Gelex

Vedrørende lov om individuel boligstøtte.

OphævetVersion 1985-12-13fra 1985-12-13 til 1993-02-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/4016@1985-12-13/da

Indhold
  1. Indledning

Spørgsmålet om fælles forældremyndighed i relation til individuel boligstøtte har i de seneste måneder gentagne gange været rejst over for boligstyrelsen. På den baggrund skal man oplyse, at folketinget nu har vedtaget en ændring af lov om individuel boligstøtte, hvorefter der i lovens § 6 som nyt stk. 4 er indsat følgende bestemmelse: »Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.«

Folketinget har samtidig vedtaget en bestemmelse (§ 64, stk. 2), hvorefter »udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7-8, refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år.«

Begge ændringer træder i kraft 1. januar 1986.

Fra samme dato foretages kun kontantvurdering af faste ejendomme. Efter den hidtil gældende praksis, der er beskrevet i pkt. 11.1 i boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte, har der kunnet gives tilladelse til, at et skadesløsbrev til sikkerhed for et boligydelseslån kunne rykke tilbage for senere optagelse af et realkreditlån, såfremt skadesløsbrevet efter rykning havde sikkerhed inden for det beløb, hvortil vurderingsrådet havde ansat ejendommen til ejendomsværdi, inden omregning til kontantværdi efter § 6 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Det er boligstyrelsens opfattelse, at der efter 1. januar 1986 indtil videre kan meddeles rykningstilladelse for et boligydelseslån, såfremt skadesløsbrevet efter rykningen har sikkerhed inden for den senest foreliggende kontantværdiansættelse

med tillæg af 30 pct. Dette forhold vil iøvrigt blive taget op til overvejelse i forbindelse med en kommende revision af loven.

Versioner

  1. 1985-12-13 · til 1993-02-09