Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/4012@1985-03-01/da

Indhold

1. Indledning

Udfærdiget i medfør af §§ 3, 5 og 16, stk. 4 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15.april 1982, som ændret ved lov nr. 193 af 9, maj 1984

INDHOLD Generelle bemærkninger 7 1 Administrative bestemmelser 9 1.1 Reglementets anvendelsesområde 9 1.2 Byggearbejde der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse 9 1.3 Byggearbejder, der skal anmeldes 10 1.4 Indsendelse af anmeldelse 11 1.5 Forhold til anden lovgivning 12 1.6 Byggearbejder, der skal søges byggetilladelse til 12 1.7 Ansøgning om byggetilladelse 13 1.8 Byggetilladelse 14 1.9 Færdigmelding 14 1.10 Forhold til anden lovgivning 14 1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund 15 1.12 Gebyrer 16 1.13 Dispensation 17 1.14 Klage 17 1.15 Straf 18 1.16 Ikrafttræden 19 2 Grundens udnyttelse 21 2.1 Generelt 21 2.2 Bebyggelsens omfang 21 2.3 Bygningshøjde 21 2.4 Afstande til skel 22 2.5 Parkeringsarealer 24 3 Boligens indretning 25 3.1 Generelt 25 3.2 Beboelsesrum og køkken 25 3.3 Redningsåbninger 26 3.4 Bade- og wc-rum 27 3.5 Dør- og gangbredder 28 4 Konstruktioner, materialer og byggepladsen 29 4.1 Generelt 29 4.2 Bærende konstruktioner 29 4.3 Brandforhold 30 4.4 Lydforhold 32 4.5 Tage 32 4.6 Vådrum 33 4.7 Formaldehydafgivelse fra materialer 33 4.8 Byggepladsen 34 5 Varmeisolering 35 5.1 Generelt 35 5.2 K-værdier for bygningsdele 35 5.3 Varmetabsberegning 36 5.4 Energibehovsberegning 36 6 Ventilation 38 6.1 Luftskiftets omfang 38 6.2 Kanaler 39 6.3 Mekaniske ventilationsanlæg 39 7 Installationer 41 7.1 Generelt 41 7.2 Vandinstallationer 41 7.3 Afløbsinstallationer 41 8 Varmeanlæg 42 8.1 Generelt 42 8.2 Energiøkonomiske krav 42 9 Ildsteder og skorstene 44 9.1 Ildsteder 44 9.2 Luft til forbrændingen 45 9.3 Tilslutning til skorsten 45 9.4 Skorstene og røgrør 46 9.5 Afstande til brændbart materiale 47 9.6 Stråtag, supplerende bestemmelser 49 10 Sammenbyggede enfamiliehuse 50 10.1 Generelt 50 10.2 Det ubebyggede areal 50 10.3 Bygningshøjde, supplerende bestemmelser til 2.3 50 10.4 Afstande til skel, supplerende bestemmelser til 2.4 51 10.5 Beboelsesrum og køkken, supplerende bestemmelser til 3.2 51 10.6 Brandforhold, supplerende bestemmelser til 4.3 52 10.7 Lydforhold, supplerende bestemmelser til 4.4 52 10.8 Installationer, supplerende bestemmelser til 7.1 og 8.1 53 11 Sommerhuse 54 11.1 Generelt 54 11.2 Bebyggelsens omfang 54 11.3 Højder og afstande 54 11.4 Redningsåbninger 56 11.5 Brandforhold 57 11.6 Formaldehydafgivelse fra materialer 57 11.7 Ildsteder og skorstene 58 11.8 Installationer 58 12 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger ikke over 50 kvadratmeter 59 12.1 Generelt 59 12.2 Bebyggelsens omfang 59 12.3 Bygningernes placering mv. 60 12.4 Længde i skel 60 12.5 Bygningshøjde i skel 61 12.6 Brandforhold i forbindelse med skel 62 12.7 Sommerhusområder 63 13 Småbygninger på højst 10 kvadratmeter 64 13.1 Generelt 64 13.2 Størrelse, højde og afstand 64 14 Kolonihavehuse 65 14.1 Generelt 65 Bilag Generelt Bilag A Beregning af bebyggelsens omfang 67 A.2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent 67 A.2.2.2 Beregning af grundstykkets areal 67 A.2.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal 68 Bilag B Det ubebyggede areal 71 B.2.2.1 Almene krav 71 B.2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer 72 B.2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer 74

Stikordsregister 75

Adresser 79

Generelle bemærkninger

Bygningsreglement for småhuse er opdelt i to spalter.

Spalten til venstre indeholder kravteksten dvs. de juridisk bindende forskrifter, og spalten til højre indeholder vejledende skitser og kommentarer til kravteksten. Vejledningen er overalt trykt med kursiv. Alle tegninger i vejledningen skal alene opfattes som eksempler.

Samtidig med bygningsreglement for småhuses ikrafttræden ophæves de bestemmelser i Bygningsreglement af 1. december 1982, som nu er omfattet af småhusreglementet.

1. Administrative bestemmelser

1.1 Reglementets anvendelsesområde

1.1.1 Reglementet gælder for småhuse, dvs

- huse med een bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.),

- sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse og campinghytter samt

- garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger og bebyggelser, som opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse.

Reglementet gælder, selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

(1.1.1) Tofamiliehuse, dvs. huse, hvor de to boliger er adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel), er ikke omfattet af reglementet.

Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er fx. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed o.l. liberale erhverv samt dagpleje o.l.

1.1.2 Reglementet gælder for:

- opførelse af nye huse,

- tilbygninger til eksisterende huse,

- ombygning og andre forandringer, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser,

- ændringer i anvendelsen, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser og

- nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse (anmeldelse).

(1.1.2) Reglementet gælder kun for huse med een bolig til helårsbeboelse, se 1.1.1. Sker der ved tilbygning, ombygning eller andre forandringer af et hus en opdeling i flere boliger, skal bestemmelserne i bygningsreglement af 1. december 1982 anvendes.

1.2 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse

1.2.1 Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og tilladelse til ibrugtagning fra kommunalbestyrelsen:

- ombygning og andre forandringer i bygninger, hvis der ikke sker udvidelse af arealet,

- byggearbejder ved småbygninger på højst 10 kvadratmeter, omfattet af afsnit 13,

- byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse, hegnsmure, terrasser samt tagantenner hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen og

- byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse.

Disse byggearbejder skal heller ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

Selv om byggearbejderne kan udføres uden tilladelse og anmeldelse, skal de overholde bestemmelserne i afsnit 2-14 i det omfang, de gælder for det pågældende arbejde. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

(1.2.1) Campinghytter, opstillet på campingpladser, der er tilladt i henhold til lov om sommerhuse og campering mv. skal ikke opfylde bestemmelserne i afsnit 2-14. Opstilling af campinghytter kræver tilladelse fra amtsrådet efter § 8, stk. 1 i miljøministeriets bekendtgørelse nr 97 af 24. februar 1984 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (Campingreglement).

Fritagelse for at søge om byggetilladelse gælder også for installationer som fx pejse, brændeovne, kedler o.l.

Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder o.l. sker en udvidelse af arealet, skal der fortsat søges byggetilladelse hertil. Som eksempel herpå kan nævnes enhver tilbygning, udestuer, havestuer, vinterstuer samt helt eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet.

Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen efter bygningsfredningslovens § 10.

For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller en tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de heri indeholdte bestemmelser for ombygninger, forandringer mv.

1.3 Byggearbejder, der skal anmeldes

1.3.1 Følgende byggearbejder skal anmeldes til kommunalbestyrelsen:

- opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 kvadratmeter,

- tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50 kvadratmeter og

- nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse.

(1.3.1 Nedrivning af følgende bygninger skal ikke anmeldes:

- sommerhuse omfattet af afsnit 11,

- bygninger omfattet af afsnit 12,

- småbygninger omfattet af afsnit 13 og

- kolonihavehuse omfattet af afsnit 14.

Der gøres opmærksom på, at nedrivning af fredede bygninger kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen efter bygningsfredningslovens § 11.

1.3.2 Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes.

Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

(1.3.2) Fristen på de 2 uger regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget i kommunen.

Sendes anmeldelsen således med postvæsenet, skal der til de 2 uger lægges den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt evt. reaktion mod anmeldelsen inden 2 uger efter at have modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, før de 2 uger + normalpostbesørgelsestid er gået.

1.4 Indsendelse af anmeldelse

1.4.1 Anmeldelsen skal være skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

Anmeldelsen dateres og underskrives af ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal anmelderen på anden måde dokumentere sin ret til at udføre byggearbejdet.

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om adresse og matr. nr.

(1.4.1) Der skal søges om dispensation, hvis reglerne vedrørende de pågældende arbejder ikke kan overholdes, og arbejdet må ikke påbegyndes, før der er givet de nødvendige dispensationer.

1.4.2 Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger på højst 50 kvadratmeter skal anmeldelsen vedlægges tegning og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og valg af materialer til ydervægge og tagdækning.

For disse bygninger gælder alene afsnit 1.2. Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra bestemmelserne heri, skal der søges herom i anmeldelsen og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

1.5 Forhold til anden lovgivning

1.5.1 Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger på højst 50 kvadratmeter skal kommunalbestyrelsen undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med følgende anden lovgivning:

By- og landzoneloven, kommuneplanloven, lov om miljøbeskyttelse, naturfredningsloven, bygningsfredningsloven, skovloven, sandflugtsloven, lov om offentlige veje og privatvejsloven.

Er dette tilfældet, skal kommunalbestyrelsen reagere overfor anmelderen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget.

(1.5.1) I byggestyrelsens vejledning om gennemgang af anden lovgivning er der nærmere redegjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt.

1.6 Byggearbejder, der skal søges byggetilladelse til

1.6.1 Følgende byggearbejder må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen:

- Opførelse af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse,

- tilbygning til fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse,

- ombygning og andre forandringer af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, hvis der sker en udvidelse af arealet,

- ændret benyttelse af et sommerhus til helårsbeboelse,

- opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger over 50 kvadratmeter samt

- tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger, når arealet efter tilbygningen er over 50 kvadratmeter.

Byggearbejdet skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

Byggearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

(1.6.1) Som eksempler på udvidelse af arealet kan nævnes: Enhver tilbygning, udestue, havestue, vinterstue samt helt eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet.

Opmærksomheden henledes på, at bygningsreglement for småhuse ikke gælder, hvis en tilbygning, ombygning eller andre forandringer medfører, at et hus opdeles i flere boliger, se 1.1.1. I disse tilfælde skal anvendes bestemmelserne i bygningsreglement af 1. december 1982.

Tilladelse til ændret benyttelse af sommerhuse til helårsbeboelse skal efter sommerhuslovens § 7a søges hos kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan påklages til Miljøankenævnet.

1.7 Ansøgning om byggetilladelse

1.7.1 Ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre byggearbejdet.

Ansøgningen skal vedlægges en beskrivelse af byggearbejdet, en situationsplan og tegninger i 3 eksemplarer.

1.7.2 Kommunalbestyrelsen kan forlange yderligere oplysninger og tegningsmateriale, som er nødvendige for at give byggetilladelse.

1.7.3 Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at byggeriet afsættes af en landinspektør, i Københavns kommune ved statskonduktøren og i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren.

1.8 Byggetilladelse

1.8.1 En byggetilladelse skal være skriftlig.

1.8.2 I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres.

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelser til sammenbyggede enfamiliehuse stille krav om, at der foretages målinger i det færdige hus til dokumentation af, at de lydmæssige krav i afsnit 10 er opfyldt.

(1.8.2) Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen kan forlange besked om byggearbejdets forskellige stadier, er at sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den måtte ønske det.

1.8.3 En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

1.9 Færdigmelding

1.9.1 Når byggearbejdet er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen. Bygbearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

(1.9.1) Samtidig med, at ibrugtagningstilladelsen falder væk, kræves der ikke længere skorstensattest.

1.10 Forhold til anden lovgivning

1.10.1 Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning:

By- og landzoneloven, kommuneplanloven, lov om miljøbeskyttelse, naturfredningsloven, bygningsfredningsloven, lov om sommerhuse og campering, skovloven, sandflugtsloven, vandforsyningsloven, lov om offentlige veje, privatvejsloven, sanerings- og byfornyelsesloven, boligreguleringsloven og lov om varmeforsyning.

(1.10.1) I byggestyrelsens vejledning om gennemgang af anden lovgivning er der nærmere redegjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt.

1.10.2 Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen.

1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund

1.11.1 Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde:

- når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund og

- når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse tilfælde være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag e.l. på nabogrunden.

1.11.2 Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der har fået tilladelse, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før.

1.11.3 Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel vil medføre, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer dette.

1.12 Gebyrer

1.12.1 For byggetilladelse til opførsel af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. kan opkræves et standardgebyr, der den 1. januar 1983 blev fastsat til 500 kr. for hvert hus.

(1.12.1) Gebyret er pr. 1. januar 1985 reguleret til 567 kr.

Der skal fx betales 2 x gebyr for byggetilladelse til et dobbelthus og 6 x gebyr for en bebyggelse på 6 rækkehuse eller tilsvarende.

1.12.2 For byggetilladelse til opførsel af sommerhuse kan opkræves et standardgebyr, der den 1. januar 1983 blev fastsat til 250 kr. for hvert hus.

(1.12.2) Gebyret er pr. 1. januar 1985 reguleret til 283 kr.

1.12.3 For andre nødvendige tilladelser herunder dispensation ved byggearbejder, der ikke kræver byggetilladelse, og for anmeldelser fastsætter kommunalbestyrelsen gebyret.

1.12.4 Standard- og andre gebyrer pristalsreguleres ud fra pristallet januar 1980=100, se lov nr 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer, Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal.

(1.12.4) Byggestyrelsen udsender ved hvert årsskifte meddelelse til kommunen om seneste reguleringspristal, som skal benyttes ved pristalsreguleringen.

1.12.5 Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen gives.

Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er indbetalt. Ved anmeldelse forfalder gebyret til betaling ved indsendelse af anmeldelsen.

1.12.6 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyr, eller at der kun skal opkræves gebyr for visse byggesagstyper.

1.13 Dispensation

1.13.1 For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder byggelovens § 22.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt forhold underskrives af ejeren personligt.

(1.13.1) Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke dispenseres fra de formelle regler, som fx bestemmelserne om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser o.l.

Kommunalbestyrelsen kan give dispensation, når den skønner, at det er foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges dispensation fra.

1.13.2. Dispensation gives af kommunalbestyrelsen. Dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre, gives af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren.

1.14 Klage

1.14.1 Der kan klages over afgørelser vedrørende reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens §§ 23, 24 og 31 B.

(1.14.1 Eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til amtsrådet, og eventuel klage over amtsrådets afgørelse skal ske til byggestyrelsen. Der kan kun klages over amtsrådets afgørelse, hvis den omfatter fortolkningsspørgsmål.

Eventuel klage over afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner skal ske til byggestyrelsen.

Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, hvis afgørelsen omfatter fortolkningsspørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Der kan dog klages over en afgørelse, hvis den efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, man har modtaget afgørelsen.

1.15 Straf

1.15.1 I byggelovens § 30, stk. 1, litra a-c og stk. 3-5 er fastsat følgende:

»Stk. 1 Med bøde straffes den, der

a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse, som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer.

Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

1.15.2 For overtrædelse af bygningsreglement for småhuse gælder desuden følgende:

Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette afsnit undlader at anmelde et byggearbejde eller undlader at færdigmelde et byggearbejde.

Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i afsnittene 2.3.3-2.4.3, 3.1-3.2.4 og 3.3.1-3.5.2, 4, 5.1.1-5.4.2, 6-10, 11.1.1-11.1.2, 11.3.3-11.8.1 og 12-14.

1.16 Ikrafttræden

1.16.1 Bestemmelserne i reglementet træder i kraft 1. april 1985, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato.

En sådan senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i 5.2.1, 8.2.3 og 9.4.8.

1.16.2 Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves bestemmelserne i bygningsreglement af 1. december 1982 for de huse og bebyggelser, der er omfattet af bygningsreglement for småhuse.

1.16.3 Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i byggerier, som får byggetilladelse efter bestemmelsernes ikrafttræden. Hvis der ikke skal ske byggesagsbehandling, skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, som påbegyndes efter bestemmelsernes ikrafttræden.

2. Grundens udnyttelse

2.1 Generelt

2.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

(2.1.1) Det bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som kan få indflydelse på grundens udnyttelse.

2.2. Bebyggelsens omfang

2.2.1 Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal efter bestemmelserne i bilag A.

(2.2.1) Efter kommuneplanlovens § 42 er bebyggelsesprocenten for enfamiliehuse til helårsbeboelse 25. Anden bebyggelsesprocent kan fastsættes i lokalplan.

2.3 Bygningshøjde

2.3.1 Enfamiliehuse må ikke opføres i mere end 2 etager, se § 43 i lov om kommuneplanlægning.

(2.3.1) En tagetage, der kan udnyttes, medregnes som en etage. En kælder, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, medregnes også som en etage.

2.3.2 Ydervægge eller tag må ikke være højere end 8,50 m over det omgivende terræn, se § 43 i lov om kommuneplanlægning.

Højden måles fra grundens naturlige terræn. Hvis grunden har skrånende terræn eller større niveauforskelle, skal højden dog måles fra et niveauplan. Dette niveauplan fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Niveauplanets beliggenhed angives ved en kote.

Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

Følgende bygningsdele medregnes ikke til den maksimale højde på 8,50 m:

- brandkamme,

- skorstenspiber,

- ventilationshætter o.l. afslutninger og

- tagantenner, der ikke er mere end 5,50 m over tagfladen.

(2.3.2) Bygningen må ikke overskride et vandret plan 8,50 m over terræn (det såkaldte vandrette højdegrænseplan). Visse mindre bygningsdele kan dog føres højere op.

(2.3.1) og (2.3.2) Dispensation fra kommuneplanloven skal søges hos kommunalbestyrelsen. Planstyrelsen er klagemyndighed.

2.3.3 Mod skel mod nabo eller sti må højden ikke være over 1,4 x afstanden til skellet.

Mod vej må højden ikke være over 0,4 x afstanden til modstående vejside. Er der fastsat en linie for vejens udvidelse, regnes afstanden hertil.

I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse fastsættes højder i forhold til skel og vej af kommunalbestyrelsen.

Følgende bygningsdele medregnes ikke ved beregning af husets højde i forhold til skel og vej:

- de bygningsdele, der er nævnt i 2.3.2,

- tagkviste af sædvanligt omfang,

- gavltrekanter,

- tagudhæng og

- tagantenner, der er mere end 5,50 m over tagflader og fritstående antenner. Kommunalbestyrelsen kan dog i det enkelte tilfælde forlange, at de medregnes.

Afstande måles vandret og vinkelret på skel og vejlinie.

(2.3.3) Højden mod skel mod nabo eller sti må maksimalt være 1,4 x afstanden til skellet (det såkaldte skrå højdegrænseplan).

Det tilsvarende højdegrænseplan mod vej er 0,4 x afstanden til den modstående vejlinie.

I begge tilfælde kan gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre bygningsdele dog føres op over højdegrænseplanet.

2.4 Afstande til skel

2.4.1 Enfamiliehuse skal holdes mindst 2,50 m fra skel mod nabo eller sti.

Denne afstand gælder også for udestuer, vinterhaver, karnapper, verandaer, svømmebassiner, skorstene, havepejse m.v. samt opholdsarealer i det fri, som hæves mere end 0,30 m over det naturlige terræn.

Afstanden gælder ikke for bygningsdele under terræn som kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger o.l.

Ved udvendig efterisolering af enfamiliehuse, som har fået byggetilladelse før 1. februar 1979, kan afstanden nedsættes med 0,25 m.

For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre, gesimser og lignende mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 2,00 m.

Hvis huset har stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale, skal afstanden forøges til mindst 10,00 m i forhold til naboskel og stimidte.

2.4.2 Enfamiliehuse må opføres i vejskel, medmindre der er fastsat en linie for vejens udvidelse eller andre særlige byggelinier på grunden.

For huse med stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale skal afstanden til vejmidte dog være mindst 10,00 m.

(2.4.2) Ifølge vejlovgivningen må normalt ingen bygningsdel rage ind over vejarealet eller udvidelseslinie. Porte og døre må ikke kunne åbnes ud over grundens grænse mod vej eller ud over vejudvidelseslinie, og skodder og vindue kun, når underkanten er hævet mindst 2,20 m over terrænet. Der henvises navnligt til §§ 34-35 og 103 i lov om offentlige veje og §§ 35 og 46 i lov om private fællesveje.

2.4.3 Garager, carporte, drivhuse, udhuse og overdækkede terrasser må opføres i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m, hvis bestemmelserne i afsnit 12 overholdes.

2.5 Parkeringsarealer

2.5.1 Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

3. Boligens indretning

3.1 Generelt

3.1.1 Enfamiliehuse skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og wc-rum.

Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum.

3.2 Beboelsesrum og køkken

3.2.1 Højden i beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,30 m.

Hvis loftet ikke er vandret, skal højden måles som gennemsnitshøjde. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie højder på 2,00 m og derover.

I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der være en rumhøjde på mindst 2,30 m over mindst 3,5 kvadratmeter af gulvarealet.

(3.2.1) Rumhøjden skal være mindst 2,30 m. Hvis loftet ikke er vandret, regnes der med rummets gennemsnitshøjde, idet der dog ikke medregnes højder på under 2,00 m.

3.2.2 Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet omkring huset.

Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst 1 vinduesvæg.

(3.2.2) Gulv i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet omkring huset. I visse tilfælde kan der dog ses bort herfra, men det er en forudsætning, at gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

3.2.3 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have vindue.

3.2.4 I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,10 m.

Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

3.2.5 Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 kvadratmeter.

Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,00 m og derover.

(3.2.5) Indskudte etager (hemse) på indtil 4,5 kvadratmeter betragtes ikke som beboelsesrum. Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Hvis en indskudt etage (hems) er større end 4,5 kvadratmeter, betragtes den som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil.

3.3 Redningsåbninger

3.3.1 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem.

Redningsåbning kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden.

(3.3.1) Redningsåbning fra beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum kan udelades, hvis der er redningsmuligheder gennem to af hinanden uafhængige naborum.

3. Boligens indretning

3.3.2 Redningsåbningernes frie højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,50 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,60 m.

Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over 1,20 m.

Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra.

(3.3.2) Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,50 m. Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terrænet skal h dog være mindst 0,60 m.

3.4 Bade- og wc-rum

3.4.1 I mindst et bade- og wc-rum skal der ud for installationer som håndvask, wc og badekar, brusebad og bidet være en fri afstand på mindst 1,10 m.

Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

3.5 Dør- og gangbredder

3.5.1 Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange o.l. adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1, skal have en bredde på mindst 9 M.

Døre til rum i tagetage kan udføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,70 m, hvis der i stueetagen er indrettet bade- og wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1.

Ved ombygning kan døre udføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,70 m.

(3.5.1) 9 M er den modulære betegnelse for en dør, hvis udvendige bredde svarer til ca. 0,90 m.

3.5.2 Vindfang, forstuer, gange o.l. adgangsrum skal i beboelsesetager have fri bredde på mindst 1,30 m. Gange uden døre i siderne, herunder skabsdøre, kan udføres med en bredde på mindst 1.00 m.

I tagetagen kan gange udføres med en fri bredde på 1,00 m, hvis der i stueetagen er et bade og wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1.

Ved ombygning kan bredden af vindfang, forstuer, gange o.l. adgangsrum være 1,00 m.

(3.5.2) Bredden af vindfang, forstuer og gange skal normalt være 1,30 m. Kun hvor der ikke er døre - herunder skabsdøre - i gangens sider, kan bredden nedsættes til 1,00 m.

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen

4.1 Generelt

4.1.1 Byggearbejder skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet.

(4.1.1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr.

4.1.2 Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener.

4.1.3 Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum, hvori der er mulighed for skadelig kondensfugt, skal ventileres.

4.1.4 Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skade som følge af bevægelser i jordbunden.

4.2 Bærende konstruktioner

4.2.1 Ved dimensionering af bærende konstruktioner skal anvendes følgende normer fra Dansk Ingeniørforening:

- Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner (DS 409) og

- Last på konstruktioner (DS 410).

Bærende konstruktioner skal herudover dimensioneres og udføres på grundlag af de normer fra Dansk Ingeniørforening, som vedrører den pågældende konstruktion.

Følgende normer vil normalt have betydning ved konstruktioner til enfamiliehuse:

- Fundering (DS 415),

- Betonkonstruktioner (DS 411),

- Stålkonstruktioner (DS 412),

- Trækonstruktioner (DS 413),

- Murværkskonstruktioner (DS 414) og

- Letbetonkonstruktioner (DS 420).

Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne for bærende konstruktioner, når det dokumenteres over for kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig.

Blokke til vægge og fundamenter må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, godkendt af boligministeriet.

(4.2.1) I SBI-anvisning 147 er redegjort for, hvorledes konstruktioner kan udføres, så de opfylder bestemmelserne om dimensionering, brandforhold, lydforhold og fugtforhold. Konstruktioner kan udføres efter disse anvisninger, uden at der skal fremsendes dokumentation for, at normer og øvrige bestemmelser er overholdt.

4.3 Brandforhold

4.3.1 De brandmæssige krav gælder for enfamiliehuse i højst 2 etager og kælder. Udnyttelig tagetage medregnes som etage.

Ved opførelse af enfamiliehuse med mere end 2 etager og kælder kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til brandcelleopdeling, konstruktioner, overflader og flugtvejsforhold.

4.3.2 Ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser o.l. konstruktioner skal i brandteknisk henseende udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftskonstruktioner dog udføres mindst som klasse 2 beklædning med isolering af ubrændbart materiale.

Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

(4.3.2) Betegnelsen BD står for »branddrøj«. Betegnelsen BS Står for

»brandsikker«. Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter,

konstruktionen eller døren kan modstå brand under standardiseret

brandprøve. Betegnelsen klasse 2 beklædning er en beklædning, der har brandmæssige egenskaber som fx 15 mm sammenpløjede brædder med mineraluld bagved.

4.3.3 I bygninger med 2 etager og kælder skal de bærende konstruktioner i kælderen og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst som BD-bygningsdel 60. Trappen mellem kælder og stueetage skal adskilles fra kælder eller stueetage med konstruktion mindst som BD-bygningsdel 60 og dør mindst som BD-dør 30.

(4.3.3) I huse med to etager og kælder skal kælderen brandmæssigt adskilles fra stueetagen. Kældertrappen skal derfor brandmæssigt adskilles fra kælderen eller fra stueetagen. I skitsen til venstre er vist, hvorledes adskillelsen kan ske i stueetagen og i skitsen til højre, hvorledes adskillelsen kan ske i kælderen. Den brandmæssige adskillelse er vist med sort.

4.3.4 Ligger huset nærmere naboskel eller stimidte end 2,50 m, skal ydervæggen mod skel i brandteknisk henseende udføres mindst som BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 90 og slutte tæt til tagdækningen.

4.3.5 Overflader på udvendige og indvendige vægge samt lofter skal i brandteknisk henseende udføres mindst som klasse 2 beklædning.

4.3.6 Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare.

Konstruktioner, hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer, kan dog anvendes, når de er godkendt af boligministeriet.

Følgende konstruktioner, hvori der indgår celleplast, kan anvendes uden godkendelse:

- hule murer, terrændæk og krybekælderdæk,

- tagkonstruktioner, hvor celleplasten anvendes som ekstra isolering oven på udbrændbart isoleringsmateriale og

- ydervægge, isoleret udvendig eller indvendig med celleplast dækket med mindst klasse 1 beklædning.

(4.3.6) Celleplast er plastmateriale, der er opskummet enten på stedet eller på fabrik.

Den ubrændbare isolering under celleplast i tagkonstruktioner kan fx være mineraluldsplader eller - måtter i mindst 50 mm tykkelse.

4.4 Lydforhold

4.4.1 Hvis trafikken på veje eller jernbaner giver et støjniveau ved huset på over 55 dB, skal konstruktioner herunder vinduer udføres, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 dB. Når der foreligger særlige forhold, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde frafalde kravet.

(4.4.1) Det udvendige støjniveau kan normalt oplyses af de stedlige miljømyndigheder. Den nødvendige lydisolation kan herefter findes i denne tabel:

-------------------------------------------------------------------- Støjniveau Indtil 55 60 65 70 75 80 dB -------------------------------------------------------------------- Lydisolation vinduer 25 30 35 40 45 50 dB ydervægge 30 35 40 45 50 55 dB --------------------------------------------------------------------

4.5 Tage

4.5.1 Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af.

Ingen tagflade må udføres med en hældning mindre end 1:40.

4.5.2 Til tagdækning må kun anvendes materialer, der er brandmæssigt egnede, jf. DS 1063.1.

Stråtag eller andre tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede, kan dog anvendes, hvis huset holdes i en afstand af mindst 10,00 m fra naboskel og fra sti- og vejmidte.

4.5.3 Mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal der anbringes en fugtspærre. Fugtspærren skal forhindre luftgennemgang og anbringes på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Fugtspærren skal slutte tæt til væggen, aftrækskanaler, ovenlys og andre gennembrydninger i loftsfladen.

(4.5.3) Fugtspærren skal anbringes på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Fugtspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle former for gennembrydninger i loftsfladen.

4.6 Vådrum

4.6.1 Baderum samt wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav i den del af rummet, hvor der må regnes med vandpåvirkning:

- på gulv- og vægkonstruktioner af træ må kun anvendes vandtætte beklædninger,

- samlinger, herunder tilslutning mellem gulv og væg samt rørgennemføringer o.l. skal være vandtætte,

- gulv- og vægoverflader skal udføres, så de kan modstå normalt forekommende mekaniske og kemiske påvirkninger og

- i rum med gulvafløb skal gulvet have tilstrækkeligt fald mod afløbet.

(4.6.1) I den del af et stort baderum eller wc-rum, hvor der ikke vil komme vand på gulv og vægge i nævneværdig grad, gælder kravene ikke.

4.7 Formaldehydafgivelse fra materialer

4.7.1 Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet.

Kontrollen er baseret på, at pladerne ved prøvning i klimakammer højst må afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i huset ikke overstiger 0,15 mg/kubikmeter luft.

Foreligger der ikke dokumentation herfor, må der kun anvendes plader, hvis indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 25 mg/100g tørstof af pladen. Hvis pladerne indgår i vægge, lofter, gulve, døre og fast inventar, skal de overfladebehandles på en måde, som er godkendt af boligministeriet.

(4.7.1) Behandlingsmidler eller - metoder skal være omfattet af boligministeriets godkendelsesordning for materialer og konstruktioner. Tilsvarende krav gælder også, når plader anvendes til løst inventar.

4.7.2 Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet.

Materialerne må kun anvendes til isolering af ydervægskonstruktioner.

Kontrollen er baseret på, at materialerne ved prøvning i klimakammer højst må afgive så meget formaldehyd, at ligevægteskoncentrationen i huset ikke overstiger 0,15 mg/kubikmeter luft.

4.8 Byggepladsen

4.8.1 Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private vej- og fortovsarealer. Indkørsel til byggepladsen skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand.

5. Varmeisolering

5.1 Generelt

5.1.1 Enfamiliehuse skal isoleres og være tætte i sådan en grad, at unødvendigt energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

5.2 K-værdier for bygningsdele

5.2.1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes, skal udføres med en transmissionskoefficient k, der højst er følgende:

Ydervægge med vægt under 100 kg/kvadratmeter 0,30 W/kvadratmeter grader C Ydervægge med vægt over 100 kg/kvadratmeter indtil 1. april 1986 0,40 W/kvadratmeter grader C Efter 1. april 1986 0,35 W/kvadratmeter grader C Kælderydervægge 0,40 W/kvadratmeter grader C Skillevægge og etageadskil- lelse mod uopvarmede rum 0,50 W/kvadratmeter grader C Terrændæk og gulve over ventilerede kryberum 0,30 W/kvadratmeter grader C Lofts- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,20 W/kvadratmeter grader C Yderdøre og lemme, bortset fra glaspartier heri 2,00 W/kvadratmeter grader C Vinduer, ovenlys og glas- vægge samt glaspartier i yderdøre og lemme (gælder ikke ventilationsåbninger

mindre end 500 kvadratcentimeter 2,90 W/kvadratmeter grader C

(5.2.1) Opvarmede rum er rum, der er forsynet med radiatorer eller ildsted. Et rum, hvori der er opstillet en kedelunit, betragtes ikke som et opvarmet rum, når rummet i øvrigt ikke er forsynet med opvarmningsmulighed. En havestue med pejs eller brændeovn, hvor huset i øvrigt er opvarmet med et centralvarmeanlæg, betragtes heller ikke som et opvarmet rum.

Ved beregning af ydervægges vægt medregnes kun den del af væggen, der ligger indenfor et evt. hulrum, der er ventileret, idet kun denne del af væggen kan anses for isolerende.

I SBI-anvisning 147 er der eksempler på konstruktioner, der opfylder kravene, og der er redegjort for, hvordan k-værdierne og vinduernes areal kan ændres.

5.2.2 Ved beregning af transmissionskoefficient og transmissionstab anvendes Dansk Ingeniørforenings regler for beregning af bygningers varmetab (DS 418).

5.3.2 Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte transmissionskoefficienter, at det samlede areal af vinduer, herunder ovenlys, glasvægge og glaspartier i døre og lemme mod det fri højst udgør 15% af bygningens bruttoetageareal.

(5.2.3) Arealet af et vindue måles som åbningen i ydervæggen, hvorimod glaspartier i døre alene beregnes af glassets størrelse.

Ved bruttoetagearealet forstås det samlede areal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede.

5.3 Varmetabsberegning

5.3.1 Transmissionskoefficienterne (k-værdierne) kan ændres og vinduesarealet forøges, hvis husets samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i 5.2 var opfyldt.

5.4 Energibehovsberegning

5.4.1 Transmissionskoefficienterne (k-værdierne) kan også ændres og vinduesarealet forøges, hvis varmeisoleringen udføres på grundlag af en energibehovsberegning. Beregningen skal tage hensyn til varmetilførsel fra personer, husholdningsapparater, belysning, solindfald samt husets varmeakkumulerende egenskaber.

(5.4.1) Energibehovsberegningen kan ske på grundlag af SBI-rapport 148: Beregning af energiforbrug i småhuse.

5.4.2 Det årlige nettoenergibehov til opvarmning og ventilation må ikke overstige 7,2 GJ med et tillæg på 0,252 GJ pr. kvadratmeter bruttoetageareal.

(5.4.2) Eksempler på nettoenrgibehov ved forskellige størrelser huse, angivet i GJ/år og kWh/år.

-------------------------------------------------------------------- 50 100 150 200 kvadratmeter -------------------------------------------------------------------- 19,8 32,4 45,0 57,6 GJ/år -------------------------------------------------------------------- 5500 9000 12500 16000 kWh/år --------------------------------------------------------------------

5.4.3 Lavenergihuse er huse, hvis nettoenergibehov til opvarmning og ventilation højst er det halve af værdierne i 5.4.2.

(5.4.3) Lavenergihuse kan fritages for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, jf. energistyrelsens publikation: Kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi, fritagelse for tilslutning, maj 1983.

6. Ventilation

6.1 Luftskiftets omfang

6.1.1 I enfamiliehuse skal beboelsesrum, køkken, baderum og wc-rum kunne ventileres - enten naturligt eller mekanisk - så luften udskiftes mindst 0,5 gange i timen.

Dette krav anses for opfyldt, når følgende rum ventileres således:

Beboelsesrum

Tilførsel af udeluft:

både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør

og regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 kvadratcentimerer til det fri.

Køkken

Tilførsel af udeluft:

enten oplukkeligt vindue, lem eller yderdør

eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 kvadratcentimeter til det fri.

Fjernelse af indeluft:

enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 200 kvadratcentimeter

eller mekanisk udsugning med volumenstrøm på mindst 20 l/s.

Baderum

Tilførsel af udeluft:

enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst 0,2 kvadratmeter

eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 100 kvadratcentimeter til det fri eller til naborum.

Fjernelse af indeluft:

enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 150 kvadratcentimeter

eller mekanisk udsugning med volumenstrøm 15 l/s.

WC-rum

Tilførsel af udeluft:

enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst 0,2 kvadratmeter

eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 50 kvadratcentimeter til det fri eller til naborum.

Fjernelse af indeluft:

enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 100 kvadratcentimeter

eller mekanisk udsugning med volumenstrøm på mindst 10 l/s.

(6.1.1) Gasreglementet indeholder også bestemmelser om ventilation af rum, men kun hvor der forbrændes gas. Gasreglementets bestemmelser supplerer bygningsreglements bestemmelser og skal derfor også opfyldes, når der installeres gasildsted i et hus. Den autoriserede gasmester, der udfører gasinstallationen, har pligt til at sørge for, at bestemmelserne om ventilation overholdes. Til beboelsesrum er der kun krav om tilførsel af frisk luft, men ikke om udsugning (fjernelse), idet den foregår gennem køkken og bad.

Selvom køkkenet er en del af et beboelsesrum, gælder kravene om tilførsel af udeluft og fjernelse af indeluft fortsat.

6.2 Kanaler

6.2.1 Kanaler til naturlig ventilation kan forsynes med ventiler. Ventilens frie gennemstrømningsareal må i fuld åben tilstand ikke være mindre end kanalens krævede tværsnitsareal, se 6.1.1. I lukket tilstand skal ventilen have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20% af det krævede tværsnitareal.

6.2.2 Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold.

6.2.3 Kanaler skal isoleres mod varmetab og kondensation efter Dansk

Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 451).

6.2.4 Anlæg til naturlig eller mekanisk ventilation skal udformes, så kanaler og ventiler kan renses.

6.3 Mekaniske ventilationsanlæg

6.3.1 Mekaniske ventilationsanlæg skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg (DS 447) og Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (DS 428).

(6.3.1) En enkelt ventilator i fx badeværelse, wc-rum, køkken eller en emhætte betragtes ikke om et anlæg.

6.3.2 Ventilationsanlæg med både mekanisk udelufttilførsel og udsugning skal forsynes med energigenvindingsaggregater.

6.3.3 Mekaniske ventilationsanlæg må ikke give et støjniveau, der i beboelsesrum er over 35 dB.

7. Installationer

7.1. Generelt

7.1.1 Installationer i huset eller i dettes umiddelbare nærhed skal udføres, så de ikke svækker eller på anden måde skader bygningens konstruktioner.

(7.1.1) Kravene til udførelse af elektriske installationer findes i stærkstrømsreglementet.

Kravene til udførelse af gasinstallationer findes i gasreglementet.

Forsvarlig udførelse af installationer betyder fx, at konstruktionernes brandtekniske egenskaber ikke må forringes ved rørgennemføringer. Det vedrører desuden forhold, der har betydning for anvendelsen af bygningen, som sikring mod rotter og mod fugt og lugtgener.

7.1.2 Installationer herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab og kondensation efter dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452).

7.1.3 Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.

7.2 Vandinstallationer

7.2.1 Installationer for vand skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer (DS 439).

(7.2.1) og (7.3.1) Materiel til vand- og afløbsinstallationer skal være godkendt af boligministeriet.

7.3 Afløbsinstallationer

7.3.1 Installationer for afløb skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer (DS 432).

8. Varmeanlæg

8.1 Generelt

8.1.1 Varmeanlæg skal udføres, så de ikke svækker eller på anden måde skader bygningens konstruktioner.

8.2.1 Varmeanlæg herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørsforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452).

8.1.3 Varmeanlæg skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.

8.1.4 Varmeanlæg skal udføres, så de ikke medfører eksplosionsfare.

(8.1.4) Bestemmelsen medfører bl.a., at ildsteder for fast brændsel ikke må tilsluttes lukkede anlæg, idet fyringen i disse ildsteder ikke er automatisk styret som i olie- og gasfyrede kedler. Der er derfor fare for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget, se i øvrigt 9.1.9. 8.2 Energiøkonomiske krav

8.2.1 Varmeanlæg skal forsynes med automatisk regulering, så varmetilførslen kan tilpasses varmebehovet.

(8.2.1) Bestemmelsen kan opfyldes ved anvendelse af radiatortermostatventiler. Herudover kan radiatortermostatventiler suppleres med central regulering af varmetilførslen efter udetemperaturen.

8.2.2 Varmeanlæg skal forsynes med tidsstyring til periodevis sænkning af rumtemperaturen. Denne bestemmelse gælder ikke for fjernvarmeinstallationer og anlæg med varmepumper.

8.2.3 Varmeanlæg skal

enten dimensioneres ud fra en maksimal fremløbstemperatur på 60 grader C ved - 12 grader C ude

eller anlægget skal være forberedt, så den samme virkning kan opnås uden væsentlige indgreb i huset og installationer.

Denne bestemmelse træder i kraft 1. april 1987.

8.2.4 Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres.

Røgtabet må under drift ikke overstige 12%.

Sodtallet må for oliebrændere ikke overstige 2.

Røggassens kulmonoxidindhold (kulilte) må for gasblæseluftbrændere og blåflammebrændere ikke overstige 0,05%.

Indregulering skal også finde sted ved udskiftning.

8.2.5 Varmeanlæg skal forsynes med en brugervejledning på dansk. Vejledningen skal indeholde relevante tegninger og anvisninger om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse.

(8.2.5) For at sikre at oliefyringsanlæg fungerer bedst muligt, skal centralvarmekedler renses mindst een gang årligt. Herudover skal skorstensfejeren kontrolmåle anlægget, medmindre ejeren har en fast aftale med et servicefirma, se byggestyrelsens bekendtgørelse nr 223 af 14 maj 1984.

9. Ildsteder og skorstene

9.1 Ildsteder

9.1.1 Centralvarmekedler, brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion og forgiftning.

(9.1.1) I SBI-anvisning 147 er redegjort for installation af ildsteder og skorstene. Anvisningen giver bl.a. vejledning i dimensionering af skorstene i forhold til den indfyrede effekt og det anvendte brændsel.

9.1.2 Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion.

9.1.3 Der skal være mulighed for rensning.

9.1.4 Varmeafgivelse må ikke medføre højere temperaturer på brændbare materialer end 80 grader C.

9.1.5 Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, skal være godkendt af boligministeriet.

9.1.6 Oliebrændere, olieovne og oliefyrede varmtluftaggregater skal være godkendt af boligministeriet.

9.1.7 Halmfyringsanlæg skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr 22.

9.1.8 Lukkede ildsteder forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 kvadratcentimeter.

9.1.9 Vandbeholdere i pejse, brændeovne og andre ildsteder til fast brændsel må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder.

9.1.9) Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i disse ildsteder ikke er automatisk styret som i olie og gasfyrede kedler, Der er derfor fare for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget. Se også 8.1.4.

9.2 Luft til forbrændingen

9.2.1 Til rum med centralvarmekedel, brændeovn, pejs eller andet ildsted skal der være tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

9.3 Tilslutning til skorsten

9.3.1 Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere ildsteder til samme skorsten, skal lysningsarealet svare til ildstedernes samlede effekt. Lysningsarealet skal dog mindst være 50 kvadratcentimeter (80 millimeter diameter) for olie- og gasfyrede ildsteder og mindst 175 kvadratcentimeter (150 millimeter diameter) for ildsteder til fast brændsel.

(9.3.1) Den indfyrede effekt for de fleste ildsteder vil kunne oplyses af fabrikanten.

For gasfyrede ildsteder gælder gasreglementets bestemmelser.

Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede ildsteder til eksisterende skorstene, hvortil der er sluttet andre ildsteder. I nye huse må et gasildsted ikke sluttes til en skorsten, hvortil der sluttes en pejs eller brændeovn.

Den autoriserede gasmester er forpligtet til at sørge for, at bestemmelserne i gasreglementet overholdes.

9.3.2 Åbne ildsteder må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten uden aftræk fra andre ildsteder. Lysningsarealet i skorsten og røgrør skal være mindst 300 kvadratcentimeter, Hvis ildstedets frie åbning ikke er større end 2500 kvadratcentimeter, kan lysningsarealet nedsættes til 175 kvadratcentimeter.

(9.3.2) Ved et åbent ildsted (pejs) forstås alene et ildsted, der ikke er forsynet med låger e.l.

9.3.3 Tilsluttes 2 eller flere ildsteder i modstående sider af skorstenen, skal tilslutningerne være fortsat, så der er en højdeforskel mellem dem på mindst 250 millimeter.

(9.3.3) Mellem tilslutninger i skorstenens modstående sider skal der være en højdeforskel på mindst 250 millimeter.

9.4 Skorstene og røgrør

9.4.1 Skorstene og røgrør skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion og forgiftning.

9.4.2 Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion.

9.4.3 Varmeafgivelsen må ikke medføre højere temperaturer på brændbare materialer end 80 grader C.

9.4.4 Skorstene skal have en sådan udformning, lysningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast.

(9.4.4) Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røglugtgener for omgivelserne, giver miljøministeriets bekendtgørelse nr 664 af 16. december 1982 (Reglement om miljøbeskyttelse) kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at ildsteder og skorstene eller fyringen ændres således, at generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget.

9.4.5 Skorstene og røgrør skal forsynes med det nødvendige antal renselemme. Renselemme i skorstenen skal mindst svare til skorstenens lysningsareal.

9.4.6 Skorstenen skal være tilgængelige for udvendige eftersyn.

9.4.7 Hvis skorstenen er indrettet til at renses fra toppen, skal der være tilfredsstillende adgangsmuligheder til skorstenen.

9.4.8 Stålskorstene, skorstenselementer og skorstensforinger skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen træder i kraft 1. april 1986 for de stålskorstene, som hidtil ikke har skullet godkendes.

9.4.9 I det rum, hvori ildstedet er opstillet, kan røgrør under 1,00 m udføres af mindst 0,95 millimeter stålplade eller tilsvarende. Er længden over 1,00 m, skal tykkelsen være mindst 2 millimeter.

Røgrør, der passerer andet rum end det, hvori ildstedet er opstillet, skal udføres enten som skorsten eller forsynes med afskærmning, der sikrer forsvarlige brandmæssige forhold.

9.5 Afstande til brændbart materiale

9.5.1 Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i følgende afstand fra brændbart materiale i væg og loft:

- ildsted, ikke udmuret 500 millimeter - ildsted, udmuret 300 millimeter - ildsted, isoleret med mindst 20 millimeter mineraluld eller tilsvarende 200 millimeter

Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler.

Ved murede pejse måles afstanden fra ildstedets indvendige side.

(9.5.1) og (9.5.4) Ildsteder og røgrør skal overholde forskellige afstande til brændbart materiale. Ildstedets afstande er afhængig af dets karakter og udformning.

9.5.2 Ved opsætning af brændeovne og pejse kan afstanden til brændbart materiale i væggen nedsættes til 300 millimeter for ikke udmurede ildstedet og 200 millimeter for udmurede, hvis der anbringes en ubrændbar stråleskærm mindst 30 millimeter foran det brændbare materiale og der er frit ventileret mellem skærm og væg.

(9.5.2) Afstanden til brændbart materiale kan nedsættes, hvis der anbringes en såkaldt strålingsskærm bag ildstedet og under forudsætning af, at luften frit kan cirkulere mellem væggen og strålingsskærmen. En strålingsskærm er en plade af ubrændt materiale som fx jern, stål, aluminium eller kobber.

9.5.3 Gulvet under ildsteder til fast brændsel, herunder brændeovne og pejse skal være ubrændbart eller fast beklædt med et udbrændbart materiale. Det ubrændbare materiale skal gå mindst 300 millimeter frem foran lukkede ildsteder og mindst 500 millimeter foran åbne ildsteder. Materialet skal desuden gå mindst 150 millimeter ud til hver side for ildstedets åbning.

(9.5.3) Eksempler på størrelsen af ubrændbart materiale under pejse og brændeovne.

9.5.4 Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra

- stålskorstene og murede skorstene 100 millimeter - røgrør 300 millimeter - renselemme 200 millimeter

Afstandene måles til den udvendige side.

9.5.5 Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 millimeter tykke eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion.

(9.5.5) Eksempler på tilsvarende konstruktioner:

- elementskorsten med mindst 108 millimeter skalmuring,

- muret skorsten med 108 millimeter vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 millimeter mineraluld.

9.5.6 Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 millimeter tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene. Afstanden til stålskorstene skal være mindst 50 millimeter.

9.6 Stråtag, supplerende bestemmelser

9.6.1 I forbindelse med stråtag skal følgende krav overholdes:

Fra mindst 300 millimeter under taget og opefter skal murede skorstene være af mindst 228 millimeter murværk eller af godkendte skorstenselementer som er skalmurede med mindst 108 millimeter mur.

Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser med et mindst 30 millimeter armeret pudslag.

Afstanden mellem renselem og stråtag skal være mindst 1,00 m.

Skorstenspiber skal føres mindst 0,80 m over tagryggen på huse med stråtag eller andet let antændeligt materiale, som ligger indenfor en afstand af 6,00 m fra skorstenen.

9.6.1) Skorstenspiber skal overholde visse afstande til stråtag.

10 Sammenbyggede enfamiliehuse

10.1 Generelt

10.1.1 For dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. former for helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse gælder bestemmelserne i afsnit 1-9 og de supplerende bestemmelser i dette afsnit.

(10.1.1) Som det fremgår af 1.1.1, gælder bestemmelserne kun selve boligerne, Hvis der i tilknytning til bebyggelsen opføres varmecentraler, vaskerier og andre fællesanlæg, institutioner, butikker e.l. enten som selvstændige bygninger eller integreret i boligbebyggelsen, skal disse udføres efter bestemmelserne i bygningsreglementet af 1. december 1982.

Bestemmelserne i dette afsnit gælder også for grupper af fritliggende huse på samme matr. nr.

10.2 Det ubebyggede areal

10.2.1 Hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold, skal der udlægges og anlægges arealer til ophold, adgang og tilkørsel efter bestemmelserne i bilag B.

10.3 Bygningshøjde, supplerende bestemmelser til 2.3

10.3.1 Ingen del af de sammenbyggede enfamiliehuse må være højere end 0,4 x afstanden til andre bygninger inden for samme bebyggelse. Denne bestemmelse gælder ikke imellem huse, der bygges sammen.

I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse fastsættes højden af kommunalbestyrelsen.

Er bygningerne af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bygningerne uanset opførelsestidspunktet.

Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af den laveste bygning, hvis denne er et garageanlæg, en varmecentral, en butiksbygning eller lignende bygning uden beboelsesrum.

Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum eller køkken.

(10.3.1) For sammenbyggede enfamiliehuse begrænses højden af et højdegrænseplan 0,4 x afstanden til andre bygninger. Gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre bygningsdele kan ligesom ved de andre skrå højdegrænseplaner føres op herover, se 2.3.

(10.3.1) Normalt beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bygningerne, dog med visse undtagelser for bygninger uden beboelsesrum.

10.3.2 Bestemmelsen om, at højden mod vej ikke må være over 0,4 x afstanden til modstående vejside, gælder ikke i forhold til interne boligveje til brug for bebyggelsen på grunden.

10.3.3 Bestemmelsen i 2.3.3 om, at højden mod naboskel ikke må være over 1,4 x afstanden til skellet, gælder ikke i forhold til det skel, hvor sammenbygning sker.

10.4 Afstande til skel, supplerende bestemmelser til 2.4

10.4.1 Bestemmelsen i 2.4.1 om, at enfamiliehuse skal holdes mindst 2,50 m fra naboskel, gælder ikke i forhold til det skel, hvor sammebygning sker.

Udfor vinduer til beboelsesrum og køkken skal afstanden til skel mod nabo eller sti dog være mindst 2,50 m.

10.5 Beboelsesrum og køkken, supplerende bestemmelser til 3.2

10.5.1 I eller uden for det enkelte hus skal der være indrettet opbevaringsplads i passende omfang for ting, som ikke er i daglig brug og for cykler, knallerter, barnevogne o.l. Der skal være mulighed for vask og tørring af tøj.

10.6 Brandforhold, supplerende bestemmelser til 4.3

10.6.1 Der skal være befæstet vej i mindst 2,80 m bredde, så brandvæsenet kan køre frem med sprøjter til 40,00 m fra hvert hus.

10.6.2 Enfamiliehuse, der er sammenbyggede eller ligger i mindre indbyrdes afstand end 5,00 m, skal adskilles med konstruktion mindst som BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 90. En sådan konstruktion skal slutte tæt til tagdækningen.

For hver 1200 kvadratmeter bruttoetageareal skal adskillelsen udføres med konstruktion mindst som BS-bygningsdel 60, der ved ydervægge af BD-konstruktion skal føres frem til den udvendige beklædning.

Udvendig isolering af ydervægge med celleplast skal afbrydes med mindst F-konstruktion 30 for hvert hus.

(10.6.2) I SBI anvisning 147 findes eksempler på konstruktioner, som opfylder kravene.

Opdeling med F-konstruktion 30 kan udføres ved at erstatte celleplasten i et 100 millimeter bredt bælte med ubrændbart isoleringsmateriale fx mineraluld i pladeform.

10.7 Lydforhold, supplerende bestemmelser til 4.4

10.7.1 Mellem sammenbyggede huse skal luftlydisolationen være mindst 55 dB. Kravet gælder ikke mellem garager, skure, udhuse, drivhuse o.l., der hører til hvert sit hus.

(10.7.1) De anvendte lydtekniske betegnelser luftlydisolation (R), trinlydniveau (L) og støjniveau (L) refererer til DS 2186 om vurdering af lydisolation, DS/IS/R 1996 om bedømmelse af støj.

10.7.2 Gulve, dæk og trapper skal udføres, så trinlydniveauet højst er 53 dB i beboelsesrum og køkken. Altaner samt gulve og dæk i bade-, WC-, pulterrum o.l. kan dog udføres, så trinlydsniveauet højst er 58 dB.

Kravet gælder ikke for altaner og rum, hvis arealet er mindre end 2,5 kvadratmeter.

10.7.3 Tekniske installationer og anlæg for afløb, opvarmning, ventilation, renovation, vask o.l. må ikke give et støjniveau, der er over 35 dB i beboelsesrum og køkken. Støjniveauet fra installationer må ikke være over 40 dB umiddelbart uden for vinduer til beboelsesrum og køkken og på rekreative arealer.

Støjniveauet fra installationer til brugsvand må ikke være over 35 dB i nabohusene.

Radiatorer og indblæsnings- og udsugningsarmaturer i anlæg, der er fælles for flere huse, må ikke give et støjniveau, der er over 30 dB i beboelsesrum.

Grænserne skærpes med 5 dB til henholdsvis 35, 30 og 25 dB for momentane lyde og for støj med en ren tone.

Grænserne for støjniveauet i beboelsesrum gælder for umøblerede rum.

(10.7.3) Momentane lyde er kortvarig støj fx fra start og stop af motorer eller automatisk reguleringsudstyr, Støj med en ren tone er fx fløjten fra en ventilator.

10,8 Installationer, supplerende bestemmelser til 7.1 og 8.1

10.8.1 Fælles installationer, der kræver jævnlig betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, skal enten anbringes i rum eller gange (ingeniørgange) med en fri højde på mindst 1,90 m og en fri bredde på mindst 0,60 m eller anbringes i kanaler med aftageligt dæk e.l.

Under rørledning o.l. skal der i fællesarealer være en fri passagehøjde på mindst 1,90 m.

11. Sommerhuse

11.1 Generelt

11.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder for sommerhuse i sommerhusområdet.

(11.1.1) Sommerhuse er huse, som alene må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april til 30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, weekend o.l., se lov om sommerhuse og campering mv., § 7a.

Sommerhusområder er områder, som i en byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse samt områder, som i en lokalplan overføres til sommerhusområde, se lov om by- og landzoner, § 2.

11.1.2 Bestemmelserne i 11.2 og 11.3 gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

11.2 Bebyggelsens omfang

11.2.1 Bebyggelsesprocenten for sommerhuse beregnes som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal efter bestemmelserne i bilag A.

(11.2.1) Bebyggelsesprocenten for sommerhuse er 10, se lov om kommuneplanlægning, § 42.

11.3 Højder og afstande

11.3.1 Sommerhuse må højst opføres i 1 etage uden mulighed for indretning af tagetage, se § 43 i lov om kommuneplanlægning.

(11.3.1) De nærmere højdebegrænsninger for bebyggelse i sommerhusområder fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr 595 af 15. december 1976 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning, §§ 15-17. Af den nævnte bekendtgørelse § 16 fremgår, at hvis størsteparten af den eksisterende bebyggelse i et sommerhusområde er opført med tagetage, kan nye huse opføres på tilsvarende måde.

11.3.2 Bygningshøjden over terræn må højst være 5,00 m og husets ydervægge må højst være 3,00 m over det omgivende terræn, se § 43 i lov om kommuneplanlægning.

Højden måles fra grundens naturlige terræn. Hvis grunden har skrånende terræn eller større niveauforskelle, skal højden dog måles fra et niveauplan. Dette niveauplan fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Niveauplanens beliggenhed angives ved en kote.

Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

Følgende bygningsdele medregnes ikke til den maksimale højde:

- skorstenspiber,

- ventilationshætter o.l. afslutninger og

- tagantenner, der ikke er mere end 5,50 m over tagfladen.

(11.3.2) Den maksimale højde på et sommerhus er normalt 5,00 m og for husets ydervægge 3,00 m.

Hvis sommerhuset i særlige tilfælde kan opføres med tagetage, må bygningshøjden ikke overstige 6,50 m og højden af ydervægge ikke være over 3,00 m. Visse mindre bygningsdele kan dog føres op over den maksimale højde.

(11.3.1) og (11.3.2) Dispensationen efter kommuneplanloven skal søges hos kommunalbestyrelsen.

Planstyrelsen er klagemyndighed.

11.3.3 Sommerhuse skal holdes mindst 5,00 m fra skel mod nabo eller sti.

Denne afstand gælder også for udestuer, karnapper, verandaer, svømmebassiner, skorstene, havepejse m.v. samt opholdsarealer i det fri, som hæves mere end 0,30 m over det naturlige terræn.

Afstanden gælder ikke bygningsdele under terræn som kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger o.l.

For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre, gesimser og lignende mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 4,50 m.

Hvis huset har stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale, skal afstanden forøges til mindst 10,00 m i forhold til naboskel og stimidte.

Afstanden måles vandret og vinkelret på skel.

11.3.4 Sommerhuse må opføres direkte i vejskel, medmindre der er fastsat en linie for vejens udvidelse eller andre særlige byggelinier på grunden.

For stråtage eller tage af andet let antændeligt materiale skal afstanden til vejmidte dog være mindst 10,00 m.

11.3.5 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser må opføres 2,50 m fra skel mod nabo eller sti, hvis bestemmelserne i afsnit 12 overholdes.

11.4 Redningsåbninger

11.4.1 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem.

Redningsåbningernes frie højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,50 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,60 m.

Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over 1,20 m.

Redningsåbninger kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden.

Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra.

(11.4.1) Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en redningsåbning, hvor summen af h og b altid er mindst 1,50 m. Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terrænet, skal h dog mindst være 0,60 m.

Redningsåbning fra beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum kan udelades, hvis der er redningsmuligheder gennem to af hinanden uafhængige naborum.

11.5 Brandforhold

11.5.1 Overflader på udvendige og indvendige vægge samt lofter skal i brandteknisk henseende udføres mindst som klasse 2 beklædning.

(11.5.1) Betegnelsen klasse 2 beklædning er en beklædning, der har brandmæssige egenskaber som fx 15 millimeter sammenpløjede brædder opsat med mineraluld bagved.

11.5.2 Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

(11.5.2) Betegnelsen BD står for »branddrøj«. Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter, konstruktionen kan modstå brand under standardiseret brandprøve. I SBI-anvisning 147 er der gjort nærmere rede for de brandtekniske betegnelser, og der findes eksempler på beklædninger og konstruktioner, som opfylder kravene.

11.5.3 Hvis sommerhuset tillades opført med udnyttelig tagetage, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til konstruktioner, overflader og flugtvejsforhold.

11.6 Formaldehydafgivelse fra materialer

11.6.1 Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, og varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet, se 4.7.

11.7 Ildsteder og skorstene

11.7.1 Ildsteder og skorstene skal overholde bestemmelserne i afsnit 9.

11.8 Installationer

11.8.1 Installationer skal overholde bestemmelserne i afsnit 7.

12. Garage, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger ikke over 50 kvadratmeter

12.1 Generelt

12.1.1 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser på højst 50 kvadratmeter i tilknytning til enfamiliehuse kan opføres alene efter bestemmelserne i dette afsnit.

Bestemmelserne gælder også for garager, carporte, udhuse, drivhuse og

overdækkede terrasser i forbindelse med sommerhuse med de ændringer,

der fremgår af 12.7.

(12.1.1) De nævnte bygninger kan opføres alene efter en anmeldelse til kommunalbestyrelsen, se 1.3. Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. Om beregning af fristen på 2 uger, se nærmere 1.3.2. Hvis byggearbejdet kræver dispensation, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet. For bygninger, der er større end 50 kvadratmeter, skal der søges byggetilladelse, se 1.6.

12.1.2 Bestemmelserne i afsnit 12.2 - 12.5 gælder, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

(12.1.2) Det bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som vil hindre, at garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger kan opføres.

12.2 Bebyggelsens omfang

12.2.1 Arealet af den enkelte bygning må ikke være over 50 kvadratmeter.

(12.2.1) For bygninger, der er større end 50 kvadratmeter, skal der søges om byggetilladelse. Bemærk, at hvis een eller flere bygninger placeres nærmere skellet end 2,50 m, må bygningernes samlede areal ikke være over 50 kvadratmeter, se 12.6.1.

12.2.2 Ved beregning af, i hvilket omfang de nævnte bygninger kan opføres på grunden, medregnes deres areal i det samlede etageareal efter reglerne i bilag A om bebyggelsesprocentens beregning.

12.3 Bygningernes placering m.v.

12.3.1 Bygningerne kan placeres i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m.

Placeres bygningerne nærmere naboskellet end 2,50 m, må der ikke være vinduer i den side, der vender mod skellet, og vand fra taget skal holdes på egen grund.

(12.3.1) Efter byggelovens § 8 skal al bebyggelse være fritliggende, dvs. holdes mindst 2,50 m fra naboskellet. Bestemmelsen i 12.3.1 er en undtagelse fra denne regel.

12.3.2 Bygningerne må opføres direkte i vejskel,hvis der ikke er fastsat en linie for vejens udvidelse eller andre særlige byggelinier på grunden.

12.4 Længede i skel

12.4.1 Placeres bygningerne i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m, må den samlede længde mod skel højst være 12,00 m.

Opføres en bygning nærmere end 2,50 m til to skel, medregnes kun den længste side.

Udhæng udover 0,50 m medregnes til bygningens længde.

Længden af en carport måles 0,50 m inden for tagfladens begrænsning.

(12.4.1) Den samlede længde af bygninger i skel må ikke overstige 12,00 m. Ved beregningen af længden medregnes ikke et udhæng i hver side på 0,50 m. Er udhænget større end 0,50 m, medregnes den overskydende del i bygningens længde. Ved beregning af den tilladte længde i skellet medregnes længden af overdækkede terrasser, der ligger nærmere skellet end 2,50 m uanset deres højde over terrænet, se 2.4.1.

12.5 Bygningshøjde i skel

12.5.1 For den del af bygningen, der ligger nærmere skellet end 2,50 m, må højden ikke være over 2,50 m.

Højden måles fra naturligt terræn. På skrånede terræn måles højden som en gennemsnitshøjde. Ingen del af bygningen må dog være højere end 3,50 m.

(12.5.1) Bygninger, som opføres i skel eller nærmere skel end 2,50 m, skal holdes under den viste stiplede linie. Indenfor de første 2,50 m fra skellet må bygningerne ikke have større højde end 2,50 m. Fra 2,50 m og videre ind på grunden, må højden maksimalt være 1,4 x afstanden til skellet, svarende til de samme regler som gælder for enfamiliehuse jf. 2.3.3.

Ligger bygningen i skellet på et skrånende terræn, skal dens maksimale højde på 2,50 m regnes som en gennemsnitshøjde, og ingen del af bygningen må have en større højde end 3,50 m.

Gennemsnitshøjden beregnes af den del af bygningen, der ligger nærmere skellet end 2,50 m.

12.6 Brandforhold i forbindelse med skel mod nabo eller sti

12.6.1 Det samlede areal af de bygninger, der anbringes i skel eller

nærmere skel end 2,50 m, må ikke være over 50 kvadratmeter.

12.6.2 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser, der anbringes i skel eller nærmere skel end 2,50 m, skal

enten ligge mindst 2,50 m fra andre bygninger inde på grunden

eller udføres med væg mod skellet mindst som BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 90.

(12.6.2) Bestemmelsen skal forhindre, at der bliver en sammenhængende bebyggelse mellem 2 skel uden en brandmæssig adskillelse mod een af nabogrundene enten i form af en brandvæg eller en fri afstand på 2,50 m mellem bygningerne.

12.6.3 Uanset bestemmelserne i 12.6.2 kan garage, carport, udhus, drivhus og overdækkede terrasser i forbindelse med et af skellene placeres nærmere enfamiliehuset end 2,50 m - eventuelt sammenbygges - uden særlige brandmæssige foranstaltninger imod skel.

Er der en garage eller et udhus, der sammenbygges med enfamiliehuset, skal den fælles væg udføres mindst som BD-bygningsdel 30. Der må ikke være vindue i væggen og evt. dør skal udføres mindst som BD-dør 30.

(12.6.1), (12.6.2) og (12.6.3) Det samlede areal af de bygninger (fx A og B), der placeres i skellet eller nærmere skellet end 2,50 , må ikke være over 50 kvadratmeter og den samlede længde ikke over 12,00 m.

Hvis afstanden a er mindre end 2,50 m, skal den side af bygning B, der vender mod skellet, være brandsikret.

Mod et af skellene kan der ske en sammenbygning af garage, carport, udhus, drivhus eller overdækket terrasse med enfamiliehuset.

12.6.4 I forbindelse med sammenbyggede enfamiliehuse skal bygningerne uanset afstanden til andre bygninger på grunden udføres med vægge mod skel mindst som BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 90. Er der kun bygninger mod eet skel, kan der ses bort fra dette krav.

(12.6.2) og (12.6.4) betegnelsen BD står for »branddrøj«.

Betegnelsen BS står for »brandsikker«.

Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter, konstruktionen eller døren kan modstå brand under en standardiseret brandprøve.

I SBI anvisning 147 er der gjort nærmere rede for de brandtekniske betegnelser, og der findes eksempler på konstruktioner, som opfylder kravene.

12.7 Sommerhusområder

12.7.1 I sommerhusområder må garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser ikke opføres nærmere skel mod nabo eller sti end 2,50 m.

12.7.2 Opføres bygningen i en afstand mellem 2,50 m og 5,00 m fra skel, skal længden og højden overholde bestemmelserne i 12.4.1 og 12.5.1.

13. Småbygninger på højst 10 kvadratmeter

13.1 Generelt

13.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

(13.1.1) Småbygningerne kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, se bestemmelserne i 1.2.1.

Det bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som vil hindre opførelsen af småbygningerne.

Småbygningernes areal regnes ikke med i bruttoetagearealet ved beregningen af bebyggelsesprocenten efter bilag A.

Småbygningerne skal ikke opfylde andre bestemmelser end de, der er nævnt i dette afsnit.

13.2 Størrelse, højde og afstand

13.2.1 På den enkelte grund kan der ud over de bygninger, der er nævnt i afsnit 12, frit opføres højst 2 bygninger, hvis

- arealet af den enkelte bygning er højst 10 kvadratmeter

- den indbyrdes afstand og afstanden til andre bygninger på samme grund er mindst 2,50 m og

- højden ikke er over 2,50 m. I skel mod nabo må højden dog højst være 1,80 m stigende til 2,50 m i afstand af 2,50 m fra skel.

Ved sommerhuse må bygningerne ikke placeres nærmere skel mod nabo end

2,50 m.

(13.2.1) Småbygninger på maksimalt 10 kvadratmeter kan opføres overalt på grunden. Opføres de nærmere skellet end 2,50 m, må højden ikke overstige den på skitsen viste stiplede linie. Den viste småbygning skal alene opfattes som et eksempel.

14. Kolonihavehuse

14.1.1 For kolonihavehuse gælder alene bestemmelserne i dette afsnit, når kolonihavehuset i øvrigt er tilladt og kolonihavehusets størrelse og placering er fastlagt i

- lokalplan eller

- byplanvedtægt eller

- tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed.

(14.1.1) Kolonihavehuset kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, se bestemmelserne i 1.2.1.

14.1.2 Ildsteder og skorstene må kun opsættes, hvis bestemmelserne i afsnit 9 overholdes.

14.1.3 installationer for afløb skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer (DS 432).

Bilag Generelt

Bilag A og B svarer til kapitel 2 i bygningsreglement af 1. december 1982. Dog er bestemmelser, der ikke er relevante for de bygninger, der er omfattet af bygningsreglement for småhuse, udeladt af bilagene. Udeladelserne er markeret med en streg.

Bilag A. Beregning af bebyggelsens omfang

A. 2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent

Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, jfr. lov om kommuneplanlægning § 42.

Stk. 2. For beregningen af grundstykkets areal gælder bestemmelserne i A 2.2.2 og for beregningen af etagearealet bestemmelserne i A. 2.2.3.

A. 2.2.2 Beregning af grundstykkets areal

Stk. 1. Grundstykket omfatter det i matriklen angivne areal for en samlet fast ejendom, jfr. den nærmere afgrænsning i udstykningslovens § 1, stk. 2, med de nedenfor i stk. 2 og 3 angivne udvidelser og begrænsninger.

Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes:

a. grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme. Andelene i det selvstændige matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm,

b. arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de for tilladelsen fastsatte vilkår.

Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke:

a. arealer på grundstykket, der er sikret til anvendelse som vej eller sti for mere end to ejendomme,

b. arealet mellem en vej og en byggelinje, når byggelinjens formål er at sikre en vejudvidelse,

c. arealer af grundstykket, der er beliggende i anden zone, jfr. lov om by- og landzoner, end den zone, hvori den del af grundstykket, der bebygges, er beliggende,

d. areal, der som følge af, at grundarealet gennemskæres af en vej eller sti, ikke har direkte forbindelse til den del af grundstykket, der skal bebygges. Det samme gælder, hvis vejen eller stien er udlagt, men endnu ikke anlagt,

e. vandarealer inden for grundens matrikulære grænser, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet,

f. andre jordlodder, der matrikulært har samme betegnelse som det grundstykke, der skal bebygges, men som ikke har sammenhæng med grundstykket.

A. 2.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal

Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de i stk. 2-5 angivne begrænsninger og udvidelser.

Stk. 2. Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapperum medregnes dog for hver af de etager, de betjener.

Stk. 3. Til etagearealet medregnes:

a. indskudte etager, indvendige balkoner og lign. Se også stk. 4 g,

---------------

c. overdækkede arealer, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn udnyttes på en sådan måde, at de skulle medregnes, hvis de befandt sig i en bygning,

d. udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger samt overdækning af svømmebassiner,

---------------

Stk. 4. Til etagearealet medregnes ikke:

a. i beboelsesbygninger: den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen. Kælder, som er beliggende uden for bygningen, medregnes dog altid, uanset terrænets placering i forhold til loftet i kælderen,

---------------

c. åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger,

d. åbne altaner,

---------------

f. de småbygninger med en grundflade på indtil 10 kvadratmeter, som er omfattet af afsnit 13,

g. indskudte etager, indvendige balkoner og lign. med et gulvareal på højst 4,5 kvadratmeter.

---------------

Stk. 5. For garagearealer, herunder carporte, gælder følgende særlige regler:

a. ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse medregnes - hvad enten garagearealet er beliggende i kælder, i eller over terrænhøjde, som tilbygning eller i særskilt bygning - kun den del af garagearealet, som overstiger 35 kvadratmeter, og ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. kun den del af garagearealet, som overstiger 20 kvadratmeter.

---------------

Stk. 6. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsede ydervægge med følgende afvigelser:

a. i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan

1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med

tagbeklædningens udvendige side,

b. åbne etager, porte, luftsluser og lign. medregnes til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver,

c. ved overdækninger uden begrænsede ydervægge måles arealet efter tagfladen. Ved carportes frie sider måles arealet dog inden for en linje 0,5 m fra tagfladens begrænsning,

d. ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinjen.

Bilag B. Det ubebyggede areal

B. 2.1.1 Almene krav

Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet.

Stk. 2. Bestemmelserne finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning.

Stk. 4. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejendomme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

Stk. 5. Friarealer, som er udlagt (reserveret) og godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg (reservation), jfr. byggelovens § 7.

Stk. 6. Når der ved en bebyggelse, der er opført før 1. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætter sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der ville komme i strid med disse formål, jfr. byggelovens § 7.

B. 2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer

Stk. 1. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art.

---------------

Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde forlanger andet. Opholdsarealer kan med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde delvis tilvejebringes på større altaner.

Stk. 4. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarealerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer.

Stk. 5. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantet og forsynet med bænke mv. samt med mulighed for læ mod regn og blæst.

Stk. 6. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder efter nedenstående regler om nærlegeområder og kvarterlegeområder. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang kravene kan fraviges.

Nærlegeområder. For hver påbegyndt 60 boligenheder anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 kvadratmeter pr. boligenhed, dog i alt mindst 600 kvadratmeter. Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse med boligenhedernes indgange, og adgangen til legeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en småbørnslegeplads for hver påbegyndt 30 boligenheder. Småbørnslegepladsens grundareal skal udgøre mindst 10 kvadratmeter pr. boligenhed, dog i alt mindst 200 kvadratmeter. Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligenhedernes indgange, og den skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligenhederne.

Kvarterlegeområder. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges et kvarterlegeområde for hver påbegyndt 120 boligenheder. Kvarterlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 15 kvadratmeter pr. boligenhed, dog i alt mindst 1200 kvadratmeter. Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøretøjer. Området skal være således placeret, at støj fra området generer boligenhederne mindst muligt.

---------------

B. 2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer

Stk. 1. Fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i ejendommens bygninger skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning, hældning, bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal have tilstrækkelig belysning.

Stk. 2. Adgangsarealer skal være udformede således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes med ramper, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkant. Ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal der være mulighed for efterfølgende at opfylde foranstående krav.

Stikordsregister

Adgangsarealer bilag B.2.1.4

Administrative bestemmelser afsnit 1

Afløb afsnit 7

Aftræk afsnit 6

Anmeldelse 1.4

Antenner 1.2.1, 2.3.2 og 2.3.3

Anvendelsesområde 1.1

Baderum 3.4.1 og 4.6.1

Beboelsesrum afsnit 3

Bebyggelsesprocent bilag A

Boligens indretning afsnit 3

Brandforhold 4.3, 6.10 og 12.6

Bruttoetageareal bilag A

Brændeovne afsnit 9

Byggetilladelse 1.6

Byggepladsen 4.8.1

Bærende konstruktioner 4.2.1

Campinghytter 1.2.1

Carporte afsnit 12

Centralvarmekedler 9.1

Dispensation 1.13

Dobbelthuse 1.1 og afsnit 10

Drivhuse afsnit 12

Dørbredde 3.5.1

Energibehovsberegning 5.4

Etageareal bilag A

Fjernvarmeanlæg afsnit 8

Formaldehydafgivelse 4.7 og 11.6

Friarealer 10.2.1 og bilag B

Frisklufttilførsel til ildsteder 9.2.1

Friskluftstilførsel til rum 6.1.1

Fugtspærre 4.5

Fundering 4.1

Gangbredde 3.5.1

Garage afsnit 12

Gavle og højdegrænseplaner 2.3.3

Gebyrer 1.12

Grundens udnyttelse afsnit 2

Grundstykkets areal bilag A

Halmfyringsanlæg 9.1.7

Hemse 3.2.5 og bilag A

Højde af enfamiliehuse 2.3 og 10.3

Højde af garager og udhuse o.l. afsnit 12

Højde af sommerhus 11.3

Højde i beboelsesrum og køkken 3.2.1

Ildsted afsnit 9

Installationer afsnit 7 og 10.8

Klage 1.14

Kolonihavehuse afsnit 14

Konstruktioner afsnit 4

K-værdier for bygningsdele 5.2.1

Kryberum 4.1.3

Køkken afsnit 3

Legehuse afsnit 13

Legepladser 10.2.1 og bilag B

Lydisolering 4.4 og 10.7

Lysningsareal i skorstene 9.3

Længde i skel for garager og udhuse o.l. 12.4

Materialer og konstruktioner afsnit 4

Mekaniske ventilationsanlæg 6.3

Naboejendom, rådighed over 1.11

Naboskel, afstand til, 2.4, 10.4, 11.3 og 12.3

Naboskel, højdeforhold 2.3, 10.3, 11.3 og 12.5

Nedrivning 1.1.2 og 1.3.1

Niveauplaner 2.3.2

Ombygning 1.1.2 og 1.2.1

Overdækkede terrasser 1.3.1, 1.6.1 og afsnit 12

Overdækkede arealer, bruttoetageareal bilag A

Parkeringsarealer 2.5.1

Pejse afsnit 9

Redningsåbninger 3.3.1 og 11.4.1

Rumhøjder 3.2.1

Røgrør 9.4.9 og 9.5.4

Renselemme 9.4.5 og 9.5.4

Rådighed over naboejendom 1.11

Skelafstand 2.4, 10.4, 11.3 og afsnit 12

Skorsten afsnit 9

Skure afsnit 12

Småbygninger på højst 10 kvadratmeter afsnit 13

Sommerhuse afsnit 11

Straffebestemmelser 1.15

Stråtag 2.4.1 og 4.5.2

Støjniveau 4.4.1 og 10.7

Stålskorstene 9.4.8

Tage 4.5

Terrasser 1.2.1, 1.3.1, 2.4.1 og afsnit 12

Tilkørselsarealer bilag B, B.2.1.4

Toiletter 3.4 og 4.6

Ubebygget areal 10.2.1

Udhuse o.l. afsnit 12 og 13

Udsugning afsnit 6

Vandinstallationer 7.2.1

Varmeanlæg afsnit 8

Varmeisolering afsnit 5

Varmetabsberegning 5.3.1

Ventilation afsnit 6

Ventilation af konstruktioner 4.1.3

Ventilationskanaler 6.2

Vindfang 3.5.2

Vinduers areal 5.2

WC-rum 3.4.1 og 4.6.1

Åbne ildsteder afsnit 9

Adresser

Byggestyrelsen

Stormgade 10

1470 København K

Telefon 01-92 61 00

Boligministeriets godkendelsessekretariat

for materialer og konstruktioner

Postboks 54

2970 Hørsholm

Telefon 02-86 55 33

Boligministeriets godkendelsessekretariat

for vand- og afløbsmateriel

Postboks 54

Telefon 02-86 55 33

SBI

Statens Byggeforskningsinstitut

Postboks 119

2970 Hørsholm

Telefon 02-86 55 33

Publikationer fra boligministeriet, boligstyrelsen og byggestyrelsen

1981

36 The Danish Ministry of Housing

Boligministeriet, februar 1981, A 5, 8 s

37 Styringsgruppen for bygnings-

og boligregistrering

Beretning for 1976-81

Boligministeriet, marts 1981, AS 5, 80 s

38 Alternativ boligfinansiering

Nogle modeller

Boligministeriet, august 1981 AS 5, 320 s

39 Erhvervsvirksomheder i sanerings-

og byfornyelsesområder

Boligministeriet, september 1981, AS 5, 42 s

40 Byrdefordeling

mellem stat og kommune i byfornyelsen

Boligministeriet, september 1981, AS 5, 48 s

41 Støtte til ejerboliger ved byfornyelse

Nogle modeller

Boligministeriet, september 1981, AS 5, 124 s

42 Alternativ boligfinansiering, Høringssvar

Boligministeriet, december 1981, AS 5, 136 s

43 Vejledning om vinterbyggeri

Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 32 s

44 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1980-1981

Boligministeriet, december 1981, AS 5, 89 s

45 SBI i 80erne - organisation og arbejdsform

Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 83 s

1982

46 Energibesparelser i offentlige bygninger-

Planlægning

Byggestyrelsen, januar 1982, AS 5, 69 s

47 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1979

Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 56 s

48 Informationsvejledning

Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 48 s

49 Trends in Industrialized Building in Denmark

Ministery of Housing, 1982, AS 5, 159 s

50 Tendencias en la Construccion Industrializada

en Dinamarca

Ministerio de la Vivienda de Dinamarca, 1982,

AS 5, 170 s

51 pris og tid 1982

Byggestyrelsen, august 1982, AS 5, 42 s

52 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1981-82

Boligministeriet, oktober 1982, AS 5, 124 s

53 Energibesparelser i offentlige bygninger-

Gennemførelse

Byggestyrelsen, oktober 1982, AS 5, 102 s

54 Bygningsreglement 1982

Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 239 s

55 Vejledning til bygningsreglement 1982

Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 92 s

56 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1980

Boligministeriet, december 1982, AS 5, 39 s

1983

57 The Human Settelements Situation

and Related Trends and Policies

Planstyrelsen og Boligministeriet

februar, 1983, AS 5, 70 s

58 Overvejelser om indeksfinansiering

Boligministeriet, marts 1983, AS 5, 47 s

59 Udbud 1983

Byggestyrelsen, april 1983, AS 5, 28 s

60 Beretning fra

tilsynet med realkreditinstitutter

Boligstyrelsen, maj 1983, AS 5, 160 s

61 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1981

Boligministeriet, juli 1983, AS 5, 40 s

62 The Danish Ministery of Housing

Boligministeriet, august 1983, A5, 8 s

63 Bygherrevejledning 1983

Byggestyrelsen, september 1983, AS 5, 205 s

64 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1982-1983

Boligministeriet, november 1983, AS 5, 103 s

65 Byfornyelse og boligforbedring-

beslutningsgrundlaget

Boligministeriet, november 1983, AS 5, 79 s

66 Building Regulations 1982

The Danish Ministery og Housing, December 1983,

AS 5, 192 pages

1984

67 Energibesparelser i offentlige bygninger

Resultat af indberetning

Byggestyrelsen, februar 1984, AS 5, 48 s

68 Redegørelse om særlige problemer inden for de

almennyttige boligselskabers virksomhed

Boligministeriet, marts 1984, AS 5, 96 s

69 Redegørelse fra

Indeksfinansieringsudvalget II Boligstyrelsen, april 1984, AS 5, 91 s

70 Beretning fra

tilsynet med realkreditinstitutter

Boligstyrelsen, maj 1984, AS 5, 117 s

71 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1982

Boligministeriet, maj 1984, AS 5, 39 s

72 Overvejelser om ydelsessikring ved ejerskiftelån

Boligministeriet, september 1984, AS 5, 52 s

1985

73 Beretning fra arbejdsgruppen

vedrørende byggeskader

Boligministeriet, januar 1985, AS 5, 80 s

74 Anskaffelsesudgifter for det støttede boligbyggeri

Boligministeriet, januar 1985, AS 5, 92 s

75 Bygningsreglement for småhuse, BR-S 85

Byggestyrelsen, marts 1985 A 5, 80 s

Versioner

1. 1985-03-01, til 2025-10-01