Gelex

Cirkulære om udførsel af muslinger og muslingeprodukter til Italien.

OphævetVersion 1985-09-13fra 1985-09-13 til 2006-02-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/7002@1985-09-13/da

Indhold
  1. Indledning

I Italien gælder særlige bestemmelser for fiskeri og tilvirkning af samt handel med spiselige muslinger (molluschi eduli lamellibranchi). Bestemmelserne, der også omfatter import, er baseret på en lov fra 2. maj 1977, et dekret fra 27. april 1978 og et cirkulære fra 23. december 1982.

Der er generelle krav til den mikrobiologiske, kemiske, biologiske og fysiske kvalitet af muslingerne og af det vand, hvori de lever, og de enkelte afgrænsede vandområder skal godkendes af det italienske sundhedsministerium, for Danmarks vedkommende på grundlag af materiale fremsendt af Fiskeriministeriets Industritilsyn. Alle importpartier af muslinger og muslingeprodukter skal ledsages af et sundhedscertifikat, hvor vandområdet er angivet.

For Danmark er foreløbig følgende vandområder i Limfjorden blevet godkendt:

Ejerslevrøn, Holme flak, Blinderøn, Banke 1, vest for Fur Banke 2, vest for Fur Banke 3, vest for Fur Færkerodde, Livø bredning, Junget øre, Bjørnsholm bugt

Andre vandområder end de nævnte vil kunne godkendes af det italienske sundhedsministerium, såfremt man får forelagt tilfredsstillende oplysninger om vandets og muslingernes mikrobiologiske, kemiske, biologiske og fysiske kvalitet. (* 1)

Det er væsentligt i certifikatet at anvende de geografiske betegnelser, der er anført ovenfor.

Det er vigtigt, at der for de forskellige varetyper anvendes korrekt formular til sundhedscertifikatet, jfr. følgende oversigt over de enkelte varetyper:

1. FERSKE (LEVENDE) MUSLINGER

Der skal anvendes certifikatformular Fm 00-60: »Inspection certificate for fresh or frozen fish for Italy«.

2. FROSNE OG DYBFROSNE MUSLINGER

For frosne (congelati) muslinger skal anvendes førnævnte formular Fm 00-60.

For dybfrosne (surgelati) muslinger skal anvendes formular Fm 00-105:

»Certificato sanitario per prodotti surgelati di origine danese destinati all'Italia«.

Frosne, kogte muslinger kan kun importeres i Italien som en »surgelato« vare.

3. HEL- OG HALVKONSERVES AF MUSLINGER

Der skal anvendes certifikatformular Fm 00-62: »Inspection certificate«.

----

Generelt gælder, at certifikat kun kan udstedes, hvis stikprøver er udtaget og undersøgt af fiskerikontrollen eller Fiskeriministeriets Industritilsyn med tilfredsstillende resultat. (* 2)

Nærværende cirkulære erstatter cirkulære herfra af 11. marts 1983 om samme emne.

Poul Fr. Jensen

Versioner

  1. 1985-09-13 · til 2006-02-01