Gelex

Cirkulærskrivelse til domstolene vedrørende sagkyndige i ægteskabssager.

OphævetVersion 1985-09-20fra 1985-09-20 til 2007-03-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/11430@1985-09-20/da

Indhold
  1. Indledning

Justitsministeriet meddeler herved følgende vedrørende domstolenes afholdelse af udgifter til sagkyndige, der afgiver udtalelser til brug for ægteskabssager, jfr. retsplejelovens § 450, stk. 2, og § 451, stk. 2:

1) Udgifter til sagkyndige, der betales af retten, afholdes på konto nr. 5201.6.8 (fri proces).

2) Ministeriet for skatter og afgifter har overfor justitsministeriet oplyst, at man ikke har noget at indvende imod, at honorarerne behandles som B-indkomst.

3) Arbejdsministeriet har overfor justitsministeriet oplyst, at sagkyndige, der antages af domstolene for en enkelt opgave ad gangen, således at der ikke består nogen nærmere tilknytning til domstolene, efter arbejdsministeriets opfattelse normalt ikke vil være omfattet af ferieloven. De pågældende skal således ikke have udbetalt feriegodtgørelse.

Såfremt den sagkyndige derimod er knyttet til domstolene ved en aftale om at stille sig til rådighed, når der behov for det, vil den sagkyndige efter arbejdsministeriets opfattelse normalt være omfattet af ferieloven, idet den sagkyndige i så fald har en vis pligt til eller forventes at påtage sig de opgaver, som falder for.

En vurdering af, om sagkyndige er omfattet af ferieloven, kan dog ikke foretages generelt, da spørgsmålet må afgøres efter et samlet skøn over beskæftigelsesvilkårene i det konkrete tilfælde.

P.M.V.

E.B.

K. A. Knudsen

Versioner

  1. 1985-09-20 · til 2007-03-13