeter eller et krumtaphusvolumen på 0,6 kubikmeter og derover skal være forsynet med eksplosionsaflastningsventiler af passende type med tilstrækkeligt udstrømningsareal. Aflastningsventilerne skal være således anbragt eller være forsynet med sådanne midler, at udstrømning fra dem er således rettet, at der er mindst mulig risiko for, at personalet kan komme til skade. . .1 Aflastningsventilerne kan være udstyret med fjederbelastede, lette og hurtiglukkende dæksler, der i tilfælde af eksplosion i krumtaphuset aflaster trykket i dette, og det samlede areal af lysningsåbningen ved sådanne dæksler skal vær mindst 120 kvadratcentimeter pr. kubikmeter af krumtaphusets volumen, og afgangsåbningerne skal være således placeret, at personer ikke udsættes for stikflammer i tilfælde af eksplosion. .2 Startluftledningen skal på passende steder være forsynet med beskyttede sprængdæksler til forhindring af rørsprængning forårsaget af unormalt overtryk i ledningen. Sprængplader skal lette ved det dobbelte arbejdstryk. 9 Hovedfremdrivningsturbiner og eventuelle hovedforbrændingsmotorer til fremdrivning samt hjælpemaskineri skal være forsynet med automatisk virkende afbryderanordninger med henblik på tilfælde af svigt, f.eks. af smøreolieforsyningen, hvilket hurtigt ville kunne føre til fuldstændigt sammenbrud, alvorlig beskadigelse eller eksplosion. Direktoratet kan tillade foranstaltninger, der omgår de automatisk virkende afbryderanordninger. 10 DAMPTURBINEANLÆG. 10.1 Fremdrivningsturbiner. 10.1.1 I enkelt-skrueskibe skal der være truffet foranstaltninger til fortsat drift med ufuldstændigt maskineri i tilfælde af havari på en af turbinerne; dog skal det ved en sådan driftsform sikres, at hverken turbine eller kondensator kan blive udsat for skadelige overtryk og/eller temperaturer. 10.1.2 Såfremt der findes dampudtag fra turbinen, skal der være truffet foranstaltninger til at hindre damp eller vand i at strømme den modsatte vej. 10.1.3 Fremdrivningsturbiner skal være udstyret med et maskinelt drevet tørnegear. 10.1.4 Ethvert fremdrivningsturbineanlæg skal være således indrettet, at det kan igangsættes ved hjælp af skibets egne energikilder. 10.2 Kølevandssystem. 10.2.1 Til cirkulation af søvand gennem hovedkondensator og smøreoliekølere m.v. skal der findes to af hinanden uafhængige enheder, hvoraf mindst en skal være en særskilt drevet kølevandspumpe med en kapacitet tilstrækkelig for sikker drift af skibet. 10.2.2 Kølevandspumperne skal kunne suge fra to af hinanden uafhængige søventiler, der skal være anbragt til skibstilsynets tilfredshed. 10.2.3 Kølevandsledninger skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale. På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt. 10.2.4 Kølevandssystemet skal være forsynet med de fornødne aftapningsmidler, og der bør være sikret passende afluftning fra systemets højeste sted. 10.3 Smøreoliesystem. 10.3.1 Alle fremdrivningsturbiner skal være forsynet med midler, der enten automatisk lukker for damptilførslen til turbinerne eller alarmerer, såfremt smøreolietrykket falder til en nærmere fastsat grænse, samtidig med at turbinerne automatisk tilsluttes et nødsmøringssystem, der er i stand til at sikre tilfredsstillende smøring, indtil turbinerne er bremset. 10.3.2 Foruden fremdrivningsturbiners hovedsmøreoliepumper skal der findes en særskilt drevet reservesmøreoliepumpe klar til øjeblikkelig brug. 10.3.3 Alle smøreoliepumper, der kan udvikle et tryk, der er højere end det, hvortil smøreoliesystemet er beregnet, skal på tryksiden være forsynet med fjederbelastet omløbsventil. 10.4 Regulatorer m.v. 10.4.1 Turbineanlæg skal være forsynet med en nødregulator, der i forbindelse med en hurtiglukkende ventil skal sikre, at damptilførslen til turbinerne afspærres ved en overskridelse af den højeste omdrejningshastighed, hvortil turbinerne er prøvet. 10.4.2 Den hurtiglukkende ventil skal for fremdrivningsturbiner kunne betjenes fra manøvrepladsen. 10.5 Sikkerhedsventiler. 10.5.1 De dele af turbiner, der ikke er beregnet for det fulde kedeltryk, skal være forsynet med sikkerhedsventiler, som åbner ved tryk, der er lavere end det prøvetryk, til hvilket vedkommende del af turbinen er prøvet. 10.5.2 Sikkerhedsventilerne skal være forsynet med skærme til beskyttelse mod udstrømmende damp. 10.6 Dampsi. 10.6.1 Hoveddamprør, der fører til såvel frem- som bakturbiner, skal så tæt ved turbinerne som praktisk muligt være forsynet med en dampsi. 11 KØLEANLÆG. 11.1 Almindelige bestemmelser. 11.1.1 Ved køleanlæg forstås ethvert køleanlæg - bortset fra husholdningskøleskabe og -frysebokse - hvori der som kølemiddel indgår væsker eller fordråbede luftarter, hvis damptryk ved + 30 grader C overstiger atmosfærens tryk. 11.2 Kølemidler. 11.2.1 Som kølemiddel i skibe kan anvendes fluorerede kulbrinter (freon, arcton, frigen etc.) samt ammoniak. 11.2.2 Andre kølemidler må kun anvendes efter indhentet tilladelse fra direktoratet. 11.3 Materialer. 11.3.1 Alle materialer anvendt i forbindelse med køleanlæg skal være modstandsdygtige og korrosionsbestandige over for såvel det anvendte kølemiddel som den anvendte smøreolie eller blandinger heraf. 11.3.2 Til anlæg, hvor det normale arbejdstryk overstiger 0,2 N/kvadratmillimeter, skal alle beholdere (absorbere, receivere, kondensatorer, olieudskillere m.v.) være fremstillet af certifikatplade. 11.4 Sikkerhedsventiler m.v. 11.4.1 Enhver kompressor skal på tryksiden mellem kompressoren og dennes afgangsventil være forsynet med sikkerhedsventil og/eller sprængplade, hvorfra afgangsrør skal være ført til kompressorens sugeside. 11.4.2 Alle øvrige til et køleanlæg hørende komponenter, der kan blive udsat for skadeligt overtryk, skal være forsynet med sikkerhedsventil eller sprængplade. 11.4.3 Enhver i et kølesystem anvendt beholder skal, såfremt der er mulighed for væskefyldning, og såfremt den kan afspærres fra systemet, være forsynet med sikkerhedsventil og/eller sprængplade, hvorfra afgangsrør er ført til et efter skibstilsynets skøn sikkert sted. 11.5 Trykmålere. 11.5.1 Køleanlæg skal være forsynet med de for sikker overvågning nødvendige trykmålere. 11.6 Væskestandsmålere. 11.6.1 På beholdere til kølemidler skal eventuelle væskestandsmålere, bortset fra solide flade skrueglas indbygget i selve beholdervæggen, være forsynet med afspærringsarmatur, der lukker i tilfælde af rørbrud. 11.7 Rum for kompressorer, receivere og lignende. 11.7.1 Rum, hvor kompressorer, receivere og lignende er opstillet, skal være velventilerede, og udgange fra sådanne rum skal være let tilgængelige. 11.7.2 Maskineri for ammoniakkøleanlæg skal være anbragt i særskilt rum, der skal være adskilt fra den øvrige del af skibet ved skodder og selvlukkende døre udført så tætte som praktisk muligt. Dørene, der skal åbnes udad, skal let og hurtigt kunne udløses fra åbenstående stilling. 11.7.3 I rum som i 11.7.2 omhandlet skal der være installeret enten et anlæg til finfordråbning af vand under tryk eller et katastrofeventilationsanlæg. Sådanne anlæg skal opfylde følgende bestemmelser: .1 Et finfordråbningsanlæg skal dække hele rummet. Anlægget skal umiddelbart foran betjeningsventilen eller -ventilerne holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk træde i virksomhed ved trykfald i anlæggets rørledningssystem. .2 Et katastrofeventilationsanlæg skal være adskilt fra skibets øvrige ventilationssystem og skal for køleanlæg med en fyldning på 500 kg eller derunder have en kapacitet på mindst 6 kubikmeter luft/min. for hver 50 kg kølemiddel. For større anlæg skal ventilationsanlæggets kapacitet øges med yderligere 2,5 kubikmeter luft/min. for hver 50 kg ammoniak fyldningen overstiger 500 kg. 11.7.4 Anlæggene skal kunne igangsættes fra to steder uden for rummet, hvoraf det ene skal være i nærheden af døren til rummet, og det andet i sikker afstand fra dette. 11.8 Sikkerhedsforanstaltninger. 11.8.1 Døre til alle køle-, fryse- og blæserrum, i hvilke personer kan opholde sig, skal åbne udad, og dørenes lukke- og låsemekanisme skal uafhængigt af de forekommende temperaturer og temperaturforskelle kunne fungere let og sikkert ved betjening indefra også i låst tilstand. 11.8.2 Ethvert køle- og fryserum, i hvilke personer kan opholde sig, skal være forsynet med fast installeret elektrisk lys. 11.8.3 .1 Ved køleanlæg, der anvender fluorerede kulbrinter som kølemiddel, og i hvilke fyldningen overstiger 75 kg, skal der findes et beskyttelsesudstyr bestående af et indåndningsapparat med komprimeret luft samt en livline af tilstrækkelig længde og styrke; og ved alle ammoniakkøleanlæg yderligere øjenbeskyttelsesmidler samt handsker af læder eller gummi. Overstiger et anlægs fyldning uanset kølemidlets art 400 kg, skal der findes et yderligere beskyttelsesudstyr som ovenfor omhandlet. .2 Indåndningdapparater skal opbevares beskyttet mod støv, fugtighed og varme, og de skal sammen med det øvrige beskyttelsesudstyr opbevares klar til brug på passende steder uden for de rum, hvor de skal benyttes. .3 De til et skib hørende brandudrustninger indgår ikke i ovennævnte udstyr. 11.8.4 For proviantkøleanlæg gælder endvidere følgende: .1 Afbryderen for lyset skal være anbragt inde i rummet, og ved lysets tænding skal en rød kontrollampe, anbragt umiddelbart uden for kølerumsafdelingen eller på et andet af skibstilsynet godkendt sted, samtidig tændes. .2 Foruden ovennævnte kontrollampe skal der være installeret et elektrisk alarmanlæg med akustisk signalgiver anbragt på et hensigtsmæssigt sted, f.eks. i kabyssen, og betjeningskontakter for anlægget skal være umiddelbart inden for dørene i de enkelte kølerum. Signalgiveren må kun kunne afstilles fra den kontakt, hvorfra den er startet, og skal være tilsluttet en anden gruppe end lysinstallationen i rummet eller rummene. For nye skibe skal denne gruppe være en nødlysgruppe. 11.8.5 Ved anlæg med fluorerede kulbrinter som kølemiddel skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt advarselsskilt mærket »Tobaksrygning medfører forgiftningsfare«. 11.9 Beskrivelse og mærkning m.v. 11.9.1 Til vejledning for maskinpersonalet skal der om bord findes en fuldstændig plan over køleanlægget med tilhørende beskrivelse og betjeningsvejledning. 11.9.2 Køleanlæggets forskellige trykkomponenter skal kunne identificeres, og med hensyn til mærkning af trykbeholdere finder de i regel 25 fastsatte bestemmelser tilsvarende anvendelse. 11.10 Undersøgelser og trykprøver af køleanlæg. 11.10.1 Ethvert nyt køleanlæg skal, forinden det tages i brug, underkastes såvel en væsketrykprøve som en lufttrykprøve i overensstemmelse med nedenstående regler: .1 Ammoniak- og freon 22-anlæg (NH3 og CHF2CL). .1 Alle kompressorers cylindre/cylinderforinger, topstykker og stopventiler m.v. skal prøves med et væsketryk på 4,2 N/kvadratmillimeter og derefter med 2,1 N/kvadratmillimeter nedsænket i vand. Krumptaphuse, som udsættes for kølemidlets gastryk, skal prøves med et væsketryk på 2,1 N/kvadratmillimeter og derefter med luft ved 1,05 N/kvadratmillimeter nedsænket i vand. .2 Fordamperrør skal prøves med et væsketryk på 10,5 N/kvadratmillimeter og derefter med luft ved 3,5 N/kvadratmillimeter nedsænket i vand. .3 Kondensatorer, svejste beholdere og andre dele af anlægget, der er udsat for kølemidlets gastryk, skal prøves med et væsketryk på 3,5 N/kvadratmillimeter og derefter med luft ved 1,75 N/kvadratmillimeter nedsænket i vand. .2 Anlæg for andre fluorerede kulbrinter end freon 22. .1 Alle dele, der er udsat for kølemidlets gastryk, prøves med et væsketryk på 2 gange damptrykket af kølemidlet ved + 50 grader C og derefter med luft ved et gastryk svarende til kølemidlets tryk ved + 50 grader C nedsænket i vand. 11.10.2 Såfremt det er vanskeligt at prøve større maskindele ved nedsænkning i vand, kan sådanne dele pumpes op med luft og dampe, hidrørende fra anlæggets kølemiddel og prøves ved hjælp af lakmus eller svovlpinde, henholdvis prøvelampe, alt efter om prøven er udført med ammoniak eller fluorerede kulbrinter. Prøverne kan efter omstændighederne foretages med sæbevand. 11.10.3 Prøvetryk for andre kølemidler end de ovenfor angivne fastsættes i hvert enkelt tilfælde af direktoratet. 11.10.4 Forinden et køleanlæg som nyt eller efter ombygning eller større reparation tages i brug, skal det have bestået en tæthedsprøve med luft og/eller kølemiddeldamp under tryk ved + 50 grader C. 11.10.5 Skibstilsynets undersøgelse og prøver kan bortfalde, for så vidt der foreligger attest fra et af direktoratet godkendt firma og/eller et anerkendt klassifikationsselskab om, at de omhandlede undersøgelser og prøver er foretaget med tilfredsstillende resultat. Regel 19. Bakevne 1 Skibet skal have tilstrækkelig bakevne for at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold. 2 Maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet til at ligge stille inden for en rimelig tilbagelagt distance fra største servicefart fremover skal demonstreres og registreres. 3 Oplysninger om stoptider, sejlretninger og tilbagelagte distancer, der registreres under prøveture, skal i skibe over 100 tons forefindes om bord til brug for skibsføreren eller nærmere udpeget personale. Regel 20. Styreanlæg 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal ethvert skib være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der begge er til direktoratets tilfredshed. Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være således indrettet, at den omstændighed, at det ene svigter, ikke vil sætte det andet ud af funktion. 1.2 Styremaskinen skal på tydelig og holdbar måde være påmærket fabrikat/type og hvor hydraulisk drevet arbejdstryk samt prøvetryk. 2.1 Alle styreanlægskomponenterne og rorstammen skal være af solid og driftssikker konstruktion, der tilfredsstiller direktoratet. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på egnetheden af enhver vigtig komponent, der ikke er doubleret. Enhver sådan vigtig komponent skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være forsynet med antifriktionslejer, som f.eks. kuglelejer, rullelejer eller glidelejer, som skal være permanent smurt eller forsynet med smøringsanordninger. 2.2 Konstruktionstrykket for beregninger til bestemmelse af materialedimensioner for rørledninger og andre dele af styreanlægget, der er udsat for indvendigt hydraulisk tryk, skal være mindst 1.5 gange det maksimale arbejdstryk, der kan forventes under de driftsforhold, der er angivet i stk. 3.2. Efter direktoratets skøn skal der anvendes udmattelseskriterier ved konstruktionen af rørledninger og komponenter under hensyntagen til pulserende tryk, der skyldes dynamiske belastninger. 2.3 Der skal anbringes sikkerhedsventiler på enhver del af det hydrauliske anlæg, som kan isoleres, og hvor der kan opstå tryk fra energikilden eller fra kræfter udefra. Indstillingen af sikkerhedsventilerne må ikke oversige maksimalt tilladeligt arbejdstryk. Ventilerne skal være af passende størrelse og således anbragt, at det undgås, at trykket stiger utilladeligt over maksimal arbejdstryk. 3 Hovedstyreanlægget og rorstammen skal .1 have fornøden styrke og kunne styre skibet ved største servicefart fremover; .2 kunne lægge roret over fra 35 grader på den ene side til 35 grader på den anden side, når skibet er på største dybgående og går frem med største servicefart, og - under samme forhold - fra 35 grader på den ene side til 30 grader på den anden side på højst 28 sekunder; .3 drives maskinelt, hvor dette er nødvendigt for at imødekomme kravene i stk. 3.2 og i de tilfælde, hvor direktoratet kræver en rorstamme med en diameter på over 120 millimeter målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is; .4 være således konstrueret, at de ikke beskadiges ved største fart bak. .5 Styreevnen skal afprøves, forinden skibet sættes i drift. Afprøvningen kan foretages med skibet nedlastet til største ballastkondition. 4 Reservestyreanlægget skal .1 have fornøden styrke og være i stand til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og være klart til hurtig brug i nødstilfælde; .2 kunne lægge roret over fra 15 grader på den ene side til 15 grader på den anden side på højst 60 sekunder med skibet på største dybgående og med det halve af største servicefart fremover eller 7 knob, hvis dette er større; og .3 drives maskinelt, hvis dette er nødvendigt for at tilfredsstille kravene i stk. 4.2, .4 Styreevnen skal afprøves, forinden skibet sættes i drift. Afprøvningen kan foretages med skibet nedlastet til største ballastkondition. 5 Kraftenhederne på hovedstyreanlæg skal: . .1 kunne sættes i gang fra et sted på kommandobroen. I tilfælde af svigtende energiforsyning til enhver af styremaskinens kraftenheder, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen, og .2 hovedstyreanlæggets kraftenhed må ikke have forbindelse til systemer med andet formål end styring af skibet. 6.1 Hvor hovedstyreanlægget omfatter to eller flere kraftenheder, er det ikke nødvendigt at installere et reservestyreanlæg, forudsat at: .1 hovedstyreanlægget kan drive roret som foreskrevet i stk. 3.2, når alle kraftenhederne er i drift; .2 hovedstyreanlægget er således indrettet, at det efter et enkelt svigt i dets rørsystem eller i en af kraftenhederne er muligt at isolere fejlen, således at styreevnen kan opretholdes eller hurtigt genvindes. 6.2 Direktoratet kan indtil 1. marts 1987 acceptere, at der installeres et styreanlæg, hvis driftssikkerhed er bevist, men som ikke opfylder kravene i stk. 6.1.2 til et hydraulisk anlæg. 6.3 Styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde normer, der svarer til kravene i dette stykke, og som tilfredsstiller direktoratet. 7 Der skal forefindes betjeningsanordning: .1 for hovedstyreanlægget, både på kommandobroen og ved styremaskinen; .2 i tilfælde hvor hovedstyreanlægget er indrettet i overensstemmelse med stk. 6, ved to selvstændige kontrolsystemer, der begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke dublering af rat eller et styrehåndtag. Hvor kontrolapparatet består af en hydraulisk telemotor, er det ikke nødvendigt at installere endnu et uafhængigt system; .3 for reservestyreanlægget i styremaskinrummet, og hvis det drives maskinelt, skal det også kunne betjenes fra kommandobroen og skal være uafhængigt af kontrolsystemet for hovedstyreanlægget. 8 Ethvert kontrolsystem for hoved- og reservestyreanlæg der kan betjenes fra kommandobroen skal opfylde følgende krav: .1 hvis det er elektrisk, skal det betjenes af sin egen særskilte strømkreds, der forsynes fra en styreanlægsstrømkreds fra et punkt inden for styremaskinrummet eller direkte fra strømtavlens samleskinner, som forsyner den pågældende styreanlægsstrømkreds ved et punkt på strømtavlen, der støder op til forsyningen til styreanlægsstrømkredsen; .2 der skal forefindes midler i styremaskinrummet til at frakoble ethvert styrekontrolsystem, der betjenes fra kommandobroen, fra det styreanlæg det betjener; .3 systemet skal kunne igangsættes fra et sted på kommandobroen; .4 hvis forsyningen af elektrisk energi til styrekontrolsystemet svigter, skal der gives akustisk og optisk alarm på kommandobroen; og .5 beskyttelse mod kortslutning skal kun forefindes for strømkredse, der forsyner styrekontrolsystemet for styreanlæg. 9 De elektriske strømkredse og styrekontrolsystemerne for styreanlæg med tilhørende komponenter, kabler og rør, der er foreskrevet i denne regel og i regel 21, skal, om muligt, separeres så langt fra hinanden som muligt. 10 Der skal forefindes et kommunikationsmiddel mellem kommandobroen og styremaskinrummet. 11 Rorets vinkelstilling skal: .1 angives på kommandobroen, hvis hovedstyreanlægget drives maskinelt. Rorets vinkelangivelse skal være uafhængig af styremaskinens kontrolsystem. .2 klart kunne opfattes ved styreanlægget. 12 Hydrauliske styreanlæg, der drives maskinelt, skal være forsynet med følgende: .1 en anordning til renholdelse af den hydrauliske væske under hensyntagen til typen af det hydrauliske system og dettes konstruktions; .2 en alarm for lav væskestand i hovedstyreanlægget, hvor dette er et hydraulisk opereret system, og pumpen er mekanisk drevet. Lav væskestand skal indikeres ved akustisk og optisk alarm i styrehuset; og .3 en reserveoliebeholdning, der er tilstrækkelig til at fylde mindst et hydraulisk opereret system, herunder beholderen, hvor hovedstyreanlægget kræves drevet maskinelt. 13 Styremaskinrummet skal være: .1 let tilgængeligt, og der skal træffes foranstaltninger til at sikre de pågældende medlemmer af besætningen adgang til styreanlæggets maskiner og betjeningssteder. Disse foranstaltninger kan omfatte gelændere og ristværk eller andre skridfaste overflader for at sikre rimelige arbejdsforhold i tilfælde af lækage af de hydrauliske systemer. Regel 21. Yderligere krav for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg 1 Midler til angivelse af, at motorer til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg er i drift, skal installeres i styrehuset. 2 Ethvert elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, der omfatter en eller flere kraftenheder, skal fødes gennem mindst to specielle strømkredse udgående direkte fra hovedstrømtavlen; den ene strømkreds kan dog føres over nødstrømtavlen. Et elektrisk eller elektrohydraulisk reservestyreanlæg, der er forbundet med et elektrisk eller elektrohydraulisk hovedstyreanlæg, kan tilsluttes en af de strømkredse, der forsyner dette hovedstyreanlæg. De strømkredse, der forsyner et elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, skal have tilstrækkelig ydelse til at strømforsyne alle motorer, der samtidig kan tilsluttes dem, og som eventuelt skal virke samtidig. 3 Der skal etableres beskyttelse mod kortslutning og forefindes en overbelastningsalarm for sådanne strømkredse og motorer. Eventuelle anordninger til beskyttelse mod overstrøm, herunder eventuel startstrøm, skal være mindst to gange den således beskyttede motors eller strømkreds fulde strømbelastning og skal være således indrettet, at beskyttelsesanordningen tillader passage af den fornødne igangsætningsstrøm. Alarmen skal være både akustisk og visuel og skal anbringes på et iøjnefaldende sted, hvor hovedmaskineriet normalt styres/overvåges, og som det måtte være foreskrevet i regel 38. 4 Hvor et reservestyreanlæg, som ifølge regel 20.4.3 skal drives maskinelt, ikke drives ved elektricitet eller drives af en elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, kan hovedstyreanlægget fødes gennem en strømkreds udgående fra hovedstrømtavlen. Hvor en sådan elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, er indrettet til at drive et sådant reservestyreanlæg, kan direktoratet frafalde kravet i stk. 3, hvis det finder beskyttelsesforanstaltningerne tilfredsstillende i forbindelse med kravene i regel 20.5.1 og regel 20.7.3, der finder anvendelse på reservestyreanlæg. Regel 22. Kontrolforanstaltninger for maskiner 1 Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive drifts- og kontrolmidler. 1.1 Fremdrivningsmaskineriet og/eller skruen skal, uden at energitilførslen til hjælpemaskineriet afbrydes, kunne standses fra frit dæk. Der skal for enhver enhed af såvel fremdrivnings- som hjælpemaskineri være truffet foranstaltninger, der hindrer, at pludselig aflastning af maskineriet udsætter dette eller skibets installationer for skadelige påvirkninger. 2 Hvor der er indrettet fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen, og maskinanlægget ikke er indrettet til drift med ubemandet maskinrum, finder følgende bestemmelser anvendelse: 2.1 skruens omdrejningshastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal kunne styres fuldtud fra kommandobroen under alle fartsforhold, herunder manøvrering; 2.2 fjernstyring skal for hver selvstændig skrue udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der er således udformet og konstrueret, at dens betjening ikke kræver særlig opmærksomhed omkring maskineriets enkelte driftsdele. Hvor flere skruer skal fungere samtidig, kan de styres ved hjælp af en enkelt kontrolanordning; 2.3 hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, og denne anordning skal være uafhængig af brokontrolsystemet; 2.4 ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet for hovedmaskineriet eller på manøvrepladsen, hvis dette er mere hensigtsmæssigt; 2.5 fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet skal kun være mulig fra et sted ad gangen; på sådanne steder er indbyrdes forbundne betjeningssteder tilladt. På hvert sted skal der være en indikering, der viser, fra hvilket sted fremdrivningsmaskineriet styres. Overførelse af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kun finde sted i hovedmaskinrummet eller i dettes kontrolrum. Dette system skal omfatte midler, der forhindrer, at skruens drivtryk ændrer sig væsentligt, når der overføres styring fra et sted til et andet; 2.6 det skal være muligt at styre fremdrivningsmaskineriet lokalt, selv i tilfælde af at en del af fjernstyringsanlægget svigter; 2.7 fjernstyringsanlægget skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm, hvis anlægget svigter. 2.8 Der skal installeres indikatorer på kommandobroen for: .1 Skruens omdrejningshastighed og omdrejningsretning i tilfælde af faste skruer; .2 skruens omdrejningshastighed og stigningsvinkel i tilfælde af stilbare skruer. 2.9 Der skal forefindes en alarmgiver på kommandobroen og i maskinrummet til angivelse af lavt startlufttryk, som skal have et alarmpunkt, der tillader ydeligere startoperationer til start af hovedmotoren. Hvis fremdrivningsmaskineriets fjernstyringsanlæg er konstrueret til automatisk start, skal antallet af automatiske, på hinanden følgende forgæves forsøg på at starte maskineriet være begrænset for at sikre et tilstrækkeligt startlufttryk med henblik på lokal start. 3 Hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningskilder, er udstyret med forskellige grader af automatisk styring eller fjernstyring og er under stadig manuelt tilsyn fra et kontrolrum, skal de forskellige indretninger og kontrolmidler være således konstrueret, udstyret og installeret, at maskinernes drift vil være lige så sikker og effektiv, som hvis de var underkastet direkte tilsyn; i denne forbindelse finder bestemmelserne i reglerne 34 - 38 anvendelse, alt efter omstændighederne. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på at beskytte disse rum mod brand og vandfyldning. 4 Automatisk virkende start-, drift- og kontrolsystemer skal i almindelighed omfatte mulighed for manuelt at omgå de automatiske styringssystemer (overrule). Svigter nogen del af sådanne systemer, må dette ikke forhindre anvendelse af den manuelle omgåelse. Regel 23. Dampkedler og kedelfødesystemer 1 Enhver dampkedel og enhver ufyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af tilstrækkelig kapacitet. Under hensyntagen til ydelsen eller andre særlige omstændigheder ved en kedel eller ufyret dampgenerator kan direktoratet dog tillade, at der kun anbringes en sikkerhedsventil, hvis det findes godtgjort, at der derved er tilvejebragt tilstrækkelig beskyttelse mod overtryk. 1.1 På enhver kedel skal kedeltrykket, prøvetrykket, fabrikantens mærke, kedlens byggeår samt løbenummeret eller andet mærke, hvorved kedlens identitet kan godtgøres, være tydeligt angivet enten ved indhugning i selve kedlen eller på en til denne befæstet metalplade. 1.2 Fordamperhedeflade. 1.2.1 Ved en dampkedels fordamperhedeflade forstås den overflade af kedlens vægge, kanaler og rør, hvorigennem ilden eller forbrændingsprodukterne afgiver varme til fordampning af kedelvandet. 1.3 Sikkerhedsventiler. 1.3.1 Enhver dampkedel og dampomformer skal være forsynet med sikkerhedsventil. Overstiger kedelens fordamperhedeflade 9,3 kvadratmeter, skal der findes to sikkerhedsventiler. 1.3.2 De til samme kedel hørende sikkerhedsventiler kan anbringes i et fælles ventilhus, der ikke må stå i forbindelse med andre ventiler og skal være anbragt direkte på kedlen; halsen mellem hus og flange skal være så kort som mulig. Ventilhuset skal anbringes så højt på damprummet som muligt, og det skal til bortledning af fortætningsvand have drænledning uden afspærringsmiddel med en lysning af mindst 12,5 millimeter. 1.3.3 Sikkerhedsventiler med fjedre skal være indskærmet og i øvrigt således indrettet, at dampen i intet tilfælde kan afkaste ventilerne, selv om midlerne til deres belastning skulle ophøre at virke. Ventilerne skal, når de er indspændt, kunne drejes rundt på deres sæder, og ventilsæderne skal være effektivt fastgjort. 1.3.4 For hver kedel skal sikkerhedsventilernes samlede gennemstrømningsareal have mindst det areal i kvadratmillimeter, der udledes af nedenstående formel; dog skal, hvor dobbelte sikkerhedsventiler anvendes, diameteren af deres lysning være mindst 38 millimeter og ved enkelte sikkerhedsventiler mindst 50 millimeter. K x F x H Mættet damp: A1 = ------- (10 x p) + 1 Overhedet damp: A2 = A1 (1 + 0,0018T) hvor: A1 = Sikkerhedsventilernes samlede gennemstrømningsareal og A2 = i kvadratmillimeter; ved fuld-løft ventiler dog nettoarealet efter fradrag for styr og andre hindringer for dampen, når ventilerne er åbne, H = kedlens fordamperhedeflade i kvadratmillimeter, F = den beregnede dampudvikling i kg pr. time pr. kvadratmeter fordamperhedeflade, dog kan F ikke ansættes lavere end 29 for kul- eller oliefyrede kedler og ikke lavere end 14,5 for kedler eller dele af kedler, der udelukkende opvarmes af udstødsgas. p = kedlens arbejdstryk i N/kvadratmillimeter T = temperaturforskellen mellem den overhedede og den mættede damp ved arbejdstrykket, K = 21 for ventiler af almindelig konstruktion, 14 for høj-løft ventiler, 10,5 for »forbedrede« høj-løft ventiler, og 5,25 for fuld-løft ventiler; i tilfælde, hvor sådanne ventilers kapacitet er bestemt ved forsøg, kan det tillades at anvende lavere K-værdi. 1.3.5 Sikkerhedsventilerne skal være således indstillet og anbragt, at der for at hindre beskadigelse af overhederen tilføres denne tilstrækkelig damp, når ventilerne åbner. 1.3.6 Samtlige til en kedel hørende sikkerhedsventiler skal være forsynet med et letteapparat af tilstrækkelig styrke til, at man fra fyrpladsen eller maskinrummets manøvreplads kan løfte alle til den enkelte kedel hørende sikkerhedsventiler samtidigt. Letteapparatet må ikke udøve noget tryk på ventilerne. 1.3.7 Der skal ved anbringelse af stoppere eller på anden måde være draget omsorg for, at belastningen af en sikkerhedsventil ikke af uvedkommende kan forøges udover det tryk, hvortil ventilen er indstillet. Fjedrene må aldrig kunne spændes så meget, at ventilerne ikke løftes før eller ved kedlens prøvetryk. 1.3.8 Afgangsrør fra sikkerhedsventiler til fri luft må på intet sted have mindre lysning end sikkerhedsventilernes samlede, af formlen udledte gennemstrømningsareal med et tillæg af 10 pct. Anvendes fuld-løft ventiler, skal afgangsrøret have et gennemstrømningsareal på mindst to gange ventilernes samlede areal og mindst 3 gange dette areal, hvis K ansættes mindre end 5,25. 1.3.9 Sikkerhedsventilernes samlede gennemstrømningsareal skal på alle kedler være så stort, at trykket i kedelen ikke stiger mere end højst 10% over kedeltrykket under 15 minutters fyring ved røgrørskedler og 7 minutters fyring ved vandrørskedler, når stopventilerne er lukket, de til rådighed værende trækmidler benyttes, og der ikke tilføres mere fødevand end tilstrækkeligt til at holde vandstanden vedlige. 1.3.10 Sikkerhedsventiler skal indstilles med kedlen under damp, og de skal åbne ved et tryk, der ikke overstiger kedeltrykket med mere end 3%. 1.4 Sikringsudstyr. 1.4.1 Enhver oliefyret kedel, der er beregnet til at virke uden manuelt tilsyn, skal være forsynet med sikkerhedsanordninger, som lukker af for brændselstilførslen og afgiver alarm i tilfælde af lav og høj vandstand, lufttilførselssvigt og flammesvigt. 1.4.2 Ved anlæg med automatisk tænding skal sikringsudstyret være således indrettet, at blokering af fyret finder sted efter et gentændingsforsøg af højst 20 sekunders varighed. Fornyet tænding må først kunne ske efter manuel tilbagestilling og efter grundig udluftning af fyrrummet. 1.4.3 Udtag til automatisk styring af kedeltryk og sikring imod utilsigtet overtryk må ikke kombineres med udtag til andre funktioner. 1.5 Fødevandssystem 1.5.1 Ethvert dampudviklingsanlæg, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, eller som ville kunne frembyde fare, hvis dets fødevandsforsyning skulle svigte, skal være forsynet med mindst to af hinanden uafhængige fødevandssystemer fra og med fødepumperne, dog bemærkes, at en enkelt åbning i kedelbeholderen kan godkendes. Medmindre overtryk forebygges ved pumpens karakteristik, skal der tilvejebringes midler, der forhindrer overtryk i nogen del af anlæggene. 1.5.2 Alle kedler skal være tilsluttet mindst 2 af hinanden uafhængige fødevandssystemer. 1.5.3 Der skal findes to fødepumper, hvoraf mindst den ene skal være særskilt drevet, og hver pumpe skal have tilstrækkelig kapacitet til under fuld dampudvikling og fuldt kedeltryk at hæve vandstanden i kedlerne. Er der installeret mere end to fødepumper, skal det være muligt under fuld dampudvikling og fuldt kedeltryk at hæve vandstanden i kedlerne med en hvilken som helst af pumperne ude af funktion. 1.5.4 Der skal findes to kondensatpumper, hvoraf mindst den ene skal være særskilt drevet. Såfremt det er muligt med en særskilt drevet fødepumpe at suge fortætningsvandet direkte fra kondensatorer og trykke det til fødetank, kan en sådan fødepumpe erstatte en af nævnte kondensatpumper. 1.5.5 Medmindre der findes tilstrækkelig store fødevandstanke samt en evaporator af tilstrækkelig kapacitet, skal en af de særskilt drevne fødepumper kunne suge direkte fra søen. For vandrørskedler skal fødevandstanke og evaporator altid findes. 1.5.6 Enhver fødepumpe skal være forsynet med afspærringsmidler således anbragt, at hver enkelt pumpe kan åbnes for eftersyn, medens de andre pumper er i drift. 1.5.7 Hver fødeventil skal bestå af en afspærringsventil og en indstillelig kontraventil. Hvor det er nødvendigt at anvende fælles tilgangsrør til en fødevandsforvarmer for begge fødevandssystemer, skal et sådant tilgangsrør være så kort som muligt, og fødeventilerne skal være således arrangeret, at hver af fødeledningerne kan afspærres fuldstændigt, uden at fødevandsforsyningen til kedlen derved forhindres. Fødeventilerne skal kunne betjenes fra fyrplads eller andet let tilgængeligt sted, eventuelt ved anvendelse af et forsvarligt geararrangement. 1.5.8 Såfremt fødepumperne er i stand til at frembringe et højere tryk i fødevandssystemerne end det, hvortil disse er beregnet, skal pumpernes ventilhuse være forsynet med passende sikkerhedsventiler. 1.5.9 Mindst et af fødevandssystemerne til vandrørskedler skal være forsynet med en automatisk fødevandsregulator. 1.5.10 Der skal forefindes passende anordninger for såvidt muligt at udelukke, at der trænger olie eller andre forurenede stoffer ind i kedler, og som vil kunne have en uheldig indvirkning på denne. 1.5.11 Der skal på enhver kedel være anbragt mindst en ventil beregnet til aftapning af kedelvand. Sådanne ventiler skal anbringes direkte på hver kedel og må ikke være anbragt på vandstandsarmatur eller tilledninger hertil. 1.6 Skum og bundudblæsning 1.6.1 Enhver kedel skal være forsynet med en ventil til udblæsning af bundvand og skal, dersom mulighed for olieforurening af kedelvandet er til stede, også være forsynet med en skumventil. 1.6.2 Bundudblæsningsventiler skal være anbragt direkte på kedlen. Hvor dette ikke er praktisk muligt, kan ventilen anbringes umiddelbart uden for kedlens klædningsplade ved anvendelse af et tilstrækkelig stærkt mellemrør af stål. Såvel rør som ventil skal være forsvarligt understøttet, og hvert rør, der er udsat for direkte varme fra kedlens fyr, skal beskyttes på passende måde. 1.6.3 Bundudblæsnings- og skumventiler samt deres forbindelsesrør til afgangshane eller -ventil på skibssiden skal have en lysning på mindst 25 millimeter. Såfremt sådanne ventiler fra flere kedler har fælles afgangsrør på skibssiden, skal ventilerne på hver kedel være afspærrelige kontraventiler. 1.7 Armaturer og lign. 1.7.1 Enhver fra en dampkedel udgående rørledning skal kunne afspærres fra kedlen ved et så vidt muligt direkte på denne anbragt afspærringsmiddel. Hvor overhedere, fødevandsforvarmere eller lignende kan anses for at udgøre en del af kedlen, kan ovennævnte afspærringsmiddel anbringes ved rørtilslutningen til sådant kedeltilbehør. 1.7.2 Alle ventil- og hanehuse samt T-stykker og lignende, der fører damp eller vand med højere temperatur end 220 grader C, skal være udført af stål. Hvor temperaturen ikke overstiger 220 grader C kan bronze anvendes. 1.7.3 Alle på kedler anbragte ventiler og haner skal være således indrettet, at man let kan se, om de er åbne eller lukkede. 1.7.4 Ventiler med en lysning på 38 millimeter og derunder kan være forsynet med skruedæksel, der er forsvarligt sikret mod løsskruning. Alle andre ventiler skal have ventilspindlens gevind uden for ventildækslet, og dette skal være fastgjort til huset med bolte eller tappe. Haner skal være således indrettet, at tolden ikke kan presses ud ved trykket fra kedlen, selv om stopbøsningens skruetappe eller lignende skulle briste. 1.7.5 Alle ventiler skal lukke ved en højregående bevægelse af deres håndhjul og skal så vidt muligt lukke imod kedeltrykket. 1.8 Visning af vandstand 1.8.1 Enhver kedel, som er konstrueret til at indeholde vand i en nærmere bestemt højde, skal være forsynet med mindst to midler til angivelse af vandstanden, hvoraf mindst det ene skal være et vandstandsglas til direkte aflæsning. Det andet eller de øvrige kan være andet godkendt middel, f.eks. prøvehaner eller -ventiler. Dersom vand- eller dampbeholdere ligger tværskibs, og dens længde oversiger 4 meter, skal der være anbragt et vandstandsglas ved eller i nærheden af hver beholderende. 1.8.2 Den laveste vandstand, ved hvilken en kedel selv ved stærk fyring er sikret mod at blive udsat for skadelig opvarmning, skal være angivet ved et tydeligt, så vidt muligt direkte på kedlen anbragt mærke, der skal være synligt, selv om kedlen i øvrigt er beklædt. Den normale vandstand skal være angivet ved en mod vandstandsglasset pegende viser. 1.8.3 I skibe, der under almindelig drift er udsat for stærk vekslende trim, skal der være truffet særlige foranstaltninger til kontrol af vandstande. 1.8.4 Alle røgrørskedler med et arbejdstryk over 0,85 N/kvadratmillimeter eller med en indvendig diameter på 1,8 meter eller derover og alle vandrørskedler skal have to af hinanden uafhængige vandstandsglas. 1.8.5 Røgrørskedlers vandstandsglas skal være således anbragt, at der er mindst 5 centimeter vand over fordamperhedefladens øverste del, når vandet netop er synligt i glassene. 1.8.6 På vandrørskedler skal vandstandsglassene være anbragt således, at vandstanden er tilstrækkelig til sikker drift af kedelen, når vandet med kold kedel netop er synligt i glassene. 1.8.7 På kedler, hvor der kun kræves et vandstandsglas, skal dette være anbragt inden for den midterste tredjedel af kedelens vandlinie; kan vandstandsglasset ikke anbringes således, skal der anbringes et vandstandsglas i hver side. 1.8.8 Skotske marinekedler skal være forsynet med et vandstandsglas i midtlinien og et i den ene side. Er det ikke muligt at anbringe et glas i midtlinien, skal der være et i hver side. 1.8.9 Vandstandsglas skal være forsynet med fornødent afspærrings- og gennemblæsningsarmatur og i kedler med et tilladt arbejdstryk af 1,3 N/kvadratmillimeter eller derover tillige med solide beskyttelsesskærme, medmindre der anvendes vandstandsglas af særlig solid konstruktion. 1.8.10 Såfremt afspærringsarmatur for vandstandsglas ikke er af selvlukkende type, skal det være forsynet med træk til hurtig lukning, medmindre det bekvemt og farefrit kan lukkes direkte fra fyrplads eller platform. 1.8.11 Et sæt prøvehaner eller prøveventiler skal bestå af mindst to haner eller ventiler, der så vidt muligt skal være anbragt direkte på kedelen. Den underste af hanerne eller ventilerne skal være anbragt i en højde af mindst 5 centimeter over fordamperhedefladens øverste del. 1.8.12 Såfremt vandstandsglas ikke er anbragt direkte på kedelen, men på standrør, der enten er fastgjort til selve kedelen eller forbundet ved rørledninger til kedelens vand- og damprum, skal disse standrør være særlig solide. Efter kedelens størrelse skal mindste lysning af standrør og disses tilledninger være som følger: Kedelens diameter Standrørets Tilledningernes lysning lysning Under 2,3 meter 45 millimeter 25 millimeter 2,3 meter og derover men under 3,0 meter 50 millimeter 32 millimeter 3,0 meter og derover 63 millimeter 38 millimeter .1 Tilledninger til standrør skal udmunde på et roligt sted i kedelen og skal direkte på denne have afspærringsmidler. Tilledninger skal være således anbragt, at standrøret er så nær kedelens bund som muligt. .2 Tilledninger fra damprummet skal være således anbragt, at ansamling af fortætningsvand i dem er udelukket, ligesom de ikke må være ført gennem optræk, medmindre de her lægges i rør med rimelig adgang for luftcirkulation. Tilledninger fra vandrummet skal forneden være forsynet med en aftapningshane eller -ventil. 1.8.13 I alle ventiler, der anvendes i forbindelse med vandstandsbeslag, skal ventillegeme og ventilspindel være særlig solidt forbundet, eventuelt udført i et stykke, og særskilt indsatte ventilsæder skal være omhyggeligt sikret mod at løsne sig. Ventilerne skal være således indrettet, at man let kan se, om de er åbne eller lukkede. 1.8.14 Midler til kontrol af vandstanden skal være let tilgængelige og således anbragt og belyst, at vandstanden let kan iagttages. 1.9 Stopventiler 1.9.1 Enhver dampkedel skal være forsynet med en hovedstopventil anbragt direkte på kedelen eller så tæt ved denne som praktisk muligt. 1.9.2 Hvor to eller flere kedler er forbundet, skal alle stopventiler være afspærelige kontraventiler. 1.10 Trykmålere m.m. 1.10.1 Enhver kedel og enhver overheder skal være forsynet med mindst en trykmåler, der skal være anbragt på et vel belyst sted og således, at trykket let kan aflæses. 1.10.2 Enhver trykmåler skal kunne afspærres fra kedelen ved en hane eller en ventil på denne, og der skal findes midler til gennemblæsning af forbindelsesrøret mellem kedel og trykmåler. Udtag til trykmålere må ikke kunne kombineres med udtag til andre funktioner. 1.10.3 Kedeltrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og trykmålerens skala skal fortsætte mindst 25 pct. af kedeltrykket ud over dette mærke. 1.10.4 Såfremt trykket i kedlerne ikke bekvemt kan aflæses fra maskinrummet, skal der tillige ved manøvrepladsen findes en trykmåler, der angiver trykket. Denne trykmåler kan være tilsluttet hoveddamprøret. 1.10.5 På enhver kedel skal der til anbringelse af kontroltrykmåler findes en hane med flange af 5 mm tykkelse og 38 mm i tværmål. Flangen kan være anbragt ved trykmåleren. 1.11 Forskellige bestemmelser 1.11.1 Kedler, dampbeholdere og lignende skal, så vidt det er praktisk muligt, være tilgængelige for indvendige eftersyn. Tillader deres bygning eller størrelse ikke anbringelse af mandehuller, skal de være forsynet med så mange rensehuller, at eftersyn og effektiv rensning kan foretages gennem disse. Mandehuller skal som almindelig regel have en størrelse af 300 x 400 mm. Dæksler til mande- og rensehuller skal være af stål. Regel 24. Damprørsystemer m.v. 1 Ethvert damprør med tilhørende armatur, gennem hvilket der kan passere damp, skal være således udformet, konstrueret og installeret, at det kan modstå de maksimale arbejdsbelastninger, som det kan blive udsat for. 1.2 Damprør skal være udført af stål, kobber eller andet godkendt materiale. Ved højere tryk end 12,7 N/mm2 må kobberrør med en indvendig diameter over 125 mm ikke anvendes. I maskin- og kedelrum må kobberrør ikke anvendes i forbindelse med overhedet damp. Kobberdamprør skal være sømløse. 1.3 Damprør skal være fastspændt i et tilstrækkeligt antal kraftige bøjler, og de skal være sikret fornødne ekspansionsmuligheder, således at skadelige spændinger i rørene eller i tilsluttet maskineri ikke kan forekomme. 1.4 Damprør må ikke være ført i nærheden af opgange, medmindre rørene er omgivet af beskyttelsesrør eller skærme, således at damp i tilfælde af lækage ikke hindrer passage. 2 Der skal være midler til at dræne ethvert damprør, hvori der ellers ville kunne forekomme farlige vandslag. 3.1 Hvis et damprør eller et tilbehør dertil kan modtage damp fra en kilde med et højere tryk end det tryk, det er konstrueret til, skal der monteres en passende reduktionsventil, og umiddelbart herefter en sikkerhedsventil og trykmåler. Disse ventiler skal være indstillet til det reducerede damptryk. 3.2 Såfremt damp af lavere tryk end kedeltrykket gennem trykformindskere ledes til dampsystemer eller apparater, der ikke er beregnet for det fulde kedeltryk, skal der umiddelbart efter trykformindskeren være anbragt en tilstrækkklig stor sikkerhedsventil, der er indstillet for det reducerede tryk. 4 Fyringsanlæg m.v. 4.1 I skibe med oliefyrede hovedkedelanlæg skal der findes mindst to af hinanden uafhængige oliefyringspumper, der hver for sig skal have tilstrækkelig ydeevne til at vedligholde dampforbruget ved normal manøvre. 4.2 Oliefyringspumperne skal være tilsluttet mindst 2 forvarmere samt suge- og trykfiltre, afspærringsventiler og nødvendige termometre og trykmålere. Ved trykforstøvningsanlæg skal der på pumpernes afgangsside være anbragt sikkerhedsventiler, hvis afgange gennem omløb skal føres tilbage til pumpernes sugeside. 4.3 Oliefyringsanlægget skal være således indrettet, at kedelen eller kedlerne kan opfyres ved hjælp af skibets egne energikilder. 4.4 Oliefyringsaggregaters olierørledninger må kun have forbindelse med brændselsoliesystemer. 4.5 På olierørledninger i forbindelse med oliefyringssystemer kan ventiler med en lysning på 19 mm og derunder være forsynet med skruedæksel, der er forsynet med forsvarlig sikring mod løsskruning. Alle andre ventiler skal have ventilspindlens gevind uden for ventildækslet, og dette skal være fastgjort til huset med bolte eller tappe. Haner skal være således indrettet, at tolden ikke kan presses ud ved trykket i systemet, selv om stopbøsningens skruetappe eller lignende skulle briste. 4.6 Alle ventiler skal lukke ved en højregående bevægelse af deres håndhjul og skal så vidt muligt lukke imod trykket i systemet. 4.7 Oliebrænderens fastholdemekanisme skal være således konstrueret, at en brænder ikke kan udtages, medmindre der er lukket for olietilførslen. Afspærringsmidlet skal være forsvarligt sikret i lukket stilling og må ikke kunne genåbnes, før brænderen er indsat og fastspændt. 4.8 Under oliebrændere skal der være anbragt spildebakker. 5 Forskellige bestemmelser 5.1 Dampkedler skal i nærheden af olietanke være varmeisoleret for at undgå uforsvarlig opvarmning af olien. Hvor kedler er anbragt over bundtanke, der benyttes som olietanke, skal afstanden mellem tanktop og forbrændingsrummets bund være mindst 750 mm. 5.2 Røgkamre med døre samt optræk skal være udført så tætte som praktisk muligt. 5.3 Såfremt der i skorsten eller optræk anvendes spjæld, må disse ikke være tætlukkende, og de skal være således indrettet, at de med sikkerhed kan holdes fuldt åbne. 5.4 Til vejledning for maskinpersonalet skal der om bord findes en fuldstændig plan over oliefyringsanlægget med tilhørende beskrivelse og betjeningsregler. 5.5 Oliefyrede hjælpekedler skal med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr opfylde de for hovedkedler fastsatte bestemmelser, dog behøver kedler, der ikke er nødvendige for skibets sikre drift, ikke at være tilsluttet to fødevandssystemer og ej heller at være forsynet med to oliefyringsaggregater. 5.6 Udstødskedler, dampomformere, forvarmere, evaporatorer og lignende, hvori vand opvarmes under tryk højere end 0,2 N/mm2, skal opfylde de for dampkedler givne forskrifter med hensyn til styrke og forsyning med ventiler og armatur, så vidt disse bestemmelser efter deres natur kan komme til anvendelse. Regel 25. Trykluftsystemer 1 I ethvert skib skal findes midler til forhindring af overtryk i nogen del af trykluftanlæg og alle steder, hvor kølekapper eller casinger på kompressorer og luftkølere kan blive udsat for farligt overtryk som følge af indsivning fra trykluftsdele. Systemerne skal være forsynet med passende sikkerhedsventilarrangementer. 2 De vigtigste startluftarrangementer for forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning skal være tilstrækkeligt beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indvendig eksplosion i startluftrørene. 3 Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startrørerne fra luftbeholderene til hoved- eller hjælpemaskiner skal være helt adskilt fra kompressorernes afgangsrørsystem. 4 Der skal drages omsorg for, at der trænger mindst mulig olie ind i trykluftanlæggene, og at disse anlæg drænes. 5 Trykluftbeholdere og trykluftledninger m.v. 5.1 Trykluft skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved nitning eller svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af direktoratet fastsatte eller anerkendte regler, dog må godstykkelsen ikke være under 5 mm. 5.2 På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne befæstet metalplade. 5.3 Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler og fornødne renseåbninger og skal desuden være forsynet med sikkerhedsventil og startluftbeholdere endvidere med smelteprop, der smelter ved en temperatur af ikke over 100 grader C. 6 Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Hvor opladning sker ved trykrøgluft, skal længden af laderørsledningen mellem motorcylinder og beholder være mindst 1,5 m. 6.1 Afspærringsventiler på trykluftledninger fra beholdere til gangskiftelige fremdrivningsmotorers igangsætningsventiler skal være let tilgængelige. 6.2 På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt. Hvor skibstilsynet finder, at den i trykluftbeholderen opsamlede luftmængde i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal såvel smeltepropper som sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttet af et tilstrækkeligt dimensioneret afblæsningsrør, der er ført til frit dæk. 6.2.1 Sikkerhedsventiler kan udelades, hvor opladning af beholderne kun sker ved trykrøgluft fra motorcylindre, hvori kompressionstrykket ikke overstiger 1,5 N/mm2. Sådanne trykrøgluftbeholdere skal dog være forsynet med smeltepropper som omhandlet i 5.3. 6.2.2 Aftapning af fortætningsvand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted. 6.2.3 Arbejdstrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og inddeling skal være fortsat mindst 25% af arbejdstrykket ud over dette. 6.2.4 Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Er beholderens længde 2,5 m eller derover, skal den, medmindre den er forsynet med mandehul, have en renseåbning i hver ende. 7 Trykprøvning og eftersyn m.v. 7.1 Alle nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves så vidt muligt inden anbringelsen om bord. 7.2 Trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtigelse, skal underkastes periodisk trykprøve hvert femte år, ligesom det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel i øvrigt trykprøves, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare. 7.3 Prøvetrykket skal være 1,3 gange arbejdstrykket ved såvel første som ved efterfølgende trykprøver. På beholderen skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne fæstet metalplade. 7.4 Statens skibstilsyns trykprøve eller undersøgelse kan bortfalde, for så vidt der foreligger attest fra et godkendt firma eller fra en godkendt person om, at den omhandlede trykprøve eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat. Regel 26. Ventilationssystemer i maskinrum Af hensyn til personalets sikkerhed og velbefindende samt maskinernes drift skal maskinrum af kategori A være tilstrækkeligt ventileret for at sikre, at der opretholdes en tilstrækkelig lufttilførsel til rummene, når maskineri eller kedler i disse rum arbejder på fuld kraft under alle vejrforhold herunder hårdt vejr. Ethvert andet maskinrum skal være tilstrækkeligt ventileret under hensyntagen til dets anvendelse. Regel 27. Beskyttelse mod støj (* 3)(* 4) Der skal træffes foranstaltninger til at reducere støjen fra maskinerne i maskinrum til et acceptabelt niveau efter direktoratets bestemmelse. Hvis denne støj ikke kan reduceres i tilstrækkelig grad, skal kilden til den uacceptable støj isoleres eller afskærmes, eller der skal tilvejebringes et støjfrit sted, hvis rummet skal være bemandet. Om nødvendigt, skal det pågældende mandskab forsynes med høreværn. Regel 28. Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum. Der skal forefindes mindst to af hinanden uafhængige midler til meddelelse af ordre fra kommandobroen til det sted i maskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra maskinerne normalt styres. Det ene skal være en maskintelegraf, som frembringer optisk gengivelse af ordrene og svarene både i maskinrummet og på kommandobroen. Der skal forefindes egnede kommunikationsmidler til eventuelle andre steder, hvorfra maskinerne kan betjenes.

AFSNIT D. ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Regel 29. Almindelige bestemmelser

1 Elektriske installationer skal være således indrettet, .1 at alle elektriske hjælpeanlæg, der er nødvendige for at opetholde normale forhold i skibet, hvad angår drifts- og opholdsforhold, kan sikres uden benyttelse af den elektriske nødenergikilde; .2 at driften af de elektriske anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, opretholdes under forskellige nødsituationer; og .3 at passagerer, besætning og skib vil være sikret mod elektriske faremomenter. 2 For elektriske anlæg for fremdrivning og for konstant strøm skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes godkendelse fra direktoratet. 3 Radioanlæg og andre specialanlæg, der kræver særlig uddannet betjening og ikke er tilgængelige for andre end betjeningen, omfattes dog kun af bestemmelserne om tilhørende ledninger og installationsdele. 4 For uklasset skib gælder med hensyn til det elektriske materiel og installationens udførelse i almindelighed, at de regler, som anvendes af et af de i Danmark til enhver tid anerkendte klassifikationsselskaber, kan anvendes på ethvert punkt, hvorom der i nærværende forskrifter ikke er fastsat særlige bestemmelser. 5 For klasset skib eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til det elektriske anlæg og installationens udførelse som fyldestgørende på ethvert punkt, hvorom der i nærværende forskrifter ikke er fastsat særlige bestemmelser. Regel 30. Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg 1.1 Der skal forefindes en elektrisk hovedenergikilde af tilstrækkelig kapacitet til at forsyne alle de anlæg, der er nævnt i regel 29. Denne elektriske hovedenergikilde skal bestå af mindst to generatorsæt, medmindre andet er bestemt af direktoratet i det konkrete tilfælde. 1.1.1 Generatorer, transformere og akkumulatorer, der afgiver strøm til ledningsnettet, skal enten tilsluttes en hovedstrømtavle direkte eller særlige strømtavler, som er tilsluttet en hovedstrømtavle. 1.1.2 Generatorer, motorer, omformere, transformere og ensrettere skal være udført enten i overensstemmelse med de normer, der er fastsat af et af ministeriet anerkendt klassifikationsselskab, eller i overensstemmelse med normer og rekommandationer udgivet af den internationale elektrotekniske kommission herefter betegnet I.E.C., og godkendt af direktoratet. Enhver sådan elektrisk maskine skal på et synligt sted være forsynet med tydelig angivelse af fabrikat, spænding, effekt og omdrejningstal. 1.1.3 På hovedstrømtavler skal findes det for en sikker drift af den elektriske installation nødvendige apparatur. Alle strømkilder tilsluttet en hovedstrømtavle og alle fra en sådan udgående strømkredse skal være beskyttet mod overbelastning og kortslutning ved anvendelse af enten afbrydere med maksimaludløsning eller afbrydere i forbindelse med sikringer. Sikringer beregnet for mere end 320 amp. må ikke anvendes til beskyttelse mod overbelastning, men kan anvendes til beskyttelse mod kortslutning. Strømkilder, som under normal drift forsyner de for skibets ombordværendes sikkerhed nødvendige strømkredse, skal på hovedstrømtavlen være forsynet med anordning, der ved overbelastning automatisk bevirker frakobling af de for skibets drift mindre nødvendige strømkredse. Vedrørende afbrydere og sikringer for akkumulatorbatterier, se også regel 33 pkt. 9.17. I øvrigt skal hovedstrømtavler være forsynet med det nedenfor angivne beskyttelses- og måleapparatur m.v. 1.1.4 Såvel jævn- som vekselstrømgeneratorer skal på hovedstrømtavlen være udstyret med følgende beskyttelsesapparater: .1 For generatorer, der ikke kan anvendes i paralleldrift: En flerpolet afbryder med indstillelig maksimaludløsning i hver pol. For generatorer mindre end 50 kW kan en flerpolet afbryder med sikringer i hver isoleret pol anvendes. .2 For generatorer, som anvendes i paralleldrift: En flerpolet afbryder med indstillelig maksimaludløsning i hver pol. 1.1.5 Ved jævnstrømssystemer med paralleldrift af generatorer skal desuden findes følgende: .1 Hver generator skal være forsynet med tilbagestrømsbeskyttelse, som er uafhængig af spændingen. Ved kompound-viklede generatorer skal denne være anbragt i den pol, som ikke er forbundet i serie med generatorens kompound-vikling. .2 Ved kompound-viklede generatorer skal der i udligningsforbindelsen for hver generator findes en afbryder, der er således indrettet, at den slutter før og bryder senere end generatorafbryderen. .3 For kompound-viklede generatorer, forsynet med udligningsforbindelse, skal amperemeteret være tilsluttet den generatorpol, der ikke har forbindelse til serieviklingen. .4 Ved 3-leder fordelingssystem skal der for hver generator findes en trepolet afbryder, således at såvel yderlederne som midterlederen afbrydes samtidig. Derudover skal der, såfremt systemet er midtpunktjordet, i den dertil hørende jordledning indskydes en enpolet afbryder, således at systemet kan isoleres fra jord. I denne jordforbindelse kan der i stedet for afbryderen indsættes alarmrelæ og ledningsadskiller. .5 Ved 3-ledersystemet skal der findes et amperemeter for hver generatorpol og et voltmeter mellem midterlederen og hver af yderlederne. 1.1.6 Ved vekselstrømsystemer skal der installeres et energiretningsrelæ for hver generator, som arbejder parallel med en eller flere generatorer. 1.1.7 For generatorer, der ikke anvendes i paralleldrift, skal der findes mindst 1 voltmeter og 1 amperemeter for hver generator. 1.1.8 For paralleldrift skal der findes et voltmeter og et amperemeter for hver generator. I stedet for et voltmeter for hver generator kan anvendes et voltmeter forbundet over samleskinnerne og et, der er forsynet med voltmeteromskifter, således at spændingen kan måles på hver enkelt generator. 1.1.9 For almindelig drift skal hver generator være forsynet med mindst et voltmeter, et frekvensmeter og enten et amperemeter med omskifter, således at strømmen i hver fase kan aflæses, eller et amperemeter i hver fase. For generatorer på 50 kVA og derover skal der tillige findes et wattmeter. 1.1.10 Ved paralleldrift skal der for hver generator findes et wattmeter og amperemeter som under 1.1.9. Endvidere skal der findes 2 voltmetre, 2 frekvensmetre og et synkroniseringsapparat, bestående af et synkronoskop med lamper eller andet tilsvarende apparatur. Det ene voltmeter og det ene frekvensmeter skal være forsynet med omskifter for tilkobling til den ene af faserne på de respektive generatorer. Det andet voltmeter skal være permanent koblet over en af faserne på samleskinnerne, og alle øvrige voltmeterforbindelser skal være tilkoblet den tilsvarende fase på generatorerne. 1.1.11 Måleinstrumenter, såsom voltmetre, spændingsspoler, isolationsmåleanordninger, indikatorlamper m.v. skal i forbindelse med deres tilledninger være beskyttet ved særlige sikringer efter Diazed-systemet (diametersystemet). Sikringer efter længdesystemet må ikke anvendes. Sikringerne skal være anbragt så nær afgreningerne fra systemet som muligt, og forbindelsesledningerne til apparaterne skal være isoleret med temperaturbestandigt, ikke-flammebefordrende materiale. 1.1.12 Hvor flere generatorer anvendes i paralleldrift, skal følgende regler iagttages: .1 Ved jævnstrøm skal generatorerne enten være forsynet med en kompound-vikling eller med en automatisk spændingsregulering, der sikrer, at den totale belastning bliver fordelt proportionalt med mærkebelastningen for generatorerne. .2 Kompound-viklede jævnstrømsgeneratorer skal have udligningsforbindelser, der er således dimensioneret, at de kan bære mindst halvdelen af den fulde belastning af de generatorer, til hvilke de hører. Udligningsskinner skal kunne bære mindst halvdelen af den fulde belastning af den største generator i gruppen. .3 Ved vekselstrøm skal hver generator være forsynet med en automatisk spændingsregulator. Desuden skal der på hovedstrømtavlen eller i umiddelbar nærheden af denne findes midler til regulering af energitilførslen til drivmaskinerne, således at en ensartet belastning kan sikres. 1.2 Disse generatorsæts ydelse skal være tilstrækkeligt stor til, at det, i tilfælde af at det ene sæt går ud af funktion, stadig vil være muligt at sikre driften af de anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale fremdrivnings- og sikkerhedsforhold. Det skal ligeledes sikres, at der består komfortable forhold i opholdsrum m.v., der som minimum omfatter tilstrækkelige faciliteter for madlavning, opvarmning, afkølning, mekanisk ventilation, sanitær og ferskvand. 1.3 Skibets elektriske hovedenergikilde skal være således indrettet, at de anlæg, der er omtalt i regel 30.1.1, kan opretholdes, uanset fremdrivningsmaskineriets eller akselledningens omdrejningshastighed og retning. 1.4 Derudover skal generatorsættene være således, at det sikres, at med hvilken som helst generator eller dens drivmaskine ude af drift, at de øvrige generatorsæt er i stand til at strømforsyne de elektriske anlæg, der er nødvendige for at starte hovedfremdrivningsanlægget op fra dødt skib. Den elektriske hovedenergikilde kan benyttes til at starte op fra dødt skib, hvis dens ydelse, enten alene eller i forbindelse med ydelsen fra en anden elektriksk energikilde, er tilstrækkelig stor til samtidig at levere strøm til de anlæg, der skal forsynes i henhold til reglerne 31.2.1 til 31.2.4. 1.5 Hvor transformerne udgør en væsentlig del af det elektriske forsyningsanlæg, der er foreskrevet i dette stykke, skal anlægget være således indrettet, at det sikrer den samme kontinuitet i forsyningen som angivet i denne regel. 1.6 Hvis tranformerne bruges til belysning eller andre vigtige formål, skal antal og ydelse være således, at strømforsyningen er sikret, selv om den største transformer er ude af funktion. 2.1 Et elektrisk hovedbelysningsanlæg, som skal levere belysning i alle de dele af skibet, der normalt er tilgængelige for og anvendes af passagerer eller besætning, skal forsynes fra den elektriske hovedenergikilde. 2.2 De elektriske nødbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, hovedstrømtavlen og hovedbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske nødbelysningsanlæg, der er foreskrevet i reglerne 31.2.1, 31.2.2 og 31.2.3, ud af funktion. 2.3 Det elektriske nødbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske hovedbelysningsanlæg, der er foreskrevet i denne regel, ud af drift. 3.1 Hovedstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den ene hovedgeneratorstation, at den normale elektricitetsforsyning såvidt muligt kun vil blive berørt af en brand eller andet havari i et rum. En miljømæssig indskodning af hovedstrømtavlen, som f.eks. kunne opnås ved et maskinkontrolrum beliggende inden for rummets hovedafgrænsninger, anses ikke for at adskille strømtavlerne fra generatorerne. 3.2 Hvor der kun findes et hovedgeneratorrum, skal hovedstrømtavlen være anbragt i samme hovedbrandzone. Hvor der findes flere end et hovedgeneratorrum, er det tilladt kun at have en hovedstrømtavle. 4 Følgende jævnstrøms-standardfordelingssystemer skal normalt anvendes: .1 2-ledersystemer, isoleret. .2 3-ledersystmer, med den midterste leder jordet, men uden tilbageledning gennem skibsskroget. I særlige tilfælde kan andre fordelingssystemer godkendes. 5.1 Følgende maksimale jævnstrøms-systemspændinger, hvorved forstås spændingen mellem polerne, er tilladte: 500 volt - anvendelsesområde: 5.2 Kraftforsyning. 5.3 Opvarmnings- og kogeapparatur på 4 kW og derover, når dette er fast monteret samt permanent tilsluttet ledningsinstallationen og installeret uden for beboelsesrum. 5.4 Større transportabelt udstyr, f.eks. svejseomformere eller specielle pumper, såfremt tilslutningskablets jordleder samt udstyrets metalliske konstruktionsdele er forsvarligt jordede (beskyttelsesjord) samt såfremt kabeltilslutning sker, i særligt fast monteret apparatskab kombineret med en afbryder, således indrettet, at apparatskabet kun kan åbnes ved »åben afbryder« (f.eks. et motorskab). 6.1 250 volt - anvendelsesområde: 6.2 Belysning. 6.3 Opvarmnings- og kogeapparatur, når dette ikke er fast monteret. 6.4 Transportabelt udstyr. 50 volt - anvendelsesområder (»sikkerhedsspænding«): 6.4.1 Håndlamper, telefoner og lignende kommunikationsudstyr samt mindre håndværktøj, som benyttes på særligt udsatte steder i maskinrum eller på dæk samt ved kedelrensning og tankeftersyn. 7.1 For det primære vekselstrømsfordelingssystem, hvorved forstås den del af systemet, der har direkte elektrisk forbindelse med generatoren, skal følgende standardfordelingssystemer normalt anvendes: .1 3-fase, 3-ledersystem isoleret. .2 En-fase, 2-ledersystem, isoleret. .3 3-fase, 4-ledersystem, med jordet stjernepunkt, men uden tilbageledning gennem skibsskroget. .4 3-fase 4-leder, isoleret system. .5 3-fase, 3-ledersystem med jordet stjernepunkt. .6 En -fase, 2-ledersystem, med den ene leder jordet, men uden tilbageledning gennem skibsskroget. I særlige tilfælde kan andre fordelingssystemer godkendes. 7.2 For det sekundære fordelingssystem, hvorved forstås den del af systemet, der ikke har direkte elektrisk forbindelse med generatoren, men f.eks. isoleret fra denne ved en to-viklingstransformer eller en motorgenerator, kan ud over de under 7.1 nævnte fordelingssystemer følgende systemer normalt godkendes: .1 En-fase, 2-ledersystem, med jordet midtpunkt - dog kun til belysningsformål. .2 En-fase, 3-ledersystem, med den midterste leder isoleret. .3 En-fase,3-ledersystem, med den midterste leder jordet, men uden tilbageledning gennem skibsskrog. 8 Følgende vekselstrøms-maksimalspændinger, hvorved forstås spændinger mellem 2 af faserne ved 3-fasesystemer og mellem lederne ved 1-fase-system, skal i almindelighed anvendes: 8.1 500 volt - anvendelsesområde: 8.1.1 Kraftforsyning. 8.1.2 Opvarmnings- og kogeapparatur på 4 kW og derover, når dette er fast monteret samt permanent tilsluttet ledningsinstallationen og installeret uden for beboelsesrum. 8.1.3 Større transportabelt udstyr, f.eks. svejsetransformere og -omformere eller specielle pumper, såfremt tilslutningskablets jordleder samt udstyrets metalliske konstruktionsdele begge er forsvarligt jordede (beskyttelsesjord), samt såfremt kabeltilslutning sker i særlig fast monteret apparatskab kombineret med en afbryder, således indrettet, at apparatskabet kun kan åbnes ved »åben afbryder« (f.eks. et motorskab). 8.2 250 volt - anvendelsesområde: 8.2.1 Belysning. 8.2.2 Opvarmnings- og kogeapparatur. 8.2.3 Transportabelt udstyr, når dette er forsynet med dobbelt isolation, eller når tilslutningskabel og apparat er forsynet med beskyttende jordforbindelse. 8.2.4 Håndlamper og mindre håndværktøjer kan anvendes på særligt udsatte steder i maskinrum eller på dæk, såfremt der anvendes en isolertransformer, som blot forsyner en forbrugsgenstand. (Begge ledere skal i et sådant system være isolerede fra jord). 8.2.5 Interne kommunikationssystemer, bortset fra telefonanlæg og lignende, såfremt der tages samme forholdsregler som under 8.2.3. 8.3 50 volt anvendelsesområde (»sikkerhedsspænding«): 8.3.1 Håndlamper, telefoner og lignende kommunikationsudstyr samt mindre håndværktøjer, som anvendes på særligt udsatte steder i maskinrum eller på dæk samt ved kedelrensning og tankeftersyn. 9. Alle strømforbrugende genstande skal enten hver for sig eller samlet i grupper være tilsluttet en hovedstrømtavle eller en undertavle, der enten direkte eller over en anden undertavle er tilsluttet en hovedstrømtavle. 10 Enhver fra en strømtavle eller transformer udgående strømkreds skal kunne gøres spændingsløs ved en afbryder og skal have sikringer i alle isolerede poler. Ved flerlederstrømkreds må nullederen dog ikke indeholde nogen sikring. 11 I stedet for afbrydere og sikringer kan afbrydere med automatisk udløsning anvendes. 12 Mindre strømforbrugere kan grupperes i afsluttende strømkredse (I.E.C.:final subcircuits), men den maksimale belastning på en sådan strømkreds må ikke overstige 16 ampere. 13 Enhver afsluttende strømkreds skal, hvor ikke andet er foreskrevet, være beskyttet med sikringer eller afbrydere med automatisk udløsning i hver isoleret pol. 14 Afsluttende strømkredse må ikke forsyne lys, kraft og varme på samme tid. Dette krav gælder dog ikke for kammervifter beregnet for tilslutning til lysinstallationen. 15 Normalt må en afsluttende strømkreds ikke indeholde mere end 24 lampesteder, men i en sådan kan hver to stikkontakter regnes som et lampested. Ved loftsbelysninger og lignende, hvor mange lampesteder anvendes, og disse er anbragt tæt ved hinanden, kan, dersom lampestederne ikke er tilsluttet bøjelige kabler, en gruppe på 6 lamper regnes som et lampested. Den maksimale belastning på en sådan endelig strømkreds må ikke overstige 10 ampere. 16 Enhver motor, der er beregnet til vigtige formål, skal have sin egen afsluttende strømkreds, og enhver motor på 0,5 kW skal have egen beskyttelse mod såvel overbelastning som kortslutning. 17 Flere undertavler kan forbindes til en fødeledning, der ikke behøver at være særskilt sikret ved hver undertavle, dersom den har same tværsnit i hele sin længde. På sådanne undertavler skal findes en passende flerpolet afbryder, hvorved undertavlen kan gøres spændingsløs. 18.1 For så vidt et skibs elektriske anlæg skal være indrettet til at aftage strøm fra strømkilder uden for skibet, skal der i skibet findes en fast anbragt klemkasse placeret således, at bøjelige kabler fra strømkilden uden for skibet let kan tilkobles. I klemkassen skal der være monteret en afbryder samt sikringer eller tilsvarende for de tilsluttede kabler. Endvidere skal der findes klemsko af tilstrækkelig størrelse og egnet udførelse til at sikre en tilfredsstillende forbindelse. Der skal fra klemkassen videreføres fast anbragte kabler til hovedstrømtavlen, og det skal ved passende foranstaltninger kunne sikres, at skibets generatorer og den nævnte strømkilde ikke samtidig kan blive tilsluttet skibets ledningsnet. 18.2 Det faste kabel skal enten på hovedstrømtavlen eller ved tilslutningsklemmerne være forsynet med en spændingsviser. Det skal endvidere være forsynet med midler til at kontrollere henholdvis polariteten ved jævnstrøm og fasefølgen ved vekselstrøm. 18.3 Ved tilslutningsklemmerne skal findes tydelig angivelse af, hvilken strømart og spænding der må tilføres anlægget, såvel som forskrifter for udførelse af strømtilslutningen. 18.4 For den anvendte strømkildes strømart og driftsspænding gælder de i regel 30 stk. 5-8 indeholdte forskrifter. Regel 31. Elektrisk nødenergikilde 1.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk nødenergikilde. 1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være anbragt over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelig fra det åbne dæk. De må ikke anbringes foran for kollissionsskoddet, medmindre direktoratet tillader det under ganske særlige omstændigheder. 1.3 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne trandformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den elektriske hovedenergikilde, de eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, at der til dirktoratets tilfredshed er skabt sikkerhed for, at en brand eller andet havari i det rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et makinrum af kategori A, ikke vil gribe forstyrrende ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, og nødstrømtavlen må såvidt muligt ikke støde op til afgrænsningerne for maskinrum af kategori A eller til de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen. 1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren - undtagelsesvis og i korte perioder - anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse. 2 Den elektriske energi, der står til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle de anlæg, der er nødvendige for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal, under hensyntagen til igangsætningsstrømme og visse belastningers kortvarige natur, samtidig kunne forsyne mindst følgende anlæg med strøm i de nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver en elektrisk energikilde: 2.1 I et tidsrum af 3 timer: nødbelysning ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i regel 5 i kapital III. 2.2 I et tidsrum af 3 timer: nødbelysning .1 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer og elevatorskakter; .2 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, herunder deres kontrolsteder; .3 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved- og nødstrømtavle; .4 ved alle anbringelsessteder for brandudrustning; .5 ved styreanlægget; og .6 ved den i stk. 2.5 omhandlede brandpumpe, ved den eventuelle sprinklerpumpe og ved den eventuelle nødlænsepumpe samt ved startstederne for deres motorer. 2.3 I et tidsrum af 3 timer: navigationslysene og andre lys, der er påbudt i de gældende internationale forskrifter for forebyggelse af kollisioner på søen. 2.4 I et tidsrum af 3 timer: .1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation; .2 navigationshjælpemidler som foreskrevet i regel 2 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan dirktoratet frafalde dette krav; .3 brandvisnings- og brandalarmanlægget; samt .4 intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation; medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i et tidsrum af 3 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 2.5 I et tidsrum af 3 timer: nødbrandpumpen, der er foreskrevet i regel 4 i kapitel II-2, og denne er fast monteret, samt hvis den er afhængig af nødgeneratoren som energikilde. 2.6 I et tidsrum af 10 minutter: Reservestyreanlægget, hvis dette er maskinelt drevet. 2.6.1 I skibe, hvor nødenergikilden tillige leverer strøm til radioanlægget, skal den - udover at opfylde de i særlige regler om radiostationer og radiotjeneste i skibe stillede fordringer - have tilstrækkelig energi til at sikre driften af den ovenfor omhandlede nødstrømforsyning i det foreskrevne antal timer. 3 Den elektriske nødenergikilde kan enten være en generator eller et akkumulatorbatteri, der opfylder følgende krav: 3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den: .1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43 grader C; .2 sættes automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter. Den skal automatisk tilsluttes nødstrømtavlen. Medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at forhindre, at den bliver helt tømt af den automatiske virkende start. 3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det: .1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at de opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding; .2 automatisk kunne tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. 4.1 Der må ikke anbringes nødakkumulatorbatteri i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet til at angive afladning af de batterier, der udgør den elektriske nødenergikilde. 4.2 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes effektivt ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning, og som skal frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til tilbagekobling, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen mod kortslutning. 4.3 For at sikre hurtig anvendelse af den elektriske nødenergikilde skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse. 5 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og et eventuelt nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5 grader, eller når det ligger med et trim på indtil 10 grader enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser. 6 Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af igangsætningsanordninger. Regel 32. Startanordninger for nødgeneratorsæt 1 Nødgeneratorsæt skal let kunne startes i kold tilstand ved en temperatur på 0 grader C. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis det må antages, at skibet kommer ud for lavere temperaturer skal der træffes sådanne forholdsregler, som kan accepteres af direktoratet til at sikre let start af nødgeneratorsættene. 2 Ethvert nødgeneratorsæt, skal være udstyret med startanordninger, med opladet energi til mindst tre på hinanden følgende igangsætninger. 3 Den oplagrede energi skal opretholdes til enhver tid på følgende måde: .1 elektriske og hydrauliske startanlæg skal forsynes fra nødstrømtavlen; .2 startanlæg med komprimeret luft kan forsynes fra hoved- eller reservebeholdere for komprimeret luft gennem en egnet kontraventil eller fra en nødluftkompressor, som - hvis den drives elektrisk - forsynes med strøm fra nødstrømtavlen; .3 alle disse igangsætnings-, opladnings- og energioplagrende anordninger skal være anbragt i nødgeneratorrummet; disse anordninger må ikke anvendes til noget andet formål end driften af nødgeneratorsættet. Dette udelukker dog ikke, at nødgeneratorsættets luftreceiver forsynes fra hoved- eller reserveanlægget for komprimeret luft gennem den i nødgeneratorrummet anbragte kontraventil. 4.1 Der skal installeres endnu en energikilde til tre igangsætninger inden for 30 minutter; manuel igangsætning kan tillades, som f.eks. med håndsving, svingstartere, manuelt opladede hydrauliske akkumulatorer eller trykladede akkumulatorer, hvis det kan påvises, at de er effektive. Regel 33. Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art 1.1 Ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller apparater, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget, medmindre disse maskiner eller apparater; .1 forsynes ved en spænding på højst 55 V jævnstrøm eller 55 V effektiv spændingsværdi mellem ledere; autotransformere må ikke anvendes til opnåelse af denne spænding; eller .2 forsynes ved en spænding på højst 250 V af sikkerhedsisolertransformere, der kun betjener en forbrugsanordning; eller .3 er konstrueret efter princippet om dobbelt isolering; .4 Jordforbindelser skal være af kobber eller fosforbronze og skal være således udført, at de er beskyttet mod beskadigelse og korrosion. De skal være let tilgængelige, og forbindelsen til skibsskroget skal sikres ved en messingskrue af passende diameter, som ikke må anvendes til andet formål. .5 For dimensionering af jordforbindelse gælder de i stk. 5.2.1 og 5.2.2 omhandlede regler. 1.2 Direktoratet kan kræve yderligere forholdsregler for transportabelt elektrisk udstyr i snævre eller exceptionelt fugtige rum, hvor der kan være særlige faremomenter som følge af ledeevne. 1.3 Alle elektriske apparater skal være således konstrueret og anbragt, at de ikke forvolder skade, når de håndteres eller berøres på normal måde. 1.4 De skal opstilles eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk overlast eller beskadigelse ved vand, damp eller olie, og således at eftersyn, mindre reparationer og demontering kan foretages. De må ikke anbringes i en sådan nærhed af let antændelige stoffer, at varmeudvikling eller eventuel gnistdannelse kan forårsage antændelse. 1.5 Generatorer og omformere må ikke opstilles i eksplosionsfarlige og brandfarlige rum. For opstilling af andre elektriske maskiner i sådanne rum gælder særlige regler (jfr. stk. 10). 1.6 Elektriske maskiner, som er udsat for stærk fugtighed eller sø, skal være i en lukket, ståltæt udførelse. (IP 55). 1.7 Alle strømførende dele af elektriske maskiner og apparater skal være beskyttet mod tilfældig berøring. 1.8 Ved håndlamper og større, transportable lamper eller belysningsanordninger til belysning af dæk, lastrum eller lignende skal fatningerne enten være helt dækket af brudsikkert isolationsmateriale eller beskyttet mod uagtsom berøring ved skærme eller beskyttelsesgitre, som er isoleret fra fatningerne ved brudsikkert isolationsmateriale. Lamperne må ikke være forsynet med påmonteret afbryder. 1.9 Transportable brugsgenstande skal være af godkendt konstruktion og skal på et synligt sted være forsynet med tydelig angivelse af fabrikat, spænding og effekt. De skal både i elektrisk og mekanisk henseende være tilstrækkeligt dimensioneret og således konstrueret, at de ikke kan forårsage brandfare eller udsætte betjeningen for fare ved gnistdannelse eller lignende. 1.10 De under 1.9 nævnte elektriske brugsgenstande skal være således konstrueret, at alle spændingsførende dele er beskyttet imod uagtsom berøring. De skal endvidere fortrinsvis være således konstrueret, at ikke-spændingsførende metaldele, der er tilgængelige for berøring, ved en særlig anbragt, brudsikker isolation er adskilt fra alle strømførende dele, således at de ikke kan komme i berøring med disse. Såfremt dette ikke er praktisk gennemførligt, skal ikke spændingsførende metaldele, der er tilgængelige for berøring, være forbundet til skibsskroget gennem en passende leder i strømforsyningskablet. 2 Hoved- og nødstrømtavler skal være således opstillet, at der efter behov er let adgang til apparater og udstyr uden fare for personalet. Siderne og bagsiden samt, om nødvendigt, også forsiden af strømtavler skal være passende afskærmet. Ubeskyttede, spændingsførende dele, der har spændinger til skroget, som overstiger en spænding, der skal fastsættes af direktoratet, må ikke anbringes på forsiden af disse strømtavler. Der skal, om nødvendigt, forefindes ikke-ledende måtter eller ristværk ved strømtavlens for- og bagside. 2.1 Strømtavlerne skal opstilles eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk overlast eller beskadigelse med vand, damp eller olie, og de må ikke anbringes i eksplosionsfarlige eller brandfarlige rum eller i sådan nærhed af let antændelige stoffer, at varme fra strømtavlerne eller en eventuel gnistdannelse kan forårsage antændelse. 2.2 På forsiden af hovedstrømtavler må der, når spændingen til skrog overstiger 250 volt ved jævnstrøm eller 150 volt ved vekselstrøm, ikke installeres spændingsførende dele, der er udsat for berøring. 2.3 Hvor der er mulighed for tilfældig berøring af spændingsførende dele på en hovedstrømtavle, skal der findes gelænder og måtter af fugtighedssikkert, oliebestandigt og ikke-ledende materiale. 2.4 Hovedstrømtavler skal være af flammesikkert og fugtighedssikkert materiale. Mellem de enkelte tavlefelter skal der være skillevægge af tilsvarende materiale. Alle spændingsførende dele skal være monteret på godt isolerende, flammesikkert og fugtighedssikkert materiale. 2.5 Alle forbindelser på hovedstrømtavler skal være sikret mod at kunne arbejde sig løs. 2.6 For hovedstrømtavler beregnet for spændinger af ikke over 50 volt (sikkerhedsspændingen) gælder bestemmelserne i pkt. 2.8-2.12. 2.7 Undertavler skal anbringes således, at der bag tavlen er et frit rum af mindst 3 cm dybde. Er uisolerede dele anbragt på bagsiden af tavlen, skal afstanden fra disse dele til skoddet dog mindst være 10 cm, medmindre skoddet er beklædt med flammesikkert materiale. Undertavler skal være af flammesikkert og fugtighedssikkert materiale, og alle spændingsførende dele skal være monteret på godt isolerende, flammesikkert og fugtighedssikkert materiale. 2.8 Undertavler må ikke anbringes i brand- eller eksplosionsfarlige rum og skal, medmindre de er anbragt i særlige dertil bestemte rum, som kun er tilgængelige for sagkyndigt personale, være anbragt i solide beskyttelseskasser. Disse kan i opholdsrum og lignende tørre rum være af træ, men skal ellers være udført af stål eller metal; hvor de er udsat for stærk fugtighed eller sø, skal de være vandtætte. 2.9 Beskyttelseskasser af træ skal være vel ventilerede og skal være beskyttet mod brand ved en flammesikker beskyttelsesklædning, f.eks. stålplade. 2.10 Spændingsførende dele, der er udsat for berøring, må ikke installeres på forsiden af undertavler, når spændingen til skrog overstiger 250 volt ved jævnstrøm og 150 volt ved vekselstrøm. 2.11 Undertavler skal være udført således, at spændingsførende dele er beskyttet mod berøring. 2.12 Transformere skal være dobbeltviklede og skal i almindelighed være af den luftkølede (tørre) type. Oliekølede transformere kan dog tillades anvendt i maskinrum, når følgende bestemmelser er opfyldt: .1 De skal være monteret i spildebakker for opsamling af olie, stammende fra lækager eller lignende. Disse spildebakker skal være forsynet med let tilgængelige aftapningshaner. .2 De skal i almindelighed være af typen med konservator, der skal være udført således, at olie ikke kan løbe ud under skibets bevægelser i søen. .3 De skal være forsynet med oliestandsglas, og normal oliestand skal være tydeligt angivet. .4 Oliens flammepunkt skal være minimum 135 grader C. 3.1 Fordelingssystemer med skibsskroget som tilbageledning må ikke anvendes. 3.2 Kravet i stk. 3.1 udelukker dog ikke under forhold godkendt af direktoratet anvendelse af: .1 påtrykte strømkatodiske beskyttelsessystemer; .2 begrænsede systemer og systemer, der lokalt er forbundet med skibsskroget; .3 anordninger til kontrol af isolationsniveauet, forudsat at omløbsstrømmen ikke overstiger 30 mA under de mest ugunstige forhold. 4.1 Der må ikke anvendes fordelingssystemer forbundet med skibsskroget i et tankskib. Direktoratet kan undtagelsesvis tillade, at nulledningen i et tankskib er forbundet med skroget for vekselstrømsledningsnet på 3000 V (leder til leder) og derover, forudsat at en eventuel deraf resulterende strøm ikke går direkte gennem nogle af de farlige rum. 4.2 Når der anvendes et fordelingssystem, primært eller sekundært, for kraft, opvarmning eller belysning uden forbindelse til skroget, skal der forefindes en anordning, der til stadighed kan kontrollere isolationsniveauet til skroget, og som akustisk eller optisk kan angive abnormt lave isolationsværdier. 5.1 Ledningers metalafskærmning og armering skal være kontinuerlig i elektrisk forstand og forbundet til skibsskroget, medmindre direktoratet under ganske særlige omstændigheder frafalder dette krav. 5.2 Alle elektriske kabler og ledningsnet uden for brugsgenstanden skal som minumum være af en brandhæmmende type og skal være således installeret, at deres oprindelige flammehæmmende egenskaber ikke forringes. Ved særlige anvendelsesformer kan direktoratet dog tillade, at der gøres brug af særlige kabeltyper, som f.eks. radiofrekvenskabler, som ikke opfylder ovennævnte krav. 5.2.1 Ledningers konstruktion. .1 Materiale Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber med en ledningsevne, som er mindst 98% af ledningsevnen for standardkobber i overensstemmelse med I.E.C.'s standarder. .2 Opbygning af kobberledere. .1 Ledere med et tværsnit på 1 kvadratmillimeter og derunder må ikke uden direktoratets tilladelse anvendes til fast montage. .2 Ledere med ettværsnit på 2 kvadratmillimeter og derover skal være flertrådede. Dette gælder dog ikke for mineralisolerede ledninger med kobberkappe. .3 I gummiisolerede ledninger skal alle ledertråde være fortinnet med tin af ren kvalitet. .3 Isolation. Følgende isolationstyper kan anvendes: .1 Gummi (naturgummi eller syntetisk gummi). .2 Polyvinylclorid (PVC). .3 Varmebestandigt butylgummi. .4 Tekstiler. .5 Silicone gummi. .6 Mineral. Jfr. i øvrigt I.E.C.s' rekommandationer. .4 Beskyttelse af ledninger. Følgende typer af beskyttelse kan anvendes: .1 Imprægneret tekstilomfletning. .2 Blykappe uden omfletning. .3 Blykappe med omfletning eller andet godkendt beskyttelseslag. .4 Armeret blykappe med eller uden omfletning eller andet beskyttelseslag over armeringen. .5 Gummikappe med eller uden omfletning. .6 Gummikappe og armering med eller uden omfletning eller andet beskyttelseslag over armeringen. .7 PVC-kappe. .8 Kobberkappe (kun for mineralisolerede ledninger). .5 Ledninger til faste installationer for lys, kraft og varme kan være: .1 Almindelig isoleret ledning. .2 Uarmeret kabel. .3 Armeret kabel. .6 Ledninger til transportable brugsgenstande for lys, kraft og varme kan være: .1 Bøjelig ledning med almindeligt beskyttelseslag. .2 Bøjelig ledning med slidfast beskyttelseslag. .7 Ledninger til installation af elektriske meddelelsesmidler, bortset fra de i pkt. 5.3.2 nævnte, kan være: .1 Svagstrømsledninger til fast installation. .2 Bøjelige svagstrømsledninger. .8 For konstruktion af de ovenfor under .5 og .7 nævnte ledninger og kabeltyper såvel som for de prøver, som de inden oplægning vil være at underkaste, gælder de af I.E.C. udgivne normer, medmindre skibstilsynet i det enkelte tilfælde tillader andet. .9 Alle ledninger og kabler skal være af en type, der med hensyn til brandhæmmende egenskaber er til direktoratets tilfredshed. Skibstilsynet kan med henblik på at forhindre brand eller eksplosion kræve yderligere sikkerhedsforanstaltninger for elektriske ledninger i særlige rum i skibet. For kabelføring til pumper og kompressorer for automatiske sprinkleranlæg, se endvidere regel 12 stk. 7 i kapitel II-2. 5.2.2 LEDNINGERS BELASTNING OG DIMENSIONERING. .1 Ved beregningen af den for forskellige ledningstværsnit tilladelige belastning skal der tages hensyn til: 1. om belastningen er permanent eller intermitterende. 2. den omgivende lufts temperatur. .2 Under hensyntagen til de i pkt. .1 nævnte forhold beregnes den for forskellige ledningstyper og ledningstværsnit tilladelige belastning ved anvendelse af et anerkendt klassifikationsselskabs regler eller i henhold til relevante I.E.C. normer, medmindre direktoratet i de enkelte tilfælde tillader andre. .3 Ved dimensioneringen af gruppeledninger skal der regnes med den totale maksimale strøm, hvormed gruppen (strømforbrugeren) kan belastes. For motorer regnes med den normale strømstyrke, og for lampesteder med den maksimale belastning, dog ikke under 60 watt for hvert lampested. .4 Ved dimensioneringen af ledninger, der føder en eller flere undertavler, kan der regnes med en belastning, der er mindre end summen af de maksimale belastninger i de enkelte til undertavler sluttede grupper. Forholdet mellem den skønnede belastning og den totale maksimale belastning (samtidighedsfaktoren) fastsættes i hvert enkelt tilfælde under hensyn til sandsynligheden for samtidig belastning af de forskellige grupper. Dette gælder dog ikke for grupper, i hvilke der udelukkende findes tilslutningssteder for lys og varme. .5 Under hensyn til den beregnede tilladelige belastning skal ledningerne være således dimensioneret, at spændingsfaldet mellem samleskinnerne på hovedstrømtavlen og et hvilket som helst punkt af installationen ikke overstiger 6% af den normale driftsspænding, når ledningerne er maksimalt belastede under normale driftsforhold. Ved beregningen af spændingsfaldet i en ledning, der føder flere grupper, er det tilladt at regne med samtidighedsfaktoren, jfr. 4). .6 Ved vekselstrømsinstallationer skal ledningerne være således dimensioneret, at startstrømmen for motorer ikke forårsager så stort et spændingsfald, at beskyttelsesanordninger for andre igangværende motorer udløses. 5.3 Kabler og ledningsnet for uundværlige forsyninger eller nødenergi, belysning, interne kommunikationer eller signaler skal såvidt muligt holdes fri af kabysser, vaskerier, maskinrum af kategori A og deres casinger samt andre områder, der frembyder stor brandfare. Kabler, der forbinder brandpumper med nødstrømtavlen, skal være af en brandsikker type, hvor de føres igennem mere brandfarlige områder. Alle sådanne kabler skal om muligt oplægges på en måde, der udelukker, at de kan gøres ubrugelige ved opvarmning af skodder, der kan være forårsaget af en brand i et tilstødende rum. 5.3.1 INSTALLATION AF SKIBSLYS OG MASKINTELEGRAFER. .1 Såfremt de i kapitel V regel 7 foreskrevne skibslys (hovedlanterner) er elektriske, skal de hver for sig være tilsluttet en særlig undertavle, som ikke indeholder andre strømkredse. Undertavlen skal ved en omskifter på broen kunne tilsluttes hovedstrømtavlen gennem to af hinanden uafhængige forbindelser. Den ene af de to uafhængige forbindelser skal føres via nødstrømtavlen, såfremt hoved- og nødstrømtavlen anvender samme spænding for belysning. .2 Hvis de i kapitel V regel 7 foreskrevne reservelanterner er elektriske, skal de gennem særskilte kabler vær tilsluttet en særlig undertavle, som ikke indeholder andre strømkredse. Undertavlen for reservelanterner skal tilsluttes hoved/nødstrømtavlen som foreskrevet i .1 for undertavlen for hovedlanterner. Såfremt nødstrømtavlen ikke anvender samme spænding som hovedtavlen skal undertavlen for reservelanterner tilsluttes nødstrømtavlen med en uafhængig direkte forbindelse. .3 Ethvert skibslys skal være forsynet med afbryder i hver isoleret pol samt med sikring i hver spændingsførende leder. Disse skal være således anbragt, at de er let tilgængelige for betjening. .4 For hvert af de foreskrevne skibslys skal der endvidere i nærheden af afbryderen findes en anordning, som automatisk giver hørligt eller synligt signal, såfremt skibslyset slukkes. .5 Elektriske maskintelegrafer skal hver for sig være tilsluttet en undertavle, der er direkte forbundet med hovedstrøm- eller nødstrømtavlen. Undertavlen skal være anbragt i nærheden af den i 5.3.1.1 og 5.3.1.2 omhandlede undertavle for skibslysene. .6 På undertavlen skal for hver maskintelegraf i hver isoleret pol være anbragt 2 sikringer med tilhørende omskifter, medmindre maksimalafbrydere anvendes. 5.3.2 ELEKTRISKE MEDDELELSESMIDLER. .1 Anlæg, i hvilke elektriciteten anvendes til overførelse af meddelelser, såsom signalanlæg, telefon- og højttaleranlæg, brandalarm- og andre alarmeringsanlæg, fjernindikatorer og lignende, skal opfylde de i dette afsnit indeholdte bestemmelser, såfremt: .1 de tjener skibets eller de ombordværendes sikkerhed, .2 de er i direkte elektrisk forbindelse med et anlæg, i hvilket elektriciteten anvendes til lys, kraft eller varme, .3 spændingen overstiger 50 volt, eller .4 strømkilden er af en sådan størrelse, at den er i stand til at afgive mere end 100 watt i mindst 20 timer. .2 I alle apparater hørende til de under .1 nævnte anlæg skal de strømførende dele være af vejrbestandigt metal og være monteret på flammesikkert og vejrbestandigt isolationsmateriale. Alle beskyttelseskasser skal være af flammesikkert materiale. .3 Anlæg, som ikke falder ind under de i .1 nævnte kategorier, skal i enhver henseende være forsvarligt udført, idet der tages hensyn til den anvendte spænding. Alle strømkredse undtagen sådanne, som får strøm fra tørelementer, skal sikres med sikringer for hver isoleret pol. .4 Omformere og transformere, som anvendes til nedsættelse af spændingen for de i .3 omhandlede anlæg, tillige med de tilhørende ledninger og installationsdele, skal opfylde de i dette afsnit indeholdte bestemmelser. .5 Strømkredse skal være således ordnet og tilslutningsdåser således konstrueret og mærket, at fejlmålinger og nødvendige reparationer kan foretages med den mindst mulige forstyrrelse af andre strømkredse. 5.3.3 INSTALLATION VED KOMPASSER OG SØURE. .1 Elektriske maskiner og apparater samt hovedstrømtavler og undertavler, skal anbringes således, at de ikke kan indvirke forstyrrende på kompasser og søure. .2 Ledninger skal oplægges således, at de ikke kan indvirke forstyrrende på kompasser og søure. Indenfor en afstand af 5 meter fra kompasser skal sammenhørende ledninger af modsat polaritet lægges tæt op af hinanden eller være sammensnoede. .3 Lamper til belysning af kompasser skal være således indrettet og installeret, at de ikke indvirker forstyrrende på kompasserne. 5.3.4 FORHOLDSREGLER MOD FORSTYRRELSER I RADIOANLÆG .1 For at formindske de fra elektriske anlæg hidrørende forstyrrelser i de af hensyn til sikkerheden installerede radiomodtagere om bord skal følgende forholdsregler iagttages: .1 Elektriske maskiner og apparater skal være således konstrueret og installeret, at forstyrrelser så vidt muligt forebygges ved kilden. .2 Støjfiltre af godkendt konstruktion, som hindrer forstyrrelserne i at udbrede sig, skal om fornødent anbringes ved støjkilderne, fortrinsvis indbygget i de pågældende maskiner eller apparater. Sådanne masiner og apparater, som installeres i nærheden af modtage-antennerne eller radiorummet, skal være underkastet særlig opmærksomhed. .3 Ledninger, der er installeret i nærheden af modtageantennerne og radiorummet, skal være skærmet ved metalrør, medmindre de selv er forsynet med metalkappe. De skal så vidt muligt lægges som dobbelt- eller flerlederkabler, og hvis enkeltlederkabler anvendes, skal frem- og tilbageledningen lægges så nær ved hinanden som muligt. .4 Ledninger, som hører til installationen i radiorummet, skal om fornødent forsynes med støjfiltre ved deres indførelse i radiorummet. .5 Ledninger og rør, som ikke ender i radiorummet, skal så vidt muligt føres uden om dette. .6 Omformere, som er installeret i selve radiorummet, skal være omsluttet af en skærmet kasse, medmindre de selv er af skærmet udførelse. .2 De i .3 og .6, omhandlede skærme og rør skal forbindes til skibsskroget ved en kobberskinne, som i flere punkter er effektivt forbundet med dette såvel som med radiorummets metalkonstruktion eller afskærmning. 5.4 Hvor kabler, der er installeret i brandfarlige områder, frembyder risiko for brand eller eksplosion i tilfælde af en elektrisk fejl i disse områder, skal der træffes særlige forholdsregler, som tilfredsstiller direktoratet mod sådanne faremomenter. 5.5 Kabler og ledninger skal oplægges på en sådan måde, at skamfiling eller anden beskadigelse undgås. 5.5.1 KABLER OG LEDNINGERS ANBRINGELSE. .1 Ledninger skal så vidt muligt oplægges således, at de har et retlinet forløb, er let tilgængelige og ikke er udsat for stærk fugtighed, olie, mekanisk beskadigelse eller høj temperatur. .2 Kabler, der er anbragt på åbent vejrdæk, i baderum, lastrum, kølerum, maskinrum eller andre steder, hvor vand eller skadelige dampe (f.eks. oliedampe) kan samle sig, skal være omgivet med et uigennemtrængeligt beskyttelseslag. På særlige fugtige steder skal kabler med hygroskopisk isolation være omgivet af et metallisk uigennemtrængeligt beskyttelseslag. Kabler med jerntrådsomfletning må ikke anvendes på åbent dæk eller på steder, hvor de er udsat for stærk fugtighed, medmindre de er omgivet med uigennemtrængeligt beskyttelseslag, f.eks. PVC-kappe. .3 I rum, hvor ledninger er udsat for kemisk påvirkning, skal kablerne have et mod denne påvirkning modstandsdygtigt beskyttelseslag. .4 Kabler, hvis beskyttelseslag kan skade beskyttelseslaget af andre kabler, må ikke lægges sammen med sådanne kabler. .5 Kabler, der er udsat for mekanisk påvirkning, skal, dersom kablernes beskyttelseslag, f.eks. armeringen, ikke er i stand til at modstå den mulige påvirkning, være beskyttet med skærme af stål eller metal eller være ført gennem stålrør. Kabler i lastrum og andre rum, hvor der er særlig risiko for mekanisk beskadigelse, skal, medmindre selve skibets konstruktionsdele yder tilstrækkelig beskyttelse, være forsvarligt beskyttet, selv om kablerne er armerede. .6 Hvor ledningerne føres gennem dæk, skal de være anbragt i rør af stål eller metal, der skal være solidt fastgjort i dækket og ført så højt op, at vand ikke kan komme til at stå op over dem. Rørene skal tilstoppes med branddrøj isolermasse og gøres vandtætte. Ved enkeltkorede vekselstrømskabler skal rørene være af metal og fortrinsvis være befæstet i plader af metal. .7 Stål, der anvendes til beskyttelse af kabler, skal være behandlet mod korrosion. Kabler skal være effektivt understøttet og fastholdt ved bøjler med passende indbyrdes afstand og af en sådan form, at de ikke beskadiger kablerne. Kablerne skal endvidere oplægges således, at de ikke beskadiges ved bøjning, og således at de mindst muligt udsættes for stræk eller skamfiling ved deres egen vægt, ved varmeudvidelser, bevægelser i skibet eller på anden måde. Kabelbaner og bøjler skal være af korrosionsbestandigt materiale eller være forsvarligt behandlet mod korrosion forinden opsætning. .8 Brugen af PVC-isolerede kabler skal begrænses til mindre kabler, hvis størrelse i almindelighed ikke må overstige 35 kvadratmillimeter. PVC-isolerede kabler må ikke anvendes, hvor det er nødvendigt at føre kablerne gennem vandtætte skodder, og bør ej heller anvendes i kølerum. .9 Til transportable brugsgenstande kan i tørre opholdsrum, hvor ledningerne ikke er udsat for mekanisk overlast, bøjelig ledning uden beskyttelsesklædning anvendes. Uden for tørre opholdsrum kan, hvor ledningerne ikke er særlig udsat for mekanisk overlast, anvendes bøjeligt kabel med almindelig beskyttelsesklædning. I maskinrum, på fyrpladser, i kulkasser og lastrum samt på dækket og i øvrigt på steder, hvor der er stærk fugtighed, eller hvor der er risiko for mekanisk overlast, skal der anvendes bøjeligt kabel med slidfast beskyttelsesklædning. .10 De i pkt. 5.2.1 omhandlede, fast oplagte svagstrømsledninger skal ved installationen holdes adskilt fra de øvrige ledninger. .11 Ved vekselstrømsanlæg skal så vidt muligt anvendes flerlederkabler, således at alle faser fremføres i samme kabel. Såfremt enkeltleder-kabler anvendes, skal der ved oplægningen drages omsorg for, at alle faser ligger så nær ved hinanden som muligt og i givet fald fremføres i samme rør. Om fornødent skal enkelt-lederkabler sammensnos eller krydses for at reducere strømkredsens inducerende påvirkning og anbringes i sådan afstand fra skibsskroget, at tab ved induktion formindskes mest muligt. .12 Når ubeskyttede ledninger, herunder uarmerede blykabler, føres gennem skodder, jernbjælker eller lignende, skal ledningerne beskyttes ved hylstre af bly, træ eller lignende, der helt omslutter ledningerne. Føres ledningerne gennem vandtætte skodder, skal der om ledningerne anbringes vandtætte pakdåser, og føres de gennem brandskodder af klasse A, skal brandsikre pakdåser anvendes, således at modstandsevnen mod brand ikke forringes. 5.5.2 SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING. 5.5.3 På hovedstrømtavler og undertavler skal anbringes sikringer eller afbrydere med automatisk udløsning for hver derfra udgående ikke jordforbunden ledning. Ligeledes skal sikringer (afbrydere med automatisk udløsning) anbringes overalt, hvor et ledningsafsnit forbindes til et andet med lavere tilladt belastning. 5.5.4 Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning må ikke være normeret for mere end den maksimalt tilladte belastning af de pågældende ledninger og skal have en brydningskapacitet svarende til kortslutningsstrømmen ved tilslutningsklemmerne, dog kan beskyttelsesanordninger for motorkredsløb dimensioneres for den overbelastning, der fremkommer under motorens normale accelerationsperiode. Vedrørende sikringer for ledninger til styremasiner, se regel 20. 5.5.5 Sikringsanordninger skal være af godkendt konstruktion. Såvel sikringsholdere som sikringselementer (propper pg patroner m.v.) skal på et synligt sted være tydeligt mærket med normeret strømstyrke og maksimalspænding. Afbrydere med automatisk udløsning skal være tilsvarende mærket. 5.5.6 Alle spændingsførende dele af sikringsanordninger skal være anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende materiale og skal være beskyttet mod tilfældig berøring. 5.5.7 Sikringsanordninger, der kan blive betjent af ikke sagkyndigt personale, skal have prop- eller patron- sikringselementer eller tilsvarende og skal være således konstrueret, at uagtsom anbringelse af sikringselementer for større strømstyrke end den, for hvilken sikringsanordninger er normeret, er udelukket. 5.5.8 Afbrydere med automatisk udløsning skal være af godkendt konstruktion og skal afbryde alle ikke-jordforbundne poler samtidig. Ved en normeret strømstyrke af over 16 ampere skal de være forsynet med håndtag med friudløsning og med midler til indstilling af afbrydningsstrømmen. 5.5.9 I stedet for afbrydere med automatisk udløsning kan anvendes afbrydere med indbyggede sikringer. 5.5.10 Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning skal så vidt muligt installeres samlet på strømtavler og på et let tilgængeligt sted. Om anbringelse af sikringer for skibslys og maskintelegrafer, se pkt. 5.3.1. 5.5.11 Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning skal anbringes og beskyttes således, at de ikke kan medføre brandfare. Såfremt de anbringes i lastrum, må de kun sikre ledninger hørende til belysning i det pågældende lastrum, og de skal være indesluttet i solide beskyttelseskasser af metal. Hvis de er udsat for stærk fugtighed eller sø, skal de være anbragt i vandtæt lukkede beskyttelseskasser af stål eller metal. 5.6 Afslutninger og samlinger i alle leder skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandsikre egenskaber bibeholdes. 6.1 Hver enkelt strømkreds skal være beskyttet mod kortslutning og mod overbelastning, bortset fra de tilfælde, hvor der er dispenseret herfra i henhold til reglerne 20 og 22, eller hvor direktoratet undtagelsesvis måtte tillade andet. 6.1.1 Samling af ledere bortset fra ledere i lavspændingskommunikations kredsløb må kun ske i samle- eller forgreningsdåser. Alle sådanne forgreningsdåser eller installationsdele skal være konstrueret således, at en eventuel brand i installationsdelen forhindres i at brede sig. Hvor splejsning anvendes, må der kun benyttes en godkendt metode, der sikrer, at ledningens oprindelige mekaniske og elektriske egenskaber bevares. Samle- og forgreningsdåser, der er anbragt i kredsløb, der er af vigtighed for sikkerhedstjeneste, skal være tydeligt afmærket. 6.1.2 På steder, hvor installationen er udsat for fugtighed, skal samle- og forgreningsdåser være vandtæt lukket eller vandtæt tilstøbt med isolermasse. 6.1.3 I kabler mellem hovedstrømtavler og undertavler samt mellem strømtavler og maskiner og forbrugsgenstande skal samlinger så vidt muligt undgås. 6.2 Normeringen eller den rigtige indstilling af anordningen til beskyttelse mod overbelastning for hver enkelt strømkreds skal være fast angivet på det sted, hvor den pågældende anordning er anbragt. 6.3 .1 Alle udgående strømkredse skal være forsynet med en flerpolet automatisk afbryder eller en flerpolet afbryder med sikring i hver isoleret pol. .2 Overbelastningsbeskyttelse og beskyttelse mod kortslutning for ledninger, hvis fuldlaststrøm er: (a) 320 ampere og derover, skal der anvendes automatiske afbrydere, (b) mindre end 320 ampere, skal der anvendes enten automatiske afbrydere eller smeltesikringer af lukket type. Overbelastningsbeskyttelse for udgående strømkredse skal være sådan afpasset i forhold til generatorbeskyttelsen, at udløsningen er selektiv under alle normale forhold. .3 Afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds skal være forsynet med en betegnelse, der tydeligt angiver, til hvilken strømkreds de hører, samt disse strømkredses maksimale strømforbrug. For motorer skal endvidere for-sikringens størrelse være angivet. 6.4 AFBRYDERE, OMSKIFTERE OG STIKKONTAKTER. .1 Afbrydere, omskiftere og stikkontakter skal være af godkendt konstruktion. Alle spændingsførende dele skal være anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende materiale, og skal, hvor de ikke er dækket af isolerende materiale, være beskyttet mod berøring ved solide dæksler af flammesikkert materiale. .2 Afbrydere og omskiftere skal have momentafbrydning. Gruppeafbrydere, afbrydere og omskiftere for motorer og andre brugsgenstande samt afbrydere på dæk og i fugtige rum skal bryde alle poler. .3 Fast installerede brugsgenstande, herunder spil og transformere m.v., skal kunne afbrydes i umiddelbar nærhed af disse. .4 Alle stikkontakter beregnet til en strømstyrke over 16 ampere - på frit dæk og i fugtige rum over 6 ampere - skal være forsynet med en afbryder, der er således sammenlåset med stikproppen, at denne kun kan indsættes og udtages, når afbryderen er åben. Undtaget fra denne bestemmelse er anlæg, hvor driftsspændingen er under 50 volt. .5 Afbrydere, omskiftere og stikkontakter skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke kan medføre brandfare. Hvor de er udsat for fugtighed, skal de være af vandtæt udførelse, og på særlig udsatte steder skal de tillige være beskyttet mod mekanisk overlast. .6 Kredsløb for belysning og stikkontakter m.v. i kulbunker eller lastrum skal være forsynet med aflåselige 2-polede afbrydere, der er anbragt uden for disse rum. .7 I baderum og lignende fugtige rum må der ikke anbringes stikkontakter medmindre hver stikkontakt er forsynet med sin egen isolertransformer. 6.5 Ved igangsættere og modstande skal alle spændingsførende dele være anbragt på flammesikkert og godt isolerende materiale, og de skal ved en beskyttelsesklædning af flammesikkert materiale være beskyttet mod berøring. .2 De skal endvidere være således indrettet, at de ved normal beskyttelse ikke kan opnå en ydre temperatur, der kan være farlig for omgivelserne. Intet ubeskyttet træværk må findes i mindre afstand end 10 cm fra apparaternes udvendige dele. .3 Igangsættere og modstande skal være let tilgængelige og må ikke anbringes i beboelsesrum. På dæk, i lastrum og på fyrpladser samt på steder, hvor de er udsat for stærk fugtighed, skal de være passende beskyttet mod fugtighed og overlast. 7 Belysningsarmaturer skal være således indrettet, at man undgår temperaturstigninger, der ville kunne beskadige kabler og ledningsnet, samt en for stærk opvarmning af omgivelserne. 7.1 Lampeholdernes spændingsførende dele skal være anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende materiale og være beskyttet mod berøring ved sådant materiale. 7.2 Armaturer med skærme af brændbart materiale skal være af en sådan konstruktion, at skærmene ikke kan komme i farlig nærhed af belysningslegemet. 7.3 Lamper i nærheden af let antændelige stoffer skal være beskyttet eller anbragt således, at belysningslegemet ikke kan komme i direkte berøring med stofferne. 7.4 Lamper, der er udsat for mekanisk beskadigelse, f.eks. lamper i lastrum og lignende rum, skal være anbragt i armaturer af solid konstruktion og med stærkt beskyttelsesgitter. 7.5 Lamper, der er anbragt på dæk og fyrpladser og i øvrigt på steder, hvor de er udsat for stærk fugtighed, skal være anbragt i vandtætte armaturer med tætsluttende klokke af glas eller tilsvarende materiale. 7.6 LYSRØR. .1 Induktionsspoler, kondensatorer og kontaktanordninger, som indgår i lysrørinstallationer, skal være indesluttet i beskyttelseskasse af metal, der er forbundet til skibsskroget. Temperaturstigningen af disse dele må ikke oversige 60 grader C, og kondensatorer på over 0,5 mikrofarad skal være forsynet med beskyttelsesafledning. .2 Rør, der er konstrueret for spændinger over 250 volt, må kun anvendes efter særlig tilladelse fra direktoratet. 8 Alle belysningskredsløb og hovedstrømkredse, der slutter i kulbunker eller lastrum, skal uden for rummet være forsynet med en flerpolet afbryder til afbrydelse af disse strømkredse. 9.1 Akkumulatorbatterier skal have egnede akkumulatorkar, og rum, der hovedsaglig anvendes til placering af sådanne, skal være indrettet til formålet og effektivt ventileret. 9.2 Elektriske apparater eller andet udstyr, som kan udgøre en fare for antænding af brændbare dampe, er ikke tilladt i disse rum, jfr. dog stk. 10. 9.3 Akkumulatorbatterier må ikke anbringes i soveafdelinger, medmindre de er lukket hermetisk tæt til direktoratets tilfredshed. .1 Akkumulatorbatterier skal være således konstrueret og sikret, at elektrolytten ikke kan løbe ud af cellerne ved skibets bevægelser, og således at udsprøjt af elektrolytten undgås. .2 Der skal være truffet foranstaltninger til at forebygge, at elektrolytten kan komme i forbindelse med skibets konstruktive dele. .3 Hvor syre anvendes som elektrolyt, skal batterierne være opstillet i bakker af bly eller træbakker foret med bly. .4 Akkumulatorbatterier med forskellige elektrolytter må ikke installeres i samme rum. .5 Akkumulatorbatterier af en sådan størrelse, at de kan afgive mere end 2 kWh, skal være anbragt i særligt rum eller i særlige kasser. .6 Kan akkumulatorerne afgive mere end 5 kWh, skal de være anbragt i en tæt kasse/aflukke med ventilation til frit dæk. Ved naturlig ventilation skal der være kanaler for såvel lufttilgang som afgang, og disse skal have et tværsnitsareal, der ikke må være mindre end anført i efterfølgende tabel, hvor P = I x U. I = den maksimale tilladelige ladestrøm i amp. U = driftspændingen i volt.

.7 Såfremt ladeeffekten P større end 3000 Watt, skal der forefindes mekanisk ventilation af en størrelse på mindst: Q = 110 x f x n, hvor Q = 1 luft pr. time f = 1/4 x den maksimalt tilladelige ladestrøm n = samlede antal celler i akkumulatorbatterierne. .8 I batterirum skal de indvendige overflader være behandlet med korrosionsbeskyttende maling. .9 Afbrydere, sikringer og andre elektriske dele, der kan forårsage gnistdannelser, må ikke installeres i batterirum. .10 Akkumulatorbatterier skal anbringes således, at alle celler eller cellekasser er tilgængelige såvel fra oven som fra en af siderne. .11 Celler og/eller cellekasser skal være understøttet og afstivet indbyrdes med ikke-absorberende, isolerende materiale, således at enhver forskydning af celler og/eller cellekasser undgås ved skibets bevægelser. .12 Et batterirum skal være forsynet med særligt ventilationssystem. Fra toppen af rummet skal luftkanal være ført til fri luft, og der skal være truffet foranstaltninger til at sikre lufttilgang forneden i rummet. Ventilationskapaciteten skal være mindst som angivet i pkt. .7. Naturlig ventilation kan anvendes, dersom kanalen eller kanalerne kan føres direkte til fri luft, uden at nogen del af en kanal får en hældning på mere end 45 grader fra det lodrette plan. Mekanisk ventilation skal anvendes, hvor naturlig ventilation ikke er mulig. Ventilatormotorer må dog ikke anbringes i ventilationskanaler. De indvendige overflader i ventilationskanaler skal være behandlet med korrosionsbeskyttende maling. .13 Alle åbninger i skodder og dæk, der omgiver et batterirum, bortset fra ventilationsåbninger, skal være effektivt tætnet, således at risikoen for udtømning af gasarter fra rummet reduceres mest muligt. .14 Batterikasser anbragt under dæk skal være ventileret på tilsvarende måde som batterirum. .15 Hvis batterier anbringes i dækskasser, skal disse være velventileret og således indretet, at indtrængen af vand forhindres. .16 Startbatterier til motorer skal placeres så nær som muligt ved de motorer, de betjener. Kan sådanne batterier ikke opstilles i et batterirum, skal de være installeret på steder, hvor forsvarlig ventilation er sikret. .17 Batterier, bortset fra sådanne der udelukkende anvendes i startøjemed, skal være beskyttet mod kortslutning ved sikringer i hver isoleret pol eller ved flerpolet maksimalafbryder. Sikringer eller maksimalafbrydere skal være anbragt så tæt ved batterirummet som muligt. .18 Intet akkumulatorbatteri må anbringes i samme rum som nødstrømtavlen. 10.1 Der må ikke installeres elektrisk udstyr i rum, hvor der kan samle sig brændbare blandinger, herunder dem, der findes om bord i tankskibe eller i rum, der hovedsagelig anvendes til akkumulatorbatterier, i skabe, der anvendes til opbevaring af maling, i acetylenrum eller lignende rum, medmindre direktoratet finder det godgjort, at sådant udstyr er: .1 nødvendigt af hensyn til driften; .2 af en type, der ikke vil antænde den pågældende blanding; .3 egnet til installering i det pågældende rum; og .4 behørigt godkendt til sikkert brug i de støvansamlinger, dampe eller luftarter, det kan komme ud for. 10.2 I rum, der er bestemt til opbevaring af letantændelige stoffer (brandfarlige rum), må generatorer, omformere og ensrettere samt hovedstrømtavler ikke opstilles. Motorer og transformere skal være i fuldstændig lukket udførelse eller være anbragt i tætsluttende beskyttelseskasser, udført af eller foret med flammesikkert materiale. 10.3 Sikringer, afbrydere, stikkontakter og andre installationsdele, der kan give anledning til gnistdannelse, skal være omgivet med tætsluttende beskyttelseskasser af flammesikkert materiale. Stikkontakter skal være forsynet med en afbryder, der er således sammenlåset med stikproppen, at denne kun kan indsættes og udtages, når afbyderen er åben. 10.4 Belysningslegemer skal være anbragt i tætsluttende armaturer. 10.5 Elektriske brugsgenstande, ved hvilke der kan forekomme gnistdannelse, skal enten være af lukket konstruktion eller være anbragt i tætsluttende beskyttelseskasser af flammesikkert materiale. 10.6 For elektriske installetioner i rum, i hvilke eksplosionsfare kan befrygtes, gælder de i stk. 1o.7 fastsatte bestemmelser for tankskibe. 10.7 SÆRLIGE REGLER FOR ELEKTRISKE INSTALLATIONER I TANKSKIBE ALMINDELIGE BESTEMMELSER 10.7.1 Bestemmelserne i reglerne 29-34 finder med de nedenfor angivne tilføjelser og afvigelser tilsvarende anvendelse. 10.7.2 Farlige rum og farlige steder. Ved »farlige rum og farlige steder« i et tankskib forstås alle rum og steder, hvor letantændelige eller eksplosive gasarter eller dampe vil kunne forventes at samle sig. Følgende rum og steder skal altid anses for farlige: .1 Lastolietanke. .2 Cofferdamme, der afgrænser lastolietanke. .3 Lastpumperum. .4 Lukkede eller delvis lukkede rum umiddelbart over lastolietankens topplader (f.eks. rum under brohus og mellemdæksrum). .5 Lukkede eller delvis lukkede rum umiddelbart over pumperum og cofferdamme, der afgrænser lastolietanke. .6 Lukkede rum - andre end cofferdamme - der i et lavere niveau end lastolietankenes topplader, støder op til disse tanke (f.eks. lastrum, rørtrunke, gange og lignende). .7 Zoner på åbent dæk inden for en afstand af 3 m fra enhver åbning til lastolietanke, såsom luger, inspektionsåbninger, tankrensningsåbninger, ullageåbninger, pejlrør, afgangsrør for gasarter og dampe og for åbninger til lastpumperum. 10.7.3 Eksplosionssikkert materiel. Ved »eksplosionssikkert materiel« forstås materiel, der under hensyn til de muligt forekommende gasarter eller dampe er konstrueret i overensstemmelse med I.E.C.'s rekommandationer eller andre af direktoratet godkendte normer eller bestemmelser. 10.7.4 Strømart og fordelingssystemer: 10.7.4.1 Der må kun anvendes følgende fordelingssystemer: .1 Jævnstrøm: 2-leder, isoleret. .2 Vekselstrøm: Een-fase, 2-leder, isoleret, 3-fase, 3-leder, isoleret. .3 3-fase 4-leder, isoleret. Skibsskroget må ikke benyttes som tilbageledning og med nedennævnte undtagelser må ingen strømførende del af et fordelingssystem være forbundet til dette. .4 Støjfiltre for dæmpning af forstyrrelse i radioanlæg. .5 Systemer for katodisk beskyttelse af skibsbunden udvendig. 10.7.5 Reserveenergikilder. Hvor den elektriske energi er det eneste middel til at sikre driften af de for skibets fremdrivning og sikkerhed uundværlige hjælpeinstallationer, skal der findes mindst to hovedgeneratoranlæg af en sådan størrelse, at driften af de nævnte installationer kan opretholdes, selv om det ene generatoranlæg ophører at virke. 10.7.6 Installationer i farlige rum. I rum og på steder som omhandlet i 10.7.2 må der med de nedenfor under stk. 1-6 nævnte undtagelser ikke installeres elektrisk materiel. 10.7.6.1 Elektrisk belysning i lastpumperum kan tilvejebringes på en af følgende måder: .1 Ved eksplosionssikkert armatur monteret i selve rummet. Lampestederne skal være tilsluttet mindst 2 af hinanden uafhængige strømkredse beskyttet ved sikringer og 2-polede afbrydere, anbragt på et ikke farligt sted uden for rummet. Lamperne og de tilhørende afbrydere skal af identificeringshensyn være tydeligt mærkede. Glaskupler og andre dæksler på armaturet skal være sikret med skruer eller møtrikker, der kun kan fjernes ved anvendelse af speciel nøgle. Kablerne skal opfylde bestemmelserne i 10.7.6.2. De skal være beskyttet mod mekanisk overlast og skal være oplagt på kabelbaner, der er holdt fri af skodder og dæk. .2 Ved belysning fra et ikke farligt rum, der støder op til pumperummet gennem permanent anbragte vand- og gastætte svære glasruder i afgrænsningsskodder eller dæk. 10.7.6.2 I cofferdamme samt i lastpumperum foran for lastolietankene kan svingere for ekkolod installeres forudsat: .1 at svingerne er fuldstændig omsluttet af gastæt korrosionsbestandigt armatur, der er fastgjort gastæt til yderklædningen og ikke er i forbindelse med tankskodderne. .2 at kablerne til svingerne er ført gennem svære galvaniserede stålrør med gastætte samlinger fra armaturet og helt op til hoveddæk. På tilsvarende måde er det tilladt at fremføre kabler for kredsløb til katodisk beskyttelse af skibsbunden udvendigt. 10.7.6.3 I rum som omhandlet i 10.7.2, .4 og .5 må der normalt kun installeres lysarmatur, og dette skal være af eksplosionssikker konstruktion. Afbrydere herfor skal være 2-polede og skal være anbragt i et ikke farligt rum. Det er tilladt at føre kabler ubrudt igennem sådanne rum. Andet elektrisk materiel end belysningsarmatur kan dog tillades installeret, forudsat. .1 at det er af eksplosionssikker konstruktion, .2 at rummet er vel ventileret, .3 at der kun er adgang til rummet fra det overliggende dæk, .4 at døren i rummet er adskilt fra olietanken ved cofferdam, .5 at såvel de rummet omgivende skodder som dørken er gastætte, .6 at kablerne er oplagt på kabelbaner, der er holdt fri af skodder og dæk. 10.7.6.4 Elektrisk belysning i rum som omhandlet i 10.7.2.6 skal udføres tilsvarende som i pumperum. 10.7.6.5 I de i 10.7.2 omhandlede zoner må kun anvendes eksplosionssikkert elektrisk materiel egnet til brug på åbent dæk. 10.7.6.6 Egensikre installationer. Egensikre installationer kan anvendes overalt forudsat, at det egensikre udstyr er konstrueret og testet i henhold til I.E.C. Publication nr.79-11(A76) Electrical Apparatus for explosive gas atmospheres, Part II: »Construction and test of intrinsically safe and associated apparatus« eller andre af direktoratet godkendte normer og bestemmelser. 10.7.6.7 Eksplosionssikkert materiale. Hvor sådant materiel er installeret, skal det være muligt fra et sikkert sted at gøre strømkredse fuldstændig spændingsløse, ligesom der skal være truffet foranstaltninger til at forhindre ukyndigt personale i atter at slutte strømmen, så længe der er risiko for, at der i strømkreds eller armatur er blottede ledninger. 10.7.6.8 Motorer. Motorer med tilhørende apparater, der anvendes til drift af maskineri i pumperum, skal være adskilt fra disse ved gastæt skod eller dæk. Der skal være indskudt elastiske koblinger eller lignende i akslerne mellem motorer og pumper, og hvor akslerne passerer gennem de gastætte skodder og dæk, skal der være anbragt gastætte pakdåser. 10.7.6.9 Ledninger og kabler. 10.7.6.9.1 Med de i 10.7.6.6 nævnte undtagelser må elekriske ledninger og kabler ikke installeres i farlige rum. 10.7.6.9.2 Alle kabler, som kan blive udsat for fugtighed, olie, oliedampe eller gasarter, skal være beskyttet på en af følgende måder: .1 Kobberkappe (for mineralisolerede kabler). .2 Blykappe med ydre mekanisk beskyttelseslag, f.eks. armering eller ikke-metallisk uigennemtrængeligt beskyttelseslag. .3 Ikke-metallisk uigennemtrængeligt beskyttelseslag samt armering. Alle metalliske beskyttelseslag skal være forbundet til skibsskroget i det mindste i begge ender af kablet. Hvor korrosion kan forventes, skal armering være beskyttet med et ikke-metallisk uigennemtrængeligt beskyttelseslag. Aluminiumsarmering er ikke tilladt. Kabler på dæk i nærheden af lastolietanke eller på forreste og agterste løbebro skal være beskyttet mod mekanisk overlast. Kabler, kabelbaner og beskyttelsesskærme skal anbringes på en sådan måde, at der ikke ved skibets arbejde i søen opstår spændinger i kablerne eller mulighed for skamfiling. Oplægges kablerne i rør eller lukkede kanaler, skal disse være forsynet med afløb, og ved skodgennemføringer skal der være passende ekspansionsanordninger. Antallet af kabler, der føres fra for til agter, skal være så lille som muligt, og kablerne skal føres i så stor afstand fra damp- og udstødsrør, at skadelig opvarmning undgås. 10.7.6.10 Belysningsarmaturer. Bortset fra lamper i apteringen skal alt belysningsarmatur være fremstillet af modstandsdygtigt ikke-brændbart materiale, f.eks. stål eller metal. 10.7.6.11 Transportable lamper. I farlige rum må der kun anvendes transportable batterilamper af godkendt eksplosionssikker konstruktion. 10.7.6.12 Sikringer Der må kun anvendes godkendte sikringer. 10.7.6.13 På mindst to iøjnefaldende steder skal der findes opslagtavler i vejrfast udførelse, indeholdende forbud mod, at lamper og andre elektriske brugsgenstande anvendes. .1 I nærheden af olietanke, medmindre skibsførerens udtrykkelige tilladelse dertil foreligger, eller; .2 i olietanke, cofferdamme og pumperum, medmindre disse rum er blevet undersøgt og fundet fri for eksplosive blandinger. 11 Spændingsbegrænsende udstyr for el-svejseagregater. 11.1 Anvendelsesområde 11.1.1 El-svejseaggregater, som hører til et skibs udstyr og/eller bruges af et skibs besætning, skal være forsynet med spændingsbegrænsende udstyr m.v., som opfylder nærværende bestemmelser i henholdsvis afsnit 2 eller 3. 11.2 Vekselstrømsaggregater. 11.2.1 Udgangsspændingen i tomgang må ikke overstige 12 V. Der må ikke findes indretninger, som gør det muligt at indstille udgangsspændingen til en højere værdi end 12 V, når lysbuen ikke er tændt. Efter afbrydelse af svejsestrømkredsen skal en eventuel højere spænding automatisk nedsættes til 12 V i løbet af højst 0,2 sekunder. 11.2.2 De indretninger, der kræves i henhold til 11.1.1, skal være virksomme ved en afledningsmodstand på 200 ohm og derover mellem svejsekabel og arbejdsstykke. 11.2.3 Svejsestrømkredsen skal være forsynet med en kontrolanordning, f.eks. kontrollamper eller signalhorn, hvormed det af svejseren kan kontrolleres, at beskyttelsesanordningen fungerer korrekt. 11.2.4 Spændingsbegrænsende udstyr skal være udført med to-kredssikring, der udkobler svejsespændingen efter max. 0,2 sek., såfremt det spændingsbegrænsende udstyr svigter. 11.2.5 De indretninger, der kræves i henhold til 11.1.1, .2.2, .2.3 og .2.4, skal være dimensioneret for de påvirkninger, de kan blive udsat for, og skal være virksomme ved en hældning i en vilkårlig retning indtil 30 grader. 11.2.6 Svejseaggregater, som opfylder nærværende bestemmelser, skal synligt og varigt være mærket med 12 V indskrevet i en cirkel. 11.2.7 Grænsespændingen 12 V er at forstå som spændingens effektivværdi, idet det er forudsat, at spændingen har en tilnærmet sinusform, og at spændingens topværdi ikke overstiger 18 V. Der kan ses bort fra overlejrede spændinger med en frekvens over 100 kHz. 11.2.8 Anvendes spændingsbegrænsende udstyr med jævnspænding som tomgangsspænding, tillades en tomgangsspænding på 100 V eller derunder, såfremt denne jævnspændings rippleværdi er mindre end 10%, jfr. 11.3.2 11.3 Jævnstrømsaggregater. 11.3.1 Udgangsspændingen i tomgang må ikke overstige 12 V, såfremt ripplespændingen er større end 10%. Aggregatet skal være udstyret med spændingsbegrænsningsudstyr, som opfylder bestemmelserne i stk. 11.2.1. 11.3.2 Aggregater, hvor ripplespændingen er mindre end 10%, tillades tomgangsspænding på 100 V eller derunder, uden at der skal forefindes spændingsbegrænsningsudstyr. 11.4 Almindelige sikkerhedsanvisninger. 11.4.1 Ved brug af elektrisk svejseaggregat og tilhørende værktøj skal dette benyttes med omtanke, og følgende forholdsregler iagttages: 11.4.2 Svejsemaskinen tilsluttes nettet med helt og ubeskadiget kabel og stikkontakt. Primærkablets isolation skal, hvor det indføres i maskinen, være perfekt. Dårlig isolering overfører primærstrømmen til svejsemaskinens stålkasse, hvilket er livsfarligt. 11.4.3 Vekselstrømstransformere skal enten være jordforbundne eller dobbeltisolerede. Dobbeltisolerede transformere må ikke tilsluttes beskyttelsesjord på primærsiden. Så vidt muligt bør kun dobbeltisolerede transformere anvendes. 11.4.4 Jævnstrømsomformere skal jordforbindes. 11.4.5 Der må kun anvendes helisolerede elektrodeholdere, og håndkablets isolation skal være hel og ubeskadiget. 11.4.6 Sørg for, at returkablet og jordklemmen altid er i orden. Dårlig returforbindelse hindrer det elektrikske kredsløb. Vagabonderende strømme kan udvikle varme og anstifte brand. 11.4.7 Flyt aldrig svejsemaskinen ved at trække i kablerne. 11.4.8 Svejsekablerne og samlinger på disse skal være isolerede og ligge frit, d.v.s svejseren må ikke have kablet rullet op om nakken eller lignende. 11.4.9 Ved isætning af elektrode må denne kun berøres med isolerende handsker. 11.4.10 Svejseren må ikke fastholde elektrodeholder eller elektrode under armhulen, da dette i forbindelse med fugtighed under armen kan være farligt. 11.4.11 Beskyttelsespåklædning - herunder svejsehandsker - skal være hel og tør, og svejseren bør stå et tørt sted for at undgå overgang. Svejsere skal bruge isolerende fodtøj, f.eks. gummistøvler eller sko med hele gummisåler. 11.4.12 Der må ikke forekomme direkte kropskontakt mellem svejser og emne. Når der svejses i lukkede beholdere, kedler etc., skal svejseren derfor under arbejdet bære en vandskyende, isolerende dragt, f.eks. olietøj. Svejses der i liggende stilling, skal der benyttes et isolerende, vandskyende underlag. 11.4.13 Ved anvendelse af gummi, plast eller andre brændbare materialer som elektrisk beskyttelse af svejseren, må der drages omsorg for, at svejsesprøjt eller lignende ikke kan ramme denne. Dette bør ske ved beskyttelse med ikke-letantændelige materialer samt de normalt anvendte svejseforklæder, gamacher, svejseærmer m.m. 11.4.14 Svejsning udvikler røg og gas. Sørg for god ventilation og helst udsugning fra arbejdstedet. Da der ved svejsning af emner, der er beskyttet af galvanisering, maling, plastik, og lign., kan udvikles giftige luftarter, kræves der ved svejsning af sådanne emner ekstraordinær god ventilation. 11.4.15 El-svejsning udståler kraftigt lys, som er skadeligt for øjnene. Svejseskærmen skal være i orden, og revnet glas heri skal omgående udskiftes. Sørg altid for, at der om bord er midler til behandling mod »svejselys«. 11.4.16 Ved hovedafbrydere eller på aggregater skal der forefindes et skilt med den i 12. nedenfor anførte tekst. 12 SIKKERHEDSANVISNINGER FOR EL-SVEJSEAGGREGATER. 12.1 Alle kabler og elektrodeholdere skal være helisolerede og ubeskadigede.Alle kabelforbindelser skal være korrekt samlet.Dårlige forbindelser kan forårsage varmeudvikling og i værste fald brand. 12.2 Vekselstrømstransformere skal enten være jordforbundne eller dobbeltisolerede. 12.3 Jævnstrømsomformere skal jordforbindes. 12.4 Flyt aldrig svejsemaskinen ved at trække i kablerne. 12.5 Ved isætning af elektrode må denne kun berøres med isolerede handsker. Værktøjet må ikke fastholdes under armhulen, da dette i forbindelse med fugt kan være farligt. Kablet må ikke rulles op om nakken, skuldre el.lign. 12.6 Svejserens påklædning og svejsehandsker skal være hele og tørre, og isolerende fodtøj benyttes. 12.7 Svejsning udvikler røg og gas.Sørg for god ventilation. 12.8 Svejseskærmen skal være i orden, og revnet glas udskiftes, sørg altid for, at der om bord er midler til behandling af »svejselys«. 13 I træskibe og i stålskibe, hvor masterne eller stængerne er af træ, skal der, såfremt skibet har fartsområde ud over europæisk fart, være anbragt en lynafleder på hver mast. 13.1 Lynaflederen skal bestå af en tilspidset kobberstang, der er mindst 12 mm i diameter og rækker mindst 150 mm op over mastetoppen. Den skal være solidt forbundet til et kobberbånd eller et kobberkabel med et tværsnit af mindst 75 kvadratmeter, der føres ned til godset ad vanterne. .1 I træskibe skal lynaflederen fra godset følge vantet som et kobberkabel med mindst 75 kvardratmeter tværsnit og forbindes solidt til en kobberplade med en overflade af mindst 0,2 kvm, der er anbragt på skibssiden under let vandlinie, således at den er nedsænket i vand under alle forhold. .2 I stålskibe med træmaster eller med stænger af træ skal lynaflederen være udført som ovenfor angivet, dog at den i stedet for at være forbundet til en jordplade kan være forbundet til den nærmeste del af skibsskroget. 13.2 Lynafledere skal føres så retlinet som muligt, og skarpe bøjninger skal undgås. Alle forbindelser skal være skrueforbindelser af messing eller kobber og skal være effektivt sikret mod at arbejde sig løs.

AFSNIT E: YDERLIGERE KRAV FOR PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM

Regel 34. Almindelige bestemmelser 1 Der skal drages omsorg for, at skibets sikkerhed under alle fartsforhold, herunder manøvrering, svarer til sikkerheden for et skib, hvis maskinrum er bemandet. 2.1 Der skal træffes foranstaltninger, der tilfredsstiller direktoratet, for at sikre, at udrustningen fungerer pålideligt, og at der er tilfredsstillende mulighed for regelmæssige eftersyn og rutinemæssige afprøvninger for til stadighed at sikre en betryggende drift. 2.2 Ved klasset maskinanlæg, hvor klasningen omfatter udstyr m.v. til periodevis ubemandet maskinrum, skal klassifikationsselskabets dokumentation for, at selskabets bestemmelser herom er opfyldt, indsendes til direktotaret. Det 1. syn og alle periodiske syn af omhandlede udstyr udføres af det pågældende klassifikationsselskab. 3 Ved klassede maskinanlæg, hvor tilsyn m.v. af omhandlede komponeter, udstyr og anlæg ikke er omfattet af klasningen eller ved uklassede maskinanlæg (uklasset skib), skal komponenter, udstyr og anlæg, der installeres i henhold til bestemmelserne i afsnit E, være godkendt eller typegodkendt af et anerkendt klassifikationsselskab i den udstrækning, der er krav herom, og dokumention herfor skal indsendes til direktoratet. 1. syn udføres af statens skibstilsyn, som efter at nævnte syn er afsluttet med tilfredsstillende resultat, udsteder dokumentation for, at bestemmelserne i afsnit E er konstateret opfyldt ved nævnte syn. Regel 35. Beskyttelse mod fyldning 1 Lænsebrønde i maskinrum, der periodisk er ubemandede, skal være placeret og overvåget på en sådan måde, at ansamling af væsker opdages ved normal trim og krængningsvinkler, og skal være tilstrækkelig store til at optage den normale afdræning i den ubemandede periode. 2 Hvor lænsepumperne starter automatisk, skal der forefindes midler til angivelse af større væsketilstrømning end pumpekapaciteten, eller når pumpen arbejder hyppigere, end det normalt kunne forventes. I sådanne tilfælde kan der gives tilladelse til mindre brønde, der skal dække et rimeligt tidsrum. Hvor der findes automatisk styrede lænsepumper, skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på kravene til undgåelse af olieforurening. 3 I periodevis ubemandede maskinrum skal hver enkelt søforbindelse kunne betjenes fra et let tilgængeligt sted over maskindørk eller ristværk, hvortil der er uhindret adkomst oppefra. Dørk eller ristværk, hvorfra betjeningen af ventilerne skal finde sted, skal være så højt placeret, at vandet i tilfælde af rørbrud ved den største søforbindelse ikke vil nå op i højde med disse inden for 10 minutter fra det tidspunk, hvor vandfyldningsalarm eller alarm for trykfald i systemet er indgået. Betjeningshåndtagene skal være forsynet med synlig indikering, der viser, om ventilen er åben eller lukket. Hvor der måtte herske tvivl om, hvorvidt ventilerne er anbragt tilstrækkeligt højt over tanktoppen, må det ved en beregning af vandindstrømningen kunne påvises, at kravet er opfyldt. Regel 36. Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen 1 Hver skrues hastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal under alle navigationsforhold, herunder manøvrering, kunne styres fuldtud fra kommandobroen. 1.1 Denne fjernstyring skal kunne foretages ved en enkelt betjeningsanordning for hver selvstændig skrue med automatisk udførelse af alle dermed forbundne funktioner, herunder, om nødvendigt, midler til at hindre overbelastning af fremdrivningsmaskineriet. 1.2 Hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, som skal være uafhængig af brostyresystemet. 2 Ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet til hovedmaskineriet eller ved kontrolstedet for fremdrivningsmaskineriet. 3 Fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet må kun kunne ske fra et område ad gangen; i sådanne områder er indbyrdes forbundne kontrolsteder tilladt. På hvert kontrolsted skal der findes en indikator, der viser, hvilket kontrolsted der styrer fremdrivningsmaskineriet. Omskiftning af styring mellem kommandobroen og maskinrum må kun kunne ske i hovedmaskinrummet eller i hovedmaskinineriets kontrolrum. Systemet skal omfatte midler til at forhindre, at skruers drivtryk ændrer sig væsentligt, når styringen omskiftes fra en position til en anden. 4 Det skal være muligt at styre alle maskiner, der er af væsentlig betydning for skibets sikre drift, fra et lokaldt sted, også i tilfælde af at dele af anlæggene for automatisk styring eller fjernstyring svigter. 5 Fjernstyringsanlægget skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm ved svigt. Den forudindstillede skruehastighed og virkeretning skal opretholdes, indtil den lokale styring er i virksomhed, medmindre direktoratet skønner, at dette ikke lader sig gøre. 6 Der skal installeres indikatorer på kommandobroen for: .1 Skruernes omdrejningshastighed og virkeretning i tilfælde af faste skruer; eller .2 skruernes hastighed og stigning foroven/agterover i tilfælde af stilbare skruer. 7 Antallet af forgæves, på hinanden følgende automatiske startforsøg skal begrænses for at sikre et tilstrækkeligt lufttryk. Der skal forefindes en alarmgiver til angivelse af lavt lufttryk indstillet på et niveau, der stadig tillader igangsætning af fremdrivningsmaskineriet. Regel 37. Kommunikation Der skal forefindes et driftssikkert middel til mundtlig kommunikation mellem fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, kommandobroen og maskinchefens opholdsholsrum. Regel 38. Alarmanlæg 1 Der skal forefindes et alarmanlæg til angivelse af enhver fejl, der kræver opmærksomhed, og dette anlæg skal: .1 kunne slå akustik alarm i hovedmaskineriets kontrolrum eller på fremdrivningsmaskineriets kontrolsted og på et passende sted optisk angive hver enkelt alarmfunktion; .2 gennem en vælgerkontakt kunne omstilles til styrehuset. Hvor styrehuset i havn m.v. er ubemandet, skal der være omstilling til et sted, hvor et ansvarligt medlem af besætningen opholder sig. Direktoratet kan tillade, at der i særlige tilfælde benyttes en anden tilsvarende ordning. .3 udløse en akustik og optisk alarm på kommandobroen i enhver situation, der kræver indgreb eller opmærksomhed fra den vagthavende navigatørs side; .4 såvidt muligt være konstrueret efter hvilestrømsprincippet. 2.1 Alarmanlægget skal til stadighed være forsynet med strøm og skal automatisk skifte over til en reserve energiforsyning, i tilfælde af at den normale energiforsyning skulle svigte. 2.2 Hvis alarmanlæggets normale energiforsyning skulle svigte, skal dette angives ved en alarm. 3.1 Alarmanlægget skal kunne angive mere end en fejl samtidig, og modtagelsen af en alarm må ikke hindre en ny alarm i at indgå. 3.2 Modtagelsen af en alarm på det i stk. 1 nævnte anlæg skal angives på dettes indikationssteder. Alarmer skal vedblive at lyde, indtil de kvitteres, og de optiske angivelser af de enkelte alarmer skal blive stående, indtil fejlen er rettet, hvorefter alarmanlægget automatisk skal føre det tilbage til normal driftstilstand. Regel 39. Sikkerhedssystemer Der skal være et sikkerhedssystem til at sikre, at en alvorlig funktionsfejl i driften af maskiner eller kedler, der frembyder en øjeblikkelig fare, udløser et automatisk stop af den berørte del af anlæggget, og at der slås alarm. En standsning af fremdrivningsanlægget må ikke udløses automatisk, medmindre det drejer sig om tilfælde, som ville kunne medføre alvorligt havari, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. Det manuelt betjente udstyr til at omgå (override) det automatiske stop af hovedfremdrivningsmaskineriet, skal være således indrettet, at det udelukker utilsigtet funktion. Der skal findes optiske midler til angivelse af, hvornår den manuelle nøddriftanordning er sat i gang. Regel 40. Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer 1 De særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt elektriske installationer skal være til skibstilsynets tilfredshed og omfatter som minimum kravene i denne regel. 2 Hvor skibets manøvreevne er afhængig af elektrisk energi, skal der træffes foranstaltninger til at undgå at energikilden overbelastes. 3 Automatisk kontrol- og alarmsystem. 3.1 Kontrolsystemet skal være således indrettet, at de nødvendige anlæg for driften af hovedfremdrivningsmaskineriet og dets hjælpemaskiner sikres gennem de fornødne, automatisk virkende anordninger. 3.2 Der skal afgives alarm, når der foregår automatisk omskiftning til reserveenhed (st.by enhed). 3.3 Der skal forefindes et alarmsystem, der opfylder bestemmelserne i regel 38, for alle vigtige tryk, temperaturer og væskestande samt andre vigtige parametre. 3.4 Der skal indrettes et kontrolsted på et centralt beliggende sted med de nødvendige alarmtavler og apparater til afgivelse af alarm. 4. Hvor der anvendes forbrændingsmotorer med trykluftstart, skal der forefindes midler til automatisk at holde startlufttrykket på det krævede niveau. 5 Hvor fremdrivningsmotorens effekt overstiger 1000 kW, skal overvågnings- og sikringssystemet som et minimum omfatte det i de på side 86 og 87 angivne skemaer. 6.1 For skibe med en fremdrivningseffekt mindre end 100 kW, finder ovenstående i princippet anvendelse. Hvor der ikke skal findes reservesmøreoliepumpe jfr. regel 18.6.2, kræves der ikke i medfør af disse bestemmelser installation af ekstra pumper. 6.2 Hvor fremdrivningsanlægget består af en integreret enhed, og motorens omdrejningstal overstiger 1000 omdr.min, og motoren ikke, jfr.regel 18.6.2, skal være forsynet med reservesmøreoliepumpe, kan stk. 12 og 13 i ovevenstående skema erstatte stykkerne 3.1, 3.6, 4, 5 og 6 i samme skema. 7 For andet fremdrivningsanlæg end motoranlæg vil der blive taget stilling i hvert enkelt tilfælde. 8 Det skal være muligt manuelt at omgå automatiske stopsystemer på fremdrivningsanlægget. 9 Hvor manuel registrering af manøvrer ikke foretages, skal der foretages automatisk manøvreregistrering. .2 Registreringsapparater skal kunne fungere i perioder af mindst samme længde som det tidsrum, hvori maskinrummet skal kunne være uden tilsyn. 10 Direktoratet kan, hvor forholdene taler derfor, stille andre og strengere krav end de i denne regel anførte.

Regel 41. Hejsemidler og lossegrej For så vidt angår hejsemidler og lossegrej, henvises til herom gældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 181 af 18.maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe, samt følgende bestemmelser for kraner: Retningslinier for indretning af mekanisk drevne kraner i skibe Alle kraner skal udføres i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse af 18.maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe samt i almindelighed opfylde nedenstående retningslinier i den udstrækning, de kan finde anvendelse. 1 Konstruktioner. 1.1 En kran skal være således konstrueret, at den med tilstrækkelig sikkerhed kan modstå de påvirkninger, den kan blive udsat for fra byrden, vind, vibrationer samt fra skibets slagside og trim. Til alle styrkeelementer skal anvendes materiale med certifikat fra et af industriministeriet anerkendt klassifikationsselskab eller tilsvarende certifikat. 1.2 Bevægelige dele såsom tandhjul, svinghjul, koblinger, kæder, aksler og andre maskinelle indretninger, som ikke er forsvarligt afskærmet i kraft af deres anbringelse eller konstruktion, skal være forsynet med forsvarlig afskærmning. Damprør, som er placeret således, at der er fare for, at nogen kan komme i berøring med dem, skal være afskærmet, isoleret eller beskyttet på anden fuldt betryggende måde. 1.3 Skinnekørende kraners undervogn skal være således konstrueret, at afsporing, aksel- eller hjulbrud ikke medfører væltnings- eller nedstyrtningsfare. 1.4 Når en kran ikke benyttes, skal der findes tilfredsstillende anordninger til fastholdelse af denne over for påvirkninger fra vind samt skibets trim og bevægelser i søen. Der skal ligeledes findes tilfredsstillende anordninger, der forhindrer kørekraner i at køre af sporet. 2 Adgangsveje. 2.1 Kraner skal være forsynet med forsvarlige adgangsveje til manøvreplads, maskinhus og til ethvert sted, hvor der skal foretages vedligeholdelsesarbejder, smøring og lign. Sådanne steder skal der overalt være anbragt forsvarlige rækværk med fodliste eller lignende til forebyggelse af nedstyrtning. Adgangsvejen til manøvrepladsen skal kunne anvendes uanset kranens stilling. 2.2 Opgange til kraner skal så vidt muligt være således anbragt, at de kan iagttages fra manøvrepladsen i alle kranens stillinger. Er dette ikke tilfældet, skal opgangen være således sikret, at personer uden fare kan benytte dem, eller de skal kunne afspærres, så de ikke kan anvendes, når kranerne arbejder. 2.3 Når opgange til kraner består af lejdere med større vinkel med det horisontale plan end 70 grader og større højde over dækket end 5 meter, skal lejderne være forsynet med forbunde rygbøjler fra en højde af 2,20 meter over dækket. 3. Passage. 3.1 Passage langs skinnedragere til løbekraner er forbudt, medmindre der ved gelænder eller på anden måde er sikret betryggende forhold. 3.2 Hvor passage ved en kran er nødvendig eller praktisk mulig, skal der altid i en hvilken som helst stilling af kranen mellem dennes dele og faste genstande være mindst 0,60 meter i fri bredde op til en højde af mindst 2,20 meter. 3.3 Hvor der er anlagt passage langs en kørekrans bane, må kranens dele intetsteds komme faste genstande nærmere end 0,90 meter. Såfremt dette ikke er praktisk muligt, vil en fri passage på 0,60 meters bredde kunne tillades enkelte steder. Den anlagte passage skal markeres med afstribning på dækket. Den frie højde over passagearealet skal være mindst 2,20 meter. Ved anlagte passager forstås f.eks. færdelsveje til og fra borde og interne hovedfærdselsveje. 3.4 Områder, hvor der er risiko for personskade under kraners arbejde, eller hvor passage ikke er tilladt, skal tydeligt angives ved skiltning, og der skal være foretaget afspærring. 3.5 På krankonstruktionen af bevægelige kraner må der ikke findes kanter, fremspring eller lignende, der i en højde på mindre end 2,20 meter over det underliggende passageareal kan risikere at gribe fat i beklædningsgenstande på passerende personer 4 Afvisere og stopanordninger. 4.1 Hvor fare for personskade anses for at være tilstede, skal skinnekørende kraner foran hvert hjul eller bogie være forsynet med en eftergivende afviser, f.eks. en ståltovsbøjle anbragt ca. 0,60 meter over sporet og rækkende ca. 0,50 meter frem foran undervognens forreste del samt en skinnerømmer med en max. afstand over skinnen på 10 mm. Andre kørekraner skal umiddelbart foran hjulene være forsynet med et beskyttelsmiddel, der imødegår faren for overkørsel. 4.2 Skinner for skinnekørende kraner skal i enderne være forsynet med endestop, der er i stand til at optage den påvirkning, som kan opstå, når kranen med tilladelig belastning og normal kørehastighed støder imod disse. 4.3 Skinnekørende kraner skal være forsynet med en automatisk stopanordning, der ved normal drift standser kranen mindst 0,10 meter fra endestoppet. 4.4 Hvor der på samme skinne kører flere kraner, skal der være truffet sådanne foranstaltninger, at kranerne ikke kan komme i skadelig berøring med hinanden, samt at faste dele på kranerne indtil en højde af 2,50 meter over det underliggengde passageareal ikke kan komme hinanden nærmere end 0,90 meter. 5 Advarselsforanstaltninger. 5.1 Dele af kraner og dele af faste genstande på skibet, herunder områder på dækket, der i forbindelse med kraners bevægelse kan frembyde en fare for personer, skal forsynes med sort/gul advarselsafmærkning. 5.2 Skinnekørende kraner, der er beregnet til at køre langskibs og/eller tværskibs mindre end 2,5 meter over almindelige færdels- og arbejdsområder, skal have en alarmanordning, der automatisk starter lyd- og evt. lyssignaler lidt før kranen sættes i bevægelse. Der skal være kontinuerlig alarm, medens kranen er i bevægelse. 5.3 Kraner skal være forsynet med en signalanordning, med hvilken kranføreren kan afgive advarselssignal fra manøvreplads. Dette signal skal kunne høres inden for kranens arbejdsområde, men må ikke kunne forveksles med andre signaler, der anvendes om bord. 6 Førerhuse. 6.1 Kraner med fast manøvreplads til losning og lastning og lignende skal i almindelighed være forsynet med lukket førerhus. 6.2 Førerhuset skal være udført af stål og/eller andet egnet ubrændbart materiale. 6.3 Der skal i førerhuset være en transportabel ildslukker af godkendt og egnet type. Såfremt adgangen til kranførerens plads kun kan ske gennem kranhusets indre, skal der være en elektrisk håndlampe. 6.4 Førerhuset skal være velventileret, have opvarmningsmulighed og være beskyttet mod indtrængen af evt. udstødsgasser fra maskineriet. Støjniveauet ved kranførerens plads må ikke overstige 75 dB (A). 6.5 Førerhuset skal være udformet således, at kranføreren har bedst muligt overblik over arbejdsområdet på dækket. 6.6 Alle vinduerne i førerhuset skal være udført af hærdet glas. Rengøring af vinduerne udvendig skal kunne foregå på betryggende måde. De for arbejdts sikre udførelse nødvendige vinduer skal være forsynet med vinduesviskere samt varmetråde eller vifter således, at udsynet gennem vinduerne ikke nedsættes væsentligt på grund af regn, dug, is eller lignende. 7 Sikkerhedsforanstaltninger ved betjening. 7.1 Betjeningsanordningernes funktion skal være tydeligt angivet ved tekst eller symbol. 7.2 Betjeningsanordningerne skal være således indrettet, at de går tilbage i neutral stilling, når de slippes, hvorved den pågældende kranbevægelse bringes til standsning på forsvarlig måde. 7.3 Kraner med flere manøvrepladser skal være udført således, at manøvrering ikke kan foretages samtidig fra flere forskellige steder. 7.4 Ved fjernbetjent maskineri skal der på et let synligt sted findes et skilt med advarsel om, at maskineriet er fjernbetjent og kan startes uden forudgående varsel. 7.5 Fjernbetjent maskineri, der ikke er synligt fra manøvrepladsen, skal være forsynet med en låsbar hovedafbryder eller stopknap. 8 FUNKTIONS- OG GRÆNSEAFBRYDERE. 8.1 Kraner skal have grænseafbrydere, hvor der er begrænsning af kranens eller kranarmens bevægelser. 8.2 Kraner, hvis udlæg kan varieres maskinelt ved at hæve eller sænke kranarmen eller ved ind- eller udkøring af kranarmen, skal være forsynet med grænseafbryder for mindste og største udlæg. 8.3 Når grænseafbrydere træder i funktion, skal bevægelsen i den pågældende retning ophøre. Ny tilkobling af drivkraft eller løsning af bremser må ikke være muligt, før den pågældende betjeningsanordning har været i neutral stilling. Bevægelse må kun kunne foregå i tilladt retning. 8.4 Arrangement til forhindring af funktion af grænseafbrydere for kranarmens laveste stilling er kun tilladt, når dette er nødvendigt for stuvning af kranarmen. 8.5 Kraner skal være forsynet med højdestop, der automatisk standser løftebevægelsen, når byrden har nået sin højeste stilling. Hvis ændring af kranens udlæg medfører, at krogen når højdestoppet, skal dette også virke for udlægsbevægelsen. 8.6 Den tilladelige arbejdsbelastning for en kran må ikke kunne overskrides med mere end 5%. 8.7 Elektrisk drevne kraner skal have et arrangement, som frakobler motoren i tilfælde af strømsvigt, og som hindrer, at motoren starter igen, uden at betjeningsanordningen først har været ført tilbage til neutral stilling, eller efter at indkobling er foretaget med startmekanismen (0-spændingsudløsning). 8.8 Alle bremser skal være således indretter, at de automatisk og uden skadelige påvirkninger vil træde i funktion i tilfælde af, at kraftforsyningen svigter eller ved fejl i kontrolsystemet. Bremsernes effektivitet skal være tilstrækkelig til at fastholde kranen samt dens byrde under alle forhold. 8.9 Kraner skal være forsynet med nødstop, som kan nås fra manøvrepladsen. Stopknappen skal være rød og beskyttet med låg, bøjle eller tilsvarende. 8.10 På skinnekørende kraner skal der være anbragt et nødstop på hvert kranben. Stoppet skal kunne nås fra dækket. Dette nødstop, der skal indikere visuelt ved manøvrepladsen, må ikke kunne sættes ud af funktion fra denne. 8.11 Når nødstop aktiveres skal alle bremser automatisk træde i funktion og virke som angivet i pkt. 8.8. 8.12 Ved nødstop skal alle funktioner neutralstilles, før kranen kan starte på ny. 9 VARIABEL ARBEJDSBELASTNING: 9.1 På kraner, hvor den tilladelige arbejdsbelastning, er en funktion af kranarmens rejsning eller udlæg, eller hvor byrdens placering på kranarmen kan varieres, skal kranføren ved angivelse på sin manøvreplads være underrettet om kranens største tilladelige arbejdsbelastning i de forskellige stillinger samt om kranarmens vinkel med det horisontale plan. Endvidere skal der, såfremt kranen har en tilladelig arbejdsbelastning på 5 t og derover, være en lastmomentindikator, der på kranførerens manøvreplads visuelt og akustik alarmerer ved 90% af det tilladelige lastmoment.

KAPITEL II-2

Konstruktion - brandsikring,

opdagelse og slukning af brand

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Grundlæggende principper Regel 3. Definitioner Regel 4. Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger Regel 5. Fast anbragte installationer for slukning med luftarter Regel 6. Ildslukkere Regel 7. Ildslukningsinstallationer i maskinrum Regel 8. Fast anbragte brandslukningsanlæg, der ikke er påbudt i dette kapitel Regel 9. Fast anbragte, højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum Regel 10. Fast anbragte finfordråbningsanlæg i maskinrum Regel 11. Særlige foranstaltninger i maskinrum Regel 12. Automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg Regel 13. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg Regel 14. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg for periodiske ubemandede maskinrum Regel 15. Installationer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier Regel 16. Ventilationssystemer Regel 17. Brandudrustning Regel 18. Forskellige bestemmelser Regel 19. International landtilslutning (Brandledning) Regel 20. Brandkontrolplaner Regel 21. Brandslukningsudstyrs behandling AFSNIT B. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Regel 22. Konstruktion Regel 23. Skodder i aptering og tjenesterum Regel 24. Skodders og dæks brandmodstandsevne Regel 25. Udgangsveje Regel 26. Beskyttelse af trappegange og elevatorskakter i aptering, tjenesterum og kontrolrum Regel 27. Døre i brandskodder80 Regel 28. Begrænset brug af brændbare materialer Regel 29. Konstruktionsdetaljer Regel 30. Almindelige konstruktive bestemmelser Regel 31. Udgangsmuligheder Regel 32. Trapperum Regel 33. Særlige konstruktive bestemmelser Regel 34. Forskellige bestemmelser Regel 35. Installationer for luftformigt brændsel til brug i skibet Regel 36. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg Regel 37. Brandbeskyttelsesforanstaltninger i lastrum Regel 38. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods AFSNIT C. SÆRLIGE BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Regel 39. Kravene i dette afsnit supplerer eller erstatter kravene i afsnit B med undtagelse af reglerne 37 og 38, som ikke gælder for tankskibe. Reglerne 40, 41 og 42 finder kun anvendelse for tankskibe på 500 tons og derover Regel 40. Rummenes placering og adskillelse Regel 41. Konstruktion, skodder i aptering og tjenesterum samt konstruktionsdetaljer Regel 42. Skodders og dæks brandmodstandsevne Regel 43. Trykudligning, rensning (purging), gasfrigøring og ventilation Regel 44. Fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk Regel 45. Lastpumperum

KAPITEL II-2

KONSTRUKTION - BRANDSIKRING,

OPDAGELSE OG SLUKNING AF BRAND

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1. Anvendelsesområde Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe, der er omfattet af disse forskrifter. Dog finder den konstruktive brandsikring reglerne 22-34 og reglerne 39-42 kun anvendelse på skibe over 150 tons. Regel 2. Grundlæggende principper 1 Dette kapitel har til formål at kræve gennemførelse af de bedst mulige foranstaltninger med hensyn til brandsikring samt opdagelse og slukning af brand i skibe. 2 Forskrifterne i dette kapitel hviler på følgende grundlæggende principper, der efter behov er optaget i forskrifterne under hensyntagen til skibstype og pontentiel brandrisiko: .1 beskyttelse af udgangsveje og adgangsveje for bekæmpelse af brand; .2 hurtig adgang til brandslukningsapparater; .3 størst mulig begrænsning af risikoen for antændelse af brandfarlige luftarter fra ladningen. 3 Alle materialer og komponenter, der indgår i skibets konstruktive brandsikring, skal være typegodkendte i det omfang, direktoratet foreskriver. Regel 3. Definitioner I dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Ikke-brændbart materiale« er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750 grader C, hvilket skal konstateres til direktoratets tilfredshed ved en godkendt prøvemetode (* 5). Ethvert andet materiale er et brændbart materiale. 2 »En standardbrandprøvning« er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skodder eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der omtrentligt svarer til standardkurven for tid og temperaturer. Prøveemnerne skal have en ubeskyttet overflade på mindst 4,65 kvadratmeter og en højde (eller en længde af dæk) på 2,44 m, der i så høj grad som muligt ligner den påtænkte konstruktion og i givet fald omfatter mindst en samling. Standardkurven for forholdet mellem tid og temperaturer er en jævn kurve trukket gennem følgende temperaturpunkter målt over ovnens begyndelsestemperatur: Efter de første 5 minutter - 556 grader C »» »» »» 10 »» - 659 grader C »» »» »» 15 »» - 718 grader C »» »» »» 30 »» - 821 grader C »» »» »» 60 »» - 925 grader C 3 »Klasse »A«-inddelinger' består af skodder og dæk, der opfylder følgende krav: .1 de skal være bygget af stål eller andet tilsvarende materiale; .2 de skal være passende afstivet; .3 de skal være således konstrueret, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time; .4 de skal være isoleret med godkendte ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 139 grader C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180 grader C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum: Klasse »A-60« 60 minutter Klasse »A-30« 30 minutter Klasse »A-15« 15 minutter Klasse »A-0« 0 minutter .5 Direktoratet kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen af et skod eller et dæk for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning.(* 6) .6 Isoleringsmaterialer af mineraluld og lignende på lodrette og under-op flader skal fastholdes med ståltrådsnet og clips med ca. 300 mm indbyrdes afstand, hvis isoleringsmaterialet ikke er fastholdt af garnering eller anden beklædning. 4 »Klasse »B«-inddelinger' består af skodder, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav: .1 de skal være således konstrueret, at de forhindrer gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen .2 de skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 139 grader C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225 grader C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum: Klasse »B-30« 30 minutter Klasse »B-15« 15 minutter Klasse »B-0 » 0 minutter .3 Klasse »B-15« og »B-0« skal være konstrueret af godkendte ikke-brændbare materialer, og alle meterialer, der indgår i konstruktionen og opstillingen af disse inddelinger, skal være ikke-brændbare. Anvendelsen af brændbart finer som overflademateriale kan dog tillades, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel. .3.1 Klasse »B-30« skal være af godkendte brændbare materialer. .4 Direktoratet kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning. (* 7) .5 Døre og andre tilsvarende lukkemidler skal være godkendt til samme brandmodstandsevne som de skodder, hvori de er anbragt. 5 »Klasse »C«-inddelinger' er inddelinger konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. De behøver hverken opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finer er dog tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel. 6 »Gennemgående klasse »B«-lofter eller garneringer' er sådanne, som kun afsluttes ved en klasse »A«- eller en klasse »B«-inddeling. .2 De i 6.1 nævnte klasse »B«-lofter eller garneringer kan i forbindelse med ståldæk og skodder indgå i en klasse »A« inddeling. 7 »Stål eller andet tilsvarende materiale«. Hvor ordene »stål eller andet tilsvarende materiale« forekommer, betyder »tilsvarende materiale« et ikke-brændbart materiale, som i sig selv eller ved anvendelse af isolation besidder egenskaber, der svarer til stålets egenskaber i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering). 8 »Lav flammespredningsevne« betyder, at den således betegnede overflade (f.eks. finer) på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket skal konstateres til direktoratets tilfredshed ved en anerkendt prøvningsmetode. (* 8) 9 »Aptering« er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, hobbyrum og pantries, der ikke indeholder kogeindretninger og lignende rum. Aptering omfatter tillige trapperum, proviantrum og baderum. 10 »Almindeligt tilgængelige rum« er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, rygesaloner, og lignende fast indskoddede rum. 11 »Tjenesterum« er rum, der anvendes som kabysser, pantries, der indeholder kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder (bortset fra værksteder i maskinrum) og lignende rum samt trunke til sådanne rum. 12 »Lastrum« er alle rum, der anvendes til ladning (herunder lastolietanke) og trunke til sådanne rum. 13 »Ro/ro-lastrum« er rum, der ikke normalt er inddelt på nogen måde, og som strækker sig enten i en betydelig længde eller i hele skibets længde, hvori gods (emballeret eller i bulk, i skinne- eller landevejsvogne, køretøjer (herunder tankvogne til landevej eller skinner), anhængere, containere, lastpaller, demonterbare tanke eller lignende transportmidler eller andre beholdere) normalt kan lastes og losses i horisontal retning. 14 »Åbne ro/ro-lastrum«, som er åbne i begge ender eller åbne i den ene ende og forsynet med tilstrækkelig naturlig ventilation, der er effektiv over hele rummenes længde gennem permanente åbninger i sideklædningen eller oppe under dækket til direktoratets tilfredshed. 15 »Lukkede ro/ro-lastrum« er ro/ro-lastrum, som hverken er åbne ro/ro-lastrum eller vejrdæk. 16 »Vejrdæk« er et dæk, der er helt åbent foroven og på mindst to af siderne. 17 »Speciallastrum« er indskoddede rum over eller under fribordsdækket bestemt for transport af jernbanevogne og motorkøretøjer med det nødvendige brændstof i egne tanke til kørslen, hvor der er til- og frakørsel for disse køretøjer, og hvortil passagerer har adgang. 18 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder: .1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller .2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller .3 en oliefyret kedel eller brændselsolieinstallation. 19 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generator og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. 20 »Brændselsolieinstallationer« er de installationer, som benyttes til behandling af brændselsolie til brug i en oliefyret kedel, eller installationer, som benyttes til behandling af olien for levering af forvarmet olie til en forbrændingsmotor, og omfatter olietrykspumper, filtre og forvarmere, der behandler olien ved tryk på over 0,18 N/kvmm. 21 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, CO2-rum, halonrum, sprinklercentral, nødenergianlægget samt de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 22 »Dødvægt« er forskellen i tons mellem et skibs deplacement i vand af en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt. 23 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, sikbsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter. 24 »Kombinationsskib« er et tankskib indrettet til transport af såvel olie som fast ladning. 25 »Råolie« er enhver olie, der forekommer naturligt i undergrunden, uanset om den er behandlet for at gøre den egnet til transport eller ej, og omfatter: .1 råolie, hvorfra der måtte være fjernet visse destillationsfraktioner; og .2 råolie, hvortil der måtte være tilsat visse destillationsfraktioner. 26 »Farligt gods« er det i regel 2 kapitel VII omhandlede gods: 27 »Kemikalietanker« er et tankskib, der er bygget til eller indrettet og anvendes til transport i bulk af et flydende produkt af brændbar art, der er opført i fortegnelsen over minimumskrav i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk, der skal vedtages af sikkerhedskomiteen i henhold til bemyndigelse fra organisationens forsamling, der er givet ved resolution A.490 (XII), herefter kaldet »kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af organisationen. 28 »Gastankskib« er et tankskib, der er bygget eller indrettet og anvendes til transport i bulk af flydende gas eller visse andre stoffer af brændbar art, der er opført i kapitel XIX i koden for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk, vedtaget af organisationen ved resolution A.328(IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code); således som den er eller måtte blive ændret af organisationen. 29 »Centralvarmekedel« er en kedel til fremstilling af varmt vand til cirkulation. 30 »Tankskib« er et lastskib, der er indrettet til transport af olieprodukter samt kemikalietanker og gastanker. Regel 4. Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger 1 Ethvert skib skal være forsynet med brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger, der opfylder de respektive krav i denne regel. 2 Brandpumpernes kapacitet. 2.1 Skibe på over 100, men under 500 tons, skal være forsynet med mindst to maskindrevne pumper, hvoraf den ene skal være en nødpumpe. Nødpumpen kan være en transportabel dieseldreven pumpe. Pumperne skal være placeret således, at en brand i et hvilket som helst rum ikke kan sætte begge pumper ud af drift. 2.2 De foreskrevne ikke transportable pumper skal normalt have en ydeevne på mindst 24 kubikmeter pr. time og skal i øvrigt stå i passende forhold til skibets størrelse og indretning. 2.3 Transportable pumper skal have en ydeevne, der står i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen normalt ikke være mindre end 24 kubikmeter pr. time ved 0,26 N/mm2, målt ved pumpestuds. 2.4 I alle skibe og fartøjer under 100, men over 20 tons, skal der findes en maskindreven pumpe samt fornødne brandledninger, brandslanger og strålerør. Pumpen skal have en ydeevne, der står i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen normalt ikke være mindre end 15 kubikmeter pr. time. 3 Anbringelse af brandpumper og hovedbrandledninger. 3.1 Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af olie, forefindes egnede omskifteanordninger. Nævnte pumper må kun tilsluttes skibets brandledning og må kun anvendes som brandpumper, såfremt der er truffet forsvarlige foranstaltninger til at hindre, at pumperne - selv ved uagtsomhed - kan sættes i stand til at suge fra tanke, der kan anvendes til andet end ballastvand, og/eller fra skibets lænsesystem og samtidig trykke til skibets brandledning. Sikringsanordninger, baseret på afblænding af visse rørledninger ved anvendelse af blindflanger, kan ikke godkendes. 3.2 Søforbindelser, brandpumper og deres energikilder skal være således indrettet, at det sikres: .1 at der i lastskibe på 100 tons og derover, dersom en brand i et af rummene ville kunne sætte alle pumperne ud af funktion, findes et alternativt middel bestående af en uafhængigt drevet nødpumpe, som skal kunne yde to vandstråler til direktoratets tilfredshed. Pumpem og dens placering skal opfylde følgende krav. .1.1 Trykket ved en brandstuds må ikke ligge under de minimumstryk, der er angivet i stk. 4.2. .1.2 Enhver dieseldrevet energikilde til pumpen skal let kunne startes i kold tilstand ned til en temperatur af 0 grader C ved håndsving (manuelt). Hvis dette ikke er muligt, eller hvor det må antages, at skibet vil komme ud for lavere temperaturer, skal der træffes sådanne forholdsregler, som kan accepteres af direktoratet for opretholdelse af opvarmningsmidler til at sikre let igangsætning. Hvis manuel igangsætning ikke er mulig, kan direktoratet tillade andre igangsætningsmidler. Disse midler skal være af en sådan art, at den dieseldrevne energikilde kan startes mindst 6 gange inden for et tidsrum af 30 minutter og mindst 2 gange inden for de første 10 minutter. .1.3 Enhver servicebrændstoftank skal indeholde tilstrækkeligt brændsel til, at pumpen kan arbejde ved fuld belastning i mindst tre timer, og der skal være tilstrækkelige brændstofreserver til rådighed uden for hovedmaskinrummet, til at pumpen kan arbejde ved fuld belastning i yderligere 15 timer. .1.4 Pumpens totale sugehøjde må ikke overstige 4,5 m under alle krængnings- og trimforhold, som skibet må antages at komme ud for under sejladsen, og sugeledningerne skal være således konstrueret, at sugetabene reduceres til et minimum. .1.5 Der må ikke være direkte adgang mellem maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde. Hvor dette ikke er muligt, kan direktoratet godtage en ordning, hvor adgangen sker ved hjælp af en luftsluse, således at hver af de to døre er selvlukkende, eller gennem en vandtæt dør, der kan betjenes fra et rum, der ligger fjernt fra maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i disse rum. I disse tilfælde skal der tilvejebringes endnu en adgangmulighed til det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde. .1.6 Ventilationssystemet til det rum, der indeholder den selvstændige energikilde til nødbrandpumpen, skal være således indrettet, at det såvidt muligt udelukkes, at røg fra en maskinrumsbrand trænger ind i eller suges ind i dette rum. .2 Endvidere skal der, hvor andre pumper, som f.eks. almindelige servicepumper, lænse- og ballastpumper etc., er anbragt i et maskinrum, træffes foranstaltninger til at sikre, at mindst en af disse pumper, der har den i stk. 2.2 og 4.2 foreskrevne kapacitet og tryk, kan levere vand til hovedbrandledningen. 3.3 De foranstaltninger, der er truffet med henblik på at gøre vandforsyningen let tilgængelig, skal: .1 i lastskibe med et periodisk ubemandet maskinrum, eller hvor der kun kræves en vagthavende person, straks kunne ydes vand fra hovedbrandledningen ved et passende tryk, enten ved fjernstart af en af hovedbrandpumperne fra kommandobroen og den eventuelle brandkontrolstation, eller ved opretholdelse af permanent tryk i hovedbrandledningen ved en af hovedbrandpumperne. Direktoratet kan dog frafalde dette krav, hvis ordningen med hensyn til adgang til maskinrummet gør det unødvendigt at forlange dette krav opfyldt. 3.4 Der skal forefindes sikkerhedsventiler i forbindelse med alle brandpumper, hvis pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til. Disse ventiler skal være således anbragt og indstillet, at de forhindrer skadeligt overtryk i nogen del af hovedbrandledningen. Tryksiden på enhver brandpumpe, der er tilsluttet skibets brandledning, skal være forsynet med kontraventil. 3.5 I tankskibe skal der anbringes afspærringsventiler i hovedbrandledningen ved poopfronten på et beskyttet sted og på tankdækket med mellemrum på højst 40 m for at bevare mest mulig af hovedbrandledningens brandmodstandsevne i tilfælde af brand eller eksplosion. 4 HOVEDBRANDLEDNINGENS DIAMETER OG TRYK 4.1 Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af den foreskrevne maksimumsvandmængde. 4.2 Når pumpen gennem de i stk. 8 omhandlede strålespidser yder den i stk. 4.1 anførte vandmængde fra sammenstødende brandstudse anbragt ved siden af hinanden, skal følgende minimumstryk opretholdes ved alle brandstudse: Skibe på 100 tons og derover, men under 500 0,26 N/kvadratmillimeter Skibe på 20 tons og derover, men under 100 0,25 N/kvadratmillimeter 4.3 Det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan påvises. 5 ANTAL OG PLACERING AF BRANDSTUDSE 5.1 Brandstudse skal forefindes i et sådant antal og være således placeret, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvoraf den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for passagerer eller besætning under sejlads, og et hvilket som helst sted i et lastrum, når dette er tomt, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, i hvilket sidstnævnte tilfælde de to stråler skal kunne nå enhver del af rummet, hver fra en enkelt slangelængde. Endvidere skal disse brandstudse være anbragt nær ved adgangsvejene til de beskyttede rum. 5.2 I aptering, tjenesterum og maskinrum skal brandstudse forefindes i et sådant antal og være således placeret, at kravene i stk. 5.1 kan opfyldes, når alle vandtætte døre og alle døre i skodder i lodrette hovedzoner er lukket. 6 RØRLEDNINGER OG BRANDSTUDSE. 6.1 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke benyttes til hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttet. Rørledningerne og brandstudsene skal være således anbragt, at brandslangerne let kan tilkobles, og at muligheden for tilfrysning undgås. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene være anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, og rørene skal såvidt muligt være således oplagt, at der ikke er risiko for beskadigelse fra sådan last. Hvis der ikke forefindes en brandslange og strålespids for hver brandstuds om bord, skal alle slangekoblinger og strålespidser være indbyrdes ombyttelige. 6.2 Der skal være en ventil for hver brandslange, således at en brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i drift. 6.3 Der skal på et let tilgængeligt og forsvarligt sted uden for maskinrummene være anbragt isolationsventiler for at adskille hovedbrandledningssektionen i det maskinrum, der indeholder hovedbrandpumpen, fra resten af hovedbrandledningen. Hovedbrandledningen skal være således anbragt, at alle brandstudsene på skibet, når isolationsventilerne er lukket, kan forsynes med vand fra en brandpumpe, der ikke er anbragt i dette maskinrum, gennem ledninger, som ikke er ført ind i det nævnte rum. Direktoratet kan undtagelsesvis tillade, at korte længder af nødbrandledningens suge- og afgangsrør føres igennem maskinrummet, hvis det ikke er muligt at føre dem uden for dette rum, forudsat at hovedbrandledningens modstandsevne bevares ved, at rørledningerne omsluttes af en solid stålcasing. 7 BRANDSLANGER 7.1 Brandslanger skal være af et materiale, der er godkendt af direktoratet, og skal være så lange, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted i skibet, hvor brandslanger kan kræves anvendt. De skal have en maksimumslængde, som direktoratet anser for tilfredsstillende. Enhver brandslange skal være forsynet med en strålespids og de nødvendige koblinger. Slanger, som i dette kapitel betegnes som »brandslanger«, skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse. 7.2 Skibe skal være forsynet med brandslanger, hvis antal og diameter skal tilfredsstille skibstilsynet. 7.3 Antallet af brandslanger, hver med tilhørende koblinger og strålerør, skal for skibe over 300 tons være mindst 5. I skibe under denne grænse skal antallet være mindst 3. Dette antal omfatter ikke slanger, som er foreskrevet i maskin- eller kedelrum. Skibstilsynet kan, skibets type og anvendelse taget i betragtning, forøge antallet af de foreskrevne slanger for at sikre, at et tilstrækkeligt antal slanger når som helst er til rådighed og tilgængelige. 8 STRÅLESPIDSER. 8.1 For så vidt angår dette kapitel skal standardstørrelserne for strålespidsernes diameter i skibe på 100 tons og derover være 12 mm, 16 mm og 19 mm eller så nær herved som muligt. Der kan efter skibstilsynets skøn tillades en større diameter. 8.2 I aptering og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 12 mm. 8.3 I maskinrum og på dæk skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i stk. 4 ovenfor nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 19 mm. 8.4 Alle strålespidser skal være af en godkendt kombinationstype, d.v.s. sprøjte/spreder-type, (tåge/stråle-rør), og være forsynet med en afspærringsanordning. 9 ANBRINGELSE AF VANDPUMPER M.V. TIL ANDRE BRANDSLUKNINGSANLÆG. De fornødne pumper til levering af vand til andre brandslukningsanlæg, foreskrevet i dette kapitel, deres energikilder og betjeningssteder skal være installeret uden for det eller de rum, som er omfattet af disse anlægs beskyttelse, og skal være således anbragt, at en brand i det eller de beskyttede rum ikke vil sætte et sådant anlæg ud af funktion. Regel 5. Fast anbragte installationer for slukning med luftarter 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. 1.1 Anvendelse af et brandslukningsmiddel, som efter direktoratets skøn enten spontant eller under de forventede forhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at det frembyder fare for de ombordværende personer, er ikke tilladt. 1.2 De nødvendige rør for tilførsel af et ildslukningsmiddel til beskyttede rum skal være forsynet med kontrolventiler, der er således afmærket, at de klart angiver de rum, hvortil rørene er ført. Der skal træffes passende forholdsregler til at forhindre, at midlet utilsigtet strømmer ind i noget rum. Hvor et lastrum, der er udstyret med et brandslukningsanlæg for slukning med luftarter, benyttes som passagerrum, skal rørforbindelsen være afbrudt under denne benyttelse. 1.3 Rørsystemet til fordeling af ildslukningsmidlet og vandstrålespidserne skal henholdsvis være således indrettet og anbragt, at der opnås en ensartet fordeling af midlet. 1.4 Der skal forefindes midler til lukning af alle åbninger, hvorfra der kan strømme luft til et beskyttet rum eller ske udslip af luftarter fra et sådant rum. 1.5 Hvor rumfanget af fri luft i luftbeholderne i et rum er af en sådan størrelse, at udtømning af luft i et sådant rum i tilfælde af brand ville nedsætte effektiviteten af det faste ildslukningsanlæg betydeligt, kræver direktoratet, at der tilvejebringes et yderligere kvantum ildslukningsmiddel. 1.6 Der skal forefindes midler til automatisk afgivelse af lydsignal til advarsel om udtømning af et brandslukningsmiddel i et rum, hvor personalet normalt arbejder eller har adgang til. Alarmen skal gives i et passende tidsrum, før midlet udtømmes. 1.7 Betjeningsarrangementerne i forbindelse med et fast brandslukningsanlæg til ildslukkende luftarter skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i et beskyttet rum. Ved hvert sted skal der under hensyntagen til personalets sikkerhed være klare instruktioner om anlæggets betjening. 1.8 Automatisk udtømning af et brandslukningsmiddel er ikke tilladt, jfr. dog stk. 3.3.5, dog bortset fra de lokale automatisk virkende apparater omhandlet i stk. 3.4 og 3.5. 1.9 Hvor slukningsmidlet skal beskytte mere end et rum, behøver den mængde, der er til rådighed, ikke overstige den største mængde, der kræves for et således beskyttet rum. 1.10 Hvor ikke andet er tilladt ifølge stk. 3.3, 3.4 eller 3.5, skal de trykbeholdere, der kræves for oplagring af brandslukningsmidler (bortset fra damp), være anbragt uden for beskyttede rum i overensstemmelse med stk. 1.13. 1.11 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere mængden af slukningsmidler i beholderne. 1.12 Beholdere til oplagring af brandslukningsmiddel med tilhørende trykkomponenter skal være konstrueret til direktoratets tilfredshed efter de gældende regler for trykflasker under hensyntagen til deres placering og de maksimale omgivelsestemperaturer, der forventes at forekomme under sejladsen. 1.13 Når brandslukningsmidlet er oplagret uden for et beskyttet rum, skal det være anbragt i et rum, der er beliggende på et sikkert og let tilgængeligt sted og er effektivt ventileret til skibstilsynets tilfredshed. Enhver indgang til et sådant oplagringsrum skal fortrinsvis være fra det åbne dæk og skal i hvert fald være uafhængig af det beskyttede rum. Adgangsdørene skal åbne udad. Skodder og dæk, herunder døre og andre midler til lukning af en åbning deri, der afgrænser disse rum fra tilstødende indskoddede rum, skal være gastætte. Ved anvendelsen og brandsikkerhedstabellerne i reglerne 24 og 42 skal disse oplagringsrum ligestilles med kontrolrum. 1.14 Der skal ombord være oplagret reservedele til anlægget; disse reservedele skal være til direktoratets tilfredshed. 1.15 Til brandslukning kan anvendes CO2 (Carbondioxid), og/eller halon 1301. 2 CO2-ANLÆG. 2.1 I lastrum skal, medmindre andet er bestemt, den mængde CO2, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2 svarende til 30% af bruttorumfanget af det største, således beskyttede lastrum i skibet. 2.2 Hvad angår maskinrum, skal den mængde CO2, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2, svarende til den største af følgende mængder: .1 40% af bruttorumfanget af det største således beskyttede maskinrum, hvilket rumfang ikke skal omfatte den del af casingen, der ligger over den højde, hvor casingens vandrette areal er 40% eller derunder af det vandrette areal af det pågældende rum, målt midtvejs mellem tanktoppen og den nederste del af casingen; eller .2 35% af bruttorumfanget af det største således beskyttede maskinrum, indbefattet casingen. Ovennævnte procentsatser kan dog nedsættes til henholdsvis 35% og 30%, ligesom to eller flere maskinrum af kategori A, som ikke er helt adskilt, skal betragtes som udgørende et rum. 2.3 Ved anvendelsen af stk. 2 skal rumfanget af fri CO2 beregnes til 0,56 kubikmeter pr. kg. 2.4 I maskinrum skal det faste rørsystem være således indrettet, at 85% af luftarten kan tømmes ud i rummet i løbet af 2 minutter. 2.5 HØJTRYKS-CO2-ANLÆG. 2.5.1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. 2.5.1.1 Anlægget skal være således indrettet og udført, at betjeningsventiler m.v. er tilgængeligt anbragt og på en sådan måde, at de ikke let afskæres i tilfælde af brand. 2.5.1.2 ANLÆGGET SKAL VÆRE MANUELT BETJENT. 2.5.1.3 Hovedstopventiler, flaskeventiler, højtryksslanger samt betjeningsprincip - herunder servoarrangement og principarrangement af alarmudstyr - skal være typegodkendt af direktoratet. 2.5.1.4 Tegninger og anlægsbeskrivelse i 2 eksemplarer skal tilstilles direktoratet for orientering i betimelig tid, inden anlægget skal synes af skibstilsynet første gang. 2.5.2 CO2-rum. 2.5.2.1 Rummet, hvori CO2-batteriet er anbragt, skal have direkte adgang fra frit dæk og må ikke anvendes til andre formål. 2.5.2.2 CO2-rummet skal være velventileret, tørt og omsluttet af stålskodder. Der skal i rummet forefindes nødbelysning (i skibe under 100 tons reservebelysning). Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at temperaturen normalt ikke vil overstige 40 grader C. 2.5.2.3 CO2-rummet må ikke grænse op til maskin-, kedel- og/eller lastpumperum, medmindre afgrænsningerne er udført som cofferdamme eller er A-60 isolerede, (jfr. de herom gældende regler for brandsikring af kontrolrum). 2.5.2.4 CO2-rum skal, såfremt de er anbragt under skoddæk, være forsynet med mekanisk udsugning fra bunden af rummet uden forbindelse til andre ventilationssystemer. 2.5.2.5 Eventuelle adgangsåbninger, førende fra rummet til skibets indre, skal være forsynet med gastætte lukkemidler (ståldøre eller -lemme). 2.5.2.6 Alle døre og lemme til rummet skal åbne udad og skal på enkel måde kunne betjenes fra begge sider. Afløb skal føres separat over bord eller til frit dæk. 2.5.2.7 Der skal forefindes kommunikationsmulighed mellem styrehus eller brandkontrolrum og anlæggets udløsningssteder. Såfremt gangdistancen er over 100 m, skal der forefindes telefonforbindelse, transportabel radiotelefon eller lign. 2.5.2.8 Eventuelle varmeapparater i CO2-rum skal være termostatstyrede, således at energitilførslen afbrydes ved en rumtemperatur på plus 25 grader C. 2.5.2.9 Der skal i CO2-rummet forefindes tilkoblingsmulighed for gennemblæsning af CO2-rørledningssystemet. 2.5.2.10 Såfremt den samlede CO2-mængde ikke overstiger 225 kg, kan CO2-flaskerne være installeret i et dertil indrettet stålskab anbragt på frit dæk. 2.5.3 CO2-FLASKER. 2.5.3.1 CO2-flaskerne skal opfylde de til enhver tid gældende danske bestemmelser for beholdere af omhandlede art. CO2-flasker af udenlandsk oprindelse kan tillades anvendt, såfremt de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler sådanne flasker. 2.5.3.2 Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri passage af gassen fra en flaske, såfremt sprængpladen brister. 2.5.3.3 Flaskerne skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk. 2.5.3.4 Fyldningsfirmaerne er ansvarlige for flaskernes fyldningsgrad, og fyldningsgraden må ikke overstige 0,67 kg. pr. liter flaskevolumen. Fyldningsfirmaerne skal udstede certifikat for flaskernes fyldningsgrad. 2.5.3.5 Flaskerne skal være solidt fastspændt i opretstående stilling og placeret således, at indhold og flaskeventiler let kan kontrolleres, henholdsvis betjenes. De skal endvidere være hævet over dørk og være beskyttet mod korrosion. 2.5.3.6 CO2-flaskerne skal trykprøves hvert 20. år af en anerkendt prøveanstalt eller i overværelse af et anerkendt klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef. Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat. 2.5.3.7 Hvis der i forbindelse med kontrolvejning eller kontrolmåling af CO2-flasker konstateres vægtforringelse på 10% eller derover i forhold til den påstemplede ladningsvægt, skal den pågældende flaske genopfyldes. 2.5.3.8 Kontrolvejning eller kontrolmåling af CO2-flasker skal foretages mindst en gang årligt i overværelse af et anerkendt klassifikationsselskab, skibets maskinchef eller et af statens skibstilsyn godkendt firma. 2.5.4 CO2-RØR M.V. 2.5.4.1 Rørledningssystemets samlinger skal være tilgængelige, og rørledninger, som kan blive udsat for ydre overlast, skal afskærmes. For at mindske modstanden skal alle rørledninger lægges så retlinet som muligt og med korteste vej til dyserne. Rørføring gennem proviantkølerum tillades ikke. Samtlige rør skal være fri for grater, og alle rør uden for maskin- og kedelrum skal være ud- og indvendigt galvaniserede, ligesom anvendt fittings skal være korrosionsbestandigt. 2.5.4.2 Mellem flaskeventiler og CO2-batteriets samlerør tillades normalt kun fleksible højtryksslanger. 2.5.4.3 Den indvendige diameter af CO2-flaskernes forbindelser til samlerør skal være mindst 3/8 tomme. 2.5.4.4 Der skal være kontraventiler mellem de enkelte flasker og samlerøret, således at en flaske, hvis nødvendigt, kan fjernes fra batteriet, uden at dette sættes ud af drift. Kontraventilen skal være fastmonteret til samlerøret. 2.5.4.5 CO2-rørene fra og med samlerør til hovedstopventil/ventilregister samt rør ført igennem apteringsafsnit skal være udført af sømløse certifikatrør af stål med vægtykkelse som anført i tabel I. Der må kun anvendes flanger for tryktrin 10 N/mm2 (TN 100). Samlerøret skal være forsynet med sikkerhedsventil, hvis afgangsrør skal føres til fri luft. Ventilen skal åbne ved 13 N/mm2 og være dimensioneret således, at den kan forhindre skadeligt overtryk i samlerøret. Udvendige diametre og vægtykkelser er i overensstemmelse med ISO rekommandationen R 336 for svejste og sømløse stålrør. Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder. 2.5.4.6 Fordelingsventilerne skal for at undgå tilfrysning være af den hurtigåbnende type, og de skal være således mærket, at det tydeligt angives, til hvilke rum rørene er ført. I Udvendig diameter Fra CO2-flasker til ventiler mm mm 21,3- 26,9 3,2 30 - 48,3 4 51 - 60,3 4,5 63,5- 76,1 5 82,5- 88,9 5,6 101,6 6,3 108 -114,3 7,1 127 8 133 -139,7 8 152,4-168,3 8,8 2.5.4.7 Al anvendt fittings mellem flaskeventiler og hovedstopventil/ventilregister skal være udført af stål. Gevindfittings må ikke anvendes. 2.5.4.8 Hovedstopventiler skal være udført af stål og beregnet for 10 N/mm2 som arbejdstryk. 2.5.4.9. CO2-rør fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser skal mindst have vægtykkelse som anført i tabel II. Udvendige diametre og vægtykkelser er i overensstemmelse med ISO-rekommandationen R 336 for svejste og sømløse stålrør. Afvigelser i vægtykkelse vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder. II Udvendig diameter Fra CO2-flasker til udløbsdyser mm vægtykkelse mm 21,3- 26,9 2,6 30 - 48,3 3,2 51 - 60,3 3,6 63,5- 76,1 3,6 82,5- 88,9 4 101,6 4 108 -114,3 4,5 127 4,5 133 -139,7 5 152,4-168,3 5,6 2.5.4.10 Dimensionen af lastrumsrør mellem ventilregister og udløbsdyser må normalt ikke være under 19 mm i lysning, dog kan grenledninger udføres af rør med mindst 13 mm lysning. Rørledningerne skal på hensigtsmæssige steder være forsynet med let tilgængelige drænpropper og mulighed for opsamling af snavs. 2.5.4.11 Al anvendt fittings mellem hovedstopventiler og/eller mellem ventilregister og udløbsdyser kan være således udført af adusergods eller sejjern, og samlingerne skal være udført, at der ikke forekommer frie gevind. 2.5.4.12 CO2-rør for »total flooding«-anlæg til maskinrum skal dimensioneres efter den CO2-mængde, de skal føre. Maksimum CO2-mængde, som tillades ført gennem en hvilken som helst rørledning, skal være som anført i tabel III. III 45kg 13mm 100kg 19mm 135kg 25mm 275kg 32mm 450kg 38mm 1100kg 50mm 2000kg 76mm 3250kg 89mm 4750kg 101mm 6800kg 114mm 9500kg 127mm 15250kg 152mm 2.5.5. TRYKPRØVER AF RØR: 2.5.5.1 Hele rørsystemet skal trykprøves med væsketryk. Prøvetrykket mellem flaskeventiler og blindflange (jfr. 2.5.11.4) og mellem flaskeventiler og ventilregister skal være mindst 19 N/kvadratmillimeter, og prøvetrykket af det øvrige rørsystem skal være mindst 2,5 N/kvadratmillimeter. Styreledninger skal dog trykprøves til 1,3 x arbejdstrykket. 2.5.5.2 Den under 2.5.5.1 nævnte trykprøvning af samlerør m.v. kan evt. foretages inden installationen om bord, men i så fald skal producentens prøvningscertifikat foreligge. 2.5.5.3 Efter at de under 2.5.5.1 og 2.5.5.2 nævnte trykprøvninger er afholdt, skal der om bord foretages en tæthedsprøvning af hele rørsystemet. Trykket skal være 1 N/kvadratmillimeter, og prøvningen kan foretages med luft. 2.5.6 MASKIN-, KEDEL- OG LASTPUMPERUM 2.5.6.1 CO2-anlæg til maskin-, kedel- og lastpumperum skal være udført efter system »total flooding«, og 85% af den beregnede CO2-mængde til de respektive rum skal udtømmes i løbet af max. 2 minutter. 2.5.6.2 Skibstilsynet kræver CO2-mængden forøget, hvis der i maskinrum findes trykluftbeholdere af en sådan størrelse, at udstrømning af indholdet i tilfælde af brand i rummet vil nedsætte brandslukningsanlæggets effektivitet. Er afblæsning fra beholderens sikkerhedsventil og/eller smeltepropper ført til frit dæk, vil ovennævnte tillæg ikke blive krævet. 2.5.6.3 Når CO2 anvendes som slukningsmiddel både i lastrum og i rum, der indeholder kedler eller maskineri af forbrændingstypen, kræves ikke større CO2-mængde end foreskrevet enten for det største lastrum eller det største maskinrum. 2.5.6.4 Antallet af udløb skal være tilstrækkeligt til at opnå en jævn fordeling af CO2 over hele rummet. Det totale areal af samtlige dyseudløb i maskin- og/eller kedelrum må ikke være mere end 85% og ikke under 50% af det samlede areal af ventiludløbene på de flasker, som er beregnet til de respektive rum. 2.5.6.5 Af den samlede CO2-mængde til maskin- eller kedelrum skal ca. 90% udtømmes over dørken og resten under dørken. 2.5.7 LASTRUM. 2.5.7.1 Den mængde CO2, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til at give et mindst rumfang af fri CO2, svarende til 30% af bruttorumfanget af det største lastrum i skibet, der kan lukkes tæt. Rumfanget skal regnes fra tanktop til øverste dæk eller til underliggende dæk, hvis lugerne på dette dæk er udstyret med stållugedæksler. Såfremt der gennem ventilationskanaler er forbindelse mellem to eller flere lastrum, skal disse regnes for et rum. I skibe, som anvendes til transport af biler, skal CO2-mængden beregnes til 45% af bruttorumfanget af det største lastrum. 2.5.7.2 Der skal i hvert lastrum være et tilstrækkeligt antal dyser til at opnå en jævn fordeling af CO2 over hele rummet. 2.5.7.3 Såfremt CO2-ledningerne også anvendes til et røgmeldesystem, bør rørledning i lasterummet være således arrangeret, at afstanden mellem røgsamlerne ikke overstiger 24 m, og afstanden mellem skod/skibsside og den enkelte røgsamler ikke overstiger 12 m. 2.5.8 BETJENING AF CO2-ANLÆG INDRETTET FOR »TOTAL FLOODING«. 2.5.8.1 Såfremt CO2-mængden overstiger 225 kg, skal der til udløsning af batterier forefindes servoarrangement til åbning af flaskeventiler og hovedstopventiler. Wiretræk kan ikke tillades anvendt nogen sted i anlægget. 2.5.8.2 Servobetjent udløsningssted for CO2 skal, hvis det er anbragt ved CO2-rummet, være afskoddet fra dette. Der skal være direkte adgang fra frit dæk til betjeningsstedet. 2.5.8.3 Servoarrangementet skal være således indrettet og udført, at en eventuel fejl i manøvrerækkefølgen ikke hindrer udtømning af CO2-mængden. 2.5.8.4 Hovedstopventiler skal lokalt kunne åbnes manuelt ved fuldt CO2-tryk i samlerør. Ventilen skal være forsynet med indikering for åben og lukket stilling, og den skal være placeret således, at den er let tilgængelig. 2.5.8.5 Hvor luft og/eller hydraulisk servoarrangement anvendes, skal der i rørledningen mellem startflasker og servocylindre være anbragt en mellemventil, som kan betjenes fra det sted, anlægget udløses. 2.5.8.6 Manøvregreb for udløsning af CO2-batteriet skal være således beskyttet og mærket, at utilsigtet udløsning ikke kan foretages ved uagtsomhed. 2.5.8.7 Servoinstallationer skal kunne efterses, kontrolleres og afprøves, uden at der sker udtømning af CO2. Anvendes CO2 til drift af servoinstallation må installationen ikke kunne afluftes til et lukket rum, f.eks. CO2-rummet, medmindre CO2-mængden giver en koncentration på under 3% i det pågældende rum. 2.5.8.8 Manøvremidler og alle til et servoudstyr hørende komponenter - herunder evt. energikilder og ledninger - skal i brandteknisk henseende være uafhængige af det eller de rum, som anlægget beskytter. 2.5.8.9 Såfremt CO2-mængden er under 225 kg kan wiretræk tillades anvendt, dog ikke mellem de enkelte flaskeventiler. 2.5.8.10 Ethvert betjeningsarrangement skal være således indrettet, at der skal udføres mindst to manøvregreb for udløsning af CO2-mængden, og der skal forefindes betjeningsvejledning ved hvert udløsningssted. 2.5.9 ALARMUDSTYR M.V. FOR »TOTAL FLOODING« ANLÆG. 2.5.9.1 I et CO2-beskyttet rum skal der forefindes akustisk alarmgiver, som automatisk skal træde i funktion, inden første udløsergreb foretages. Alarmgiverne skal - ved maksimalt støjniveau i rummet - kunne registreres overalt i det CO2-ubeskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med ande alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket »CO2-ALARM«. 2.5.9.2 Der skal være truffet forsvarlige foranstaltninger til sikring mod uagtsom kompromittering af alarmsystemet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. mærkning og blokering i åben stilling af visse ventiler for drivluft til alarmgivere og speciel mærkning af elketriske afbrydere og sikringer. Alarmudstyret må ikke kunne sættes ud af drift på grund af brand i det CO2-beskyttede rum, ligesom elektrisk alarmudstyr skal strømforsynes fra nødenergikilde. Alarmsignalapparater, der drives af den udstrømmende CO2, kan ikke godkendes som forskriftsmæssigt alarmsignalapparat i arbejdsrum. 2.5.9.3 Hovedsamlerøret skal være forsynet med manometer og pressostat. Pressostaten skal være tilsluttet maskinalarmanlæg. 2.5.9.4 Alle døre til rum, hvor CO2 kan udsluses, skal være påmærket »RUMMET ER TILSLUTTET CO2-ANLÆG OG SKAL FORLADES, NÅR ALARMEN TRÆDER I FUNKTION«. 2.5.10 PRØVNING AF ANLÆGGET. 2.5.10.1 Prøvning af det færdigmonterede anlæg skal udføres til skibstilsynets tilfredshed. Prøvning omfatter bl.a.: .1 Tæthedsprøvning og trykprøvning, såfremt sidstnævnte ikke er afholdt tidligere. .2 Kontrol af fri gennemstrømning i alle rør og dyser ved gennemblæsning. .3 Alarmudstyrets funktion. .4 Betjeningsudstyrets funktion - herunder udløsning af anlægget frem til hovestopventil og derefter frem til den under 2.5.11.4 omhandlede blindflange (»total flooding« prøve). 2.5.11 SÆRLIGE BESTEMMELSER. 2.5.11.1 Reservedele, som er nødvendige for normal vedligeholdelse af anlægget, skal forefindes ombord. 2.5.11.2 Leverandøren af anlægget skal medlevere en anlægsbeskrivelse - herunder en checkliste for vedligeholdelse - med dansk og engelsk tekst. 2.5.11.3 Periodisk eftersyn m.v., som afholdes af maskinchefen eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af eftersynets omfang og tidspunkt. 2.5.11.4 Anlægget skal kunne sikres mod utilsigtet udløsning under værftsophold o.lign. ved isætning af blindflanger (skydeflanger) eller hovedstopventiler. 2.5.11.5 Der skal uanset det pågældende skibs tonnage forefindes et effektivt arrangement for mekanisk udsugning af CO2 m.v. efter eventuel brand i maskinrummet. Tilgangen til udsugningskananlen må normalt ikke være anbragt i højere niveau end den nederste maskinrumsdørk. Arrangementet skal kunne klargøres og funktionere, uden at der skal personer ind i maskinrummet. Arrangementet skal kunne skifte luften i makinrummet på ca. 1 time. 2.5.12 LAVTRYK CO2-ANLÆG. 2.5.12.1 Med undtagelse af afsnittet om CO2-flasker finder de i afsnit 2 anførte bestemmelser for højtryks-CO2-anlæg tilsvarende anvendelse, idet dog rør- og dyseberegninger skal fremsendes til direktoratet i hvert enkelt tilfælde. 2.5.12.1.1 Tanke til opbevaring af CO2, skal med hensyn til konstruktion, materiale, materialedimensioner og prøvningstryk opfylde regler svarende til de af et anerkendt klassifikationsselskab eller af anerkendt myndighed anvendte. Tankene skal være mærket, så de kan identificeres, og være påmærket prøvetryk og -dato, samt arbejdstryk, rumindhold og kontrollantmærke. Nye CO2-tanke skal trykprøves inden de anbringes om bord. Tankene med tilbehør skal besigtiges udvendig hvert 5. år. Trykprøver samt ind- og udvendige besigtigelser skal udføres af enten statens skibstilsyn, et anerkendt klassifikationsselskab eller det pågældende skibs maskinchef. Ved de udvendige besigtigelser hvert 5. år skal tankisolationen kun fjernes på de steder, hvor det i det pågældende tilfælde skønnes nødvendigt. Udvendige dele, på rør og ventiler i overgange mellem isolerede og uisolerede områder (kuldebroer), samt tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler skal omfattes af den udvendige besigtigelse hvert 5. år. Endvidere skal skibets maskinchef mindst en gang hvert år foretage en grundig udvendig besigtigelse af forannævnte tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler. Resultatet af en sådan besigtigelse skal indføres under afsnit III i skibets tilsynsbog med angivelse af tid og sted, jfr. 2.5.11.3. 2.5.12.1.2 Direkte på hver tank skal der være anbragt mindst 2 sikkerhedsventiler. Dobbeltsædet ventil tillades monteret mellem sikkerhedsventiler og tank, når ventilen er indrettet, så kun 1 sikkerhedsventil kan afspærres, og når der uanset ventilens stilling altid er fri gennemstrømning. 2.5.12.1.3 Sikkerhedsventilernes åbningstryk må ikke overstige tankens tilladte arbejstryk, og hver ventils gennemstrømningsareal skal være tilstrækkeligt til, at tankene ikke udsættes for overtryk, selv om begge under pkt. 2.5.12.1.9 nævnte køleaggregater svigter. 2.5.12.1.4 Afgangsrør fra sikkerhedsventiler skal være ført til frit dæk, og rørets udmunding skal være placeret således, at CO2 ikke kan strømme til skibets indre. Rørets gennemstrømningsareal skal være mindst 2 x ventilernes samlede gennemstrømningsareal. 2.5.12.1.5 Der skal på hver tank være monteret mindst 1 trykmåler, som skal kunne afspærres fra tanken. 2.5.12.1.6 På hver tank skal der være monteret et udvendigt rør for måling af CO2-væskeniveauet, og hver tank skal have automatisk virkende niveaukontrol, der alarmerer ved min 95% CO2-indhold. 2.5.12.1.7 Midler til kontrol af CO2-mængden skal være konstrueret således, at beskadigelse ikke medfører lækage. 2.5.12.1.8 Alle fra tanken udgående rør med undtagelse af montagestuds for sikkerhedsventil skal kunne afspærres ved et direkte på tanken anbragt afspærringsmiddel. 2.5.12.1.9 CO2-lavtrykstanke skal have mindst 2 af hinanden fuldstændig uafhængige køleaggregater med lige stor kapacitet og med alarm for driftssvigt. 2.5.12.1.10Der skal forefindes automatisk virkende alarm for CO2-lækage i tankrummet. Alarmen skal være tilsluttet maskinalarmsystemet, og den skal træde i funktion, før koncentrationen har nået 3%. 2.5.12.1.11Hovedstopventilen anbragt direkte på tanken skal kunne låses i lukket stilling. 3 HALONANLÆG. 3.1 Anvendelse af halon som brandslukningsmiddel er kun tilladt i maskinrum og pumperum samt i lastrum, der udelukkende er bestemt til overførsel af køretøjer, der ikke medfører last. 3.1.1 Alarm-, overvågnings- og udløserskabe (herunder udløsnings- og overvågningsprincip), hovedstopventiler, flaskeventiler/udtømningsventiler og højtryksslanger skal med tilhørende komponenter være typegodkendt. 3.1.2 I maskinrummet i skibe under 500 tons kan installeres anlæg, der som en samlet enhed er typegodkendte til dette formål. 3.1.3 Anlægstype og placering af halonbeholdere. 1. Anlægget skal være udført efter system »total flooding«. 2. Halonbeholdere kan placeres i eller uden for det rum, som skal beskyttes. 3.1.4 For halonbeholdere finder forskrifterne i stk. 2.5, punkt 3.1, 3.2, 3.3, 3.4 og 3.6 (CO2-flasker) tilsvarende anvendelse. Fyldningsgraden af halonbeholdere må dog ikke overstige 1,10 kg pr. liter beholdervolumen. 3.1.5.1 Reservedele, som er nødvendige for normal vedligeholdelse af anlægget, skal forefindes om bord. 3.1.5.2 Leverandøren af anlægget skal medlevere en anlægsbeskrivelse - herunder en checkliste for vedligeholdelse - med dansk og engelsk tekst. 3.1.5.3 Nyinstallerede anlæg skal besigtiges og afprøves af skibstilsynet. 3.1.5.4 Halonmængden skal kontrolleres mindst en gang om året af enten, skibets maskinchef, et af de anerkendte klassifikationsselskaber eller et af direktoratet godkendt firma. 3.1.5.5 De periodiske eftersyn m.v., som afholdes af maskinchefen eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af eftersynets omfang og tidspunkt. 3.2 Når der anvendes halon som brandslukningsmiddel i »total flooding«-anlæg, gælder følgende krav: 3.2.1 Anlægget skal være indrettet til manuel udløsning. Det skal kunne udløses fra et centralt beliggende sted uden for det rum, som skal beskyttes, der ikke let vil kunne blive afskåret i tilfælde af brand inde i det rum, som skal benyttes. 3.2.2 Der må ikke forefindes udløserskab i det beskyttede rum, medmindre direktoratets tilladelse foreligger. 3.2.3 Udløserarrangementet kan være elektrisk, mekanisk, pneumatisk eller hydraulisk. Pneumatiske eller hydrauliske styreledninger skal trykprøves til 1,3 X arbejdstrykket. Hvor beholdere er anbragt i det beskyttede rum, skal udløsningen kunne foretages via to uafhængige forbindelser, oplagt så langt fra hinanden som muligt. Elektrisk udløserarrangement skal oplægges som dobbeltsløjfe tilsluttet en nødstrømkilde/batteri. 3.2.4 Udløserarrangementet må ikke kunne sættes ud af funktion på grund af brand i det rum, som er beskyttet af halon. 3.2.5 Udløserarrangementet skal være sikret mod uagtsom betjening, og elektriske komponenter skal være modstandsdygtige over for korrosion og brand. 3.2.6 Ved udløserskabet skal der forefindes en betjeningsvejledning og skiltning, der gør opmærksom på, at samtlige forbrændingsmotorer i det/de rum, hvortil halon kan udsluses, skal standses og ventilationsspjæld lukkes, forinden halonanlægget udløses. 3.2.7 Hvis halonladningen skal betjene mere end et rum, skal indretningen for dens oplagring og udtømning opfylde kravene i henholdsvis stk. 3.2.20 og 3.2.21. 3.2.8 Der skal forefindes midler til automatisk stop af alle ventilatorer, der betjener det beskyttede rum, før midlet udtømmes. 3.2.9 Der skal forefindes midler til manuel lukning af alle spjæld i det ventilationsanlæg, der betjener et beskyttet rum. 3.2.10 Udtømningsanordningerne skal være således konstrueret, at det minimumskvantum slukningsmiddel, der henholdsvis i stk. 3.2.20 eller 3.2.21, kræves til lastrum eller maskinrum, i alt væsentligt kan udtømmes på nominelt 20 sekunder eller mindre, baseret på udtømningen i den flydende fase. 3.2.11 Anlægget skal være konstrueret til at virke inden for en temperaturskala, der tilfredsstiller direktoratet. 3.2.12 Udtømningen må ikke frembyde fare for personale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af udrustning, eller som benytter de normale adgangslejdere og udgange, der hører til rummet. 3.2.13 Dyser og sikkerhedsventiler skal være således konstrueret og placeret, at personer, der opholder sig i det beskyttede rum, ikke kan skades af udstrømmende halon. 3.2.14 Dyserne skal placeres således, at halonen fordeles jævnt i rummet. 3.2.15 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket i beholderne. 3.2.16 Arrangement for indikering af lækage og udløste beholdere skal forefindes. For beholdere eller system af beholdere indeholdende 1/5 eller mere af den krævede halonmængde skal lækageindikeringen være akustisk. 3.2.17 Samtlige forbrændingsmotorer, som er anbragt i rum beskyttet af halonanlæg, skal kunne standses øjeblikkeligt fra et centralt sted uden for rummet. 3.2.18 Såfremt halonbeholdere er anbragt i et særskilt rum, skal placering og indretning af dette rum opfylde forskrifterne i stk. 2.5.2 (CO2-rum). 3.2.19 Der skal i halonbeskyttede rum, hvor personer kan opholde sig, forefindes akustiske alarmgivere, som automatisk træder i funktion, når udløserskabet åbnes. Alarmgiverne skal ved maskimalt støjniveau kunne registreres overalt i det halonbeskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med andre alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket »HALONALARM«. 3.2.19.1 Alarmgiverne skal automatisk træde i funktion ved udløsning af halonbeholdere eller system af beholdere, som indeholder 1/5 eller mere af den totale halonmængde, selv om udløserskabet ikke åbnes. 3.2.19.2 Døre til rum, hvor halon kan udsluses, skal påmærkes »RUMMET ER BESKYTTET AF HALON 1301 OG SKAL FORLADES, NÅR ALARMUDSTYRET TRÆDER I FUNKTION«. 3.2.20 Den mængde slukningsmiddel til lastrum, som udelukkende er bestemt til anbringelse af køretøjer, der ikke medfører last, skal beregnes i overensstemmelse med tabel 5.1. Grundlaget for beregningen af denne mængde skal være bruttorumfanget af det beskyttede rum. Hvad angår halon 1301, skal beregningen ske på grundlag af et volumetrisk forhold. TABEL 5.1 Halon Minimum Maksimum 1301 5% 7% 3.2.21 Mængden af slukningsmidler til maskinrum skal beregnes i overensstemmelse med tabel 5.2. Grundlaget for beregningen af dette kvantum skal være rummets bruttorumfang for så vidt angår minimumskoncentrationer, og rummets nettorumfang for så vidt angår maksimumskoncentrationen, indbefattet casingen. Hvad angår halon 1301, skal mængden beregnes på grundlag af et volumetrisk forhold. TABEL 5,2 Halon Minimum Maksimum 1301 4,25% 7% 3.2.22 Ved anvendelsen af stk. 3.2.20 og 3.2.21 skal rumfanget af halon 1301 beregnes til 0,15 kubikmeter pr. kg. 3.2.23 Arrangement for fjernelse af halon m.v. efter eventuel brand i maskinrum. .1 I rum, hvor der er installeret 50 kg halon eller mindre kan arrangementet for udluftning være en naturlig ventilations- eller udluftningsmulighed til fri luft, f.eks. ventilationsåbninger, døre, nedgangskapper, lemme o.l. .2 I rum, hvor der er installeret mere end 50 kg halon skal der forefindes et mekanisk udsugningsarrangement, som skal kunne klargøres og funktionere, uden at der skal personer ind i maskinrummet. Mekanisk maskinrumsventilation med tilhørende luftfordelingskanaler kan accepteres som udsugningsarrangement, såfremt den/de kan drives af nødenergikilden eller en anden energikilde anbragt uden for maskinrummet. Arrangementet skal kunne skifte luften på ca. 1 time. 3.3 Halonbeholderne kan placeres i det rum, som skal beskyttes. Beholderne skal fordeles enkeltvis over hele dette rum, og følgende krav skal være opfyldt: .1 Der skal forefindes et manuelt igangsat servo drevet udløserarrangement, beliggende uden for det beskyttede rum. Der skal til dette udløserarrangement være installeret to energikilder, som skal være beliggende uden for det beskyttede rum og straks være til rådighed. Hvad angår maskinrum, kan en af disse energikilder dog være beliggende i det beskyttede rum. .2 Elektriske strømkredse, der forbinder beholderne, skal kontrolleres for fejl og tab af energi. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere til angivelse heraf. .3 Udløserkredse samt forbindelser imellem beholderne skal være doublerede, og være oplagt så langt fra hinanden som muligt. De pneumatiske eller hydrauliske trykkilder skal kontrolleres for tab af tryk. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere til angivelse heraf. .4 I det beskyttede rum skal de elektriske strømkredse, der er nødvendige for anlæggets udløsning, være varmebestandige, f.eks. mineralisoleret kabel eller lignende. De nødvendige rørsystemer for udløsning af anlæg, der er konstrueret til hydraulisk eller pneumatisk betjening, skal være af stål eller andet lignende varmebestandigt materiale, der tilfredsstiller direktoratet. .5 Enhver trykbeholder skal være udstyret med en automatisk virkende anordning til udløsning af overtryk, som i tilfælde af at beholdere udsættes for virkningerne af ild, mens anlægget ikke er i drift, uden risiko vil tømme beholderens indhold ud i det beskyttede rum. .6 De elektriske strømkredse og rørledninger, der er nødvendige for udløsning af et anlæg, samt placeringen af beholderne skal være således arrangeret, at mindst 2/3 af den brandslukningsladning, der er foreskrevet i stk. 3.2.20 eller 3.2.21, for et beskyttet rum, i tilfælde af beskadigelse af en udløserledning ved brand eller eksplosion i det pågældende rum, d.v.s. et enkeltfejlsbegreb, stadig kan tømmes under hensyntagen til kravet om ensartet fordeling af slukningsmidlet i hele rummet. Arrangementerne i forbindelse med anlæg for rum, der kun kræver en eller to beholdere, skal være til direktoratets tilfredshed. .7 Der må ikke anbringes flere end to udtømningsstrålespidser på en trykbeholder, og det maksimale kvantum slukningsmiddel i hver beholder skal være til direktoratets tilfredshed under hensyntagen til kravet om ensartet fordeling af midlet i hele rummet. .8 Beholderne skal kontrolleres for faldende tryk som følge af lækage og udtømning. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere i det beskyttede område og på kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet, for at angive en sådan tilstand; for lastrum kræves der dog kun alarmgivere på kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet. 3.4 Lokale, automatisk virkende og fast anbragte brandslukningsinstallationener indeholdende halon 1301 for små rum f.eks. radiostationer, eller som er anbragt i indskoddede områder med stor brandrisiko i maskinrum, ud over og uafhængigt af et foreskrevet, fast anbragt brandslukningsanlæg, kan accepteres, forudsat at de opfylder følgende krav: .1 Det område, hvori en sådan yderligere lokal beskyttelse er tilvejebragt, skal fortrinsvis være på et arbejdsniveau og på samme niveau som adgangen til rummet. Efter direktoratets skøn kan der tillades mere end et arbejdsniveau, hvis der indrettets en adgangsvej på hvert niveau. .2 Rummets størrelse og adgangsvejene dertil samt maskineriet i rummet skal være således indrettet, at man kan komme ud fra alle steder i rummet på højst 10 sekunder. .3 Funktionen af et anlæg skal vises både optisk og akustisk uden for enhver adgang til maskinrummet og ved kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet. .4 Et opslag om, at rummet indeholder et eller flere automatiske virkende brandslukningsanlæg, med angivelse af hvilket slukningsmiddel der anvendes, skal forefindes uden for enhver adgangsvej dertil. .5 Udtømningsstrålespidser skal være således anbragt, at udtømningen ikke frembyder fare for det personale, der gør brug af de normale adgangslejdere og udgangsveje, der hører til rummet. Der skal ligeledes drages omsorg for at beskytte det personale, der er beskræftiget med vedligeholdelse af maskineri, mod uagtsom udtømning af slukningsmidlet. .6 Brandslukningsanlæggene skal være konstrueret til at virke inden for et temperaturområde, der tilfredsstiller direktoratet. .7 Der skal træffes foranstaltninger til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket i beholderne. .8 Den samlede mængde slukningsmiddel i de lokale, automatisk virkende installationer skal være af en sådan størrelse, at en koncentration af 7% for halon 1301 baseret på det indskoddede rums nettorumfang, ikke overskrides. Dette krav finder anvendelse, når enten et lokalt, automatisk virkende anlæg eller et fast anlæg installeret i henhold til stk. 3.2, har været udløst, men ikke hvor begge anlæg har været udløst. Halon 1301 skal give et rumfang svarende til 0,16 kubikmeter pr. kg. .9 Et anlægs udtømningstid baseret på grundlag af udtømningen i den flydende fase skal være 10 sekunder eller derover. .10 Lokale, automatisk virkende brandslukningsinstallationer skal være således indrettet, at deres udløsning ikke bevirker tab af elektrisk energi eller nedsættelse af skibets manøvredygtighed. .11 Halonbeholdere må ikke placeres i områder, hvor der er kraftig ventilation. .12 Reserveladning for halonmængden kræves normalt ikke. .13 Anlægget skal normalt være indrettet til automatisk udløsning, men kan tillige være indrettet for manuel udløsning fra det sted, hvor »total flooding«-anlægget udløses. .14 Kombineret »total flooding«-anlæg og punktbeskyttelse. .14.1 Den totale mængde halon 1301 i et kombineret anlæg skal være 5% af bruttorumfanget af det rum, som skal beskyttes. Den halonmængde, som anvendes for punktbeskyttelse, må ikke overstige 1/5 af den totale mængde. .14.2 Kombinerede anlæg skal godkendes af direktoratet i hvert enkelt tilfælde. 3.5 Automatisk virkende brandslukningsanlæg, som beskrevet i stk. 3.4, der er installeret i maskinrum oven over udstyr, der frembyder stor brandrisiko, ud over og uafhængigt af et foreskrevet fast brandslukningsanlæg, kan accepteres, forudsat at de opfylder kravene i stk. 3.4.3-3.4.6, 3.4.9, 3.4.10, 3.4.11, 3.4.13, 3.4.14 samt følgende krav: .1 Mængden af slukningsmiddel i lokale, automatisk virkende anlæg skal være af en sådan størrelse, at der udvikles damp i luftkoncentration, som ikke overstiger 1,25% ved 20 grader C baseret på maskinrummets bruttorumfang, i tilfælde af samtidig drift af anlæggene. .2 Mængden af halon 1301 skal give et rumfang svarende til 0,16 kubikmeter pr. kg. 4 DAMPANLÆG. Direktoratet kan normalt ikke tillade anvendelse af damp som brandslukningsmiddel i faste brandslukningsintallationer. Hvor anvendelse af damp er tilladt af direktoratet, må det kun anvendes i begrænsede områder ud over det foreskrevne brandslukningsmiddel og under forudsætning af, at den eller de kedler, der er til rådighed til levering af damp, kan udvikle mindst 1,0 kg damp i timen pr. 0,75 kubikmeter af bruttorumfanget af det største således beskyttede rum. Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser skal indretningen i enhver henseende være i overensstemmelse med direktoratets forskrifter og anses for tilfredsstillende af dette. 5 ANDRE ANLÆG FOR SLUKNING MED LUFTARTER. 5.1 Hvor en anden luftart end CO2, halon eller damp, som tilladt ifølge stk. 4, produceres i skibet og anvendes som slukningsmiddel, skal det være et luftformigt forbrændingsprodukt, hvor ilt- og kulilteindholdet, de korroderende bestanddele og eventuelle faste, brændbare bestanddele er blevet reduceret til et tilladt minimum. 5.2 Hvor en sådan luftart anvendes som slukningsmiddel i et fast brandslukningssystem til beskyttelse af maskinrum, skal den yde samme beskyttelse som et fast anlæg, der anvender CO2 som slukningsmiddel. 5.3 Hvor en sådan luftart anvendes som slukningsmiddel i et fast brandslukningssystem til beskyttelse af lastrum, skal der være et tilstrækkeligt kvantum af denne luftart til rådighed til at levere en mængde fri luftart i timen, der mindst svarer til 25% af bruttorumfanget af det største rum, der er beskyttet på denne måde, i et tidsrum af 72 timer. Regel 6. Ildslukkere 1 Alle ildslukkere skal være af godkendte typer og konstruktioner. 1.1 Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter. 1.2 Direktoratet skal fastsætte ækvivalenser for ildslukningsapparater. 2 Der skal forefindes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af direktoratet. 2.1 For ildslukkere af typer, der kan genoplades ombord, skal der forefindes mindst en reserveladning for hver foreskreven ildslukker. 2.2 For ildslukkere af typer, der ikke kan genoplades ombord, skal der forefindes mindst en komplet i reserve for hver foreskrevne 4 ildslukkere eller del deraf. 3 Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter direktoratets mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes. 4 Et transportabelt skumaggregat til anvendelse i forbindelse med brandledningen skal bestå af et skumsugerør og et luftskumstrålerør, som kan tilsluttes hovedbrandledningen ved hjælp af en brandslange, samt en transportabel tank, der mindst indeholder 20 liter skumdannende væske, og en reservetank. Strålespidsen skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til slukning af en oliebrand med en hastighed af mindst 1,5 kubikmeter i minuttet. 5 Ildslukkere skal underkastes periodisk eftersyn og sådanne prøver, som direktoratet måtte foreskrive. 6 En af de transportable ildslukkere til brug i bestemte rum, skal anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum. 7 Aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være forsynet med transportable ildslukkere af passende type og i tilstrækkeligt antal til direktoratets tilfredshed. 8 Forskrifter vedrørende periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere: 8.1 GENERELT 8.1.1 Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed være i orden og under rutinemæssig kontrol. 8.1.2 Et passende antal af skibets transportable ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af brandøvelser. 8.1.3 De under 8.2 og 8.3 foreskrevne eftersyn må foretages ombord under ansvar af det pågældende skibs fører, maskinchef eller overstyrmand på vilkår, at fabrikantens serviceinstruktion for hver enkelt slukkertype, der forefindes om bord, følges. De under 8.4 nævnte trykprøvninger må foretages om bord af det pågældende skibs maskinchef på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som skibsmaskinchef. Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer. 8.2 4-MÅNEDLIGE EFTERSYN AF VISSE SKUMSLUKKERE. 8.2.1 Proteinskumslukkere med opblandet skumladning. 8.2.1.1 Ladningen i slukkere anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet overstiger 15-25 grader C, skal udskiftes hver 4. måned med en ny af leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en temperatur under 15 grader C. 8.3 ÅRLIGE EFTERSYN, ALLE TYPER SLUKKERE. 8.3.1 CO2-slukkere. 8.3.1.1 Slukkeren skal kontrolvejes i komplet monteret stand. Såfremt der konstateres en reduktion på mere end 10% af den på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren genoplades. 8.3.2 Nitrogen- eller CO2-trykladede pulverslukkere. 8.3.2.1 Det skal kontrolleres, at manometret er funktionsdygtig. Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal temperatur viser korrekt drivtryk, såfremt drivtrykket er under det på manometret anførte normalområde, skal slukkeren genoplades. I forbindelse med de under 8.4 foreskrevne trykprøvninger skal pulverladningen udskiftes. 8.3.3 Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere. 8.3.3.1 Drivpatron m.v. skal afmonteres og ladningen skal udskiftes med en ny. Pulverladninger skal dog ikke udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er »let-flydende« og absolut tørt. Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes. Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen genanvendes. I forbindelse med de under 8.4 foreskrevne periodiske trykprøvninger skal drivgaspatronen udskiftes med en ny. 8.3.4 Fælles for de under 8.3.1, 8.3.2 og 8.3.3 omhandlede slukkere. 8.3.4.1 Beholderen skal inspiceres for udvendige deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under 8.3.3 omhandlede slukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformiteter, og/eller kraftige udvendige rustangreb, skal beholderen enten kasseres eller trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til 8.4. med tilfredsstillende resultat. 8.3.4.2 Ventil og slange m.v. skal være ubeskadiget; evt. beskadigede dele skal udskiftes. Det skal nøje kontrolleres, at der er fri gennemstrømning. I forbindelse med eventuel udskiftning af beskadigede dele skal: .1 pakninger være af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber. .2 slanger være af hensigtmæssig længde, og de skal bestå af olie-,vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber. Slanger med tilhørende armatur for CO2-slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk på 25 N/kvadratmillimeter og for øvrige slukkertyper det dobbelte af drifttrykket. 8.3.4.3 Det skal kontrolleres, at slukkerens betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal instruktionen udskiftes. 8.3.4.4 Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå: 1) måned og årstal for seneste årlige eftersyn. 2) navn og adresse på den person eller det firma, jfr. 8.1.3, som har foretaget eftersynet. 8.4 PERIODISKE TRYKPRØVNINGER M.V. 8.4.1 CO2-slukkere. 8.4.1.1 Beholdere for CO2-slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 15. år. Prøvningstrykket skal være 20 N/kvadratmillimeter eller 25 N/kvadratmillimeter, afhængigt af det på beholderen indstemplede prøvningstryk. 8.4.1.2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet CO2-slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat. 8.4.2 Nitrogen- eller CO2-trykladede slukkere. 8.4.2.1 Beholdere for trykladede slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 1 1/2 X fyldningstrykket, dog ikke under 1 N/kvadratmillimeter, jfr. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk. 8.4.2.2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en trykladet slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat. 8.4.3 Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere. 8.4.3.1 Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5. år. Prøvningstrykket skal være 1 1/2 X driftstrykket, dog ikke under 1 N/kvadratmillimeter, jfr. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk. 8.4.4 Fælles for de under 8.4.1, 8.4.2 og 8.4.3 omhandlede slukkere. 8.4.4.1 Alle trykprøvninger skal foretages med væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15 sekunder, og beholderen må ikke vise tegn på utæthed eller blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen udtørres omhyggelig. 8.4.4.2 Måned og årstal for trykprøvningen skal på holdbar måde påmærkes beholderen. Regel 7 Ildslukningsintallationer i maskinrum 1 Rum, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater 1.1 Maskinrum af kategori A, der indeholder oliefyrede kedler, forbrændingsovne eller brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et af følgende, fast anbragte brandslukningsanlæg: .1 et anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5; .2 et højekspanderende skumslukningsanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 9; .3 et anlæg, der finfordråber vand under tryk, og som opfylder bestemmelserne i regel 10. Hvis maskinrummet og kedelrummet ikke er helt adskilt, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet til maskinrummet, skal disse to rum betragtes som et rum. 1.2 Ud over de i stk. 2 krævede ildslukkere skal der ved enhver oliefyret hjælpe- eller varmekedel være anbragt yderligere en godkendt ildslukker. 2 Rum, der indeholder forbrændingsmaskineri. Makinrum af kategori A, som indeholder forbrændingsmaskineri, samt hjælpemaskineri, der under normale forhold er nødvendigt for sikker drift af skibet, skal være forsynet med følgende indretninger: .1 et af de brandslukningsanlæg, som er foreskrevet i stk. 1.1; .2 godkendte transportable ildslukkere i ethvert sådant rum, i et tilstrækkeligt antal, dog mindst 2, så at slukningsmidlet kan rettes mod enhver del af brændstof- og tryksmøreoliesystemerne, geararrangementet og andre brandfarlige installationer, og at ildslukkerne er således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker i hvert rum. Hvor det drejer sig om mindre rum i lastskibe, kan direktoratet overveje en lempelse af dette krav. 3 I rum, der indeholder dampturbiner eller dampmaskiner, som benyttes til hovedfremdrivning eller til andet formål, skal der, når dette maskineri tilsammen har en ydelse på mindst 375 kW, forefindes: .1 et af de brandslukningsanlæg, som er foreskrevet i stk. 1.1,når de omhandlede rum periodisk er ubemandede. .2 Bestemmelserne under stk. 2 punkt 2, finder tilsvarende anvendelse. 4 Ildslukningsmidler i andre maskinrum. Hvor direktoratet finder, at der er risiko for brand i et maskinrum, for hvilket der ikke er foreskrevet særlige bestemmelser om ildslukningsmidler i stk. 1,2 og 3, skal der i eller ved siden af det pågældende rum forefindes et sådant antal godkendte transportable ildslukkere eller andre midler til slukning af brand, som direktoratet måtte anse for tilstrækkeligt. 5 Fast anbragte brandslukningsanlæg, der ikke er påbudt i dette kapitel. Hvor der er installeret et fast brandslukningsanlæg, som ikke er påbudt i dette kapitel, skal dette godkendes af direktoratet. Regel 8. Fast anbragte brandslukningsanlæg, der ikke er påbudt i dette kapital 1 Hvor der i et maskinrum er installeret et fast, lavekspanderende skumslukningsanlæg ud over kravene i regel 7, skal dette anlæg gennem fast anbragte skumdyser på højst 5 minutter kunne udsende en skummængde til i en højde af 150 mm at dække det største areal, hvorover det må antages, at brændselsolie kan brede sig. Systemet skal kunne udvikle skum, der egner sig til slukning af oliebrande. Der skal forefindes midler til en effektiv fordeling af skummet gennem et fast rørsystem og kontrolventiler til passende skumdyser, og således at skummet ved hjælp af faste spredere kan blive effektivt rettet mod andre vigtige brandrisici i det beskyttede rum. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 12:1. 2 Kontrolmidlerne i forbindelse med disse systemer skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i det beskyttede rum. 3 Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser i denne regel skal anlæggene opfylde de af direktoratet i det enkelte tilfælde fastsatte bestemmelser. Regel 9. Fast anbragte, højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum 1.1 Ethvert foreskrevet fast anbragt højekspanderende skumslukningssystem i maskinrum skal hurtigt gennem fast anbragte skumdyser kunne udsende en skummængde, der er tilstrækkelig til at fylde det største rum, der skal beskyttes, i en højde af mindst 1 m i minuttet. Det kvantum skumdannende væske, der er til rådighed, skal være tilstrækkeligt til at producere en mængde skum, der svarer til fem gange rumfunget af det største rum, der skal beskyttes. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 1000:1. 1.2 Direktoratet kan tillade andre indretninger og leveringshastigheder, forudsat at det finder det godtgjort, at der derved opnås samme beskyttelse. 2 Tilførselskanaler for skum, luftindsugninger til skumgeneratoren og antallet af skumproducerende aggregater skal muliggøre en produktion og fordeling af skum, som direktoratet anser for effektiv. 3 Tilførselskanalerne fra skumgeneratoren skal være således indrettet, at en brand, der opstår i det beskyttede rum, ikke vil berøre skumproduktionsapparatet. 4 Skumgeneratoren, dens kraftforsyning, den skumdannende væske og betjeningsarrangementerne skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være placeret således, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i det beskyttede rum. 5 Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser i denne regel skal anlæggene opfylde de af direktoratet i det enkelte tilfælde fastsatte bestemmelser. Regel 10. Fast anbragt finfordråbningsanlæg i maskinrum 1 Ethvert foreskrevet anlæg til finfordråbning af vand under tryk i maskinrum skal være forsynet med dyser af godkendt type. 2 Dysernes antal og fordeling skal være tilfredsstillende for direktoratet og skal kunne sikre en effektiv gennemsnitlig fordeling af vand med mindst 5 liter pr. kvadratmeter i minuttet i de rum, der skal beskyttes. Hvis direktoratet finder, at højere udløbshastigheder er nødvendige, skal eventuelle forskrifter herom opfyldes. Der skal anbringes dyser over rendestene, tanktoppe og andre områder, hvorover brændselsolie kan brede sig, samt over andre steder i maskinrummene, der frembyder særlig brandfare. 3 Anlægget kan inddeles i sektioner, hvis fordelingsventiler skal betjenes fra let tilgængelige steder uden for de rum, der skal beskyttes, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i det beskyttede rum. 4 Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk sættes i gang ved et trykfald i anlægget. 5 Pumpen skal være i stand til ved det nødvendige tryk samtidig at forsyne alle sektioner af anlægget i ethvert rum, der skal beskyttes. Pumpen og dens betjeningsarrangementer skal være anbragt uden for det eller de rum, der skal beskyttes. En brand i det eller de rum, der skal beskyttes af finfordråbningsanlægget, må ikke kunne sætte anlægget ud af drift. 6 Pumpen kan drives af en uafhængig forbrændingsmotor, men hvis den er afhængig af kraftforsyning fra nødgeneratoren, som er anbragt i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 32 eller regel 33, alt efter omstændighederne, i kapitel II-1, skal denne generator være således indrettet, at den starter automatisk i tilfælde af, at hovedkraftforsyningen svigter, således at kraftforsyningen til den pumpe, der er påbudt ifølge stk. 5, er øjeblikkeligt til rådighed. Når pumpen drives af en uafhængig forbrændingsmotor, skal denne være således anbragt, at en brand, der opstår i det beskyttede rum, ikke vil berøre luftforsyningen til motoren. 7 Der skal træffes forholdsregler med henblik på at forhindre, at dyserne blivere tilstoppet af urenheder i vandet eller af korrosion i rørledningen, dyser, ventiler og pumpe. 8 Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser i denne regel skal anlæggene opfylde de af direktoratet i det enkelte tilfælde fastsatte bestemmelser. Regel 11. Særlige foranstaltninger i maskinrum 1 Bestemmelserne i denne regel finder anvendelse på maskinrum af kategori A samt, hvor direktoratet anser det for nødvendigt, på andre maskinrum. 2.1 Antallet af skylights, døre, ventilatorer, åbninger i skorstene for aftræksventilation og andre åbninger til maskinrum skal begrænses så meget, som det er foreneligt med ventilationsbehovene og skibets sikre drift. 2.2 Skyligths skal være af stål og må ikke indeholde glasmateriale. Der skal træffes egnede foranstaltninger til udluftning af rør i tilfælde af brand fra det rum, der skal beskyttes. 2.3 Døre af selvlukkende type må kun kunne fastholdes i åben stilling, såfremt fastholdemekanismen er fjernstyret og af en fejlsikker konstruktion, der ikke kan blokeres, og som udløses ved svigten i fjernstyringssystemet. Branddøre af selvlukkende type skal være forsynet med følgende påmærkning »BRANDDØREN SKAL HOLDES LUKKET«. 3 Der må ikke være vinduer i maskinrumscasinger. Dette udelukker dog ikke anvendelse af glas i kontrolrum inden for maskinrum. 4 Der skal forefindes arrangement for: .1 åbning og lukning af skylights, lukning af åbninger i skorstene, som normalt tjener til aftrækventilation, samt lukning af ventilationsspjæld; .2 fjernelse af røg, eventuelt ved hjælp af de i pkt. 1 nævnte midler; .3 lukning af døre, der betjenes maskinelt, eller udløsningsmekanisme på andre døre end vandtætte døre, der betjenes maksinelt; .4 standsning af ventilatorer; og .5 standsning af tryk- og sugeventilatorer, brændselsolietransferpumper, oliefyringsaggregater og andre lignende brændstofpumper. 5 De i stk. 4 og i regel 15.2.11 påbudte betjeningsmidler skal være anbragt uden for det pågældende rum, hvor adgangen til dem ikke vil blive afskåret i tilfælde af brand i det rum, de betjener. 6 Når adgangen til et maskinrum af kategori A er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der i akselgangen, i nærheden af den vandtætte dør, anbringes en let ståldør, der kan åbnes og lukkes fra begge sider. 7 For så vidt angår periodisk ubemandede maskinrum, skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på opretholdelsen af maskinrummenes modstandsevne mod brand, anbringelse på et centralt sted af betjeningsmidlerne til brandslukningsanlægget samt de fornødne lukkeindretninger (f.eks. ventilation, brændstofpumper etc.) og skibstilsynet kan kræve, at der forefindes yderligere ildslukningsapparater og andet udstyr til bekæmpelse af brand. 8 Et godkendt automatisk brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 14, skal forefindes i ethvert maskinrum: .1 hvor installationen af automatiske og fjernstyrede systemer og udstyr er godkendt i stedet for fast bemanding af rummet; og .2 hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningskilder, er udstyret med forskellige grader af automatisk styring og fjernstyring og er under stadigt tilsyn fra et bemandet kontrolrum. 9 Maskinrum skal overalt være godt ventileret. Ventilationsanlægget skal være således udformet, at der under normale driftsforhold ikke kan forekomme ansamling af oliedampe eller andre farlige luftarter noget sted i rummet, og at der sikres tilstrækkelig luftfornyelse samt passende temperatur i rummet. 10 I stålskibe skal anvendelse af træværk i maskin- og kedelrum samt i akselgange undgås. I træskibe skal alt træværk i umiddelbar nærhed af maskineriets varmere dele, herunder også ledninger for trykrøgluftopladning, være beklædt med blikplader med ikke-brændbart isolerende underlag. 11 Svinghjul skal være skærmet i en sådan udstrækning, at eventuel olie- eller vandansamling under maskinrumsdørken ikke af svinghjulet kan blivet slynget ud i rummet. 12 Udstødningsledninger skal, så vidt det er praktisk muligt, holdes i en afstand af mindst 0,75 m fra tanke indeholdende brændbare olier. 13 Er der i maskinrum installeret kul- eller koksfyrede varmekedler, skal der ved skærmplader eller lignende træffes passende foranstaltninger til at hindre aske eller gløder i at spredes uden for kedlen. 14 Til opbevaring af fedtet tvist skal der findes en stålbeholder med hængslet låg. 15 I maskinrum indeholdende maskineri af typen med indvendig forbrænding og/eller oliefyrede kedelanlæg skal der på iøjnefaldende sted være anbragt opslag fra statens skibstilsyn om, hvad der skal iagttages for afværgelse af brand. Regel 12. Automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg 1.1 Ethvert foreskrevet automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg skal til enhver tid være klart til øjeblikkelig brug, uden at besætningen behøver foretage sig noget for at sætte det i gang. Rørledningerne skal normalt være fyldt med vand, men mindre, udsatte sektioner kan være uden vand, hvis dette efter direktoratets skøn er en nødvendig forholdsregel. De dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for temperaturer på eller under frysepunktet, skal beskyttes mod frost. Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i denne regel. 1.2 Hver sektion af sprinklere skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af optisk og akustisk alarmsignal på et eller flere steder, når en sprinkler træder i virksomhed. Alarmanlægget skal være således konstrueret, at det viser enhver fejl, der måtte opstå i anlægget. .1 Dette udstyr skal vise, i hvilken af de sektioner, som er beskyttet af anlægget, der er udbrudt brand; udstyret skal være centraliseret på kommandobroen, og desuden skal der angives optiske og akustiske brandmeldinger fra anlægget på et andet sted end kommandobroen for at sikre, at brandalarmen øjeblikkeligt vil blive modtaget af besætningen. 2.1 Sprinklere skal være grupperet i adskilte sektioner, der hver højst må indeholde 200 sprinklere. 2.2 Hver sektion af sprinklere skal kunne isoleres ved blot en stopventil (kontrolventil). Stopventilen i hver sektion skal være let tilgængelig, og det skal til stadighed være klart angivet, hvor den findes. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at stopventilerne betjenes af uvedkommende. Enhver omstilling af nævnte ventiler fra fuld åben stilling skal markeres ved optisk signal i centralskabet. 2.3 Et manometer, der viser trykket i anlægget, skal være anbragt ved hver stopventil og ved en hovedstation. 2.4 Sprinklerne skal være korrosionsbestandige i havluft. I aptering og arbejdsrum skal sprinklerne træde i virksomhed inden for et temperaturområde fra 68 grader til 79 grader C. På steder, som f.eks. tørrerum, hvor der kan forventes høje temperaturer, kan den temperatur, der udløser sprinklerne, dog forhøjes med højst 30 grader C over maksimumstemperaturen oppe under dækket. 2.5 Ved hvert alarmapparat (centralskab) skal der være opslået en fortegnelse eller tegning, der viser de rum, der betjenes af anlægget, og zonens beliggende i forhold til hver sektion. Der skal forefindes passende instruktioner for afprøvning og vedligeholdelse. 2.6 Der skal ved centralskabet findes: En tydelig orienteringsplan, udført af holdbart materiale, visende gruppeinddelingen. Et komplet strømskema. En beskrivelse af anlægget med forskrifter for dets vedligeholdelse. En vejledning for prøvning af de omhandlede funktioner. Et passende antal reservedele, såsom relæer, sikringer, signallamper og i øvrigt som anbefalet af fabrikanten. 3 Sprinklere skal anbringes over hovedhøjde med sådanne mellemrum, at der kan opretholdes en gennemsnitlig vandtilførsel på mindst 5 liter pr. kvadratmeter i minutter over det område, der er omfattet af systemet. Direktoratet kan dog tillade anvendelse af sprinklere, som giver en passende fordelt anden vandmængde, når det er godtgjort over for direktoratet, at denne ikke er mindre effektiv. Sprinklerne skal anbringes så højt i rummet som muligt og vel klar af dæksbjælker og lignende konstruktioner, der vil kunne hæmme vandfordelingen. Sprinklerne skal være fordelt således, at der ved et tryk, der ikke ved nogen sprinkler må være mindre end 0,175 N/kvadratmillimeter, sikres tilførsel af en jævn fordelt vandmængde på mindst 5 liter pr. kvadratmeter pr. min. over det område, der skal beskyttes, dog kan direktoratet tillade anvendelse af sprinklere beregnet for højere arbejdstryk og mindre vandmængde forudsat, at det ved forsøg er vist, at vandfordelings- og slukningsevnen ikke er mindre effektiv. 4.1 Der skal forefindes en tryktank med et rumfang, der mindst svarer til det dobbelte af den vandpåfyldning, der er nærmere beskrevet nedenfor. Tanken skal til stadighed indeholde en fyldning af ferskvand, der svarer til den vandmængde, som på et minut udtømmes af den i stk. 5.2 omhandlede pumpe. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et sådant lufttryk i tanken, at trykket, når det ferskvand, som oprindeligt var i tanken, er opbrugt, ikke er mindre end sprinklerens arbejdstryk plus det tryk, som udøves af vandhøjden målt fra tankens bund til den højest placerede sprinkler i anlægget. Der skal endvidere forefindes egnede midler til trykluftforsyning og fornyelse af ferskvandspåfyldning af tanken. Der skal være et standglas, der korrekt viser niveauet i tanken. 4.2 Der skal forefindes midler til at hindre, at der strømmer søvand ind i tanken. 5.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk drevet pumpe udelukkende til det formål at vedligeholde den fornødne tilførsel af vand til sprinklerne. Pumpen skal sættes automatisk i gang af trykfaldet i anlægget, før ferskvandsfyldningen i tryktanken er helt udtømt. 5.2 Pumpen og rørledningssystemet skal kunne opretholde det nødvendige tryk ved den højest placerede sprinkler for at sikre en kontinuerlig vandforsyning, der er tilstrækkelig til samtidig at dække et mindsteareal på 280 kvadratmeter med den i stk. 3 nævnte leveringsmængde. 5.3 På pumpens afgangsside skal der være anbragt en prøveventil med et kort, åbent rør. Det effektive areal gennem ventilen og røret skal være tilstrækkelig stort til at tillade udstrømning af den vandmængde, som pumpen skal kunne levere, for opretholdelse af det i stk. 4.1 nævnte tryk i anlægget. 5.4 Søvandsindtaget til pumpen skal, om muligt, være i det rum, hvor pumpen er anbragt, og skal foregå således, at det, når skibet er flydende, ikke vil være nødvendigt at lukke af for tilførsel af søvand til pumpen for andre formål end inspektion eller reparation af pumpen. 6 Pumpen og tanken til sprinkleranlægget skal hvor muligt placeres i rimelig afstand fra maskinrum af kategori A og må ikke placeres i et rum, som skal være beskyttet af sprinkleranlægget. 7 Der skal være mindst to energikilder til saltvandspumpen og det automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvis pumpen drives elektrisk, skal den være tilsluttet den elektriske hovedenergikilde, som skal kunne strømforsynes af mindst to generatorer. Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler. En af kraftforsyningskilderne til brandvisnings- og brandalarmanlægget skal være en nødenergikilde. Hvor en af energikilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal denne, foruden at opfylde bestemmelserne i stk. 6, være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til maskineriet. 8 Sprinkleranlægget skal være forbundet med skibets hovedbrandledning ved hjælp af en aflåselig og afspærret kontraventil, som vil forhindre en tilbagestrømning fra sprinkleranlægget til hovedbrandledningen. Ventilen skal være tydelig påmærket. 9.1 Der skal forefindes en prøveventil til afprøvning af den automatiske alarm for hver sektion af sprinklere ved udtømning af vand, der svarer til udløsningen af en sprinkler. Prøveventilen for hver sektion skal være anbragt i nærheden af stopventilen for den pågældende sektion. 9.2 Der skal forefindes midler til at kontrollere pumpens automatiske drift ved reduktion af trykket i systemet. 9.3 Det af de kontrolsteder, der er nævnt i stk. 1.2, skal være forsynet med omskiftere, som vil gøre det muligt at afprøve alarmen og indikatorerne for hver sektion af sprinklere. 10 For hver sektion af sprinklere skal der findes reservesprinklerhoveder i et antal, som direktoratet finder tilfredsstillende. Der skal findes et passende antal reservesprinklere, dog mindst 5%, men ikke mindre end 10 stk. 11 Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser i denne regel skal anlæggene opfylde følgende bestemmelser. 11.1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. 11.1.1 Sprinklere, kontrolventiler og centralskabe skal være af typegodkendt konstruktion, jfr. bl.a. det specificerede prøvningsprogram for elektroniske og/eller elektriske apparater, komponenter og delkomponenter. 11.1.2 Anlægget skal være en selvstændig enhed, og det må kun have forbindelse med sådanne andre anlæg eller systemer i skibet, som har brandvisning eller brandsikring som eneste formål. 11.1.3 Det skal være således udført, at bekæmpelse, alarmering og lokalisering af en opstået brand bliver så effektiv som mulig, og det skal til enhver tid, når skibet er i service, og så vidt muligt også under oplægning og dokophold, træde i funktion uden nogen form for manuel indgriben. 11.1.4 Samlinger ved svejsning, hvorved rørmaterialets korrosionsbestandighed nedsættes, skal begrænses til et absolut minimum. Rørsystemet skal mellem pumpeanlæg og gruppekontrolventiler være udført af ind- og udvendigt galvaniserede stålrør eller af et materiale, der er tilsvarende korrosionsbestandigt, og der må kun anvendes korrosionsbestandigt fitting af godkendt type. Fittings, der ikke er varmebestandige, skal brandisoleres. Mellem gruppekontrolventiler og sprinkler kan rørsystemet være udført af sorte sømløse rør, der skal samles efter normal standard. 11.1.5 Sprinklere skal være anbragt i alle til brug for og betjening af passagerer og besætning bestemte lukkede rum, bortset fra rum, der efter direktoratets skøn ikke frembyder væsentlig brandfare. 11.1.6 Anlægsbeskrivelse indeholdende bl.a. fyldestgørende betjeningsvedligeholdelses- og funktionsvejledning skal leveres med anlægget og medgives det pågældende skib i et fornødent antal eksemplarer. 11.1.7 Sprinklere skal være af godkendt type. 11.2 ENERGIFORSYNING. 11.2.1 Brandalarm- og brandvisningsanlægget skal være hvilestrømskontrolleret og skal kunne strømforsynes fra to af hinanden uafhængige energikilder, hvoraf den ene skal være et for anlægget separat akkumulatorbatteri, medens den anden kan være skibets nødlysnet, og strømtilførslen skal ske gennem adskilte fødekabler udelukkende bestemt til formålet. 11.2.1.1 Kapaciteten af anlæggets akkumulatorbatteri skal være tilstrækkelig til drift af anlægget i mindst 36 timer uden genopladning eller for stort spændingsfald. 11.2.1.2 I batteriledningerne skal der i batteriets nærhed være indskudt forsvarlige sikringer, dog ikke større end at batteri og ledninger effektivt beskyttes mod kortslutning, og i centralskabet skal der yderligere findes hensigtsmæssigt dimensionerede sikringer i tilledningerne fra energikilderne. 11.2.2 Brandalarm- og brandvisningsanlægget skal med undtagelse af den forbindelse til skibsskroget, der er nødvendig for konstatering af afledningsfejl, være isoleret fra dette, og alle kabler skal være stærkstrømskabler eller kabler, der er konstrueret til formålet, og som tilfredsstiller direktoratets eller et anerkendt klassifikationsselskabs fordringer. De skal, hvor nødvendigt, være beskyttet mod mekanisk overlast. 11.3 CENTRALSKABE. 11.3.1 Centralskabe skal være af godkendt type og skal være opstillet på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet. 11.3.1.1 Såfremt kommandobroen eller hovedbrandkontrolrummet er ubemandet under skibets ophold i havn, skal centralskabet være forsynet med en repeateranordning, der er placeret på et sted, hvor et ansvarligt besætningsmedlem gør tjeneste. 11.3.2 Et centralskab skal indeholde: 11.3.2.1 De nødvendige relæer for automatisk videreførsel af de fra sprinklergrupperne indkomne brandmeldinger til lokale akustiske alarmgivere i brandkontrolrummet, i maskinrummet samt på kommandobroen. 11.3.2.2 Alarmgiver, der markerer, at brand er opstået. 11.3.2.3 Indikatorer, der markerer, inden for hvilken gruppe branden er opstået. 11.3.2.4 Udstyr til måling af driftsspænding og konstatering af afledning. 11.3.3 De omhandlede lokale alarmgivere skal fødes fra centralskabets driftsenergikilde (nødlysnettet), og der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at der gennem en spændingsovervåger automatisk gives akustisk signal, dersom akkumulatorbatterispændingen svigter, jfr. 11.2.1 og 11.3.6. 11.3.4 Ethvert indgået signal for brandmelding og/eller fejlmelding skal låses i centralskabet som optisk og akustisk alarm, idet dog den akustiske alarm må kunne afstilles manuelt ved centralskabet. 11.3.5 Uafhængig af stedfunden brandmelding og/eller fejlmelding fra en gruppe skal meldinger fra andre grupper kunne indgå i centralskabet med såvel opstisk som akustisk alarm. 11.3.6 Enhver melding om for lav spænding på centralskabets energikilde og om fejl på ledningsnettet skal automatisk indgå i centralskabet og give såvel optisk som akustisk alarm. Den akustiske alarm må kunne afstilles manuelt ved centralskabet. 11.3.7 Centralskabets strømkredse skal være opbygget så enkelt som muligt. 11.4 MIDLER FOR AFPRØVNING M.V. 11.4.1 I eller i umiddelbar nærhed af centralskabet skal der findes midler til prøvning af: Selve centralskabets korrekte funktioner for melding af brand eller fejl. De enkelte gruppers elektriske kredsløb, under hvilken prøvning de lokale akustiske alarmgivere skal kunne frakobles. Afledning på anlægget. 11.4.2 Ved alle hovedsyn skal følgende foretages: .1 Prøver skal foretages for at sikre fri gennemstrømning i alle rør. .2 Den automatiske indkobling af pumpen skal prøves. .3 De automatiske alarmer skal prøves ved åbning af prøveventilen for hver enkelt gruppe, og ved betjening af de lokale afbrydere på kontrolstedet. .4 Pumpen skal prøves i drift med den anbragte prøveventil åben. .5 Tryktankens sikkerhedsventil og dens evne til at forhindre overtryk i tanken skal kontrolleres, hvilket kan foretages i forbindelse med afprøvning af luftkompressorens og spædevandspumpens kapaciteter. .6 Alarmen for trykfald i tryktanken skal afprøves. .7 Det i stk. 2.2, nævnte signal, der markerer kontrolventilernes stilling, skal afprøves. 11.4.3 Ved første hovedsyn og efter større reparationer skal rørsystemet prøves med væsketryk svarende til det dobbelte maksimale arbejdstryk. 11.5 OPSLAG, RESERVEDELE M.V. 11.5.1 Bestemmelserne vedrørende typegodkendelser skal være opfyldt. 11.5.2 Forinden installationsarbejdet påbegyndes, skal direktoratets godkendelse af generalplanen over installationen foreligge. 11.5.3 Af generalplanen skal fremgå: .1 Sprinklernes type og placering i de enkelte rum. .2 Eventuelle repeateranordningers placering. .3 Gruppeinddelingen. .4 Placering af kontrolventilerne for de enkelte grupper. .5 Centralskabets type og placering. .6 De lokale alarmklokkers placering. 11.5.4 Der skal endvidere indsendes oplysninger om de andre materialer samt konstruktionsdetaljer vedrørende tryktanken. 11.5.5 Under alle senere afprøvninger i forbindelse med skibstilsynets periodiske inspektioner bør der kun anvendes ferskvand og anlægget bør udtørres med trykluft. Ved alle sådanne senere afprøvninger skal anlæggets pumpe eller pumper anvendes. Såfremt der anvendes saltvand under disse afprøvninger, skal anlægget gennemskylles med ferskvand samt udtørres med trykluft. Regel 13. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg 1 ALMINEDELIGE KRAV. 1.1 Ethvert foreskrevet, fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg med manuelt betjente alarmtryk skal når som helst kunne sættes øjeblikkeligt i gang. 1.2 Energiforsyninger og elektriske strømkredse, som er nødvendige for anlæggets drift, skal kontrolleres for tab af energi eller fejl med passende mellemrum. Enhver fejl, der opstår i anlægget, skal på kontroltavlen udløse et optisk og akustisk fejlsignal, som skal være forskelligt fra et brandsignal. 1.2.1 Enhver melding om for lav spænding på centralskabets energikilde og fejl på ledningsnet skal automatisk indgå i centralskabet og give såvel optisk som akustisk alarm. Den akustiske alarm må kunne afstilles manuelt ved centralskabet. 1.2.2 Enhver omstilling eller frakobling skal markeres i centralskabet ved optisk signal. 1.3 Der skal være mindst to energikilder til det elektriske udstyr, der benyttes til drift af brandvisnings- og brandalarmanlægget, og den ene skal være en nødenergikilde. Tilførslen skal ske gennem særskilte kabler, der udelukkende anvendes til dette formål. Disse kabler skal være tilsluttet en automatisk omskifter, der er anbragt i eller ved kontroltavlen for brandvisningsanlægget. 1.4 Detektorer og manuelt betjente alarmtryk skal være samlet i sektioner. Aktivering af en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk skal udløse et optisk og akustisk brandsignal på kontroltavlen og viserenhederne. Hvis der ikke er reageret på signalerne i løbet af to minutter, skal der automatisk afgives en lydalarm i alle mandskabsrum, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum af kategori A. Dette lydalarmsystem behøver ikke være en fast bestanddel af brandvisningsanlægget. 1.5 Kontroltavlen skal være anbragt på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet. 1.6 Alarmenhederne skal angive den sektion, hvor en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk har været i virksomhed. Mindst en viserenhed skal være således anbragt, at den til stadighed er let tilgængelig for ansvarshavende medlemmer af besætningen, når skibet er på søen eller i havn, undtagen når det er oplagt. Hvis kontroltavlen er placeret i hovedbrandkontrolrummet, skal en af viserne være anbragt på kommandobroen. 1.6.1 Såfremt kommandobroen eller hovedbrandkontrolrummet er ubemandet under skibets ophold i havn, skal centralskabet være forsynet med en repeateranordning, der er placeret på et sted, hvor et ansvarshavende besætningsmedlem gør tjeneste. 1.7 På eller ved enhver viserenhed skal der være opslået klare oplysninger, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget og sektionernes beliggenhed. 1.8 En sektion, der omfatter mere end et dæk inden for aptering, tjenesterum og kontrolrum, er normalt ikke tilladt, medmindre det drejer sig om en sektion, der omfatter en trappe omgivet af skodder. For at undgå, at det skal tage for lang tid at finde frem til det sted, hvor branden er opstået, skal antallet af indskoddede rum inden for hver sektion være begrænset til det antal, som direktoratet måtte bestemme. Der må i intet tilfælde gives tilladelse til over 50 indskoddede rum i en sektion. 1.9 En sektion branddetektorer, der omfatter et kontrolrum, et tjenesterum eller et rum i apteringen, må ikke omfatte et maskinrum af kategori A. 1.10 Detektorerne skal træde i virksomhed ved varme, røg eller andre forbrændingsprodukter, flammer eller en kombination af disse faktorer. Detektorer, der træder i virksomhed ved andre faktorer, der er tegn på begyndende brand, kan tillades af direktoratet, forudsat at disse ikke er mindre følsomme end de førstnævnte detektorer. Flammedetektorer må kun anvendes som et supplement til røg- eller varmedetektorer. 1.11 Der skal forefindes passende instruktioner og reservedele til komponenter for afprøvning og vedligeholdelse. 1.12 Brandvisningsanlæggets funktion skal afprøves periodisk til direktoratets tilfredshed ved hjælp af apparater, der producerer varm luft af passende temperatur, røg eller aerosolpartikler af passende tæthed eller størrelse eller andre fænomener, der er forbundet med begyndende brand, og som detektoren er konstrueret til at reagere på. Alle detektorer skal være af en type, der gør det muligt at foretage en afprøvning af, om de virker som de skal, og bringe dem tilbage til normal overvågning uden udskiftning af nogen af komponenterne. 1.13 Brandvisningsanlægget må ikke anvendes til noget andet formål, bortset fra at lukning af branddøre og lignende funktioner kan tillades ved kontroltavlen. .2 Anlægget skal være en selvstændig enhed, og det må kun have forbindelse med sådanne andre anlæg eller systemer i skibet, som har brandvisning eller brandsikring som eneste formål. .3 Typegodkendte kombinerede brandmelde- og brandslukningsanlæg med halon 1301 kan installeres, jfr. regel 5. stk 3. 1.14 Forinden installationsarbejdet påbegyndes, skal direktoratets godkendelse af generalplanen over installationen foreligge. .2 Af generalplanen skal fremgå: Detektorernes type og placering i de enkelte rum. Brandalarmtrykkenes placering. Gruppeinddelingen. Centralskabets type og placering. De lokale alarmklokkers placering. Eventuelle repeateranordningers placering. 2 INSTALLATIONSKRAV. 2.1 Der skal være installeret manuelt betjente alarmtryk indenfor apterings-, tjeneste- og kontrolrum. Ved hver udgang skal der forefindes et manuelt alarmtryk. Manuelle alarmtryk skal være let tilgængelige i gangene på hvert dæk, således at ingen del af gangen er mere end 20 m fra et sådant alarmtryk. 2.2 Der skal være installeret røgdekektorer på alle trapper, i gange og i udgangsveje i apteringen. Det skal overvejes at installere specielle røgdetektorer i ventilationskanalsystemet. 2.3 Hvor der kræves et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg til beskyttelse af andre rum end de i stk. 2.2 nærmere anførte, skal der i hvert af disse rum være installeret mindst en detektor, der opfylder bestemmelserne i stk. 1.10. 2.4 Detektorer skal være anbragt, hvor de virker bedst. Steder i nærheden af bjælker og ventilationskanaler eller andre steder, hvor lufttilstrømninger på uheldig måde ville kunne påvirke deres funktion, samt steder, hvor de er udsat for stød eller beskadigelse, skal undgås. Detektorer, der er anbragt over hovedhøjde, skal som regel være placeret i en afstand af mindst 0,5 m fra skodder. 2.5 Detektorernes maksimale indbyrdes afstand skal være i overensstemmelse med nedenstående tabel: Maksimums- Maksimums- Maksimums- dørkareal afstand mellem afstand Detektortype pr. detektor midtpunkterne fra skodder Varme 37 kvadratmeter 9 m 4,5 m Røg 74 kvadratmeter 11 m 5,5 m Direktoratet kan kræve eller tillade andre indbyrdes mellemrum på grundlag af afprøvningsresultater, der viser detektorernes karakteristika. .2 Antallet af de i det enkelte rum nødvendige detektorer bestemmes af rummets størrelse og indretning. I saloner og lignende større rum skal detektorerne være arrangeret i et regelmæssigt mønster, således at ingen detektor er mere end 7 m fra andre detektorer eller mere end 3,5 m fra et skod. 2.6 Kablerne, som udgør en del af systemet, skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum af kategori A og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt af hensyn til brandvisning eller brandalarm i disse rum eller tilslutning til den pågældende kraftforsyning. .2 Hele anlægget skal med undtagelse af den forbindelse til skibsskroget, der er nødvendig for konstatering af afledningsfejl, være isoleret fra dette. .3 Alle kabler skal være stærkstrømskabler eller kabler, der er konstrueret til formålet, og som tilfredsstiller direktoratets eller et anerkendt klassifikationsselskabs fordringer. De skal, hvor nødvendigt, være beskyttet mod mekanisk overlast. 3 KONSTRUKTIONSKRAV. 3.1 Anlægget og udstyret skal være konstrueret til at modstå spændingsvariationer og indsvingningsstrøm, forandringer i den omgivende temperatur, vibrationer, fugtighed, rystelser, stød og korrosion, som skibe normalt kommer ud for. 3.1.1 Branddetektorer og centralskabe skal være af typegodkendt konstruktion, jfr. det af direktoratet specificerede prøvningsprogram. 3.1.2 Et centralskab skal indeholde: .1 De nødvendige relæer for automatisk videreførsel af de fra detektorerne indkomne brandmeldinger til lokale akustiske alarmgivere i brandkontrolrummet, i maskinrummet samt på kommandobroen. .2 Alarmgiver, der markerer, at brand er opstået. .3 Indikatorer, der markerer, inden for hvilken gruppe branden er opstået. .4 Udstyr til måling af driftsspænding og konstatering af afledning. 3.1.3 De lokale alarmgivere skal fødes fra centralskabets driftsenergikilde (nødlysnettet), og der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at der gennem en spændingsovervåger automatisk gives akustisk signal, dersom akkumulatorbatterispændingen svigter. 3.1.4 Ethvert indgået signal for brandmelding og/eller fejlmelding skal låses i centralskabet som optisk og akustisk alarm, idet dog den akustiske alarm må kunne afstilles manuelt ved centralskabet. 3.1.5 Uafhængig af stedfunden brandmelding og/eller fejlmelding fra en gruppe skal meldinger fra andre grupper kunne indgå i centralskabet med såvel optisk som akustisk alarm. 3.1.6 Centralskabets strømkredse skal være opbygget så enkelt som muligt. Bestemmelserne vedrørende typegodkendelser skal være opfyldt. 3.1.7 Alle ledninger til og imellem branddetektorer, repeateranordninger og eventuelle i detektorgrupperne indskudte brandalarmudtryk, der kræves anbragt i passager- og mandskabsaptering, skal være hvilestrømskontrollerede. 3.2 De i stk. 2.2 foreskrevne røgdetektorer skal være godkendt til at træde i virksomhed, før røgtætheden overstiger 12,5% formørkelse pr. meter, men ikke før røgtætheden overstiger 2% formørkelse pr. meter. Røgdetektorer, der skal installeres i andre rum, skal virke inden for følsomhedsgrænser, der tilfredsstiller direktoratet, under hensyntagen til undgåelse af manglende detektorfølsomhed eller -overfølsomhed. .2 Den enkelte detektor skal være forsynet med, eller der skal i dens umiddelbare nærhed være en markeringsmekanisme, der tydeligt angiver, når detektoren er trådt i funktion. En fejl på markeringsmekanismen må ikke kunne hindre detektoren i at træde i funktion. 3.3 Varmedetektorer skal være godkendt til at træde i virksomhed, før temperaturen overstiger 78 grader C, men ikke før temperaturen overstiger 54 grader C, når temperaturen er steget til disse grænser med en hastighed af under 1 grader C i minuttet. Ved hurtigere temperaturstigninger skal varmedetektoren virke inden for temperaturgrænser, der tilfredsstiller direktoratet, under hensyntagen til undgåelse af manglende detektorfølsomhed eller -overfølsomhed. .2 I termokontaktgrupper kan ovennævnte markeringsmekanisme udelades, når ledningerne til og imellem termokontakterne er udført som dobbeltsløjfesystem, hvor sluttet kontakt imellem de to ledere i sløjfen giver alarm. 3.4 Efter direktoratets skøn kan varmedetektorernes tilladelige arbejdstemperatur forhøjes til 30 grader C over maksimumstemperaturen oppe under dækket i tørrerum og lignende rum, hvor den omgivende temperatur normalt er høj. Regel 14: Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg for periodiske ubemandede maskinrum 1 I periodisk ubemandede maskinrum skal der være installeret et fast brandvisnings- og brandalarmanlæg i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i regel 13. 2 Dette brandvisningsanlæg skal være således konstrueret og detektorerne således anbragt, at de hurtigt viser en begyndende brand hvor som helst i disse rum og under alle normale maskindriftsforhold og ventilationsvariationer som følge af eventuelle svingninger i den omgivende temperatur. Brandvisningsanlæg, der kun gør brug af varmedetektorer, er ikke tilladt, undtagen i rum med lav loftshøjde og hvor brugen af dem er særlig velegnet. Brandvisningsanlægget skal udløse akustiske og optiske alarmer, der i begge henseender adskiller sig fra ethvert andet anlæg, der ikke viser brand, på tilstrækkelig mange steder til, at alarmerne høres og observeres på kommandobroen og af en ansvarshavende maskinmester. Når kommandobroen er ubemandet, skal alarmen lyde på et sted, hvor et ansvarshavende medlem af besætningen har vagt. 3 Efter installationen skal anlægget afprøves under forskellige forhold, hvad angår motordrift og ventilation. Regel 15. Installationer for brændselsoliee, smøreolie og andre brændbare olier 1 BEGRÆNSNINGER I BRUGEN AF OLIE SOM BRÆNDSEL. Følgende begrænsninger finder anvendelse på brugen af olie som brændsel: .1 Medmindre andet er tilladt efter bestemmelserne i dette stykke, må der ikke anvendes brændselsolie med et flammepunkt på under 60 grader C. .2 I nødgeneratorer kan der anvendes brændelsolie med et flammepunkt på mindst 43 grader C. .3 Under iagttagelse af sådanne yderligere forholdsregler, som måtte anses for nødvendige, og på betingelse af at den omgivende temperatur i det rum, hvori brændselsolien opbevares eller anvendes, ikke stiger mere end til 10 grader C under brændselsoliens flammepunkt, kan direktoratet dog tillade almindelig brug af brændselsolie, der har et flammepunkt på mindst 43 grader C. .4 I lastskibe kan det tillades at anvende brændsel, der har et lavere flammepunkt end anført i andre bestemmelser i dette stykke, f.eks. råolie, forudsat at dette brændstof ikke er lagret i et maskinrum, og at direktoratet har godkendt hele installationen. Oliers flammepunkt skal bestemmes ved en godkendt metode for prøve ilukket apparat. 2 INSTALLATIONER FOR BRÆNDSELSOLIE. I et skib, hvor der bruges brændselsolie, skal installationerne for lagring, fordeling og brug af brændselsolie frembyde sikkerhed for skibet og de ombordværende personer og skal som minimum opfylde følgende bestemmelser: .1 De dele af brændselsolieanlægget, som indeholder opvarmet olie med et tryk, der overstiger 0,18 N pr. kvadratmillimeter, må såvidt muligt ikke være placeret tildækket således, at fejl og lækager ikke let kan opdages, Maskinrummene skal ved disse dele af brændselsolieinstallationen være tilstrækkeligt oplyst. Ved forvarmet olie forstås olie, hvis temperatur efter forvarmer er højere end 60 grader C eller højere end oliens aktuelle flammepunkt, hvis dette er lavere. .2 Ventilationen i maskinrummene skal være tilstrækkelig til under alle normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe. .3 Brændselsolietanke skal såvidt muligt være indbygget i skroget og skal være anbragt uden for maskinrum af kategori A. Når det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbelt bundtanke, ved siden af eller i maskinrum af kategori A, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsinger og skal fortrinsvis have fælles afgrænsning med dobbeltbundtankene, og den del af deres afgrænsning, som er fælles med maskinrummene, skal være så lille som muligt. Hvor disse tanke er beliggende inden for afgrænsningerne af maskinrum af kategori A, må de ikke indeholde brændselsolie, der har et flammepunkt på under 60 grader C. I almindelighed skal man undgå brug af fritstående brændselsolietanke. Når sådanne tanke anvendes, skal de være anbragt i en meget stor, olietæt spildebakke med et passende afløbsrør, der fører til en spildeolietank af passende størrelse. 2.1 FRIT OPSTILLEDE BRÆNDSELSOLIETANKE. .1 Alle brændselsolietanke, der ikke indgår i skibets konstruktion, skal opfylde de i stk. 2, fastsatte forskrifter, for så vidt disse efter deres natur kan komme til anvendelse. .2 Sådanne tanke skal være fast anbragt og være udført som svejste konstruktioner. .3 Pladetykkelsen skal for tanke med et rumindhold op til 200 liter være mindst 3 mm og for større tanke ikke under 5 mm. .4 Tankene skal være konstrueret med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger, således at pladesamlingerne ikke kan blive udsat for skadelige bøjningspåvirkninger. .5 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål samt aluminium i skibe bygget af aluminium, hvor styrkemæssige hensyn ikke kræver større tykkelser, skal med hensyn til dimensioner og materialer mindst være i overensstemmelse med værdierne i det efterfølgende skema: Størrelse Løse tanke Dokumenteret Dokumenteret Dokumenteret stål rustfrit stål søvands SIS 2353. bestandigt AISI 316 L aluminium 0- 49 l 1,5 mm 0,8 mm 4 mm 50- 99 l 3 mm 0,8 mm 4 mm 100-199 l 3 mm 1,0 mm 4 mm 200-999 l 5 mm 3 mm 6 mm 1000 og derov. 5 mm 4 mm 7 mm .6 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål og aluminium skal være udført som fuldsvejste konstruktioner. .7 Anvendelse af brændselsolietanke, der ikke er fremstillet af stål, kræver direktoratets tilladelse. .8 I stålskibe skal anvendelse af frit opstillede brændselsolietanke så vidt muligt undgås, og sådanne tanke må ikke være anbragt i maskinrum af kategori A. Frit opstillede settlings- eller servicetanke skal være tilgængelige for observation og skal, hvis de ikke er placeret i særlige dertil bestemte rum, være opstillet i olietætte cofferdamme eller spildebakker. .9 Frit opstillede tanke, centrifuger, oliefyringsaggregater, pumper, forvarmere m.v. skal være forsynet med cofferdamme eller passende spildebakker, hvorfra udsivet eller spildt olie gennem drænrør kan ledes til en passende dimensioneret tank, der er forsynet med alarm for højt niveau, overflodsrør til slamtank eller andet samt luftrør ført til frit dæk. Spildebakker ved små tanke og andet, hvor oliemængden vil være af ringe omfang, kan tillades udført uden afløb til dræntank, men med anden hensigtsmæssig mulighed for afdræning. .10 En olietank må aldrig være anbragt på et sted, hvor udstrømning fra tanken eller utætheder i denne kan udgøre en brandrisiko, hvis brændstoffer løber ned på en hed overflade. Der skal træffes forholdsregler for at hindre, at olie, der lækker under tryk, ikke kommer i berøring med ophedede overflader. .11 Enhver brændselsolieledning, som i beskadiget stand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en lagertank, forbrugstank eller servicetank beliggende over dobbeltbunden, skal direkte på tanken være forsynet med en ventil, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel eller lignende sted, skal tankenee være forsynet med afspærringsventiler, men afspærring af tankene skal i tilfælde af brand kunne ske ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den betjenes fra et sted uden for dette rum. .1 Der skal såvel ved hanen eller ventilen, som ved dens betjeningssted uden for rummet være mærkeplader, der angiver hvortil den hører. .12 Der skal tilvejebringes sikre og effektive midler til konstatering af oliemængden i enhver brændselsolietank. Pejlrør må ikke slutte i et rum, hvor der kan opstå risiko for antændelse af spild fra pejlrøret. Specielt må de ikke slutte i passager- eller mandskabsrum. Andre midler til konstatering af mængden af brændselsolie i en brændselsolietank kan tillades: .1 Forudsat at der ikke vil slippe brændselsolie ud, hvis disse midler skulle svigte eller tankene overfyldes. Det er forbudt at anvende cylindriske oliestandsglas. Direktoratet kan tillade brugen af oliehøjdemålere med flade glas og selvlukkende ventiler mellem målerne og olietankene. Sådanne alternative midler skal være til direktoratets tilfredshed og skal vedligeholdes for at sikre, at de fortsat fungerer korrekt under sejladsen. .2 Pejlrør skal normalt udgå fra det højeste sted på tanken og skal være anbragt i forsvarlig afstand fra fylderør. De skal med de i pkt. 12.3, 12.4 og 12.5, nævnte undtagelser være ført til et let tilgængeligt sted over skoddækket og må ikke udmunde i aptering, maskinrum eller akkumulatorbatterirum; udmunder de i andre indelukkende rum, skal de være forsynet med selvlukkende haner eller aflåselige olietætte dæksler. .3 Andre midler til kontrol af oliestanden skal være godkendte. .4 Korte pejlrør til dobbeltbundtanke kan anvendes i tuneller og lignende rum, såfremt de anbringes på let tilgængelige steder og på en sådan måde, at overflod eller sprøjt af olie fra pejlrøret ikke frembyder umiddelbar fare for brands opståen. Sådanne korte pejlrør skal være forsynet med selvlukkende fodbetjente haner. .5 Korte pejlrør med selvlukkende fodbetjente haner kan anvendes til tanke for oliedræn, centrifugeslam, olieholdigt lastvand etc., såfremt den pågældende tank ikke kan sættes under tryk - herunder pumpetryk. .6 Enhver tank skal være forsynet med fornødne mandehuller, rensedæksler, effektive pejlarrangementer, luftrør og fylderør, indrettet og placeret på en sådan måde, at spild af olie kun kan forekomme i tilfælde af lækage. Luftrør, pejlrør og fylderør skal være tydeligt mærket ved deres udmunding. .7 Alle på tankene anbragte haner, ventiler, rensedæksler og lignende skal være udført af stål, og pakningsmateriale skal være oliemodstandsdygtigt og således anbragt, at det i tilfælde af brand ikke kan blive beskadiget i en sådan grad, at der opstår væsentlige lækager. .8 Såfremt tankene har bundaftapningshane eller -ventil for aftapning af vand og slam, skal denne være af den selvlukkende type. .13 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i en olietank eller i nogen del af brændselsolieinstallationen, herunder påfyldningsrørene. Eventuelle sikkerhedsventiler og luft- eller overløbsrør skal have afløb på et sted, som direktoratet anser for sikkert. .1 Enhver brændselsolietank skal være forsynet med luftrør, der skal være ført til fri luft, dog kan luftrør fra flere tanke være tilsluttet fælles afgangsrør med fornøden lysning. Luftrørs udmunding skal være indrettet således, at indtrængen af vand forhindres. .2 I skibe, hvor direktoratets tilladelse til anvendelse af brændselsolie med lavere flammepunkt end 43 grader C foreligger, jfr. stk. 1, skal luftrørenes udmunding være forsynet med sikkerhedsnet, som let kan rengøres og udskiftes, og udmundingerne skal have et areal, der er det dobbelte af luftrørenes. .3 Eventuelle settlingtanke og/eller servicetanke skal foruden luftrør være forsynet med overflodsrør ført til en tilstrækkelig stor bund- eller overflodstank. .4 Ethvert overflodsrør fra tanke, bortset fra dobbeltbundtanke, skal være forsynet med skueglas, og der skal forefindes alarmudstyr, der alarmerer enten ved eller umiddelbart før overløb. Alarmudstyr kan udelades, såfremt automatisk stop for pumper forefindes. .14 Brændselsolierør, deres ventiler og andet tilbehør samt filtre og forvarmere skal være af stål eller andet godkendt materiale, dog at en begrænset anvendelse af fleksible slanger kan tillades på steder, hvor direktoratet finder det godtgjort, at de er nødvendige. Sådanne fleksible slanger med tilbehør skal være af godkendte, brandsikre materialer af tilstrækkelig styrke og skal være konstrueret på en måde, som direktoratet finder tilfredsstillende. .1 Fylderør til tanke, bortset fra dobbeltbundtanke, skal være ført til tanktop eller dennes umiddelbare nærhed; såfremt dette ikke er praktisk muligt, skal de være forsynet med ventiler eller haner som foreskrevet i stk. 2.2.11. .2 Fylderør, der udmunder i dækket, skal slutte tæt til dette, og ethvert fylderør skal være således indrettet, at eventuelt oliespild under fyldning ikke kan løbe til skibets indre. .3 Pejlrør, fylderør og luftrør skal være beskyttet mod mekanisk overlast og skal udmunde på et efter skibstilsynets skøn sikkert sted. .15 I lagertanke må olie ikke forvarmes til højere temperatur end 50 grader C. Der skal forefindes et fastmonteret og godkendt arrangement til måling af oliens temperatur i hver enkelt tank. 3 SMØREOLIEINSTALLATIONER. De foranstaltninger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af olie, der anvendes i tryksmøreanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare, og sådanne installationer i maskinrum af kategori A og, muligt, i andre maskinrum skal som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 2.1, 2.1.9, 2.1.10, 2.1.11, 2.1.12, 2.1.13 og 2.1.14; dette udelukker dog ikke brugen af skueglas med dråbeviser i smøreanlæg, forudsat at de ved afprøvning har vist sig at være tilstrækkeligt brandsikre. Endvidere gælder relevante bestemmelser i stk. 2, der efter sin natur finder anvendelse. 4 INSTALLATIONER FOR ANDRE BRÆNDBARE OLIER. De foranstaltinger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af andre brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg, kontrol- og aktiveringsanlæg samt i opvarmningsanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. På steder, hvor der består mulighed for antændelse, skal disse installationer som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 2.1.10, og 2.1.12 samt bestemmelserne i stk. 2.1.13 og 2.1.14 hvad angår styrke og konstruktion. 1. Installationer for opbevaring, fordeling og brug af andre brændbare olier end brændselsolier og smøreolier, f.eks. olie under tryk i tryktransmissionssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer, varmesystemer og lignende, skal opfylde følgende bestemmelser: .2 Mindre brugstanke, der kun er indrettet for manuel påfyldning af olie direkte ved tanken, skal være indrettet og placeret på en sådan måde, at spild af olie kun kan forekomme i tilfælde af lækage. .3 Alle rørledninger skal være af stål eller andet godkendt materiale og skal være beregnet for arbejdstrykket, dog mindst 1,4 N/kvadratmillimeter 5 PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM. Foruden kravene i stk. 1-4 skal brændselsolie- og smøreolieanlæggene opfylde følgende krav: .1 Rørledninger til brændsels- og smøreolie skal, om nødvendigt, være afskærmet eller på anden måde passende beskyttet for såvidt muligt at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader eller ind i maskinernes luftindsugninger. Antallet af samlinger i disse rørsystemer skal holdes på et minimum; oliespild fra lækager på højtryksbrændselsolierør skal såvidt muligt samles, og der skal træffes foranstaltninger til afgivelse af alarm. .2 Hvor servicetanke til oliebrændsel fyldes automatisk eller ved fjernstyring, skal der forefindes midler til undgåelse af overløbsspild. Andet udstyr til automatisk behandling af brændbare vædsker, f.eks. brændselsoliecentrifuger, der om muligt skal være installeret i et særligt rum, der er forbeholdt centrifuger og deres forvarmere, skal være udstyret med anordninger, der forhindrer overløbsspild. .3 Hvor servicetanke til oliebrændsel eller forbrugstanke er udstyret med opvarmningsmidler, skal der forefindes en alarm for høj temperatur, hvis brændselsoliens flammepunkt kan overskrides. Regel 16. Ventilationssystemer. 1 Ventilationskanaler skal være af ikke-brændbart materiale. Korte kanaler, der i almindelighed ikke oversiger 2 m i længde og 0,02 kvadratmeter i tværsnitsareal, behøver dog ikke være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat: .1 at disse kanaler er udført af et materiale, som efter direktoratets skøn frembyder begrænset brandrisiko; .2 at de kun anvendes i endepunktet af ventilationssystemet; .3 at de ikke er anbragt nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en gennemføring i en klasse »A«- eller klasse »B«-inddeling, herunder gennemgående klasse »B«-lofter. 2 Hvor ventilationskanaler med et tværsnitsareal, på over 0,02 kvadratmeter, gennembryder klasse »A«-skodder eller -dæk, skal åbningen være forsynet med en stålgennemføring, medmindre kanalen ved gennemføringen er af stål. Kanaler og gennemføringer skal opfylde følgende krav: .1 Gennemføringer skal have en godstykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 900 mm. Når de føres igennem skodder, skal denne længde fortrinsvis deles med 450 mm på hver side af skoddet. Disse kanaler eller de gennemføringer, der beklæder kanalerne, skal være brandisoleret. Isolationen skal mindst have samme brandmodstandsevne som det skod eller dæk, der gennembrydes. Der kan anvendes en anden form for beskyttelse ved gennemføring af kanaler, hvis direktoratet skønner, at den er lige så effektiv som ovennævnte. .2 Kanaler med et tværsnitsareal på over 0,075 kvadratmeter, skal - ud over kravene i stk. 2.1 - være forsynet med brandspjæld. Brandspjældet skal være automatisk virkende, og skal tillige kunne betjenes manuelt fra hver side af skoddet eller dækket. Brandspjæld skal være forsynet med indikator, som viser, om spjældet er åbent eller lukket. Brandspjæld er ikke påkrævet, hvor en kanal passerer gennem rum, som er omgivet af klasse »A«-inddelinger, uden at have åbninger til dette rum, forudsat at kanalen har samme brandmodstandsevne som skodderne, der gennembrydes. .3 Kanaler for ventilation af maskinrum af kategori A, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum må normalt ikke føres igennem aptering, tjenesterum eller kontrolrum, medmindre kanalerne enten er: .1.1 Udført af stål med en godstykkelse på mindst 3 mm, kanaler hvis bredde eller diameter er til og med 300 mm, og mindst 5 mm for kanaler, hvis bredde eller diameter er 760 mm eller derover. For kanaler med en bredde eller diameter mellem 300 mm og 760 mm bestemmes kanaltykkelsen ved interpolation; .1.2 passende støttet og afstivet; .1.3 udstyret med automatisk virkende brandspjæld ved skodder, der gennembrydes; og .1.4 isoleret svarende til klasse »A-60« fra maskinrummene, kabysserne, vogndæksrummene, ro/ro-lastrum eller speciallastrummene til et punkt beliggende mindst 5 m på den anden side af hvert brandspjæld; eller .2.1 udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2; og .2.2 isoleret svarende til klasse »A-60« gennem hele apteringen samt alle tjenesterum eller kontrolrum; 4 Kanaler til ventilation af aptering, tjenesterum eller kontrolrum må ikke føres igennem maskinrum af kategori A, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum, medmindre enten: .1.1 kanalerne, hvor de er ført igennem et maskinrum af kategori A, en kabys, et vogndæksrum, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, er udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2; .1.2 automatisk virkende brandspjæld er anbragt ved de skodder, de gennembryder; og .1.3 brandmodstandsevnen for afgrænsningerne i maskinrum, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum opretholdes ved gennemføringerne; eller .2.1 kanalerne, hvor de er ført igennem et maskinrum af kategori A, en kabys, et vogndæksrum, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, er udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2; og .2.2 er isoleret svarende til klasse »A-60« i maskinrummet, kabyssen, vogndæksrummet, ro/ro-lastrummet eller speciallastrummet; 5 Ventilationskanaler med et tværsnitsareal, der overstiger 0,02 kvadratmeter, og som er ført igennem klasse »B«-skodder, skal være forsynet med stålgennemføringer af en længde på 900 mm, fortrinsvis fordelt med 450 mm på hver side af skodderne, medmindre kanalen er af stål på denne længde. 6 I de kontrolrum, der er beliggende uden for maskinrummene, skal der såvidt muligt træffes foranstaltninger, der sikrer, at ventilation og sigtbarhed opretholdes og røg undgås, således at installationer, der er anbragt i rummet, kan være under tilsyn og vedblive at fungere effektivt i tilfælde af brand. Foruden den normale ventilation skal der findes et særskilt middel til luftforsyning. Tilgangsåbninger for luft til de to ventilationsanlæg skal være således anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at begge tilgangsåbninger suger røg samtidig. Direktoratet kan frafalde de nævnte krav for kontrolstationer, der ligger på frit dæk og har åbning til dette, eller hvor lokale afspærringsforanstaltninger vil være lige så effektive. 7 Aftrækskanaler fra emhætter over kabyskomfurer og lignende udstyr skal, hvor de er ført igennem aptering eller rum, der indeholder brændbare materialer, være udført af stål. Hver enkelt af disse aftrækskanaler skal være forsynet med: .1 et fedtfilter, der let kan fjernes for rensning; .2 et brandspjæld placeret i den nederste ende af kanalen; .3 et arrangement, der fra kabyssen gør det muligt at standse udsugningsventilatoren; og .4 fast anbragte anlæg til slukning af brand inde i kanalen. .5 Hvor der i kanalen installeres slukningsanlæg med ildslukkende luftarter, skal der i begge ender af kanalen monteres brandspjæld. .6 Lukning af brandspjæld, stop for udsugningsventilatoren samt udløsning af slukningsanlægget skal være placeret samlet og i »læ« for en brand. 8 Hvor der er ventilation i et trapperum, skal kanalen eller kanalerne være direkte forbundet med ventilatorrummet og må ikke betjene andre rum. 9 Mekanisk ventilation af aptering, tjenesterum, lastrum, kontrolrum, maskinrum samt afgangskanaler fra kabyssens emhætte skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted uden for det rum, der ventileres. Adgangen til dette sted bør ikke let kunne afskæres i tilfælde af brand i de betjente rum. Midlerne til standsning af den mekaniske ventilation af maskinrummene skal være helt adskilt fra de midler, der forefindes til standsning af ventilationen af andre rum. Regel 17. Brandudrustning 1 En brandudrustning skal bestå af: 1.1 Personligt udstyr, der omfatter: .1 En typegodkendt beskyttelsesdragt af et materiale, der beskytter huden mod den varme, der udstråler fra branden, og mod forbrændinger og skoldning ved damp. Det udvendige materiale skal være vandafvisende. .2 Støvler og handsker af gummi eller andet materiale, som ikke er elektrisk ledende. .3 En stiv hjelm, der yder effektiv beskyttelse mod stød. .4 En elektrisk sikkerhedslampe (håndlygte) af godkendt type og med en brændetid på mindst tre timer. .5 En økse, som direktoratet anser for tilfredsstillende. 1.2 Et indåndingsapparat af godkendt type skal bestå af: .1 et røgdykkerapparat med komprimeret luft, hvis luftvolumen i flaskerne skal være mindst 1200 liter, målt ved atm. Reservebeholdere, der passer til apparaterne, skal være til rådighed om bord i et antal, der tilfredsstiller direktoratet. .2 Mængden af reserveluft til indåndingsapparater skal være i overensstemmelse med bestemmelserne nedenfor under enten 1 eller 2: .1 Der skal for hver indåndingsapparat forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 3600 l luft målt ved atmosfærens tryk, eller .2 der skal for hvert indåndingsapparat forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 1200 l luft målt ved atmosfærens tryk, og endvidere skal der til genopfyldning af samtlige reservebeholdere ombord forefindes en godkendt højtrykskompressor, som skal være forsynet med selvstændig drivkraft eller kunne drives af skibets nødenergikilde. .3 Anvendelse af andre typer røgdykkerapparater end apparater med egen forsyning af komprimeret luft i bærbare flasker må kun anvendes i nye skibe efter særlig tilladelse fra direktoratet. .4 Der må kun anvendes flasker med et arbejdstryk på op til 20 N/kvadratmillimeter. .5 For nye og eksisterende skibe skal indåndings- og røgdykkerapparater efterses i henhold til fabrikantens anvisninger. Eftersynet kan foretages af enten skibets fører, overstyrmand, maskinchef, eller fabrikanten og dennes repræsentanter. 2 Hvert indåndingsapparat skal være forsynet med en brandsikker livline af tilstrækkelig længde og styrke, som ved hjælp af en karabinhage kan fastgøres til apparatets bæresele eller til et særskilt bælte for at forhindre, at indåndingsapparatet rives løs, når livlinen er i brug. 3 Alle skibe skal medføre mindst to brandudrustninger, der opfylder kravene i stk. 1. 3.1 I alle tankskibe: To brandudrustninger. 3.2 Direktoratet kan kræve yderligere sæt personligt udstyr og indåndingsapparater, under fornøden hensyntagen til skibets størrelse og type. 4 Brandudrustningerne eller det personlige udstyr skal opbevares på en sådan måde, at de er let tilgængelige og klar til brug; hvor der forefindes mere end en brandudrustning eller mere end et sæt personligt udstyr, skal de opbevares langt fra hinanden. Regel 18. Forskellige bestemmelser 1.1 Hvor der igennem klasse »A«-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler etc. samt dragere, bjælker eller andre konstruktionselementer, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes. .2 Kabelgennemføringerne skal sikres ved anvendelse enten af godkendte specielle formstykker eller ved indsvejste stålgennemføringer, hvor mellemrummene er udfyldt med ikke-brændbart materiale. 1.2 Hvor der igennem klasse »B«-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler, ventilationskabinetter, lysarmaturer og lignende anordninger, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes. 1.3 Ventilationskabinetter, lysarmaturer og lignende, som er indbygget i et klasse »B«-loft, skal isoleres til en tilsvarende brandmodstandsevne som loftet. 2.1 Rør, der gennembryder klasse »A«- eller klasse'B'-inddelinger skal være af et materiale, som direktoratet har godkendt under hensyntagen til den temperatur, sådanne inddelinger skal kunne modstå. 2.2 Hvor direktoratet kan tillade transport af olie og andre brændbare væsker gennem aptering og tjenesterum, skal de dertil hørende rør være af et materiale, som direktoratet har godkendt under hensyntagen til brandrisikoen. 2.3 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes til spygatter, sanitære afløb eller lignende, der er beliggende nær ved vandlinien, og iøvrigt overalt hvor materialets svigt i tilfælde af brand vil medføre fare for vandindstrømning. 3 Hvor der anvendes elektriske radiatorer, skal disse være fast anbragt og således konstrueret, at brandfaren nedsættes til et minimum. Der må ikke installeres radiatorer, hvor glødelegemerne er således placeret, at beklædningsgenstande, gardiner eller andre lignende materialer kan svides eller antændes af varmen fra disse. 4 Film fremstillet på nitrocellulosebasis må ikke anvendes i filmfremføringsapparater. 5 Papirkurve skal være fremstillet af ikke-brændbart materiale med tætte sider og bund. 6 I rum, hvor der er risiko for oliestænk eller oliedampe, f.eks. maskinrum af kategori A, skal overfladen af isolationsmaterialet være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe ved afdækning med uperforeret stålplade eller lignende (ikke aluminimum). Afdækningen kan samles med falsning, nitning eller lignende. 7 I hvert opholdsrum skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt et godkendt opslag med korte, punktvis formulerede forholdsregler mod brands opståen samt anvisning på, hvorledes der bør handles i tilfælde af brand. 8 Elektriske radiatorer skal være af godkendt type. Strålevarmeradiatorer må ikke anvendes. 9 Ved enhver friturekoger skal der til slukning af brand i frituren forefindes et typegodkendt særligt arrangement. Arrangementet skal være således indrettet, at det ved udløsning udover slukning af brand i frituren afbryder for strømtilførslen til friturekogerens varmelegemer. Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 1986 og gælder såvel eksisterende skibe som nye skibe, men for eksisterende lastskibe kan direktoratet godkende operative sikkerhedsmæssige foranstaltninger som alternativ. 10 Hvor koge- eller stegeapparater med en effekt på mere end 1,2 kW, er installeret uden for den egentlige kabys, og disse apparater efter direktoratets skøn frembyder en brandrisiko, gælder følgende brandtekniske krav: .1 Apparaterne skal være placeret i et rum med så lille et areal som muligt. Dette rum skal være omgivet af min. klasse »A-O« skodder og dæk, hvor den åbne side kan udføres enten med et typegodkendt »A-O« rullejalousi eller med klasse'A-O' døre, og rummet bag jalousi eller døre må ikke være så stort, at der kan opholde sig personer ved lukningen. .2 Et rullejalousi skal være manuelt betjent og må ikke være forsynet med termisk-automatisk udløsning. .3 Der skal være separat mekanisk udsugning fra rummet og aftrækskanalen skal være udført af stål og skal desuden udstyres med følgende, hvis den passerer gennem apteringen eller lignende: .1 Fedtfilter, der let kan afmonteres for rensning; .2 manuelt betjente brandspjæld i begge ender af kanalen, betjent fra samme sted; .3 nødstop for sugeventilationen; .4 fast anbragt Halon 1301 slukningsanlæg for slukning i kanalen mellem brandspjældene. .4 Betjeningen af rullejalousi/branddøre, lukning af brandspjæld, stop af sugeventilationen og udløsning af Halon slukningen skal være placeret samlet og umiddelbart uden for rummet, men dog i »læ« for en brand. .5 Der skal ved udløsningsstedet være anbragt en tydelig instruktion for betjening af slukningsarrangementet. 11 Vinduer må ikke benyttes i maskinrummets begrænsninger, bortset fra vinduer i kontrolrum som er en del af maskinrummet. 12 Udvendige begrænsninger, som i disse bestemmelser er krævet udført af stål eller tilsvarende materiale, må gennembrydes for anbringelse af vinduer og koøjer, dog skal vinduer og koøjer, der vender ud mod udskibningsområder for redningsbåde og -flåder, bestå af trådnetforstærket eller andet brandmodstandsdygtigt glas, eller brandmodstandsevnen skal sikres ved anvendelse af andre lige så effektive midler. 13 Såfremt brændbare vinduesindfatninger benyttes, skal mellemrummet mellem garneringen og hus- eller skibssiden lukkes røgtæt med et ikke-brændbart materiale rundt om udskæringen i garneringen, medmindre vinduerne eller koøjerne føres ind til samme rum, og man iøvrigt har truffet foranstaltninger mod, at røg kan spredes i apteringen bag garnering eller loftbeklædning. 14 Vinduer, der vender ud mod udskibningsområder for redningsbåde og -flåder, skal bestå af trådnetforstærket eller andet brandmodstandsdygtigt glas, eller brandmodstandsevnen skal sikres ved anvendelse af andre lige så effektive midler. 15 Ved godkendelse af brandsikringsmæssige forhold skal der træffes foranstaltninger for at hindre varmeoverføring gennem varmebroer, f.eks. mellem dæk og skod. 16 GASANLÆG 16.1 DEFINITIONER. I dette stykke forstås ved flaskegas: Brændbare luftformige kulbrinter, som under tryk kan fordråbes ved almindelige temperaturer, f:eks. propan, butan, propylen, butylen samt blandinger heraf; gasanlæg: Beholdere indeholdende gas, reguleringsorganer og dertil hørende installationer, såsom rørledninger, gasslanger, forbrugsapparater m.v., der anvendes til kogning og opvarmning m.v., bortset fra transportable gasanlæg, hvis brugsbeholdere ikke er beregnet for mere end 1,2 kg gas. 16.2 ANVENDELSESOMRÅDE. Bestemmelserne kommer til anvendelse i alle skibe med gasanlæg til kogning og opvarmning herunder til opvarmning af motorcylindres tændlegemer. Anvendelse af gas til belysning, motorer, centralvarmekedler, køleskabe og vandvarmere m.v., må kun finde sted på de af skibstilsynet i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår. 16.3 EKSISTERENDE ANLÆG. For gasanlæg, der den 1. oktober 1970 var synet og godkendt af skibstilsynet, kan der i almindelighed ikke stilles strengere krav end hjemlet ved de før 1. oktober 1970 gældende bestemmelser, men ejeren af et skib eller fartøj skal, når sådanne anlæg, som ikke opfylder de i dette stykke indeholdte bestemmelser, underkastes ændringer eller større reparationer, tilkalde skibstilsynet med henblik på gennemførelse af sådanne forbedringer til forøgelse af sikkerheden, som i hvert enkelt tilfælde måtte være rimelige. 16.4 BEHOLDERE FOR GAS. Der må kun anvendes beholdere, der er konstrueret, indrettet og mærket samt prøvet for den pågældende gasart. Reservebeholdere, brugsbeholdere og tømte beholdere skal være anbragt på frit dæk i så stor afstand fra åbninger til skibets indre som praktisk muligt. Beholderne skal være anbragt i opretstående stilling, og såvel beholderne som beholderventilerne skal være velbeskyttet mod mekanisk overlast. Beskyttelseskassen skal være ventileret foroven og forneden. Såvel beholdere som beskyttelseskasser skal være forsvarligt fastspændt, men beholderne skal let kunne frigøres. Beskyttelseskasser skal udvendig være mærket med advarselsskilt: »Trykflasker, fjernes ved brand«. 16.5 REDUKTIONS- OG SIKKERHEDSVENTILER. .1 Anlæg, der ikke er beregnet for det fulde gastryk, skal ved beholderen være forsynet med reduktionsventil, der kan være forbundet til den faste gasledning ved en kort slangeforbindelse. .2 Såfremt der ikke er indbygget lavtrykssikkerhedsventil i reduktionsventilen, skal der ved dennes afgangsside være monteret en sikkerhedsventil, der åbner ved et tryk, der er mindre end 2 gange forbrugstrykket. 16.6 GASLEDNINGER. .1 Gasledninger skal være udført af trukket kobberrør eller andet af direktoratet godkendt materiale og skal så vidt muligt være uden samlinger ud over de nødvendige samlinger ved beholder, ventiler og gashaner. .2 Hvor det ikke er muligt at undgå rørsamlinger, skal disse være synlige og let tilgængelige og skal være udført enten med slagloddede kapilarloddefittings eller med skruesamlinger af metal af samme slags som anvendt til gasledningerne. Pakringe skal være af kobber eller kobberlegeringer. .3 Gasledninger skal være fast oplagt, velbeskyttet og sikret fornøden ekspansionsmulighed, ligesom der skal drages omsorg for, at de ikke lægges på steder, hvor de kan blive udsat for særlige vibrationer, bøjningspåvirkninger, slitage eller anden overlast. .4 Ved enhver afgrening fra den faste gasledning skal der på afgreningen være anbragt en afspærringsventil eller -hane, og forbindelsen herfra til det gasforbrugende apparat skal være udført af kobberrør eller andet af direktoratet godkendt materiale og skal være sikret fornøden ekspansionsmulighed. 16.7 SÆRLIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER. 1. Ethvert gasforbrugende apparat skal være forsynet med en for arbejdstrykket beregnet tændblussikringsventil, der automatisk og hurtigt afspærrer for gassen, hvis tændflammen slukkes. .2 Ovne til rumopvarmning skal til bortledning af forbrændingsprodukterne være tilsluttet aftræksrør, der udmunder direkte i fri luft. .3 Skodder, der afgrænser gasborde, skal være af ikke-brændbart materiale eller skal til mindst 40 cm højde over bordet være beklædt med ikke-brændbart materiale. Overfladen af gasborde skal ligeledes være af ikke-brændbart materiale. .4 Rum, hvor gas anvendes, skal være ventilerede. .5 Ved opstilling og sikring af gasovne til rumopvarmning finder de af direktoratet til enhver tid fastsatte bestemmelser vedrørende opstilling og sikring af ildovne i skibsmandskabets opholdsrum tilsvarende anvendelse. .6 I hvert rum, hvor der anvendes gas, skal på iøjnefaldende sted være anbragt et opslag fra skibstilsynet om, hvilke forsigtigshedsregler der skal iagttages. 16.8 GODKENDELSE AF MATERIEL M.V. .1 Alle gasforbrugende apparater med tilbehør skal være godkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) og mærket DG i henhold til de herom gældende regler. Tilsvarende skal armatur til brug i forbindelse med beholdere være godkendt i det omfang, DGP har udgivet prøvningsregler herfor. .2 Foruden at være godkendt af DGP skal ovne til rumopvarmning være typegodkendt af skibstilsynet. Andragende om godkendelse skal indsendes til skibstilsynet, bilagt godkendelsesskrivelse fra DGP samt tegninger og beskrivelser i 2 eksemplarer. 16.9 INSTALLATION OG GODKENDELSE. Installation af og ombygning af bestående gasanlæg, jfr. stk. 16.3, skal udføres i overensstemmelse med disse bestemmelser og være besigtiget og godkendt af statens skibstilsyn, forinden anlægget tages i brug. 17 ANLÆG FOR SVEJSNING MED ACETYLEN OG OXYGEN. I skibe, hvor der installeres centralanlæg for svejsning med acetylen og oxygen, skal svejsearrangementet udføres i henhold til følgende forskrifter: 17.1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1 Acetylen (C2H2) skal opbevares i specialbeholdere (1,5-1,8 N/kvadratmillimeter ved 15 grader C). .2 Oxygen (O2) skal opbevares i gasformig tilstand på specialbeholdere (15-20 N/kvadratmillimeter ved 15 grader C). .3 Centralanlægget skal indrettes i et separat beholderrum eller i et separat beholderskab, jfr. 17.3.2.og 17.3.3, med fast installeret central for hver gasart - herunder højtrykssamlerør med afspærrelig højtryks-kontraventil for hver tilsluttet beholder, eventuelle højtryksslanger, centralregulator med manometre for høj- og lavtrykskammer, sikkerhedsventiler, fastgørelsesarrangement for beholdere samt betjeningsvejledning. .4 En udtagspost skal bestå af en opstilling, hvor der forefindes afspærringsventiler med tilslutninger til lavtryksledningerne, acetylentilbageslagssikring afsluttet med 3/8 tommer venstre gevind, oxygenreduktionsventil med manometer, oxygentilbageslagsikring afsluttet med 3/8 tommer højre gevind samt for hver gasart en med omløber monteret slangestuds. .5 Brændere, afspærringsventiler, regulatorer og reguleringsventiler, tilbageslagssikringer, slanger samt betjeningsvejledning skal være typegodkendt af direktoratet. Brændere skal være af ligetrykstypen. Såfremt der foreligger en produktion af svejsecentralanlæg, som har karakter af serieproduktion, kan anlægstypen evt. typegodkendes af statens skibstilsyn. Anmodning om typegodkendelse skal fremsendes til direktoratet. Det for behandling af anmodningen nødvendige materiale skal fremsendes i 2 eksemplarer. .6 Anlægsbeskrivelsen med tilhørende tegningsmateriale i 2 eksemplarer skal fremsendes til direktoratet for orientering i betimelig tid, inden et nyt anlæg synes af statens skibstilsyn. 17.2 BEHOLDERE. .1 Beholdere skal være godkendt af en offentlig myndighed/institution eller af et anerkendt klassifikationsselskab. .2 Der må kun anvendes beholdere med rumfang på 50 liter eller derunder. .3 Beholdere skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk. .4 Beholderne - herunder reservebeholderne - skal være anbragt i opretstående stilling, og de skal være fastgjort på forsvarlig måde. Fastgørelsesarrangementet skal være udført således, at hurtig afmontering af beholderne kan foretages. 17.3 PLACERING AF BEHOLDERNE. .1 Beholderne skal uanset antal være placeret over skoddæk uden for maskinrum og eksplosionsfarlige områder, d.v.s. uden for områder, hvor andre letantændelige og/eller eksplosive gasarter eller dampe vil kunne forventes at ville være til stede. .2 Et beholderrum skal være et særskilt rum, som mod skibets indre skal være omgivet af gastætte stålskodder, ståldæk m.v. Der må kun være adgang til rummet fra frit dæk, og døren til rummet skal åbne udad. .2.1 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at rumtemperaturen normalt ikke overstiger 40 grader C. Hvis temperaturforholdene tillader det, kan naturlig ventilation anvendes. .3 Et beholderskab skal være udført af stål, og det skal være solidt anbragt på frit dæk. Skabsdøre skal åbne udad. .3.1 Skabet skal ventileres og arrangeres således, at skabstemperaturen normalt ikke overstiger 40 grader C. .4 Elektriske installationer og komponenter - herunder afbrydere, lysarmaturer, ventilationsmotorer m.v. - i beholderrum/beholderskabe skal være i eksplosionssikker udførelse. .5 Døre til beholderrum/beholderskabe skal udvendigt være forsynet med følgende tekster. TRYKFLASKER FJERNES VED BRAND BRUG AF ÅBEN ILD FORBUDT .6 Der skal være mulighed for hurtig og let adgang til beholderrum/beholderskab, uanset at dørene er låst, og der skal forefindes fast placeret værktøj til lukning af beholderventiler samt til afmontering af beholdere og armatur. .7 I beholderrum/beholderskab skal der forefindes en holdbar udført vejledning for omgang med acetylen og oxygen samt anlæggets betjening. Vejledningens indhold skal være således udformet, at der ikke foreligger mulighed for ulykkestilfælde, når anlægget betjenes i henhold til denne. .7.1 Af vejledningen skal bl.a. fremgå, at olieprodukter og fedtstoffer under ingen omstændigheder må indføres i beholderrum/beholderskab, og at rummet/skabet ikke må betrædes af personer, hvis hud (hænder) eller beklædning er væsentligt forurenet af olie eller fedtstof, samt at transportabelt elektrisk udstyr ikke må medbringes i beholderrum eller indføres i beholderskab. 17.4 RØRINSTALLATIONER. .1 Højtrykssiden for acetylen. .1.1 Samlerør skal være udført af sømløse stålrør. Rør og armatur skal være dimensioneret for 30 N/kvadratmillimeter og inden montering være hydraulisk trykprøvet med nævnte tryk. Der må ikke anvendes kobber og kobberlegeringer med vægtprocent af kobber på 65 eller derover. .1.2 Såfremt der er tilsluttet flere beholdere til samlerøret, skal der være anbragt en afspærringsventil for hver beholder direkte på samlerøret. .2 Højtrykssiden for oxygen. .2.1 Samlerør skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør, dimensioneret og trykprøvet som anført under 17.4.1.1. .2.2 Der skal forefindes afspærringsventiler som anført under 17.4.1.2. .3 Lavtrykssiden for acetylen og oxygen. .3.1 Lavtryksrør for acetylen skal være udført af sømløse stålrør af en kvalitet, som mindst svarer til DS 520. Den indvendige diameter må ikke være over 30 mm. .3.2 Lavtryksrør for oxygen skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør af tilsvarende kvalitet som angivet i 17.4.3.1. .3.3 Lavtrykssiden for acetylen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer acetylentrykket til maksimalt 0,09 N/kvadratmillimeter. Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, der åbner mellem 0,15 N/kvadratmillimeter og 0,17 N/kvadratmillimeter. Afgangsrøret skal føre til fri luft. .3.4 Lavtrykssiden for oxygen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer oxygentrykket til maksimalt 1,5 N/kvadratmillimeter. Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, som skal forhindre, at trykket overstiger 2,25 N/kvadratmillimeter. Afgangsrøret fra sikkerhedsventilen skal føre til fri luft. .3.5 Lavtryksledningerne skal føres uden om mandskabs- og passageraptering, og de skal være tilgængelige for inspektion. Endvidere skal rørledningerne føres uden om ikke-ventilerede rum og skabe. .3.6 Rørledningerne skal være fast oplagt med fornødne ekspansionsmuligheder og således, at de ikke let kan blive udsat for mekanisk overlast. .3.7 Antallet af rørsamlinger skal være så få som mulige. Samlinger skal fortrinsvis være udført ved svejsning eller slaglodning. Sølvlodning må ikke anvendes i forbindelse med armatur og rørledninger for acetylen. .3.8 Hvor rørledningerne føres gennem ikke-vandtætte skodder og dæk, skal ledningerne være beskyttet af beskyttelsesrør udført af hård plastfiber eller lignende. Ved gennemføring i vandtætte skodder og dæk skal vandtæt pakdåse monteres. .3.9 Pakningsmaterialer skal være egnede for henholdsvis acetylen (aluminium eller fiber) og oxygen (kobber, aluminium eller fiber). .4 Udtagsposter. .4.1 Udtagsposter må normalt kun være placeret i maskinrum og/eller værkstedsrum. .4.2 Ved hver udtagspost skal der forefindes et solidt anbragt skilt, hvoraf bl.a. skal fremgå, at udtagsventiler og afspærringsventiler i beholderrum/beholdeskab skal være lukkede, når svejseanlægget ikke er i brug. 17.5 KONTROL FØR MONTAGE. .1 Udover de under 17.4.1.1 og 17.4.1.2 anførte trykprøver skal følgende udføres inden monteringen påbegyndes om bord: Rørledninger, samlinger og armatur m.v. for oxygen skal være omhyggeligt rengjorte for fedtstoffer. Til rensningen kan anvendes triklorethylen eller et tilsvarende rensemiddel - benzin må ikke anvendes. Efter rensningen skal rør, samlinger og armatur m.v. skylles med en 10% trinatriumfosfatopløsning for fjernelse af rensevæskerester, hvorefter rør skal gennemblæses med nitrogen. .2 Skriftlig beskræftigelse af, at den under 17.5.1 nævnte kontrol er udført, skal afleveres til skibstilsynet i forbindelse med syn på et nyt anlæg, jfr. 17.7. 17.6 GENNEMBLÆSNINGS- OG TÆTHEDSKONTROL EFTER MONTAGE. .1 Til gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal der anvendes nitrogen, medens der til rørledninger for oxygen skal anvendes enten nitrogen eller fedtfri, renset trykluft. Beholderen med gennemblæsningsmediet skal tilsluttes lavtrykssiden; regulatorer, tilbageslagssikringer og manometre m.v. skal være afmonterede under gennemblæsningen, som skal vedvare, indtil rørene er blæst rene. .1.1 Ved gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal trykket gradvis øges til ca. 0.8 N/kvadratmillimeter. .1.2 Under gennemblæsning af rørledninger for oxygen skal trykket gradvis øges til ca. 1,5 N/kvadratmillimeter. .2 Tæthedsprøve med rørledninger for acetylen skal foretages med nitrogen. Under prøven skal ventiler og samlinger m.v. pensles med sæbevand og kontrolleres for eventuelle utætheder. .2.1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 6 N/kvadratmillimeter og lavtrykssiden med 0,8-1 N/kvadratmillimeter. .2.2 Efter 8 timer må trykfaldet på lavtrykssiden ikke overstige 0,04 N/kvadratmillimeter. .3 Tæthedsprøven med rørledninger for oxygen skal foretages med enten nitrogen eller fedtfri, renset luft, og ledningerne skal pensles og kontrolleres som anført under 17.6.2 og 17.6.2.2. .3.1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 20 N/kvadratmillimeter og lavtrykssiden med 2,25 N/kvadratmillimeter. .4 Skriftlig beskræftelse af, at den under 17.6.1, 17.6.2 og 17.6.3 nævnte kontrol er udført, skal afleveres til skibstilsynet i forbindelse med syn på et nyt anlæg, jfr. 17.7. 17.7 BEMYNDIGELSE. .1 Såfremt direktoratet, jfr. 17.5.2 og 17.6.4 har bemyndiget en person til på skibstilsynets vegne at udføre den under 17.5 og/eller 17.6 anførte kontrol af et anlæg, skal vedkommende med angivelse af resultat skriftligt bekræfte, at kontrollen er udført i henhold til de enkelte underpunkter til 17.5 og 17.6. .1.1 Eventuel anmodning om bemyndigelse skal fremsendes til direktoratet sammen med det under 17.1.6 nævnte materiale. 17.8 TRANSPORTABELT UDSTYR FOR SVEJSNING MED ACETYLEN OG OXYGEN. .1 Brændere skal være af ligetrykstypen, og der skal være monteret tilbageslagssikring for acetylen og oxygen. .2 Bestemmelserne i 17.1.1, 17.1.2, 17.1.5, første afsnit, 17.2 og 17.3.1 skal være opfyldt. 18 ANVENDELSE AF ÅBEN ILD M.V. VED ARBEJDER OM BORD I SKIBE. 1. BESTEMMELSERNE I DETTE STYKKE FINDER IKKE ANVENDELSE PÅ ARBEJDE, DER ER OMFATTET AF LOVGIVNINGEN OM ARBEJDSMILJØ. 2. DEFINITIONER. Åben ild: Flamme eller varme fra f.eks. blæselampe, autogenudstyr, smedeesse og lysbue fra elsvejseudstyr. Gnistdannende Rustbanke, - slibemaskiner og lignende værktøj: samt transportabelt elektrisk udstyr med undtagelse af eksplosionssikkertudstyr af godkendt konstruktion. 18.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1 Arbejde med brug af åben ild eller gnistdannende værktøj må ikke påbegyndes inden for de rum eller skibsområder m.v., hvorom der i det efterfølgende er givet særlige regler, før de i henholdsvis 18.4, 18.5.2, 18.5.6 og 18.7.1 anførte betingelser er opfyldt, og der i skibets tilsynsbog er afgivet erklæring herom. I tilsynsbogen indføres endvidere notat om foretaget gaskontrol, jfr. 18.4.2.6 og 18.4.2.7. .2 Hvor arbejde med brug af åben ild eller gnistdannende værktøj i øvrigt agtes udført, skal det ske under iagttagelse af almindelige forsigtighedsregler. .3 Såfremt det til udførelse af arbejde i lasttanke, pumperum eller cofferdamme er nødvendigt at benytte stilladser, skal følgende iagttages: .3.1 Kan der ikke på selve stilladset anbringes gelænder eller oprigges forsvarligt stræktov til beskyttelse mod nedstyrtning, skal der anvendes sikkerhedsnet eller livline, der efter forholdene skal være så kort som muligt. .3.2 Stilladser skal være forsvarligt fastgjort og skal i så stor udstrækning som praktisk muligt være udført af ikke-brændbart materiale. .3.3 Adgangen til stilladser skal i såvel det lodrette som det vandrette plan være så bekvem og sikker som muligt. .3.4 Gangbroer og lejdere skal være forsvarligt fastgjort, og gangbroer skal være forsynet med gelænder eller stræktov. .4 Tobaksrygning i forbindelse med arbejder, der omfattes af denne bestemmelse, er forbudt. 18.4 TANKSKIBE. .1 I skibe, der fører eller senest har ført brændbare væsker- herunder kemikalier og flydende gasarter - som bulklast, skal der, inden arbejde med anvendelse af åben ild eller gnistdannende værktøj påbegyndes inden for lasttanke - og pumperumsområdet samt i olietanke uden for dette område, iagttages følgende: .1.1 Alle lasttanke - bortset fra eventuelle sloptanke - pumperum og cofferdamme skal være ventileret og gasfri. .1.2 Alle lastledninger og strippeledninger på dæk, i pumperum og i tanke skal være gennemskyllet med vand. .1.3 Alle tanke og rum, hvori arbejde skal udføres, skal være renset. Ved arbejde på skibssider, skodder eller i andre konstruktioner skal særlig grundig rensning være foretaget fra mindst 1 meter over arbejdsstedet til bunden af tanken eller rummet i en afstand af mindst 3 meter til alle sider, målt fra en lodret linie gennem arbejdsstedet. Bunden skal være renset i samme udstrækning eller være helt dækket med vand. .1.4 Skal arbejde udføres i bunden af en tank eller et pumperum, skal bund, bundstokke og lignende være særlig grundigt renset i en afstand af mindst 3 meter til alle sider fra arbejdsstedet. .1.5 Skal arbejde udføres på varmespiraler (heating-coils), skal disse først være gennemblæst med damp eller luft. .1.6 Sloptanke skal være tæt tillukkede, og der skal altid være en vandfyldt tank mellem en sloptank og den tank eller det rum, hvori der skal arbejdes. .1.7 Ved arbejde, der kan medføre stærk ophedning eller gennembrænding af et skod, skal der træffes de under 18.4.1.3 omhandlede sikkerhedsforanstaltninger i det tilstødende rum. .2 Under arbejdets udførelse skal følgende iagttages: .2.1 I umiddelbar nærhed af arbejdsstedet skal der være anbragt mindst to egnede transportable ildslukkere, der skal være let tilgængelige, samt mindst 1 tilrigget brandslange, der konstant skal være under tryk og forsynet med tågestrålerør. .2.2 Nær arbejdsstedet skal der være stationeret en brandvagt, der ikke samtidig må have andre funktioner, og som skal have et af de under 18.4.2.1 nævnte tågestrålerør klar til øjeblikkelig brug. .2.3 Brandvagten og de ved arbejdsstedet beskræftigede personer skal være instrueret om de på arbejdsstedet anbragte slukningsmidlers anvendelse samt om, hvorledes der slås alarm i tilfælde af brand eller anden ulykke. .2.4 Hvis brandvagten ikke umiddelbart kan komme på dæk og slå alarm, skal der ved åbningen til den tank eller det rum, hvori der arbejdes, være stationeret en vagtmand, som er instrueret om, hvorledes alarm i tilfælde af brand eller anden ulykke straks videregives til den vagthavende officer. En sygebåre skal være let tilgængelig. .2.5 Anvendes autogenudstyr skal ilt- og gasflasker være anbragt og sikret i opretstående stilling på åbent dæk. Såvel brandvagten som den under pkt. 18.4.2.4 nævnte vagtmand skal være instrueret om, hvorledes flaskeventilerne betjenes, og der skal findes en handske til brug ved lukning af ventilerne i tilfælde af tilbageslag. .2.6 Tankene eller rummet, hvori der arbejdes, skal konstant være ventileret. .2.7 Umiddelbart før arbejdet påbegyndes, samt hver gang arbejdet genoptages efter en afbrydelse, skal der foretages omhyggelig gaskontrol af såvel den tank eller det rum, hvori der skal arbejdes, som af tilstødende tanke, pumperum og cofferdamme. .2.8 Tilsvarende gaskontrol skal foretages med mellemrum af højst 6 timer, så længe arbejdet varer. Endvidere skal tilsvarende gaskontrol foretages, hver gang der foretages ændringer såsom indslusning af vand i den tank eller det rum, hvori der arbejdes, eller i tilstødende tanke, pumperum eller cofferdamme. .2.9 Ved arbejde i lasttanke, pumperum og cofferdamme under forhold, hvor solbestråling kan medføre, at dæk og skibssider ud for arbejdsstedet opvarmes over håndvarme, skal dæk og skibsside holdes overrislet. .2.10 Når arbejdet standses eller forlades, skal flaskeventilerne lukkes, og spænding til elektrisk værktøj afbrydes. 18.5 ANDRE LASTSKIBE. .1.1 Arbejde med åben ild og gnistdannende værktøj må ikke udføres i lastrum, hvori der føres eksplosiv eller letantændelig ladning. .1.2 Arbejde med åben ild må ikke udføres i lastrum, hvori der føres ildnærende ladning. .1.3 Arbejde med åben ild og gnistdannende værktøj må ikke udføres i lastrum, hvori der føres ladning, der kan udvikle letantændelige gasarter som f.eks. kulladninger. .1.4 Skal arbejde, der kræver anvendelse af åben ild eller gnistdannende værktøj, udføres i eller på bunkertanke, skal der træffes tilsvarende forholdsregler som omhandlet i 18.4. Om arbejde på rørledninger gælder reglerne i 18.7. .2 Inden arbejde med anvendelse af åben ild påbegyndes i lastrum - hvor dette ikke efter reglerne i 18.5.1 er forbudt - i peaktanke, cofferdamme, rum under bro og bak, storesrum og lignende, skal følgende iagttages: .2.1 Skibssider, skodder, dæk og tanktop m.m. skal være renset, eventuelt ved spuling. Lastribber og dunnage samt andet brændbart materiale, skal bringes i sikker afstand - mindst 4 meter fra en lodret linie gennem arbejdsstedet - og tildækkes med ikke-brændbart materiale. .2.2 Rummet skal være ventileret. .2.3 Når der skal arbejdes i eller i nærheden af ventilationskanaler, skal alle kanaludmundinger i andre lastrum, der har forbindelse med den pågældende kanal, være omhyggeligt afblændede. .2.4 Skal der svejses på skodder eller dæk, hvor der føres brændbar ladning i det tilstødende rum, skal ladningen i disse rum fjernes i samme afstand fra arbejdsstedet som anført under 18.5.2.1. .3 Under arbejdets udførelse skal følgende iagttages: .3.1 Det pågældende rum skal holdes ventileret. .3.2 Ved arbejdsstedet skal være anbragt mindst to egnede transportable ildslukkere, der skal være let tilgængelige. Endvidere skal der være tilrigget mindst en brandslange, der konstant skal være under tryk og forsynet med tågestrålerør. .3.3 Nær arbejdsstedet skal der være stationeret en brandvagt, der ikke samtidigt må varetage andre funktioner, og som skal have et af de i 18.5.3.2 nævnte tågestrålerør klar til øjeblikkelig brug. .3.4 Brandvagten og de ved arbejdsstedet beskæftigede personer skal være instrueret om de på arbejdsstedet anbragte slukningsmidlers anvendelse samt om, hvorledes der slås alarm til en vagthavende officer i tilfælde af brand eller anden ulykke. .3.5 Svejses der på skodder eller dæk til tilstødende rum eller i ventilationskanaler, der forbinder flere rum, skal der i disse rum stationeres en brandvagt forsynet med brandslukningsmidler klar til øjeblikkelig brug. .4 Når arbejdet standses eller forlades, skal flaskeventilerne lukkes og spænding til elektrisk værktøj afbrydes. .5 Når arbejdet er tilendebragt, skal, medmindre brandvagt opretholdes, følgende iagttages: .5.1 Arbejdsstedet og dettes omgivelser skal omhyggeligt gennemgås, og svejsekabler samt ilt- og gasflasker, interimistisk el-udstyr etc. skal fjernes. .5.2 Mellem 1/2 og 1 time efter, at arbejdsstedet er forladt, skal arbejdsstedet og dets nærmere omgivelser omhyggeligt gennemgås. .6 Inden arbejde med brug af åben ild påbegyndes i apteringsafdelinger, skal følgende iagttages: .6.1 Alt brændbart materiale såsom køjetøj, garderobe, fritstående møbler, gardiner, tæpper og lignende skal fjernes fra rummet, hvori arbejdet skal udføres. .6.2 Selve arbejdsstedet skal afskærmes, eller alt faststående brændbart materiale tildækkes med ikke-brændbart materiale. .6.3 Skal der arbejdes på skod- eller dækskonstruktioner eller på varmeledende konstruktioner med forbindelse til tilstødende rum, skal der træffes de i pkt. 18.5.6.1 og 18.5.6.2 omhandlede sikkerhedsforanstaltninger i de tilstødende rum. .6.4 Skal der arbejdes på ventilationssystemer, skal alle åbninger i andre rum, der har forbindelse med det pågældende systemafsnit, være omhyggeligt afblændede. .6.5 Arbejde må ikke udføres, dersom der i det pågældende apteringsafsnit befinder sig sovende besætningsmedlemmer. .7 Under arbejdets udførelse finder reglerne i 18.5.3 tilsvarende anvendelse. .8 Når arbejdsstedet forlades, finder reglerne i 18.5.4 og 18.5.5 tilsvarende anvendelse. 18.6 MASKINRUM .1 Inden arbejde med åben ild påbegyndes, skal følgende iagttages: .1.1 Tanktop, skodder, skibssider, ristværker, lejdere, rørledninger og maskiner skal inden for en afstand af mindst 4 meter fra arbejdsstedet være særlig grundigt renset. .1.2 Skal der arbejdes i casing eller andre steder oppe i rummet, skal der så tæt som muligt under arbejdsstedet ophænges gnistfang bestående af presenning udført af ikke-brændbart materiale. .2 Under arbejdets udførelse skal følgende iagttages: .2.1 I umiddelbar nærhed af arbejdsstedet skal der være anbragt mindst to egnede transportable ildslukkere, der skal være let tilgængelige. Endvidere skal maskinrummets brandslanger under og i nærheden af arbejdsstedet være tilrigget. Slangerne skal konstant være under tryk og være forsynet med tågestrålerør. .2.2 Nær arbejdsstedet skal der være stationeret en brandvagt, der ikke samtidig må have andre funktioner, og som skal have et af de i pkt. 18.6.2.1 nævnte tågestrålerør klar til øjeblikkelig brug. .2.3 Brandvagten og de ved arbejdsstedet beskæftigede personer skal være instrueret om de på arbejdsstedet anbragte slukningsmidlers anvendelse samt om, hvorledes der slås alarm til en vagthavende officer i tilfælde af brand eller anden ulykke. .3 Når arbejdet standses, skal arbejdsstedet og dets nærmeste omgivelser omhyggeligt gennemgås, og har autogenudstyr været anvendt, skal dette fjernes fra rummet. Afbrydes arbejdet for en kortere periode, skal lignende inspektion foretages, og flaskeventilerne på autogenudstyr skal lukkes. 18.7 RØRSYSTEMER. .1 På systemer og rørledninger, hvori der har været brændbare eller giftige væsker, må arbejde med åben ild ikke foretages, før systemerne er grundigt renset, således at der er sikkerhed for, at alle spor af kølemediet, henholdsvis væskerester og eksplosive dampe, er fjernet. .1.1 Afhængigt af, hvor arbejdet udføres, skal reglerne i 18.4 og 18.5 følges. 19 BETJENINGSARRANGEMENTER. .1 Bestemmelserne i denne regel er gældende for alle maskinrum af kategori A og, hvor direktoratet finder det nødvendigt, også for andre maskinrum. For træskibe gælder bestemmelserne kun i den udstrækning, de er praktisk gennemførlige. .2 Betjeningsanordningerne for; åbning og lukning af skylights, lukning af åbninger i skorstene, som normalt tjener til aftræksventilation, samt lukning af ventilationsspjæld, fjernelse af røg, lukning af døre, der betjenes maskinelt, eller udløsningsmekanisme på andre døre end vandtætte døre, der benyttes maskinelt, standsning af ventilatorer, standsning af tryk- og sugeventilatorer, brændselsolietransferpumper, oliefyringsaggregater og andre lignende brændstofpumper, påbudte fast anbragte brandslukningsanlæg, lukning af ventiler på olieledninger, som i tilfælde af lækager kan forårsage udslip, samt betjeningsmidler for fast installerede brandslukningssystemer til maskinrum skal være samlet på et centralt beliggende sted eller til skibstilsynets tilfredshed på så få centralt beliggende steder som muligt, hvortil der skal være sikker adgang fra frit dæk. Ved placeringen skal der drages omsorg for, at betjeningsmidlerne vil være tilgængelige i tilfælde af brand i maskinrum. Regel 19. International landtilslutning (Brandledning) 1 Skibe, der er forsynet med mindst en international landtilslutning, skal opfylde bestemmelserne i stk. 3. 2 Der skal være mulighed for at anvende en sådan tilslutning på begge sider af skibet. 3 Standarddimensioner for flanger til international landtilslutning skal være i overensstemmelse med følgende tabel: BESKRIVELSE DIMENSION Udvendig diameter 178 mm Indvendig diameter 64 mm Boltecirkeldiameter 132 mm Boltehuller i flange 4 huller med en diameter på 19 mm anbragt med lige stor indbyrdes afstand på en boltecirkel af nævnte diameter og opslidset til flangekanten Flangetykkelse mindst 14,5 mm Bolte og mørtrikker 4 hver med en diameter på 16 mm og en ængde på 50 mm 4 Tilslutningen skal være af stål eller andet egnet materiale og skal være beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/kvadratmillimeter. Flangen skal have en plan overflade på den ene side og skal på den anden side have en fast anbragt kobling, som passer til skibets brandstuds og slange. Tilslutningen skal opbevares om bord i skibet tillige med en pakning af et materiale beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/kvadratmillimeter samt fire bolte med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm samt otte underlagsskiver. Regel 20. Brandkontrolplaner 1 I skibe på 150 tons og derover skal der til vejledning for skibets officerer til stadighed være opslået generalarrangementstegninger, der for hvert dæk klart viser kontrolrummene, de forskllige brandsektioner omgivet af klasse »A«-inddelinger, sektionerne omgivet af klasse »B«-inddelinger samt nærmere oplysninger om brandvisnings- og brandalarmanlæg, sprinkleranlæg, brandslukningsmateriel, adgangsveje til de forskellige rum, dæk etc. samt ventilationsanlægget, herunder nærmere oplysninger om centralstyringen for ventilatorer, anbringelse af spjæld. Efter direktoratets skøn kan ovennævnte oplysninger i stedet gives i et hæfte, hvoraf hver af skibets officerer skal have et eksemplar, mens et eksemplar altid skal ligge fremme om bord på et tilgængeligt sted. Brandkontrolplaner og -hæfter skal holdes a jour, idet enhver ændring snarest muligt skal indføres heri. Beskrivelsen i sådanne planer og hæfter skal affattes på flagstatens officielle sprog. Hvis dette sprog hverken er engelsk eller fransk, skal der vedlægges en oversættelse til et af disse sprog. Endvidere skal instruktioner om vedligeholdelse og betjening af alle apparater og installationer om bord til bekæmpelse og begrænsing af brand samles i en mappe, der ligger fremme på et let tilgængeligt sted. 1.1 For nye skibe, hvis brandkontrolplan er farvelagt, skal følgende signaturer benyttes: Hovedzoneinddeling : Rød »jernbane linie« øvrige klasse »A«-skodder : Rød streg Klasse »B«-skodder : Grøn streg Kontrolrum : Gul farve eller skravering Nødudgang : Grøn pil 2 I alle skibe skal der permanent opbevares et duplikat af brandplanen eller et hæfte, der indeholder disse planer, i et iøjnefaldende, vejrtæt indelukke (skab) uden for dækshuset til hjælp for brandslukningsmandskab fra land. Regel 21. Brandslukningsudstyrets behandling I alle skibe skal brandslukningsudstyret holdes i god stand og når som helst være klart til øjeblikkeligt brug under rejsen. AFSNIT B. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER. Følgende brandsikringsforanstaltninger skal bringes i anvendelse: For nye lastskibe over 500 tons i indenrigs fart skal anvendes metode IC, IIC eller IIIC (reglerne 23-30), for tankskibe anvendes dog kun metode IC. For nye lastskibe på 150 tons og derover men under 500 tons skal enten metoderne IC, IIC, IIIC eller metoderne A eller B (reglerne 31-35) anvendes. Regel 22. Konstruktion 1 Skrog, overbygninger, styrkeskodder, dæk og dækshuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale, jfr. dog bestemmelserne i stk. 4. 2 Konstruktionsdele af aluminiumslegering i klasse »A«- eller »B«-inddelinger, bortset fra dele, som efter direktoratets skøn ikke har nogen styrkemæssig belastning, skal være således isoleret, at temperaturen i de bærende konstruktionselementer ikke på noget tidspunkt ved den foreskrevne standardbrandprøve stiger mere end 200 grader C over den omgivende temperatur. 3 Søjler, støtter og andre konstruktionselementer af aluminiumslegeringer, der dels tjener til anbringelse af redningsbåde og redningsflåder og dels som udsætnings- og udskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«- og klasse »B«-inddelinger skal isoleres særligt omhyggeligt for at sikre: .1 at den i regel 3, stk. 3 nævnte begrænsing af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der understøtter områder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse »A«-inddelinger, skal gælde efter udløbet af 1 time; og .2 at den i regel 3, stk. 4 nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der skal understøtte klasse »B«-inddelinger, skal gælde efter udløbet af 1/2 time. 4 Casingtop og -sider i maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkeligt isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at forhindre, at ilden breder sig. 5 I aptering og tjenesteafsnit skal en af følgende beskyttelsesmetoder anvendes: .1 METODE IC. Konstruktion af alle indvendige inddelingsskodder af ikke-brændbart klasse »B«- eller »C«-materiale, i almindelighed uden installation af et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg i aptering og tjenesterum, jfr. dog regel 37.1; eller .2 METODE IIC. Installation af et godkendt automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg, som foreskrevet i regel 37.2 til opdagelse og slukning af brand i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskodder mellem apteringsrum excl. gange og trapperum; eller .3 METODE IIIC. Installation af et godkendt fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, som foreskrevet i regel 37.3, i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskodder mellem apteringsrum excl. gange og trapperum; arealet af det eller de apteringsrum,der afgrænses af en klasse »A«- eller klasse »B«- inddeling, må dog i intet tilfælde overstige 50 kvadratmeter. Direktoratet kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum. 6 Kravene med hensyn til brug af ikke-brændbare materialer ved konstruktion og isolation af skodder, der afgrænser maskinrum, kontrolrum, tjenesterum etc., samt beskyttelse af trapperum og gange er fælles for alle de i stk. 5 skitserede tre metoder. Regel 23. Skodder i aptering og tjenestrum 1 Alle krævede klasse »B«-skodder skal strække sig fra dæk til dæk og til klædningen eller anden primær afgrænsning. Hvor gennemgående klasse »B«-lofter og/eller -garnering af samme brandmodstandsevne som de afbrudte skodder er anbragt på begge sider af skoddet, kan dette slutte ved loftet eller garneringen. .2 Klasse »B«- og klasse »C«-skodder må ikke som underlag have brændbart materiale (må f.eks. ikke hvile på finerplade, spånplade eller lignende, som anvendes som øverste lag i en svømmende dørk). 2 METODE IC. Alle skodder, som ikke efter bestemmelserne i denne eller andre regler i dette afsnit skal være klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, skal mindst være af klasse »C«-konstruktion. 3 METODE IIC. Der stilles ikke krav til konstruktion af skodder, som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, undtagen i særlige tilfælde, hvor klasse »C«-skodder er krævet i henhold til tabel 25.1. 4 METODE IIIC. Der stilles ikke krav til konstruktion af skodder, som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse »A«-eller klasse »B«-inddelinger indenfor apteringsafsnit på maksimalt 50 kvadratmeter, og som er omgivet af klasse »A«- eller klasse »B«-inddelinger, undtagen i særlige tilfælde, hvor klasse »C«-skodder er krævet i henhold til tabel 25.1. Direktoratet kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum. Regel 24. Skodders og dæks brandmodstandsevne 1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skodders og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skodder og dæk mindst være som foreskrevet i tabellerne 25.1 og 25.2. 2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne: .1 Tabel 25.1 og 25.2 finder anvendelse på skodder og dæk, der adskiller rum. .2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(11). Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori henviser til den pågældende kolonne eller linie i tabellerne. (1) KONTROLRUM (BRANDKONTROLRUM). Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. Styrehus og bestiklukaf. Rum, der indeholder skibsradioudstyr. Brandslukningsrum og brandvisningssteder. Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for fremdrivningsmaskinrummet. Centralrum for brandalarmudstyr. Rum, der indeholder nødstationer med centraliseret højttaleranlæg med tilhørende udstyr. CO2-rum o.l. (2) GANGE. Gange og halls i forbindelse med gange. (3) APTERINGSRUM. Almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter og baderum, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, spille- og hobbyrum, trapperum, proviantrum samt pantries som ikke indeholder kogeindretninger. (4) TRAPPER. Indvendige trapper, elevatorer (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem. En trappe, som kun er indskoddet ved den ene etage, betragetes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. (5) TJENESTERUM (RINGE BRANDRISIKO). Skabe og storesrum med et areal på under 2 kvadratmeter, tørrerum og vaskerier. (6) MASKINRUM AF KATEGORI A. Rum som defineret i regel 3.18. (7) ANDRE MASKINRUM. Rum som defineret i regel 3.19 (bortset fra maskinrum af kategori A). (8) LASTRUM. Alle rum, der anvendes til ladning (incl. lastolietanke) samt trunke og åbninger til sådanne rum. (9) TJENESTERUM (STOR BRANDRISIKO). Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 2 kvadratmeter eller derover samt værksteder (bortset fra værksteder, der udgør en del af maskinrummene). (10) ÅBNE DÆK. Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). (11) RO/RO-LASTRUM. Rum som defineret i regel 3.13. Lastrum bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning. 3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garnering af klasse »B« i forbindelse med dæk eller skodder kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til den krævede isolation. 4 I udvendige skodder, som ifølge regel 23.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit kræves, at sådanne skodder skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skodder, som ikke behøver være klasse »A«-beskyttet, være af et materiale, som tilfredsstiller direktoratet. Tabel 25.1 - Brandmodstand for skodder mellem rum, som grænser op til hinanden.

a) Ingen specielle krav til skodder ved brandbeskyttelsesmetoderne IIC og IIIC: b) Ved metode IIIC skal der anbringes klasse »B-0«-skodder mellem rum eller grupper af rum med et areal på 50 kvadratmeter og derover. c) Se nærmere reglerne 24 og 27. d) Hvor rum tilhører samme kategori, og hvor henvisning d) er angivet, er et skod eller dæk, som angivet i tabellerne, kun påkrævet, hvis rum, der grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9) vil to kabysser, der ligger ved siden af hinanden, ikke medføre krav om afskodning, medens en kabys mod et malerrum kræver et »A-O«-skod. e) Skodder, der adskiller styrehus, bestiklukaf og radiorum fra hverandre, kan være klasse »B-O«. f) Klasse »A-O« kan benyttes, hvis skibet ikke er bestemt for transport af farligt gods, eller hvis sådant gods er anbragt mindst 3 m i horisontal retning fra dette skod. g) Hvad angår lastrum, hvori det er hensigten at transportere farligt gods, finder regel 39.2.8 anvendelse. h) Skodder og dæk, der adskiller ro/ro-lastrum, skal kunne lukkes rimeligt gastæt, og sådanne inddelinger skal have klasse »A«-modstandsevne, for så vidt direktoratet anser dette for rimeligt og praktisk muligt. i) Brandisolation er unødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter direktoratets skøn frembyder ringe eller ingen brandrisiko. Tabel 25.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, som grænser op til hinanden

a) Ingen specielle krav til skodder ved brandbeskyttelsesmetoderne IIC og IIIC: b) Ved metode IIIC skal der anbringes klasse »B-O«-skodder mellem rum eller grupper af rum med et areal på 50 kvadratmeter og derover. c) Se nærmere reglerne 24 og 27. d) Hvor rum tilhører samme kategori, og hvor henvisning d) er angivet, er et skod eller dæk, som angivet i tabellerne kun påkrævet, hvis rum, der grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9) vil to kabysser, der ligger ved siden af hinanden, ikke medføre krav om afskodning, medens en kabys mod et malerrum kræver et »A-O«-skod. e) Skodder, der adskiller styrehus, bestiklukaf og radiorum fra hverandre, kan være klasse »B-O«. f) Klasse »A-O« kan benyttes, hvis skibet ikke er bestemt for transport af farligt gods, eller hvis sådant gods er anbragt mindst 3 m i horisontal retning fra dette skod. g) Hvad angår lastrum, hvori det er hensigten at transportere farligt gods, finder regel 39.2.8 anvendelse. h) Skodder og dæk, der adskiller ro/ro-lastrum, skal kunne lukkes rimeligt gastæt, og sådanne inddelinger skal have klasse »A«-modstandsevne, for så vidt direktoratet anser dette for rimeligt og praktisk muligt. i) Brandisolation er unødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter direktoratets skøn frembyder ringe eller ingen brandrisiko. Regel 25: Udgangsveje 1 Trapper og lejdere skal være således anbragt, at de fra alle apteringsrum og fra rum, hvor mandskab normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsbåde og redningsflåder. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt: .1 Fra alle etager i apteringen skal der findes mindst to udgangsveje fra hvert begrænset rum eller grupper af rum, anbragt så langt fra hinanden som muligt. .2.1 Under vejrdækket skal hovedudgangsvejen være en trappe, medens den anden udgangsvej kan være en trunk eller en trappe. .2.2 Over vejrdækket skal hovedudgangsvejen være trapper eller døre til åbent dæk eller en kombination deraf. .3 Undtagelsesvis kan direktoratet tillade, at en af disse udgange udelades under fornøden hensyntagen til arten og beliggenheden af de pågældende rum samt til antallet af personer, som normalt opholder sig eller er beskæftiget i dem. .4 Gange, som ender blindt, må ikke være længere end 7 m. En gang, som ender blindt, er en gang eller del af en gang, hvorfra der kun er en udgang. .5 Udgangsvejenes bredde og forløb skal opfylde direktoratets krav. 2 I alle ro/ro-lastrum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, skal antallet og beliggenheden af udgangsvejene til åbent dæk tilfredsstille direktoratet, men der skal altid være mindst to, som skal placeres så langt fra hinanden som muligt. 3 Der skal være to udgangsveje fra hvert maskinrum af kategori A, dog kan direktoratet tillade, at der kun tilvejebringes en evakueringsvej, under fornøden hensyntagen til dimensionen og indretningen af den øverste del af rummet. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt: .1 to sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende indbyrdes afstand, hvorfra der er adgang til åbent dæk. I almindelighed skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet. Direktoratet kan dog udelade at kræve denne beskyttelse, hvis der, som følge af maskinrummets specielle indretning eller dimensioner, er tilvejebragt en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet. Den nævnte beskyttelse skal være af stål og skal, om nødvendigt, være isoleret på en for direktoratet tilfredsstillende måde, opgangen skal brandsikres mod maskinrum og aptering til klasse »A-60« samt være forsynet med en selvlukkende klasse »A-60« branddør i den nederste ende; eller .2 en stållejder, er fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til åbent dæk, samt en ståldør i den nederste del af rummet på et sted der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider, og give adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til udskibningsdækket. .3 Hvor rummet er placeret over fribordsdæk, skal de to udgange være anbragt så langt fra hinanden som muligt og føre til døre, hvorfra der er adgang til udskibningsdæk. Hvor der i forbindelse med udgangsvejene fra sådanne rum anvendes lejdere, skal disse være af stål. .4 Fra rum for overvågning og betjening af maskineriet samt fra værkstedsrum skal der være mindst to udgangveje, hvoraf den ene skal være uafhængig af maskinrummet og give adgang til udskibningsdæk. .5 Direktoratet kan endvidere frafalde kravet om to evakueringsmuligheder fra maskinrum over fribordsdæk under hensyn til arten og placeringen af rummet samt til, om personer normalt er beskæftiget i dette, alt under forudsætning af, at der ved enten en dør eller en lejder er skabt en sikret udgangsvej til udskibningsdæk. .6 Lejdere i maskinrum skal være af stål og skal være skærmet på undersiden. .7 Lejderne og ristværkerne skal være således placeret, at man hurtigt kan komme op. 4 Der skal tilvejebringes evakueringsveje, som direktoratet finder tilfredsstillende, fra andre maskinrum end maskinrum af kategori A, under hensyntagen til rummets art og beliggenhed og til, om der normalt er beskæftiget personer i rummet. 5 Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de udgangsveje, der er foreskrevet i denne regel. Regel 26. Beskyttelse af trappegange og elevatorskakter i aptering, tjenesterum og kontrolrum 1 Trapper, som kun gennembryder et dæk, skal ved den ene ende beskyttes mindst med klasse »B-O«-inddelinger med selvlukkende døre. Elevatorer, som kun gennembryder et dæk, skal omgives af klasse »A-O«-inddelinger med selvlukkende døre ved begge åbninger. Trapper og elevatorskakter, som gennembryder mere end et dæk, skal omgives af mindst klasse »A-O«-inddelinger og beskyttes med selvlukkende døre ved alle åbninger. 2 I skibe med aptering for 12 personer eller derunder, hvor en trappe gennembryder mere end et dæk, og hvor der fra hver gruppe af rum er 2 udgange direkte til åbent dæk fra hver etage, kan direktoratet reducere kravet om klasse »A-O«-inddeling i stk. 1 til »B-O«. 3 Alle trapper skal være af stål, medmindre direktoratet tillader anvendelsen af andet tilsvarende materiale. Regel 27. Døre i brandskodder. 1 Døre i brandskodder skal være typegodkendte og skal have samme brandmodstandsevne som det skod, hvori de er monteret. Døre og dørkarme i klasse »A«-inddelinger skal være udført af stål. Døre i klasse »B«-inddelinger skal være af ikke-brændbart materiale. Døre anbragt i skodder, der afgrænser maskinrum af kategori A, skal være selvlukkende og rimeligt gastætte. I skibe, der er bygget efter IC-metoden, kan direktoratet tillade, at der anvendes brændbare materialer til rum, som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum. 2 Branddøre til trapperum skal på begge sider forsynes med følgende påskrift: »Branddør skal holdes lukket«. Disse døre må ikke forsynes med dørholdere eller kroge, medmindre disse indgår i et arrangement, som kan udløses fra broen, enten samtidig eller i grupper og enkeltvis fra et sted ved døren. 3 Ventilationsåbninger kan tillades i og under døre i korridorskodder, dog ikke i forbindelse med døre til trapperum. Åbningerne skal anbringes i den nederste del af døren, og det totale nettoareal for sådanne åbninger må ikke overstige 0,05 kvadratmeter. Åbninger under en dør må max. være 20 mm. Hvis åbninger er udskåret i selve døren, skal den forsynes med ristværk af ikke-brændbart materiale. .1 Døre i gangskodder til kamre og lignende rum (ikke trapperum) kan forsynes med ventilationsåbninger i den nederste halvdel af døren. Direktoratet kan godkende døre med indbygget ventilationslydsluse med åbning forneden på den ene side af døren og foroven på den anden side af døren, når følgende forudsætninger er opfyldt: .1 Den øverste åbning skal altid vende mod gangen og skal være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale og med et automatisk virkende brandspjæld, som aktiveres ved ca. 70 grader C. .2 Den nederste åbning skal forsynes med en rist af ikke brændbart materiale. .3 Dørkonstruktionen incl. karm skal være brandprøvet med tilfredsstillende resultet. 4 Isolering af vandtætte døre, der indgår i skibets vandtætte inddeling, kræves ikke. Regel 28. Begrænset brug af brændbare materialer. 1 Alle udsatte overflader i gange og trapperum samt overflader, herunder opspantningsmaterialer i aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.(* 9)(* 10). Udsatte overflader i loftsbeklædninger i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne. 2 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke efter direktoratets skøn frembyde en urimelig brandfare og må ikke kunne frembringe for store mængder røg. 3 Nederste lag af en eventuel dæksbelægning i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være af godkendt, ikke let antændeligt materiale. (* 11). Regel 29. Konstruktionsdetaljer. 1 Metode IC. I aptering, tjenesterum og kontrolrum skal alle garneringer, lofter, tætsluttende ikke-brændbare adskillelser (draught stops) og opspantninger udføres af ikke-brændbart materiale. 2 Metode IIC og IIIC. I gange og trapperum, som fører til apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal garneringer, tætsluttende ikke-brændbare adskillelser (draught stops), lofter og opspantninger udføres af ikke-brændbart materiale. 3 Metode IC, IIC og IIIC. 3.1 Isolationsmaterialer i alle rum med undtagelse af lastrum eller proviantkølerum skal være ikke-brændbare. Dampkapper og lim, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til vandrør, kræves ikke udført af ikke-brændbart materiale, men anvendelsen skal begrænses mest muligt, og udsatte overflader skal have lav flammespredningsevne. 3.2 Skodder, lofter og garneringer i alle apterings- og tjenesterum kan beklædes med brændbart finer eller andet materiale med lav flammespredningsevne. Beklædningens tykkelse må ikke overstige 1,5 mm i gange, trapperum og kontrolrum og ikke 2 mm i opholdsrum og tjenesterum. 3.3 Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler og garneringer skal være inddelt med tætsluttende ikke-brændbare adskillelser (draught stops) i tværskibs og langskibs retning, hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m. I lodret retning skal sådanne lukkede rum, indbefatte rum bag garnering i trapperum, trunke etc., være lukket ved hvert dæk. 3.4 Ved godkendelsen af konstruktionsmæssige foranstaltninger for brandbeskyttelse skal der tages hensyn til risikoen for varmeoverføring gennem varmebroer ved skæringspunkter, og hvor påbudte termiske spærreanordninger slutter. 4 Alle udsatte overflader samt overflader og opspantninger i tildækkede eller utilgængelige rum skal have lav flammespredningsevne, og de må ikke ved brand kunne udvikle større mængder røg. 5 I skibe, som periodevis sejler med vagtfrit maskinrum, skal der i maskinrummet installeres et godkendt automatisk virkende brandalarmanlæg med alarmgiver i aptering og styrehus. Regel 30. Almindelige konstruktive bestemmelser 1 Hvor skroget, overbygningen, styrkeskodder, dæk og dækshuse er udført af stål eller andet tilsvarende materiale, skal bestemmelserne i reglerne 23-30 eller en af følgende metoder bringes i anvendelse inden for aptering og tjenesterum. 2 METODE A: Opbygning af gange og trapperum med skodder, der strækker sig fra dæk til dæk, og som mindst opfylder kravet til klasse »B-O«, og med lofter incl. opspantning af ikke-brændbart materiale. Skodder og lofter kan beklædes med brændbart finer, som ikke er tykkere end 1,5 mm, eller med andet materiale med lav flammespredningsevne. Såfremt gennemgående lofter af samme modstandsevne mod brand som de afbrudte skodder anvendes på begge sider af skoddet, kan dette afsluttes ved den gennemgående loftsbeklædning. Loftsbeklædningen må ikke udføres af aluminium. 3 Installation af et alarmeringssystem, som er hørligt overalt i apteringen, og som kan aktiveres fra aptering, maskinrum og styrehus. 4 METODE B: Installation af et alameringssystem, som er hørligt overalt i apteringen, og som kan aktiveres fra aptering, maskinrum og styrehus, samt et godkendt automatisk virkende sprinkleranlæg i alle rum, hvor der er mulighed for, at en brand kan opstå. Der stilles ingen brandtekniske krav til inddelingsskodder, lofter og garneringer. Regel 31. Udgangsmuligheder Fra alle etager i apteringen skal der fra hvert større rum eller gruppe af rum være mindst to udgangsmuligheder, placeret så langt fra hinanden som muligt. Den ene af disse kan udføres som nødudgang. Regel 32. Trapperum 1 Trapper, der forbinder mere end to dæk, skal være beskyttet af skodder og døre ved alle åbninger. Disse skodder og døre skal opfylde kravet til klasse »A-O« eller »B-15« ved metode A og til klasse »B-30« ved metode B. 2 Trapper, der kun forbinder to dæk, behøver ikke at være omgivet af skodder, forudsat at det gennembrudte dæks modstandsevne mod brand opretholdes ved skodder eller døre på det ene dæk. Disse skodder og døre skal opfylde kravet til klasse »B-0« ved metode A og til klasse »B-30« ved metode B. 3 Døre til trapper eller trapperum skal på begge sider være tydeligt påmærket »Branddør - skal holdes lukket«. Disse døre må ikke være forsynet med dørholdere eller -kroge, medmindre de er selvlukkende og indrettet til fjernudløsning. Regel 33. Særlige konstruktive bestemmelser 1 I skibe, som periodevis sejler med vagtfrit maskinrum, skal der i maskinrummet installeres et godkendt automatisk virkende brandalarmanlæg med alarmgiver i aptering og styrehus. 2 Maskincasinger, kabysser, storesrum og lignende rum skal være omgivet af stålskodder. 3 Døre til maskincasinger skal være af stål og være rimeligt gastætte og skal på begge sider være tydeligt påmærket: »Branddør - skal holdes lukket«. Disse døre skal være selvlukkende, må ikke være forsynet med dørholdere eller - kroge, medmindre de er selvlukkende og indrettet til fjernudløsning. Regel 34. Forskellige bestemmelser 1 Mekanisk ventilation for aptering skal kunne standses fra et sted uden for apteringen. 2 Elektriske radiatorer skal være fast anbragt og således konstrueret, at faren for brand er den mindst mulige. Strålevarmeradiatorer må ikke anvendes. 3 Papirkurve skal være fremstillet af ikke-brændbart materiale og have tætte sider og bund. 4 I apterings-, kontrol- og maskinrum må der ikke anvendes maling, lak og lignende stoffer, hvis hovedbestanddel er nitrocellulose eller andet meget brandfarligt stof. 5 I hvert opholdsrum skal på et iøjnefaldende sted være anbragt et godkendt opslag med korte, punktvis formulerede forholdsregler mod brands opståen samt anvisning på, hvorledes der bør handles i tilfælde af brand. 6 Nettoarealet af ventilationsåbninger i eller under døre fra gange til opholdsrum må ikke overstige 0,05 kvadratmeter i den enkelte dør. Åbninger under en dør må max. være 20 mm. Åbninger i døren skal anbringes i den nederste del og være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale. .1 Døre i gangskodder til kamre og lignende rum (ikke trapperum) kan forsynes med ventilationsåbninger i den nederste halvdel af døren. Direktoratet kan godkende døre med indbygget ventilationslydsluse med åbning forneden på den ene side af døren og foroven på den anden side af døren, når følgende forudsætninger er opfyldt: .1 Den øverste åbning skal altid vende mod gangen og skal være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale og med et automatisk virkende brandspjæld, som aktiveres ved ca. 70 grader C. .2 Den nederste åbning skal forsynes med en rist af ikke-brændbart materiale. .3 dørkonstruktionen incl. karm skal være brandprøvet med tilfredsstillende resultat. Regel 35. Installationer for luftformigt brændsel til brug i skibet Hvor der anvendes luftformigt brændsel i skibet, skal foranstaltningerne for lagring, fordeling og brug af brændslet være af en sådan art, at skibets og de ombordværende personers sikkerhed, under hensyntagen til de brand- og eksplosionsfarer, som brugen af det pågældende brændsel kan medføre, ikke forringes. Regel 36. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg 1 I skibe, hvor metode IC anvendes, skal et røgdetektoranlæg i henhold til de pågældende bestemmelser i regel 13 være således installeret og indrettet, at det beskytter alle gange, trapper og udgangsveje i aptering. 2 I skibe, hvor metode IIC anvendes, skal et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg, som er af godkendt type, og opfylder de pågældende bestemmelser i regel 12, være således installeret og indrettet, at det beskytter aptering, kabysser og andre tjenesterum med undtagelse af rum, der ikke frembyder nogen større brandfare, som f.eks. tomme rum, sanitærrrum etc. Endvidere skal et røgdetektoranlæg i henhold til de pågældende bestemmelser i regel 13 være således installeret og indrettet, at det beskytter gange, trapper og udgangsveje i aptering. 3 I skibe, hvor metode IIIC anvendes, skal et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der er af godkendt type og som opfylder de relevante bestemmelser i regel 13, være således installeret og indrettet, at det viser brand opstået i alle apterings- og tjenesterum med undtagelse af rum, der ikke frembyder nogen større brandfare, som f.eks. tomme rum, sanitærrum etc. 4 Uanset de ovenfor anførte bestemmelser, behøver direktoratet ikke kræve detektorer, der er foreskrevet ifølge bestemmelserne i regel 13.2.2, installeret før 1. marts 1986. Regel 37. Brandbeskyttelsesforanstaltninger i lastrum 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. 1.1 Lastrum, omfattet af stk. 2 og 3, skal være beskyttet ved et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, som opfylder bestemmelserne i regel 5 eller ved et brandslukningsanlæg, der yder tilsvarende beskyttelse. 1.2 Uanset bestemmelserne i stk. 1.1 skal lastrum, der anvendes til transport af farligt gods være forsynet med et anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller med et brandslukningsanlæg, som efter direktoratets skøn yder tilsvarende beskyttelse af den medførte last. 2 RO/RO-LASTRUM 2.1 Opdagelse af brand. Der skal forefindes et godkendt automatisk virkende brandvisnings- og brandalarmanlæg. I forbindelse med udformningen og opsætningen af dette skal der tages hensyn til ventilationskravene i stk. 2.3. 2.2 BRANDSLUKNINGSFORANSTALTNINGER. 2.2.1 Ro/ro-lastrum, som kan lukkes tæt, skal være udstyret med fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der skal opfylde bestemmelserne i regel 5, med følgende undtagelser: .1 hvis der er installeret et CO2-anlæg, skal den mængde CO2, der er til rådighed, dog som minimum være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO2, svarende til 45 procent af bruttorumfanget af det største af disse lastrum, og anlægget skal være således indrettet, at der sikres en tilgang af mindst 2/3 af den CO2, der er nødvendig for det pågældende rum, i løbet af 10 minutter; .2 et halonanlæg må kun bruges i rum, der udelukkende er bestemt til køretøjer, som ikke medfører nogen last; .3 der kan installeres ethvert andet fast anlæg til ildslukkende luftarter eller fast, højekspanderende skumslukningsanlæg, hvis direktoratet skønner, at der derved opnås en tilsvarende beskyttelse; .4 som et alternativ kan der installeres et anlæg, der opfylder nedenstående krav. Lænsearrangementet skal dog være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal direktoratet ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og fri vandoverflade i det omfang, det anser det for nødvendigt. Disse oplysninger skal optages i de stabilitetsoplysninger, som ifølge regel 22 i kapital II-1 skal afgives til skibsføreren. .4.1 Spygatter i vogndækket skal over afløbsristen forsynes med et aftageligt gitter med »lodrette« ribber, som kan forhindre større genstande i at tilstoppe afløbet. Dette gælder dog ikke overtallige spygatter. Gitteret kan skråtstilles mod skibssiden. Gitteret skal have en højde på min. 1 m over dækket og skal have et frit gennemstrømningsareal på min. 0,4 kvadratmeter; afstanden mellem de enkelte stænger i gitteret må maksimalt være 25 mm. .4.2 Vogndækssprinkleranlæg. .1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1.1 Sprinkleranlægget skal være en selvstændig enhed, og det må kun have forbindelse til skibets hovedbrandledning. .1.2 Anlægget skal være manuelt betjent og således udført, at bekæmpelse af en opstået brand på vogndækket og/eller på de eventuelt tilhørende platforme bliver så effektiv som mulig, og det skal til enhver tid, når skibet er i service, være klar til øjeblikkelig brug. .1.3 Samlinger ved svejsning, hvorved rørmaterialets korrosionsbestandighed nedsættes, skal begrænses til et absolut minimum. Rørsystemet skal være udført af ind- og udvendigt galvaniserede stålrør eller af et andet materiale, der er tilsvarende korrosionsbestandigt, og der må kun anvendes korrosionsbestandigt fittings af godkendt type. Fittings, der ikke er varmebestandig, skal brandisoleres. .1.4 Rørsystemet skal være drænbart, dels gennem omhyggelig oplægning og, hvor det er nødvendigt, ved anbringelse af drænventiler. .1.5 Hele anlægget - herunder rørsystemer - skal være beregnet for mindst det dobbelte af det maksimale arbejdstryk. .1.6 Anlægsbeskrivelse indeholdende bl.a. fyldestgørende betjeningsvedligeholdelses- og funktionsvejledning skal leveres med anlægget og medgives det pågældende skib i et fornødent antal eksemplarer. .1.7 I skibe, hvor effektiv brandpatrulje ikke gennemføres på vogndækket under hele rejsen, skal der være installeret et godkendt brandalarm- og brandvisningsanlæg. .2 SPRINKLERE. .2.1 Sprinklerne skal være åbne og af fuldt boret typegodkendt konstruktion, og de skal være korrosionsbestandige over for havluft. .2.2 Sprinklerne skal anbringes så højt i rummet som muligt og vel klar af dæksbjælker og lignende konstruktioner, der vil kunne hæmme vandfordelingen. .2.3 Sprinklerne skal være fordelt således, at der ved et passende vandtryk, som dog ikke ved nogen sprinkler må være mindre end 0,175 N/mm2, sikres tilførsel af en jævnt fordelt vandmængde på mindst 3,5 liter pr. kvadratmeter pr. min. for vogndæk - eller dele deraf - med dækshøjde på 2,5 m eller derunder og mindst 5 liter pr. 5 kvadratmeter pr. min. for vogndæk - eller dele deraf - med dækshøjde over 2,5 m. .2.4 Der skal forefindes et passende antal reservesprinklere, som skal opbevares i det rum, hvor anlæggets fordelingsventiler er placeret. .3 SEKTIONSINDDELING. .3.1 Anlægget skal normalt dække hele vogndækkets bredde. Det kan inddeles i sektioner, såfremt sektionerne måler mindst 20 m i længden. I skibe, hvor vogndækket er underopdelt i langskibs retning ved klasse A-skodder, der danner grænser til op- og/eller nedgange o.lign., kan bredden af sektionerne reduceres tilsvarende. .3.2 Fordelingsventilerne til anlæggets sektioner skal være anbragt i et særligt og brandisoleret rum, der skal støde op til, men være adskilt fra vogndækket. Rummet skal være særskilt effektivt trykventileret, og der skal være adgang til rummet såvel fra selve vogndækket, som fra et sikkert sted uden for dette. Rummet skal endvidere være placeret således, at adgangsmulighederne ikke let kan blive vanskeliggjort i tilfælde af brand. .4 VANDFORSYNING. .4.1 Anlægget skal være forsynet med mindst en separat pumpe. .4.2 Den eller de for anlægget separate pumper skal til enhver tid kunne levere den foreskrevne vandmængde til mindst 2 sektioner samtidig. .4.3 Pumpen eller pumperne skal altid kunne startes og bringes i funktion fra det rum, hvori fordelingsventilerne er anbragt. Fordelingsventilernes manifold skal være forsynet med manometer. Pumpen eller pumperne skal endvidere kunne startes på det sted, hvor den eller de er placeret. .4.4 Der skal fra skibets hovedbrandledning være forbindelse til anlægget gennem en afspærrelig og aflåselig kontraventil. Ventilen, der skal hindre tilbagestrømning fra anlægget til hovedbrandledningen, skal være anbragt umiddelbart ved tilslutningsstedet og være tydeligt mærket. .5 PRØVER EFTER INSTALLERING. .5.1 Anlægget skal trykprøves, gennemskylles med ferskvand samt udtørres med trykluft. .5.2 Under alle senere afprøvninger i forbindelse med skibstilsynets periodiske inspektioner bør der kun anvendes ferskvand og anlægget bør udtørres med trykluft. Ved alle sådanne senere afprøvninger skal anlæggets pumpe eller pumper anvendes. Såfremt der anvendes saltvand under disse afprøvninger, skal anlægget gennemskylles med ferskvand samt udtørres med trykluft. .6 OPSLAG M.V. .6.1 Forinden installationsarbejdet påbegyndes, skal direktoratets godkendelse af generalplanen over installationen foreligge. .6.2 Af generalplanen skal fremgå: .1 Sprinklernes type og placering. .2 Placering af fordelingsventiler. .3 Sektionsinddelingen. .4 Pumpekapacitet. 2.2.2 Ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et anlæg, som opfylder kravene i stk. 2.2.1.4.2. Lænsearrangementet skal dog være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal direktoratet ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og fri vandoverflade i det omfang, det anser det for nødvendigt. Disse oplysninger skal optages i de stabilitetsoplysninger, som ifølge regel 15 i kapital II-1 skal afgives til skibsføren. 2.2.3 Der skal til brug i ethvert ro/ro-lastrum forefindes et sådan antal transportable ildslukkere, som direktoratet måtte anse for tilstrækkeligt. Der skal være anbragt mindst en transportabel ildslukker ved hver adgang til et sådant lastrum. 2.2.4 Ethvert ro/ro-lastrum, der er bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal være forsynet med: .1 mindst 1 tågedyse med forlængerrør; (* 12) .2 et transportabelt skumaggregat, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4. 2.3 Ventilationssystem. 2.3.1 Lukkede ro/ro-lastrum skal være udstyret med et effektivt anlæg for mekanisk ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at forny luften mindst 6 gange i timen, baseret på et tomt lastrum, ventilatorerne skal normalt være i drift uafbrudt, når der er vogne om bord. Er dette ikke muligt, skal de være i drift daglig i et begrænset tidsrum, efter som vejret tillader det, og i hvert fald i et rimeligt tidsrum forud for losningen, efter hvilket tidsrum det skal påvises, at det pågældende ro/ro-lastrum er gasfrit. Til dette formål skal der forefindes et eller flere transportable apparater til opsporing af brændbar luftart. Anlægget skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg. Ventilationskanaler til ro/ro-lastrum, der kan lukkes tæt, skal være adskilt for hvert lastrum. Direktoratet kan kræve et større antal luftfornyelser, når vogne lastes eller losses. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for disse rum. 2.3.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelse i luften eller opstår luftlommer. 2.3.3 Der skal på kommandobroen forefindes midler til at konstatere eventuelt tab eller reduktion af den foreskrevne ventilationskapacitet. 2.3.4 Der skal træffes foranstaltninger til, at der kan ske hurtig standsning og effektiv lukning af ventilationsanlægget under hensyntagen til vejr- og søforholdene. 2.3.5 Ventilationskanaler, herunder spjæld, skal være udført af stål, og de skal være anbragt på en måde, som direktoratet finder tilfredsstillende. 2.4 FORHOLDSREGLER MOD ANTÆNDELSE AF BRÆNDBARE DAMPE. Lukkede ro/ro-lastrum, hvori der er anbragt motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal opfylde følgende yderligere bestemmelser: .1 Elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, jfr. dog stk. 2.4.2. .2 Over en højde af 450 mm fra dækket kan anvendes elektrisk udstyr af en type, der er således indkapslet og beskyttet, at der ikke slipper gnister ud. Udstyret kan tillades placeret lavere, forudsat at ventilationsanlægget er således konstrueret og drevet, at der sker ubrudt ventilation af lastrummene med mindst 10 luftfornyelser i timen, når der er køretøjer om bord. .3 Anvendelse af andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt. .4 Elektrisk udstyr og ledninger i en aftrækskanal skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse. .5 Spygatter må ikke føres til maskinrum eller andre rum, hvor der kan være fare for antændelse. .6 Der skal på passende steder være anbragt iøjnefaldende opslag eller symbolskilte, hvoraf det tydeligt fremgår, at tobaksrygning og anden brug af åben ild samt brændstofpåfyldning er forbudt. 3 LASTRUM (BORTSET FRA RO/RO-LASTRUM) BESTEMT TIL ANBRINGELSE AF MOTORKØRETØJER MED BRÆNDSTOF PÅ TANKEN TIL DERES EGEN FREMDRIVNING. Rum, der er bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal opfylde bestemmelserne i stk. 2, dog behøver kravene i stk. 2.2.4 ikke være opfyldt. Regel 38. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER. 1.1 Foruden at opfylde kravene i regel 37, skal de i stk. 1.2 nævnte skibstyper og lastrum, der er bestemt for transport af farligt gods, opfylde de relevante krav i denne regel, undtagen når de transporterer farligt gods i begrænset mængde, (* 13) medmindre disse krav allerede er imødekommet ved opfyldelse af kravene i andre bestemmelser i dette kapitel. Skibstyperne og metoderne for transport af farligt gods er omtalt i stk. 1.2 og i tabel 39.1, hvor tallene i stk. 1.2 er anført i øverste linie. 1.2 Tabel 38.1 og 38.2 finder anvendelse på følgende skibstyper og lastrum: .1 Skibe og lastrum, som ikke er specielt indrettet til transport af fragtcontainere, men bestemt for transport af farligt gods i pakkeform, herunder gods i fragtcontainere og transportable tanke. .2 Containerskibe bygget til formålet samt lastrum bestemt for transport af farligt gods i fragtcontainere og transportable tanke. .3 Ro/ro-skibe og ro/ro-lastrum bestemt for transport af farligt gods. .4 Skibe og lastrum bestemt for transport af fast, farligt gods i bulk. .5 Skibe og lastrum bestemt for transport af farligt gods (bortset fra væsker og luftarter i bulk) i skibslægtere. 2. SÆRLIGE KRAV. Medmindre andet er nærmere angivet, skal følgende krav gælde ved anvendelse af tabel 38.1, 38.2 og 38.3 på stuvning af farligt gods, såvel »på dæk« som »under dæk«, hvor numrene på de følgende afsnit er anført i første kolonne. 2.1 Vandforsyninger. 2.1.1 Der skal drages omsorg for, at en vandforsyning fra hovedbrandledningen er til rådighed under det foreskrevne tryk, enten ved permanent tryk eller ved passende anbragte, fjernstyrede startanordninger for brandpumperne. 2.1.2 Det ydede kvantum vand skal kunne forsyne fire strålespidser af en størrelse og under tryk som nærmere angivet i regel 4 og kunne rettes imod enhver del af lastrummet, når det er tomt. Denne vandmængde kan tilføres ved tilsvarende midler, som direktoratet måtte finde tilfredsstillende. 2.1.3 Der skal forefindes midler til en effektiv afkøling af det pågældende lastrum under dækket ved rigelige mængder af vand, enten ved en fast installation af dyser eller ved at sætte lastrummet under vand. Efter direktoratets skøn kan der anvendes slanger hertil i mindre lastrum og på mindre områder i større lastrum. Under alle omstændigheder skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal direktoratet ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og den frie vandoverflade, i det omfang det anser det for nødvendigt. 2.1.4 Foranstaltninger til at fylde underdækslastrum med egnede, nærmere angivne stoffer kan træde i stedet for kravene i stk. 2.1.3. 2.2 Antændelseskilder. Der må ikke installeres elektrisk udstyr og ledninger i indskoddede lastrum, lukkede eller åbne vogndæksrum, medmindre det efter direktoratets skøn er nødvendigt af hensyn til driften. Hvis der er installeret elektrisk udstyr i sådanne rum, skal dette være af en certificeret sikker type (* 14) til brug i de farlige omgivelser, som det måtte blive udsat for, medmindre det er muligt helt at isolere det elektriske anlæg (ved fjernelse af et demonterbart led i anlægget, bortset fra sikringer). Kabelgennemføringer i dæk og skodder skal lukkes tæt mod passage af luftarter eller damp. Gennemgående forløb af kabler samt kabler i lastrum skal beskyttes mod beskadigelse ved stød. Anvendelse af andet udstyr, der kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt. 2.3 Brandvisningssystem. Der skal i alle indskoddede lastrum, incl. lukkede vogndæksrum, forefindes et godkendt brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvor brandvisningssystemet gør brug af prøver af atmosfærisk luft indsuget fra sådanne lastrum, skal der træffes foranstaltninger til at hindre, at der i tilfælde af en lækage i lasten strømmer forurenet luft gennem prøveanlægget ind i det rum, hvor brandvisningsapparatet er placeret. Ved udstyret skal der til stadighed forefindes et opslag om, at prøverne skal udtømmes i den frie luft, når der medføres last, der afgiver giftige dampe. 2.4 Ventilation. 2.4.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation i indskoddede lastrum. Anlægget skal være således indrettet, at det kan udskifte luften mindst 6 gange i timen i lastrummet, baseret på et tomt lastrum, og at det kan fjerne dampe fra den øverste eller nederste del af lastrummet, alt efter omstændighederne. 2.4.2 Ventilatorerne skal være således konstrueret, at der ikke kan ske antændelse af brændbare blandinger af gas og luft. Der skal være anbragt passende trådnetskærme over tilgangs- og afgangsåbninger for ventilation. 2.5 Lænsemidler. Hvor det er hensigten at føre brændbare eller giftige væsker i indskoddede lastrum, skal lænseanlægget være således konstrueret, at der ikke kan ske uagtsom lænsning af sådanne væsker gennem rørsystemet eller pumperne i maskinrummet. Hvor der føres store mængder af sådanne væsker, skal det overvejes at tilvejebringe yderligere midler til dræning af disse lastrum. Disse midler skal være til direktoratets tilfredshed. 2.6 Personlig beskyttelse. 2.6.1 Der skal forefindes 2 sæt beskyttelsestøj, der er fuldt modstandsdygtige mod kemiske påvirkninger, foruden det brandudstyr, som er foreskrevet i regel 17. Beskyttelsestøjet skal dække al hud, således at ingen del af kroppen er ubeskyttet. 2.7 Transportable ildslukkere. Ud over de transportable ildslukkere, der måtte være forekrevet i andre bestemmelser i dette kapitel, skal der i lastrummene forefindes godkendte transportable ildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg tørt pulver eller tilsvarende materiale, samt en godkendt transportabel ildslukker ved hver adgang til sådanne rum. 2.8 Isolation af skodder, der afgrænser maskinrum. Skodder, der adskiller lastrum og maskinrum af kategori A, skal være isoleret svarende til »A-60«-norm, medmindre det farlige gods er stuvet mindst 3 m i horisontal retning fra skodderne. Andre afgrænsninger mellem disse rum skal være isoleret svarende til »A-60«-inddeling. 2.9 Finfordråbningsanlæg. Ethvert åbent ro/ro-lastrum med et dæk over rummet og ethvert rum, som anses for at være et lukket ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et godkendt, fast anbragt finfordråbningsanlæg for manuel betjening, der skal beskytte alle dele af et eventuelt dæk og vognplatform i det pågældende rum. Direktoratet kan dog tillade brugen af et andet fast anbragt brandslukningsanlæg, som ved en fuldskalaprøve har vist sig at være lige så effektivt. Under alle omstændigheder skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal direktoratet ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning af stabiliteten af den øgede vægt og frie vandoverflader, i det omfang det anser det for nødvendigt. Tabel 38.1 - Kravenes anvendelse i forskellige former for transport af farligt gods i skibe og lastrum Hvor betegnelsen »X« forekommer i tabel 38.1, betyder det, at dette krav finder anvendelse på alle klasser af farligt gods, som angivet i den pågældende linie i tabel 38.3, jfr. dog noterne .

Tabel 38.2 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods for skibe og lastrum, der transporterer fast, farligt gods i bulk

Tabel 38.3 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods, bortset fra fast, farligt gods i bulk

AFSNIT C. SÆRLIGE BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Regel 39. Kravene i dette afsnit supplerer eller erstatter kravene i afsnit B med undtagelse af reglerne 37 og 38, som ikke gælder for tankskibe. Reglerne 40, 41 og 42 finder kun anvendelse for tankskibe på 500 tons og derover. 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på tankskibe, der transporterer råolie og petroleumsprodukter med et flammepunkt, som ikke overstiger 60 grader C (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat og et Reid-damptryk, som er lavere end det atmosfæriske tryk, samt andre flydende produkter, der frembyder en lignende brandrisiko. 2 Hvor det er hensigten at føre en anden flydende last end omhandlet i stk. 1 eller flydende gas, og denne last medfører yderligere brandrisiko, skal der træffes sådanne ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som direktoratet finder tilfredsstillende under passende hensyntagen til bestemmelserne i kemikaliekoden (Bulk Chemical Code) og i gaskoden (Gas Carrier Code). 3 Dette stykke finder anvendelse på skibe, der er kombinationstankskibe. Sådanne skibe må ikke transportere fast gods, medmindre alle lasttanke er tømt for olie og er gasfri, eller medmindre direktoratet i hvert enkelt tilfælde har erklæret sig tilfreds med de trufne foranstaltninger. 4 Tankskibe, som transporterer petroleumsprodukter med et flammepunkt på over 60 grader C (prøve i lukket apparat), som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat, skal opfylde bestemmelserne i afsnit B, dog således at de i stedet for det fast anbragte brandslukningsanlæg, der er krævet i regel 37, skal udstyres med et fast anbragt skumslukningsanlæg på dækket, der er til direktoratets tilfredshed. 5 Kemikalietankskibe og gastankskibe skal opfylde kravene i dette afsnit, undtagen hvor der er truffet alternative eller supplerende foranstaltninger, som direktoratet finder tilfredsstillende under fornøden hensyntagen til bestemmelserne i kemikaliekoden og gaskoden. Regel 40. Rummenes placering og adskillelse 1 Maskinrum af kategori A (bortset fra bovpropellerrum med tilhørende udstyr) skal være beliggende agten for lasttanke og sloptanke; de skal ligeledes være placeret agten for lastpumperum og cofferdamme, men ikke nødvendigvis agten for brændselsolielagertankene. Ethvert maskinrum af kategori A skal være adskilt fra lasttanke og sloptanke ved en cofferdam, et lastpumperum eller en brændselsolielagertank. Den nederste del af pumperummet kan dog indrettes som en reces ind i maskinrum af kategori A til anbringelse af pumper, forudsat dækshøjden i denne reces ikke overstiger 1/3 af sidehøjden over kølen. Direktoratet kan tillade, at dækshøjden er større end krævet under stk. 1, men ikke over halvdelen af sidehøjden over kølen, såfremt dette er nødvendigt på grund af afgangsforhold og rørarrangementet. 2 Aptering, lastekontrolrum, kontrolrum og tjenesterum (bortset fra fritstående storesrum til lasteværktøj), skal være placeret agten for alle lasttanke, sloptanke, lastpumperum og cofferdamme, som adskiller last- og eller sloptanke fra maskinrum af kategori A. Ethvert skod, der adskiller et lastpumperum, herunder indgange til pumperummet, fra aptering, tjenesterum og kontrolrum, skal være af klasse »A-60«. Hvor det anses for nødvendigt, kan aptering, kontrolrum, maskinrum, der ikke hører til kategori A, og tjenesterum tillades placeret foran for alle lasttanke, sloptanke, lastpumperum og cofferdamme under forudsætning af, at der tilvejebringes en lige så god sikkerhedsstandard, og at der findes egnede brandslukningsmidler, som direktoratet anser for tilfredsstillende. 3 Hvor det viser sig nødvendigt at indrette et navigationsrum over lasttankområdet, må det kun benyttes til navigationsformål, og det skal adskilles fra lasttankdækket ved et åbent rum med en højde på mindst 2 m. Brandbeskyttelsen af et sådant navigationsrum skal desuden opfylde kravene for kontrolrum som anført i reglerne 42.1 og 42.2 og andre relevante bestemmelser i dette afsnit. 4 Der skal findes midler til at forhindre, at spild på dæk spreder sig til apteringsområder. Dette kan ske ved anbringelse af en fast, gennemgående karm af passende højde, der strækker sig fra side til side. I forbindelse med indtagelse af last over agterskibet skal der træffes særlige foranstaltninger. 5 Udvendige begrænsningsskodder i overbygninger og dækshuse, der indeholder aptering og tjenesterum, herunder eventuelle udhængende dæk, der understøtter disse rum, skal isoleres svarende til klasse »A-60« på alle de dele, der vender ud imod lasttankområdet og 3 m agten for frontskoddet. Brandisoleringen på sider af overbygninger og dækshuse, skal føres to etager op. 6.1 Indgange, luftindtag og døre til aptering, tjenesterum og kontrolrum må ikke vende ud mod tankdækket. De skal anbringes i begrænsningsskodder, som ikke vender ud mod tankdækket, og må desuden i langskibs retning ikke anbringes i en afstand af mindre end 4 procent af skibets længde eller mere end 3 m fra det forreste begrænsningsskod, som vender ud mod tankdækket. Denne afstand behøver dog ikke overstige 5 m. 6.2 Der må ikke være døre inden for de i stk. 6.1 nævnte grænser, dog kan direktoratet tillade døre til rum, hvorfra der ikke er adgang til aptering, tjenesterum og kontrolrum, som f.eks. lastkontrolrum, proviantrum og storesrum. Skodder mellem rum, hvor sådanne døre findes, og den øvrige aptering skal isoleres svarende til klasse »A-60«. Der kan anbringes påboltede planer for flytning af maskineri inden for de i stk. 6.1 nærmere angivne grænser. Døre og vinduer i styrehuset kan anbringes inden for de i stk. 6.1 nærmere angivne grænser, når blot de er således konstrueret, at de sikrer en hurtig og effektiv gas- og damptætning af styrehuset. 6.3 Koøjer, der vender ud mod tankdækket, og på overbygningernes og dækshusenes sider inden for de i stk. 6.1 nærmere angivne grænser skal være af fast type (som ikke kan åbnes). Sådanne koøjer til rum i nederste etage på hoveddækket skal være forsynet med indvendige dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale. Regel 41. Konstruktion, skodder i aptering og tjenesterum samt konstruktionsdetaljer 1 For brandsikring af tankskibe må kun forskrifterne i metode IC i afsnit B benyttes. 2 Ved anvendelse af metode IC henvises der tillige til regel 36.1. 3 Skylights til lastpumperum skal være af stål, og må ikke indeholde glaspartier og skal kunne lukkes fra et sted uden for pumperummet. Regel 42. Skodders og dæks brandmodstandsevne 1 Ved metode IC skal tankskibe opfylde de særlige bestemmelser om skodders og dæks brandmodstandsevne i dette afsnit, herudover skal skodders og dæks brandmodstandsevne som minimum være som foreskrevet i tabel 25.1 og 25.2. 2 Følgende krav gælder ved anvendelse af tabellerne: .1 Tabel 42.1 og 42.2 finder anvendelse på henholdsvis skodder og dæk, der grænser op til hinanden. .2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(10). Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori henviser til den pågældende kolonne eller linie i tabellerne. (1) KONTROLRUM (BRANDKONTROLRUM). Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. Styrehus og bestiklukaf. Rum, der indeholder skibsradioudstyr. Brandslukningsrum, brandkontrolrum og brandvisningssteder. Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet. Centralrum for brandalarmudstyr. CO2-rum o.l. (2) GANGE. Gange og halls i forbindelse med gange. (3) APTERINGSRUM. Rum som defineret i regel 24 (bortset fra gange). (4) TRAPPER. Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. (5) TJENESTERUM (RINGE BRANDRISIKO). Skabe og storesrum med et areal på under 2 kvadratmeter, tørrerum og vaskerier. (6) MASKINRUM AF KATEGORI A. Rum som defineret i regel 3.18. (7) ANDRE MASKINRUM. Rum som defineret i regel 3.19 (bortset fra maskinrum af kategori A). (8) LASTPUMPERUM. Rum der indeholder lastpumper samt indgange og trunke til sådanne rum. (9) TJENESTERUM (STOR BRANDRISIKO). Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 2 kvadratmeter eller derover samt værksteder (bortset fra værksteder, der udgør en del af maskinrummene). (10) ÅBNE DÆK. Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). 3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garnering af klasse »B« i forbindelse med de pågældende dæk eller skodder kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til opfyldelse af isolationskravet. 4 I udvendige skodder, som ifølge regel 41.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, kan der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit er krævet, at sådanne skodder skal have brandmodstandsevne svarende til klasse »A«. Ligeledes kan døre i disse skodder, som ikke behøver være klasse »A«-inddeling, være af et materiale, som tilfredsstiller direktoratet. 5 Godkendt, permanent anbragte og gastætte lysamaturer til oplysning af pumperum kan tillades på skodder og dæk, der adskiller pumperum fra andre rum, forudsat at de har tilstrækkelig styrke, og at skodders eller dækkets gastæthed opretholdes. Tabel 42.1 - Brandmodstand for skodder mellem rum, som grænser op til hinanden.

Se noter under tabel 42.2.

Tabel 42.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, der grænser op til hinanden.

Noter til tabellerne 42.1 og 42.2: Regel 43. Trykudligning, rensning (purging), gasfrigøring og ventilation 1 Systemerne for trykudligning, rensning, (purging), gasfrigøring og ventilation af lasttanke. 1.1 Systemerne for lasttanke skal holdes helt adskilt fra luftrørene til skibets andre rum. Åbninger i lasttankdækket, hvorfra den kan slippe brændbare dampe ud, skal være således indrettet og anbragt, at der er mindst muligt fare for, at brændbare dampe skal trænge ind i indskoddede rum, hvor der er risiko for antændelse, eller at der skal samle sig sådanne dampe i nærheden af maskineri og udstyr på dæk, der kan frembyde fare for antændelse. I overensstemmelse med dette almindelige princip finder kriterierne i stk. 1.2-1.10 anvendelse. 1.2 Trykudligningsarrangementerne skal være således konstrueret og betjent, at hverken overtryk eller vakuum i lasttanke overstiger konstruktionsparametre, og skal være således indrettet: .1 at de mindre blandinger af damp, luft eller inert gas, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i alle tilfælde strømmer ud gennem tryk/vakuum-ventiler; og .2 at store masser af blandinger bestående af damp, luft eller inert gas strømmer ud under lastning og ballastningen eller under losning. 1.3.1 Trykudligningsarrangementerne i hver enkelt lasttank kan være selvstændige eller kombineret med andre lasttanke og kan være indbygget i rørsystemet for inert gas. 1.3.2 Hvor arrangementerne er kombineret med andre lasttanke, skal der forefindes stopventiler eller andre acceptable midler til isolering af hver enkelt lasttank. Hvor der benyttes stopventiler, skal disse forsynes med låseanordninger, som skal stå under den ansvarshavende skibsofficers tilsyn. Enhver isolation skal til stadighed muligøre den strømning, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i overensstemmelse med stk. 1.2.1. 1.4 Trykudligningsarrangementerne skal være forbundet med hver enkelt lasttanks top og skal være selvdrænende til lasttankene under alle normale trim- og krængningsforhold. Hvor det ikke er muligt at installere selvdrænende ledninger, skal der forefindes permanente indretninger til dræning af trykudligningsledningerne til en lasttank. 1.5 Trykudligningssystemerne skal være forsynet med anordninger for at hindre, at flammer skal slippe ind i lasttanke. Konstruktion, afprøvning og anbringelse af disse anordninger skal opfylde direktoratets krav. 1.6 Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at væske i trykudligningssystemet ikke stiger til en højde, der overstiger lasttankenes konstruktionstryk. Dette skal opnås ved alarmer for høj væskestand, ved overløbskontrolsystemer eller ved andre tilsvarende midler sammen med måleanordninger og procedurerne ved fyldning af lasttanke. 1.7 Åbninger til trykudligning som foreskrevet i stk. 1.2.1 skal: .1 Være placeret så højt som muligt, men aldrig under 2 m, over lasttankdækket for at opnå den størst mulige spredning af brændbare dampe. .2 Være anbragt så langt som muligt, og ikke mindre end 5 m fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, og fra maskineri og udstyr på dækket, der kan frembyde fare for antændelse. 1.8 De tryk/vakuum-ventiler, der er foreskrevet i stk. 1.2.1, kan være forsynet med en omløbsanordning (by-pass), når de er anbragt i et hovedaftræksrør eller et masterør. Hvor der findes en sådan anordning, skal der være egnede indikatorer til at vise, om den er åben eller lukket. 1.9 De trykudligningsarrangementer for lastning, losning og ballastning, der er foreskrevet i stk. 1.2.2, skal; .1.1 muliggøre fri strømning af gasblandinger; eller .1.2 muliggøre regulering af udstrømningen af gasblandinger for at opnå en hastighed på mindst 30 m i sekundet; .2 være således indrettet, at dampblandingen udtømmes lodret opad; .3 hvor metoden består i fri udstrømning af gasblandingen, være således, at udstrømningsåbningerne ikke er mindre end 6 m over lasttankdækket eller løbebroen fra for til agter, når deres beliggenhed målt i vandret retning er indenfor 4 m fra løbebroen og placeret ikke mindre end 10 m fra det nærmeste luftindtag og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, samt fra mskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse; .4 hvor metoden består i udstrømning ved høj hastighed, være anbragt i en højde af mindst 2 m over lasttankdækket og mindst 10 m, målt vandret, fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, og fra sådant maskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en fare for antændelse. Disse afgangsåbninger skal være forsynet med højhastighedsventiler af en godkendt type; .5 være konstrueret på grundlag af den maksimale konstruktionslastehastighed multipliceret med en faktor på mindst 1,25 af hensyn til gasudvikling for at undgå, at trykket i en lasttank vil overstige konstruktionstrykket. Skibsføren skal forsynes med oplysning om den størst tilladelige lastehastighed for hver tank og, i tilfælde af kombinerede trykudligningssystemer, for hver gruppe af lasttanke. 1.10 I kombinationstankskibe skal foranstaltningerne til isolering af sloptanke, der indeholder olie eller olierester fra andre lasttanke, bestå af blindflanger, som til enhver tid vil forblive på plads, når der føres last (bortset fra flydende last, som omhandlet i regel 39.1). 2 Rensning (purging) og/eller gasfrigøring af lasttanke. Foranstaltninger for rensning (purging) og gasfrigøring skal være således, at der følger mindst mulig risiko ved spredningen af brændbare dampe i atmosfæren og ved brændbare blandinger i en lasttank. Der skal derfor træffes følgende forholdsregler: .1 Når skibet er udstyret med et inert gassystem, skal lasttankene først renses (purges), indtil koncentrationen af kulbrintedampe i lasttankene er blevet reduceret til under 2 volumenprocent. Derefter kan trykudligning ske fra lasttankdækket. .2 Når skibet ikke er udstyret med et inert gassystem, skal arbejdet udføres således, at de brændbare dampe udtømmes i begyndelsen: .2.1 gennem afgangsåbningerne, som nærmere angivet i stk. 1.9; eller .2.2 med en lodret afgangshastighed på mindst 20 m i sekundet gennem afgangsåbninger, der ligger mindst 2 m over lasttankdækket, og som er beskyttet af passende anordninger for at forhindre passage af flammer. Når koncentrationen af den brændbare gas i afgangsåbningerne er blevet reduceret til 30 procent af den nedre antændelsesgrænse, kan udtømningen af dampgasblandingen ske fra lasttankdæk. 3 Ventilation. 3.1 Lastpumperum skal have mekanisk ventilation, og afgangen fra udsugningsventilatorerne skal føres til et sikkert sted på det åbne dæk. Ventilationen af disse rum skal have tilstrækkelig kapacitet til, at muligheden for ophobning af brændbare dampe bliver minimal. Luften skal udskiftes mindst 20 gange i timen, baseret på rummets bruttovolumen. Luftkanalerne skal være således placeret, at hele rummet bliver effektivt ventileret. Ventilationen skal ske ved sugeventilation med brug af ventilatorer af en type, der ikke er gnistdannende. 3.2 Tilgangs- og afgangsåbninger for ventilation og andre åbninger i dækshuse og overbygninger skal være således anbragt, at de opfylder bestemmelserne i stk. 1. Sådanne åbninger, navnlig åbninger til maskinrum, skal være placeret så langt agterud som praktisk muligt. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksom på de tilfælde, hvor skibet er udstyret til at laste eller losse over agterstævnen. Antændelseskilder, som f.eks. elektriske installationer, skal være således anbragt, at eksplosionsfare undgås. 3.3 I kombinationsskibe skal alle lastrum og alle indskoddede rum, der grænser op til lastrum, have mekanisk ventilation. Den mekaniske ventilation kan ske ved transportable ventilatorer. I de i regel 40.1 omtalte lastrum, rørkanaler og cofferdamme, der støder op til sloptanke, skal der installeres et godkendt, fast anbragt gasalarmanlæg, til overvågning mod brændbare dampe. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at lette målingen af brændbare dampe i alle andre rum inden for lastområdet, og der skal tilvejebringes mulighed for, at sådanne målinger kan foretages fra åbent dæk eller fra let tilgængelige steder. 4 Beskyttelse af lasttanke. Tankskibe skal være udstyret med et skumslukningsanlæg på dæk, der opfylder kravene i regel 44. Regel 44. Fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk 1 Anlægget skal kunne levere skum såvel til hele lastdæksområdet som til enhver lasttank, hvor dækket er beskadiget. 2 Det skal kunne betjenes let og hurtigt. Hovedkontrolrummet for anlægget skal være passende placeret uden for lasttankområdet, støde op til aptering samt være let tilgængeligt og kunne fungere i tilfælde af brand i de beskyttede områder. 3 Leveringshastigheden af vand- og skumblandingen skal mindst være den største af følgende værdier: .1 0,6 liter i minuttet pr. kvadratmeter af lasttankarealet, dvs. skibets maksimumsbredde multipliceret med den samlede længde af lasttankrummene; .2 6 liter i minuttet pr. kvadratmeter af det største vandrette tværsnit af den største lasttank; eller .3 3 liter i minuttet pr. kvadratmeter af det område, der er beskyttet af den største skumkanon, hvis areal i sin helhed skal ligge foran for kanonen, men ikke under 1250 liter i minuttet: 4 Der skal være tilstrækkelig skumvæske om bord til at opretholde den kapacitet, der er angivet i stk. 3.1, 3.2 eller 3.3, alt efter hvilken der er størst, i mindst 20 minutter i tankskibe, der er udstyret med et anlæg til inert gas, eller 30 minutter i tankskibe, der ikke er udstyret med et sådant anlæg. Skumforholdet (dvs. forholdet mellem rumfanget af produceret skum og rumfanget af vand- og skumblandingen) må normalt ikke overstige 12:1. Hvor skumanlæg væsentligst producerer lavekspansionsskum, men i et forhold, der ligger lidt over 12:1, skal den mængde skumblanding, der findes, beregnes som for anlæg, hvor forholdet er 12:1. Hvor der anvendes middelskum (i et ekspansionsforhold mellem 50:1 og 150:1), skal mængden af skum og kapaciteten af en skumkanon godkendes af direktoratet. 5 Skum fra det faste skumanlæg skal tilføres ved hjælp af skumkanoner og skumstrålerør. Hver skumkanon skal yde mindst 50 procent af kapaciteten af den vand- og skumblanding, der er foreskrevet i stk. 3.1 og 3.2. Direktoratet kan undlade at kræve installation af skumkanoner og kun kræve skumstrålerør. I så fald skal kapaciteten af hvert skumstrålerør dog udgøre mindst 25 procent af den skumblanding, der er foreskrevet i stk. 3.1 eller 3.2. 6.1 Skumkanonerne skal med hensyn til antal og placering opfylde bestemmelserne i stk. 1. Enhver skumkanons kapacitet skal være mindst 3 liter i minuttet af skumblanding pr. kvadratmeter dæksareal, der er beskyttet af den pågældende skumkanon; dette areal skal i sin helhed ligge foran for kanonen. Denne kapacitet skal mindst være 1250 liter i minuttet. 6.2 Afstanden fra skumkanonen til den yderste ende af det beskyttede område må højst udgøre 75 procent af kanonens rækkevidde i stille vejr. 7 Der skal anbringes en slange med forbindelse til et skumstrålerør både bagbords- og styrbords side ved poopfronten eller apteringen, som vender ud mod lastdækket. 8 Der skal forefindes strålerør for at sikre fleksibilitet under brandslukningsarbejdet og for at dække områder, som skumkanonerne ikke kan nå frem til. Ethvert strålerørs kapacitet skal være mindst 400 liter, og strålerørets rækkevidde i stille vejr skal være mindst 15 m. Der skal være mindst fire skumstrålerør. Udtag fra skumledningen skal forefindes i et sådant antal og med en sådan placering, at skum fra mindst to strålerør kan rettes mod ethver del af tankdækområdet. 9 Der skal anbringes ventiler i hovedskumledningen og i hovedbrandledningen, når denne er en integreret bestanddel af skumslukningsanlægget, umiddelbart foran for enhver skumkanon, således at beskadigede dele af disse ledninger kan isoleres. 10 Samtidig med at skumslukningsanlægget er i virksomhed med fuld kapacitet, skal der være tilstrækkelig pumpekapacitet til hovedbrandledningen til drift af de påbudte brandslanger. Regel 45. Lastpumperum 1 Ethvert lastpumperum skal være forsynet med et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg, der skal betjenes fra et let tilgængeligt sted uden for pumperummet. Lastpumperum skal være forsynet med et anlæg, der er egnet for maskinrum af kategori A. 1.1 Et CO2 - eller et halon-anlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 5 samt følgende bestemmelser: .1 de i regel 5.1.6 omhandlede alarmer skal være sikre at anvende i en brændbar blanding af dampe fra lasten og luft; .2 der skal på udløserstederne være opslået en meddelelse om, at anlægget som følge af den elektrostatiske antændingsfare kun må benyttes til brandslukning og ikke til inaktiveringsformål. 1.2 Et højekspanderende skumanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 9, forudsat at skumkoncentrattilførslen egner sig til slukning af brande i den førte last. 1.3 Et fast anbragt fordråbningsanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 10. 2 Hvor det slukningsmiddel, der anvendes i lastpumperum, tillige benyttes i anlæg, der betjener andre rum, behøver det kvantum af det pågældende middel, som er til rådighed, eller dets leveringshastighed, ikke overstige det maksimum, der kræves til det største rum.

KAPITEL II-3

Opholdsrum m.v. i skibe

AFSNIT I. DEFINITIONER, ANVENDELSESOMRÅDE m.v.

Regel 1. Definitioner

Regel 2. Anvendelsesområde

Regel 3. Ækvivalens

AFSNIT II. SKIBSMANDSKABETS OPHOLDSRUM

Regel 4. Anbringelse, bygning og indretning

Regel 5. Ventilation

Regel 6. Opvarmning

Regel 7. Belysning

Regel 8. Soverum, beliggenhed, størrelse, indretning m.v.

Regel 9. Køjer

Regel 10. Skabe til arbejdstøj

Regel 11. Spiserum

Regel 12. Fritidsrum

Regel 13. Toiletter og baderum

Regel 14. Særskilte toiletter

Regel 15. Højden i opholdsrum m.v.

Regel 16. Gange og trapper

Regel 17. Kabysrum og proviantrum

Regel 18. Sygerum

Regel 19. Udgangsforhold

Regel 20. Hejsebåre

Regel 21. Moskitonet

Regel 22. Renholdelse og tilsyn

AFSNIT III. PASSAGERERS OPHOLDSRUM

Regel 23. Dispensationsbestemmelser 14

KAPITEL II-3

OPHOLDSRUM M.V I SKIBE (* 15)

AFSNIT I

Regel 1. Definitioner

»Nyt skib«: Skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 15. marts 1977. »Officer«: Enhver person, bortset fra skibsføreren, der ifølge lovgivning, kollektiv aftale eller sædvane betragtes som officer. »Opholdsrum«: De til brug for mandskabet og passagererne bestemte soverum, spiserum, toiletter og baderum, sygerum, fritidsrum og kontorer. »Skibsmandskabet eller mandskabet«: Enhver person, der er tjenestgørende om bord, bortset fra skibsføreren. »Søgående skib«: Et skib, hvis fartsområde ikke er begrænset til havne. »Voksen person«: En person, der er fyldt 18 år. Regel 2. Anvendelsesområde 1 De i dette kapitel indeholdte bestemmelser gælder for alle nye danske lastskibe på 20 tons og derover. 2 For eksisterende skibe gælder bestemmelserne i de hidtil gældende bekendtgørelser om opholdsrum m.v. Sådanne skibe skal i det omfang, det skønnes rimeligt under hensyn til deres indretning, bringes til at opfylde bestemmelserne, når de underkastes større reparationer eller ombygninger, bortset fra sådanne reparationer, der skyldes havari eller reparationer samt ombygninger, der ikke berører opholdsrum. Regel 3. Ækvivalens Enhver bestemmelse i dette kapitels afsnit II vil kunne fraviges, såfremt direktoratet efter forhandling med de repektive reder- og mandskabsorganisationer, finder det godtgjort, at afvigelserne vil medføre sådanne fordele, at forholdene taget som helhed ikke bliver mere ugunstige, end de ville blive ved anvendelse af bestemmelserne i fuldt omfang.

AFSNIT II

Regel 4. Anbringelse, bygning og indretning

1 Beliggenhed, adgangsforhold, konstruktion og anbringelse i forhold til andre rum skal være således, at der opnås betryggende sikkerhed, beskyttelse imod vejr og sø, isolation mod varme, kulde og støj- og luftforurening fra andre rum. 2 Opholdsrum skal anbringes så langt, det skønnes rimeligt, fra rum, hvori der forekommer væsentlig støj, såsom rum for fremdrivningsmaskineri, hjælpemaskineri, styremaskineri og dæksmaskineri, og fra rum, hvori der kan opstå stærk varme eller kulde, og må ikke være anbragt direkte over skruen. 3 Der må ikke være direkte adgang til soverum fra de i stk. 2 nævnte rum eller fra lastrum, kabysrum, kædekasse, lamperum, rum til opbevaring af maling, storesrum, tørrerum, vaskerum og toiletter bestemt for mere end 2 personer. Skodder, der adskiller sådanne rum fra soverum, samt udvendige skodder til opholdsrum skal være konstrueret af stål eller andet godkendt materiale og skal være vand- og gastætte; desuden skal de være fyldestgørende isoleret såvel mod støj som mod varme og kulde. 4 Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, skal være isoleret mod varmetransmission fra maskincasing, kabysrum og andre rum, hvori der kan opstå varme, samt mod varmetransmission fra damp- og varmtvandsledninger og mod påvirkning fra rum, der nedkøles. 5 Invendige skodder skal være af godkendt, lydisolerende materiale, der ikke medfører risiko for utøj. 6 Soverum, spiserum, fritidsrum og gange i mandskabsapteringen skal være isoleret for at forhindre svedning eller overophedning. 7 Hoveddamprør og spildedampledninger til spil og lignende maskineri må ikke være ført gennem opholdsrum eller gennem gange, der fører til opholdsrum. 8 Invendige paneler eller indvendig beklædning skal være af et materiale med en overflade, der er let at renholde. 9 Høvlede og pløjede brædder eller enhver anden slags konstruktion, der kan medføre risiko for utøj, må ikke benyttes. 10 Fra hvert apteringsafsnit skal der være mindst 2 udgange. 11 Lofter og skodder i opholdsrum skal være lette at renholde og skal, såfremt de er malede, være holdt i lyse farver og skal fornys eller repareres, når det er nødvendigt. 12. I alle opholdsrum skal dørken være af godkendt materiale og konstruktion, og overfladen skal være uigennemtrængelig for fugtighed og let at renholde. 13 Overgang mellem skod/vægbeklædning og dørk skal være uden sprækker. 14 Der skal være tilstrækkelige afløb. Regel 5. Ventilation 1 Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, samt arbejdsrum, hvor mandskabet skal udføre arbejde i længere tid af gangen, f.eks. radiorum, skal være ventileret således, at der under alle forhold sikres et tilstrækkeligt luftskifte, når døre, koøjer, skylights og lignende er lukkede. Det samme gælder navigationsrum. 2 Såfremt luftskiftet udelukkende sker ved naturlig ventilation, skal til- og afgangsåbningerne have et frit gennemstrømningsareal på mindst 30 kvadratcentimeter for hver person, rummet er bestemt for. 3 På skibe med en tonnage på 200 tons og derover skal ventilationen være mekanisk, og luftskiftet skal opfylde følgende krav: .1 Ventilationen af soverum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum, navigationsrum og lignende arbejdsrum, skal ske ved indblæsning af luft, svarende til 6 luftskifter i timen. .2 Luftafgangen kan ske til gange eller direkte til fri luft. .3 Recirkulation af indtil 50 pct. af lufttilførslen kan tillades, forudsat at toilet og baderum er forsynet med særskilt mekanisk udsugning. Frisklufttilførslen til soverum skal dog være mindst 30 kubikmeter pr. time pr. person, som rummet er bestemt for. 4 Indblæsningsåbningerne skal anbringes på hensigtsmæssig måde i forhold til rummenes indretning og må ikke give anledning til generende træk over en køje. 5 På skibe på 200 tons og derover skal toilet og baderum ventileres ved et særskilt udsugningssystem direkte til fri luft. Udsugningssystemet skal være dimensionrert til 10 luftskifter i timen. Lufttilgangen til toilet og baderum med adgang fra et tilstødende soverum kan ske gennem døren fra dette. 6 Ventilationssystemet skal være i stadig funktion under skibets drift. Opretholdelse af den mekaniske ventilation skal sikres ved fornødne reservedele (* 16) eller på anden tilfredsstillende måde. 7 I sygerum skal ventilationen være udført således, at luft derfra ikke kan trænge ud i andre opholdsrum. Døre til gange, der fører til andre opholdsrum, må ikke være forsynet med ventilationsåbning, og eventuel ventilationskanal skal være forsynet med kontraklap, eller der skal være truffet anden foranstaltning for at sikre, at luften ikke trænger ud i den øvrige aptering. 8 Skibe på 200 tons og derover, der regelmæssigt er beskæftiget i fart mellem 30 grader N og 30 grader S, skal være udstyret med luftkonditionering i soverum, sygerum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum og maskinmanøvrerum. Det samme gælder navigationsrum, bortset fra styrehuset. 9 Luftkonditioneringsanlægget kan være et centralanlæg eller bestå af særskilte enheder og skal være således konstrueret at det ved 35 grader C og 70 pct. relativ fugtighed ude kan opretholde 29 grader C og ca. 50 pct. relativ fugtighed inde. Der må ikke benyttes mere end 50 pct. returluft. 10 Anlæggets kølemaskineri og luftkølere skal desuden være dimensionerede til ved 28 grader C og 80 pct. relativ fugtighed ude at opretholde 24 grader C og 50 pct. relativ fugtighed inde. Disse konditioner skal kunne opnås med de i stk. 2.1 nævnte frisksluftmængder. 11 Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteriske for drift til søs, og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer. Regel 6. Opvarmning 1 Der skal i alle skibe være indrettet et passende opvarmningssystem for opholdsrummene. 2 Opvarmningssystemet skal altid være i funktion under skibets drift, når omstændighederne nødvendiggør dets brug. Kapiciteten skal være tilstrækkelig til, at der under alle forhold kan opretholdes en rumtemperatur på mindst 20 grader C. 3 I skibe over 100 tons er opvarmning ved åben ild ikke tilladt. 4 Radiatorer og andre opvarmningssystemer skal være således anbragt og skærmet, at de ikke frembyder fare eller ulempe. 5 Elektriske ovne og gasvarmeovne skal være af godkendt type. Regel 7. Belysning 1 Opholdsrum skal være forsvarligt oplyst. 2 Soverum, dagrum, spiserum og fritidsrum skal være oplyst ved dagslys. Dette gælder dog ikke hobbyrum og lignende rum, hvor daglys ikke er påkrævet. Tilgangen af daglys skal være således, at det er muligt i klart vejr at læse almindeligt avistryk overalt i rummet, hvor man normalt opholder sig. 3 I alle skibe skal opholdsrum være forsynet med elektrisk belysning, der skal være anbragt således, at den giver det størst mulige udbytte til de personer, der opholder sig i rummet. I soverum skal der være en elektrisk læselampe ved hovedenden af hver køje. 4 Såfremt der ikke findes to af hinanden uafhængige elektriske energikilder, skal der forefindes nødbelysning i form af elektriske batterilamper eller lignende. 5 Som retningslinier for hvilken belysningsstyrke, der må anses for passende for den kunstige belysning, fastsættes følgende: .1 Soverum og særskilte dagrum: .1.1 Almen belysning 50 lux .1.2 Belysning ved borde, hvor læsning og skrivning finder sted 200 lux. .2 Spiserum og fritidsrum: .2.1 Almen belysning 50 lux .2.2 Belysning på spiseborde 150 lux .2.3 Belysning på borde, hvor læsning, skrivning, spil m.v. finder sted 200 lux .3 Baderum og toiletter: .3.1 Almen belysning 50 lux .3.2 Ved spejle 200 lux .4 Gange og trapper: .4.1 Almen belysning 50 lux Almen belysning måles i vandret plan 0.85 m over dørk. Regel 8. Soverum, beliggenhed, størrelse, indretning m.v. 1 Soverum skal være anbragt midskibs eller agter, og ingen del af et soverum må være anbragt under øverste lasteliniemærke. Opholdsrum må under ingen omstændigheder anbringes foran kollisionsskoddet og ikke under gange, hvor der jævnligt foregår arbejde, der forårsager generende støj. 2 I særlige tilfælde kan det, hvis skibets størrelse, type eller anvendelse gør anbringelse af soverummene midtskibs eller agter uhensigtsmæssig, tillades, at disse anbringes forude, dog aldrig foran kollisionsskoddet. 3 Gulvarealerne i soverum skal som min. være 3,00 kvadratmeter for rum beregnet til 1 person og min. 4,00 kvadratmeter for rum beregnet til 2 personer. 4 Soverum for officerer skal have et gulvareal på mindst 6,50 kvadratmeter. 5 Det gulvareal, der optages af faste møbler som køjer, skabe, kommoder, borde og bænke, skal medregnes i ovennævnte gulvarealer. Små eller uhensigtsmæssige arealer, der ikke er til rådighed for fri bevægelse, og som ikke kan bruges til anbringelse af inventar, medregnes ikke. 6 Antallet af personer i et soverum må ikke overstige 2. Hver af officererne skal have særskilt soverum. 7 Ethvert soverum skal være således indrettet og udstyret, at det sikrer mandskabet rimelig bekvemmelighed og er let at holde i orden. 8 Udgangene til åbent dæk skal være velbeskyttede, og i skibe på 100 tons og derover må der ikke fra soverum udelukkende være udgang til åbent dæk. 9 Inventaret skal mindst bestå af: .1 Et klædeskab med hylde og bøjlestang for hver person, rummet er bestemt til. Klædeskabet skal mindst være 1,5 m højt stil undersiden af hylden, og tværsnitsarealet skal være mindst 0,193 kvardratmeter. .2 Et bord samt siddepladser for det antal personer, rummet er bestemt til. .3 Skuffer eller lignende med et rumindhold af mindst 0,10 kubikmeter for hver person, rummet er bestemt til. .4 Spejl, småskabe til toiletrekvisitter, boghylde og et passende knagearrangement. 10 Koøjer i soverum skal være forsynet med gardiner. 11 Ethvert soverum skal indvendig på tydelig måde være påmærket med det antal personer, hvortil det er beregnet og godkendt. 12 Udvendig på eller ved døren skal være angivet, hvem rummet er bestemt til. Regel 9. Køjer 1 Enhver af mandskabet skal have særskilt køje. 2 En køjes indvendige mål skal være mindst 1,98 m x 0,80 m. 3 Køjer må ikke anbringes umiddelbart ved siden af hinanden. 4 Afstanden mellem køjebundene indbyrdes såvel som mellem øverste køjebund og undersiden af loftsbeklædningen må ikke være mindre end 0,75 m. Køjens bund skal være mindst 0,30 m over dørken. 5 Køjer må så vidt muligt ikke anbringes langs skibssiden. Hvor dette undtagelsesvis er nødvendigt, må der kun anbringes en enkelt køje under et koøje. 6 Køjerne skal være fremstillet af træ eller andet materiale, der skal være hårdt, glat, korrosionsfri og ikke medføre risiko for utøj. Såfremt der anvendes rør, skal disse være fuldstændig lukkede, således at de ikke kan give ophold for utøj. 7 Køjerne skal være forsynet med fjedrende madrasser af almindelig anerkendt type. Madrasserne må ikke indeholde materialer, hvori utøj kan opholde sig. 8 Overkøjer skal være forsynet med en bund af træ eller andet passende støvtæt materiale. Regel 10. Skabe til arbejdstøj. I skibe på 75 tons og derover skal der uden for soverummene findes et eller flere godt ventilerede skabe af passende størrelse og indretning til arbejdsklæder, olietøj, søstøvler og lignende. Regel 11. Spiserum. 1 Der skal i skibe på 200 tons og derover findes særskilt spiserum for officerer og dæks-og maskinfolk. 2 Såfremt der ved forhandling med de respektive reder- og mandskabsorganisationer er givet udtryk for, at andre arrangementer foretrækkes, kan bestemmelsen i stk. 1 fraviges. 3 I skibe, hvor der ikke kræves særskilt spiserum, skal der i kabyssen eller andet passende sted findes bord- og siddeplads, hvor mandskabet kan spise, og der skal findes passende opbevaringssteder for proviant og spisegrej. 4 Spiserum skal være bekvemt beliggende i forhold til soverum og kabysrum. 5 Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1,0 kvadratmeter for hver person, der skal benytte rummet. Ved beregning af gulvarealet kan den plads, der optages af spiseborde, bænke og stole, medregnes. 6 Spiserum skal være udstyret med borde og godkendte faste eller løse siddepladser i et sådant antal, at de medlemmer af mandskabet, rummet er bestemt for, kan indtage deres måltider samtidig. Der skal mindst være 0,6 m bordplads for hver siddeplads ved bordene. 7 Der skal findes fornødne skabe til opbevaring af service, ligesom der uden for spiserummet eller spiserummene skal findes de fornødne indretninger til rengøring af servicet. 8 Overfladerne af borde og siddepladser skal være lette at renholde og modstandsdygtige mod revnedannelse. 9 Der skal i skibe på 250 tons og derover til enhver tid være: .1 Adgang til en hensigtsmæssigt anbragt køleindretning med et rumindhold svarende til det antal personer, der benytter spiserummet eller spiserummene. Rumindholdet skal være mindst 10 l pr. person op til 10 personer og 5 1 pr. person for hver yderligere person; .2 mulighed for af få varme drikke; .3 mulighed for af få afkølet drikkevand. Regel 12. Fritidsrum 1 I skibe på 250 tons og derover skal der på åbent dæk være indrettet en eller flere pladser, hvortil mandskabet har adgang i fritiden. Pladsen eller pladserne skal være af en passende størrelse under hensyntagen til mandskabets og skibets størrelse og indretning og skal for skibe, der regelmæssigt sejler mellem 30 grader N og 30 grader S og på Den persiske Golf, være forsynet med solsejl eller anden overdækning. 2 I skibe på 250 tons og derover skal der findes hensigtsmæssigt beliggende og passende udstyrede rum beregnet til ophold under fritid for mandskabet. Invetaret i disse rum skal omfatte et bogskab samt møbler, der giver mulighed for læsning, skrivning og spil. Sådanne rum kan dog udelades under forudsætning af, at spiserummet eller spiserummene er således dimensioneret, møbleret og indrettet, at de er egnede til ophold under fritid. Regler 13. Toiletter og baderum 1 I alle skibe skal der være indrettet toilet og baderum, bekvemt beliggende i forhold til sove- og andre opholdsrum. 2 I alle skibe på 250 tons og derover skal der for hver af grupperne officerer og andet mandskab findes mindst 1 toilet og 1 bruser for hver 6 personer eller derunder, idet der ses bort fra personer, der i tilknytning til deres soverum har eget baderum med håndvask, bruser og toilet. 3 I skibe på 100 tons og derover skal toiletterne være forsynet med tilstrækkelig skylleindretning og afløb. Såvel skylleindretninger som afløb skal være forsvarligt indrettet og sikret under alle klimaforhold og altid være klar til brug under skibets drift. Ethvert toilet skal være forsynet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand. 4 Hvert baderum skal være udstyret med mindst 1 bruser for hver 6 personer eller derunder og en håndvask for hver 3 personer eller derunder, rummet er bestemt for. Håndvaske skal være af passende størrelse og fremstillet af rustfrit stål, porcelæn eller andet godkendt materiale. 5 I alle baderum skal der findes tilstækkelig afgang af varmt og koldt ferskvand. 6 Toiletter og baderum skal være forsynet med udsugning direkte til fri luft, uafhængig af det øvrige ventilationssystem. 7 Toiletter og baderum skal i øvrigt opfylde følgende krav: .1 Dørken skal være af godkendt og holdbart materiale, der er let at renholde, uigennemtrængelig for vand og forsynet med fornødent afløb, idet der dog ikke kræves gulvafløb i særskilte toiletter. .2 Skodderne skal være tætte og udført af stål eler andet godkendt materiale og skal være uigennemtrængelige for vand op til 0,23 m fra dørken. For dørtrin kan dog anvendes en lavere højde. .3 Rummene skal være forsvarligt oplyst og opvarmet. Baderum skal have særskilt opvarmning, såfremt de ikke på alle sider er omgivet af opvarmede rum eller på anden måde er sikret en passende opvarmning. .4 Fællestoiletter skal, såfremt de er bestemt for flere end 2 personer, være adskilt fra soverum og baderum. Fra soverum må der ikke være direkte adgang til toiletter eller baderum bestemt for flere end 2 personer. .5 Toiletter skal være tilstrækkeligt afskærmet fra hinanden. Regel 14. Særskilte toiletter I skibe på 250 tons og derover skal der i bekvem nærhed af kommandobroen findes et særskilt toilet med håndvask med rindende varmt op koldt ferskvand. Regel 15. Højden i opholdsrum m.v. I alle opholdsrum og gange skal den frie højde målt fra overkant af dæksbelægningen til underkant af dæksbjælkerne eller disses beklædning være mindst 1,98 m. Såfremt højden enkelte steder i rummene eller i enkelte rum til særlig anvendelse (sauna eller lignende) af konstruktionsmæssige grunde ønskes udført af mindre end angivet ovenfor, kan direktoratet tillade dette, når det skønnes ikke at ville medføre ulemper. Regel 16. Gange og trapper 1 Bredden af gange, der tjener til adgang til opholdsrum, må i almindelighed ikke være mindre end 0,90 m, målt mellem begrænsningsskodderne. 2 Trapper skal i almindelighed have en bredde på mindst 0,80 m mellem begrænsningsskodderne og have en passende stigning samt mindst på den ene side være forsynet med håndlister. 3 Brandskabe, ventilationskanaler, kabelbaner og lignende kan tillades anbragt på begrænsningsskodderne i gange og trapper, når det skønnes, at de ikke vil medføre ulemper for passagen. Der må dog intet sted være mindre end 0,60 m fri passage. 4 I korte lukkede gange og tilhørende trapper, der normalt kun benyttes af 1 eller 2 personer, kan bredden tillades reduceret, idet den dog ikke må være mindre end 0,60 m. Regel 17. Kabysrum og proviantrum 1 I alle skibe skal komfuret være anbragt i et særskilt rum, der dog i skibe under 200 tons tillige kan anvendes som spiserum for mandskabet. 2 Rummet skal være af passende størrelse og være godt oplyst og ventileret. Der skal over komfuret være anbragt en hætte med aftræksrør til det fri. 3 Komfuret skal være forsvarligt opstillet og sikret. Træværk skal være beskyttet mod antændelse. 4 Der skal i kabysrummet være tilgang af ferskvand gennem et rørsystem. Der må ikke i rummet være aftapningshane for søvand. 5 Kabysrummet skal være forsynet med fornødne vaske med afløb, ligesom der skal findes afløb i dørken. Skodder og dørk skal være af et materiale, der er uigennemtrængeligt for vand og let at renholde. 6 Der skal være passende muligheder for opbevaring af proviant samt køle- og fryseindretninger for letfordærvelige fødevarer. 7 Drikkevand skal opbevares i dertil bestemte tanke, der skal opfylde følgende forskrifter: .1 Fast indbyggede tanke skal have cofferdam mod tanke, der kan anvendes til olie og lignende. Skibssiden under lastet vandlinie må i nittede skibe ikke danne begrænsning for en drikkevandstank. .2 Tankene skal have de fornødne mandehuller, og de skal i videst muligt omfang være tilgængelige for såvel udvendigt som indvendigt eftersyn. Tillader deres bygning og størrelse ikke adgang til deres indre, skal de være forsynet med et tilstrækkeligt antal rensehuller. Mandehuller og/eller rensehuller og deres dæksler skal være således konstrueret at ansamling af urenheder over dækslerne undgås. .3 Tankene skal være cementerede eller cementvaskede indvendig eller have andet egnet indvendigt beskyttelseslag. .4 Luftrør og påfyldningsrør til tanke skal være ført op i forsvarlig højde over dæk. Luftrørets munding skal være indrettet således, at urenheder ikke kan komme ind i tankene ad denne vej. Påfyldningsrør skal være forsynet med dæksler, der ikke må kunne forveksles med dæksler til tanke for andet formål. .5 Drikkevandstanke skal være forsynet med standrør eller anden godkendt pejlanordning. .6 Pumper skal være af membran- eller centrifugaltypen eller anden formålstjenlig type. .7 Rørsystemet må ikke have forbindelse med andre rørsystemer i skibet. Dersom rørledningerne til drikkevandssystemet er mærket, skal mærkningen være i overensstemmelse med gældende standardiseringsregler. 8 Ferskvandsgeneratorer, destillationsapparater og lignende skal være af godkendt type. Regel 18. Sygerum 1 I ethvert skib, der anvendes udover indskrænket fart samt fart i Den engelske Kanal og på De britiske Øer, og hvori mandskabets antal overstiger 12, skal der findes særskilt sygerum. 2 I skibe, hvor hver enkelt af mandskabet har eget soverum med tilhørende toilet og bad, kan der i stedet for det i stk. 1 krævede sygerum indrettes et behandlingsrum, der skal være hensigtsmæssigt udstyret, herunder med håndvask og badekar. 3 Sygerum såvel som behandlingsrum skal være anbragt på et dertil egnet sted, hvor ulemperne fra støj og rystelser er mindst mulige, således at der kan gives de syge gode forhold, og således at de kan blive forsvarligt passet i al slags vejr. 4 Der skal være bekvem adgang til rummet med en person liggende på en båre; døråbningen skal være mindst 0,75 m bred. 5 Sengen skal stå frit, således at den er tilgængelig fra mindst 3 sider. 6 Der skal ved sengen være en trykknap med ringeledning til en på et passende sted anbragt klokke, eller anden mulighed for at tilkalde hjælp, f.eks. intern telefon. 7 Der skal umiddelbart op til sygerum/behandlingsrum og med direkte adgang herfra findes et vaskerum med toilet og håndvask samt et badekar, hvis indvendige længde er mindst 1,5 m. Såvel håndvask som badekar skal have tilgang af varmt og koldt ferskvand. 8 Gulvarealet i sygerum/behandlingsrum skal være mindst 6,50 kvadratmeter. 9 Belysningen i sygerum/behandlingsrum skal være variabel, evt. ved installation af flere faste lyskilder. Belysningen ved sengen skal dog mindst opfylde de i regel 7 opstillede normer for arbejdsbelysning og derudover skal der være læselys ved sengen og vågelys i rummet. 10 Sygerum/behandlingsrum skal påmærkes som sådant og må ikke benyttes til andre formål. 11 For skibets forsyning med lægemidler gælder de herom eksisterende bestemmelser. Regel 19. Udgangsforhold 1 Der skal på hver etage fra hvert større rum eller grupper af rum være 2 udgangsmuligheder placeret så langt fra hinanden som muligt. 2 Udgangene skal yderligere placeres således, at en brand på en etage ikke kan spærre personer inde på en anden etage. 3 Den ene af udgangene kan være en nødudgang gennem en luge/dør eller koøje/vindue, hvortil der stilles følgende krav: .1 En luge/dør til frit dæk skal have en fri lysning på min. 0,6 x 0,6 m. .2 Lugen/døren skal indefra kunne åbnes direkte uden brug af nøgle eller værktøj. Udefra skal lugen/døren ligeledes kunne åbnes direkte, dog er det tilladt, at håndtag eller anden indretning er aftagelig og placeret på et centralt sted, f.eks. i styrehuset. Lugen/døren må ikke være forsynet med hængelåsbeslag. .3 Et koøje/vindue, der benyttes som nødudgang, skal have en min. lysning på 0,45 m i diameter for koøjer og 0,45 m på den smalle led for vinduer. .4 Hvis adgangen fra apteringen til nødudgangen foregår gennem separate rum, styremaskinrum, kammer eller lign., må døre til sådanne rum ikke aflåses, medmindre de er udstyret med sparkelem, som kan fjernes i flugtretningen. .5 Der skal monteres nødvendige lejdere, trin og håndbøjler for at lette adgangen gennem nødudgangen. .6 Der skal på passende steder, f. eks. døre, sparkelemme, ved vinduer/koøjer m.v. påmærkes »NØDUDGANG«. Regel 20 Hejsebåre Der skal på et passende sted være anbragt en hejsebåre af egnet type. Regel 21. Moskitonet 1 I skibe, der regelmæssigt anløber moskitoplagede havne, skal der træffes foranstaltninger til at beskytte opholdsrummet mod indtrængen af moskitos ved anbringelse af passende net for koøjer, ventilatorer og døre til det fri. 2 Skibe, der er forsynet med luftkonditioneringsanlæg, der opfylder de i regel 5, stk. 8-10 opstillede krav, er fritaget for at opfylde de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Regel 22. Renholdelse og tilsyn 1 Opholdsrum skal holdes i ren og ordentlig stand. Rengøring skal foretages daglig. De må kun benyttes til varer eller forråd, som tilhører den eller dem, til hvem rummet er bestemt. 2 Opholdsrum skal desinficeres i fornødent omfang efter enhver smitsom sygdom ombord. 3 Opholdsrum, hvori der konstateres utøj, skal omgående rengøres og desinficeres. 4 Skibsføreren eller den, han har overdraget dette hverv, skal sammen med et eller flere medlemmer af mandskabet inspicere alle opholdsrum med højst en uges mellemrum. Resultatet heraf skal indføres i skibsdagbogen, hvor en sådan findes, og/eller i tilsynsbogen.

AFNIT III

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 23. Dispensationsbestemmelser

1 Direktoratet kan under hensyntagen til de for det enkelte skib foreliggende særlige omstændigheder efter forhandling med de respektive reder- og mandskabsorganisationer tillade afvigelser fra de i dette kapitel indeholdte bestemmelser vedrørende opholdsrummene for mandskabet for så vidt angår: .1 Forsyningsskibe, eller lignende skibe, der ikke til stadighed er bemandet med en fast besætning. .2 De for reparationspersonale bestemte opholdsrum m.v., når dette personale midlertidigt medføres udover skibets besætning. .3 Skibe, beskæftiget på korte rejser, der giver besætningsmedlemmerne mulighed for at tage hjem en del af døgnet. 2 Direktoratet kan endvidere tillade afvigelser fra bestemmelserne i regel 4-10, 12-14, 16-18, 20 og 22, når forholdene under hensyntagen til de for det enkelte skib foreliggende særlige omstændigheder i øvrigt måtte tilsige dette.

KAPITEL II-4

Forskrifter mod støj i skibe

Side Regel 1. Definitioner Regel 2. Anvendelsesområder Regel 3. Støjniveau Regel 4. Høreværn Regel 5. Måling af støj Regel 6. Måleposition m.v. Regel 7. Rekommandation om støjniveau og lydisoleringsværdier Regel 8. ISO's NR-kurver

KAPITEL II-4

Forskrifter mod støj i skibe

Regel 1. Definitioner

I dette kapitel forstås ved: »Nyt skib« - Et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 1. august 1975. »Eksisterende skib« - Et skib der ikke er et nyt skib. »Opholdsrum« - De til brug for besætningen (* 17) bestemte soverum, sygerum, fritidsrum og kontorer. »NR-kurver (grænsekurve)» - International Organization for Standardization's (ISO) NR-kurver, jfr. regel 8. »Lytteposter« - De steder i skibet, hvorfra der under normal drift holdes udkig. Regel 2. Anvendelsesområde 1 De i dette kapitel indeholdte bestemmelser finder anvendelse på alle nye maskindrevne skibe. 2 I eksisterende skibe finder bestemmelserne i regel 4, stk. 1, anvendelse, medmindre det godtgøres, at støjniveauet ikke overstiger 90 dB(A) (NR 85). Regel 3. Støjniveau 1 De i den som regel 7 optrykte rekommandation anførte normer for støjniveauer er vejledende og skal tilstræbes overholdt. 2 Såfremt støjniveauet væsentligt overstiger de i regel 7 anførte normer, skal der, såfremt det skønnes teknisk muligt og økonomisk rimeligt, træffes foranstaltninger til nedbringelse af støjen. 3 Lydisolationsværdier for skodder og dæk bør ikke være mindre end anført i den som regel 7 optrykte rekommandation. Regel 4. Høreværn 1 Besætningsmedlemmer, som opholder sig, hvor støjniveauet overstiger eller antages at kunne overstige 90 dB(A) (NR 85), skal anvende høreværn godkendt af dertil bemyndiget offentlig myndighed. Udsættes nogen regelmæssigt for sådan støj, skal han udstyres med personligt høreværn til brug om bord. Ved indgangen til rum med et støjniveau over 90 dB(A) (NR 85) skal der være opsat et skilt med tydelig påmærkning med følgende ordlyd: HØJT STØJNIVEAU BRUG HØREVÆRN HIGH NOISE LEVEL USE EAR PROTECTORS 2 Ved indgangen til rum eller ved områder med et støjniveau over 110 dB(A) (NR 105) skal der være opsat et skilt med tydelig påmærkning med følgende ordlyd: ADVARSEL FARLIG STØJ HØREVÆRN SKAL ANVENDES KUN OPHOLD I KORTERE TID CAUTION DANGEROUS NOISE USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY SHORT STAY ONLY 3 Rum eller områder, hvor støjniveauet overstiger 115 dB(A) (NR 110), må i almindelighed ikke betrædes af besætningen. Ved indgangen til rum eller ved områder med et støjniveau, der overstiger denne grænse, skal der være opsat et skilt med følgende ordlyd: ADVARSEL MEGET FARLIG STØJ HØREVÆRN SKAL ANVENDES HØJST 10 MINUTTERS OPHOLD FOR INSPEKTION CAUTION EXCESSIVE HIGH NOISE LEVEL USE EAR PROTECTORS MANDATORY NO STAY LONGER THAN 10 MINUTES FOR INSPECTION Regel 5. Måling af støj 1 Når et skib er færdigbygget, skal måling af støj foretages under sejlads ved en belastning af hovedmaskinerne på mindst 80 pct. af den maksimale fremdrivningseffekt (* 18) samtidig med, at hjælpemaskineri, ventilationsanlæg og andre indretninger, som er forudsat at skulle anvendes kontinuerligt, skal være i drift. For lytteposter, se regel 6, stk. 5. 2 Ved måling af støjniveauer skal anvendes instrumenter, som opfylder kravene ifølge Den Internationale Elektrotekniske Kommissions (IEC) publikation nr. 179 (Precision Sound Level Meter). Frekvensanalyse skal foretages med lydmålere, som er udstyret med oktavfilter, og som opfylder kravene ifølge IEC's publikation nr. 225 og ISO's rekommandation R-266 vedrørende midtfrekvensopdeling. Viserinstrument skal ved støjmåling normalt være indstillet på »fast response«, hvorefter middelværdien af maksimaludslaget aflæses. Er udslagsvariationerne for store, kan »slow response« benyttes. 3 Måleresultaterne skal indsendes til direktoratet i form af en plan over skibet, hvor måleværdier og målepositioner er angivet (* 19). Dersom oktavbåndsanalyse er foretaget, skal resultaterne af denne vedlægges planen og være angivet i diagram. 4 I tilslutning til planen skal også angives andre forhold, som har betydning for bedømmelse af støjforholdene. 4.1 Følgende oplysninger skal altid gives: .1 Dybgang for og agter. .2 Vind, vejr og sø. .3 Hastighed og kurs. .4 Belastning og omdrejningstal på hoved- og hjælpemaskineri. .5 Andre støjkilder i drift under målingerne, f.eks. ventilation i maskin- og lastrum og ventilation i apteringen. .6 Måleinstrumentets og mikrofonens fabrikat og type. .7 Oplysning om, hvem der har foretaget målingen. 5 Undergår skibet forandring, som kan påvirke støjniveauet, herunder udskiftning af maskineriet, kan direktoratet forlange nye støjmålinger udført. Regel 6. Målepositioner m.v. I maskinrum skal målingen foretages ved manøvreplads for hovedmaskineri og ved anden plads, hvor arbejdet regelmæssigt udføres, samt ved gangpassager og i rum, hvor mandskabet regelmæssigt færdes eller opholder sig. Ved måling skal mikrofonhøjden være ca. 1,5 m over dørken. Støjmåling må ikke foretages nærmere end ca. 1 m fra maskineri, skod, dørk, dæk eller luftindsugning. 2 I opholdsrum skal der foretages mindst en måling med mikrofonen placeret midt i rummet ca. 1,5 m over dørken. Måling må ikke foretages nærmere skod end ca. 0,5 m. Ventilations- og luftkonditioneringsanlægget skal arbejde ved maksimal kapacitet under målingen. 3 I radiorum foretages målingen med radioinstallationen i drift, men uden at radiosignal afgives. 4 I styrehuset skal der foretages måling mindst 3 steder, en ved rorgængerens plads og de øvrige f.eks. ved radar- og manøvreplads. Måling foretages ca. 1,5 m over dæk og ikke nærmere instrumenter eller skod end ca. 0,5 m. Ved måling i styrehus skal døre og vinduer være lukkede. Alle navigationsinstrumenter som f.eks. radar, ekkolod, gyrokompas samt vinduesviskere og klarsigtsruder skal være i gang. 5 Målinger på lytteposter skal foretages, mens skibet sejler med 3/4 fart. På brovingerne skal målingerne foretages i læsiden. Der skal foretages måling mindst 3 steder i en afstand fra hinanden på mindst 0,5 m. Måling foretages ca. 1,5 m over dæk og ikke nærmere skod end ca. 1,5 m. Målingerne skal, hvor det er praktisk muligt, foretages ved en vindhastighed på mellem 5 og 10 knob og med vinden henholdsvis ret forfra, ret agten fra og på tværs af skibet. Har det ikke været muligt at foretage målingerne under de nævnte forhold, skal vindhastighed, vindretning samt skibets kurs opgives (* 20). 6 Ved støjmåling på lytteposter skal følgende forhold tages i betragtning: I de internationale søvejsregler, tillæg III, vedrørende lydsignalapparater er foreskrevet, at lydtryksniveauet fra skibets eget signal (fløjte) på de steder, hvor der lytttes, ikke må overstige 110 dB(A) og såvidt muligt ikke bør overstige 100 dB(A). Man skal derfor anmode om, at der ved optagelsen af støjrapporten samtidig foretages måling af lydtryksniveauet på lytteposter, når fløjten aktiveres. Resultatet skal indføres i støjrapporten sammen med de øvrige måleresultater med angivelse af, på hvilke steder målingen er foretaget. Lydtryksniveauet på fløjten skal ses i sammenhæng med den baggrundsstøj, der findes på lytteposten. Denne bør ikke være højere end det i bekendtgørelsen om forskrifter mod støj i skibe anbefalede, nemlig 70 dB(A). I de internationale søvejsregler forudsættes den ikke at overstige 68 dB i det oktavbånd, der er centreret om 250 Hz og 63 dB i det oktavbånd, der er centreret omkring 500 Hz. Regel 7. Rekommandation om støjniveau og lydisoleringsværdier 1 De indenfor i dB(A)-værdier angivne støjniveauer skal tilstræbes overholdt. Såfremt støjen formodes at være koncentreret i snævre frekvensbånd, skal de nedenfor i NR-værdier angivne støjniveauer tilstræbes overholdt. ISO's dB(A) NR-kurver 1. Bemandede maskinrum uden kontrolrum 90 85 2. Periodevis bemandede maskinrum eller maskinrum med kontrolrum 110 105 3. Værksteder 85 80 4. Kontrol- og manøvrerum 75 70 5. Soverum 1) 60 55 6. Kabys, pantry, fritids- og hobbyrum 70 65 7. Andre opholdsrum 2) 65 60 8. Styrehus og radiorum 65 60 9. Lytteposter 3) 70 65 1) For oktavbånd på 32 Hz og 63 Hz tillades NR 60. 2) For oktavbånd på 32 Hz og 63 Hz tillades NR 65. 3) For NR-værdier ses bort fra frekvensområder under 250 Hz. 2 Skodder og dæk skal være udført af materialer, hvis lydisoleringsværdier målt i laboratorium efter ISO's rekommandationer R 717 og DS/ISO 140/I-VIII ikke bør være mindre end: .1 Skod mellem soverum og mellem soverum og gange Ia = 30 dB. .2 Skod mellem soverum og andre opholdsrum, kabys, pantry, fritids- og hobbyrum samt maskinrum Ia = 45 dB. .3 Skod mellem opholdsrum og åbent dæk Ia = 40 dB. .4 Dæk inden for apteringen Ia = 40 dB. Hvor deleskodderne ikke er tætte mod det overliggende dæk, skal den samlede lydisoleringsværdi af loftgarneringerne i rummene på hver side af deleskoddet ikke være mindre end deleskoddets lydisoleringsværdi.

Regel 8. ISO's NR-kurver.

Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner AFSNIT B. SKIBSFORSKRIFTER Regel 3. Betingelser for, at redningsflåder og mand-overbord-både kan anses for at være klar til brug Regel 4. Anbringelse og håndtering af redningsflåder og mand-overbord-både Regel 5. Belysning til dæk, mand-overbord-både, redningsflåder etc Regel 6. Indskibning i mand-overbord-både og redningsflåder Regel 7. Sikring af mand-overbord-bådes udrustning Regel 8. Mærkning af mand-overbord-både og redningsflåder Regel 9. Redningsbælter Regel 10. Redningskranse Regel 11. Nødsignaler Regel 12. Opslag om skibbrudnes redning Regel 13. Mønstringsrulle og foranstaltninger i nødsituationer Regel 14. Mønstring og øvelser Regel 15. Linekastningsapparater AFSNIT C. ANTAL AF MAND-OVERBORD-BÅDE OG REDNINGSFLÅDER SAMT DISSES KAPACITET M.M. Regel 16. Antal af mand-overbord-både og redningsflåder samt disses kapacitet m.m. AFSNIT D. FORSKRIFTER FOR REDNINGSMIDLER Regel 17. Motorredningsbåde, der skal anvendes som mand-overbord-både Regel 18. Permanent oppustede gummibåde Regel 19. Udrustning i mand-overbord-både Regel 20. Forskrifter for faste redningsflåder Regel 21. Forskrifter for oppustelige redningsflåder Regel 22. Oppustelige og faste redningsflåders udrustning Regel 23. Davider Regel 24. Kranarrangementer til brug ved udsætning af mand-overbord-både Regel 25. Kranarrangementer til brug ved udsætning af nedfirbare redningsflåder Regel 26. Redningsbælter Regel 27. Redningskranse Regel 28. Faldskærmssignaler Regel 29. Håndblus Regel 30. Udskibningslejdere Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt finder dette kapitel anvendelse som nedenfor angivet på nye lastskibe. 2 Med hensyn til eksisterende skibe finder bestemmelserne i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 med senere ændringer anvendelse, jfr. dog kap. 1, regel 5.2. Bestemmelserne i regel 13 (Mønstringsruller og foranstaltninger i nødsituationer) samt regel 14 (Mønstring og øvelser) gælder for alle skibe. Regel 2. Definitioner I dette Kapitel betyder: 1 »Redningsflåde« en redningsflåde, der opfylder bestemmelserne i afsnit D, regel 20 og regel 21. 2 »Godkendt udsætningsanordning« for en nedfirbar redningsflåde en anordning, der er godkendt af direktoratet, og som fra udskibningsstedet kan udsætte en redningsflåde fuldt udrustet og bemandet med det antal personer, som den er godkendt til at optage. 3 En »mand-overbord-båd« er en permanent oppustet båd, der opfylder bestemmelserne i regel 18, eller en motorredningsbåd, der opfylder bestemmelserne herom i regel 17. 4 »Godkendt udsætningsanordning« for en mand-overbord-båd er en david eller kran, der er godkendt af direktoratet, og som fra udskibningsstedet kan udsætte og ophive en mand-overbord-båd fuldt udrustet og bemandet med mindst 3 personer. 5 »Længde« (L) - 96 procent af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85 procent på den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien. Længden (L) måles i meter. Afsnit B Skibsforskrifter Regel 3. Betingelserne for, at redningsflåder og mand-overbord-både kan anses for at være klar til brug 1 Et skib skal være udrustet med redningsflåder og mand-overbord-både ud fra det grundprincip, at de skal være klar til brug i en nødsituation. 2 For at være klar til brug skal redningsflåder og mand-overbord-både opfylde følgende krav: .1 De skal kunne sættes hurtigt og sikkert i vandet selv under ugunstige forhold med hensyn til styrlastighed og med 15 grader slagside; .2 overførelsen til redningsflåderne og til mand-overbord-bådene skal kunne foregå hurtigt og i god orden; .3 hver enkelt redningsflåde og mand-overbord-båd skal være anbragt på en sådan måde, at håndteringen af andre både, redningsflåder og mand-overbord-både ikke vanskeliggøres. 3 Alle redningsmidlerne skal, såvel før skibet forlader havn som til enhver tid under rejsen, være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug. 4 Medmindre andet er godkendt i det enkelte tilfælde, skal udløserlinen (fanglinen) til oppustelige redningsflåder være fastgjort til skibet. 5 Ændring af et godkendt redningsmiddelarrangement må ikke foretages uden skibstilsynets tilladelse. 6 Alle redningsmidler skal være forsynet med refleksanordninger efter nærmere af direktoratet fastsatte regler. 7 En illustreret anvisning i brugen af den type redningsflåder, hvormed skibet er forsynet, skal anbringes på iøjnefaldende og hensigtsmæssige steder i messer eller i gange i apteringen. 8 Enhver redningsflåde skal af en af flådens fabrikant godkendt person eller servicestation underkastes eftersyn mindst hver 12. måned såvel med hensyn til dens almindelige tilstand og sikre funktion under udsætning som med hensyn til dens udrustning. Ved eftersynet skal det tilsikres, at flåden er i tilfredsstillende stand. I Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af direktoratet. Certifikater for det seneste eftersyn skal opbevares om bord. 9 Ethvert hydrostatisk udløserapparat skal af en af apparatets fabrikant godkendt person eller servicestation underkastes eftersyn mindst hver 12. måned med hensyn til dens almindelige tilstand og sikre funktion under udløsning. Ved eftersynet skal det tilsikres, at udløserapparatet er i tilfredsstillende stand. I Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af direktoratet. Dokumentation for det seneste eftersyn skal opbevares om bord. 10 Direktoratet kan, hvor det forekommer ret og rimeligt, tillade udskydelse i indtil 3 måneder af de i stk. 8 og 9 i denne regel foreskrevne eftersyn, dersom et skib på det tidspunkt, hvor disse skal foretages, befinder sig i en havn i udlandet, hvor de ikke uden væsentlige ulemper kan foretages. Regel 4. Anbringelse og håndtering af redningsflåder og mand-overbord-både 1 Davider og kraner. .1 Davider og kraner skal være af godkendt type og skal være anbragt på en måde, som direktoratet anser for tilfredsstillende. De skal være således fordelt, at affiringen kan foregå sikkert, uden at brugen af de andre davider eller kraner kommer i vejen herfor. .2 Daviderne skal være: .1 vippedavider eller falddavider til udsætning af redningsbåde, der ikke vejer over 2.300 kg med fuld udrustning, men uden personer; .2 falddavider til udsætning af mand-overbord-både, der vejer over 2.300 kg med fuld udrustning, men uden personer. .3 Davider, løbere, blokke og alt andet grej skal være af en sådan styrke, at mand-overbord-bådene kan svinges ud bemandet med udsætningsmandskab og derefter sikkert affires med deres fulde last af personer og udrustning, når skibet har en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side og et trim på 10 grader. .4 Til nedfirbare redningsflåder og mand-overbord-både skal der anvendes wireløbere samt spil af godkendt type. .5 Medmindre der findes et godkendt slipapparat, skal den nederste ende af løberne være forsynet med passende midler til anhugning af mand-overbord-båden. .6 Der skal være fastgjort mindst to knudetove til mellemhaleren mellem daviderne, og disse knudetove samt løberne skal være tilstrækkeligt lange til at nå ned til vandet, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. 2 Redningsflåder. .1 Redningsflåder skal være anbragt på en for direktoratet tilfredsstillende på forhånd godkendt måde, således at: .1 De redningsflåder, der er nødvendige for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, kan sættes i vandet på kortest mulig tid under rolige forhold på højst 10 minutter; .2 de ikke på nogen måde vanskeliggør hurtig håndtering af nogen af de øvrige redningsflåder eller mand-overbord-både eller samling af de ombordværende personer på udsætningsstederne eller deres indskibning i flåderne; .3 de redningsflåder, for hvilke der kræves godkendte udsætningsanordninger, kan sættes i vandet med deres fulde last af personer og udrustning, selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på 15 grader til den ene eller anden side. .2 Redningsflåder må ikke anbringes helt forude i skibet. De skal være anbragt på sådanne steder, at de kan sættes sikkert i vandet, hvorved der navnlig skal tages hensyn til, at der er passende sikkerhedsafstand fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget agter. .3 Der skal findes midler, hvorved redningsflåder bringes ind til skibssiden og fastholdes der, således at overførsel af personer kan foregå sikkert. .4 Antallet af godkendte udsætningsanordninger for redningsflåderne fastsættes af direktoratet. De godkendte udsætningsanordninger skal så vidt muligt være ligeligt fordelt på begge sider af skibet, og der skal altid være mindst een sådan anordning på hver side. Redningsflåderne skal være anbragt indenfor rækkevidde af løftekrogene. .5 Redningsflåder, for hvilke der ikke kræves godkendte udsætningsanordninger, skal kunne sættes i vandet selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. .6 .1 Redningsflåder skal anbringes på ramper med 20 grader hældning mod borde fri af rækværk, skanseklædning og andre hindringer. De skal være anbragt således, at de i tilfælde af, at skibet synker, vil flyde frit op fra det sted, hvor de er anbragt, puste sig op, hvis de er oppustelige, og frigøre sig fra skibet. .2 Hvis surringer benyttes, skal de være udstyret med et automatisk udløsningssystem af hydrostatisk eller tilsvarende art, der er godkendt af direktoratet. 3 Mand-overbord-både .1 En mand-overbord-båd skal være anbragt: .1 Under et særskilt davidpar eller under en kran; .2 i permanent beredskabstilstand således, at den kan udsættes på under 5 minutter; .3 i en position, der er egnet til udsætning og ombordtagning; .4 således at hverken mand-overbord-båden eller dennes anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af redningsbåde eller -flåder ved noget andet udsætningssted. .2 Såfremt der findes maskinelt drevne anordninger til hejsning af mand-overbord-både, skal disse suppleres med brugbare midler til hejsning af bådene ved håndkraft. Hvor der indhives maskinelt, skal der findes sikkerhedsanordninger, som automatisk afbryder energitilførslen, således at overbelastning af wireløberne, kranerne eller daviderne undgås. .3 Mand-overbord-både anbragt under davider skal have løberne klar til brug, og der skal findes midler til hurtigt, men ikke nødvendigvis samtidigt at frigøre bådene fra løberne. Løftehagerne i bådene skal være anbragt i en sådan højde over essingen, at bådenes stabilitet er sikret under nedfiringen. .4 Mand-overbord-bådene skal kunne sættes i vandet og tages om bord med fuld udrustning og det foreskrevne antal personer selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på 15 grader til den ene eller den anden side. .5 Mand-overbord-både skal kunne hejses op med det for de pågældende både foreskrevne antal personer samt udrustning med en hastighed på mindst 18 m pr. minut. Regel 5. Belysning til dæk, mand-overbord-både, redningsflåder etc. 1 SKIBE PÅ 100 TONS OG DEROVER. .1 I de forskellige dele af skibet, herunder udgangene fra apteringen, og navnlig på dæk, hvor redningsbælter, mand-overbord-både og redningsflåder er anbragt, skal der findes elektrisk nødbelysning, der kan tændes øjeblikkeligt, og er tilstrækkeligt til at opfylde alle sikkerhedsmæssige krav. Den selvstændige elektriske nødenergikilde, der er påbudt i regel 29 i kapitel II-1, skal kunne levere strøm til denne belysning i mindst 3 timer. 2 I skibe under 100 tons skal der forefindes håndlamper anbragt hensigtsmæssige steder til brug ved udsætning af redningsmidlerne. Regel 6. Indskibning i mand-overbord-både og redningsflåder 1 Der skal træffes passende foranstaltninger for indskibning i mand-overbord-båden, og disse skal omfatte: .1 En lejder,der opfylder forskrifterne i regel 30. .2 Midler til belysning af mand-overbord-båden og udsætningsmateriellet under forberedelserne til udsætningen, og medens den står på, belysning af eventuelt lavere liggende udskibningsdæk, samt endvidere til belysning af søen, hvor båden affires, indtil udsætningen er tilendebragt; .3 midler til forebyggelse af enhver udtømning af vand i og på mand-overbord-båden. 2 Der skal endvidere træffes passende foranstaltninger for indskibning i redningsflåderne, og disse skal omfatte: .1 tilstrækkelige lejdere, der opfylder forskrifterne i regel 30 til at lette indskibning i redningsflåderne, når disse ligger på vandet. Lejderne skal selv under ugunstige forhold med hensyn til trim og slagside på 15 grader til den ene eller den anden side kunne nå vandet. .2 Midler til belysning af redningsflåderne og udsætningsanordningerne under forberedelserne til udsætningen, og medens denne står på, belysning af eventuelt lavere liggende udskibningsdæk, samt endvidere til belysning af søen, hvori redningsflåderne udsættes, indtil udsætningen er tilendebragt. .3 Anordninger til alarmering af besætningen, når skibet skal forlades. .4 Midler til forebyggelse af enhver udtømning af vand i og på redningsflåder anbragt under udsætningsanordninger. 3 Den i pkt. 2.3 i denne regel nævnte bestemmelse skal i skibe af under 100 tons anses for opfyldt ved skibets sædvanlige materiel til afgivelse af lydsignaler. Regel 7. Sikring af mand-overbord-bådes udrustning 1 Med undtagelse af bådshagen, der skal holdes klar til brug, skal al udrustning i mand-overbord-både være forsvarligt sikret i bådene. Surringen skal udføres på en sådan måde, at udrustningen er forsvarlig sikret, at løftearrangementet er fri, og at hurtig indskibning i bådene ikke vanskeliggøres. Alle udrustningsgenstande skal være så små og lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. Regel 8. Mærkning af mand-overbord-både og redningsflåder 1 En mand-overbord-båd, konstrueret som en redningsbåd, skal med uudslettelig og letlæselig skrift være påmærket med: .1 Navn og hjemsted for det skib, som båden tilhører, malet på hver side af boven; .2 bådens dimensioner og det antal personer, den er godkendt til at optage; og .3 antal personer, hvormed den må udsættes eller hejses op. Dette tal må ikke være større end det antal personer, som det tilhørende kranarrangement er godkendt til at betjene båden med. 2 En mand-overbord-båd, konstrueret som en permanent oppustet gummibåd, skal med uudslettelig og letlæselig skrift være påmærket med: .1 Navn og hjemsted for det skib, som båden tilhører. .2 Antal personer, som den er godkendt til at rumme. .3 Antal personer, hvormed den må udsættes eller hejses op. Dette tal må ikke være større end det antal personer, som det tilhørende kranarrangement er godkendt til at betjene båden med. .4 Fabrikantens navn eller varemærke samt fabrikationsdato og løbenummer. 3 Enhver fast redningsflåde skal med uudslettelig og letlæselig skrift være påmærket navn og hjemsted på det skib, hvor den medføres, samt det antal personer, den er godkendt til at optage. 4 Beholderen for oppustelige redningsflåder skal være påmærket: .1 fabrikantens navn eller varemærke; .2 løbenummer; .3 navn på den godkendende myndighed og det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage; .4 SOLAS .5 type på den indeholdte nødpakke; .6 dato for sidste eftersyn; .7 længde på fangline (udløserline); .8 største tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (afhængig af faldprøvehøjde og længde på fanglinen); og .9 udsætningsvejledning. Regel 9. Redningsbælter 1 Der skal forefindes et redningsbælte af godkendt type, der opfylder forskrifterne i regel 26, til hver person om bord og desuden, medmindre disse redningsbælter også kan benyttes af børn, et tilstrækkeligt antal redningsbælter passende til børn i de tilfælde, hvor der er børn om bord. Ethvert redningsbælte skal bære godkendt påmærkning om, at det er godkendt af direktoratet. 2 Redningsbælter skal være anbragt således, at de er let tilgængelige Hvor bælterne opbevares i bænke, kasser eller i skabe, skal disse være tydeligt påmærket herom. 3 En illustreret anvisning i påtagning og brugen af den type redningsbælter, hvormed skibet er forsynet, skal anbringes på iøjnefaldende og hensigtsmæssige steder i apteringen, herunder i gange og messer samt ved de steder, hvor redningsbælterne er anbragt, og hvor disse tages på. Regel 10. Redningskranse 1 Redningskranse med tilbehør, der opfylder forskrifterne i regel 27 skal være: .1 Fordelt således, at de er let tilgængelige på begge sider af skibet og, for så vidt det er praktisk muligt, på alle åbne dæk langs skibssiden; mindst een skal være anbragt i nærheden af hækken; .2 anbragt således, at de hurtigt kan kastes los, og de må på ingen måde være permanent fastgjort. 2 Hver redningskrans skal med store blokbogstaver være påmærket navn og hjemsted på det skib, som den hører til. 3 Det mindste antal redningskranse med tilbehør, der skal findes, fremgår af nedenstående tabel: Antal redningskranse (1.del) Skibets tonnage Mindste samle- Mindste antal de antal red- redningskranse ningskranse med rednings- line, der er mindst 30 m lang 20, men under 50 2 1 50, men under 250 4 2 250, men under 500 6 2 Antal redningskranse (2.del) Skibets tonnage Mindste antal Mindste antal redningskranse redningskranse med selvtæn- med selvtæn- dende lys + dende lys + selvvirkende svømmer med røgsignal, og stage og som hurtigt mærkeflag kan udløses fra broen 20, men under 50 - 1 50, men under 250 1 1 250, men under 500 2 2 Regel 11. Nødsignaler 1 Ethvert skib skal være forsynet med mindst: .1 12 faldskærmssignaler af godkendt type, der opfylder forskrifterne i regel 28 samt 12 håndblus af godkendt type, der opfylder forskrifterne i regel 29. .2 Nødsignalerne skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og således, at de er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Signalerne skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen. 2 Ethvert skib skal være udstyret med signalflagene »N« og »C« til afgivelse af nødsignal efter det internationale signalsystem (to-flagsignalet). Regel 12. Opslag om skibbrudnes redning 1 I ethvert skib skal der på et hensigtsmæssigt sted om bord være ophængt en illustreret tavle, der viser redningssignalerne. 2 I skibe, hvis fartsområde omfatter »indskrænket fart«, skal der på et hensigtsmæssigt sted om bord være ophængt en anvisning til skibbrudnes redning med de af redningsvæsenet benyttede redningsapparater. Regel 13. Mønstringsrulle og foranstaltninger i nødsituationer Skibe på 300 tons og derover. 1 Der skal tildeles hvert medlem af besætningen særlige opgaver, som skal udføres i tilfælde af en nødsituation. 2 Alle disse særlige opgaver skal fremgå af mønstringsrullen, der udtrykkeligt skal angive, hvilken post hvert medlem af besætningen skal indtage, og hvilke opgaver vedkommende skal udføre. 3 Mønstringsrullen skal være udfærdiget, før skibet afsejler. Der skal opslås eksemplarer af den flere steder i skibet, navnlig i besætningsapteringen. 4 Mønstringsrullen skal angive, hvilke opgaver der skal udføres af de forskellige besætningsmedlemmer i forbindelse med: .1 lukning af de vandtætte døre, ventiler og lukkeanordninger for spygatter og branddøre; .2 udsætning og bemanding af flåderne; .3 almindelig klargøring af de øvrige redningsmidler; .4 slukning af brand under hensyntagen til skibets brandkontrolplaner (jfr. Kap. II-2, regel 20); og .5 udsætning og bemanding af mand-overbord-båd. 5 Mønstringsrullen skal nærmere angive de særlige alarmsignaler for mønstring af hele besætningen på de anviste steder ved både, redningsflåder og brandposter og skal endvidere indeholde en detaljeret beskrivelse af disse signaler. Signalerne skal afgives med fløjten eller sirenen og skal, undtagen i skibe på under 100 tons, suppleres med andres signaler, som skal være elektrisk drevet. Alle disse signaler skal kunne betjenes fra broen. Regel 14. Mønstring og øvelser 1 .1 Der skal med højst en måneds mellemrum holdes mønstring af besætningen til evakuerings- og brandøvelser. Hvis over 25% af besætningen er blevet udskiftet, skal sådan mønstring afholdes inden 24 timer efter afgang fra den havn, hvor udskiftningen er foretaget. .2 Mindst 1 gang om måneden skal mand-overbord-bådenes og de faste redningsflåders udrustning efterses for at sikre, at alle udrustningsgenstande er til stede og klar til brug. .3 Ved mønstring til evakueringsøvelse skal alle deltagende besætningsmedlemmer være iført redningsbælter. Den, der leder øvelsen, skal påse, at bælterne er taget korrekt på. .4 Datoen for disse mønstringers afholdelse og nærmere oplysninger om enhver oplæring og øvelse i brandbekæmpelse, der har fundet sted om bord, skal indføres i tilsynsbogen. Hvis der i en måned ikke eller kun delvis afholdes mønstring, skal der ske indførsel i tilsynsbogen med angivelse af de nærmere omstændigheder ved og omfanget af denne delvise mønstring. En redegørelse for eftersynet af mand-overbord-bådene og de faste redningsflåders udrustning skal indføres i tilsynsbogen, som endvidere skal indeholde oplysninger om, ved hvilke lejligheder bådene har været svunget ud og affiret i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 2 i denne regel. 2 Ved de på hinanden følgende bådøvelser skal mand-overbord-båden svinges ud og, hvis dette er praktisk muligt og rimeligt, affires mindst en gang hver fjerde måned. 3 Mønstring og eftersyn skal foregå på en sådan måde, at mandskabet får grundigt kendskab til og øvelse i det arbejde, det skal udføre, herunder instruktion i betjening af redningsflåder. Det påhviler iøvrigt føreren at benytte enhver rimelig lejlighed til at lade alt redningsmateriel efterse og indøve besætningen i hurtig og sikker anvendelse heraf. Alle mangler, der måtte vise sig ved disse eftersyn og øvelser, skal hurtigst muligt afhjælpes. Regel 15. Linekastningsapparater 1 Ethvert skib på 250 tons og derover skal medføre et linekastningsapparat af godkendt type. 2 Apparatet skal med rimelig nøjagtighed kunne føre en line mindst 230 m bort, og der skal til apparatet høre mindst 4 projektiler og 4 liner. 3 Projektilerne skal fornyes ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen. Afsnit C. Antal af mand-overbord-både og redningsflåder samt disses kapacitet m.m. Regel 16. Antal af mand-overbord-både og redningsflåder samt disses kapacitet m.m. 1 Skibe på 20 tons og derover - men under 50 tons - skal være forsynet med redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende. Hvis antallet af ombordværende overstiger 12, skal der være mindst 2 flåder. I skibe, der er forsynet med to redningsflåder, skal flåderne hver især kunne optage mindst halvdelen af samtlige ombordværende. 2 Skibe på 50 tons og derover - men under 100 tons - skal i hver side være forsynet med redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende. 3 Skibe på 100 tons og derover skal i hver side være forsynet med redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende. Sådanne skibe skal desuden være forsynet med en mand-overbord-båd. Båden skal kunne udsættes og tages om bord med mindst 3 personer. Ophivning af båden skal kunne foregå med mekanisk drevne spil. 4 I skibe, hvor afstanden fra udskibningsstedet til vandlinien i letteste søgående kondition overstiger 4,5 meter, skal redningsflåderne være nedfirbare, og der skal forefindes en godkendt udsætningsanordning i hver side af skibet. Udsætningsanordningen skal være i stand til at affire flåderne i belastet tilstand fuldt bemandet og udrustet, når skibet har et trim på op til 10 grader og en slagside på op til 15 grader til den ene eller til den anden side. Afsnit D Forskrifter for redningsmidler Regel 17. Motorredningsbåde, der skal anvendes som mand-overbord-både 1 En mand-overbord-båd, der ikke er en permanent oppustet gummibåd, skal: .1 Opfylde kravene i »Vejledning for bygning af redningsbåde« udgivet af statens skibstilsyn i september 1977; .2 være egnet og godkendt til mand-overbord-båds funktion; og .3 være mindst 3,8 m og højst 8,5 m i længde. 2 Motorredningsbådes fremdrivningsskruer skal være afskærmede. Afskærmningen kan bestå af enten 3 langskibsgående ækvidistant anbragte stænger på hver side af skruen forbundet til en krans omkring skruebladene, eller af et andet arrangement, der yder mindst tilsvarende beskyttelse. 3 Enhver motorredningsbåd skal være i stand til at sejle med en fart på mindst 6 knob i smult vand med fuld last af personer og udrustning. Regel 18. Permanent oppustede gummibåde 1 GENERELLE KRAV SAMT KRAV I FORBINDELSE MED GODKENDELSE AF BÅDE. .1 Bådene skal have en længde på mindst 3,80 meter og højst 8,50 meter. .2 Oppustede mand-overbord-både skal være konstrueret således, at de kan modstå vejrligets påvirkning: .1 Når de er anbragt på åbent dæk på et skib på havet; .2 i 30 dage under drift på havet under alle forhold. .3 Bådene skal kunne medføre mindst 5 siddende personer og 1 liggende person. .4 Tegninger og specifikationer. .1 Tegninger over båden, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan båden er konstrueret og samlet, samt specifikationer over de materialer, der er anvendt til fremstilling af båden, gribeliner, slængarrangement m.v., skal godkendes af direktoratet. .2 Materialer, der anvendes til opdriftsrum og bunde skal være godkendte hertil af direktoratet. .3 En fyldestgørende beskrivelse af limen, herunder sammensætningen, forskrifter for opbevaring, blanding og anvendelse skal fremsendes til direktoratet. Såfremt samling af båden sker ved svejsning, skal svejsningen udføres efter en af direktoratet godkendt metode. .5 Udstyr - udrustning m.m. .1 Båden skal være forsynet med motor. Motoreffekten fastsættes ved prototypeafprøvningen. .2 Båden skal være forsynet med et overdække, der hindrer, at sod fra skibets udstødsrør eller skorsten brænder hul i båden. .3 Båden skal være udrustet i overensstemmelse med forskrifterne i regel 19. .6 Slængarrangement. Slængarrangementet incl. befæstigelse skal være af en sådan styrke, at brudbelastningen er mindst 6 gange den maksimale arbejdsbelastning. Arbejdsbelastningen på slængarrangementet beregnes som vægten af båden med udstyr, motor, brændstof og brændstoftank, og det antal personer a 75 kg, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning, dog mindst 3 personer. 1 KONSTRUKTION. .1 Alle både skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne dimensioner, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkelig fribord med deres fulde last af personer og udrustning. .2 En oppustet mand-overbord-båd skal være konstrueret på en sådan måde, at den, når den er ophængt i hanefoden eller løftekrogen: .1 har tilstrækkelig styrke og fasthed til, at den kan affires og tages om bord med udrustning og det antal personer, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning; .2 har tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning på 4 gange vægten af udrustning og det antal personer, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning ved en omgivelsestemperatur på 20 + - 3 grader C med alle sikkerhedsventiler ude af funktion; .3 har tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning på 1,1 gange vægten af udrustning og det antal personer, som båden ønskes godkendt til i forbindelse med udsætning og ophejsning ved en omgivelsestemperatur på -30 grader C med alle sikkerhedsventiler i funktion; .4 har tilstrækkelig styrke til at kunne udsættes og bugseres, medens skibet bevæger sig fremover i smult vand med en hastighed af 5 knob. .3 .1 Der skal forefindes siddepladser så lavt i båden som muligt, konstrueret således, at de kan bære det antal personer, som båden skal godkendes til, hver med en vægt på 100 kg. Det antal personer, som en båd kan godkendes til at optage, må ikke overstige det antal personer, med en gennemsnitsvægt på 75 kg og alle iført redningsvest, der kan få siddeplads i en normal stilling uden at forstyrre fremdriftsmidlerne eller betjeningen af noget af bådens udrustning. .2 Hver siddeplads i båden skal være tydeligt mærket. .3 Enhver båd skal være således konstrueret, at den kan bordes hurtigt. Hurtig udskibning skal ligeledes være mulig. .4 Båden skal være således konstrueret, at hjælpeløse personer kan bringes om bord enten fra søen eller på bårer. .5 Alle overflader, som måtte betrædes af personer, skal være skridsikre. .6 Undtagen i nærheden af roret og skruen skal en redningsline, der kan flyde på vandet, være fastgjort hele vejen rundt udenbords på båden. .7 Enhver båd skal være forsynet med en udløserindretning, således at den forreste fangline også kan frigøres, når den er belastet. .8 Enhver båd skal være forsynet med effektive lænseanordninger og være automatisk selvlænsende under fart. .9 Båden skal være forsynet med et godkendt opretningsarrangement, således at den kan vendes af højst 2 personer, hvis den flyder med bunden opad. .4 Den oppustede mand-overbord-båds flydeevne skal tilvejebringes af enten en enkelt slange med en minimum diameter af 400 mm, der er inddelt i mindst fem adskilte rum af cirka lige stor volumen eller to adskilte slanger, hvoraf ingen overstiger 60% af det samlede volumen. Opdriftsslangerne skal være således konstrueret, at i tilfælde af, at et af rummene beskadiges, skal de intakte rum med positivt fribord over hele bådens omkreds kunne bære det antal personer, som mand-overbord-båden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling. .1 De opdriftsslanger, der udgør den oppustede mand-overbord-båds grænse, skal, når de pustes op, give et volumen på mindst 0,17 kubikmeter for hver person, mand-overbord-båden er godkendt til at optage. .2 Hvert opdriftsrum skal være forsynet med en kontraventil for manuel oppustning og midler til tømning. Der skal endvidere forefindes en sikkerhedsventil. .5 Under bunden og på sårbare steder på ydersiden af den oppustede mand-overbord-båd skal der forefindes fenderlister. .6 Såfremt en hækbjælke er monteret, skal den højst være indsat med 20% af mand-overbord-bådens længde overalt. .7 Der skal forefindes egnede befæstigelser for fanglinerne for og agter og de redningsliner, der er fastgjort udenbords og inde i båden. .8 Medmindre båden har tilstrækkeligt spring, skal den være forsynet med et overdække i stævnen, der strækker sig over mindst 15% af længden. .1 Bådens overdel eller overdækket i stævnen skal være af en stærkt synlig farve. .9 Båden skal kunne manøvreres ved hastigheder på op til 6 knob og skal kunne holde denne hastighed i et tidsrum af mindst 4 timer. .1 Båden skal have tilstrækkelig mobilitet og manøvreevne til, at det i søgang er muligt at bjærge personer op ad vandet, at ledsage redningsflåder og bugsere den største redningsflåde, skibet medfører, med den fulde last af personer og udrustning med en hastighed af mindst 2 knob. .2 Arrangementer til bugsering skal være permanent fastgjort i båden og skal være tilstrækkeligt stærke til at bugsere redningsflåder som foreskrevet. Bådens bund skal være vandtæt og skal udgøre en effektiv arbejdsplatform. 3 FREMDRIVNING. .1 Båden skal være forsynet med en indenbords- eller en udenbordsmotor. Er den forsynet med en udenbordsmotor, kan ror og rorpind være en del af motoren. Båden kan være forsynet med udenbordsbenzinmotorer med et godkendt brændstofsystem, forudsat at brændstoftankene er specielt beskyttet mod brand og eksplosion. .2 Motoren skal være forsynet med enten et manuelt startsystem eller et energidrevet startsystem med to uafhængige energikilder, der kan genoplades. Der skal endvidere forefindes nødvendige starthjælpemidler. Motorens startsystemet og starthjælpemidler skal ved en omgivelsestemperatur på -15% C starte motoren inden for 2 minutter fra det tidspunkt, hvor startproceduren påbegyndes. Startsystemernes funktion skal ikke vanskeliggøres af motorkassen, tofterne eller andre hindringer. .3 En indenbordsmotor skal kunne være i drift, når båden er fyldt med vand op til krumtapakslens centerlinie. .4 Skrueakslen skal være konstrueret således, at skruen kan kobles fra motoren. Båden skal kunne drives både frem- og agterover. .5 Udstødsrøret skal være konstrueret således, at der ikke kan trænge vand ind i motoren under normal drift. .6 Alle både skal være konstrueret således, at der tages tilstrækkeligt hensyn til sikkerheden for personer i vandet og til risikoen for beskadigelse af fremdrivningssystemet på grund af materiale, der flyder på vandet. .1 Fremdrivningsskruer skal være afskærmede. Afskærmningen kan bestå af enten mindst 3 langskibsgående ækvidistant anbragte stænger på hver side af skruen forbundet til en krans omkring skruebladene, eller af andet arrangement, der yder mindst tilsvarende beskyttelse. .7 Bådens motor, transmission og motortilbehør skal være lukket inde i en brandhæmmende kasse eller andet egnet arrangement,der yder tilsvarende beskyttelse. Sådanne arrangementer skal endvidere beskytte personer mod ved et uheld at komme i berøring med varme eller bevægende dele og skal beskytte motoren mod vejrligets og havets påvirkning. Der skal forefindes egnede midler til nedsættelse af motorstøjen. Evt. startbatterier skal være forsynet med kasser, der udgør et vandtæt indelukke rundt om batteriernes bund og sider. Batterierne skal have en tætsluttende top, der giver den nødvendige ventilation. .8 Bådens motor med tilbehør skal være konstrueret på en sådan måde, at elektromagnetiske udladninger begrænses, så motorens drift ikke forstyrrer brugen af evt. radioudstyr, der anvendes i båden. .9 Der skal forefindes midler til genopladning af evt. batterier til start af motor og til søgelys. Der skal forefindes midler til genopladning af bådens evt. batterier fra skibets energiforsyning ved en forsyngingsspænding, der ikke overstiger 55 V, og der kan afbrydes ved bådens indskibningssted. .10 Der skal forefindes en vejledning i start og brug af motoren. Vejledningen skal være modstandsdygtig overfor vand. Regel 19. Udrustning i mand-overbord-både 1 Et tilstrækkeligt antal årer eller pagajer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge båden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til båden ved hjælp af liner eller kæder; 2 et øsekar, der kan flyde på vandet; 3 et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler; 4 et drivanker og indhalerline med et tov af tilstrækkelig styrke og mindst 10 m lang; 5 en fangline af tilstrækkelig længde og styrke, fastgjort til den foreskrevne udløseranordning anbragt forrest i mand-overbord-båden; 6 een line, der kan flyde på vandet, og der er mindst 25 m lang og af tilstrækkelig styrke til bugsering af en redningsflåde; 7 een vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignallering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder; 8 een fløjte eller tilsvarende lydsignal; 9 to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet; 10 et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en svagtfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m; 11 en effektiv radarreflektor; 12 en sikkerhedskniv, der kan flyde på vandet; 13 en sikkerhedsbådshage; 14 tre faldskærmssignaler af godkendt type; 15 tre håndblus af godkendt type; 16 både skal have en ombordstigningslejder, der kan anvendes på den ene eller den anden side af båden, således at personer i vandet kan borde båden. Lejderens nederste trin skal være mindst 0,4 m under bådens rette vandlinie; 17 en effektiv, manuelt betjent blæsebælg eller pumpe (hvis permanent oppustet gummibåd); 18 to lækstoppere (hvis permanent oppustet gummibåd); og 19 en transportabel ildslukker af godkendt type, egnet til at slukke oliebrande. Regel 20. Forskrifter for faste redningsflåder 1 Enhver fast redningsflåde skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra det sted, hvor den er anbragt. 2 Redningsflådens dæksareal skal være beliggende inden for den del af flåden, som yder de ombordværende beskyttelse. Dette dæks areal skal være mindst 0,372 kvadratmeter for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage. Dækket skal være af en sådan beskaffenhed, at det så vidt muligt forhindrer indtrængen af vand, og det skal på en effektiv måde holde de ombordværende fri af vandet. 3 Redningsflåden skal være forsynet med et overdække eller tilsvarende anordning, som har en stærkt synlig farve og kan beskytte de ombordværende mod skade fra vejrliget, uanset om flåden flyder med den ene eller den anden side opad. 4 Redningsflådens udrustning skal være således anbragt, at den er let tilgængelig, uanset om flåden flyder med den ene eller anden side opad. 5 Den samlede vægt af en redningsflåde med udrustning må kun overstige 185 kg, hvis den kan udsættes fra begge sider af skibet, eller hvis der findes mekaniske midler til at sætte den i vandet. En flåde må dog ikke være større, end hvad der er nødvendig for optagelse af 25 mand, og ikke være mindre, end at den kan optage 10 mand. 6 Redningsflåden skal til enhver tid være brugbar og stabil, uanset om den flyder med den ene eller den anden side opad. 7 Redningsflåden skal have vandtætte luftkasser fyldt med korrosionsbestandigt opdriftsmiddel, som ikke påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter eller tilsvarende opdriftsmidler med et rumindhold på mindst 96 kubikdecimeter for hver person, den er godkendt til at optage, og disse opdriftsmidler skal være anbragt så nær ved flådens sider som muligt. 8 Redningsflåden skal have en fangline fastgjort til flåden og en redningsline forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. Der skal tillige være anbragt en redningsline hele vejen rundt indvendig i flåden. 9 Redningsflåden skal ved hver åbning være forsynet med effektive midler, der gør det muligt for personer, der befinder sig i vandet, at klatre om bord. .1 Mindst een indgang skal være forsynet med en fast ombordstigningsrampe, således at personer kan borde redningsflåden fra søen. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end een indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen modsat bowsingline- og indskibningsarrangementet. .2 Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. .3 Der skal forefindes midler indvendig i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra lejderen. 10 Redningsflåden skal være således konstrueret, at den ikke påvirkes af olie eller olieprodukter. 11 Et godkendt selvtændende lys af elektrisk batteritype, der opfylder forskrifterne i regel 27, og som kan flyde på vandet, skal være fastgjort til flåden med line. 12 Redningsflåden skal være forsynet med anordninger, således at den let kan bugseres. Regel 21. Forskrifter for oppustelige redningsflåder 1 Enhver oppustelig redningsflåde skal være således konstrueret, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med overdækket opad. 2 Redningsflåden skal være således konstrueret, at hverken flåden eller dens udrustning beskadiges, hvis den kastes i vandet fra en højde af 18 m. Hvis flåden skal anbringes i skibet i en højde over vandet på over 18 m, skal den være af en type, som med tilfredsstillende resultat har gennemgået en faldprøve fra en højde, der mindst svarer til den højde, hvori den skal anbringes. 3 Redningsflådens konstruktion skal indbefatte et overdække, som automatisk rejses, når flåden pustes op. Dette overdække skal være i stand til at beskytte de ombordværende mod skade fra vejrliget, og der skal findes midler til opsamling af regnvand. Overdækket skal foroven være forsynet med en lampe, som får sit lys fra et element, der sættes i funktion under flådens oppustning, og en lignende lampe skal også være anbragt indvendig i redningsflåden. Flådens overdække skal have en stærkt synlig farve. 4 Redningsflåden skal være forsynet med en fangline og skal have en line forsvarligt fastgjort i bugter udenbords hele vejen rundt. Endvidere skal der være anbragt en redningsline hele vejen rundt indvendig i redningsflåden. 5 Redningsflåden skal let kunne bringes på ret køl af een person, hvis den pustes op med bunden opad. 6 Adgang til oppustelige redningsflåder. .1 Mindst een indgang skal være forsynet med halvfast ombordstigningsrampe, der gør det muligt for personer at borde redningsflåden fra søen, og der er konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig luftudtømning af redningsflåden, hvis rampen beskadiges. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end een indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen modsat bowsingline- og indskibningsarrangementet. .2 Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. .3 Der skal forefindes midler indvendig i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra lejderen. 7 Redningsflåden skal være anbragt i en paksæk eller anden beholder, der er således konstrueret, at den er i stand til at modstå stærk slitage under forholdene til søs. Redningsflåden skal i sin paksæk eller anden beholder kunne flyde af sig selv. 8 Redningsflådens flydeevne skal være fordelt således, at der enten ved inddeling i et lige antal adskilte rum, hvoraf halvdelen skal kunne holde det antal personer, som flåden er godkendt til at optage, helt oven vande, eller på anden lige så effektiv måde sikres en rimelig opdriftsmargin, hvis flåden beskadiges eller oppustningen delvis svigter. 9 Den samlede vægt af redningsflåden med beholder og udrustning må ikke overstige 185 kg. 10 Det antal personer, som en oppustelig redningsflåde kan godkedes til at optage, skal svare til: .1 det største hele tal, der fås ved at dividere rumfanget, målt i kubikdecimeter, af hovedopdriftsrummene (excl. buer og eventuelle tofter) i oppustet stand med 96; eller .2 det største hele tal, der fås ved at dividere arealet, målt i kvadratcentimeter, af redningsflådens gulv (incl. eventuelle tofter) i oppustet stand med 3720. 11 Redningsflådens gulv skal være vandtæt og skal kunne isoleres tilstrækkeligt mod kulde. 12 Redningsflåden skal oppustes af en luftart, som ikke er skadelig for de ombordværende, og oppustningen skal ske automatisk enten ved ryk i en line eller på anden lige så enkel og effektiv måde. Der skal findes midler, hvorved den luftpumpe eller blæsebælg, der er foreskrevet i dette kapitels regel 22, kan benyttes til at vedligeholde trykket. 13 Redningsflåden skal være af godkendt materiale og konstruktion og skal være således konstrueret, at den kan modstå vejrligets påvirkning i 30 dage under drift på havet under alle forhold. 14 En redningsflåde, som har en bæreevne udregnet efter bestemmelserne i pkt. 10 i denne regel til færre end seks personer, kan ikke godkendes. Det største personantal, udregnet efter de nævnte bestemmelser en redningsflåde kan godkendes til at optage, fastsættes af direktoratet. Antallet må aldrig overstige 25. 15 Redningsflåden skal kunne fungere inden for et temperaturområde af 66 grader C til -30 grader C. 16 Redningsflåden skal være forsynet med anordninger, således at den let kan bugseres. Regel 22. Oppustelige og faste redningsflåders udrustning 1 Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af: .1 En kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 meters line, der ligeledes kan flyde på vandet; .2 en kniv og et øsekar i redningsflåder, som højst må optage 12 peroner; to knive og to øsekar i redningsflåder, som må optage 13 personer eller flere; .3 to svampe; .4 et drivanker fastgjort til flåden og eet reservedrivanker med line; .5 to pagajer; .6 et reparationssæt til reparation af punkteringer i opdriftsrummene; .7 en luftpumpe eller blæsebælg, medmindre redningsflåden opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 20; .8 tre dåseåbnere; .9 et godkendt førstehjælpsudstyr i vandtæt kasse (Medicinkiste nr. 6); .10 et rustfrit, inddelt drikkebæger; .11 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i vandtæt beholder; .12 et signalspejl af godkendt type til brug om dagen og en signalfløjte; .13 fire faldskærmssignaler af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys i stor højde, og som opfylder forskrifterne i regel 28. Faldskærmssignaler skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen; .14 seks håndblus af godkendt type, der er i stand til at frembringe et kraftigt rødt lys, og som opfylder forskrifterne i regel 29. Håndblus skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen; .15 et sæt fiskeredskaber; .16 en proviantration, fastsat af direktoratet, for hver person, flåden er godkendt til at optage. En ration skal bestå af 0,33 kg godkendt levnedsmiddel samt 0,17 kg kandissukker eller lige så egnede levnedsmidler, der ikke frembringer tørst; .17 vandtætte beholdere indeholdende 1 1/2 liter ferskvand for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage, hvoraf 1/2 liter pro persona kan erstattes med et egnet afsaltningsapparat, der er i stand til at frembringe en tilsvarende mængde ferskvand; .18 seks antisøsygetabletter for hver person, redningsflåden er godkendt til at optage; .19 vejledning i, hvordan man holder sig i live i redningsflåden; .20 et eksemplar af den illustrerede tavle over redningssignaler, der er omhandlet i regel 12. 2 I skibe, hvis fartsområde ikke strækker sig ud over »indskrænket fart«, kan den i pkt. 1.16 i denne regel foreskrevne mængde proviant reduceres til 1/2 ration for hver person, flåden er godkendt til at optage, og den i pkt. 1.17 i denne regel foreskrevne vandration kan reduceres til 1/2 liter for hver person, flåden er godkendt til at optage. Regel 23. Davider 1 Almindelige bestemmelser. .1 Forskrifterne i regel 4 i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse. .2 Bestemmelserne angår falddavider, vippedavider og enkeltarmsdavider med tilhørende spil. 2 Definitioner. .1 Daviders arbejdsbelastning er summen af bådens vægt og vægten af udrustning, blokke og taljeløbere samt største antal personer, som båden er godkendt for, idet vægten af en person sættes til 75 kg. .2 Spils arbejdsbelastning er den største belastning under affiring, hejsning eller anbringelse, men ikke mindre end davidens arbejdsbelastning divideret med taljens udvekslingsforhold. 3 Konstruktionskrav for davider. .1 Summen af de beregnede kraftpåvirkninger i forhold til materialets brudstyrke ved træk, baseret på de mindst gunstige forhold med hensyn til slagside og trim som angivet i 1.1, skal resultere i en sikkerhedsfaktor på mindst 4,5. .2 Mindste materialetykkelse 6 mm. Fornøden beskyttelse mod korrosion kræves. .3 Dokumentation for materialekvalitet skal foreligge. .4 Falddavider skal have et positivt udsvingningsmoment under davidens fulde vandring med skibet på ret køl og med en slagside på 25 grader til hver af siderne. .5 Glideskinner skal have mindst 30 grader hældning i forhold til det vandrette plan. .6 Arbejdsbelastningen på en enkelt-arms david må ikke overstige 1500 kg. 4 Konstruktionskrav for spil. .1 Den beregnede sikkerhedsfaktor skal være mindst 4,5 i forhold til materialets brudstyrke ved træk. .2 Dokumentation for materialekvalitet skal foreligge. .3 Påløbsvinklen må ikke overstige 5 grader for rillede tromler og 3 grader for tromler uden riller. .4 Håndbremse og automatisk bremse kræves. Den automatiske bremse skal kunne kontrollere affiringshastigheden; .5 Hejsning med håndkraft kræves. Håndsvinget må ikke dreje, når båden affires eller hejses maskinelt. Der skal forefindes muligheder for manuelt at kunne slække løberne. 5 Konstruktionskrav for blokke m.v. .1 Sikkerhedsfaktoren skal være mindst 6 i forhold til brudstyrken ved træk af det materiale, der anvendes til blokke. Skivediameteren skal være mindst 12 gange løbernes diameter. .2 Led, kæder og sjækler skal være af stål og fremstillet i henhold til de i så henseende gældende nationale bestemmelser. Sikkerhedsfaktoren skal være mindst 6 i forhold til materialets brudstyrke ved træk. .3 Brudstyrken for wirer skal være mindst 6 gange den maksimale arbejdsbelastning på wiren. Der kræves prøvningscertifikat for wireløbere. 6 Sikkerhedsfaktorer, stropper, skinkler m.v. .1 Stropper og skinkler til indhivning og fastholdelse af mand-overbord-både og tilhørende davidkonstruktion skal dimensioneres og afprøves på grundlag af en arbejdsbelastning, svarende til bådens vægt samt vægten af udrustning og proviant plus 1.000 kg. Hejsehastigheden skal være mindst 18 meter pr. minut. .2 Sikkerhedsfaktoren af stropper og skinkler skal være mindst 6 i forhold til brudstyrken. Sikkerhedsfaktoren for skinklernes fastgøringspunkter skal være mindst 4,5 i forhold til brudstyrken. Sikkerhedsfaktoren for davidkonstruktionen med udsvinget båd og med en styrlastighed på indtil 10 grader for- eller agterover og med en slagside på indtil 15 grader til hver af siderne skal være mindst 4,5 i forhold til brudstyrken. 7 Affiringshastighed. .1 Affiringshastigheden skal i almindelighed være som anført i nedenstående skema + - 10%: H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående ballastkondition i meter. H (m) Hastighed (m/s) Under 5 0,45 5-10 0,55 10-15 0,65 15-20 0,75 20-25 0,85 25-30 0,95 Over 30 1,0 .2 I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til direktoratet, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser. 8 Et davidarrangement skal være konstrueret således, at affiring kan foretages af een person fra en position på skibets dæk. Under affiringen skal båden kunne ses af den person på dækket, der betjener daviden. Regel 24. Kranarrangementer til brug ved udsætning af mand-overbord-både 1 DEFINITIONER. .1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal følgende definitioner gælde i disse forskrifter. .2 Kraners arbejdsbelastning er summen af bådens vægt og vægten af udrustning, blokke og taljeløbere samt største antal personer, som båden er godkendt til at medtage under nedfiring og ophivning. .3 Vægten af en person fastsættes til 75 kg. 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1 Et kranarrangement skal være udført på en sådan måde, at det kan anvendes til en sikker udsætning af den tilhørende båd. .2 Kranarrangementer skal være udført således, at de er funktionsdygtige ved lufttemperaturer fra - 30 grader til + 65 grader C. .3 Et kranarrragement skal være udført således, at normal vedligeholdelse og afprøvning nemt og ubesværet kan udføres af skibets besætning. .4 Kranarrangementer til brug for mand-overbord-både skal være forsynet med et mekanisk drevet spil, der kan hejse mand-overbord-båden med udstyr, motor, brændstof, brændstoftank og mindst 3 personer a 75 kg med en hastighed af mindst 18 m/min. 3 KONSTRUKTIONSKRAV TIL KRANARRANGEMENTER. .1 Hvert kranarrangement samt alt dets affirings- og ophivningsudstyr skal være således konstrueret, at den fuldt udrustede båd, som den skal betjene, sikkert kan affires og hejses op med et trim på op til 10 grader og en slagside på op til 15 grader til den ene eller den anden side: .1 med mindst 3 personer om bord; .2 uden personer i båden. .2 Et kranarrangement skal være konstrueret således, at affiringen kan foretages af een person fra en position på skibets dæk. Under affiringen skal båden kunne ses af den person på dækket, der betjener kranen. .3 Hvert kranarrangement skal være således konstrueret, at det kræver minimal rutinemæssig vedligeholdelse. Alle dele, der behøver regelmæssig vedligeholdelse af skibets besætning, skal være let tilgængelige og lette at vedligeholde. .4 Spilbremserne i et kranarrangement skal med det fulde antal viklinger, som højst må være 3 lag, pålagt være af tilstrækkelig styrke til at modstå: .1 en statisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,5 gange den maksimale arbejdsbelastning, og .2 en dynamisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,1 gange den maksimale arbejdsbelastning og opbremsning af denne pålagt ved maksimal affiringshastighed. .5 Kranarrangementet og dets tilbehør - bortset fra spilbremser - skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en statisk prøvebelastning ved en prøve med mindst 2,2 gange den maksimale arbejdsbelastning. .6 Konstruktionsdele og alle blokke, løbere, øjebeslag, led, fastgøringsdele og alt andet tilbehør anvendt i forbindelse med kranarrangement skal være konstrueret med mindst en minimumssikkerhedsfaktor på basis af den tildelte maksimale arbejdsbelastning og brudstyrken af det til konstruktionen anvendte materiale. En minimumssikkerhedsfaktor på 4,5 skal finde anvendelse på alle kran- og spilkonstruktionsdele, og en minimumssikkerhedsfaktor på 6 skal finde anvendelse på løbere, ophængningskæder, led og blokke. .7 Hvert kranarrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt, vedblive med at være brugbart under forhold med overisning. .8 Kranarrangementet skal være således indrettet, at det muliggør sikker indskibning i båden. .9 Løbere skal være af wire, der er bestandigt over for rotation og korrosion. Med skibet i letteste søgående kondition og 15 grader slagside til modsat side skal løberen kunne nå vandoverfladen, idet der stadig skal være mindst tre tørner tilbage på spiltromlen. .10 Der skal forefindes brugbare midler til ombordtagning af båden ved håndkraft. Håndtag eller hjul for håndbetjening må ikke drejes med rundt af spillets bevægende dele, når båden affires eller hejses ved hjælp af energi. .11 Kranen skal være forsynet med højdestop, der afbryder energitilførslen, når motorspil anvendes, før løberen er i top, således at løberen, spillet og kranen beskyttes mod overbelastning. .12 Påløbsvinklen på kranens spiltromle må ikke overstige 5 grader for rillede tromler og 3 grader for tromler uden riller. Tromlen skal være anbragt således, at en ret linie fra wireskiven rammer vinkelret og midt på tromlens længde. Der må ikke være mere end tre lag wire på tromlen. .13 Den hastighed, hvormed båden fires ned i vandet, skal i almindelighed være som anført i nedenstående skema + - 10%: .1 H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående ballastkondition i meter. H (m) Hastighed (m/s) Under 5 0,45 5-10 0,55 10-15 0,65 15-20 0,75 20-25 0,85 25-30 0,95 Over 30 1,0 .2 I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til direktoratet, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser. .14 Materialer, der anvendes i kranen, skal have en tykkelse på mindst 6 mm. Fornøden beskyttelse mod korrosion kræves. .15 Styrkeelementer skal være af en materialekvalitet, der opfylder et af de anerkendte klassifikationsselskabers regel for materialer til brug for krankonstruktion. Dokumentation herfor skal foreligge i form af et klassecertifikat eller et tilsvarende certifikat. Svejsninger skal være fuldsvejst, hvor dette er muligt. Mindste a-mål på svejsninger skal være 3 mm. .16 Ethvert kranarrangement skal være forsynet med bremser, der kan standse bådens affiring og holde den fast, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning, som båden er beregnet til at blive udsat med. Bremsebelægningen skal om nødvendigt være beskyttet mod indtrængning af vand og olie. .17 Manuelle bremser skal være således konstrueret, at bremsen altid er trukket, medmindre den person, der betjener bremsen, eller en mekanisme aktiveret af denne person, holder bremsekontrollen i »off«-stilling. Når båden er affiret, skal der være mulighed for med håndkraft at udfire yderligere wire fra spillets tromle. 4 INSTRUKTION FOR VEDLIGEHOLDELSE OM BORD. .1 Instruktioner for vedligeholdelse om bord af kranarrangementer skal være let forståelige, illustrerede hvor muligt, og for så vidt det måtte være hensigtsmæssigt, indeholde følgende: .1 en chekliste til brug ved det eftersyn, der skal foretages en gang om måneden .2 vedligeholdelses- og reparationsinstruktioner .3 tidsplan for periodisk vedligeholdelse .4 diagram over smørepunkter med anbefalede smøremidler .5 liste over udskiftelige dele .6 liste over leverandører af reservedele. .5 BETJENINGSFUNKTION. .1 Der skal om bord forefindes instruktioner i betjening af kranarrangementet. Instruktionen skal være let forståelig og hvor muligt og hensigtsmæssigt indeholde illustrationer. Dele af instruktionen kan være udformet for audiovisuel benyttelse. Følgende skal være detaljeret forklaret: .1 ombordstigning i, udsætning og frigøring af båden; .2 evt. udløserkrogs funktion. Regel 25. Kranarrangementer til brug ved udsætning af nedfirbare redningsflåder 1 DEFINITIONER. .1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal følgende definitioner gælde i disse forskrifter. .2 Kraners arbejdsbelastning er summen af redningsflådens vægt og vægten af udrustning, blokke og løbere samt største antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage. .3 Vægten af en person fastsættes til 75 kg. 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .1 Et kranarrangement skal være udført på en sådan måde, at det kan anvendes til en sikker udsætning af de(n) tilhørende redningsflåde(r). .2 Kranarrangementer skal være udført således, at de er funktionsdygtige ved lufttemperatur fra -30 grader C til + 65 grader C. .3 Et kranarrangement skal være udført således, at normal vedligeholdelse og afprøvning nemt og ubesværet kan udføres af skibets besætning. 3 KONSTRUKTIONSKRAV TIL KRANARRANGEMENTER. .1 Hvert kranarrangement samt alt dets affirings- og ophivningsudstyr skal være således konstrueret, at den fuldt udrustede redningsflåde, som betjenes, sikkert kan affires med et trim på op til 10 grader og en slagside på op til 15 grader til den ene eller den anden side: .1 med den fulde last af personer om bord; .2 uden personer i redningsflåden. .2 Et kranarrangement skal være konstrueret således, at aktiveringen af affiringen kan foretages af een person fra en position på skibets dæk og fra en position inde i redningsflåden. Under affiringen skal redningsflåden kunne ses af den person på dækket, der betjener kranen. .3 Hvert kranarrangement skal være således konstrueret, at det kræver minimal rutinemæssig vedligeholdelse. Alle dele, der behøver regelmæssig vedligeholdelse af skibets besætning, skal være let tilgængelig og lette at vedligeholde. .4 Spilbremserne i et kranarrangement skal med det fulde antal viklinger, som højst må være 3 lag, pålagt være af tilstrækkelig styrke til at modstå: .1 en statisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,5 gange den maksimale arbejdsbelastning, og .2 en dynamisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,1 gange den maksimale arbejdsbelastning og opbremsning af denne pålagt ved maksimal affiringshastighed. .5 Kranarrangementet og dets tilbehør - bortset fra spildebremser - skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en statisk prøvebelastning ved en prøve med mindst 2,2 gange den maksimale arbejdsbelastning. .6 Konstruktionsdele og alle blokke, løbere, øjebeslag, led, fastgøringsdele og alt andet tilbehør anvendt i forbindelse med udsætningsudstyret, skal være konstrueret med mindst en minimumssikkerhedsfaktor på basis af den tildelte maksimale arbejdsbelastning og brudstyrken af det til konstruktionen anvendte materiale. En minimumssikkerhedsfaktor på 4,5 skal finde anvendelse på alle kran- og spilkonstruktionsdele, og en minimumssikkerhedsfaktor på 6 skal finde anvendelse på løbere, ophængningskæder, led og blokke. .7 Hvert kranarrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt, vedblive med at være brugbart under forhold med overisning. .8 Kranarrangementet skal være således indrettet, at det muliggør sikker indskibning i redningsflåden. .9 Løbere skal være af wire, der er bestandigt over for rotation og korrosion. Med skibet i letteste søgående kondition og 15 grader slagside til modsat side skal løberen kunne nå vandoverfladen, idet der stadig skal være mindst tre tørner tilbage på spiltromlen. .10 Der skal forefindes brugbare midler til ombordtagning af hver redningsflåde ved håndkraft. Håndtag eller hjul for håndbetjening må ikke drejes med rundt af spillets bevægende dele, når redningsflåden affires eller hejses ved hjælp af energi. .11 Kranen skal være forsynet med højdestop, der afbryder energitilførslen, når motorspil anvendes, før krogen er i top, således at løberen, spillet og kranen beskyttes mod overbelastning. .12 Påløbsvinklen på kranens spiltromle må ikke overstige 5 grader for rillede tromler og 3 grader for tromler uden riller. Tromlen skal være anbragt således, at en ret linie fra wireskiven rammer vinkelret og midt på tromlens længde. Der må ikke være mere end tre lag wire på tromlen. .13 Den hastighed, hvormed redningsflåden fires ned i vandet, skal være som anført i nedenstående skema + - 10%: .1 H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående ballastkondition i meter. H (m) Hastighed (m/s) Under 5 0,45 5-10 0,55 10-15 0,65 15-20 0,75 20-25 0,85 25-30 0,95 Over 30 1,0 .2 I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til direktoratet, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser. .14 Materialer, der anvendes i kranen, skal have en tykkelse på mindst 6 mm. Fornøden beskyttelse mod korrosion kræves. .15 Styrkeelementer skal være af en materialekvalitet, der opfylder et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for materialer til brug for krankonstruktion. Dokumentation herfor skal foreligge i form af et klassecertifikat eller et tilsvarende certifikat. Svejsninger skal være fuldsvejst, hvor dette er muligt. Mindste a-mål på svejsninger skal være 3 mm. .16 Ethvert kranarrangement skal være forsynet med bremser, der kan standse redningsflådens affiring og holde den fast, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. Bremsebelægningen skal om nødvendigt være beskyttet mod indtrængning af vand og olie. .17 Manuelle bremser skal være således konstrueret, at bremsen altid er trukket, medmindre den person, der betjener bremsen, eller en mekanisme aktiveret af denne person, holder bremsekontrollen i »off«-stilling. Når flåden er affiret, skal der være mulighed for med håndkraft at udfire yderligere wire fra spillets tromle. 4 INSTRUKTION I VEDLIGEHOLDELSE OM BORD. .1 Instruktioner for vedligeholdelse om bord af kranarrangementer skal være let forståelige, illustrerede hvor muligt, og for så vidt det måtte være hensigtsmæssigt, indeholde følgende: .1 en checkliste til brug ved det eftersyn, der skal foretages en gang om måneden .2 vedligeholdelses- og reparationsinstruktioner .3 tidsplan for periodisk vedligeholdelse .4 diagram over smørepunkter med anbefalede smøremidler .5 liste over udskiftelige dele .6 liste over leverandører af reservedele 5 BETJENINGSINSTRUKTION. .1 Der skal om bord forefindes instruktioner i betjening af kranarrangementet. Instruktionen skal være let forståelig og hvor muligt og hensigtsmæssigt indeholde illustrationer. Dele af instruktionen kan være udformet for audiovisuel benyttelse. Følgende skal være detaljeret forklaret: .1 ombordstigning i, udsætning og frigøring af redningsflåden, .2 udsætningsmetode inde fra redningsflåden, og .3 udløserkrogens funktion. Regel 26. Redningsbælter 1 ET GODKENDT REDNINGSBÆLTE SKAL OPFYLDE FØLGENDE KRAV: .1 det skal være forarbejdet af gode materialer, og arbejdet skal være forsvarligt udført; .2 det skal være således konstrueret, at der så vidt muligt ikke er nogen fare for, at det skal blive taget forkert på; det skal dog kunne bruges, selv om vrangen vender ud; .3 det skal kunne løfte en udmattet eller bevidstløs persons ansigt ud af vandet og holde det oven vande med kroppen hældende skråt bagover fra lodret stilling; .4 det skal kunne vende kroppen i vandet fra en hvilken som helst stilling til en sikker flydestilling med kroppen skråt bagover fra lodret stilling; .5 det må ikke kunne påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter; .6 det skal have en stærk synlig farve; .7 det skal være forsynet med en godkendt fløjte, forsvarligt fastgjort med en line; .8 den flydeevne, der er nødvendig for, at redningsbæltet skal kunne opfylde ovennævnte krav, må ikke reduceres med mere end 5%, efter at det har ligget nedsænket nedsænket i ferskvand i 24 timer. 2 De nærmere forskrifter for godkendelse og mærkning af redningsbælter publiceres i »Skibstilsynets Meddelelser«. Regel 27. Redningskranse 1 ENHVER REDNINGSKRANS SKAL; .1 have en udvendig diameter på højst 800 mm og en indvendig diameter på mindst 400 mm; .2 være konstrueret af et materiale, der af sig selv kan flyde på vandet; redningskransens flydeevne skal ikke afhænge af plantetrævler, korkspåner eller granuleret kork, noget andet løst granuleret materiale eller noget luftrum, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning; .3 kunne flyde på ferskvand i 24 timer med en vægt af mindst 14,5 kg jern; .4 have en vægt på mindst 2,5 kg; .5 ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have været fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder; .6 være konstrueret således, at den kan klare et fald ned i vandet fra den højde, hvor den er anbragt over vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen, eller 30 m, alt efter hvad der er længst, uden at funktionsevnen af hverken redningskransen eller dens tilbehør forringes; .7 såfremt den skal kunne betjene arrangementet for hurtig udløsning af de selvvirkende røgsignaler og selvtændende lys, have en vægt, der er tilstrækkelig til betjening af arrangementet for hurtigudløsning, eller en vægt på 4 kg, alt efter hvad der er størst; .8 være forsynet med en håndline, der er mindst 9,5 mm i diameter og mindst 4 gange den udvendige diameter af selve kransen i længde. Håndlinen skal være fastgjort på fire punkter med lige store mellemrum rundt om kransens omkreds, således at der dannes fire ens bugter. 2 SELVTÆNDENDE LYS FORESKREVET I REGEL 10 SKAL; .1 være således indrettet, at de ikke slukker i vand; .2 kunne brænde enten konstant med en lysstyrke på mindst 2 candela i alle retninger over den øvre halvkugle eller blinke (udsende blink) med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en mindst tilsvarende effektiv lysstyrke; .3 være forsynet med en energikilde, der kan opfylde forskrifterne i pkt. 1.6 i denne regel i et tidsrum af mindst 2 timer; .4 kunne klare den i pkt. 1.6 i denne regel foreskrevne faldprøve. 3 SELVVIRKENDE RØGSIGNALER FORESKREVET I REGEL 10 SKAL: .1 udsende røg af en stærk synlig farve i en ensartet strøm i et tidsrum af mindst 15 minutter, når de flyder på smult vand; .2 ikke tændes eksplosivt eller udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udsender røg; .3 ikke blive vandfyldt i søgang; .4 fortsætte med at udsende røg, efter at have været helt nedsænket i vand i et tidsrum af mindst 10 sekunder; .5 kunne klare den i pkt. 1.6 i denne regel foreskrevne faldprøve. 4 REDNINGSLINER, DER KAN FLYDE PÅ VANDET, OG SOM ER FORESKREVET I REGEL 10 SKAL: .1 være ikke-kinkende; .2 have en diameter på mindst 8 mm; .3 have en brudstyrke på mindst 5 kN; .4 være mindst 30 m lang. 5 Forskrifter for godkendelse og mærkning af redningskranse publiceres i »Skibstilsynets Meddelelser«. Regel 28. Faldskærmssignaler 1 Faldskærmssignalet skal: .1 indeholdes i et vandtæt hylster; .2 trykt på pakningen give kortfattede anvisninger eller diagrammer, der klart illustrerer brugen af faldskærmssignalet; .3 have integreret antændelsesmiddel; .4 være konstrueret således at det ikke medfører ubehag for den person, der holder signalet, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens bruganvisning. 2 Faldskærmssignalet skal, når det affyres lodret, nå en højde af mindst 300 m. På eller nær toppen af sin bane skal faldskærmssignalet udsende et faldskærmsblus, der skal: .1 brænde med en klar rød farve; .2 brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 30.000 candela; .3 have en brændetid på mindst 40 sekunder; .4 have en nedfaldshastighed på højst 5 m/s; .5 ikke beskadige faldskærmen eller tilbehør, medens det brænder. Regel 29. Håndblus 1 Håndblusset skal: .1 indeholdes i et vandtæt hylster; .2 trykt på pakningen give kortfattede anvisninger eller diagrammer, der klart illustrerer brugen af håndblusset; .3 have selvstændigt antændelsesmiddel; .4 være konstrueret således, at det ikke medfører ubehag for den person, der holder håndblusset, og ikke udsætter redningsmidlet for fare på grund af brand- eller gløderester, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning. 2 Håndblusset skal: .1 brænde med en klar rød farve; .2 brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 15.000 candela; .3 have en brændetid på mindst 1 minut; .4 fortsætte med at brænde, efter at det har været nedsænket under 100 mm vand i 10 sekunder. Regel 30. Udskibningslejdere 1 Der skal forefindes håndfæste for at give sikker overføring fra dæk til top af lejder og vice versa. Lejderens trin skal være: .1 lavet af hårdt træ uden knaster eller andre uregelmæssigheder, glat bearbejdet og uden skarpe kanter eller splinter, eller af andet egnet materiale med tilsvarende egenskaber; .2 forsynet med effektiv skridsikker overflade enten ved hjælp af riller på langs eller ved påføring af et godkendt skridsikkert lag; .3 mindst 480 mm lange, 420 mm indvendigt mellen tovværket, 115 mm bredde og 25 mm dybe, eksklusive enhver skridsikker overflade eller ethvert skridsikkert lag; .4 anbragt med lige store mellemrum af mindst 300 mm eller højst 380 mm og sikret på en sådan måde, at de forbliver vandrette; .5 tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin. 2 Lejdertorvene skal bestå af uklædt manillareb på hver side på mindst 60 mm i omkreds. Hvert reb skal være een længde uden samling under det øverste trin. Andre materialer kan godkendes af direktoratet, såfremt deres egenskaber med hensyn til dimensioner, bruddeformation, vejrbestandighed, stræk og greb svarer mindst til et manillarebs egenskaber. Alle rebender skal være sikrede mod optrævling. KAPITEL IV Radioanlæg og radiotjeneste m.v. Regel 1. Definitioner Regel 2. Udrustning med radioanlæg Regel 3. Almindelige bestemmelser Regel 4. MF-telefonianlæg Regel 5. VHF-anlæg Regel 6. 2182 kHz vagtmodtager Regel 7. Strømforsyning Regel 8. Vagttjeneste Regel 9. Betjeningsforhold Regel 10. Journalføring Regel 11. Overgangsbestemmelser Bilag: Optryk af Skibstilsynets meddelelser »B« - kap. IV. Radiotelegrafi og radiotelefoni Disse regler finder anvendelse på radioanlæg og radiotjeneste m.v. i alle skibe, der er omfattet af disse forskrifter. Regel 1. Definitioner I disse forskrifter skal efternævnte udtryk, for så vidt ikke andet følger af sammenhængen, forstås som nedenfor angivet: »Godkendt« - godkendt af post- og telegrafvæsenet. »Lokal fart ved Færøerne«. - fart mellem øerne i den færøske øgruppe samt inden for en afstand af 20 sømil fra øerne. »Lokal fart ved Grønland«. - fart inden for en afstand af 30 sømil fra Grønlands kyster. »MF-telefonianlæg«. - et radiotelefonianlæg, der er indrettet for drift i frekvensbåndet 1605 - 4000 kHz. »Radioreglementet«. - det radioreglement, som hører til eller anses som hørende til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være i kraft. »Tons« - registertons brutto som til enhver tid i skibets målebrev angivet. Indeholder målebrevet 2 bruttotonnager, da den største af disse. »VHF-anlæg« - et radiotelefonianlæg, der er indrettet for drift i det maritime frekvensbånd melllem 156 og 174 MHz. Regel 2. Udrustning med radioanlæg Lastskibe skal være udrustet med radioanlæg som følger: A. Indenrigs fart 1. Lastskibe på 20 tons og derover, men under 300 tons, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg. 2. Lastskibe på 300 tons og derover skal være udrustet med 2 VHF-anlæg samt 2182 kHz vagtmodtager. B. International fart 1. Lastskibe på 20 tons og derover, men under 300 tons, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg, 1 MF-telefonianlæg samt 2182 kHz-vagtmodtager. 2. Lastskibe på 300 tons og derover er omfattet af bestemmelserne i Skibstilsynets meddelser B. Disse bestemmelser er medtaget som tillæg til dette kapitel. C. Lokal fart ved færøerne samt lokal fart ved Grønland 1. Lastskibe på 20 tons og derover, men under 300 tons, skal være udrustet med 1 VHF-anlæg, 1 MF-telefonianlæg samt 2182 kHz-vagtmodtager. 2. Lastskibe, hvis fartsområde er begrænset til sejlads udelukkende i havne, kanaler, åer, indsøer og lignende stærkt beskyttet farvand, er fritaget for at være udrustet med radioanlæg. 3. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan statens skibstilsyn fastsætte særlige krav med hensyn til udrustning med radioanlæg eller fritage for kravene, såfremt disse efter skibstilsynets skøn vil være uhensigtsmæssige eller sikkerheden er tilgodeset på anden tilfredsstillende måde. Regel 3. Almindelige bestemmelser 1 Foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal være elektrisk adskilte og uafhængige af hinanden. Anlæggene kan dog være tilsluttet en fælles energikilde. 2 Ved MF-telefonianlæg skal der være fast anbragt et pålideligt ur med en urskive, hvis diameter er mindst 12,5 cm, og som er tydeligt mærket for tavshedsperioderne for den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz. Uret skal være forsynet med en tydelig sekundviser, og dets visning skal let kunne aflæses fra det sted, hvor anlægget (anlæggene) betjenes. 3 Ved foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal der findes en pålidelig nødbelysning, der er uafhængig af lysanlægget for den normale belysning af anlæggene. Nødbelysningen skal være fast installleret og således, at den på tilfredsstillende måde belyser radioanlægenes betjeningshåndtag, det i pkt. 2 beskrevne ur samt foreskrevne opslag vedrørende betjening af radioanlæggene og fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. 4 Strømførende dele af radioanlæggene skal være skærmet mod berøring i sådant omfang, at det ikke er muligt at komme til skade under drift eller eftersyn uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed. 5 Der skal findes syremåler eller andet tilsvarende middel til at bestemme ladetilstanden på batterier. 6 Der skal findes de for en forsvarlig drift fornødne reservedele. 7 Ved ethvert radioanlæg skal der findes et tydeligt opslag om pligten til at lytte på nødfrekvensen, forinden sending på denne påbegyndes, samt om fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. Opslaget skal være anbragt således, at det er fuldt synligt fra det sted, hvor radioanlægget betjenes. 8 Ved ethvert radioanlæg skal der findes et opslag, der giver ukyndige vejledning i under en nødsituation at starte anlægget og udsende nødopkald. 9 Der skal findes et opslag med tydelig angivelse med almindelige skrifttegn af skibets radiokaldesignal. 10 Det skal dagligt, samt forinden skibet forlader havn, kontrolleres, at radioanlæggene er i forskriftsmæssig stand, samt at radioanlæggenes energikilder har den foreskrevne ydeevne. Føres skibsdagbog, skal der i denne gøres bemærkning herom. Regel 4. MF-telefonianlæg Et MF-telefonianlæg skal omfatte en sender, en modtager samt et antenneanlæg. 1 MF-telefonianlæg skal være installeret i eller i umiddelbar nærhed af styrehuset. 2 a) Senderen skal være godkendt. Den skal være forsynet med et antenneamperemeter og have en sådan effekt, at der om dagen og under normale forhold på 2182 kHz kan opnås god taleforbindelse fra skib til skib over en afstand på 150 sømil. Ved fastsættelse af senderens rækkevidde forudsættes en feltstyrke af mindst 25 mikrovolt pr. m i den krævede afstand. b) Senderen skal være forsynet med en godkendt anordning, hvormed det radiotelefoniske alarmsignal automatisk frembringes og udsendes. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af nødmelding. 3 Modtageren skal være af godkendt type. 4 a) Sendeantennen skal være beskyttet mod brud, hvis den er ophængt mellem understøtninger, som kan komme i svingninger. b) Der skal forefindes antennetråd og antennemateriel til reparation af antennen samt fornødent værktøj hertil. c) Der skal være installeret en velafskærmet kunstig antenne, som gør det muligt regelmæssigt at afprøve senderen og anordningen til automatisk udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal på andre frekvenser end 2182 kHz uden udstråling fra senderen. Regel 5. VHF-anlæg Et VHF-anlæg omfatter en sender/modtager samt en antenne (antenner). 1 Mindst 1 foreskrevet VHF-anlæg skal være installeret i styrehuset. Øvrige foreskrevne VHF-anlæg skal være installeret i eller i umiddelbar nærhed af styrehuset. 2 VHF-anlæg skal være af godkendt type. 3 De VHF-kanaler, der er nødvendige for sikker navigering, skal kunne betjenes fra broen på et for navigatøren umiddelbart tilgængeligt sted. Kan skibet manøvreres fra brovingerne, skal disse kanaler også kunne betjenes fra disse positioner. 4 VHF-antennen (antennerne) skal være anbragt så højt som muligt, og der skal være fri udstråling i alle retninger. Regel 6. 2182 kHz vagtmodtager 2182 kHz vagtmodtageren skal være af godkendt type og installeret i styrehuset. Den skal være forsynet med en signalspærreenhed, som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler modtages. Anordningen skal kunne tilsluttes og afbrydes og må kun benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelse af vagten ville kunne forstyrre skibets sikre navigering. Regel 7. Strømforsyning De foreskrevne MF-telefonianlæg og VHF-anlæg skal kunne drives fra en energikilde, der opfylder følgende krav: a) Den og dens fordelingstavle skal være anbragt så højt som muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation. b) Den skal bestå af akkummulatorbatterier og have tilstrækkelig kapacitet til at drive radioanlæggene uafbrudt i mindst 6 timer under normale driftsforhold. c) Den skal kunne oplades automatisk fra skibets elektriske anlæg, og der skal forefindes volt- og amperemeter for kontrol af op- og afladningen. d) Den må, udover til de foreskrevne radioanlæg, kun benyttes til drift af nødbelysningen ved radioanlæggene. I særlige tilfælde kan statens skibstilsyn dog tillade, at også andre belastninger tilsluttes. Regel 8. Vagttjeneste 1 I et skib, som er udrustet med 2182 kHz vagtmodtager, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz. 2 I et skib, som er udrustet med VHF-anlæg, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på kanal 16 (156,8 MHz). I skibe med 1 VHF-anlæg kan lyttevagten afbrydes, når der afvikles korrespondance på andre frekvenser. Regel 9. Betjeningsforhold 1 I lastskibe under 500 tons skal mindst 1 medlem af besætningen være i besiddelse af behørigt radiotelefonicertifikat. 2 I lastskibe på 500 tons og derover skal skibets fører og samtlige styrmænd være i besiddelse af behørigt radiotelefonicertifikat. Regel 10. Journalføring I skibe, hvor der føres skibsdagbog, skal der i denne indføres oplysninger om alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, som er af betydning for sikkerheden for menneskeliv på søen. 11. Overgangsbestemmelser 1. For nye skibe, som sættes i drift på eller efter datoen for nærværende forskrifters ikrafttræden, er forskrifterne gældende i fuldt omfang. 2. For eksisterende skibe, som er udrustet med radioanlæg, er forskrifterne gældende i fuldt omfang ved nyinstallationer eller udskiftning af eksisterende anlæg. For eksisterende skibe, som ikke er udrustet med radioanlæg, skal forskrifterne være opfyldt senest 2 år efter ikrafttrædelsestidspunktet. KAPITEL IV Radiotelegrafi og radiotelefoni Afsnit A. Anvendelsesområder, definitioner Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner Regel 3. Radiotelegrafstation Regel 4. Radiotelefonstation Regel 4-1. VHF-radiotelefonanlæg Regel 5. Undtagelser fra regel 3 og 4 Afsnit B. Vagttjeneste Regel 6. Radiotelegrafisk vagttjeneste Regel 7. Radiotelefonisk vagttjeneste Regel 8. Radiotelefonisk vagttjeneste på VHF-radiotelefon Afsnit C. Tekniske krav Regel 9. Radiotelegrafstationer Regel 10. Radiotelegrafanlæg Regel 11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater Regel 12. Radiopejlapparater Regel 13. Radiotelegrafisk udstyr til installation i motorredningsbåde Regel 14. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder Regel 15. Radiotelefonstationer Regel 16. Radiotelefonisk udstyr Regel 17. VHF-radiotelefonstationer Regel 18. Radiotelefoniske autoalarmapparater Afsnit C. Tekniske krav Regel 19. Radiodagbøder Regel 20. Opslag Afsnit A. Anvendelsesområde og definitioner Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe, der er omfattet af disse bestemmelser. 2 Dette kapitel finder ikke anvendelse på skibe, som ellers ville være omfattet af disse bestemmelser, når disse skibe besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandløb, der løber ud i dem eller støder op til dem så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lampertslusen ved Montreal i Provinsen Quebec i Canada. (* 21) 3 Ingen bestemmelse i dette kapitel er til hinder for, at et skib eller en redningsbåd eller redningsflåde, der er i nød, anvender ethvert til rådighed stående middel for at påkalde opmærksomhed, angive sin position og få hjælp. Regel 2. Udtryk og definitioner I dette kapitel har følgende udtryk de nedenfor angivne betydninger. Alle andre udtryk, som anvendes i dette kapitel, og som også er defineret i radioreglementet, har de betydninger, som er angivet i det nævnte reglement. 1 »Radioreglementet« betyder det radioreglement, som er knyttet til eller anses for at være knyttet til den seneste internationale telekommunikationskonvention, som til enhver tid måtte være gældende. 2 »Radiotelegrafisk autoalarmapparat« betyder en automatisk virkende alarmmodtager, som reagerer på det radiotelegrafiske alarmsignal og er godkendt. 3 »Radiotelefonisk autoalarmapparat« betyder en automatisk virkende alarmmodtager, som reagerer på det radiotelefoniske alarmsignal og er godkendt. 4 »Radiotelefonstation«, »radiotelefonanlæg« og »radiotelefonisk vagttjeneste« anses for at referere sig til mellemfrekvensbåndet, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. 5 »Radioofficer« betyder en person, som er indehaver af mindst et første eller anden klasses certifikat som radiotelegrafist eller et generelt certifikat som radioofficer i den maritime radiotjeneste i overensstemmelse med bestemmelserne i radioreglementet, og som gør tjeneste ved radiotelegrafstationen i et skib, der er udstyret med en sådan station i henhold til bestemmelserne i dette kapitels regel 3 eller regel 4. 6 »Radiotelefonist« betyder en person, som er indehaver af det fornødne certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i radioreglementet. 7 »Eksisterende anlæg« betyder: .1 et anlæg, som i sin helhed er installeret om bord i et skib før datoen for denne konventions ikrafttræden, uanset hvornår den pågældende administrations godkendelse får virkning; og .2 et anlæg, som delvis er installeret om bord i et skib før datoen for denne konventions ikrafttræden, og hvoraf resten enten består af dele, der er installeret til erstatning for identiske dele, eller dele, som opfylder kravene i dette kapitel. 8 »Nyt anlæg« betyder ethvert anlæg, som ikke er et eksisterende anlæg. 9 »Godkendt« betyder godkendt af post- og telegrafvæsenet. Regel 3. Radiotelegrafstation Passagerskibe, uanset størrelse, og lastskibe på 1600 registertons brutto og derover skal, medmindre de er undtaget herfra i henhold til dette kapitels regel 5, være udstyret med en radiotelegrafstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 9 og 10. Regel 4. Radiotelefonstation Lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, som ikke er udstyret med en radiotelegrafstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 9 og 10, skal, medmindre de er undtaget herfra i henhold til dette kapitels regel 5, være udstyret med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 15 og 16. Regel 4-1. VHF-radiotelefonanlæg 1 Passagerskibe, uanset størrelse, og lastskibe på 300 registertons brutto og derover, skal være udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 17. 2 Bestemmelserne i regel 17 skal ligeledes finde anvendelse på VHF-radiotelefonanlæg foreskrevet af en kontraherende regering for alle skibe omfattet af kapitel V, som besejler et område under denne regerings jurisdiktion, og for hvilke skibe et VHF-radiotelefonanlæg ikke er gjort obligatorisk ifølge litra 1. Regel 5. Undtagelser fra regel 3 og 4 1 De kontraherende regeringer anser det for i høj grad ønskeligt, at bestemmelserne i dette kapitels regel 3 og 4 ikke fraviges. Dog kan administrationen delvis og/eller på visse betingelser, eller helt, fritage visse passagerskibe eller lastskibe for at opfylde kravene i dette kapitels regel 3 eller regel 4. 2 Dispensationer i henhold til litra 1 må kun meddeles, dersom det pågældende skib foretager en rejse, hvor skibets længste afstand fra land, rejsens længde, den omstændighed at den almindelige sørisiko ikke er til stede samt andre forhold af betydning for sikkerheden, gør det urimeligt eller unødvendigt at kræve bestemmelserne i dette kapitels regel 3 eller 4 fultud opfyldt. Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal meddeles visse skibe dispensation, skal administrationen tage hensyn til de konsekvenser, som en dispensation måtte have for nødtjenestens almindelige effektivitet og for andre skibes sikkerhed. Administrationerne bør være opmærksomme på ønskeligheden af, at skibe, der fritages for at opfylde bestemmelsen i dette kapitels regel 3, som betingelse herfor skal udstyres med en radiotelefonstation, der opfylder bestemmelserne i dette kapitels regel 15 og 16. 3 Enhver administration skal snarest muligt efter 1. januar hver år sende Organisationen en redegørelse for alle dispensationer meddelt i henhold til litra 1 og 2 i det foregående kalenderår med begrundelse herfor. Afsnit B. Vafttjeneste Regel 6. Radiotelegrafisk vagttjeneste 1 Ethvert skib, som ifølge dette kapitels regel 3 eller regel 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal, når det er i søen, have mindst een radioofficer om bord, og hvis det ikke er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal der - under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4 - til stadighed holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler. 2 I ethvert passagerskib, som i følge dette kapitels regel 3 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4, holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler i de nedenfor anførte tidsrum: .1 hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre højst 250 passagerer: i alt mindst 8 timer i døgnet; .2 hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre over 250 passagerer og foretager en rejse af over 16 timers varighed mellem to på hinanden følgende havne: i alt mindst 16 timer i døgnet. I dette tilfælde skal der være mindst to radioofficerer om bord; .3 hvis skibet befordrer eller er godkendt til at befordre over 250 passagerer og foretager en rejse af under 16 timers varighed mellem to på hinanden følgende havne: i alt mindst 8 timer i døgnet. 3 .1 I ethvert lastskib, som ifølge dette kapitels regel 3 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4, holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer ved hjælp af hovedtelefoner eller en højttaler i mindst 8 timer i døgnet i alt. .2 I ethvert lastskib på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, der i følge dette kapitels regel 4 er udstyret med radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, og hvis det er udstyret med radiotelegrafisk autoalarmapparat, under iagttagelse af bestemmelserne i litra 4, holdes vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en radioofficer under brug af hovedtelefoner eller en højttaler i de tidsrum, som administrationen måtte fastsætte. Administrationerne skal dog være opmærksomme på ønskeligheden af, om muligt, at stille krav om en vagt på mindst 8 timer i døgnet i alt. 4 .1 I det tidsrum, hvor en radioofficer i henhold til denne regel skal holde vagt på den radiotelegrafiske nødfrekvens, kan han afbryde denne vagt, så længe han afvikler korrespondance på andre frekvenser eller udfører andet nødvendigt radioarbejde, dog kun såfremt det ikke kan lade sig gøre samtidig at holde vagt på nødfrekvensen ved hjælp af todelt hovedtelefon eller højttaler. Vagten skal altid opretholdes af en radioofficer under brug af hovedtelefoner eller højttaler under de tavshedsperioder, der er fastsat i radioreglementet. Udtrykket »nødvendigt radioarbejde« omfatter presserende reparationer af: .1 radiokommunikationsudstyr, som bruges af sikkerhedsmæssige grunde; .2 radionavigationsudstyr efter skibsførerens ordre. .2 Uafhængigt af bestemmelserne i pkt. .1, kan radioofficeren i andre skibe end passagerskibe med flere radioofficerer i ganske særlige tilfælde, dvs. når det ikke kan lade sig gøre samtidig at holde vagt på nødfrekvensen ved hjælp af todelt hovedtelefon eller højttaler, afbryde vagten efter skibsførerens ordre for at udføre vedligeholdelsesarbejde, som er nødvendigt for at afværge en truende funktionsfejl ved: - radiokommunikationsudstyr, som bruges af sikkerhedsmæssige grunde; - radionavigationsudstyr; - andet elektronisk navigationsudstyr samt reparation heraf; forudsat: .1 at radioofficeren efter den pågældende administrations skøn (førerens skøn) er tilstrækkelig kvalificeret til at udføre dette arbejde; og .2 at skibet er udstyret med en modtagerselektor, der opfylder kravene i radioreglementet; .3 at vagten altid opretholdes af en radioofficer, der bruger hovedtelefoner eller højttaler under de tavshedsperioder, der er fastsat i radioreglementet. 5 I alle skibe, som er udstyret med radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal dette apparat være i virksomhed, så længe skibet er i søen, når der ikke holdes vagt i henhold til litra 2, 3 eller 4 og, om muligt under radiopejling. 6 De vagtperioder, der er foreskrevet i denne regel, herunder de af administrationen fastsatte, bør fortrinsvis falde sammen med de perioder, der i radioreglementet er foreskrevet for radiotelegraftjeneste. 7 Bortset fra de i punkt 4 anførte tilfælde, skal enhver foreskreven vagt ved radioofficer holdes på radiotelegrafstationen. Vagttabel for radiostationer med 8 og 16 timers vagt pr. døgn. Vagttider Skibstid eller zonetid 8 timers vagt 16 timers vagt fra til fra til 0800 1200 0000 0400 + 4 timer, hvoraf 2 skal være mellem 0800 1200 1800 og 2200 1600 1800 2000 2200 + 4 timer For så vidt angår skibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, der er udstyret med radiotelegrafstation, jfr. regel 3, bestemmes vagttiden af vedkommende skibsfører. Regel 7. Radiotelefonisk vagttjeneste 1 I ethvert skib, som ifølge bestemmelserne i regel 4 er udstyret med en radiotelefonstation, skal der, når skibet er i søen, af sikkerhedsmæssige grunde til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens på det sted om bord, hvorfra skibet sædvanligvis navigeres, ved hjælp af en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens og ved brug af en højttaler, en højttaler med filter eller en signalspærre-enhed, som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler er modtaget. 2 Ethvert skib omfattet af litra 1 skal medføre kvalificerede radiotelefonister (det kan være skibsføreren, en skibsofficer eller et besætningsmedlem) i følgende antal: .1 i et skib på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto: mindst een radiotelefonist; .2 i et skib på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto: mindst to radiotelefonister. Hvis et sådant skib medfører en radiotelefonist, som udelukkende er antaget til radiotelefonisk tjeneste, er en ekstra radiotelefonist ikke påkrævet. 3 I ethvert skib, som ifølge regel 3 eller regel 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens på et sted, der fastsættes af administrationen, ved hjælp af en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens og ved brug af en højttaler, en højttaler med filter eller en signalspærre-enhed, som bevirker, at højttaleren kun tilføres signal, når foreskrevne alarmsignaler er modtaget. Vagten kan holdes enten på broen eller på skibets radiostation. Regel 8. Radiotelefonisk vagttjeneste på VHF-radiotelefon I ethvert skib, som er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i henhold til regel 4-1, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på kommandobroen: .1 på 156.8 MHz (kanal 16); i størst muligt omfang, samt .2 i sådanne tidsrum og på sådanne kanaler, som den i regel 4-1.2, omhandlede kontraherende regering måtte kræve. Afsnit C. Tekniske krav Regel 9. Radiotelegrafstationer 1 Radiotelegrafstationen skal være således placeret, at fremmed mekanisk støj eller anden støj ikke forårsager skadelig forstyrrelse af modtagelsen af radiosignaler. Stationen skal anbringes så højt i skibet som muligt, således at man opnår den størst mulige sikkerhed. 2 Radiorummet skal være tilstrækkelig stort og passende ventileret for at sikre en effektiv drift af de radiotelegrafiske hoved- og reserveanlæg, og det må ikke benyttes til noget formål, som vil gribe forstyrrende ind i driften af radiotelegrafstationen. Fra radiorummet skal der være bekvem adgang til frit dæk. 3 Sovestedet for mindst een radioofficer skal ligge så nær ved radiorummet som muligt. I nye skibe må sovestedet ikke være beliggende i radiorummet. 4 Mellem radiorummet og broen og - hvis der er et andet sted, hvorfra skibet navigeres - mellem radiorummet og dette andet sted skal der være tilvejebragt et effektivt tovejssystem for opkald og taleforbindelse, der skal være uafhængig af skibets hovedkommunikationssystem. 5 Radiotelegrafanlægget skal være installeret på et sådant sted, at det vil være beskyttet mod skadelige påvirkning af vand eller store temperatursvingninger. Det skal være let tilgængeligt såvel for øjeblikkeligt brug i nødsituationer som for reparationer. 6 Der skal findes et driftssikkert ur med en urskive på mindst 12,5 cm (5 inches) i diameter og en koncentrisk sekundviser. Urskiven skal være mærket med de tavshedsperioder, der ved radioreglementet er foreskrevet for radiotelegraftjeneste. Uret skal være fast monteret på et sådant sted i radiorummet, at det let og nøjagtig kan aflæses af radioofficeren fra ekspeditionspladsen og fra det sted, hvor den radiotelegrafiske autoalarmmodtager afprøves. 7 Der skal i radiorummet findes en driftssikker nødbelysning bestående af en elektrisk lampe, som er fast installeret på en sådan måde, at den giver tilstrækkelig lys til betjeningshåndtagene til de radiotelegrafiske hoved- og reserveanlæg samt til det litra i 6 omhandlede ur. I nye anlæg skal denne lampe, såfremt den får strøm fra den reserveenergikilde, der er foreskrevet i dette kapitels regel 10, litra 1.3, betjenes ved hjælp af korrespondanceafbrydere anbragt nær ved hovedindgangen til radiorummet og ved ekspeditionspladsen, medmindre rummets indretning ikke gør dette nødvendigt. Disse afbrydere skal være klart mærket med oplysning om deres formål. 8 Der skal i radiorummet findes og opbevares enten en elektrisk inspektionslampe, der får strøm fra den reserveenergikilde, der er foreskrevet i dette kapitels regel 10, litra 1.3, og er forsynet med en bøjelig ledning af passende længde eller en elektrisk håndlygte. 9 Radiotelegrafstationen skal være forsynet med sådanne reservedele samt værktøj og afprøvningsmateriel, at den kan holdes i brugbar stand, når skibet er i søen. Afprøvningsmateriellet skal indbefatte et eller flere instrumenter til måling af vekselstrømsspænding, jævnstrømsspænding og modstand. 10 Såfremt der findes et særskilt rum for den radiotelegrafiske nødinstallation, er dette omfattet af bestemmelserne i litra 4-8. Regel 10. Radiotelegrafanlæg 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne regel, gælder følgende regler: .1 Radiotelegrafstationen skal omfatte et hovedanlæg og et reserveanlæg, der i elektrisk henseende er adskilte og uafhængige af hinanden. .2 Hovedanlægget skal omfatte en hovedsender, en hovedmodtager, en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens samt en hovedenergikilde. .3 Reserveanlægget skal omfatte en reservesender, en reservemodtager og en reserveenergikilde. .4 Der skal findes og være installeret en hovedantenne og en reserveantenne. Administrationen kan dog fritage et skib for at installere reserveantenne, hvis den finder det godtgjort, at det er praktisk umuligt eller urimeligt at installere en sådan antenne, men i så fald skal der findes en passende, fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til øjeblikkelig installation. Der skal desuden i alle tilfælde findes fornøden antennetråd og isolatorer, således at en egnet antenne kan rigges op. Er hovedantennen hængt op mellem master og lignende, der er tilbøjelige til at svaje, skal den være passende beskyttet mod brud. Der skal forefindes en kunstig antenne til afprøvning af reservesenderen. 2 I anlæg om bord i lastskibe (bortset fra anlæg i lastskibe på 1600 registertons brutto og derover, der er installeret den 19. november 1952 eller senere) er reservesenderen ikke obligatorisk, hvis hovedsenderen opfylder alle kravene for denne. 3 .1 Hoved- og reservesenderen skal hurtigt kunne tilsluttes og afstemmes til hovedantennen og den eventuelle reserveantenne. .2 Hoved- og reservemodtageren skal hurtigt kunne tilsluttes en hvilken som helst antenne, hvormed de skal benyttes. 4 Alle reserveanlæggets dele skal anbringes så højt i skibet som muligt, således at den størst mulige sikkerhed kan opnås. 5 Hoved- og reservesenderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med anvendelse af en bølgetype, som er fastsat i radioreglementet for denne frekvens. Desuden skal hovedsenderen kunne sende på mindst to arbejdsfrekvenser i de godkendte bånd mellem 405 og 535 kHz med anvendelse af bølgetyper, der er fastsat i radioreglementet for disse frekvenser. Reservesenderen kan være et skibs nødsender, således som radioreglementet definerer den og begrænser dens brug. Hoved- og reservesenderne skal, såfremt modulerede udsendelser er foreskrevet i radioreglementet, have en modulationsgrad på mindst 70% og en tonefrekvens mellem 450 og 1350 Hz. 7.1 Hoved- og reservesendere skal, når de er tilsluttet hovedantennen, mindst have den nedenfor angivne normale rækkevidde, dvs. de skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over de anførte afstande. *) (Tydelige signaler vil normalt kunne modtages, når feltstyrken ved modtageren har en effektiv værdi af mindst 50 mikrovolt pr. meter). Mindste normale rækkevidde i sømil Hovedsender Reservesender Alle passagerskibe samt lastskibe på 1600 registons brutto og derover 150 100 Lastskibe under 1600 registertons brutto 100 75 *) I mangel af en direkte feltstyrkemåling kan følgende data tjene som vejledning for en omtrentlig bestemmelse af den normale rækkevidde: A. Hvor det drejer sig om andre antenner end de selv-understøttede typer: Normal rækkevidde i sømil Meterampere 1) 200 128 175 102 150 76 125 58 100 45 75 34 1) Produktet af afstanden (i meter) fra den højeste del af antennen til den dybeste lastevandlinie og strømstyrken i antennen (i ampere). Værdierne angivet i tabellens 2. kolonne svarer til en gennemsnitsværdi af forholdet antennens effektive højde --------------------------- = 0,47 antennens maksimumshøjde Denne størelse afhænger af de lokale antenneforhold og kan variere mellem 0,3 og 0,7. B. Hvor det drejer sig om selv-understøttede sendeantenner: Normal rækkevidde i sømil Meterampere 2) 200 305 175 215 150 150 125 110 100 85 75 55 2) Produktet af afstanden (i meter) fra den højeste del af antennen til den dybeste lastevandlinie og strømstyrken (målt i ampere) målt ved fødepunktet for antennens udstrålende del. Værdierne i 2. kolonne er baseret på udbredelseskurverne angivet i CCIR-rekommandation 368-2 og også på metoden, forsøgsresultaterne og beregningerne i CCIR-rapport 502-1 og erklæring 43-1. Den nødvendige værdi af meterampere varierer betydeligt med de lokale antenneforhold. 7.2 Radiotelegrafanlægget skal omfatte udstyr til radiotelefonisk transmission og modtagelse på den radiotelefoniske nødfrekvens. Dette krav er opfyldt, hvis sådant udstyr er indeholdt i hoved- eller reserveanlægget eller anden udrustning. Sendereffekten og modtagerfølsomheden i den radiotelefoniske del af anlægget skal opfylde bestemmelserne i regel 16, litra 3.1, henholdsvis litra 6, hvis denne del er installeret efter 1. september 1986. Hvad angår installationer foretaget før nævnte dato, skal sendereffekten og modtagerfølsomheden være, som administrationen måtte bestemme. Placeringen og andre forhold i forbindelse med radiotelefoniske udstyr, der er foreskrevet i denne regel, skal bestemmes af administrationen, medmindre det udgør en del af det radiotelegrafiske hoved- eller reserveanlæg. Skibstilsynet kan kræve feltstyrkemålinger, foretaget af anerkendt myndighed eller institution, forelagt. 8 .1 Hoved- og reservemodtagerne skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for den pågældende frekvens. .2 Hovedmodtageren skal desuden kunne modtage sådanne frekvenser og bølgetyper, som benyttes til udsendelse af tidssignaler, meteorologiske meddelelser og andre medddelelser vedrørende sikkerheden til søs, som administrationen måtte anse for nødvendige. .3 Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast indstillet på denne frekvens. Hvis den er placeret på broen, skal den være forsynet med et filter eller en anordning, der ikke lader andre signaler slippe igennem end det radiotelefoniske alarmsignal. Denne anordning skal let kunne kobles ind og ud og kan benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelsen af vagten må antages at kunne forstyrre skibets sikre navigering. Vagtmodtageren skal være godkendt og installeret på broen. .4 .1 Det radiotelefoniske sendeudstyr, der er foreskrevet i litra 7.2, skal være forsynet med en godkendt, automatisk virkende anordning, som kan frembringe det radiotelefoniske alarmsignal; den skal være således konstrueret, at den ikke kan sættes igang ved en fejltagelse, og skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i regel 16.3. Anordningen skal når som helst kunne kobles ud, således at en nødmelding øjeblikkeligt kan sendes. Hvad angår anlæg installeret før 1. september 1986, skal automatisk virkende anordninger til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal anbringes efter administrationens bestemmelse. .2 Der skal drages omsorg for en regelmæssig kontrol af, at den i pkt. .1 omhandlede anordning virker, som den skal, ved at prøve den på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en passende kunstig antenne. En undtagelse skal dog gøres for radiotelefonisk nødudstyr, der kun har den radiotelefoniske nødfrekvens; i så fald skal der anvendes en passende kunstig antenne. ANM. Samtidig med, at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde apparaterne i brugbar stand, skal en funktionsfejl i det radiotelefoniske senderudstyr, som er foreskrevet i denne regel, ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde skibets forsinkelse i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer. 9 Hovedmodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe signaler i hovedtelefoner eller ved hjælp af en højttaler, når modtagerens indgangsspænding er så lav som 50 mikrovolt. Reservemodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe sådanne signaler, når modtagerens indgangsspænding er så lav som 100 mikrovolt. I nye skibe skal reservemodtageren være af godkendt type. 10 Der skal til stadighed, når skibet er i søen, være tilstrækkelig elektrisk energi til rådighed til drift af hovedanlægget med den normale rækkevidde foreskrevet i litra 7 samt til opladning af alle de batterier, der hører til radiotelegrafstationen. I nye skibe skal spændingen for forsyningen til hovedanlægget holdes indenfor +/- 10% af den normerede spænding, mens den i eksisterende skibe skal holdes så nær den normerede spænding som muligt, og helst inden for +/- 10% 11 Reserveanlægget skal være forsynet med en energikilde, som er uafhængig af skibets fremdrivningsmidler og af dets elektriske anlæg. 12 .1 Reserveenergikilden skal fortrinsvis bestå af akkumulatorbatterier, som kan oplades ved hjælp af skibets elektriske anlæg; den skal under alle omstændigheder hurtigt kunne tages i brug og levere strøm til reservesenderen og reservemodtageren i mindst seks timer i træk under normale driftsforhold og desuden til de yderligere belastninger, der er nævnt i litra 13 og 14 (* 22). 13 Reserveenergikilden skal benyttes til drift af reserveanlægget og den automatiske alarmsendeanordning, der er nærmere omtalt i litra 18, hvis den er elektrisk drevet. Reserveenergikilden kan endvidere benyttes til drift af: .1 det radiotelegrafiske autoalarmapparat; .2 den nødbelysning, der er nærmere omtalt i dette kapitels regel 9, litra 7; .3 radiopejleapparatet; .4 VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i regel 17.3; .5 anordningen til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal, hvis en sådan findes; .6 enhver i radioreglementet foreskrevet anordning til overgang fra sending modtagning og omvendt. Reserveenergikilden må kun benyttes til de formål, der er anført ovenfor, jfr. dog bestemmelserne i litra 14. 14 Uanset bestemmelserne i litra 13 kan administrationen tillade, at reserveenergikilden i lastskibe anvendes til drift af et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at disse strømkredse let kan afbrydes, hvis det skulle blive nødvendigt, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære den eller de yderligere belastninger. 15 Reserveenergikilden og dens strømtavle skal være anbragt så højt i skibet som muligt og let tilgængelig for radioofficeren. Strømtavlen skal, hvor det er muligt, være anbragt i radiorummet; i modsat fald skal den kunne belyses. 16 Når skibet er i søen, skal alle akkumulatorbatterier, hvadenten de hører til hoved- eller reserveanlægget, dagligt oplades til den normale fuldt opladede stand. 17 Man skal på enhver måde søge at fjerne årsagerne til radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre ombordværende apparater og bringe disse forstyrrelser til ophør; om nødvendigt skal der tages skridt til at sikre, at antenner hørende til radiofonimodtagere ikke forstyrrer radiotelegrafanlæggets effektive og fejlfrie drift. Man skal i særlig grad være opmærksomhed på dette krav ved konstruktion af nye skibe. 18 Foruden midler til manuel udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal skal der tilvejebringes en automatisk sendeanordning for det radiotelegrafiske alarmsignal, hvormed hoved- og reserveanlæggene kan nøgles automatisk til sending af det radiotelegrafiske alarmsignal. Anordningen skal når som helst kunne tages ud af drift, således at senderen øjeblikkeligt kan betjenes manuelt. Hvis denne sendeanordning er elektrisk drevet, skal den kunne drives af reserveenergikilden. Anordning for automatisk udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal skal være godkendt. 19 I søen skal reservesenderen, hvis den ikke benyttes til korrespondance, dagligt afprøves under anvendelse af en passende kunstig antenne og mindst een gang på hver rejse under anvendelse af reserveantennen, hvis en sådan findes. Også reserveenergikilden skal afprøves dagligt. 20 Alt udstyr, som indgår i radiotelegrafanlægget, skal være driftssikkert og således konstrueret, at det er let tilgængeligt for vedligeholdelde. 21 Uanset bestemmelsen i dette kapitels regel 4, kan administrationen, for så vidt angår lastskibe på under 1600 registertons brutto, lempe kravene i dette kapitels regel 9 og i denne regel, dog således, at radiotelegrafstationens standard i intet tilfælde må være ringere end den i dette kapitels regel 15 og 16 foreskrevne for radiotelefonstationeri det omfang, disse bestemmelser finder anvendelse. Navnlig kan administrationen, hvor det drejer sig om lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, undlade at kræve: .1 en reservemodtager; .2 en reserveenergikilde i eksisterende anlæg; .3 beskyttelse af hovedantennen mod brud på grund af svingninger; .4 at meddelelsesmidler mellem radiotelegrafstationen og broen er uafhængige af skibets hovedkommunikationssystem; .5 at senderens rækkevidde er over 75 sømil. Regel 11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater 1 Ethvert radiotelegrafisk autoalarmapparat, der er installeret efter 26. maj 1965, skal opfylde følgende minimumskrav: Radiotelegrafiske autoalarmapparater skal være af godkendt type. Endvidere skal modtageren være forsynet med et måleinstrument i sidste feltstyrkeafhængige kreds, der påvirker vælgeanordningen, og dette skal være forsynet med et mærke, der angiver den foreskrevne minimale signalstyrke. .1 Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det uden manuel indstilling kunne udløses af ethvert radiotelegrafisk alarmsignal, som udsendes på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en kyststation, af nødsenderen i et skib eller af senderen i redningsbåde eller redningsflåder, der arbejder i overensstemmelse med radioreglementet, forudsat at signalets spænding ved modtageren er større end 100 mikrovolt og mindre end 1 volt. .2 Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det kunne udløses af enten tre eller fire streger efter hinanden, når disses længde varierer mellem 3,5 og så nær 6 sekunder som muligt, og mellemrummene varierer mellem 1,5 sekunder og den lavest opnåelige værdi, helst ikke over 10 millisekunder. .3 Det må ikke kunne udløses af atmosfæriske forstyrrelser eller af noget andet signal end det radiotelegrafiske alarmsignal, forudsat at de modtagne signaler ikke i virkeligheden udgør et signal, som falder inden for de i pkt. .2 angivne tolerancer. .4 Det radiolegrafiske autoalarmapparats selektivitet skal være således afpasset, at den giver praktisk taget samme følsomhed inden for et område af mindst 4 kHz og højst 8 kHz på hver side af den radiotelegrafiske nødfrekvens og uden for dette område en følsomhed, der aftager så hurtigt som muligt i overensstemmelse med bedste tekniske standard. .5 Hvis det er praktisk muligt, skal det radiotelegrafiske autoalarmapparat, når der forekommer atmosfæriske forstyrrelser eller forstyrrende signaler, automatisk indstille sig således, at det inden for en rimelig kort tid nærmer sig de forhold, hvorunder det radiotelegrafiske alarmsignal lettest opfanges. .6 Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat udløses af et radiotelegrafisk alarmsignal, eller apparatet svigter, skal der i radiorummet, i radioofficerens soverum og på broen frembringes et uafbrudt akustisk advarselssignal. Hvis det er praktisk muligt, skal apparatet også frembringe advarselssignal i tilfælde af fejl i nogen del af det samlede autoalarmsystem. Der må kun findes een afbryder til standsning af advarselssignalet, og denne afbryder skal være anbragt i radiorummet. .7 Til regelmæssig afprøvning af det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal anlægget omfatte en generator, som på forhånd er afstemt til den radiotelegrafiske nødfrekvens, samt en nøgleanordning, som frembringer et radiotelegrafisk alarmsignal af den i pkt. .1 nævnte minimumsstyrke. Der skal drages omsorg for, at hovedtelefoner kan tilsluttes, således at man kan aflytte signaler, der modtages på det radiotelegrafiske autoalarmapparat. .8 Det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal kunne modstå rystelser, fugtighed og temperaturforandringer svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold. 2 Forinden et radiotelegrafisk autoalarmapparat af ny type godkendes, skal det ved praktiske prøver foretaget under driftsforhold, der svarer til de faktiske forhold, være godtgjort over for administrationen, at apparatet opfylder kravene i litra 1. 3 I skibe, der er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal dettes effektivitet afprøves af en radioofficer mindst een gang i døgnet, når skibet er i søen. Er det ikke i driftsikker stand, skal radioofficeren indberette dette til skibsføreren eller den vagthavende officer på broen. 4 En radioofficer skal med visse mellemrum kontrollere, om den radiotelegrafiske autoalarmmodtager med sin normale antenne tilsluttet virker, som den skal, ved at aflytte signaler og sammenligne disse med lignende signaler modtaget på den radiotelegrafiske nødfrekvens på hovedanlægget. 5 Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat er tilsluttet en antenne, må det så vidt muligt ikke påvirke radiopejleapparatets nøjagtighed. Regel 12. Radiopejleapparater 1 .1 Det i kapitel V, regel 12, påbudte radiopejleapparat skal være driftssikkert og i stand til at modtage signaler med et minimum af modtagerstøj samt til at tage pejlinger, hvorefter den retvisende pejling og retning kan bestemmes. .2 Det skal kunne modtage signaler på de radiotelegrafifrekvenser, som er fastsat i radioreglementet for nødkorrespondance, radiopejling og maritime radiofyr. .3 Radiopejleapparatet skal under støjfri forhold have tilstrækkelig følsomhed til, at der tages nøjagtige pejlinger af et signal, hvis feltstyrke ikke overstiger 50 mikrovolt pr. meter. .4 Radiopejlapparatet skal så vidt muligt være således placeret, at en sikker bestemmelse af pejlinger forstyrres mindst muligt af mekanisk eller anden støj. .5 Radiopejleapparatets antennesystem skal være således opstillet, at en sikker bestemmelse af pejlingerne generes mindst muligt af andre antenner, bomme, wirefald eller andre store stål- og metalgenstande i nærheden. .6 Der skal tilvejebringes et effektivt tovejssystem til opkald og taleforbindelse mellem radiopejlapparatets position og broen. .7 Når et radiopejleapparat installeres om bord i et skib, skal der foretages en korrektionsbestemmelse, der kan godkendes af administrationen. Korrektionsbestemmelsen skal kontrolleres ved kontrolpejlinger eller ved en ny korrektionsbestemmelse hver gang, der foretages forandringer i placeringen af antenner eller indretninger på dækket, som mærkbart kan påvirke radiopejleapparatets nøjagtighed. Korrektionsbestemmelsen skal kontrolleres med mellemrum af eet år eller så nær herved som muligt. Der skal føres en tabel over korrektionsbestemmelserne og over enhver kontrol af deres nøjagtighed. 2 .1 Radioudstyr for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens skal kunne tage pejlinger på denne frekvens, uden at retningerne bliver uklare inden for en vinkel af 30 grader på hver side af skibets bov. .2 Ved installleringen og afprøvningen af det her omhandlede udstyr skal der tages fornødent hensyn til den relevante rekommandation vedtaget af den internationale rådgivende radiokomitee . .3 Der skal træffes alle rimelige foranstaltninger for at sikre mulighederne for homing i henhold til pkt. .1. I tilfælde, hvor disse muligheder ikke kan opnås på grund af tekniske vanskeligheder, kan administrationerne fritage visse skibe for at opfylde de omhandlende krav. Regel 13. Radiotelegrafisk udstyr til installation i motorredningsbåde 1 Det i kapitel III, regel 14, foreskrevne radiotelegrafiske udstyr skal omfatte en sender, en modtager og en energikilde. Det skal være således konstrueret, at det i en nødsituation kan betjenes af en ukyndig person. Radiotelegrafisk udstyr i motorredningsbåde skal være af godkendt type. 2 Senderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med en bølgetype fastsat i radioreglementet for den nævnte frekvens. Senderen skal endvidere kunne sende på den frekvens og med den bølgetype, der er foreskrevet i radioreglementet for redningsbåde og redningsflåder til brug i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz. 3 Såfremt modulerede udsendelser er påbudt i radioreglementet, skal senderen have en modulationsgrad på mindst 70% og en tonefrekvens mellem 450 og 1350 Hz. 4 Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet med en automatisk sendeanordning til udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal. 5 På den radiotelegrafiske nødfrekvens skal senderen have en normal rækkevidde (som nærmere angivet i dette kapitels regel 10, litra 7, på mindst 25 sømil ved benyttelse af den faste antenne.) (* 23) 6 Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for denne frekvens. 7 Energikilden skal bestå af et akkumulatorbatteri, hvis kapacitet er tilstrækkelig til, at senderen kan arbejde fire timer i træk under normale driftsforhold. Er batteriet af en type, som skal oplades, skal opladningen kunne foretages ved hjælp af skibets hovedenergikilde. Der skal desuden findes midler til at oplade det, efter at redningsbåden er sat i vandet. 8 Når det i kapitel III, regel 14, foreskrevne søgelys får strøm fra samme batteri som det radiotelegrafiske udstyr, skal dette batteri have tilstrækkelig kapacitet til at bære den yderligere belastning, der forårsages af søgelyset. 9 Der skal forefindes en antenne beregnet til fast opsætning tilligemed midler til dens oprigning i den størst mulige højde. Desuden skal der så vidt muligt findes en antenne til opsætning med drage eller ballon. 10 Når skibet er i søen, skal en radioofficer een gang om ugen afprøve senderen ved anvendelse af en egnet kunstig antenne og fuldt oplade battteriet, hvis det er af en type, der skal oplades. Regel 14. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder 1 Det i kapitel III, regel 13, foreskrevne udstyr skal omfatte en sender, en modtager, en antenne og en energikilde. Det skal være således konstrueret, at det i en nødsituation kan betjenes af en ukyndig person. Transportabelt radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder skal være af godkendt type. 2 Udstyret skal være let at transportere, vandtæt og i stand til at flyde i havvand, ligesom det skal kunne tåle at blive kastet i søen uden at tage skade. Nyt udstyr skal veje og fylde så lidt så muligt og skal helst kunne anvendes såvel i redningsbåde som i redningsflåder. Udstyret skal være forsynet med en line til brug ved dets nedfiring. 3 Senderen skal kunne sende på den radiotelegrafiske nødfrekvens med en bølgetype foreskrevet i radioreglementet for denne frekvens og skal i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz kunne sende på den radiotelegrafiske frekvens og med den bølgetype, der i radioreglementet er foreskrevet for redningsbåde og redningsflåder. Administratioen kan dog tillade, at senderen er i stand til at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og anvende den bølgetype, som er fastsat i radioreglementet for denne frekvens, i stedet for eller ved siden af den radiotelegrafiske frekvens, der i radioreglementet er fastsat for redningsbåde og redningsflåder i båndene mellem 4.000 og 27.500 kHz. 4 Såfremt modulerede udsendelser er foreskrevet i radioreglementet, skal senderen have en modulationsgrad på mindst 70% og, for så vidt angår radiotelegrafiske udsendelser, en tonefrekvens mellem 450 og 1.350 Hz. 5 Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet med en automatisk sendeanordning til udsendelse af det radiotelegrafiske alarmsignal og nødsignal. Er senderen i stand til at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens, skal den være forsynet med en automatisk virkende anordning, der opfylder kravene i dette kapitels regel 16, litra 5, for udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal. 6 Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet for denne frekvens i radioreglementet. Er senderen i stand til at sende på den radiotelefoniske nødfrekvens, skal modtageren også kunne modtage denne frekvens med den bølgetype, som er foreskrevet for den i radioreglementet. 7 Antennen skal enten kunne bære sig selv eller være beregnet til at understøttes af redningsbådens mast i den størst mulige højde. Det ville være ønskeligt, om der også fandtes en antenne til opsætning med drage eller ballon, hvis dette er muligt. Der skal forefindes en sammenfoldelig stavantenne, hvis længde er mindst 5 m, og hvis diameter ved foden ikke overstiger 5,1 cm, og som let og hurtigt kan installeres i en redningsflåde. 8 Senderen skal forsyne den i litra 1 påbudte antenne med den fornødne radiofrekvensenergi (* 24) og skal helst drives ved energi fra en hånddrevet generator. Hvis den drives af et batteri, skal dette opfylde de krav, som administrationen har fastsat for at sikre, at det er af holdbar type og har tilstrækkelig kapacitet. 9 Når skibet er i søen, skal en radioofficer eller eventuelt en radiotelefonist een gang om ugen afprøve senderen med en egnet kunstig antenne og oplade batteriet fuldt ud, hvis det er af en type, der skal oplades. 10 I denne regel betyder et nyt anlæg et anlæg, som leveres efter datoen for denne konventions ikrafttræden (25. maj 1980). Regel 15. Radiotelefonstationer 1 Radiotelefonstationen skal være anbragt i den øverste del af skibet og være således placeret, at den i størst mulig udstrækning er beskyttet mod støj, som vil hindre en korrekt modtagelse af meldinger og signaler. 2 Mellem radiorummet og broen skal der være tilfredsstillende kalde- og taleforbindelse. Om fornødent skal der tilvejebringes en i begge retninger virkende anordning til opkald og taleforbindelse, der er uafhængig af skibets hovedkommunikationssystem. 3 Et driftssikkert ur skal være fast opsat på et sted, hvor det let kan aflæses fra ekspeditionspladsen. Urets diameter skal være mindst 12,5 cm. Det skal være forsynet med sekundviser og tydeligt mærket for tavhedsperioderne for radiotelefoni. 4 Der skal findes en driftssikker nødbelysning uafhængig af det anlæg, som leverer den normale belysning til radiotelefonanlægget, og fast installeret på en sådan måde, at den fyldestgørende kan belyse radiotelefonanlæggets betjeningshåndtag samt det ur og den instruktionstavle, der er omhandlet henholdsvis i litra 3 og litra 6. 5 Hvor en energikilde består af et eller flere batterier, skal radiotelefonstationen være forsynet med midler til at bestemme ladetilstanden. Der skal findes volt- og amperemeter for kontrol af op- og afladningen. 6 En instruktionstavle, som giver en klar oversigt over fremgangsmåden med hensyn til den radiotelefoniske nødprocedure, skal slås op på et sted, hvor den tydeligt kan ses fra ekspeditionspladsen. Regel 16. Radiotelefonisk udstyr 1 Det radiotelefoniske udstyr skal omfatte sender- og modtagerudstyr samt passende energikilder (i det følgende kaldet henholdsvis »senderen«, »modtageren«, »vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens« og »energikilden«). 2 Senderen skal kunne sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og på mindst endnu een frekvens i båndene mellem 1.605 og 2.850 kHz med den bølgetype, der er foreskrevet for disse frekvenser i radioreglementet. Under normale driftsforhold skal en dobbelt sidebåndssending eller en enkelt sidebåndssending med fuld bærebølge have en modulatationsgrad på mindst 70% med maksimal lydstyrke. Modulationen af en enkelt sidebåndssending med reduceret eller undertrykt bærebølge skal være af en sådan art, at intermodulationsprodukterne ikke overstiger de værdier, der er angivet i radioreglementet. Senderen skal være forsynet med et antenneamperemeter. 3 .1 I lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde af mindst 150 sømil, dvs. den skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over denne afstand. (* 25) (Man vil normalt kunne modtage tydelige signaler, når den feltstyrke, der er frembragt ved modtageren af den umodulerede bærebølge, har en effektiv værdi af mindst 25 mikrovolt pr. meter for dobbelt-sidebåndsudsendelser og enkeltsidebåndsudsendelser med fuld bærebølge). .2 I eksisterende installationer, der benytter dobbelt-sidebåndsudsendelser i lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde på mindst 75 sømil ved dobbelt-sidebåndsudsendelser. I lastskibe på 300 registertons brutto, men under 1600 registertons brutto, skal rækkevidden være mindst 150 sømil. 4 Senderen skal være forsynet med en anordning, der automatisk frembringer det radiotelefoniske alarmsignal, og skal være således konstrueret, at signalet ikke kan udløses ved en fejltagelse. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af en nødmelding. Der skal træffes foranstaltninger til en regelmæssig kontrol med, at anordningen virker, som den skal, på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en egnet kunstig antenne. Anordningen skal være af godkendt type. 5 Den i litra 4 foreskrevne anordning skal opfylde følgende krav: .1 Fekvenstolerancen for hver tone skal være +/- 1,5%. .2 Tolerancen af varigheden af hver tone skal være +/- 50 millisekunder. .3 Mellemrummet mellem to på hinanden følgende toner må ikke overstige 50 millisekunder. .4 Forholdet mellem den kraftigste og den svageste tones amplitude skal være mellem 1 og 1,2. 6 Det i litra 1 påbudte modtagerudstyr skal kunne modtage den radiotelefoniske nødfrekvens og mindst een af de frekvenser, der er til rådighed for maritime radiotelefonstationer i båndene mellem 1.605 og 2.850 kHz med de bølgetyper, der er foreskrevet for disse frekvenser i radioreglementet. Modtagerudstyret skal desuden med de bølgetyper, der er fastsat i radioreglementet, kunne modtage sådanne andre frekvenser, som benyttes til radiotelefonisk udsendelse af meteorologiske meldinger og andre meldinger vedrørende sikkerheden til søs i det omfang, som administrationen måtte anse for nødvendigt. Modtagerudstyret skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe signaler ved hjælp af en højttaler, når indgangsspændingen er så lav som 50 mikrovolt. 7 Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast indstillet på denne frekvens. Den skal være forsynet med et filter eller anden anordning, som ikke lader andre signaler slippe igennem end det radiotelefoniske alarmsignal. Anordningen skal let kunne tilsluttes og afbrydes og kan benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelse af vagten ville kunne forstyrre skibets sikre navigering. Vagtmodtageren skal være af godkendt type. 8 For at muliggøre hurtig overgang fra sending til modtagning, når dette sker manuelt, skal skifteanordningen så vidt muligt være anbragt på mikrofonen eller på mikrotelefonen. 9 Når skibet er i søen, skal der til enhver tid være en hovedenergikilde til rådighed, der er tilstrækkelig til at drive anlægget med den normale rækkevidde foreskrevet i litra 3. Benyttes der batterier, skal disse under alle omstændigheder have tilstrækkelig kapacitet til, at senderen og modtageren kan arbejde uafbrudt i mindst seks timer under normale driftsforhold. (* 26) I anlæg i lastskibe på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, installeret den 19. november 1952 eller senere, skal der findes en reserveenergikilde i den øverste del af skibet, medmindre hovedenergikilden er anbragt her. I anlæg i lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, installeret 1. januar 1976 eller senere, skal der findes en reserveenergikilde anbragt i den øverste del af skibet. Hvis hovedenergikilden opfylder de for reserveenergikilden gældende krav, bortfalder kravet om reserveenergikilde. 10 Den eventuelle reserveenergikilde må kun benyttes til drift af: .1 radiotelefonanlægget; .2 den nødbelysning, der er foreskrevet i dette kapitels regel 15, litra 4; .3 den i litra 4 foreskrevne anordning til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal; og .4 VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i regel 17.3. 11 Uanset bestemmelserne i litra 10 kan administrationen tillade, at den eventuelle reserveenergikilde anvendes til drift af radiopejlapparatet, hvis et sådant findes, samt til et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at denne yderligere belastning hurtigt kan frakobles, og at energikilden har tilstrækkelig kapacitet til at bære denne belastning. 12 Når skibet er i søen, skal ethvert batteri holdes opladet, således at det kan opfylde kravene i litra 9. 13 Der skal findes og være installeret en antenne, som - hvis den er ophængt mellem master og lignende, som er tilbøjelige til at svaje - i lastskibe på 500 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, skal være beskyttet mod brud. Der skal endvidere findes en fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til øjeblikkelig opsætning, eller, hvis dette ikke er muligt, fornødent antennetråd og isolatorer, således at en reserveantenne kan rigges op. Også det nødvendige værktøj til oprigning af en antenne skal være til rådighed. Regel 17. VHF-radiotelefonanlæg 1 VHF-radiotelefonanlægget skal være placeret i den øverste del af skibet og opfylde bestemmelserne i denne regel; det skal bestå af en sender og en modtager, en energikilde, der kan drive dem med deres nominelle styrke, samt en antenne egnet til udsending og modtagning af signaler på driftsfrekvenserne. 2 I passagerskibe, uanset størrelse, og i lastskibe på 500 registertons brutto og derover skal det være muligt at drive VHF-radiotelefonanlægget fra en energikilde, der er placeret i den øverste del af skibet, og som har tilstrækkelig kapacitet til mindst 6 timers drift. 3 Administrationen kan tillade, at reserveenergikilden til henholdsvis radiotelegrafstationen eller radiotelefonstationen, der er omhandlet i regel 10, litra 13, og regel 16, litra 10, benyttes til at strømforsyne det radiotelefoniske VHF-anlæg. I så fald skal reserveenergikilden have tilstrækkelig kapacitet til samtidig at drive det radiotelefoniske VHF-anlæg og: .1 den radiotelegrafiske reservesender og -modtager i mindst 6 timer, medmindre der findes en afbryderanordning til sikring af skiftevis drift; eller .2 den radiotelefoniske sender og modtager i mindst 6 timer, medmindre der findes en afbryderanordning til sikring af skiftevis drift. 4 VHF-radiotelefonanlægget skal opfylde kravene i radioreglementet om udstyr, der benyttes i den mobile maritime VHF-radiotelefontjeneste, og skal kunne bruges på de kanaler, der er nærmere fastsat i radioreglementet på de betingelser, som måtte blive fastsat af den kontraherende regering nævnt i regel 4-1, litra 2. 5 Den i regel 4-1, litra 2, nævnte kontraherende regering kan ikke kræve, at senderens bærebølgeudgangseffekt er større end 10 watt. Antennen skal så vidt muligt være placeret således, at den har fri udstråling i alle retninger. (* 27) 6 Betjening af de kanaler, der er nødvendige for sikker navigering, skal være umiddelbart tilgængelig på kommandobroen på et for kommandopladsen bekvemt sted, og der skal, om nødvendigt, være mulighed for radioforbindelse fra brovingerne. Regel 18. Radiotelefoniske autoalarmapparater 1 Det radiotelefoniske autoalarmapparat skal som minimum opfylde følgende krav: .1 de frekvenser, hvorpå de afstemte strømkredse og andre anordninger for udvælgelse af tonefrekvenser giver maksimal signalgennemgang, skal i hvert enkelt tilfælde holdes inden for en tolerance af +/- 1,5%, og signalniveauet på udgangen må ikke falde under 50% af niveauet ved maksimal signalgennemgang for frekvenser inden for 3% af frekvensen ved maksimal signalgennemgang; .2 under forhold, hvor der ikke er støj og forstyrrelser, skal det automatiske modtagerudstyr kunne udløses af alarmsignalet i et tidsrum af mindst 4 og højst 6 sekunder; .3 det automatiske modtagerudstyr skal reagere på alarmsignalet, når atmosfærisk støj og kraftige signaler, bortset fra alarmsignalet, giver usammenhængende interferens, helst uden at manuel indstilling er påkrævet under vagten, som holdes ved hjælp af udstyret; .4 det automatiske modtagerapparat må ikke kunne udløses af atmosfærisk støj eller af kraftige signaler, bortset fra alarmsignalet; .5 det automatiske modtagerapparat skal virke effektivt ud over de afstande, hvor overføring af tale er tilfredstillende; .6 det automatiske modtagerudstyr skal kunne modstå rystelser, fugtighed, temperaturforandringer og variationer i energiforsyningens spænding svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold; .7 det automatiske modtagerudstyr skal så vidt muligt give advarsel om fejl, som kan bevirke, at udstyret ikke fungerer normalt under vagten. 2 Forinden et radiotelefonisk autoalarmapparat af ny type godkendes, skal det ved praktiske prøver foretaget under driftsforhold, der svarer til de faktiske forhold, være godtgjort over for administrationen, at apparatet opfylder kravene i litra 1. Afsnit D. Radiodagbøger m.v. Regel 19. Radiodagbøger 1 Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et skib, som i henhold til dette kapitels regel 3 eller regel 4 er udstyret med en radiotelegrafstation, skal under rejsen opbevares i radiorummet. Enhver radioofficer skal i radiodagbogen indføre sit navn, de tidspunkter, hvor han påbegynder og afslutter vagten, samt alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, der indtræffer under vagten, og som synes at være af betydning for sikkerheden for menneskeliv til søs. Endvidere skal følgende indføres i dagbogen: .1 de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet; .2 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder deres opladning i den form, som administrationen måtte foreskrive; .3 en daglig konstatering af, at kravet i dette kapitels regel 10, litra 16, er opfyldt; .4 nærmere oplysninger om afprøvninger af reservesenderen og reserveenergikilden, foretaget i henhold til dette kapitels regel 10, litra 19; .5 nærmere oplysninger om afprøvninger i skibe udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat foretaget i henhold til dette kapitels regel 11, litra 3; .6 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 13, litra 10, samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af sendere installeret i motorredningsbåde; .7 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 14, litra 9, samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af det transportable radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder; .8 tidspunktet for vagtens afbrydelse i henhold til dette kapitels regel 6, litra 4), samt begrundelsen herfor og tidspunktet for dens genoptagelse. 2 Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et skib, som i henhold til dette kapitels regel 4 er udstyret med en radiotelefonstation, skal opbevares på det sted, hvor der holdes vagt. Enhver uddannet radioekspedient, enhver skibsfører, enhver officer eller ethvert besætningsmedlem, som holder vagt i henhold til bestemmelserne i dette kapitels regel 7, skal i radiodagbogen med sin underskrift indføre nærmere oplysninger om alle hændelser i forbindelse med radiotjenesten, der indtræffer under vagten, og som synes at være af betydning for sikkerheden for menneskeliv til søs. Endvidere skal følgende indføres i dagbogen: .1 de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet; .2 tidspunktet for vagtens påbegyndelse, når skibet afgår fra havn, og tidspunktet for dens afslutning, når skibet ankommer til havn; .3 det tidspunkt, da vagten af en eller anden grund afbrydes med begrundelsen herfor, samt tidspunktet for dens genoptagelse; .4 nærmere oplysninger om de eventuelle batteriers vedligeholdelse, herunder deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 16, litra 1; .5 nærmere oplysninger om batteriernes vedligeholdelse, herunder i givet fald deres opladning, i medfør af dette kapitels regel 14, litra 9, samt om afprøvninger i henhold til samme bestemmelse af det transportable radioudstyr for redningsbåde og redningsflåder. 3 I ethvert skib, der er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i henhold til regel 4-1: .1 skal de oplysninger, der er påbudt i radioreglementet, indføres i radiodagbogen i overensstemmelse med administrationens krav; .2 skal et sammendrag af alle meddelelser om, at skibet er nødstedt, har behov for øjeblikkelig hjælp, eller at skibets sikkerhed er i fare, indføres i skibsdagbogen. 4 Radiodagbøger skal være tilgængelige for eftersyn ved embedsmænd, som administrationen har bemyndiget hertil. 5 Radiodagbogen skal mindst een gang månedligt forelægges føreren, der efterser, at den føres nøjagtigt og forskriftsmæssigt, og forsyner den med påtegning om forelæggelsen. 6 Radiodagbogen skal, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen er endeligt afgjort. Regel 20. Opslag Ved enhver radiostation skal der findes følgende opslag m.v.: 1) Et tydeligt opslag om pligten til i vagttiden at overholde tavshedsperioderne og til, forinden sending påbegyndes, at lytte på nødfrekvensen samt om fremgangsmåden ved udsendelse af nødmelding. Opslaget skal være anbragt således, at det er fuldt synligt fra det sted, hvor radioanlægget betjenes. 2) Et opslag, der giver ukyndige vejledning i under en nødsituation at starte stationen og udsende nødopkald. 3) Et opslag med tydelig angivelse af skibets kaldesignal i bogstaver og ved radiotelegrafstationer tillige i morsetegn. KAPITEL V Navigationsudstyr m.v. Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Navigationsudstyr Regel 3. Lodslejdere og mekaniske lodshejs Regel 4. Brug af automatisk styring Regel 5. Nautiske publikationer Regel 6. International signalbog, flag m.v. Regel 7. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Regel 8. Dagsignallamper KAPITEL V NAVIGATIONSUDSTYR M.V. Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser. Regel 2. Navigationsudstyr 1 Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel betyder »bygget«, hvor det drejer sig om et skib, et byggestadium, hvor: .1 kølen er lagt ; eller .2 konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller .3 samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre. 2. 1 Alle skibe skal være udstyret med: .1 Et magnetisk hovedkompas, jfr. dog pkt. 2.4 i denne regel; .2 et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. 2.1.1 i denne regel foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; .3 tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som skibstilsynet finder tilfredsstillende; og .4 midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader. .2 Ethvert af de i pkt. 2.1 i denne regel omhandlede magnetkompasser skal være rimeligt rettede og dets tabel eller kurve over restdeviationer skal til enhver tid være tilgængelig. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i skibet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes indenfor rimelige grænser. Sådanne kompasser skal være fjernet så langt, som de stedlige forhold tillader det, fra alt jern, navnlig flyttelige og bevægelige jernmasser, jfr. IMO-Resolution (* 28) nr. 382. .3 Der skal forefindes et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet er udstyret med det i pkt. 2.1.2 i denne regel nævnte styrekompas eller med et gyrokompas. .4 Hvis direktoratet finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan det fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas. .5 Fast opstillede magnetkompasser skal kunne belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømforsyning. .6 Installationen af elektriske anlæg, maskiner og apparater ved magnetkompasser skal opfylde bestemmelserne i kapital II-1, regel 31, stk. 5.3.3. .7 Ethvert magnetkompas om bord i skibe til brug ved skibets navigering skal være forsynet med certifikat fra direktoratet (Nautisk Prøvekammer) eller andet af direktoratet anerkendt prøvekammer. Et magnetkompas skal for at kunne opnå certifikat opfylde de krav med hensyn til konstruktion, materialer, vægt m.v. samt afprøvning, som indeholdes i de til enhver tid gældende af diretoratet givne forskrifter. .8 Direktoratet kan på nærmere fastsatte vilkår bemyndige en fabrikant til at udstede certifikater for magnetkompasser, der er fremstillet i overensstemmelse med en forud godkendt prototype. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. Såfremt et magnetkompas, for hvilket der er udstedt certifikat, er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dets fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade det undersøge og forsyne med eventuelt nyt certifikat. De for magnetkompasser, der er i brug ved forskrifternes ikrafttræden, i henhold til de tidligere gældende bestemmelser udstedte certifikater bevarer deres gyldighed uden hensyn til den i certifikatet indeholdte tidsfrist, så længe magnetkompasset er i samme stand, som det var i ved certifikatets udstedelse. .9 I ethvert skib skal der føres en deviationsbog, dog undtaget skibe med fartsområde inden for indskrænket fart, lokal fart på Grønland og lokal fart på Færøerne. Deviationsbogen skal være affattet i overensstemmelse med en af direktoratet fastsat formular og skal autoriseres af en tjenestemand under statens skibstilsyn. I udlandet kan deviationsbogen autoriseres af danske undenrigsrepræsentanter. Autorisationen er gratis. Deviationsbogen føres af skibsføreren eller under hans tilsyn af styrmanden i overensstemmelse med den i bogen indeholdte vejledning. .10 I ethvert skib, hvor deviationsbog ikke føres, skal der årligt foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse (kompensation) af kompasset; om sådan undersøgelse skal der ske tilførsel til skibets tilsynsbog. 3 Skibe på 250 tons eller derover, der bygges den 1. september 1985 eller senere, og med fartsområde uden for indenrigs fart, skal være udstyret med et gyrokompas. .1 Hovedkompasset eller repeaterkompasset skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen. 4 I skibe, der er udstyret med en nødstyrepladser, skal der træffes foranstaltninger til at forsyne disse steder med kursoplysninger. 5 Skibe på 100 tons eller derover, der bygges den 1. september 1985 eller senere og med fartsområde uden for indenrigsfart, skal være udstyret med et radaranlæg. 6 .1 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være udstyret med ekkolod. .2 Alle skibe, der ikke er udstyret med ekkolod, skal være udstyret med håndlod. 7 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være udstyret med log eller anden anordning til angivelse af fart og distance. 8 Alle skibe skal være udstyret med rorindikator som anført i kapitel II-1, regel 18, stk.11. 9 Samtidig med, at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde de i pkt. 3-8 i denne regel, omhandlede apparater i brugbar stand, skal fejl ved udstyret ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde forsinkelse af skibet i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer. 10 Alt udstyr, der er installeret i henhold til foranstående forskrifter i denne regel, skal være af en type, der er godkendt af direktoratet. Udstyr installeret i skibe den 1. september 1984 eller senere skal opfylde de af IMO (* 29) vedtagne funktionsnormer. Udstyr, der er installeret før vedtagelsen af tilsvarende funktionsnormer, kan efter direktoratets skøn fritages for fuld opfyldelse af disse normer. 11 Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel skal en fast forbundet sammensat enhed, bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, når det er konstrueret som en fast og integreret kombination af slæbebåd og pram, anses for at være eet skib. 12 Hvis opfyldelsen af kravene i denne regel nødvendiggør ombygning af et skib, der er bygget før 1. september 1984, kan direktoratet forlænge fristen for installation af det krævede udstyr til senest 1. september 1989, under hensyntagen til det tidspunkt, da et sådant skib efter de nugældende forskrifter for første gang skal gå i tørdok. 13 Hvor ikke andet er bestemt i denne regel, kan direktoratet give bestemte skibe delvise eller betingede dispensationer, når et skib benyttes til en rejse, hvor skibets største afstand fra land, rejsens varighed og art, fraværelsen af almindelige navigationsfarer og andre sikkerhedsmæssige forhold gør opfyldelsen af bestemmelserne i denne regel i deres helhed urimelig eller unødvendig. Ved afgørelsen af, om der skal ydes et bestemt skib dispensation, skal direktoratet tage hensyn til den virkning, en dispensation kan have på andre skibes sikkerhed. 14 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være forsynet med sekstant. 15 Skibe med fartsområde uden for europæisk fart skal være forsynet med søur (kronometer). 16 Alle skibe skal være forsynet med kikkert, barometer og vagtur. 17 Alle skibe skal i fornødent omfang være forsynet med midler til at sætte en kurs. Regel 3. Lodslejdere og mekaniske lodshejs Skibe, i hvilke lønningens højde over vandet overstiger 1,5 meter skal være udstyret med lodslejdere, der opfylder følgende krav: 1 Lodslejdere. .1 Lejderen skal være velegnet til, at lodser kan gå sikkert til og fra borde; den skal holdes ren og i god stand og kunne benyttes af myndigheds- og andre personer ved skibets ankomst til eller afgang fra havn. .2 Lejderen skal være således anbragt, at den er klar af eventuelle udtømninger fra skibet, at hvert trin ligger fast an mod skibssiden, at det så vidt muligt er klar af skibets indfaldende sider, og at lodser sikkert og bekvemt kan komme om bord efter at have klatret mindst 1,5 m og højst 9 m. Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå vandet fra stedet for ombordstigningen; der skal herved tages fornødent hensyn til skibets nedlastning og trim og til slagside på 15 grader til modsat side. Når afstanden fra vandoverfladen til stedet for ombordstigning overstiger 9 m, skal adgang fra lodslejderen til skibet skal ad en falderebstrappe eller anden lige så sikker og bekvem måde. .3 Lodslejderens trin skal være: .1 af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber, udført i eet stykke uden knaster og med en effektiv skridsikker overflade; de nederste fire trin kan være af gummi af tilstrækkelig styrke og stivhed eller af andet egnet materiale med tilsvarende egenskaber; .2 mindst 480 mm lange, 420 mm indvendig mellem tovværket, 115 mm brede og 22 mm tykke, excl. en eventuel skridsikker belægning; .3 anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på 300 mm og højst 380 mm samt sikret således, at de fastholdes vandret. .4 En lodslejder må ikke have mere end to udskiftningstrin, der holdes på plads ved en anden metode end den, der er benyttet ved den oprindelige konstruktion af lejderen, og trin, der er fastgjort på den måde, skal så snart det med rimelighed lader sig gøre, udskiftes med trin, der holdes på plads efter den metode, der er anvendt ved den oprindelige konstruktion af lejderen. Når et udskiftningstrin er fastgjort til lejdertovene ved hjælp af udskæringer i trinets sider, skal disse udskæringer være på trinets lange sider. .5 Lejdertovene skal på hver side bestå af to stykker uklædt manillareb med en omkreds på mindst 60 mm. Hvert reb skal være ud i eet uden sammenføjninger under det øverste trin. To håndtove, solidt fastgjort til skibet, og med en omkreds på mindst 65 mm samt en livline skal findes klar til eventuelt brug. .6 Tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin. .7 Der skal findes anordninger til sikring af forsvarlig og bekvem adgang fra øverste del af lodslejderen eller evt. falderebstrappen eller andet udstyr ved passage ind på, ind i eller fra skibet. Hvor en sådan passage foregår gennem en åbning i rækværk eller skanseklædning, skal der findes hensigtsmæssige håndtag. Foregår passagen ved hjælp af en lønningstrappe, skal denne trappe være solidt fastgjort til lønnings- eller adgangsplatform, og der skal være anbragt to sceptre mindst 0,70 m og højst 0,80 m fra hinanden på de steder, hvor man går til eller fra borde. Hvert scepter skal være solidt fastgjort til skroget ved eller nær den nederste del og også højerer oppe, være mindst 40 mm i diameter og have en højde på mindst 1,20 m over overkant af lønningen. .8 Der skal være belysning om natten, således at både lodslejderen på skibssiden og også det sted, hvor lodsen kommer om bord, er tilstrækkeligt oplyst. En redningskrans, forsynet med et selvlysende lys skal være klar til brug. En kasteline skal være klar til evt. brug. .9 Der skal være mulighed for at bruge lodslejderen både på den ene og på den anden side af skibet. .10 Lejderens tilrigning samt ombordtagning og kvittering af lods skal overvåges af en ansvarlig officer. .11 Hvor specielle konstruktioner, som f.eks. fenderlister, i et skib forhindrer anvendelsen af nogle af disse bestemmelser, skal der træffes særlige foranstaltninger, som direktoratet finder tilfredsstillende, for at sikre, at man kan gå om bord og fra borde på betryggende måde. 2 Mekanisk lodshejs. .1 Et mekanisk lodshejs, hvis et sådant findes, med tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af direktoratet. Det skal være således udformet og konstrueret, at lodsen kan komme om bord og fra borde på betryggende måde, herunder således at der er en sikker adgang fra lodshejset til dækket og omvendt. .2 En lodslejder, der opfylder bestemmelserne i pkt. 1 i denne regel skal være anbragt på dækket ved siden af lodshejset og klar til øjeblikkelig brug. Regel 4. Brug af automatisk styring 1 .1 I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og i alle andre farlige situationer for sejladsen, skal det, når man gør brug af selvstyrer, være muligt øjeblikkeligt at etablere manuel kontrol med skibets styring. .2 Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før skibet kommer ind på områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed. 2 Drift af styremaskinanlæg. I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal skibene have mere end een kraftenhed for styremaskinanlægget i gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt. 3 Styremaskinanlæg - afprøvning og øvelser. .1 Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskinanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende: .1 hovedstyremaskinanlægget; .2 reservestyremaskinanlægget; .3 styrekonstrolsystemerne; .4 styrepositionerne på kommandobroen; .5 nødenergiforsyningen; .6 rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling; .7 alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne; .8 alarmers funktion ved svigt af kraftenheder for styremaskinanlæg; og .9 automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr. .2 Kontrol og afprøvning skal omfatte: .1 rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget; .2 visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og .3 funktion af kommunikationsmidler mellem kommandobroen og styremaskinrummet. .3.1 Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, skal til stadighed være opslået på kommandobroen og i styremaskinrummet; .2 alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra eet system til et andet. .4 Foruden den i pkt. 3.1 og 3.2 i denne regel foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst een gang hver tredie måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinrummet, kommunikationen med kommandobroen og, i givet fald, anvendelse af alternative energiforsyninger. .5 Skibe, der foretager regelmæssige rejser i fast rutefart under 12 timers varighed og med havneophold af under 12 timer mellem rejserne, er fritaget for at foretage den i pkt. 3.1 og 3.2 i denne regel foreskrevne kontrol og afprøvning. Sådanne skibe skal dog foretage denne kontrol og afprøvning mindst een gang om ugen. .6 Datoen for gennemførelsen af den i pkt. 3.1 og 3.2 i denne regel foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til pkt. 3.4 i denne regel skal indføres i skibsdagbogen, eller, hvis skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen. Indførelserne skal omfatte oplysning om alle konstaterede fejl og mangler og disses afhjælpning. .7 Alle konstaterede fejl og mangler ved styremaskinanlæg og dets betjening skal hurtigst muligt afhælpes. Regel 5. Nautiske publikationer 1 Alle skibe skal medføre fyldestgørende og ajourførte søkort, sejlhåndbøger, fyrlister, meddelelser for søfarende, tidevandstabeller og enhver nautisk publikation, som er nødvendig for den påtænkte rejse. Regel 6. International signalbog, flag m.v. 1 Alle skibe, som skal være udstyret med et radiotelefonanlæg, skal medføre den internationale signalbog. Denne publikation skal ligeledes findes om bord i ethvert andet skib, som efter direktoratets opfattelse har brug for den. 2 Skibe med fartsområde uden for indskrænket fart skal være udstyret med de til den internationale signalbog hørende flag, samt den af industriministeriet udgivne samling af maritime standardudtryk. 3 I alle skibe skal der i styrehuset være opslået en tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydninger af et-bogstavsignalerne. 4 Alle skibe skal være forsynet med nationalflag af passende størrelse. Regel 7. Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater 1 Ethvert skib skal være udrustet med elektriske lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater i sådant omfang, at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale søvejsregler. Signalfigurernes konstruktion og lydsignalapparaternes effektivitet og installation om bord skal være i overensstemmelse med de internationale søvejsregler samt med de af direktoratet til enhver tid givne forskrifter. 2 Skibe uden for indskrænket fart skal være forsynet med et sæt reservelanterne for de top-, side-, agter- og ankerlys, som er foreskrevet for den pågældende skibstype. Reservelanternerne skal kunne tilsluttes skibets elektriske nødenergikilde. 3 .1 Lanterner til skibe med en længde på 12 m eller derover skal være forsynet med certifikat fra direktoratet (Nautisk Prøvekammer) eller et af direktoratet anerkendt prøvekammer. Direktoratet kan på fastsatte vilkår bemyndige en fabrikant til at udstede certifikater for lanterner, der er fremstillet i overensstemmelse med en forud godkendt prototype. Certifikaterne skal findes om bord til forevisning for skibstilsynet. .2 Lanterner til skibe under 12 m i længde skal enten være forsynet med certifikat jfr. pkt. 4.1 i denne regel eller være af en af direktoratet godkendt type. .3 En lanterne skal for at kunne opnå certifikat eller typegodkendelse opfylde de krav med hensyn til konstruktion m.v., som indeholdes i de til enhver tid gældende af direktoratet givne forskrifter. 4 Såfremt en lanterne er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dens fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade den undersøge og forsyne med evt. nyt certifikat. Regel 8. Dagsignallamper 1 I skibe på over 150 tons skal der, når de er beskæftiget på internationale rejser, findes en fyldelstgørende dagsignallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde. KAPITEL VI Transport af korn AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Definitioner Regel 3. Trimning af korn Regel 4. Krav til stabilitet i ubeskadiget tilstand Regel 5. Langskibsskodder og skålformet trimning Regel 6. Fastgøring Regel 7. Fødekasser og trunke Regel 8. Fælles lastning Regel 9. Anvendelse af afsnit B og C Regel 10. Godkendelse Regel 11. Oplysninger om kornlastning Regel 12. Ækvivalens Regel 13. Undtagelser for visse rejser AFSNIT B. BEREGNING AF ANTAGNE KRÆNGNINGSMOMENTER Afdeling I. Beskrivelse af de antagne tomrum og metode til beregning af stabilitet i ubeskadiget tilstand Afdeling II. Antaget volumetrisk krængningsmoment for et fyldt lastrum Afdeling III. Antaget volumetrisk krængningsmoment for fødekasser og trunke Afdeling IV. Antaget volumetrisk krængningsmoment for delvis fyldte lastrum Afdeling V. Alternative lastearrangementer for eksisterende skibe AFSNIT C. ARRANGEMENT OG SIKRING Afdeling I. Arrangementets styrke (A) Almindelige bestemmelser (B) Inddelinger belastet på begge sider (C) Inddelinger kun belastet på den ene side (D) Skålformet sikring med sækkelast (E) Skålformet sikring med løst korn (F) Sikring af lugedæksler i fyldte lastrum Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum (A) Bånd- eller wiresurringer (B) Overstuvning (C) Korn i sække Regel 14. Transport af anden let forskydelig ladning AFSNIT D. SKIBE I INDENRIGS FART Regel 15. Kornskodder Regel 16. Delvis fyldte lastrum

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel, herunder afsnit A, B og C, anvendelse på transport af korn i alle skibe, der er omfattet af disse forskrifter. Regel 2. Definitioner 1 Udtrykket »korn« omfatter hvede, majs, havre, rug, byg, ris, bælgfrugter, frø og produkter heraf, som opfører sig på lignende måde som korn i naturlig tilstand, men ikke nødder, nøddekerner og kopra. 2 Udtrykket »fyldt lastrum« refererer sig til ethvert rum, hvor løst korn efter lastning og trimning, som krævet efter regel 3, er på sit højst mulige niveau. 3 Udtrykket »delvis fyldt lastrum« refererer sig til ethvert rum, hvor løst korn ikke er lastet på den i stk. 2 foreskrevne måde. 4 Udtrykket »indstrømningsvinkel« (Theta f) betyder en krængningsvinkel, ved hvilken åbninger i skrog, overbygninger eller dækshuse, som ikke kan lukkes vandtæt, kommer helt under vand. Ved anvendelsen af denne definition behøver mindre åbninger, som ikke kan give anledning til vedvarende vandfyldning, ikke anses for åbne. Regel 3. Trimning af korn Al nødvendig og rimelig trimning skal udføres således, at alle frie kornoverflader jævnes ud, og virkningen af forskydningen af kornet reduceres mest muligt. 1 I ethvert »fyldt lastrum« skal det løse korn trimmes, således at det i videst muligt omfang udfylder alle rum under dæk og lugedæksler. 2 Efter lastning skal alle frie kornoverflader i »delvis fyldte lastrum« være plane. 3 Direktoratet kan i henhold til dette kapitels regel 9 give dispensation fra kravet om trimning i de tilfælde, hvor fordelingen af tomrum under dækket, der skyldes uhindret strøm af korn til et lastrum, der kan være forsynet med fødekanaler, gennembrudte dæk eller andre lignende arrangementer, tages i betragtning ved beregningen af tomrummenes dybder på en måde, som direktoratet finder tilfredsstillende. Regel 4. Krav til stabilitet i ubeskadiget tilstand 1 De i denne regel krævede beregninger skal foretages på grundlag af de stabilitetsoplysninger, der foreligger i medfør af regel 15 i kapitel II-1, eller i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af direktoratet i henhold til dette kapitels regel 10. 2 For ethvert skib, der transporterer løst korn, gælder, at skibet i ubeskadiget stand mindst skal opfylde følgende kriterier, efter at der på den i afsnit B beskrevne fremgangsmåde er taget hensyn til de krængningsmomenter, der skyldes kornets forskydning. .1 Krængningsvinklen som følge af kornets forskydning må ikke være større end 12 grader, dog kan direktoratet kræve en mindre krængningsvinkel, hvis erfaringen efter dets opfattelse har vist, at dette er nødvendigt; (* 30) .2 i diagrammet for statisk stabilitet må netto- eller restarealet mellem kurven for krængningarmen og kurven for den oprettende arm op til den krængningsvinkel, der svarer til den største forskel mellem disse to kurvers ordinater eller op til en vinkel på 40 grader eller op til indstrømningsvinklen, (Theta f), hvis denne vinkel er mindre end 40 grader, under alle lasteforhold ikke være mindre end 0,075 meterradianer; og .3 begyndelsesmetacenterhøjden, efter korrektion for virkningerne af fri væskeoverflade i tanke, skal mindst være 0,30 m. 3 Før der lastes løst korn, skal skibsføreren, hvis den kontraherende regering i det land, hvor lastehavnen er beliggende, kræver det, påvise, at skibet på alle stadier af en rejse kan opfylde de stabilitetskriterier, der er fastsat i pkt. 2, ved at gøre brug af de oplysninger, der er godkendt og udstedt i henhold til dette kapitels regel 10 og 11. 4 Efter lastning skal skibsføreren forvisse sig om, at skibet ikke har slagside, før det går til søs. Regel 5. Langskibsskodder og skålformet trimning 1 I både »fyldte lastrum« og »delvis fyldte lastrum« kan der anbringes langskibsskodder som et hjælpemiddel enten til at reducere krængningseffekten på grund af kornets forskydning eller for at begrænse den lastedybde, der er anvendt for at sikre kornoverfladen. Sådanne skodder skal være korntætte og konstrueret i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling I i dette kapitels afsnit C. 2 I et »fyldt lastrum« skal et skod, hvis det er anbragt for at reducere virkningen af kornets forskydning: .1 i et mellemdæksrum strække sig fra dæk til dæk; og .2 i et underlastrum strække sig nedad fra undersiden af dækket eller lugedækslerne, som beskrevet i afdeling II i dette kapitels afsnit C. Et langskibsskod under en lugeåbning kan, undtagen hvor det drejer sig om hørfrø og andre frø med lignende egenskaber, erstattes med en skålformet fordybning som nærmere beskrevet i afdeling I i dette kapitels afsnit C. 3 I et »delvis fyldt lastrum« skal et eventuelt kornskod strække sig fra 1/8 af rummets maksimumsbredde over kornoverfladen og til samme afstand under kornoverfladen. Såfremt et kornskod anbragt i centerlinien har til formål at begrænse højden af overstuvning, skal skoddets højde mindst være 0,6 m over den vandrette kornoverflade. 4 Endvidere kan krængningsvirkningerne af kornets forskydning reduceres ved, at korn i sække eller anden egnet last, der er tilstrækkelig sikret mod forskydning, stuves tæt i lastrummets sider og ender. Regel 6. Fastgøring 1 Hvis der ikke er taget hensyn til krængningspåvirkningen, der skyldes kornets forskydning, i overensstemmelse med disse forskrifter, skal overfladen af løst korn i et »delvis fyldt lastrum« være plan og fyldt op med korn i sække stuvet tæt til en højde af mindst 1/16 af den største bredde af den frie kornoverflade eller 1,2 m, hvis dette er højere. I stedet for korn i sække kan der benyttes anden egnet last, der mindst udøver det samme tryk. 2 Korn i sække eller anden egnet last skal understøttes som beskrevet i afdeling II i dette kapitels afsnit C. En anden løsning kan være at understøtte overfladen af løst korn ved bånd- eller wiresurringer som beskrevet i samme bestemmelser. Regel 7. Fødekasser og trunke Hvis der findes fødekasser eller trunke, skal der tages passende hensyn til virkningerne heraf ved beregningen af krængningsmomenterne, som beskrevet i afdeling III i dette kapitels afsnit B. Styrken af de inddelingsskodder,der afgrænser disse fødekasser, skal svare til bestemmelserne i afdeling I i dette kapitels afsnit C. Regel 8. Fælles lastning Underlastrum og oven over beliggende mellemdæksrum kan lastes som eet rum, forudsat at der ved beregningen af tværskibs krængningsmomenter tages fornødent hensyn til tilstrømningen af korn i underliggende rum. Regel 9. Anvendelse af afsnit B og C Direktoratet eller en kontraherende regering, der handler på direktoratets vegne, kan tillade, at de i dette kapitels afsnit B og C indholdte forudsætninger fraviges, hvor den finder dette forsvarligt under hensyntagen til foranstaltningerne med hensyn til lastning eller strukturelle inddelinger, forudsat at stabilitetskriterierne i dette kapitels regel 4, pkt. 2, er opfyldt. Hvor der meddeles en sådan tilladelse, skal de nærmere omstændigheder anføres i tilladelsen eller i oplysninger om lastning af korn. Regel 10. Godkendelse 1 Der skal enten af direktoratet eller af en af dette anerkendt organisation eller af en kontraherende regering, der handler på direktoratets vegne, udstedes et godkendelsesdokument for hvert skib, der lastes i henhold til forskrifterne i dette kapitel. Dette dokument skal godtages som bevis for, at det pågældende skib kan opfylde kravene i disse forskrifter. 2 Godkendelsesdokumentet skal være ledsaget af og henvise til de stabilitetsoplysninger for kornlastning, der udleveres til skibsføreren, for at han kan opfylde kravene i dette kapitels regel 4, pkt. 3. De nævnte oplysninger skal opfylde kravene i dette kapitels regel 11. 3 Godkendelsesdokumentet og stabilitetsoplysningerne for kornlastning med tilhørende tegninger kan udfærdiges på det eller de officielle sprog i det udstedende land. Hvis det sprog, der benyttes, hverken er engelsk eller fransk, skal disse dokumenter ledsages af en oversættelse til et af disse sprog. 4 Et eksemplar af de omhandlede dokumenter skal findes om bord, således at skibsføreren på opfordring kan fremlægge dem til eftersyn hos den kontraherende regering i det land, hvor lasthavnen er beliggende. 5 Et skib, som ikke har et sådant godkendelsesdokument, må ikke laste korn, før skibsføreren har godtgjort over for direktoratet eller den kontraherende regering, der handler på direktoratets vegne, at skibet i dets påtænkte lastetilstand opfylder kravene i disse forskrifter. Regel 11. Oplysninger om kornlastning Disse oplysninger skal være tilstrækkelige til, at skibsføreren for alle rimelige lasteforhold kan bestemme krængningsmomenterne som følge af kornets forskydning, beregnet i henhold til dette kapitels afsnit B. De skal omfatte følgende: 1 Oplysninger, der skal godkendes af direktoratet eller af en kontraherende regering, der handler på direktoratets vegne; .1 kurver eller tabeller, der for hvert lastrum angiver kornets krængningsmomenter ved hel eller delvis fyldning eller en kombination deraf, herunder indflydelsen af midlertidige arrangementer; .2 tabeller over de højst tilladelige krængninsmomenter eller andre oplysninger, der er tilstrækkelige til, at skibsføreren kan påvise, at skibet opfylder kravene i dette kapitels regel 4, pkt.3; .3 nærmere oplysninger om materialedimensionerne af eventuelle midlertidige indretninger og, hvor dette er påkrævet, de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i afdeling I (E) i dette kapitels afsnit C; .4 typiske lastekonditioner ved afgang og ankomst og, om nødvendigt, de mest ugunstige mellemkonditioner under rejsen; .5 et gennemarbejdet eksempel til vejledning for skibsføreren; .6 lasteinstruktioner i form af meddelelser, der giver en kort oversigt over kravene i dette kapitel. 2 Oplysninger, som skal kunne accepteres af direktoratet eller af en kontraherende regering på direktoratets vegne; .1 skibets hoveddata; .2 skibets letvægt og tyngdepunktets lodrette afstand over basislinie (moulded) midtskibs (KG); .3 tabel over korrektioner for fri væskeoverflade; .4 kapaciteter og tyngdepunkter. Regel 12. Ækvivalens Hvor der anvendes en ækvivalens, der er godkendt af direktoratet i henhold til regel 5 i kapitel I, skal nærmere enkeltheder herom optages i godkendelsesdokumentet eller i oplysningerne om kornlastning. Regel 13. Undtagelser for visse rejser Direktoratet eller en kontraherende regering, der handler på direktoratets vegne, kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at anvendelsen af et eller flere af kravene i dette kapitels regel 3-12 ville være urimelig eller unødvendig, fritage visse skibe eller klasser af skibe for at opfylde det eller de pågældende krav. AFSNIT B. BEREGNING AF ANTAGNE KRÆNGNINSMOMENTER AFDELING I. BESKRIVELSE AF DE ANTAGNE TOM- RUM OG METODE TIL BEREGNING AF STABILITET I UBESKADIGET TIL- STAND AFDELING II. ANTAGET VOLUMETRISK KRÆNG- NINGSMOMENT FOR ET FYLDT LAST- RUM AFDELING III.ANTAGET VOLUMETRISK KRÆNG- NINGSMOMENT FOR FØDEKASSER OG TRUNKE AFDELING IV ANTAGET VOLUMETRISK KRÆNG- NINGSMOMENT FOR DELVIS FYLDTE LASTRUM AFDELING V. ALTERNATIVE LASTEARRANGEMEN- TER FOR EKSISTERENDE SKIBE Afdeling I.Beskrivelse af de antagne tomrum og metode til beregning af stabilitet i ubeskadiget tilstand (A) ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Beregningen af krængningsmomenter, der skyldes en forskydning af ladningens overflade i skibe, der transporterer løst korn, skal foretages på grundlag af følgende antagelser: .1 I »fyldte lastrum«, som er trimmet i overensstemmelse med dette kapitels regel 3, findes under alle begrænsningsflader, som har en hældningsvinkel fra vandret på under 30 grader, et tomrum, der er parallelt med denne begrænsningsflade, og hvis gennemsnitlige dybde er beregnet efter følgende formel: Vd = Vd1 + 0,75 (d-600) mm, hvor Vd = tomrummets gennemsnitlige dybde i mm, Vd1 = tomrummets standarddybde taget fra tabel I nedenfor, d = dragernes faktiske dybde i mm. Vd må i intet tilfælde antages at være mindre end 100 mm. TABEL I Afstand fra lugeende eller lugeside til lastrummets afgrænsning Normaldybde af tomrum Vd i meter i mm 0,5 570 1,0 530 1,5 500 2,0 480 2,5 450 3,0 440 3,5 430 4,0 430 4,5 430 5,0 430 5,5 450 6,0 470 6,5 490 7,0 520 7,5 550 8,0 590 BEMÆRKNINGER TIL TABEL I: For afstande større end 8,0 m skal tomrummets normaldybde Vd ekstrapoleres lineært med 80 mm forøgelse for hver 1,0 m forøgelse af afstanden. Hvor der er en forskel i dybde mellem lugesidedrageren eller dens forlængelse og lugeendebjælken, skal den største dybde benyttes med følgende undtagelser: .1 når lugesidedrageren eller dens forlængelse er mindre end lugeendebjælken, kan tomrummene ud for lugeåbningen beregnes på grundlag af den mindste dybde; og .2 når lugeendebjælken er mindre end lugesidedrageren eller dens forlængelse, kan tomrummene foran og agter for lugeåbningen inden for lugesidedragerens forlængelse beregnes på grundlag af den mindste dybde; .3 hvor der er et hævet dæk uden for en lugeåbning, skal den gennemsnitlige dybde af tomrummet, målt fra undersiden af det hævede dæk, beregnes på grundlag af tomrummets normaldybde i forbindelse med lugeendebjælkens dragerdybde plus højden af det hævede dæk. 1.2 I »fyldte lastrum«, som ikke er trimmet i overensstemmelse med dette kapitels regel 3, og hvor grænsefladen har en hældningvinkel på under 30 grader fra vandret, har ladningens overflade en hældningsvinkel på 30 grader fra vandret efter lastning. 1.3 Inden for fyldte lugeåbninger, og som tillæg til et eventuelt åbent tomrum med en gennemsnitsdybde på 150 mm målt ned til kornets overflade fra den laveste del af lugedækslet eller toppen af lugesidekarmen, hvis dette er lavere. 2 Beskrivelsen af kornoverfladens bevægelsesmønster, som skal antages i »delvis fyldte lastrum«, findes i dette afsnits afdeling IV. 3 For at påvise, at stabilitetskriterierne i dette kapitels regel 4, stk. 2,(se fig. 1) er opfyldt, skal beregningerne af skibets stabilitet normalt hvile på den antagelse, at ladningens tyngdepunkt i et »fyldt lastrum« ligger i det volumetriske centrum for hele lastrummet. I de tilfælde, hvor direktoratet tillader, at der tages hensyn til virkningen af antagne tomrum under dæk på den lodrette beliggenhed af tyngdepunktet for ladningen i »fyldte lastrum«, vil det være nødvendigt at opveje virkningen af den lodrette forskydning i kornoverfladerne ved at forøge det antagne krængningsmoment som følge af kornets tværskibsforskydning således: Total krængningsmoment = 1,06 x beregnet tværskibs krængningsmoment. I alle tilfælde skal vægten af ladningen i et »fyldt lastrum« være lig med rumindholdet af hele lastrummet divideret med stuvningsfaktoren.

BEMÆRKNINGER TIL FIG. 1: .1 Hvor Antaget volumetrisk krængningsmoment p.g.a. tværskibsforskydning lampda o = ----------------------------------- Stuvningsfaktor x deplacement lampda 40 = 0,8 x lampda o Stuvningsfaktor = rumindhold pr. vægtenhed af kornlast; Deplacement = vægt af skib, brændstof, ferskvand, stores etc. og ladning. .2 Kurven for den oprettende arm skal udledes af isokline kurver i tilstrækkeligt antal til nøjagtigt at definere de her krævede kurver og skal omfatte isokline kurver med vinkler på 12 grader og 40 grader. 4 I »delvis fyldte lastrum« skal virkningen af den lodrette forskydning i kornoverfladerne tages i betragtning således: Total krængningsmoment = 1,12 x beregnet tværskibs krængningsmoment. 5 Der kan benyttes enhver anden lige så effektiv metode til foretagelse af den udligning, der kræves efter stk. 3 og 4. Afdeling II. Antaget volumetrisk krængningsmoment for et fyldt lastrum (A) Almindelige bestemmelser 1 Kornoverfladens bevægelsesmønster refererer sig til et tværskibs snit af den pågældende del af rummet, og det deraf følgende krængningsmoment skal multipleres med længden for at finde frem til det totale moment for denne del. 2 Det antagne tværskibs krængningsmoment på grund af kornets forskydning er en følge af de blivende forandringer af tomrummenes form og beliggenhed, efter at kornet har flyttet sig fra den høje til den lave side. 3 Den kornoverflade, der fremkommer efter forskydningen, skal antages at danne en vinkel på 15 grader med vandret. 4 Ved beregningen af det maksimale tomrumsareal, som kan opstå bag ved en langsskibs-styrkedel, skal der ses bort fra virkningerne af eventuelle vandrette overflader, f.eks. bundstokke eller bærende dele. 5 Det samlede areal af de oprindelige og af de endelige tomrum skal være lige store. 6 Et ikke gennemgående langskibsskod skal anses for effektiv over sin fulde længde. (B) ANTAGELSER I de følgende bestemmelser antages det, at det totale krængningsmoment for et lastrum fås ved at addere de resultater, der er opnået ved en særskilt undersøgelse af følgende dele: 1 FORAN FOR OG AGTEN FOR LUGEÅBNINGER: .1 Hvis et lastrum har to eller flere hovedluger, hvorigennem lastning kan findes sted, skal dybden af tomrummet under dæk for den eller de dele, der er beliggende mellem sådanne lugeåbninger, bestemmes ved at benytte afstandene målt for- og agterover indtil midtpunktet mellem lugeåbningerne. .2 Efter den antagne forskydning af kornet, skal det endelige tomrumsmønster være som angivet i fig. 2 nedenfor:

BEMÆRKNINGER til fig. 2: 1) Hvis det maksimale tomrumsareal, der kan dannes mod drageren ved B, har et mindre rumindhold end det oprindelige tomrumsareal under AB, dvs. AB x Vd, skal det overskydende areal antages at flytte sig henimod det endelige tomrum på den høje side. 2) Hvis langskibsinddelingen ved C er anbragt i overensstemmelse med dette kapitels regel 5, stk. 2.2, skal den strække sig mindst 0,6 m under D eller under E, hvis dette giver den største dybde. 2 I og på siden af lugeåbninger: Efter den antagne forskydning af kornet skal det endelige tomrumsmønster være som vist i følgende fig. 3 eller fig. 4.

BEMÆRKNINGER TIL FIG. 3: 1) AB Ethvert areal udover det, som kan dannes mod drageren B, flytter sig hen imod det endelige tomrumsareal i lugeåbningen. 2) CD Ethvert tomrumsareal større end det, som kan dannes mod drageren ved E, flytter sig hen imod det endelige tomrumsareal på den høje side.

1) Hvis et centerlinieskod er anbragt i overensstemmelse med dette kapitels regel 5, stk. 2.2, skal det strække sig mindst 0,6 m under H, eller under J, hvis dette giver den største dybde. 2) Det overskydende tomrumsareal fra AB flytter sig fra den lave sides halvdel af lugeåbningen, hvor der dannes to særskilte tomrum, nemlig eet mod centerlinieskoddet og eet mod lugesidekarmen og lugesidedrageren på den høje side. 3) Hvis man danner en skålformet fordybning ved hjælp af sække eller en skålformet trimning med løst korn i en lugeåbning, skal det ved beregningen af tværskibs-krængningsmomentet antages, at en sådan indretning mindst svarer til et centerlinieskod. (C) FÆLLES LASTNING AF RUM I det følgende beskrives mønstret for antagne ændringer af tomrum, når der sker fælles lastning af rum: 1 Uden effektive centerlinieskodder: .1 Under det øverste dæk - som for enkeltdæksindretning, jfr. dette afsnits afdeling II (B). .2 Under andet dæk - det tomrumsareal, som kan flytte sig fra den lave side, dvs. det oprindelige tomrumsareal minus arealet mod lugesidedrageren, antages at flytte sig således: Halvdelen mod det øverste dæks lugeåbning og resten i lige store mængder mod den højere side på henholdsvis øverste dæk og andet dæk. .3 Under det tredje og lavere dæk - de tomrumsarealer, der kan flytte sig fra den lave side af hvert af disse dæk, antages at flytte sig i lige store dele til alle tomrummene under dækkene på den høje side og til tomrummet i lugeåbningen på det øverste dæk. 2 Med effektive centerlinieskodder, der strækker sig op til lugeåbningen på det øverste dæk: .1 På alle dæksniveauer på højde med skoddet antages de tomrumsarealer, der kan flytte sig fra den lave side, at flytte sig mod tomrummet under den lave sides halvdel af lugeåbningen på det øverste dæk. .2 På dæksniveauet umiddelbart under den nederste del af inddelingen antages tomrumsarealet, der kan flytte sig fra den lave side, at flytte sig således: Halvdelen til tomrummet under den lave sides halvdel af lugeåbningen på det øverste dæk og resten i lige store dele til tomrummene under dækkene på den høje side. .3 På dæksniveauer lavere end de i pkt. .1 og .2 beskrevne antages det tomrumsareal, som kan flytte sig fra den lave side af hver af disse dæk, at flytte sig i lige stor dele til tomrummene i hver af de to halvdele af det øverste dæks lugeåbning på hver side af skoddet og til tomrummene under dækkene på den høje side. 3 Med effektive centerlinieskodder, der ikke strækker sig op i den øverste dækslugeåbning: Eftersom det ikke kan antages, at der sker nogen vandret flytning af tomrum på samme dæksniveau som skoddet, antages det tomrumsareal, der kan flyte sig fra den lave side på dette niveau, at flytte sig over skoddet til tomrum på de høje sider i overensstemmelse med proncipperne i stk. 1 og 2. Afdeling III. Antaget volumetrisk krængningsmoment for fødekasser og trunke A) PASSENDE ANBRAGTE FØDEKASSER I SIDERNE (SE FIG. 5) Det kan antages, at tomrum under dæk under indflydelse af skibets bevægelser i væsentlig grad vil blive fyldt af indstrømmende korn fra et par langskibs-fødekasser, forudsat at: .1 fødekasserne strækker sig i dækkets fuld længde, og at åbningerne i dem er passende fordelt; .2 hver fødekasses rumindhold svarer til rumindholdet af tomrummet under dækket uden for lugesidedrageren og dennes forlængelse.

(B) TRUNKE ANBRAGT OVER HOVEDLUGER Efter den antagne forskydning af korn er det endelige tomrumsmønster som vist i fig. 6.

BEMÆRKNING TIL FIG. 6: Hvis rummene i siden ved trunken ikke kan trimmes forsvarligt i overensstemmelse med dette kapitels regel 3, antages det, at der sker en forskydning på 25 grader. Afdeling IV. Antaget volumetrisk krængningsmoment for delvis fyldte lastrum (A) ALMINDELIG BESTEMMELSE Når den frie overflade af løst korn ikke er blevet sikret i overensstemmelse med dette kapitels regel 6, antages det, at kornets overflade efter forskydning er 25 grader med vandret. (B) IKKE-GENNEMGÅENDE LANGSKIBSSKODDER I et lastrum, hvor langskibsskodderne ikke er gennemgående mellem tværskibsafgrænsningerne, anses den længde, hvor sådanne inddelinger er et effektivt middel til at forhindre forskydninger af kornoverflader i fuld brede, at være den faktiske længde af den pågældende del af inddelingen minus 2/7 af tværskibsafstanden mellem skoddet og det tilstødende skod eller mellem skoddet og skibssiden, hvis denne afstand er større. I tilfælde af fælles lastning gælder denne korrektion ikke for de nederste rum, hvis det øverste rum enten er et »fyldt lastrum« eller et »delvis fyldt lastrum«. Afdeling V. Alternative lastearrangemneter for eksisterende skibe (A) ALMINDELIGE BESTEMMELSER Et skib, som er lastet enten i overensstemmelse med pkt. (B) eller (C) nedenfor, anses for at have stabilitet i ubeskadiget tilstand, der mindst svarer til kravene i dette kapitels regel, 4 stk. 2 Godkendelsesdokumenter for en sådan lastning skal accepteres i henhold til bestemmelserne i dette kapitels regel 10, stk. 5. I dette afsnit betyder »eksisterende skibe« et skib, hvis køl er lagt før 25. maj 1980. (B) STUVNING I SÆRLIGT EGNEDE SKIBE 1 Uden hensyn til bestemmelserne i dette kapitels afsnit B kan løst korn fragtes i skibe, der er konstrueret med to eller flere lodrette eller skrå korntætte langskibsskodder passende anbragt med henblik på at begrænse virkningen af tværskibs forskydning af korn, på følgende vilkår: .1 Så mange underlastrum og lastrum som muligt skal være fulde og trimmet fulde; .2 For ethvert angivet stuvearrangement må skibet ikke få større slagside end 5 grader på noget tidspunkt af rejsen når: .1 kornets overflade i underlastrum eller lastrum, der er trimmet fulde, synker 2% i rumfang i forhold til den oprindelige overflade og forskydes til en vinkel på 12 grader fra denne overflade for de dele af overfladen, der er beliggende under disse underlastrums og lastrums begrænsninger, der har en hældning på under 30 grader fra vandret; .2 frie kornoverflader i delvis fyldte lastrum eller underlastrum synker og forskydes som nævnt i stk.1 eller til en sådan større vinkel, som direktoratet eller en kontraherende regering på direktoratets vegne måtte anse for nødvendig; kornoverflader, hvis de er overstuvet, med det løse korn jævnt ud og toppet af med korn i sække eller anden egnet last fast stuvet til en højde af mindst 1,22 m over toppen af det løse korn i rum, der er inddelt af et langskibsskod eller slingreskod, og mindst 1,52 m i rum, der ikke er således inddelt, og kornet i sække eller anden egnet last støttet på egnede underlag, der er lagt over hele overfladen af det løse korn og består at strøer anbragt med mellemrum på højst 1,22 m og med 25 mm planker lagt ovenpå med mellemrum på højst 0,10 m eller af stærk separationsdug med tilstrækkelig overlapning, vil forskydes til en vinkel på 8 grader fra de oprindelige, udjævnede overflader. Ved anvendelsen af disse bestemmelser anses eventuelle sligreskodder at begrænse tværskibsforskydningen af kornets overflade; .3 skibsføreren er forsynet med en kornlasteplan, der omfatter de stuvningsarrangementer, der skal anvendes, og et hæfte med stabilitetsoplysninger, som begge er godkendt af direktoratet eller af en kontraherende regering på direktoratets vegne; det skal fremgå af hæftet, hvilke stabilitetsbetingelser der ligger til grund for de i stk. .2 ovenfor anførte beregninger. 2 Direktoratet eller en kontraherende regering på direktoratets vegne fastsætter de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes for at undgå forskydning under alle andre lasteforhold for skibe, der er konstrueret i overensstemmelse med stk. 1, og som opfylder kravene i dennes stk. .2 og .3. (C) SKIBE SOM IKKE ER I BESIDDELSE AF GODKENDELSESDOKUMENTER Et skib, som ikke om bord har godkendelsesdokumenter udstedt i henhold til dette kapitels regel 4 og 10, kan opnå tilladelse til at laste løst korn efter kravene i (B) eller under følgende forudsætninger: 1 Alle »fyldte lastrum« skal være udstyret med skodder i centerlinien, der strækker sig over den fulde længde af disse rum og nedover fra undersiden af dækket eller lugedækslerne til en afstand under dækslinien på mindst 1/8 af rummets maksimumsbredde eller 2,4 m, hvis denne er større. Skålformede fordybninger udført i overensstemmelse med afdeling II i afsnit C kan dog accepteres i stedet for et skod i centerlinien og under en lugeåbning. 2 Alle luger til »fyldte lastrum« skal være lukket og dækslerne sikret. 3 Alle fri kornoverflader i »delvis fyldte lastrum« skal være trimmet plane og sikret i overenstemmelse med bestemmelserne i afdeling II i afsnit C. 4 Under hele rejsen skal metacenterhøjden efter korrektion for virkningerne af fri væskeoverflade i tanke være 0,3 m eller den højde der udledes af følgende formel, hvis denne er større: L B Vd (0,25 B - 0.645 kvadratroden af Vd B) GMR: ------------------------------------------- SF x delta x 0,0875 hvor L = samlet totallængde af alle fulde rum; B = skibets største bredde på spant; SF = stuvningsfaktor; Vd = beregnet gennemsnitsdybde af tomrum i overensstemmelse med afdeling I, (A), stk. 1.1, i dette afsnit; delta = deplacement. Afsnit C. Arrangement og styrke Afdeling I. Arrangementets styrke (A) Almindelige bestemmelser (bl.a. om tilladelige spændinger) (B) Kornskod belastet på begge sider (C) Ensidig belastede kornskodder (D) Skålformet sikring med sækkelast (E) Skålformet sikring med løst korn (F) Sikring af lugedæksler i fyldte lastrum Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum (A) Bånd- eller wiresurringer. (B) Overstuvning. (C) Korn i sække. Afdeling I. Arrangementets styrke (A) ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Træmaterialer Alle træmaterialer, der benyttes til arrangementet, skal være af god, solid kvalitet og af en sort, der har vist sig egnet til dette formål. Nettodimensionerne af det bearbejdede træ skal svare til de dimensioner, der er angivet nedenfor i dette afsnit. Krydsfiner til udvendigt brug, samlet med vandfast lim og således anbragt, at retningen af træstrukturen i overfladen er vinkelret på de lodrette støtter eller afstivninger, kan benyttes, forudsat at dets styrke svarer til styrken af massivt træ af de foreskrevne dimensioner. 2 Tilladte spændinger Når man beregner dimensionernerne af kornskodder, der kun er belastet på den ene side, ved anvendelse af tabellerne i (C), stk. 1 og 2, i denne afdeling, skal følgende tilladelige spændinger lægges til grund: For kornskodder af stål 2.000 kg pr. kvadratcentimeter For kornskodder af træ 160 kg pr. kvadratcentimeter 3 Andre materialer Andre materialer end træ eller stål kan godkendes for sådanne kornskodder, forudsat at der er taget tilstrækkeligt hensyn til deres mekaniske egenskaber. 4 Støtter 4.1 Medmindre der er taget forholdsregler til at forhindre, at støtternes ender løsnes fra deres spor, skal hver af disse spor være mindst 75 mm dybe. Hvis en støtte ikke er sikret foroven, skal den øverste sidestøtte eller stag anbringes så nær ved støttens top som muligt. 4.2 Anordningerne for indsættelse af slingreskodder ved at fjerne en del af tværsnittet i en støtte skal være således indrettet, at det lokale spændingsniveau ikke bliver for stort. 4.3 Ved beregningen af det maksimale bøjningsmoment i en støtte, som afstiver et skod, der kun er belastet på den ene side, skal det normalt antages, at støttens ender ikke er indspændt. Hvis direktoratet finder det godtgjort, at der i praksis vil opnås en antaget indspændingsgrad, kan der dog tages hensyn til enhver reduktion af det maksimale bøjningsmoment, der er følge af den indspændingsgrad, der er tilvejebragt i støttens ender. 5 Sammensatte tværsnit Hvor støtter, afstivninger eller andre styrkedele dannes af to adskilte tværsnit, eet på hver side af en inddeling og forbundet med hinanden ved gennemgående bolte med passende mellemrum, skal det effektive modstandsmoment tages som summen af modstandsmomenterne af de to sektioner. 6 Delskodder Hvor skodder ikke strækker sig ned til underlastrummets fulde dybde, skal disse skodder og deres støtter være således understøttet og afstivet, at de er lige så effektive som de, der strækker sig ned i underlastrummets fulde dybde. (B) INDDELINGER BELASTET PÅ BEGGE SIDER. 1 Planker 1.1 Planker skal have en tykkelse af mindst 50 mm, skal opbygges korntæt og, om nødvendigt, afstives med støtter. 1.2 Den maksimale spændvidde af planker, der ikke er afstivet, skal være følgende i forhold til deres tykkelse: Tykkelse Maksimal uafstivet spændvidde 50 mm 2,5 m 60 mm 3,0 m 70 mm 3,5 m 80 mm 4,0 m Hvis der benyttes større tykkelser end de anførte, skal den maksimale uafstivede spændvidde være direkte proportional med forøgelsen af tykkelsen. 1.3 Enderne af alle planker skal være forsvarligt understøttet med en bærelængde af mindst 75 mm. 2 Andre materialer Inddelinger, der dannes ved benyttelsen af andre materialer end træ, skal have en styrke svarende til, hvad der er foreskrevet for planker i stk. 1.1. 3 Støtter 3.1 Stålstøtter, der benyttes til afstivning af skodder, der er belastet på begge sider, skal have et modstandsmoment bestemt af W = a x W1, hvor W = modstandsmoment i kubikcentimeter; a = vandret spændvidde mellem støtter i meter. Modstandsmomentet pr. meter spændvidde W1 skal mindst være det, der udledes af formlen: W1 = 14,8 (h1 - 1,2) kubikcentimeter pr. meter; hvor h1 er den lodrette, uafstivede spændvidde i meter og skal anses for maksimumafstanden mellem to efter hinanden følgende stag eller mellem staget og den ene eller den anden ende af støtten. Hvor denne afstand er mindre end 2,4 m, skal det respektive modstandsmoment beregnes, som om den faktiske afstand var 2,4 m. 3.2 Modstandsmomenterne for træstøtter bestemmes ved at multiplicere de tilsvarende modstandsmomenter for stålstøtter med 12,5. Hvis der benyttes andre materialer, skal modstandsmomentet mindst være det, der kræves for stål forøget efter forholdet mellem de tilladelige spændinger for stål og spændingen for det anvendte materiale. I disse tilfælde skal man endvidere være opmærksom på de enkelte støtters relative stivhed for at sikre, at udbøjningen ikke er for stor. 3.3 Den vandrette afstand mellem støtter skal være således afpasset, at plankernes uafstivede spændvidde ikke overstiger den i stk. 1.2 angivne maksimale spændvidde. 4 Sidestøtter 4.1 Hvor der anvendes sidestøtter af træ, skal de være i eet stykke og forsvarligt fastgjort i hver ende og støttet mod faste dele af skroget, men må dog ikke hvile direkte på skibets yderklædning. 4.2 Under iagttagelse af bestemmelserne i pkt. 4.3 og 4.4 skal sidestøtter af træ mindst have følgende størrelse: Længde af støtter Rektangu- Diameter i meter lært af cirkulært tværsnit tværsnit mm mm 3 m eller derunder 150x100 140 Over 3 m, men ikke over 5 m 150x150 165 Over 5 m, men ikke over 6 m 150x150 180 Over 6 m, men ikke over 7 m 200x150 190 Over 7 m, men ikke over 8 m 200x150 200 Over 8 m 200x150 215 Sidestøtter med en længde af 7 m eller derover skal være forsvarligt forbundet nogenlunde midt på længden. 4.3 Når den vandrette afstand mellem støtterne afviger væsentligt fra 4 m, kan disses inertimomenter ændres direkte proportionalt. 4.4 Hvor sidestøttens vinkel fra vandret overstiger 10 grader, skal sidestøtten have en dimension, der ligger umiddelbart over den efter pkt. 4.2 krævede; dog må sidestøttens vinkel fra vandret i intet tilfælde overstige 45 grader. 5 Stag Hvor der benyttes stag til støtte af skodder, der er belastet på begge sider, skal de anbringes vandret eller så nær vandret som muligt. De skal være lavet af stålwire og være forsvarligt sikret i hver ende. Stålwirens dimensioner skal bestemmes ved at antage, at de skodder og støtter, som staget understøtter, er ensartet belastet med 500 kg pr. kvadratmeter. Den således antagne belastning i staget må ikke overstige 1/3 af dets brudstykke. (C) INDDELINGER KUN BELASTET PÅ DEN ENE SIDE 1 Langskibsinddelinger Belastningen i kg pr. meter af skoddets længde fås fra følgende tabel: Tabel I1) B(m) h 2 3 4 5 6 7 8 10 (m) 1,5 850 900 1010 1225 1500 1770 2060 2645 2,0 1390 1505 1710 1985 2295 2605 2930 3590 2,5 1985 2160 2430 2740 3090 3435 3800 4535 3,0 2615 2845 3150 3500 3885 4270 4670 5480 3,5 3245 3525 3870 4255 4680 5100 5540 6425 4,0 3890 4210 4590 5015 5475 5935 6410 7370 4,5 4535 4890 5310 5770 6270 6765 7280 8315 5,0 5185 5570 6030 6530 7065 7600 8150 9260 6,0 6475 6935 7470 8045 8645 9265 9890 11150 7,0 7765 8300 8910 9560 10245 10930 11630 13040 8,0 9055 9665 10350 11075 11835 12595 13370 14930 9,0 10345 11030 11790 12590 13425 14260 15110 16820 10,0 11635 12395 13230 14105 15015 15925 16850 18710 h = højde af korn i meter fra inddelingens bund 2) B = tværskibsudstrækning i meter af løst korn 1)Ved omsætningen af ovennævnte belastninger til britiske enheder (ton/feet) anses 1 kg pr. meter længde at svare til 0,0003 ton pr. feet længde. 2)Hvor afstanden fra et skod til en fødekasse eller lugeåbning er 1 meter eller derunder, måles højden - h - til kornets overflade inden for denne lugeåbning eller fødekasse. I andre tilfælde måles højden til det overliggende dæk ud for skoddet. For andre værdier af h eller B skal belastningen i fornødent omfang bestemmes ved lineær interpolation eller ekstrapolation. 2 Tværskibsinddelinger Belastning i kg pr. meter af skoddets længde fås fra følgende tabel: Tabel II1) L (m)

1) Ved omsætningen af ovennævnte belastninger til britiske enheder

(ton/feet) anses 1 kg pr. meter længde at svare til 0,0003 ton pr.

2) Hvor afstanden fra et skod til en fødekasse eller lugeåbning er 1

For andre værdier af h eller L skal belastningerne bestemmes ved lineær interpolation eller ekstrapolation. 3 Lodret fordeling af belastningerne Hvis det skønnes nødvendigt, kan den totale belastning pr. længeenhed af skodder, som vist i tabel I og II ovenfor, antages at have en trapezformet fordeling efter højden. I sådanne tilfælde er belastningspåvirkningerne ved den øverste og nederste ende af en lodret del eller støtte ikke ens. Belastningspåvirkningerne ved den øverste ende, udtrykt i procent af den totale belastning, som bæres af den lodrette del eller støtte, fås fra tabel III og IV nedenfor. Tabel III Langskibsinddelinger kun belastet på den ene side B(m) Belastningspåvirkninger ved den øverste ende af støtten i procent af belastningen (tabel I). h (m) 2 3 4 5 6 7 8 10 1,5 43,3 45,1 45,9 46,2 46,2 46,2 46,2 46,2 2,0 44,5 46,7 47,6 47,8 47,8 47,8 47,8 47,8 2,5 45,4 47,6 48,6 48,8 48,8 48,8 48,8 48,8 3,0 46,0 48,3 49,2 49,4 49,4 49,4 49,4 49,4 3,5 46,5 48,8 49,7 49,8 49,8 49,8 49,8 49,8 4,0 47,0 49,1 49,9 50,1 50,1 50,1 50,1 50,1 4,5 47,4 49,4 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 5,0 47,7 49,4 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 6,0 47,9 49,5 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 7,0 47,9 49,5 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 8,0 47,9 49,5 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 9,0 47,9 49,5 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 10,0 47,9 49,5 50,1 50,2 50,2 50,2 50,2 50,2 B = tværskibsudstrækning i meter af løst korn For andre værdier af h eller B skal belastningsvirkningerne i fornødent omfang bestemmes ved lineær interpolation eller ekstrapolation. Tabel IV Tværskibsinddelinger kun belastet på den ene side L (m) Belastningspåvirkninger ved den øverste ende af støtten i procent af belastningen (tabel II)

L = langskibs udstrækning i meter af løst korn For andre værdier af h eller L skal belastningspåvirkningerne i fornødent omfang bestemmes ved lineær interpolation eller ekstrapolation. Styrken af endeforbindelserne af sådanne lodrette dele eller støtter kan beregnes på grundlag af den maksimale belastning, som hver af enderne må antages at blive udsat for. Disse belastninger er følgende: Langskibsinddelinger: Maksimal belastning ved toppen 50% af den tilsvarende totale belastning fra tabel I Maksimal belastning ved bunden 55% af den tilsvarende totale belastning fra tabel I Tværskibsinddelinger: Maksimal belastning ved toppen 45% af den tilsvarende totale belastning fra tabel II Maksimal belastning ved bunden 60% af den tilsvarende totale belastning fra tabel II Tykkelsen af vandrette træplanker kan ligeledes beregnes på grundlag af den lodrette fordeling af de belastninger, der er angivet i tabel III og IV ovenfor, og i disse tilfælde er: p x k t = 10a kvadratroden af ------------ h x 213,3 hvor t = planketykkelsen i mm; a = plankens vandrette spændvidde, dvs. afstanden mellem støtter i meter; h = kornets højde over den nederste kant af inddelingen i meter; p = total belastning i kg pr. længdeenhed udledet af tabel I eller II; k = faktor afhængig af den lodrette fordeling af belastningen. Når den lodrette fordeling af belastningen antages at være jævnt fordelt, skal k sættes lig med 1,0. Når fordelingen er trapezformet, er: k = 1,0 + 0,06 (50-R), hvor R er understøtningsreaktionen ved den øverste ende udledet af tabel II eller IV. 4 Stag eller sidestøtter Størrelsen af stag og sidestøtter skal bestemmes således, at de belastninger, der udledes af tabel I og II i stk. 1 og 2, ikke overstiger 1/3 af brudbelastningerne. (D) SKÅLFORMET SIKRING MED SÆKKELAST Når skålformet trimning benyttes for at reducere krængningsmomenterne i et »fyldt lastrum«, skal dybden, målt fra bunden af den skålformede fordybning til dækslinien, være følgende: For skibe med en bredde på spant af indtil 9,1 m; mindst 1,2 m. For skibe med en bredde på spant af 18,3 m eller mere; mindst 1,8 m. For skibe med en bredde på spant mellem 9,1 m og 18,3 m, skal mindstedybden af den skålformede fordybning beregnes ved interpolation. Den skålformede fordybnings top (åbning) skal udgøres af konstruktionerne på dækkets underside under lugeåbningen, dvs. lugesidedragere eller lugesidekarme og lugeendebjælker. Den skålformede fordybning over denne skal være fyldt med korn i sække eller anden egnet last placeret på separationsdug eller lignende og stuvet fast imod tilgrænsende konstruktioner og de aftagelige skærstokke., hvis disse er på plads. (E) SKÅLFORMET SIKRING MED LØST KORN I stedet for at fylde den skålformede fordybning med korn i sække eller anden egnet ladning kan man benytte sammenpakket løst korn på følgende betingelser: 1 Den skålformede fordybning skal fores med et materiale, som direktoratet kan godkende, og som har en trækstyrke på mindst 274 kg pr. 5 cm strimmel; det skal desuden være forsynet med en egnet anordning til fastgøring foroven. 2 I stedet for det i stk. 1 nævnte materiale, kan der benyttes et materiale, som direktoratet kan godkende, og som har en trækstyrke på mindst 137 kg pr. 5 cm strimmel, såfremt den skålformede fordybning er konstrueret således: Inde i den skålformede fordybning i det løse korn skal der anbringes tværskibs surringer, der kan godkendes af direktoratet, med mellemrum af højst 2,4 m. Disse surringer skal være så lange, at de kan strammes fast og fæstnes øverst til skålens top. Garnering af en tykkelse på mindst 25 mm eller andet egnet materiale af samme styrke og med en bredde på 150-300 mm skal anbringes langskibs over disse surringer for at forhindre, at det materiale, der skal beklæde den skålformede fordybning, bliver skåret eller skamfilet. 3 Den skålformede fordybning skal fyldes med løst korn og fæstnes foroven. Når man anvender materiale, der er godkendt i henhold til stk. 2, skal der dog lægges yderligere garnering foroven efter polstring af materialet, før den skålformede fordybning sikres ved at stramme surringerne. 4 Benyttes der mere end eet lag materiale til foring af fordybningen, skal disse sammenføjes i bunden ved syning eller overlapsamling. 5 Toppen af fordybningen skal være på højde med underkanten af skærstokkene, når disse er på plads, og der kan anbringes passende stykgodsladning eller løst korn mellem skærstokkene på toppen af fordybningen. (F) SIKRING AF LUGEDÆKSLER I FYLDTE LASTRUM Hvis der ikke er løst korn eller anden ladning oven over et »fyldt lastrum« skal lugedækslerne fastgøres på godkendt måde under hensyntagen til den vægt og de permanente indretninger, der findes til sikring af disse dæksler. De godkendelsesdokumenter, der udstedes i henhold til dette kapitels regel 10, skal indeholde oplysning om den fastgørelsesmetode, som den udstedende administration anser for nødvendig. AFDELING II. SIKRING AF DELVIS FYLDTE LASTRUM (A) BÅND- ELLER WIRESURRINGER 1 Når der benyttes bånd- eller wiresurringer for at modvirke krængningsmomenter i »delvis fyldte lastrum«, skal disse fastgøres således: .1 Kornet skal trimmes og jævnes ud, indtil dets overflade er let hævet, hvorefter det skal tildækkes med separationsdug af sækkelærred, pressenninger eller tilsvarende materiale. .2 Separationsdug og/eller pressenninger skal overlappe med mindst 1,8 m. .3 To faste lag af 25 mm x 150-300 mm uhøvlet bygningstømmer skal anbringes over hinanden, således at det øverste lag, der skal placeres langskibs, sømmes fast til det nederste lag, der skal placeres tværskibs. Der kan i stedet benyttes eet fast lag af 50 mm bygningstømmer, der anbringes langskibs og fastsømmes til oversiden af en 50 mm bunddrager med en bredde af mindst 150 mm. Bunddragerne skal strække sig i rummets fulde bredde og skal være anbragt med mellemrum af højst 2,4 m. Anvendelsen af andre materialer kan godkendes, hvis direktoratet skønner, at det påtænkte arrangement kan sidestilles med det ovenfor nævnte. .4 Til surringer kan anvendes stålwire (19 mm i diameter eller tilsvarende), dobbelt stålbånd (50 mm x 1,3 mm med en brudstyrke på mindst 5.000 kg) eller kæde af tilsvarende styrke og strammet fast ved hjælp af en 32 mm vantskrue. Når der anvendes stålbånd, kan vantskruen på 32 mm erstattes af en patenstrammer, der bruges i forbindelse med en låseanordning, forudsat at der findes egnede skruenøgler i fornødent omfang til opsætningen; endvidere skal der anvendes mindst tre spænderinge til fastgøring af enderne. Når der anvendes stålwire, skal der bruges mindst fire klemmer til at danne øjer i surringerne. .5 Før lastningen tilendebringes, skal surringerne fastgøres forsvarsligt til konstruktionen ved et punkt ca. 450 mm under den forventede endelige kornoverflade ved hjælp af en 25 mm sjækel eller en spanteklo af tilsvarende styrke. .6 Afstanden mellem suringerne må højst være 2,4 m, og hver surring skal understøttes af en strø fastsømmet på toppen af den langskibsliggende planke. Denne strø skal bestå af mindst 25 mm x 150 mm bygningstømmer eller tilsvarende og strække sig over rummets fulde bredde. .7 Under rejsen skal surringer efterses regelmæssigt og strammes om nødvendigt. (B) Overstuvning Hvor korn i sække eller anden egnet ladning benyttes for at sikre »delvis fyldte lastrum«, skal den frie kornoverflade dækkes med separationsdug eller lignende eller med et passende underlag. Sådanne underlag skal bestå af strøer anbragt med mellemrum af højst 1,2 m og med 25 mm planker lagt ovenpå med mellemrum af højst 100 mm. Underlag kan bestå af andre materialer, forudsat at disse efter direktoratets skøn er lige så gode. (C) Korn i sække Korn i sække skal føres i solide sække, der er fyldt og forsvarligt lukket. Regel 14. Transport af anden let forskydelig ladning 1 Transport af letforskydelige ladninger i bulk andre end korn skal følge den af organisationen herom givne vejledning (CODE OF SAFE PRACTICE FOR BULK CARRIERS). 2 Direktoratet kan godkende skibe, der som sandpumpere og lignende specialskibe er særligt bygget til transport af sand, småsten, ral, grus, nøddesten, singels og lignende, uanset at foranstående regler ikke er opfyldt. AFSNIT D. SKIBE I INDERIGSFART Regel 15. Kornskodder 1 Ethvert lastrum, hvori der føres løst korn, skal dersom rummet fyldes helt op, i hele dets længde være delt ved et kornskod, som skal række fra dækkets underkant og nedefter mindst halvdelen af lastrummets dybde. 2 Kornskod kræves ikke i skibe, hvis bredde er 6,5 m eller derunder, for så vidt skibet er forsynet med fødekasser, eller lugerne kan fungere som sådanne. Regel 16. Delvis fyldte lastrum 1 Ethvert lastrum, hvori der føres løst korn, skal, dersom rummet kun delvis fyldes, i hele dets længde være delt ved et kornskod, som skal række fra bunden af lastrummet op til en sådan højde (mindst 60 cm over ladningens overflade), at det er tilstrækkeligt til at forhindre ladningen i at forskyde sig. Anbringelsen af sådant skod kræves dog ikke, dersom ladningens rumfang ikke overstiger en trediedel - i lastrum, hvorigennem der er ført en akseltunnel, dog halvdelen - af vedkommende rums indhold. 2 Ladningens overflade skal planeres og dækkes med et passende lag af brædder, pressenninger el.lign., oven på hvilket der til sikring mod forskydning af den løse ladning skal anbringes sækkeladning eller andet passende fast gods. KAPITEL VII Transport af farligt gods Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Klassificering Regel 3. Emballage Regel 4. Mærkning og mærkesedler Regel 5. Dokumenter Regel 6. Stuvningsforskrifter Regel 7. Eksplosivt gods i passagerskibe Regel 8. Kontrol Regel 9. Særlige bestemmelser for ro/ro-skibe Regel 10. Ændringer i koden KAPITEL VII Transport af farligt gods Regel 1. Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på transport af farligt gods i alle skibe, der er omfattet af disse forskrifter. 2 Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på skibsstores og udrustning eller på særlige ladninger, der transporteres i dertil særligt konstruerede skibe eller i skibe, der er helt ombygget til dette formål, som f.eks. tankskibe. 3 Farligt gods må kun transporteres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. 4 .1 Transport af farligt gods, herunder klassificering, emballering, mærkning, dokumentering, stuvning og separering skal, medmindre andet er bestemt af direktoratet, ske i overensstemmelse med den af organisationen udarbejdede International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) med de senest ikraftsatte ændringer, og således, at de i IMDG-koden indeholdte henstillinger skal følges, jfr. dog regel 5, pkt. 5, eller såfremt dette finder anvendelse »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i Østersøområdet«. .2 Gods, der af skibsføreren må anses som farligt, jfr. regel 2, og som ikke er opført i koden, må kun lastes, såfremt det er muligt for skibsføreren med henblik på sikker transport at henføre godset under en af de under klasse 1-8 i regel 2 nævnte kategorier. .3 Farligt gods, som ikke er omhandlet i IMDG-koden, må, jfr. dog pkt. 2, ikke lastes, før regler for klassificering, emballering, mærkning, dokumentering, stuvning og separering er indhentet hos direktoratet. .4 Farligt gods, der med hensyn til mærkning og emballering ikke er i overensstemmelse med IMDG-koden, men overholder de i udenlandsk lastehavn gældende bestemmelser, kan lastes, såfremt IMDG-kodens regler om klassificering, dokumentering, stuvning og separering overholdes. .5 Følgende regler skal forefindes om bord i alle skibe, der transporterer farligt gods: .1 IMDG-koden med de senest ikraftsatte ændringer. For skibe, som kun undtagelsesvis transporterer farligt gods, eller som jævnligt transporterer bestemte slags farligt gods, er det dog tilstrækkeligt, at alene de for sikker transport af det pågældende gods nødvendige oplysninger fra IMDG-koden er om bord. .2 Emergency Procedures for Ships Carrying Dangerous Goods (EMS-planer), udgave 1982 med de senest ikraftsatte supplementer. Regel 2. Klassificering Farligt gods skal inddeles i følgende klasser: Klasse 1. Eksplosivt gods Klasse 2. Luftarter, der er komprimeret, fordråbet eller opløst under tryk. Klasse 3. Let antændelige væsker. Klasse 4.1 Let antændelige faste stoffer Klasse 4.2 Let antændelige faste stoffer eller andre stoffer, som kan fænge ved selvantændelse. Klasse 4.3 Let antændelige faste stoffer eller andre stoffer, som i forbindelse med vand udvikler brandfarlige luftarter. Klasse 5.1 Oxyderende stoffer Klasse 5.2 Organiske peroxyder Klasse 6.1 Giftige stoffer Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer Klasse 7 Radioaktive stoffer Klasse 8 Ætsende stoffer Klasse 9 Forskellige farlige stoffer, dvs. ethvert andet stof, som erfaringsmæssigt er - eller måtte vise sig at være - af en så farlig beskaffenhed, at det bør være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Regel 3. Emballage 1 Emballage til farligt gods skal være: .1 solidt udført og i forsvarlig stand .2 af en sådan beskaffenhed, at indvendige overflader, som indholdet måtte komme i berøring med, ikke bliver farligt påvirket af det transporterede stof, og .3 i stand til at modstå de normale risici, der er forbundet med behandling og transport til søs. 2 Hvor det er almindeligt at anvende absorberende eller støddæmpende materiale ved emballering af væsker i beholdere, skal dette materiale: .1 kunne formindske de farer, der måtte være forbundet med den pågældende væske .2 være således anbragt, at det hindrer enhver bevægelse og således, at beholderen vedblivende er omgivet deraf og .3 være tilstrækkeligt til at absorbere væsken i tilfælde af brud på beholderen, hvis dette med rimelighed kan lade sig gøre. 3 Beholdere med farlige væsker skal ved påfyldningstemperaturen have en ullage, der er tilstrækkelig til at tage hensyn til den højeste temperatur, der kan forekomme under en normal transport. 4 Cylindre eller beholdere til luftarter under tryk skal være forsvarligt konstrueret, afprøvet og vedligeholdt samt korrekt påfyldt. 5 Tomme beholdere, som tidligere har været anvendt til transport af farligt gods, skal betragtes som farligt gods, medmindre de er blevet renset og tørret, eller - hvis arten af det tidligere indhold med sikkerhed tillader det - forsvarligt lukket. Regel 4. Mærkning og mærkesedler Beholdere med farligt gods skal mærkes med den nøjagtige tekniske betegnelse (handelsnavne må ikke anvendes) og identificeres med en tydelig mærkeseddel eller mærkeplade, som klart tilkendegiver dens farlige karakter. Enhver beholder skal være mærket på denne måde, med undtagelse af beholdere, der indeholder begrænsede mængder, samt større partier, der kan stuves, transporteres og identificeres som en enhed. Regel 5. Dokumenter 1 I alle dokumenter om transport til søs af farligt gods, hvor godset er navngivet, skal dettes korrekte tekniske betegnelse benyttes (handelsnavne må ikke anvendes), og den rigtige beskrivelse gives i overensstemmelse med klassificeringen i dette kapitels regel 2. 2 Afladedokumenterne udfærdiget af afskiberen skal omfatte eller være ledsaget af en atttest eller erklæring om, at det vareparti, der skal transporteres, er korrekt emballeret, afmærket og etiketteret samt i forsvarlig stand til transport. 3 Ethvert skib, der transporterer farligt gods, skal være forsynet med en særlig fortegnelse eller ladningsangivelse, som i overensstemmelse med dette kapitels regel 2 opregner det ombordværende farlige gods og angiver dets placering. En detaljeret ladeplan, hvori alt farligt gods om bord er betegnet ved klasse med angivelse af dets placering, kan benyttes i stedet for en sådan særlig fortegnelse eller ladningsangivelse. 4 I skibe, der transporterer farligt gods, skal sådanne oplysninger være tilgængelige for besætningen. 5 Som eksempel på de i pkt. 1 og 2 nævnte dokumenter er som bilag 1 medtaget et anbefalet skema. Andre skemaer kan anvendes, men skal som minimum indeholde de i eksemplet indeholdte oplysninger. Regel 6. Stuvningsforskrifter 1 Farligt gods skal stuves forsvarligt og hensigtsmæssigt efter dets art. Godsarter, som er uforenelige, skal holdes adskilt. 2 Eksplosivt gods (bortset fra ammunition), som frembyder alvorlig risiko, skal stuves i et magasin, der skal holdes forsvarligt lukket under rejsen. Sådant eksplosivt gods skal stuves adskilt fra detonatorer. Elektriske apparater og ledninger i rum, hvor der føres eksplosivt gods, skal være således konstrueret og anvendes på en sådan måde, at risikoen for brand eller eksplosion begrænses mest muligt. Elektriske installationer i rum, i hvilke der er stuvet eksplosivt gods, skal, medmindre der udelukkende benyttes eksplosionssikkert armatur, holdes spændingsløse såvel under lastning, losning som under transport. 3 Gods, som afgiver farlige dampe, skal stuves i et lastrum med god ventilation eller på dæk. Der skal ved stuvningen tages fornødent hensyn til risikoen for, at farlige dampe kan trænge ind i beboelses- og opholdsrum. 4 I skibe, som transporterer let antændelige væsker eller luftarter, skal der om bord om nødvendigt træffes særlige forholdsregler mod brand eller eksplosion. 5 Stoffer, som er udsat for selvopvarmning eller selvantændelse, må ikke transporteres, medmindre der er taget tilstrækkelige forholdsregler til at forebygge brand. 6 Brandstudse, pejlrør og lignende samt adgang dertil, skal holdes fri og klar af dækslast. 7 Under lastning eller losning af farligt gods skal der træffes de efter omstændighederne fornødne foranstaltninger til værn mod ulykkestilfælde. Regel 7. Eksplosivt gods i passagerskibe 1 I passagerskibe må der kun transporteres følgende eksplosivt gods: .1 håndvåbenammunition og sikkerhedslunter .2 små mængder eksplosivt gods, hvis samlede nettovægt ikke overstiger 9 kg (20 lbs) .3 nødsignaler til brug i skibe eller luftfartøjer, hvor den samlede vægt af disse signaler ikke overstiger 1016 kg (2240 lbs) .4 fyrværkerisager, som frembyder ringe risiko for voldsom eksplosion, dog ikke i skibe, der befordrer dækspassagerer. 2 Uanset bestemmelserne i pkt. 1 kan yderligere mængder eller arter af eksplosivt gods medføres i passagerskibe, hvor der er truffet særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er godkendt af direktoratet. Regel 8. Kontrol Skibsføreren skal, bortset fra de i regel 9 omhandlede tilfælde, påse, at farligt gods er mærket som foreskrevet, og at den synlige del af emballagen opfylder de for emballering givne forskrifter. Regel 9. Særlige bestemmelser for ro/ro skibe 1 I passagerskibe samt i ro/ro lastskibe, som medfører ro/ro gods i henhold til »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro skibe i Østersøområdet«, skal skibsføreren med henblik på forsvarlig stuvning af eventuelt farligt gods inden ombordkørsel kontrollere godsets art i samtlige ro/ro enheder, lastvogne, trailere, jernbanevogne o.l. Kontrollen af godsets art kan udføres på grundlag af den til ro/ro enheden hørende dokumentering/deklaration samt enhedens mærkning eller en af lastvognsføreren, banepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at enheden ikke indeholder farligt gods. Den nævnte kontrol kan dog undlades, såfremt der er etableret en forsvarlig ordning for sortering og kontrol af gods inden ombordkørsel. Oplysninger om sådanne ordninger i Danmark skal, forinden den nævnte kontrol kan undlades, indsendes til direktoratet. 2 For tanklastvogne, jernbanetankvogne eller tankcontainere, der indeholder farligt gods eller som er urensede efter senest at have indeholdt farligt gods, skal der udover den i regel 5.2 nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastvognsføreren eller af banepersonalet eller af terminalpersonalet udstedt erklæring om, at vognen eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var tæt. Er vognen eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, men er den renset eller har den senest ikke indeholdt farligt gods, skal der tilsvarende afleveres en erklæring herom. 3 For lastvogne, jernbanevogne eller containere, der indeholder farligt gods - herunder evt. forskellige arter af farligt gods - skal der udover den i regel 5.2 nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastvognsføreren eller af banepersonalet eller af terminalpersonalet udstedt erklæring om, at vognen eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var korrekt stuvet. Er vognen eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, men tom, skal der tilsvarende afleveres en erklæring herom. Regel 10. Ændringer i koden Direktoratet fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koden skal være gældende for danske skibe. Meddelelser herom samt om seneste supplementer til EMS-planer bekendtgøres i »Skibstilsynets Meddelelser« med angivelse af ikrafttrædelsesdato.

Regel 1. Definitioner Regel 2. Anvendelsesområde Regel 3. Internationalt lasteliniecertifikat Regel 4. Internationalt undtagelseslasteliniecertifikat Regel 5. Certifikaters gyldighed Regel 6. Ændring af lastelinie for skibe med forskydninger i målingsdækket Regel 7. Eksisterende skibe Regel 8. Regler om minimumsfribord Regel 9. Udstedelse af og påtegning på certifikater KAPITEL VII-2 Lastelinier Regel 1. Definitioner I dette kapitel skal nedenstående udtryk forstås som følger: »Lasteliniekonventionen«: Den internationale Lasteliniekonvention af 5. april 1966. »Længde«: Som defineret i lasteliniekonventionens tillæg I, reglement 3 (1). »Nyt skib«: Et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende byggestadium, på eller efter den 21. juli 1968. Et skib indkøbt fra udlandet efter den 21. juli 1968 vil i det væsentlige blive betragtet som »nyt skib«. »Administrationen«: Ved administrationen i lasteliniekonventionen forstås »direktoratet«. Regel 2. Anvendelsesområde 1 Alle skibe - jfr. dog stk. 2 - er underkastet lasteliniekonventionens bestemmelser med hensyn til bygning, udrustning og driftsmæssige betingelser og skal være forsynet med Internationalt Lasteliniecertifikat (1966). 2 Undtagen fra den i stk. 1 nævnte forpligtelse er: .1 Nye skibe under 24 m længde .2 Eksisterende skibe under 150 tons, hvis fartsområde udelukkende omfatter fart øst for linien Lindesnæs-Texel. .3 Skibe, hvis fartsområde udelukkende omfatter fart inden for linierne Kullen-Gilbjerghoved og Falsterbo-Stevns fyr. 3 Alle skibe skal på for- og agterstævn have dybgangsmærker i decimeter og eventuelt tillige i feet. Regel 3. Internationalt lasteliniecertifikat Internationalt Lasteliniecertifikat (1966) udstedes på grundlag af de for ansættelse af fribord foretagne opmålinger, beregninger og undersøgelser (fribordssyn). Er skibet forsynet med Internationalt Lasteliniecertifikat (1966) udstedt af en fremmed regeringsmyndighed eller af et anerkendt klassifikationsselskab, kan nyt certifikat udstedes på grundlag af et sådant certifikat. Certifikatets gives gyldighed for et tidsrum af højst 5 år regnet fra datoen for første eller periodiske syn (nedenfor kaldet grunddatoen). Regel 4. Internationalt undtagelseslasteliniecertifikat Til skibe der i overensstemmelse med lasteliniekonventionens artikel 6 af direktoratet er fritaget for fuldt ud at opfylde lasteliniekonventionens bestemmelser udstedes et Internationalt Undtagelses-Lasteliniecertifikat (1966). Regel 5. Certifikaters gyldighed 1 Skibe, der er udstyret med International Lasteliniecerfikat (1966), skal hvert år i tidsrummet 3 måneder før og 3 måneder før og efter certifikatets grunddato underkastes syn for at sikre, at der ved skrog eller overbygninger ikke er foretaget forandringer, der påvirker fribordsberegningen, og at .1 åbningers beskyttelse .2 rækværk, .3 lænseporte og .4 adgang til mandskabsrum er vedligeholdt i fyldestgørende stand. 2 Endvidere skal de i stk. 1 nævnte skibe forinden certifikatets udløb underkastes syn til sikring af, at skibet i henseende til konstruktion, materialer, materialedimensioner, udstyr og indretning i det hele fortsat opfylder lasteliniekonventionens forskrifter. Efter afholdt syn med tilfredsstillende resultat udstedes nyt certifikat for skibet. Det samme gælder, når der ved skrog eller overbygninger foretages forandringer, der nødvendiggør tildeling af forøget fribord. 3 Efter et i henhold til stk. 1 afholdt syn med tilfredsstillende resultat, gives certifikatet påtegning, om at skibet ved synet er fundet at opfylde de gældende bestemmelser i lasteliniekonventionen. Et certifikat, der ikke kan påtegnes, skal annuleres. 4 Kan nyt certifikat som nævnt i stk. 2 ikke udstedes inden udløbet af det for skibet udstedte certifikat, kan certifikatet efter et i overenstemmelse med stk. 2 afholdt syn med tilfredsstillende resultat gives påtegning om forlænget gyldighed i indtil 5 måneder. Regel 6. Ændring af lastelinie for skibe med forskydninger i målingsdækket 1 For skibe, der er eller vil blive bygget med forskydninger i målingsdækket, har industriministeriet tiltrådt, at man vil kunne tillade en nedlastning i forhold til et ækvivalent dæk, som defineret i tillægget til IMCO's Resolution A. 48 (III), forudsat at betingelserne for anvendelse af øverste dæk som fribordsdæk er opfyldt, og at skibets materialedimensioner i øvrigt vil tillade en dybere nedlastning end den, der hidtil har været begrænset af definitionen af målingsdækket i de internationale skibsmålingsregler. 2 Det vil endvidere være en betingelse for at opnå en forøgelse af nedlastningen, at forskydningerne i målingsdækket ikke overstiger 1,22 m i højden, jfr. bestemmelserne i artikel 10 i de internationale skibsmålingsregler, samt at længden af forskydninger i dækket mellem peakskodderne udgør mindst 10% af målingslængden 3 For de rederier, der ønsker at udnytte denne forøgelse af lasteevnen for skibe med forskydninger i målingsdækket, vil følgende retningslinier komme til anvendelse: .1 Rederi (værft eller konsulent på rederiets vegne) retter henvendelse til direktoratet med en tegning af skibet, der viser forskydninger i målingsdækket. Rederiet skal sørge for, at de stabilitetsmæssige forhold for skibet for den forventede maximale nedlastning foreligger beregnet. .2 Efter kontrol af de fremsendte oplysninger og beregning af den forøgede dybgang underrettes det pågældende klassifikationsselskab om den dybgang, der vil kunne tillades for bibeholdelse af den opmålte tonnage. .3 Resultatet af klassifikationsselskabets undersøgelser fremsendes til direktoratet, der underretter rederiet om de ændringer, der skal foretages. .4 Rederiet skal derefter underrette såvel direktoratet som klassifikationsselskabet om tid og sted for ændringer i anbringelse af lasteliniemærker og tonnagemærke, således at man vil kunne sikre, at de nødvendige dokumenter vil kunne være fremme for udlevering til skibet, når påmærkninger er foretaget og kontrolleret. Regel 7. Eksisterende skibe Et eksisterende skib, der omfattes af regel 2-5, men som ikke opfylder reglementerne i lasteliniekonventionens tillæg I, helt eller delvis, skal opfylde de af direktoratet fastsatte mindre vidtgående krav, der mindst svarer til, hvad et skib i international fart skulle opfylde før 21. juli 1968. Til et eksisterende skib kan der ikke stilles krav om forøget fribord, medens en reduktion af det hidtil tildelte fribord skal være betinget af, at skibet fuldt ud opfylder lasteliniekonventionens krav. Regel 8. Regler om minimumsfribord Lastskibe, som ikke er underkastet lasteliniekonventionens bestemmelser, må normalt ikke nedlastes dybere end svarende til et fribord på 150 mm, målt ved det laveste sted på dækket, dog kan der under særlige forhold (stort spring, opbygninger, skibe til særlige formål) og med hensyntagen til årstiden, rejsens og farvandets art og varighed tillades et mindre fribord, men dette fribord bør aldrig være mindre end 50 mm. Regel 9. Udstedelse af og påtegning på certifikater 1 De i dette kapitel omhandlede certifikater og påtegninger på certifikat udfærdiges af direktoratet eller på dettes vegne af dansk udenrigsrepræsentation eller af et anerkendt klassifikationsselskab. Internationalt Lasteliniecertifikat (1966) kan endvidere udfærdiges for dansk skib under anvendelse af den i lasteliniekonventionens artikel 17 nævnte fremgangsmåde (udstedelse af certifikat ved en anden regering). 2 De omhandlede syn foretages af statens sibstilsyn, et anerkendt klassifikationsselskab, en fremmed regeringsmyndighed eller dertil af direktoratet bemyndigede personer eller institutioner. 3 De omhandlede certifikater eller påtegninger på certifikater udfærdiges i en af direktoratet fastsat eller godkendt form. KAPITEL VII-3 Særlige bestemmelser for skibe indrettet til transport af flydende gasarter og/eller kemikalier i bulk Regel 1. Definitioner Regel 2-4. Almindelige bestemmelser Regel 5-7. Besætningen

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Besætningen

Regel 1. Definitioner Regel 2. Anvendelse Regel 3. Ækvivalens Regel 4. Syn Regel 5. Udstedelse af certifikat Regel 6. Udstedelse af certifikat af en anden regering Regel 7. Certifikatets udformning Regel 8. Certifikatets gyldighedsperiode Afsnit II Bestemmelser om kontrol med forurening, der hidrører fra driften af skibe Regel 9. Kontrol med udtømning af olie Regel 10. Metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe, som befinder sig i særlige områder Regel 11. Undtagelsesbestemmelser Regel 12. Modtageanlæg Regel 13. Olietankskibe Regel 14. Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie for forpeaktanke Regel 15. Opbevaring af olie om bord Regel 16. System til registrering og kontrol af olieudtømning samt udstyr Regel 17. Tanke til olierester (slam) Regel 18. Pumper-, rør- og udtømningssystemer i olietankskibe Regel 19. Standardkobling Regel 20. Oliejournal Regel 21. Særlige bestemmelser for boreplatforme og andre platforme Afsnit III Krav om begrænsning af olieforurening fra olietankskibe på grund af skader på side eller bund Regel 22. Havariantagelser Regel 23. Hypotetisk udstrømning af olie Regel 24. Begrænsning af størrelsen af lasttanke og disses arrangement Regel 25. Vandtæt inddeling og stabilitet

I dette kapitel betyder: 1 »Olie« - enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter (undtagen petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i bilag II i MARPOL-konventionen), og definitionen omfatter endvidere de stoffer, der er anført i tillæg I, uden at dette skal forstås som en indskrænkning af denne definitions omfang. 2 »Olieholdig blanding« - en blanding, som indeholder olie. 3 »Brændselsolie« - enhver slags olie, der bruges som brændstof til fremdrivnings- og hjælpemaskineriet i det skib, som fører sådan olie. 4 »Olietankskib« - et skib bygget eller indrettet til primært at føre olie i bulk i lastrummene, herunder »combination carriers« og et hvilket som helst kemikalieskib som defineret i bilag II i MARPOL-konventionen, når det fører en ladning eller en partladning olie i bulk. 5 »Combination carrier« - et skib bygget til at føre enten olie eller faste ladninger i bulk. 6 »Nyt skib« - jfr. dog pkt. 26 nedenfor. .1 et skib, for hvilket byggekontrakt er oprettet efter den 31. december 1975, eller .2 såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den 30. juni 1976, eller .3 et skib, som er afleveret efter den 31. december 1979, eller .4 et skib, som har undergået en større ombygning: .1 for hvilken der blev oprettet kontrakt efter den 31. december 1975, eller .2 såfremt byggekontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes efter den 30. juni 1976, eller .3 som blev afsluttet efter den 31. december 1979. 7 »Eksisterende skib« - et skib, som ikke er et nyt skib. 8 .1 »Større ombygninger« - en ombygning af et eksisterende skib, som .1 i væsentligt omfang ændrer skibets dimensioner eller lasteevne, eller .2 ændrer skibets type, eller .3 efter administrationens opfattelse tjener det formål at forlænge skibets levetid væsentligt, eller .4 på anden måde ændre skibet, således at det, såfremt det var et nyt skib, ville komme under de pågældende bestemmelser i dette kapitel, der ikke finder anvendelse på det som eksisterende skib. .2 Uanset bestemmelserne i dette stykkes pkt. .1 anses en ombygning af et eksisterende olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, som foretages for at opfylde kravene i regel 13, ikke for at være en større ombygning i dette kapitels forstand. 9 »Nærmeste kyst«. Udtrykket »fra nærmeste kyst« betyder fra den basislinie, hvorfra det pågældende territoriums ydre territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med international ret, dog således, at MARPOL-konventionen betyder »Fra nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst fra en linie trukket fra punkt 11 grader sydlig bredde, 142 grader 08' østlig længde på den australske kyst til punktet 10 grader 35' sydlig bredde, 141 grader 55' østlig længde, derfra til punktet 10 grader 00' sydlig bredde, 142 grader 00' østlig længde derfra til punktet 9 grader 10' sydlig bredde, 143 grader 52' østlig længde derfra til punktet 9 grader 00' sydlig bredde, 144 grader 30' østlig længde derfra til punktet 13 grader 00' sydlig bredde, 144 grader 00' østlig længde derfra til punktet 15 grader 00' sydlig bredde, 146 grader 00' østlig længde derfra til punktet 18 grader 00' sydlig bredde, 147 grader 00' østlig længde derfra til punktet 21 grader 00' sydlig bredde, 153 grader 00' østlig længde derfra til punktet 24 grader 42' sydlig bredde, 153 grader 15' østlig længde på den australske kyst. 10 »Særligt område« - et havområde, hvor det under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og dets særlige trafik af anerkendte tekniske årsager er nødvendigt at indføre særlige obligatoriske metoder til forhindring af olieforurening af havet. Særlige områder omfatter dem, der er anført i regel 10. 11 » Øjeblikkelig, udtømningshastighed af olieindhold« - udtømningshastigheden af olie i liter pr. time i et givet øjeblik divideret med skibets fart i knob i samme øjeblik. 12 » Tank« - et lukket rum, som er dannet ved skibets faste konstruktion, og som er indrettet til at føre væsker i bulk. 13 »Sidetank« - enhver tank, der støder op til skibets sideklædning. 14 »Centertank« - enhver tank inden for et langskibs skod. 15 » Sloptank« - en tank specielt konstrueret til opsamling af tankslam, tankskyllevand og andre olieholdige blandinger. 16 »Ren ballast« - ballast i en tank, som, siden olie sidst førtes i den, er blevet renset, således at udløb derfra ikke ville frembringe synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kystlinier, eller frembringe slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kystlinier, hvis det blev udtømt fra et stilleliggende skib i ren og rolig sø på en klar dag. Hvis ballasten udtømmes gennem et system til overvågning og kontrol og udtømning af olie godkendt af administrationen, og det godtgøres, at systemet virker således, at udløbets olieindhold ikke er større end 15 ppm, skal ballasten anses for ren, uanset om der er synlige spor. 17 »Separat ballast« - ballastvand, som er tilført en tank, som er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som permanent anvendes til føring af ballast, eller til føring af ballast eller ladninger, som ikke består af olie eller skadelige stoffer som defineret forskellige steder i MARPOL-konventionens bilag. 18 »Længde« (L) - 96 procent af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85 procent på den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parellel med konstruktionsvandlinien. Længden (L) måles i meter. 19 »Forreste og agterste perpendikulærer« skal gå gennem yderpunkterne for og agter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinie, på hvilken længden er taget. 20 »Midtskibs« er midten af længden (L). 21 »Bredde« (B) - skibets største bredde midtskibs til spanternes yderkant (moulded line of the frame) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side i et skib med yderklædning af andet materiale. Bredden (B) måles i meter. 22 »Dødvægt« (DW) - forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand af vægtfylde 1,025 ved lastevandlinien svarende til det fastsatte sommerfribord og skibets egenvægt. 23 »Egenvægt« - et skibs deplacement i metriske tons uden last, brænstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, proviant, passagerer og besætningsmedlemmer og deres ejendele. 24 »Et rums fyldbarhed« - forholdet mellem den del af rummets kubikindhold, som formodes optaget af vand, og rummets samlede kubikindhold. 25 »Rumfang« og »Flademål« i et skib skal i alle tilfælde beregnes til yderkant af spanter (moulded lines). (PKT: 26 OG 27 ER UDELADT, SOM IKKE RELEVANT FOR SKIBE OMFATTET AF C.) 28 »Råolie« - enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, hvadenten den er behandlet for at gøre det egnet til transport eller ej, og omfatter: .1 råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og .2 råolie, hvortil visse destillater kan være føjet. 29 »Råolietankskib« - et olietankskib, som er beskæftiget med transport af råolie. 30 »Produkttankskib« - et olietankskib, som er beskæftiget med transport af anden olie end råolie. Regel 2. Anvendelse 1 Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, gælder dette kapitel for alle LASTskibe, SOM ER OMFATTET AF DISSE FORSKRIFTER. 2 I alle andre skibe end olietankskibe udstyret med lastrum, som er konstrueret til og benyttes til transport af olie i bulk med en samlet kapicitet af 200 kubikmeter eller derover, gælder bestemmelserne i reglerne 3, 4, 8, 9, stk. 1 til 3, 12, 14 og 18, stk. 4, for olietankskibe ligeledes for konstruktion og brug af disse rum, dog således, at i tilfælde, hvor den samlede kapicitet er mindre end 1000 kubikmeter, kan bestemmelserne i regel 15, stk. 4, gælde i stedet for regel 15, stk. 1, 2 og 3. 3 I tilfælde, hvor en ladning, som er omfattet af bestemmelserne i MARPOL-konventionens bilag II, føres i et lastrum i et olietankskib, finder de pågældende bestemmelser i dette bilag anvendelse. 4 .1 Ethvert hydrofoil- eller luftpudefartøj samt andre typer fartøjer (nearsurface fartøjer, undervandsfartøjer osv.), hvis konstruktionsmæssige forhold er således, at de gør anvendelsen af bestemmelserne i afsnit II og III angående konstruktion og udstyr urimelige eller upraktiske, kan af administrationen undtages fra sådanne bestemmelser, forudsat at det pågældende skibs konstruktion og udstyr giver tilsvarende beskyttelse mod olieforurening under hensyntagen til den fart skibet er bestemt til. .2 Detaljerede oplysninger om enhver sådan undtagelse meddelt af administrationen skal anføres i IOPP-certifikatet. .3 Den administration, som meddeler sådan undtagelse, skal så hurtigt som muligt, og ikke senere end halvfems dage derefter, tilstille organisationen oplysninger om den samt om grunden dertil, hvilket organisationen skal meddele konventionens parter til orientering og evt. videre foranstaltning. Regel 3. Ækvivalens 1 Administrationen kan tillade, at ethvert tilbehør, materiale, indretning eller apparat anbringes i et skib som alternativ til det, der foreskrives i dette kapitel, hvis sådant tilbehør, materiale, indretning eller apparat er mindst lige så effektivt som det, der foreskrives i dette kapitel. Denne bemyndigelse til administrationen må ikke omfatte substituering af operationelle metoder til gennemførelse af kontrol med udtømning af olie som ækvivalente med de udformnings- og konstruktionsmæssige egenskaber, som er foreskrevet i dette kapitel. 2 Administrationen, som tillader installering af udstyr, materiale, indretning eller apparat som alternativ til det, der foreskrives i dette kapitel, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom, som skal videresendes til konventionens parter til underretning og eventuel videre foranstaltning. Ring Regel 4. Syn 1 Ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover og ethvert andet skib på 400 bruttoregistertons og derover skal underkastes nedenfor anførte syn: .1 Et første syn, før skibet sættes i fart, eller før det i regel 5 foreskrevne certifikat udstedes første gang, som skal omfatte et fuldstændigt syn af dets konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer, for så vidt som skibet omfattes af dette kapitel. Dette syn skal sikre, at konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer fuldt ud opfylder de pågældende forskrifter i dette kapitel. .2 Periodiske syn med mellemrum fastsat af administrationen, men ikke overstigende 5 år, der skal sikre, at konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materialer fuldt ud opfylder forskrifterne i dette kapitel. .3 Mindst et mellemliggende syn i løbet af certifikatets gyldighedsperiode, der skal sikre, at udstyret og de dermed forbundne pumpe- og rørsystemer, herunder systemer til registrering og kontrol af olieudtømning, systemer til tankrensning med råolie og udstyr til separation af olieholdigt vand og oliefiltreringsanlæg, fuldstændig opfylder de pågældende forskrifter i dette kapitel og er i god driftsmæssig stand. Hvor kun eet sådant mellemliggende syn foretages i løbet af nogen enkelt gyldighedsperiode for et certifikat, skal det afholdes tidligst seks måneder før og senest seks måneder efter den midterste dato i certifikatets gyldighedsperiode. Det i henhold til regel 5 udstedte certifikat skal forsynes med påtegning om sådanne mellemliggende syn. 2 Administrationen skal fastsætte passende forholdsregler for skibe, som ikke omfattes af bestemmelserne i stk. 1, for at sikre, at de pågældende bestemmelser i dette kapitel overholdes. 3 .1 Syn af skibe, der foretages med henblik på håndhævelsen af bestemmelserne i dette kapitel, skal udføres af administrationens embedsmænd. Dog kan administrationen udpege tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner og syn. .2 Administrationen skal træffe foranstaltninger til uanmeldte eftersyn, der skal udføres i løbet af certikatets gyldighedsperiode. Sådanne syn skal sikre, at skibet og dets udstyr i alle henseender vedbliver at være tilfredsstillende for den fart, skibet er beregnet til. Disse eftersyn kan udføres af administrationens egne tilsynsmyndigheder eller af udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer eller, når administrationen anmoder om det, af andre konventionslande. Hvor administrationen i henhold til bestemmelserne i stk. 1 indfører obligatoriske årlige syn, er de ovenfor anførte uanmeldte eftersyn ikke obligatoriske. .3 En administration, som udpeger tilsynsførende eller anerkender organisationer til at foretage syn og eftersyn som anført i pkt. .1 og .2 skal mindst bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til: .1 at kræve reparationer udført, og .2 at foretage syn og kontrol, hvis rette myndighed i en havnestat har anmodet herom. Administrationen underretter organisationen om de konkrete opgaver og de beføjelser, som er delegeret til de udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer. Oplysningerne skal videresendes til parterne i konventionen til underretning for deres embedsmænd. .4 Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation konstaterer, at et skibs eller dets udstyrs stand ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller gør skibet uegnet til videre sejlads uden at frembyde en urimelig trussel om skade på havmiljøet, skal den tilsynsførende eller organisationen straks sørge for, at der træffes foranstaltninger til at afhjælpe forholdet, og til sin tid underrette administrationen. Hvis forholdet ikke afhjælpes, bør certifikatet inddrages, og administrationen skal straks underrettes. Hvis skibet befinder sig i et andet konventionsland, skal vedkommende myndighed i havnestaten også underrettes straks. Når en af administrationens embedsmænd, en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation har underrettet vedkommende myndighed i havnestaten, skal den pågældende havnestats regering yde vedkommende embedsmand, tilsynsførende eller organisation enhver nødvendig hjælp til at udføre deres pligter i henhold til denne regel. Hvor det er hensigtsmæssigt, træffer vedkommende havnestats regering de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen med det formål at sejle til nærmeste egnede reparationsværft, der er ledigt, uden at frembyde en urimelig trussel om skade på havmiljøet. .5 I hvert tilfælde garanterer den pågældende administration helt for fuldstændigheden og effektiviteten af syn og inspektion og forpligter sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde denne forpligtelse. 4 .1 Skibets og dets udstyrs stand skal vedligeholdes, så at bestemmelserne i dette kapitel opfyldes, for at sikre, at skibet i enhver henseende vedbliver at være egnet til at gå til søs uden at frembyde en urimelig fare for skade på havmiljøet. .2 Efter at et syn af et skib i henhold til stk. 1 er blevet afsluttet, må der ikke uden administrationens godkendelse foretages nogen ændring i konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger eller materialer, som omfattes af synet, bortset fra direkte udskiftning af et sådant udstyr og tilbehør. .3 Når som helst der tilstøder et skib en ulykke, eller der opdages en defekt, der i væsentlig grad berører skibets sikre stand eller fuldstændigheden eller effektiviteten af det af dets udstyr, som er omfattet af dette kapitel, skal skibets fører eller reder ved først givne lejlighed afgive indberetning herom til den administration, anerkendte organisation eller udpegede tilsynsførende, som er ansvarlig for udstedelsen af det pågældende certifikat, og som skal foranledige undersøgelser iværksat til konstatering af, om det er nødvendigt at foretage et syn som foreskrevet i stk. 1. Hvis skibet befinder sig i et andet konventionsland, skal føreren eller rederen tillige straks afgive indberetning til vedkommende myndighed i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er indgivet. Ring Regel 5. Udstedelse af certifikat 1 Efter at der har været afholdt syn i overensstemmelse med regel 4, skal der udstedes et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover samt til ethvert andet skib på 400 bruttoregistertons og derover, som går i fart til havne eller offshore-terminaler under andre konventionslandes jurisdiktion. For eksisterende skibe gælder dette krav fra tolv måneder efter, at konventionen træder i kraft. 2 Et sådant certifikat udstedes af administrationen eller af enhver person eller organisation, som er behørigt autoriseret af den. I alle tilfælde påtager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet. Ring Regel 6. Udstedelse af certifikat af en anden regering 1 Et konventionslands regering kan efter anmodning fra administrationen lade afholde syn på et skib og, hvis den finder det godtgjort, at bestemmelserne i dette kapitel er overholdt, skal den udstede eller give bemyndigelse til udstedelse af et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til skibet i overensstemmelse med dette kapitel. 2 En kopi af certifikatet samt en kopi af synsrapporten skal så hurtigt som muligt tilstilles den administration, der anmodede om afholdelse af synet. 3 Et således udstedt certifikat skal indeholde en påtegning om, at det er blevet udstedt efter administrationens anmodning, og det skal have samme gyldighed og nyde samme anerkendelse som et certifikat, der er udstedt i henhold til regel 5. 4 Der må ikke udstedes internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening til et skib, som er berettiget til at føre et ikke-konventionslands flag. Ring Regel 7. Certifikatets udformning Det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening skal affattes på et sprog, som er officielt i det land, som udsteder det, og udformes i overenstemmelse med den model, der er angivet af organisationen. Hvis det benyttede sprog hverken er engelsk eller fransk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog. Ring Regel 8. Certifikatets gyldighedsperiode 1 Administrationen skal udstede et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening for en af administrationen nærmere fastsat periode, som ikke må overstige fem år fra udstedelsesdatoen, dog således, at gyldighedsperioden, når det drejer sig om et olietankskib, der i et i regel 13, stk. 9, nærmere anført begrænset tidsrum opererer med tanke forbeholdt ren ballast, ikke må overstige en sådan nærmere angivet periode. 2 Et certifikat mister sin gyldighed, hvis der uden tilladelse fra administrationen er foretaget væsentlige ændringer i konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger eller materialer, bortset fra direkte udskiftning af sådant udstyr eller tilbehør, eller hvis mellemliggende syn, som er foreskrevet af administrationen i henhold til regel 4, stk. 1, pkt. .3 ikke foretages. 3 Et certifikat, der er udstedt til et skib, mister også sin gyldighed , når skibet overføres til et andet lands flag. Et nyt certifikat må kun udstedes, når regeringen, der udsteder det nye certifikat, finder det godtgjort, at skibet fuldt ud opfylder kravene i regel 4, stk. 4, pkt. .1 og .2. Når det drejer sig om en overførsel mellem konventionslande, skal den regering, hvis flag skibet tidligere var berettiget til at føre, såfremt anmodning fremsættes inden tre måneder, efter at overførslen har fundet sted, hurtigst muligt tilstille den nye administration en kopi af det certifikat, som skibet havde inden overførslen, og hvis den er til rådighed, en kopi af den pågældende synsrapport.

Afsnit II

der hidrører fra driften af skibe

Trekant Regel 9. Kontrol med udtømning af olie

1 Med Forbehold af bestemmelserne i reglerne 4 og 5 og stk. 2 i denne regel er enhver udtømming i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som omfattes af dette kapitel, forbudt, medmindre følgende betingelser alle er overholdt: (* 32) .1 for så vidt angår udtømning fra olietankskibe, bortset fra bestemmelsen i stk. 1, pkt. .2: .1 at tankskibet ikke befinder sig indenfor et særligt område, .2 at tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst, .3 at tankskibet gør fart gennem vandet, .4 at den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 60 liter pr. sømil, FORURENINGSKONTROL. .5 at den samlede mængde olie, der udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke overstiger 1/15000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for nye tankskibe 1/30000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og .6 at tankskibet, bortset fra bestemmelserne i regel 15, stk. 5 og 6, anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et sloptankarrangement som foreskrevet i regel 15. .2 for så vidt angår udtømning fra skibe på 400 bruttoregistertons og derover, bortset fra olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra lastpumperumsrendestene i et olietankskib, medmindre det indeholder olieholdige ladningsrester: .1 at skibet ikke befinder sig inden for et særligt område, .2 at skibet befinder sig mere end 12 sømil fra nærmeste kyst, .3 at skibet gør fart gennem vandet, .4 at olieindholdet i udløbet er mindre end 100 ppm, og .5 at skibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning, et apparat til separering af olieholdigt vand samt et oliefiltreringssystem eller anden installation som foreskrevet i regel 16. 2 For så vidt angår et skib på mindre end 400 bruttoregistertons bortset fra et olietankskib, som befinder sig uden for et særligt område, skal administrationen påse, at det, så vidt det et praktisk muligt og rimeligt, er forsynet med installationer, der sikrer opbevaringen af olierester om bord og udtømning af dem i modtageanlæg eller i søen i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1, pkt. .2. 3 Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under havoverfladen i umidddelbar nærhed af et skib eller i dets kølvand, bør konventionslandenes regeringer inden for rimelighedens grænser straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel overtrædelse af denne regel eller af regel 4. Undersøgelserne bør i særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart, om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt relevante registrerede olieudtømninger. 4 Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast. Bestemmelserne i stk. 1, pkt. .2, finder ikke anvendelse på udtømning af olieholdige blandinger, som uden fortynding har et olieindhold, der ikke overstiger 15 ppm. 5 Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de betingelser for udtømning, som er anført i denne regel. 6 De olierester, som ikke kan udtømmes i søen i overensstemmelse med stk. 1,2 og 4, skal forblive ombord eller udtømmes i modtageranlæg. Trekant Regel 10. Metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe, som befinder sig i særlige områder 1 Disse regler omfatter de særlige områder: Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet og Golfområdet, der er defineret som følger: .1 Ved middelhavsområdet forstås det egentlige Middelhav med de dertil hørende havbugter og have, således at grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet udgøres af den 41. nordlige breddegrad og grænsen mod vest af Gibraltarstrædet ved meridianen 5 grader 36' V. .2 Ved østersøområdet forstås den egentlige Østersø med Den botniske Bugt, Den finske Bugt og indsejlingen til Østersøen afgrænset i Skagerak af Skagens breddegrad ved 57 grader 44,8' nordlig bredde. .3 Ved Sortehavet forstås det egentlige Sortehav, således at den 41. nordlige breddegrad udgør grænsen mellem Middelhavet og Sortehavet. .4 Ved Rødehavsområdet forstås det egentlige Rødehav med Suezgolfen og Aqaba, afgrænset mod syd af kompaslinien mellem Ras si Ane (12 grader 8,5' nordlig bredde, 43 grader 19,6' østlig længde) og Husn Murad (12 grader 40,4' nordlig bredde, 43 grader 30,2' østlig længde). .5 Ved Golfområdet forstås havområdet nordvest for kompaslinien mellem Ras al Hadd (22 grader 30' nordlig bredde, 59 grader 48' østlig længde) og Ras al Fasteh (25 grader 04' nordlig bredde, 61 grader 25' østlig længde). 2 .1 Med forbehold af bestemmelserne i regel 11 er enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige skibe på 400 bruttoregistertons og derover forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt område. .2 Enhver udledning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra et skib, der ikke er et tankskib, på under 400 bruttoregistertons er forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt område, medmindre olieindholdet i udløbet uden fortynding ikke overstiger 15 ppm, eller medmindre følgende betingelser alle er opfyldt: .1 Skibet gør fart gennem vandet, .2 Olieindholdet i udløbet er mindre end 100 ppm og .3 udtømningen foretages så langt fra land som praktisk muligt, men i intet tilfælde nærmere end 12 sømil fra nærmeste kyst. 3 .1 Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for udledning af ren eller adskilt ballast. .2 Bestemmelserne i stk. 2, pkt. .1 gælder ikke for udledning af renset rendestensvand fra maskinrum, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: .1 Rendestensvandet må ikke stamme fra lastpumperum. .2 Rendestensvandet må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. .3 Skibet skal gøre fart gennem vandet. .4 Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm. .5 Skibets olieseparator og filtersystem skal være i brug. Olieseparatoren skal opfylde bestemmelserne i regel 16, stk. 6 og filtersystemet bestemmelserne i regel 16, stk. 7. .6 Filtersystemet skal være forsynet med en stopanordning, der automatisk standser udledningen, hvis olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm. 5 .1 Ingen udledning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for havmiljøet, eller stoffer, indført for at omgå udledningsbestemmelserne i denne regel. .2 Olierester, som ikke kan udledes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og 3, skal opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg. 5 Intet i denne regel skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt område, i at foretage en udtømning uden for det særlige område i overenstemmelse med regel 9. 6 Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under havoverfladen i umiddelbar nærhed af et skib eller dets kølvand, bør konventionslandenes regeringer i den udstrækning, det er muligt, straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel overtrædelse af denne regel eller af regel 9. Undersøgelserne bør i særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart, om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt relevante registrerede olieudtømninger. 7 Modtageanlæg inden for de særlige områder: .1 Middelhavsområdet, Sortehavsområdet og Østersøområdet: .1 Regeringen for hvert enkelt konventionsland, hvis kystlinie grænser op til et nærmere angivet særligt område, påtager sig at sørge for, at alle olielasteterminaler og reparationshavne inden for det særlige område ikke senere end 1. januar 1977 forsynes med anlæg, der er tilstrækkelige til modtagelse og behandling af al snavset ballast og tankskyllevand fra olietankskibe. Desuden skal alle havne inden for det særlige område forsynes med anlæg, der er tilstrækkelige til at modtage andre rester og olieholdige blandinger fra alle skibe. Sådanne anlæg skal have fornøden kapacitet til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse. .2 Ethvert konventionslands regering, under hvis jurisdiktion hører indsejlinger til vandveje med lav dybdekontur, der måtte gøre det nødvendigt at foretage en reduktion af dybgangen ved udtømning af ballast, påtager sig at sørge for tilvejebringelse af de anlæg, som er omtalt i punkt .1, .1, men med det forbehold, at skibe, der er nødt til at udtømme spildevand eller snavset ballast kan blive udsat for nogen forsinkelse. .3 I perioden mellem denne konventions ikrafttræden (såfremt dette sker tidligere end 1. januar 1977) og 1. januar 1977 skal skibe, medens de sejler i de særlige områder, overholde bestemmelserne i regel 9. Konventionslande, hvis kystlinier grænser op til nogen af de særlige områder, der omfattes af dette punkt, kan dog fastsætte en dato tidligere end 1. januar 1977, men efter datoen for denne konventions ikrafttræden, fra hvilken denne regels bestemmelser vedrørende de pågældende særlige områder skal træde i kraft: .1 såfremt de fornødne modtageranlæg er blevet tilvejebragt inden den således fastsatte dato, og .2 forudsat af de pågældende parter mindst seks måneder forinden underretter organisationen om den således fastsatte dato til orientering for andre konventionsparter. .4 Efter 1. januar 1977, eller en eventuel tidligere dato fastsat i henhold til pkt. .1, nr. .3 skal hvert konventionsland underrette organisationen om alle tilfælde, hvor anlæggene påstås at være utilstrækkelige, således at den kan tilstille de pågældende konventionslandes regeringer meddelelse herom. .2 Rødehavs- og Golfområderne: .1 Regeringen for hvert enkelt konventionsland, hvis kystlinie grænser op til de særlige områder, påtager sig at sørge for, at alle olielasteterminaler og reparationshavne inden for disse særlige områder så hurtigt som muligt forsynes med anlæg, der er tilstrækkelige til modtagelse og behandling af alt snavset ballast- og tankskyllevand fra tankskibe. Desuden skal alle havne inden for det særlige område forsynes med anlæg, der er tilstrækkelige til at modtage andre rester og olieholdige blandinger fra alle skibe. Sadanne anlæg skal have fornøden kapacitet til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse. .2 Ethvert konventionslands regering, under hvis jurisdiktion hører indsejlinger til vandveje med lav dybdekontur, der måtte gøre det nødvendigt at foretage en reduktion af dybgangen ved udtømning af ballast, skal påtage sig at sørge for tilvejebringelse af de anlæg, som er omtalt i pkt. .2, nr. .1, men med det forbehold, at skibe, der er nødt til at udtømme spildevand eller snavset ballast, kan blive udsat for nogen forsinkelse. .3 Hver af de pågældende parter skal underrette organisationen om de foranstaltninger, de har truffet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er givet i pkt. .2, nr. .1 og .2. Efter at have modtaget et tilstrækkeligt antal meddelelser skal organisationen fastsætte en dato, fra hvilken bestemmelserne i denne regel med hensyn til det pågældende område skal træde i kraft. Organisationen skal mindst tolv måneder inden denne dato underrette alle parter om den således fastsatte dato. .4 I perioden mellem denne konventions ikrafttræden og den således fastsatte dato skal skibe under sejlads i det pågældende særlige område overholde bestemmelserne i regel 9. .5 Efter denne dato skal olietankskibe, der laster i havne i disse særlige områder, hvor sådanne anlæg endnu ikke er disponible, ligeledes fuldt ud overholde denne regels bestemmelser. Olietankskibe, der går ind i disse særlige områder med det formål at laste, skal dog træffe alle foranstaltninger for at gå ind i området med ren ballast om bord. .6 Efter den dato, på hvilken bestemmelserne for det pågældende særlige område træder i kraft, skal hver konventionspart underrette organisationen om alle tilfælde, hvor anlæggene påstås at være utilstrækkelige, således at den kan tilstille de pågældende parter meddelelse herom. .7 I det mindste skal de modtageanlæg, der er foreskrevet i regel 6, være tilvejebragt inden 1. januar 1977 eller eet år efter, at denne konvention træder i kraft, hvis dette sker senere. Trekant Regel 11. Undtagelsesbestemmelser Reglerne finder ikke anvendelse på: .1 udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller .2 udtømning i søen af olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets udstyr: .1 under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen eller begrænse den til det mindst mulige, og .2 undtagen hvis rederiet eller føreren handlede enten i den hensigt at volde skade, eller skødesløst og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade, eller .3 udtømning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med administrationens godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal godkendes af enhver regering, inden for hvis jurisdiktion udtømningen påtænkes foretaget. Trekant Regel 12. Modtageanlæg 1 Med forbehold af bestemmelserne i regel 10 forpligter hvert konventionslands regering sig til at sørge for, at der ved olielasteterminaler, reparationshavne og i andre havne, hvor skibe har olierester til udtømning, til modtagelse af sådanne rester og olieholdige blandinger, der bliver til overs i olietankskibe og andre skibe, tilvejebringes anlæg, der skal være tilstrækkeligt til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse for skibene. 2 Modtageanlæg som nævnt i stk. 1 skal tilvejebringes i: .1 alle havne og terminaler, hvor råolie lastes i olietankskibe, når sådanne tankskibe umiddelbart forud for ankomsten har afsluttet en ballastrejse af højst 72 timers varighed eller 1.200 sømil, .2 alle havne og terminaler, hvor olie, bortset fra råolie i bulk, lastes med en gennemsnitsmængde af mere end 1.000 metriske tons pr.dag, .3 alle havne, som har reparationsværfter eller tankrensningsanlæg, .4 alle havne og terminaler, som betjener skibe, der er udstyret med slamtanke(e) som foreskrevet i regel 17, .5 alle havne med henblik på modtagelse af olieholdigt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan udtømmes i henhold til regel 9 og .6 alle havne til lastning af bulkladninger med henblik på modtagelse af olieholdige rester fra »combination carriers«, som ikke kan udtømmes i henhold til regel 9. 3 Modtageanlæggene skal have følgende kapacitet: .1 Lasteterminaler til råolie skal have modtageanlæg, der er tilstrækkelige til at modtage olie og olieholdige blandinger, som ikke kan udtømmmes i henhold til bestemmelserne i regel 9, stk. 1, pkt. .1, fra alle olietankskibe på rejser som beskrevet i stk. 2, pkt. .1. .2 De lastehavne og lasteterminaler, der er omtalt i stk. 2, pkt. .2, skal have modtageanlæg, der er tilstrækkelige til at modtage olie og olieholdige blandinger, som ikke kan udtømmes i henhold til bestemmelserne i regel 9, stk. 1, pkt. .1, fra olietankskibe, som laster anden olie end råolie i bulk. .3 Alle havne, som har reparationsværfter eller tankrensningsanlæg, skal have modtageanlæg, som er tilstrækkelige til at modtage alle rester og olieholdige blandinger, som opbevares om bord til udtømning fra skibe, før de modtages af et sådant værft eller anlæg. .4 Alle anlæg, der er tilvejebragt i havne og terminaler i henhold til stk. 2. pkt. .4, skal være tilstrækkelige til at modtage alle rester, der opbevares om bord i henhold til regel 17 fra alle skibe, som med rimelighed kan forventes at anløbe sådanne havne og terminaler. .5 Alle anlæg, der i henhold til denne regel tilvejebringes i havne og terminaler, skal være tilstrækkelige til at modtage olieholdigt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan udtømmes i henhold til regel 9. .6 De anlæg, der tilvejebringes i lastehavne for bulkladninger, skal, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, tage de særlige problemer ved »combination carriers« i betragtning. 4 De modtageanlæg, der er foreskrevet i stk. 2 og 3, skal være til rådighed senest et år fra den dato, denne konvention træder i kraft, eller senest 1. januar 1977, hvis denne dato indtræder senere. 5 Hver konventionspart skal underrette organisationen om alle tilfælde, hvor de anlæg, der er tilvejebragt i henhold til denne regel, påstås at være utilstrækkelige, således at den kan underrette de pågældende parter herom. NEDENNÆVNTE PARAGRAFFER I KONVENTIONEN ER IKKE MEDTAGET, MEN ER ERSTATTET AF REGEL 13, SOM ER ET SAMMENDRAG AF PARAGRAFFERNE RELEVANT FOR SKIBE OMFATTET AF C. § 13. OLIETANKSKIBE MED SEPARATE BALLASTTANKE, TANKE FORBEHOLDT REN BALLAST OG TANKRENSNING MED RÅOLIE. § 13 A. KRAV TIL OLIETANKSKIBE MED TANKE FORBEHOLDT REN BALLAST. § 13 B. KRAV TIL TANKRENSNING MED RÅOLIE. § 13 C. EKSISTERENDE TANKSKIBE I SÆRLIGE FARTER. § 13 D. EKSISTERENDE OLIETANKSKIBE MED SPECIELLE BALLASTARRANGEMENTER. § 13 E. BESKYTTENDE PLACERING AF SEPARATE BALLASTTANKE. Regel 13. Olietanskibe 1 ETHVERT OLIETANKSKIB, SOM ER OMFATTET AF DISSE FORSKRIFTER SKAL ENTEN AFLEVERE SNAVSET BALLASTVAND TIL MODTAGEANLÆG ELLER BEHANDLE DET I HENHOLD TIL REGEL 15 OG UDLEDE DET I OVERENSSTEMMELSE MED REGEL 9 DOG UNDTAGET BALLASTVAND, SOM UDLEDES I OVERENSSTEMMELSE MED BESTEMMELSERNE I REGEL 11. BEMÆRKNING HEROM SKAL GØRES I DEN KRÆVEDE OLIEJOURNAL, DER HENVISES TIL REGEL 20. 2 ETHVERT OLIETANKSKIB, SOM ER OMFATTET AF DISSE FORSKRIFTER KAN ANERKENDES SOM OLIETANKSKIBE MED SEPARATE BALLASTTANKE, SÅFREMT ARRANGEMENTET OG BALLASTKONDITIONEN KAN GODKENDES AF ADMINISTRATIONEN. 3 ETHVERT OLIETANKSKIB, SOM ER OMFATTET AF DISSE FORSKRIFTER, KAN ANERKENDES SOM OLIETANKSKIBE MED TANKE FORBEHOLDT REN BALLAST, SÅFREMT EFTERFØLGENDE KRAV OPFYLDES: .1 BALLASTKONDITIONEN SKAL GODKENDES AF ADMINISTRATIONEN. .2 ARRANGEMENTER OG ARBEJDSGANG SKAL OPFYLDE DE KRAV, DER STILLES AF ADMINISTRATIONEN. SÅDANNE KRAV SKAL INDEHOLDE MINDST ALLE BESTEMMELSERNE I »SPECIFIKATIONER FOR OLIETANKSKIBE MED TANKE FORBEHOLDT REN BALLAST« SOM VEDTOGES AF DEN INTERNATIONALE KONFERENCE OM TANKSKIBSSIKKERHED OG FOREBYGGELSE AF FORURENING, 1978, VED RESOLUTION 14, OG SOM KAN REVIDERES AF ORGANISATIONEN. .3 OLIETANKSKIBET SKAL, FOR AT KUNNE OVERVÅGE OLIEINDHOLDET I BALLASTVAND, DER UDTØMMES, VÆRE UDSTYRET MED EN OLIEINDHOLDSMÅLER, SOM ER GODKENDT AF ADMINISTRATIONEN PÅ GRUNDLAG AF SPECIFIKATIONER ANBEFALET AF ORGANISATIONEN. .4 OLIETANKSKIBET SKAL VÆRE FORSYNET MED EN BETJENINGSHÅNDBOG FOR TANKE FORBEHOLDT REN BALLAST, SOM UDFØRLIGT GØR REDE FOR SYSTEMET OG ARBEJDSGANGEN. EN SÅDAN FORSKRIFT SKAL OPFYLDE DE AF ADMINISTRATIONEN FASTSATTE KRAV OG SKAL INDEHOLDE ALLE DE OPLYSNINGER, DER ER ANFØRT I DE I LITRA 1 OMTALTE SPECIFIKATIONER. HVIS DER FORETAGES ÆNDRINGER DER BERØRER TANKSYSTEMET FORBEHOLDT REN BALLAST, SKAL BETJENINGSHÅNDBOGEN REVIDERES TILSVARENDE. Regel 14. Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie i forpeaktanke 1 Bortset fra bestemmelserne i stk. 2 må ballastvand ikke føres i nogen brændelsolietank i nye olietankskibe på 150 bruttoregistertons og derover. 2 Hvor unormale forhold eller behovet for at føre store mængder brændselsolie gør det nødvendigt at føre ballastvand, som ikke er ren ballast, i nogen brændelsolietank, skal sådant ballastvand udtømmes i modtageanlæg eller i havet i overenstemmelse med regel 9 ved benyttelse af det udstyr, der er nærmere anført i regel 16, stk. 2; oplysning herom skal indføres i oliejournalen. 3 Alle andre skibe, som er omfattet af disse forskrifter, skal overholde bestemmelser i stk. 1, for såvidt som det er rimeligt og praktisk muligt. 4 I et skib på 400 bruttoregistertons og derover, som er omfattet af disse forskrifter, for hvilket byggekontrakt er oprettet efter den 1. januar 1982 eller, i mangel af byggekontrakt, hvor kølen er lagt eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den 1. juli 1982, må olie ikke transporteres i en forpeaktank eller en tank, der ligger foran kollisionsskoddet. 5 Bestemmelsen i stk. 4, skal følges af andre skibe, som er omfattet af disse forskrifter, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt. Regel 15. Opbevaring af olie om bord 1 Med forbehold af bestemmelserne i stk. 5 og 6 skal olietankskibe på 150 bruttoregistertons og derover være forsynet med anordninger i overenstemmelse med kravene i stk. 2 og 3, dog således at kravene om systemer til registrering og kontrol af olieudtømning fra sloptankanlæg, for så vidt angår eksisterende tankskibe, træder i kraft tre år efter datoen for MARPOL-konventionens ikrafttræden. 2 .1 Der skal findes tilstrækkelige af administrationen godkendte anordninger til rensning af lasttanke og flytning af snavsede ballastrester og tankskyllevand fra lasttankene til en sloptank. I eksisterende olietankskibe kan en hvilken som helst lasttank udses til sloptank. .2 I dette system skal der være anorninger til flytning af olieholdigt affald til en sloptank eller kombination af sloptanke på en sådan måde, at enhver udtømning i havet er af en sådan beskaffenhed, at den opfylder bestemmelserne i regel 9. .3 Sloptankanlæggene eller kombinationen af sloptanke skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til at rumme affaldet fra tankrensningen, olierester og rester fra snavset ballast. Den samlede kapacitet af sloptanken eller stoptankene må ikke være mindre end 3% af skibets olielastkapacitet. Dog kan administrationen tillade: .1 2% i olietankskibe, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at når sloptanken eller -tankene een gang er fyldt op med vand, skal dette vand være tilstrækkeligt til tankrensning og til forsyning af tankejektorer med drivvæske, hvor disse forefindes, uden at ekstra vand lukkes ind i systemet. .2 2% i olietankskibe, som er forsynet med adskilt eller rent ballastarrangement. Kapaciteten kan yderligere reduceres til 1,5% i olietankskibe, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at sloptanken eller -tankene har tilstrækkelig vandkapacitet til tankrensning og drift af tankejektor, hvor disse anvendes, uden at tilføre ekstra vand i systemet. .3 1% i kombinationsskibe, hvor olielaster kun føres i glatvæggede tanke. Denne kapacitet kan yderligere reduceres til 0.8%, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at sloptanken eller -tankene har tilstrækkelig kapacitet til tankrensning og drift af tankejektorer, hvor disse forefindes, uden at tilføre ekstra vand i systemet. .4 Sloptanke skal især med hensyn til anbringelsen af tilgangs- og afgangsåbninger, eventuelle skvalpe- eller skilleplader være således konstrueret, at man undgår for voldsom turbulens og opblanding af olie eller emulsion med vandet. 3 .1 Der skal installeres et af administrationen godkendt system til registrering og kontrol af olieudtømning.Ved vurderingen af den type olieindholdsmåler, der skal indbygges i systemet, skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation.(* 33) Systemet skal være forsynet med en skriver, som fortløbende registrerer udtømningen i liter pr. sømil og den totale udtømte mængde eller olieindholdet og udtømningshastigheden. De registrerede oplysninger skal kunne bestemmes med hensyn til klokkeslet og dato og skal opbevares i mindst tre år. Systemet til registrering af og kontrol med olieudtømningen skal træde i funktion, når der foretages udtømning i søen, og det skal være så effektivt, at det sikres, at enhver udtømning af olieholdige blandinger automatisk standses, når den øjeblikkelige udtømningshastighed af olie overstiger den, der er tilladt i henhold til regel 9, stk. 1, pkt. 1. Enhver funktionsfejl i registrerings- og kontrolsystemet skal standse udtømningen og skal indføres i oliejournalen. Et manuelt betjent alternativt system skal forefindes og kan benyttes i tilfælde af sådan funktionsfejl, men den defekte enhed skal istandsættes, før olietankskibet påbegynder sin næste rejse i ballast, medmindre det sejler til en reparationshavn. Registrerings- og kontrolsystemet skal konstrueres og installeres i overensstemmelse med »Vejledning og specifikation for registrerings- og kontrolsystemer for olietankskibe«, udarbejdet af IMO. (* 34) Administrationen kan tillade sådanne særlige indretninger som beskrives i vejledningen. .2 Effektive olie/vand-grænsefladedetektorer, som er godkendt af administrationen, skal forefindes til hurtig og nøjagtig bestemmelse af olie/vandgrænsefladen i sloptanke og skal kunne benyttes i andre tanke, hvor der foregår adskillelse af olie og vand, og hvorfra det påtænkes at foretage udtømning direkte i havet. .3 Instruktion i betjening af systemet skal gives i overensstemmelse med en betjeningsvejledning, der er godkendt af administrationen. Den skal omfatte manuel såvel som automatisk betjening og skal tilsikre, at der på ethvert tidspunkt kun udtømmes olie i overensstemmelse med de betingelser, der er nærmere anført i regel 9. (* 35) 4 Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på olietankskibe på under 150 bruttoregistertons, for hvilke kontrollen med udtømning af olie i henhold til regel 9 skal foretages ved opbevaring af olie om bord med påfølgende udtømning af alt olieholdigt rensevand til et modtageanlæg. Den samlede mængde olie og vand, der medgår til rensning og returneres til en lagertank, skal indføres i oliejournalen. Denne samlede mængde skal udtømmes i modtageanlæg, med mindre der træffes fyldestgørende foranstaltninger, der sikrer, at enhver udtømning i havet registreres effektivt på en sådan måde, at regel 3 overholdes. 5 Administrationen kan fravige kravene i stk. 1, 2 og 3 vedrørende ethvert olietankskib, som udelukkende er beskæftiget på rejser, der både er af en varighed af 72 timer eller derunder og foregår inden for 50 sømil fra nærmeste land, forudsat at skibet ikke skal have og ikke har et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening. En sådan fravigelse skal være betinget af, at olietankskibet opbevarer alle olieholdige blandinger om bord til senere udtømning i modtageanlæg, samt at administrationen afgør, at de anlæg, der er til rådighed for modtagelsen af sådanne olieholdige blandinger, er tilstrækkelige. 6 Såfremt udstyr, der kræves i regel 9, stk. 1, pkt. 1, nr. 6, og som er nærmere bestemt i stk. 3, pkt. 1, efter organisationens opfattelse ikke kan tilvejebringes til registrering af udtømning af lette raffinerede produkter (hvide olier), kan administrationen fravige kravet om, at skibe overholder dette kapitel, forudsat at udtømning kun tillades foretaget i overensstemmelse med fremgangsmåder, som er fastsat af organisationen, og som skal opfylde betingelserne i regel 9, stk. 1, pkt. 1, bortset fra forpligtelsen til at benytte et system til registrering og kontrol af olieudtømning. Organisationen skal med mellemrum, der ikke overstiger 12 måneder, efterprøve mulighederne for anskaffelse af et sådant udstyr. 7 Bestemmelserne i stk.1-3 gælder ikke for olietankskibe, der medfører asfalt og andre produkter, der omfattes af dette kapitel, når det på grund af produkternes fysiske egenskaber ikke er muligt at udføre en effektiv produkt/vand-separering samt en effektiv registrering af udtømningsvandet, således at dette kan udledes i henhold til regel 9. Rester af disse produkter skal opbevares om bord og alt rensevand, som er blevet forurenet af produkterne, skal afleveres til modtageanlæg i land. Regel 16. System til registrering og kontrol af udtømning samt udstyr 1 Ethvert skib på under 400 bruttoregistertons og derover skal være forsynet med olie/vand-separator eller et filtreringssystem, som opfylder kravene i stk. 6. Ethvert sådant skib, som fører store mængder brændselsolie, skal opfylde stk. 2 eller regel 14, stk. 1. 2 Ethvert skib på 400 bruttoregistertons og derover, som er omfattet af disse forskrifter, og som fører ballastvand i brændselsolietanke, skal: .1 udover det i stk. 1 krævede være forsynet med et system til registrering og kontrol af olieudtømning, der opfylder bestemmelserne i stk. 5, eller .2 som alternativ til kravene i stk. 1 og 2, pkt. 1 være forsynet med en olie/vand-separator, der opfylder bestemmelserne i stk 6, samt et effektivt filtreringssystem, der opfylder bestemmelserne i stk 7. 3. .1 Admistrationen kan fravige kravene i stk. 1 og 2 for skibe, der opfylder følgende betingelser: .1 Skibene må kun sejle i særlige havområder og skal være forsynet med opbevaringstanke af en størrelse, fastsat af administrationen. Alt olieholdigt rendestensvand skal samles heri og afleveres til modtageanlæg. .2 Skibene skal ikke have pligt til at være forsynet med et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening og må ikke være forsynet med et sådant. .2 Admistrationen skal påse, at skibe på mindre end 400 bruttoregistertons for så vidt det er praktisk muligt er forsynet med udstyr til opbevaring af olie eller olieholdige blandinger om bord eller til udtømning af sådanne i henhold til regel 9, stk. 1, pkt.2. 4 For eksisterende skibe træder kravene i stk. 1, 2 og 3 i kraft den 2. oktober 1986. 5 Et system til registering af og kontrol med olieudtømning skal være af en konstruktion, som er godkendt af administrationen. Ved vurderingen af den type olieindholdsmåler, der skal indbygges i systemet, skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation.(* 36) Systemet skal være forsynet med en skriver, som fortløbende registrerer olieindholdet i ppm. De registrerede oplysninger skal kunne bestemmes med hensyn til klokkeslæt og dato og skal opbevares i mindst tre år. Systemet til registrering og kontrol skal træde i funktion, når der foretages udtømning i havet, og det skal være så effektivt, at det sikres, at enhver udtømning af olieholdige blandinger automatisk standses, når indholdet af olie i udløbet overstiger det, der er tilladt i henhold til regel 9, stk. 1, pkt. 2. Enhver funktionsfejl i registrerings- og kontrolsystemet skal standse udtømningen og skal indføres i oliejournalen. Den defekte enhed skal istandsættes, før skibet påbegynder sin næste rejse, medmindre det sejler til en reparationshavn. Eksisterende skibe skal overholde alle ovenfor nærmere anførte bestemmelser, og således at standsningen af udtømningen kan udføres manuelt. 6 En olie/vand-separator eller et oliefiltreringssystem skal være af en konstruktion, som er godkendt af administrationen, og være så effektiv, at enhver olieholdig blanding, som udtømmes i havet efter at have passeret separatoren eller filtreringssystemet, har et olieindhold af ikke over 100 ppm. Ved vurderingen af konstruktionen af sådant udstyr skal administrationen tage hensyn til den af organisationen anbefalede specifikation.(* 37) 7 Det oliefiltreringssystem, der er omtalt i stk. 2, pkt. 2, skal være af en konstruktion, der er godkendt af administrationen, og det skal være så effektivt, at det kan behandle det olieblandede vand fra separationssystemet på en sådan måde, at olieindholdet i udløbet ikke overstiger 15 ppm. Det skal være forsynet med alarmsystemer, der angiver,når dette niveau ikke kan holdes. 8 VEJLEDNING VEDRØRENDE KAPACITETER FOR OLIESEPARATORER TIL BEHANDLING AF RENDESTENSVAND FRA MASKINRUM: TONNAGE KAPACITET 200- 499 GT 0,25 KUBIKMETER/TIME 500- 1.599 GT 0,5 KUBIKMETER/TIME 1.600- 4.999 GT 1,0 KUBIKMETER/TIME 5.000-29.999 GT 2,5 KUBIKMETER/TIME 30.000 GT OG DEROVER 0,5 KUBIKMETER/TIME DE NÆVNTE KAPACITETER ER VEJLEDENDE, SÅLEDES AT STATENS SKIBSTILSYN KAN TILLADE, AT DE NÆVNTE KAPACITETER REDUCERES, NÅR FORHOLDENE EFTER STATENS SKIBSTILSYNS OPFATTELSE TALER DERFOR. KAPACITETEN AF OLIESEPARATORER, SOM TILLIGE ANVENDES TIL BEHANDLING AF BALLASTVAND, SKAL GODKENDES AF STATENS SKIBSTILSYN I HVERT ENKELT TILFÆLDE. Regel 17. Tanke til olierester (slam) 1 Ethvert skib på 400 bruttoregistertons og derover skal, idet der tages hensyn til maskintypen og rejsens længde, være forsynet med en eller flere tanke af tilstrækkelig kapacitet til at modtage de olieholdige rester (slam), som ikke kan behandles på anden måde i overensstemmelse med kravene i disse regler, såsom rester, der hidrører fra rensning af brændsels- og smøreolier samt olielækager i maskinrummene. 2 I nye skibe skal sådanne tanke være udformet og konstrueret således, at rensning og udtømning af rester til modtageanlæg lettes. Eksisterende skibe skal opfylde dette krav, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt. 3. MINIMUMSKAPACITET FOR TANKE TIL OLIERESTER (SLAMTANKE). .1 FOR SKIBE, SOM IKKE FØRER BALLASTVAND I BRÆNDSELSOLIETANKE, SKAL SLAMTANKENS KAPACITET BEREGNES I HENHOLD TIL FØLGENDE FORMEL: V1 = K1 X C X D (KUBIKMETER) K1 = 0,01 FOR SKIBE, SOM ANVENDER TUNG BRÆNDSELSOLIE TIL FREMDRIFT, DER BEHANDLES OM BORD (RENSES) OG 0,005 FOR SKIBE, SOM ANVENDER DIESELOLIE TIL FREMDRIFT ELLER FOR SKIBE, HVOR DEN TUNGE BRÆNDSELSOLIE IKKE BEHANDLES (RENSES) OM BORD. C = DAGLIGT BRÆNDSELSOLIEFORBRUG. D = DEN MAKSIMALE SEJLTID I DAGE MELLEM HAVNE, HVOR MODTAGEFACILITETER FOREFINDES, SÅFREMT DETTE IKKE ER KENDT, MINIMUM 30. .2 FOR SKIBE, SOM ER FORSYNET MED UDSTYR OM BORD, DER ER ANERKENDT AF DIREKTORATET TIL BORTSKAFFELSE AF OLIESLAM, KAN SLAMTANKENS KAPACITET V1 ANSÆTTES TIL 1 KUBIKMETER FOR SKIBE PÅ 400 BRT OG DEROVER, OG 2 KUBIKMETER FOR SKIBE PÅ 4000 BRT OG DEROVER. .3 FOR SKIBE, SOM FØRER BALLASTVAND I BRÆNDSELSOLIETANKE, SKAL SLAMTANKENS KAPACITET BEREGNES I HENHOLD TIL FØLGENDE FORMEL: V2 = V1 + K2 X B (KUBIKMETER) V1 = SLAMTANKKAPACITET SOM SPECIFICERET I 1 ELLER 2. K2 = 0,01 FOR SKIBE, SOM ANVENDER TUNG BRÆNDSELSOLIE, OG 0,005 FOR SKIBE, SOM ANVENDER DIESELOLIE. B = KAPACITETEN AF VANDBALLASTTANKE, SOM OGSÅ KAN ANVENDES TIL BRÆNDSELSOLIE. Regel 18. Pumper, rør- og udtømningssystemer i olietankskibe 1 I ethvert olietankskib skal der på det åbne dæk i begge sider være anbragt en manifold, der kan tilsluttes modtageanlæg for aflevering af urent ballastvand eller olieforurenet vand. 2 I ethvert olietankskib skal rørledninger til udtømning i havet af ballastvand eller olieforurenet vand fra lasttankområder i henhold til regel 9 eller regel 10 ledes til åbent dæk eller til skibssiden over vandlinien i dybeste ballastkondition. Andre rørsystemer, der muliggør udtømning i henhold til stk. 6, litra 1-5, kan tillades. 3 I nye olietankskibe skal udtømning i havet af ballastvand eller olieforurenet vand fra lasttankområder, med undtagelse af udtømning under vandlinien i henhold til stk. 6, kunne standses fra øverste dæk eller højere oppe på et sted, hvor den benyttede manifold som beskrevet i stk. 2 kan overvåges visuelt. Arrangementet til standsning af udtømningen behøver ikke at være anbragt ved overvågningsstedet, hvis der er et sikkert kommunikationssystem, for eksempel telefon- eller radiokontakt, mellem observationsstedet og det sted, hvorfra udtømningen kan standses. PKT 4 OG 5 UDELADT; IKKE RELEVANTE FOR SKIBE OMFATTET AF C. 6 Ethvert olietankskib skal udtømme ballastvand og olieholdigt vand fra lastankområder over vandlinien, med undtagelse af følgende tilfælde: .1 Separat og rent ballastvand kan udtømmes under vandlinien: .1 i havne og ved olie-terminaler .2 i havet ved tyngdekraften alene, forudsat at overfladen på ballastvandet har været kontrolleret umiddelbart inden udtømningen foretages for at sikre, at ballastvandet ikke er forurenet af olie. .2 Eksisterende olietankskibe, som ikke uden foretagne ændringer kan udtømmme separat ballastvand over vandlinien, kan foretage udtømningen under vandlinien, forudsat at overfladen på ballastvandet har været kontrolleret umiddelbart inden udtømningen for at sikre, at ballastvandet ikke er forurenet af olie. .3 Eksisterende olietankskibe, som anvender tanke forbeholdt ren ballast, og som ikke uden foretagne ændringer kan udtømme ballastvandet fra disse tanke over vandlinien, kan foretage udtømningen under vandlinien, forudsat at udtømningen overvåges i henhold til regel 13, stk. 3, pkt. 3. .4 Ethvert olietankskib kan i søen foretage udtømning under vandlinien af snavset ballastvand og olieholdigt vand fra lasttankområder undtagen sloptankene ved anvendelse af tyngdekraften, forudsat at det snavsede vand har været opbevaret i så lang tid, at der er sket en adskillelse af olie og vand. Endvidere skal ballastvandet kontrolleres, umiddelbart før udtømningen foretages, med den i regel 9, stk. 3.2 beskrevne detektor, således at det fastslås, at grænsefladen ligger i en sådan højde, at udtømningen ikke medfører risiko for skade af havmiljøet. .5 Fra eksisterende olietankskibe kan i søen snavset ballastvand eller olieholdigt vand fra lasttankområder udtømmes under vandlinien som beskrevet i pkt. 4 eller på følgende måde, hvis: .1 en del af dette vand ledes gennem permanente ledninger til et lettilgængeligt punkt på øverste dæk eller højere oppe, hvor det kan overvåges visuelt under udtømningen, og .2 dette system er i overensstemmelse med administrationens krav, som dog mindst skal indeholde de af organisationen vedtagne specifikationer for kontruktion, installation og operation. Regel 19. Standardkobling For at rørledninger fra modtageanlæg kan forbindes med skibets rørledninger til udtømning af spillevand fra maskinrummets rendesten, skal begge ledninger være forsynet med en standardkobling i overensstemmelse med følgende tabel: Standarddimensioner for flanger til udtømningsledninger Beskrivelse Dimension Udvendig diameter 215 mm Indvendig diameter I henhold til rørets udvendige diameter Boltringens diamater 183 mm Flangeudskæringer 6 huller, 22 mm i diameter, anbragt med lige store mellemrum på en boltring af ovennævnte diameter, udskåret til flangeomkredsen. Udskæringens bredde skal være 22 mm Flangetykkelse 20 mm Bolte og møtrikker: 6, hver på 20 mm i diameter og af antal og diameter passende længde

Flangen skal være således konstrueret, at der kan anvendes rør med en

indvendig diameter op til 125 mm og skal være fremstillet af stål

eller andet tilsvarende materiale, som har en glat overflade. Denne

flange med tilhørende pakning af oliebestandigt materiale skal kunne

holde til et arbejdstryk på 6 kg/cm2.

Trekant Regel 20. Oliejournal

1 Ethvert olietankskib på 150 bruttoregistertons og derover og ethvert andet skib på 400 bruttoregistertons og derover, som ikke er et olietankskib, skal være forsynet med en oliejournal I (maskinrumsoperationer). Ethvert olietankkib på 150 bruttoregistertons og derover skal desuden ustyres med en oliejournal II (last/ballastoperationer), Oliejournalen/-journalerne skal, uanset om de udgør en del af skibets dagbog eller foreligger separat, udformes som angivet af organisationen. 2 Oliejournalen skal føres, om nødvendigt for hver tank for sig, hver gang en af følgende operationer udføres på skibet: .1 Maskinrummetsoperationer (alle skibe): .1 Indtagelse af ballast eller rensning af brændstoftanke. .2 Lænsning af snavset ballast eller tankrensevand fra de under pkt. 1) anførte tanke. .3 Bortskaffelse af olierester (slam). .4 Udtømning overbord eller på anden på anden måde bortskaffelse af rendestensvand fra maskinrum. .2 Last/ballast operationer (olietankskibe): .1 Last af olie. .2 Intern omflytning af olielast under rejsen. .3 Losning af olie. .4 Indtagelse af ballast i lasttanke og tanke forbeholdt ren ballast. .5 Rensning af lasttanke .6 Udtømning af ballast, undtaget udtømning fra separate ballasttanke. .7 Udtømning af vand fra sloptanke. .8 Lukning af anvendte og tilsvarende indretninger efter udtømningsoperationer fra sloptank. .9 Lukning af ventiler, som er nødvendig for at adskille tanke forbeholdt ren ballast fra last- og stripledninger efter udtømningsoperationer fra sloptank. .10 Bortskaffelse af olierester. 3 Såfremt der foretages eller sker sådan udtømning af olie eller olieholdige blandinger, som er omtalt i regel 11, eller såfremt der sker en udtømning af olie som følge af ulykke eller anden uforudset omstændighed, som ikke er undtaget i nævnte regel, skal der i oliejournalen gives en redegørelse for de nærmere omstændigheder ved og årsagerne til udtømningen. 4 Hver handling, der er beskrevet i stk. 2, skal straks indføres i oliejournalen, således at alle indførelserne i journalen vedrørende den pågældende handling er fuldstændige. Hver afsluttet operation skal underskrives af den eller de ansvarshavende officer/officerer, og hver udfyldt side underskrives af skibsføreren. Indførelserne i oliejournalen skal affattes på et sprog, der er officielt i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre, og, for skibe, som har et internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurering (1973), på engelsk eller fransk. Indførelserne på et officielt, nationalt sprog, der benyttes i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal have forret i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser. 5. Oliejournalen skal opbevares på et sådant sted, at den er nemt tilgængelig for inspektion på alle rimelige tidspunkter, og bortset fra ubemandede skibe under bugsering, skal den opbevares om bord i skibet. Den skal opbevares i en periode af 3 år efter sidste indførelse. 6. Den kompetente myndighed under et konventionslands regering har ret til at efterse oliejournalen om bord på ethvert skib, som omfattes af dette bilag, mens skibet ligger i en af dets havne eller ved en af dets olieterminaler og til at tage en afskrift af enhver indførelse i journalen samt til at forlange, at skibsføreren attesterer afskriftens rigtighed. Enhver sådan afskrift, der er blevet bekræftet af skibsføreren som værende en rigtig afskrift af en indførelse i skibets oliejournal, skal kunne fremlægges i enhver retssag som bevis for de kendsgerninger, der er angivet i indførelsen. Den kompetente myndigheds eftersyn af oliejournalen og udfærdigelse af en bekræftet afskrift i henhold til dette stykke skal udføres så hurtigt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse for skibet. Regel 21. Særlige bestemmelser for boreplatforme og andre platforme Faste og flydende boreplatforme skal, når de er beskæftiget med undersøgelse, udnyttelse og dermed forbundet bearbejdelse af havbundens mineralske ressourcer, ligesom andre platforme, overholde de bestemmelser i dette kapitel, der finder anvendelse på andre skibe på 400 bruttoregistertons og derover end olietankskibe, dog således at .1 de, så vidt det er praktisk muligt, skal være installeret med de installationer, der kræves i regel 16 og regel 17. .2 de i en form, som er godkendt af administrationen, skal føre en fortegnelse over alle de handlinger, der indebærer udtømning af olie eller olieholdige blandinger, og .3 i ethvert særligt område skal, medmindre andet følger af bestemmelserne i regel 11 udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger være forbudt, undtagen når udtømningens olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15 ppm. Afsnit III Krav om begrænsning af olieforurening fra olietankskib på grund af skader på side eller bund Regel 22. Havariantagelser 1 Til brug ved beregningen af den hypotetiske udstrømning af olie fra olietankskibe antages tre dimensioner af en skades omfang i form af et parallelpipedum på skibets sider og bund. For så vidt angår skader på bund anføres to betingelser, som skal anvendes særskilt på de anførte sektioner af olietankskibet. .1 Skader på skibssiden .1 Langskibs udstrækning (1c) den mindste af følgende to værdier: 1 2 --- (L exp--- ) 3 3 .2 Tværskibs udstrækning (tc): den mindste af følgende (indefter fra skibssiden to værdier vinkelret på centerlinien i den højde, der svarer til B det tildelte sommerfribor) --- eller 11,5 meter 5 .3 Lodret udstrækning (vc): fra basislinien opefter uden begrænsning .2 Skader på skibets bund For 0,3 L fra skibets Enhver anden foreste perpendikulær del af skibet .1 Langskibs L Den mindste udstrækning (1s): --- af følgende to 10 værdier: L --- eller 5 meter 10 .2 Tværskibs Den mindste af følgende udstrækning (ts): værdier: 5 meter B --- eller 10 meter 6 dog ikke under 5 meter .3 Lodret udstrækning Den mindste af følgende fra basislinien (vs): to værdier: B ---eller 6 meter 15 2 Hvor de i denne regel anførte symboler forekommer i dette afsnit, har de den i denne regel definerede betydning. Regel 23. Hypotetisk udstrømning af olie 1 Den hypotetiske udstrømning af olie i tilfælde af skade på skibssiden(Oc) og skade på skibsbunden (Os) skal beregnes efter følgende formler for så vidt angår rum med lækage, forårsaget af skader, på alle tænkelige steder i hele skibets længde i det omfang, som er defineret i regel 22. .1 for skader på skibssiden: Oc = sigma Wi + sigma KiCi (I) .2 for skader på skibsbunden: 1 Os = --- sigma ZiWi + sigma ZiCi) (II) 3 hvor: Wi = rumfanget i kubikmeter af en sidetank, som antages at være beskadiget ved havari som nærmere angivet i regel 16 Wi kan for tank til adskilt ballast sættes lig nul. Ci = rumfanget i kubikmeter af en centertank, der antages at være beskadiget ved havari som nærmere angivet i regel 16 Ci kan for en tank til adskilt ballast sættes lig nul. Gi Ki= 1 ---- tc Såfremt bi er lig med eller større end tc, sættes Ki lig nul. hi Zi = 1 --- vs Såfremt hi er lig med eller større end vs, sættes Zi lig nul bi = bredden i meter af pågældende sidetanke, målt indefter fra skibssiden vinkelret på centerlinien i den højde, der svarer til det tildelte sommerfribord. hi = mindste dybde i meter af den pågældende dobbeltbund; hvor der ikke findes dobbeltbund, sættes hi lig nul. Når de i dette stykke anførte symboler forekommer i dette afsnit, har de den i denne regel defineret betydning. 2 Hvis et tomrum eller separat ballasttank af en længde mindre end 1c som defineret i regel 22 er anbragt mellem sideolietanke, kan Oc i formel (I) beregnes på grundlag af rumfang Wi, som er det faktiske rumfang af en af disse tanke (hvor de har lige stort rumfang) eller(hvis de har forskelligt rumfang) af den mindste af de to tanke, der støder op til et sådant rum, multipliceret med Si som defineret nedenfor, idet man for alle andre sidetanke, der er berørt af en sådan kollision, tager værdien af det faktiske fulde rumfang. 1i Si = 1 - -- 1c hvor 1i = længden i meter af det pågældende tomrum eller separat ballasttank. 3 .1 Begunstigelse må kun gives for dobbeltbundtanke, som enten er tomme eller fører rent vand, når der føres ladning i de ovenover liggende tanke. .2 Såfremt dobbeltbunden ikke strækker sig i den fulde længde og bredde af den pågældende tank, betragtes dobbeltbunden som ikke-eksisterende, og rumfanget af tankene over den havarerede del af bunden skal medtages i formel (II), selv om tanken ikke anses for at være gennembrudt, fordi der er indbygget en sådan partiel dobbeltbund. .3 Der kan ses bort fra sugebrønde ved bestemmelse af værdien hi, forudsat at sådanne brøndes areal ikke er usædvanlig stort, og forudsat at de kun stikker et minimalt stykke under tanken og i intet tilfælde mere end halvdelen af dobbeltbundens højde. Hvis en sådan brønds dybde overstiger halvdelen af dobbeltbundens højde, skal hi sættes lig med dobbeltbundens højde minus brøndhøjden. Rørledninger, der betjener sådanne brønde, skal, hvis de er installeret inden i dobbeltbunden, være forsynet med ventiler eller andre lukkeanordninger, der er anbragt på forbindelsesstedet til den tank, der betjenes, for at forhindre udstrømning af olie tilfælde af haveri på rørsystemet. Sådanne rørledninger skal installeres så højt som muligt over bundklædningen. Disse ventiler skal, når skibet er i søen, altid holdes lukket, når tanken indeholder olieladning, bortset fra at de kun må åbnes, for flytning af ladning, når det måtte være nødvendigt for at trimme skibet. 4 I tilfælde, hvor havari på bunden samtidig omfatter fire centertanke, kan værdien af Os beregnes efter formlen 1 Os = --- (sigma ZiWi + sigma ZiCi) (III) 4 5 Som et middel til at begrænse udstrømning af olie i tilfælde af skade på bunden kan en administration give begunstigelse for et indbygget system til flytning af ladning, der har et højt beliggende nødsugested i hver olietank, og som kan flytte last fra en læk tank eller lække tanke til separate ballasttanke eller til disponible lasttanke, hvis det kan godtgøres, at sådanne tanke har tilstrækkelig ullage. Begunstigelse for et sådant system vil være afhængigt af, om systemet i løbet af to timer kan flytte en oliemængde lig med halvdelen af den største af de pågældende lække tanke og af, at der er tilsvarende modtagekapacitet til rådighed i ballast- eller lasttanke. Begunstigelsen skal være begrænset til at tillade, at Os beregnes efter formel (III). Rørene til sådanne sugesteder skal være installeret mindst i en højde, der ikke er mindre end den lodrette udstrækning af bundskaden vs. Administrationen skal forsyne organisationen med oplysninger angående de systemer, den har godkendt, således at organisationen kan underrette andre konventionslande. Regel 24. Begrænsning af størrelsen af lasttanke og disses arrangement 1 Ethvert nyt olietankskib skal opfylde bestemmelserne i denne regel. Ethvert eksisterende olietankskib skal, inden to år efter datoen for konventionens ikrafttræden, opfylde bestemmelserne i denne regel, hvis et sådant tankskib hører under en af følgende to kategorier: .1 et skib, som er afleveret efter den 1. januar 1977, eller .2 et skib, som begge følgende betingelser finder anvendelse på: .1 afleveret før end den 1. januar 1977, og .2 byggekontrakt er oprettet efter den 1. januar 1974, eller i tilfælde, hvor byggekontrakt ikke foreligger, kølen er lagt eller skibet befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den 30. juni 1974. 2 Lasttanke i olietankskibe skal være af en sådan størrelse og skal være således arrangeret, at den hypotetiske udstrømning Oc eller Os beregnet i overenstemmelse med forskrifterne i regel 23 intet sted i skibets længde overstiger den største af følgende to værdier: 30.000 kubikmeter eller 400 den 3 rod af DW, dog højst 40.000 kubikmeter. 3 Rumfanget af hver vingetank til olielast i et olietankskib må ikke overstige 74% af grænserne for den hypotetiske olieudstrømning, som er omtalt i stk. 2. Rumfanget af enhver centertank til olielast må ikke overstige 50.000 kubikmeter. I olietankskibe med separat ballast som defineret i regel 13 kan det tilladte rumfang af en vingetank til olielast, som er anbragt mellem to separate ballasttanke, der hver er over 1c i længde, dog forøges til den maksimale grænse for hypotetisk olieudstrømning, forudsat at bredden af vingetankene overstiger tc. 4 Længden af hver lasttank må ikke overstige 10 meter eller den største af følgende værdier: .1 hvor der ikke forefindes nogen langskibs skod: 0,1 L .2 hvor der kun forefindes langskibs skod i diametralplanet: 0,15 L .3 hvor der forefindes to eller flere langskibs skodder: .1) For vingetanke: 0,2 L .2) for centertanke: bi 1 a) hvis --- er lig med større end -- B 5 0,2 L bi 1 b) hvis --- er mindre end -- B 5 hvor intet langskibs skod forefindes i diametralplanet: bi (0,5 --- + 0,1) L B hvor et langskibs skod forefindes i diametralplanet: bi (0,25 --- + 0,15) L B 5 For ikke at overskride de rumfangsgrænser, der er fastsat i stk. 2,3 og 4, uanset hvilken godkendt type laste- og lossesystem, som er installeret, skal der, når et sådant system forbinder to eller flere tanke, findes ventiler eller andre lignende lukkeanordninger til adskillelse af tankene fra hinanden. Disse ventiler eller anordninger skal være lukket, når tankskibet er i søen. 6 Rørledninger, der løber gennem lasttanke mindre end tc fra skibssiden eller mindre end vc fra skibsbunden, skal være forsynet med ventiler eller lignende anordninger på det sted, hvor de går ind i en lasttank. Disse ventiler skal holdes lukket, når skibet er i søen, og tankene indeholder olielast, dog således at de må åbnes for sådan flytning af last, som er nødvendig for at trimme skibet. Regel 25. Vandtæt inddeling og stabilitet 1 Ethvert nyt olietankskib skal for enhver forekommende dybgang, som afspejler, at skibet faktisk er helt eller delvis lastet på en måde, som er i overensstemmelse med skibets trim og styrke og med ladningens specifikke vægt, opfylde de i stk. 3 anførte kriterier for vandtæt inddeling og lækstabilitet i forhold til den tænkte skade på side eller bund, som anført i stk. 2. Sådan skade skal anvendes på alle tænkelige steder i hele skibets længde som følger: .1 i tankskibe på over 225 meters længde, på et hvilket som helst sted i skibets længde, .2 i tankskibe på over 150 meter, men ikke over 225 meters længde, overalt i skibets længde med undtagelse af skodder, der afgrænser et maskinrum, som er anbragt agter. Maskinrummet skal betragtes som et enkelt fyldbart rum, .3 i tankskibe på ikke over 150 meters længde, på et hvilket som helst sted i skibets længde mellem to på hinanden følgende tværskibs skodder, bortset fra maskinrummet. For tankskibe på 100 meter eller derunder i længde, hvor alle kravene i stk. 3 ikke kan opfyldes uden at forringe skibets driftsmæssige egenskaber væsentligt, kan administrationerne tillade lempelser i disse krav. Tankskibe i ballast, som ikke medfører olie i lasttanke bortset fra olierester, skal ikke tages i betragtning. 2 Følgende bestemmelser vedrørende omfanget og arten af den tænkte skade finder anvendelse på: .1 SKADER PÅ SKIBSSIDEN .1 Langskibs udstrækning (1c) den mindste af følgende to værdier 1 2 --- (L exp---) 3 3 .2 Tværskibs udstrækning den mindste af følgende (tc): (indefter fra skibsiden to værdier vinkelret på centerlinien i den højde, der svarer B til det tildelte sommer --- eller 11,5 meter fribord 5 3. Lodret udstrækning (vc): fra basislinien opefter uden begrænsning .2 SKADER PÅ SKIBETS BUND Indtil 0,3 L fra skibets I enhver anden forreste perpendikulær del af skibet .1 Langskibs Den mindste af følgende Den mindste af udstrækning to værdier følgende to værdier 1 2 1 2 --- (Lexp---) eller 14,5 meter ---(Lexp---) eller 5 3 3 3 3 meter .2 Tværskibs Den mindste af følgende Den mindste strædning to værdier følgende to værdier B B --- eller 10 meter --- eller 5 meter 6 6 .3 Lodret Den mindste af Den mindste af udstrækning to værdier følgende to værdier B B --- eller 6 meter målt --- eller 6 meter 15 15 fra basislinien målt fra basis- linien .3 Hvis nogen skade af mindre udstrækning end de ovenfor under pkt. .1 og .2 angivne maksimale udstrækninger medfører en ringere kondition skal en sådan skade medtages i beregningerne. .4 I tilfælde, hvor skaden, som omfatter tværskibs skodder forudses, som nærmere angivet i stk. 1. pkt. .1 og .2 skal vandtætte tværskibs skodder have en indbyrdes afstand, der mindst er lig med den langskibs udstrækning af den tænkte skade som nærmere angivet i dette stykkes pkt. .1, for at kunne anses for at være effektive. Hvor tværskibs skodder er anbragt med mindre indbyrdes afstand, skal et eller flere af disse skodder inden for skadens omfang anses for ikke-eksisterende ved bestemmelsen af fyldte rum. .5 hvor skaden mellem to på hinanden følgende tværskibs vandtætte skodder forudses som nærmere angivet i stk. 1, pkt. .3, skal intet hovedtværskibs skod eller tværskibs skod, der grænser op til sidetanke eller dobbeltbundtanke, antages at være beskadiget, medmindre: .1 mellemrummet mellem de på hinanden følgende skodder er mindre end den langskibs udstrækning af den tænkte skade som nærmere angivet i dette stykke, pkt. .1, eller .2 der er en forskydning eller recess i et tværskibs skod over 3,05 meter i længde inden for udstrækningen af den tænkte skades dybde. Den forskydning, der dannes af agterpeakskoddet og agterpeaktanktoppen, skal ikke betragtes som en forskydning i denne forbindelse. .6 Hvis rør, kanaler eller tunneler ligger inden for skadens tænkte omfang, skal der træffes sådanne foranstaltninger, at gradvis fyldning ikke kan strække sig til andre rum end dem, der antages at være fyldbare for enkelt skadetilfælde. 3 Olietankskibe skal betragtes som havende opfyldt lækstabilitetskriterierne, hvis følgende krav er opfyldt: .1 Den endelige vandlinie skal, når man tager nedtrykning, krængning og trim i betragtning, være lavere end underkanten af enhver åbning, gennem hvilken gradvis fyldning kan foregå. Sådanne åbninger omfatter udluftninger og sådanne åbninger, som lukkes ved hjælp af vejrtætte døre eller lugedæksler, og behøver ikke at omfatte sådanne åbninger, som lukkes ved hjælp af vandtætte dæksler til mandehuller og smålemme i niveau med dækket, små vandtætte lasttank-lugedæksler, som har samme styrke og vandtæthed som dækket, fjernstyrede vandtætte skydedøre og faste koøjer. .2 I det endelige fyldningsstadium må krængningsvinklen som følge af asymmetrisk fyldning ikke overstige 25 grader, dog således at denne vinkel kan forøjes op til 30 grader, hvis der ikke forekommer nogen nedsænkning af dækkets kant. .3 Stabiliteten i det endelige fyldningsstadium skal undersøges og kan betragtes som tilstrækkelig, hvis stabilitetskurven strækker sig mindst 20 grader udover ligevægtspunktet, sammen med en største reststabilitetsarm på ikke under 0,1 m inden for 20 gradersområdet. Arealet under kurven inden for dette område må ikke være mindre end 0,0175 m radian. Ubeskyttede åbninger må ikke være under nedsænkningslinien inden for dette område, medmindre det pågældende rum er medregnet som blivende fyldt. Inden for dette område kan nedsænkning tillades af åbninger, som anført under pkt. .1 samt andre åbninger, som kan lukkes vandtæt. .4 Administrationen skal finde det godtgjort, at stabiliteten er tilstrækkelig i de mellemliggende fyldningsstadier. .5 Ækvivalente systemer, der kræver brug af mekaniske hjælpemidler som ventiler og udligningsledninger, hvis sådanne er monteret, skal ikke tages i betragtning, når formålet hermed er at reducere krængningsvinklen eller at opnå den mindste reststabilitet med henblik på opfyldelse af bestemmelserne i pkt. .1, .2 og .3. Den nødvendige reststabilitet skal holdes på alle stadier, hvor ækvivalens benyttes. Rum, der er forbundet ved ledninger med stor diameter, kan regnes som fælles. 4 Opfyldelsen af kravene i stk. 1 skal bekræftes ved beregninger, som tager skibets konstruktionskarakteristika, de beskadigede rums arrangement, form og indhold samt fordelingen og vægtfylden af væsker og effekten af disses frie overflader i betragtning. Beregningerne skal være baseret på følgende: .1 Alle tomme eller delvis fyldte tanke, vægtfylden af transporterede ladninger såvel som udstrømning af væsker fra beskadigede rum skal tages i betragtning. .2 Fyldbarhedsværdierne som følge af skader skal antages som følger: RUM FYLDBARHED Beregnet til stores 0,60 Optaget til beboelse 0,95 Optaget af maskineri 0,85 Tomme rum 0,95 Beregnet til forbrugsvæsker 0 til 0,95 (* 38) Beregnet til andre væsker 0 til 0,95 (* 38) .3 Opdriften af enhver overbygning, som ligger direkte over sideskaden, skal lades ude af betragtning. De udfyldte dele af overbygningen, som ligger uden for skadens omfang, kan dog tages i betragtning, forudsat at de er adskilt fra det beskadigede rum af vandtætte skodder, og at bestemmelserne i stk. 3, pkt. .1, med hensyn til ubeskadigede rum er opfyldt. Hængslede vandtætte døre kan accepteres i vandtætte skodder i overbygningen. .4 Effekten af den frie overflade skal beregnes under en krængningsvinkel på fem grader for hvert enkelt rum. Administrationen kan kræve eller tillade, at korrektionerne for den frie overflade beregnes under en krængningsvinkel, der er større end fem grader for delvis fyldte tanke. .5 Ved beregningen af effekten af frie overflader af forbrugsvæsker skal det antages, at for hver type væske har mindst eet tværskibs par tanke eller en enkelt centertank en fri overflade, og den tank eller kombination af tanke skal tages i betragtning, som har den største effekt af fri overflade. 5 Føreren af ethvert olietankskib og den person, der har ansvaret for et ikke-selvfremdrevet olietankskib, som dette kapitel finder anvendelse på, skal i godkendt form være forsynet med: .1 oplysninger angående lastning og fordeling af last, som måtte være nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne regel overholdes, og .2 data angående skibets evne til at overholde lækstabilitetskriterierne som fastsat i denne regel, herunder virkningen af lempelser, som måtte være indrømmet i henhold til stk. 1, pkt. .3. Tillæg I Liste over olier (* 39) ASPHALT SOLUTIONS GAS OIL Blending Stocks Cracked Roofers Flux Straight Run Residue GASOLINE BLENDING STOCKS Alkylates - fuel OILS Reformates Clarified Polymer - fuel Crude Oil Mixtures containing crude oil GASOLINES Diesel Oil Casinghead (natural) Fuel Oil No. 4 Automotive Fuel Oil No. 5 Aviation Fuel Oil No. 6 Straight Run Residual Fuel Oil Fuel Oil No. 1 (Kerosene) Road Oil Fuel Oil No. 1-D Transformer Oil Fuel Oil No. 2 Aromatic Oil (excluding vegetable) Fuel Oil No. 2-D oil) Lubricating Oils and Blending Stocks JET FUELS Mineral Oil JP-1 (Kerosene) Motor Oil JP-3 Penetrating Oil JP-4 Spindle Oil JP-5 (Kerosene, Heavy) Turbine Oil Turbo Fuel Kerosene DISTILLATES Mineral Spirit Straight Run Flashed Feed Stocks NAPHTA Solvent Petroleum Heartcut Distillate Oil

Versioner

1. 1985-06-01 · til 2002-05-22