Gelex

Cirkulæreskrivelse om overenskomst mellem Finansministeriet og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for kantineledere ansat i en række statsinstitutioner mv.

OphævetVersion 1985-10-17fra 1985-10-17 til 2009-11-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/6830@1985-10-17/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 12.
    12. § 13.
    13. § 14.
  2. Underskrift 1

Finansministeriet har den 27. august 1985 med Foreningen afArbejdsledere i Danmark indgået medfølgende overenskomst om lønog ansættelsesvilkår for kantineledere ansat i en række statsinstitutioner m.v., der erstatter overenskomst af 21. november 1983.

Overenskomsten har virkning fra den 1. april 1985.

Ændringer, der følger af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. samt af beslutning af de i henhold til loven oprettede paritetiske nævn, er indarbejdet i overenskomsten.

Ovennævnte ændringer og ændringer i øvrigt i forhold til den hidtidige overenskomst er markeret med streger i margenen.

Deltagelse i uddannelseskurser.

Til kantineledere, som er ansat efter nærværende overenskomst, kan der ydes tjenestefrihed efter ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Ansættelsesbrev m.v.

(ad § 1)

Parterne er enige om at anbefale, at det som bilag A til

nærværende overenskomst vedhæftede ansættelsesbrev anvendes, idet der dog er enighed om, at den anførte tekst kan fraviges, hvor forholdene gør det påkrævet.

Ved ansættelsen bør der udleveres kantinelederen et eksemplar af gældende love og bestemmelser vedrørende kantinedrift. Eventuelle rettelser og supplementer hertil udleveres efterhånden, som de måtte komme.

Arbejdsområde.

(ad § 2)

Idet der i øvrigt henvises til reglerne i finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder, henledes opmærksomheden på det hensigtsmæssige i, at kantinelederen inddrages i spørgsmål vedrørende udarbejdelse af kantinens budgetter samt ved ansættelse og afskedigelse af kantinens øvrige medarbejdere.

Løn.

(ad § 3, stk. 2)

1. Krav om faglig uddannelse.

Det bemærkes, at der i ganske særlige tilfælde efter forelæggelse for finansministeriet kan dispenseres fra kravet om relevant faglig uddannelse for kantineledere, der ansættes i kantiner med 11 medarbejdere eller derover.

2. Beregning af beskæftigelsesgrad.

Med hensyn til omregning af kantinemedarbejdernes beskæftigelsesgrad til brug ved klassificering af kantinelederen kan anføres nedenstående eksempel:

Kantineleder 30 timer/uge

1 medarbejder 20 timer/uge 1 medarbejder 25 timer/uge 1 medarbejder 30 timer/uge 1 medarbejder 30 timer/uge 1 medarbejder 40 timer/uge 145 timer/uge

(For kantinemedhjælpere med svingende beskæftigelsesgrad i årets løb

anvendes ved beregningen den pågældendes gennemsnitsbeskæftigelse beregnet på årsbasis.)

Medarbejdertimer i alt: 145

----------------------------- = 4,83 »fuldtidsbeskæft.« medarb.

Kantinelederens timeantal: 30

Kantinelederen vil herefter i eksemplet skulle aflønnes i henhold til lønramme 6.

Lønberegning for ansatte på skoler.

(ad § 3, stk. 4)

Den særlige lønberegningsteknik for kantineledere, som er ansat på skoler og uddannelsesinstitutioner med en årlig ferielukning af mere end 5 ugers varighed, skal ses på baggrund af, at disse har et mindre antal årlige arbejdsdage end andre under overenskomstens område. Den angivne beregningsmetode sikrer, at de pågældende får udbetalt en årlig løn - fordelt på 12 måneder - der svarer til den faktiske arbejdstid i den del af året, hvor institutionen har åbent.

»Det aftalte årlige antal arbejdstimer« findes ved at multiplicere det udaglige timetalu med det antal dage, hvori der arbejdes. Hvis særlige opgaver - der ligger ud over det normale daglige timetal - er fastlagt på forhånd med et bestemt timetal til den enkelte kantineleder, kan dette timetal eventuelt indgå i beregningen. En kantineleders merarbejde, f.eks. på grund af andres sygdom, må ikke indgå i beregningen af beskæftigelsesgraden, men honoreres særskilt.

Bestemmelsen kan illustreres ved følgende eksempel:

sats III) - er ansat til i skoleåret at arbejde 40 uger e 35 timer = 1400 timer. Det er endvidere aftalt, at A herudover skal deltage i ekstra arbejde i forbindelse med feriens start og slutning 40 timer pr. år.

Det aftalte årlige antal arbejdstimer for A er således 1440.

1440, og A's beskæftigelsesgrad (B) = ----- 1820

Da årslønnen til en fuldtidsbeskæftiget på skalatrin 11

(stedtillægssats 111) pr. 1. april 1985 udgør 124.719 kr., udgør 124.719 x 1440 kr.

A's årsløn pr. denne dato ------------------ = 98.678,77 kr., og 1820 98.678.77 kr.

A's månedsløn ------------- = 8.223,23 kr. 12

Med virkning fra 1. januar 1987 ændres brøken som følge af arbejdetidsnedsættelsen, således at der divideres med 1774 i stedet for 1820.

Det bemærkes, at de nævnte lønninger er excl. eventuelle særlige ydelser (natpenge o.l.). Sådanne tillæg opgøres særskilt med henblik på udbetaling samtidig med en månedsløn.

Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges for finansministeriet.

P. M. V.

E.B.

Else Medom Madsen

OVERENSKOMST

mellem

finansministeriet og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for kantineledere ansat ved en række statsinstitutioner m.v.

§ 1.

Stk. 1. Ansættelse. Nærværende overenskomst omfatter kantineledere ansat ved de i bilaget til overenskomsten nævnte institutioner.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke ved ansættelsen umiddelbart omfattet af overenskomsten.

§ 2.

Stk. 1. Arbejdsområde. Kantinelederens arbejde består i at tilrettelægge og/eller udføre det daglige arbejde i forbindelse med indkøb, produktion og salg af kantinens produkter. Kantinelederen kan endvidere være ansvarlig for rengøring afdet til kantinedriften nødvendige inventar m.v. samt de til driften nødvendige lokaliteter. Kantinelederen driver kantinen for institutionens regning og under ansvar over for institutionen. Institutionen fastsætter åbningstider og priserne på de i kantinen forhandlede varer.

§ 3.

Stk. 1. Løn. Lønnen, der udbetales månedsvis bagud, beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1985 - 31. marts 1987 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

Stk. 2. Månedslønnen svarer til 1/12 af årslønnen efter lønramme 5, 6, 8 eller 11 afhængig af antallet af øvrige medarbejdere i kantinen efter nedennævnte retniingslinier, jfr. dog stk. 4: Kantinelederens Antal fuldtidsbeskæftigede lønramme medarbejdere a) 5 0 - 2 (indtil 3) 6 3 - 4 (indtil 5) 8b) 5 - 10 (indtil 11) 11c) 11 eller flere a) Ved fuldtidsbeskæftigede medarbejdere forstås i denne overenskomst medarbejdere med en beskæftigelsesgrad, der omregnet svarer til kantinelederens. b) Såfremt en kantineleder i en kantine med indtil 11 medarbejdere har en for stillingen relevant faglig uddannelse, tillægges der ved ansættelsen anciennitet svarende til et skalatrin, således at den pågældende indplaceres på skalatrin 14. c) Ved ansættelse som leder af en kantine med 11 medarbejdere eller derover er det en forudsætning for ansættelsen, at den pågældende er i besiddelse af en for stillingen relevant faglig uddannelse.

Stk. 3. Såfremt antallet af medarbejdere ændres for en allerede ansat kantineleder, med den virkning at kantinelederen i henhold til stk. 2 henføres til en anden lønramme, ændres aflønningen med det opsigelsesvarsel, som tilkommer den pågældende kantineleder.

Stk. 4. Lønnen til kantineledere ansat på skoler og uddannelsesinstitutioner med en årlig ferielukning af mere end 5 ugers varighed fastsættes ud fra en beskæftigelsesgrad (B), der beregnes som følger: Det aftalte årlige antal arbejdstimer B = ------------------------------------- 1820 (Med virkning fra 1. januar 1987 divideres med 1774). Månedslønnen beregnes herefter som 1/12 x B x årslønnen på det aktuelle skalatrin, jfr. stk. 2.

Stk. 5. I alle tilfælde, hvor den ansatte er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, foretages sådant lønfradrag med 1/2080 (efter 1. januar 1987 1/2028) af årslønnen for fuldtidsbeskæftigede pr. fraværstime. Tilsvarende beregningsmåde anvendes i tilfælde, hvor der bliver tale om lønberegning for enkelte dage.

§ 4.

Stk. 1. Arbejdstid. Arbejdstiden er indtil 40 timer ugentlig - efter 1. januar 1987 39 timer ugentlig.

§ 5.

Stk. 1. Overarbejde. Ved overarbejde forstås arbejde ud over 80 timer (fra 1. januar 1987 78 timer) inden for en samlet periode på 2 arbejdsuger, der afrundes opad til mangefold af 1/2 time. Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct., som afrundes opad til hele timer. For fritimerne ydes almindelig timeløn. Når erstatningsfriheden ydes som hele fridage, kan der den enkelte dag højst udlignes 8 timer (fra 1. januar 1987 7,8 timer). Såfremt den omhandlede fritid ikke kan gives, udbetales overarbejdspenge efter de for tjenestemænd gældende satser, jfr. § 7, beregnet på grundlag af såvel skalaløn som eventuelt kvalifikationstillæg og eventuelt personligt tillæg i henhold til § 14. Der bortses i så fald fra det ovenfor omhandlede tillæg til fritiden.

§ 6.

Stk. 1. Anciennitet. Ved ugentlig beskæftigelse på gennemsnitlig 15 timer eller derover optjenes fuld anciennitet. For beskæftigelse under 15 timer ugentlig optjenes ingen anciennitet.

Stk. 2. Ved ansættelsen medregnes på grundlag af tidligere sanmenlignelig beskæftigelse uinden for de seneste 6 åru som kantineleder i eller uden for staten uhøjst 4 års anciennitet.u Dog kan alene anciennitet uoptjent efter 1. september 1982u danne grundlag for anciennitetsmedregning. Det forudsættes, at der kan fremvises skriftlig dokumentation i form af en erklæring fra den pågældendes tidligere arbejdsgiver(e).

Stk. 3. Ved ansættelse af en kantineleder, der tidligere har været beskæftiget ved samme styrelse, medregnes dog ual tidligere optjentu ulønanciennitetu som kantineleder ved vedkommende styrelse under forudsætning af, 1) at ansættelsen finder sted senest 2 år efter ophøret af den tidligere beskæftigelse, uogu 2) at den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, fravær som følge af svangerskab og fødsel, adoption eller i et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Ved ansættelsen medregnes endvidere indtil 4 års anciennitet optjent ved umiddelbart forudgående anciennitetsgivende beskæftigelse som husmedhjælper ved samme styrelse.

§ 7.

Stk. 1. Overarbejde m.v. Med hensyn til natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage m.v., grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14, godtgørelse for delt tjeneste samt overarbejdsbetaling følges de for statens tjenestemænd gældende regler og satser.

§ 8.

Stk. 1. Øvrige ansættelsesvilkår. Kantineledere ansættes i henhold til funktionærloven.

§ 9.

Stk. 1. Ferie. Der ydes ferie i henhold til ferieloven.

Stk. 2. Med virkning fra ferieåret 1986/87 (optjeningsåret 1985) ydes i stedet for ferietillæg på 1 pct. en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens §§ 15 og 16.

§ 10.

Stk. 1. Arbejdstøj. Der kan efter institutionens bestemmelse stilles kittel eller tilsvarende arbejdstøj til rådighed.

Stk. 1. § 11 Der antages fortrinsvis kantineledere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 12.

Stk. 1. Faglig strid. Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.

§ 13.

Stk. 1. Hovedaftale. Den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark den 31. oktober 1973 indgåede hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1981 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde med de fornødne tilpasninger.

§ 14.

Stk. 1. Ikrafttræden og opsigelse. Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1985 og er gældende, til den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. april, dog tidligst til den 1. april 1987.

Stk. 2. Aflønningen af kantineledere sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd. Stk. 3. Efter overenskomstperiodens udløb fortsætter dog dyrtidsreguleringen i overensstemmelse med de for tjenestemænd i tilsvarende lønrammer herom gældende bestemmelser.

Underskrift 1

København, den 27. august 1985 FORENINGEN AF ARBEJDSLEDERE I DANMARK F. Friis Larsen FINANSMINISTERIET P. M. V. E.B. Else Medom Madsen

BILAG A

ANSÆTTELSESBREV

Det bekræftes, at De fra er beskæftiget som

ved

Med hensyn til løn- og arbejdsforhold er De undergivet den til enhver tid gældende overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for kantineledere, indgået mellem finansministeriet og Foreningen afArbejdsledere i Danmark.

De er ansat som fuldtidsbeskæftiget/deltidsbeskæftiget med gennemsnitlig timer pr. uge.

(Ved ansættelser, hvor arbejdstiden - bortset fra lovmæssig ferie - ikke omfatter hele året, angives tillige de arbejdsfrie perioder.)

Deres arbejdstid vil være skiftende/vil indtil videre fortrinsvis blive placeret i dagtimerne/aftentimerne/nattimerne.

De er forpligtet til at overholde gældende bestemmelser vedrørende kantinedrift samt til at overholde de af institutionen fastlagte retningslinier. De er endvidere forpligtet til ved sygdom straks at meddele forfald til Deres arbejdsplads samt til på forlangende at indsende dokumentation for sygdom.

Såfremt løn under sygdom er oppebåret i i alt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsigelse ske med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, jfr. funktionærloven, § 5, stk. 2.

Til bekræftelse af, at De har modtaget ansættelsesbrevet, bedes De forsyne vedlagte genpart herafmed Deres underskrift. Genparten bedes herefter tilbageleveret til ansættelsesmyndigheden.

BILAG B

Overenskomsten omfatter de ved nedennævnte institutioner beskæftigede kantineledere.

Den Sociale Ankestyrelse

Handelsskoler: Frederikshavn, Randers, Silkeborg og Viborg

Tekniske skoler: Horsens, Skive og Århus

Versioner

  1. 1985-10-17 · til 2009-11-12