Cirkulære om retningslinier for kassernes administration af sager vedrørende medlemmer, der er beskæftiget i samlevers virksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/3630@1985-12-05/da
Indhold
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
Ankenævnet har udtalt, at et medlem, der var ansat som lønmodtager i samleverens virksomhed, måtte betragtes som lønmodtager også i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. Medlemmet kunne derfor bevare sit medlemskab af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, jfr. DfA-meddelelse nr. 27. Ankenævnet udtalte dog samtidig, at medlemmet ved ledighed ikke kunne anses for dagpengeberettiget som følge af sin tilknytning til virksomheden.
På den givne foranledning skal direktoratet anføre følgende:
1. Spørgsmålet om, hvorvidt beskæftigelse i en virksomhed, der drives af pågældendes samlever, kan betragtes som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens betydning, afhænger af en konkret vurdering. Det må i hvert enkelt tilfælde påses, at medlemmets løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden er i overensstemmelse med de vilkår, der ifølge overenskomst gælder for tilsvarende arbejde. Foreligger der dokumentation herfor, samt for, at der er indbetalt kildeskat, bidrag til ATP m.v., må det anses for hovedreglen, at beskæftigelsen kan anerkendes som lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens bestemmelser. Det er herved forudsat, at medlemmet ikke har økonomiske interesser i virksomheden. Det anførte gælder også i relation til - direktoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, og - direktoratets bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 om beregning af arbejdskravet i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
2. Finder kassen, at medlemmets beskæftigelse i samleverens virksomhed ifølge ovenstående ikke kan anses for at være lønnmodtagerbeskæftigelse, optages pågældende i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende (medmindre der alene er tale om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed).
3. For en samlevende, der ifølge ovenstående anses for lønmodtager, vil retten til dagpenge under fuld eller delvis ledighed fra virksomheden altid afhænge af en konkret rådighedsvurdering under hensyn til medlemmets hidtidige - og eventuelt fortsatte - tilknytning til virksomheden. Som udgangspunkt vil delvis eller midlertidig ledighed fra samleverens virksomhed ikke berettige til dagpenge. Fuld ledighed berettiger derimod til dagpenge efter de almindelige regler, såfremt beskæftigelsen ikke forventes genoptaget. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982, om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge, hvorved bemærkes, at et eventuelt krav om arbejde efter bekenbdtgørelsens § 11, stk. 2, ikke bør fastsættes til mindre end 13 uger.
4. For samlevende, der ifølge ovenstående anses for selvstændig som indehaver/medarbejdende ægtefælle gælder i enhver henseende de for selvstændige erhvervsdrivende fastsatte regler.
Det bemærkes, at nærværende retningslinier indgår i direktoratets igangværende regelsaneringsarbejde.
P.D.V.
Birger Stein
kontorchef
/Lone Helder
fuldmægtig