Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1985/9265@1985-07-17/da

Indhold

1. Indledning

Hoslagt sendes indstilling af december 1982 (revideret november 1983) om sygehusenes beredskab vedrørende farlige stoffer udarbejdet af en under civilforsvarsstyrelsen nedsat arbejdsgruppe, der har haft til opgave at overveje behovet for tilvejebringelse af vejledende retningslinier for sygehusene vedrørende beredskabsforanstaltninger i tilfælde af indbringelse af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer (kemiske stoffer, radioaktivitet m.v.) samt i givet fald at fremsætte forslag til sådanne retningslinier.

Civilfarsvarsstyrelsen skal henstille, at indstillingen, der primært behandler spørgsmålet om uheld og katastrofer med farlige stoffer i fredstid, danner grundlag for amtskommunernes arbejde med opbygning af et sådant beredskab ved sygehusene. Man vil senere supplerende udsende retningslinier for, hvorledes beredskabet skal udbygges med henblik på krigsmæssige risici (brug af atomvåben med radioaktivt nedfald til følge og brug af kemiske kampstoffer (»krigsgasser«).

I tilslutning til arbejdsgruppens indstilling gør man opmærksom på, at CF-korpsets indsatskort for kemikalieuheld nu er udsendt til samtlige somatiske sygehuse og til embedslægeinstitutionerne, og at spørgsmålet om det ønskelige i en eventuel standardisering af det i indstillingens punkt 5 e og f nævnte sporings- og beskyttelsesudstyr, jfr. bilag 3 og 4, for tiden overvejes i civilforsvarsstyrelsen, der vil udsende nærmere vejledning herom.

Indstillingens punkt 6.a vedrørende udarbejdelse af en behandlingsvejledning er af civilforsvarsstyrelsen forelagt sundhedsstyrelsen.

OLE FORSTING

/F. Trosbjerg

brigadechef

---------------------------------------------------------------------

BILAG

INDSTILLING OM SYGEHUSENES BEREDSKAB VEDR. FARLIGE STOFFER

Afgivet af den af civilforsvarsstyrelsen den 5. januar 1982 nedsatte arbejdsgruppe.

DECEMBER 1982, revideret NOVEMBER 1985

1. INDLEDNING.

I tilslutning til arbejdet med tilvejebringelse af generelle retningslinier for sygehusberedskabet nedsatte Civilforsvarsstyrelsen ved skrivelse af 5. januar 1982 (j.nr. 1250-e.4) en arbejdsgruppe om sygehusenes beredskab vedr. farlige stoffer.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at overveje behovet for tilvejebringelse af vejledende retningslinier for sygehusene vedr. beredskabsforanstaltninger i tilfælde af indbringelse af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer (kemiske stoffer, radioaktivitet m.v.) samt i givet fald at fremsætte forslag til sådanne retningslinier.

Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning:

Fuldmægtig Flemming Vesterø Jensen, Civilforsvarsstyrelsen (formand).

Afdelingsleder, cand.scient Klaus R. Ennow, Statens Institut for strålehygiejne.

Overlæge Magnus Dalsgaard, Fredericia sygehus.

Overlæge Ib Hornum, Fredericia sygehus.

Sygehusadministrator E.E. Fynby, Fredericia sygehus.

Major, kemiingeniør N.E. Jacobsen, Hærens Ingeniør- og ABC-skole.

Embedslæge Jens Misfeldt, Vejle.

Endvidere har læge Anders Ottar Jensen, Miljøstyrelsen og fuldmægtig Flemming Larsen, Sundhedsstyrelsen i en del af perioden stået til rådighed for arbejdsgruppens arbejde.

I maj 1982 indtrådte fuldmægtig Niels Funding, Civilforsvarsstyrelsen i arbejdsgruppen, hvor han har fungeret som sekretær.

Arbejdsgruppen har afholdt i alt 7 møder.

Arbejdsgruppen har i sit arbejde haft kontakt med lektor E. Sonnich Thomsen, Danmarks farmaceutiske Højskole, der som kemisk rådgiver for CF-korpset har stor erfaring i spørgsmålet om farlige stoffer og deres virkning.

Endvidere har arbejdsgruppen haft kontakt med det under Arbejdsministeriet nedsatte udvalg om betydelige risici (»Risikoudvalget«), der bl.a. har til opgave at kortlægge de betydelige risici, der findes i det danske samfund i form af opstilling af lister over de typer af aktiviteter, der omfattes af begrebet betydelige risici samt identificering af konkrete tekniske anlæg og processer, herunder transport og opbevaring m.v. af farlige stoffer og materialer. Arbejdet i dette udvalg har imidlertid ikke været så langt fremme, at arbejdsgruppen har kunne drage nytte heraf.

På arbejdsgruppens første møde drøftedes gruppens kommissorium, og man enedes om som arbejdsgrundlag at formulere følgende uddybning af dette:

På grundlag af oplysninger om sygehusenes nuværende beredskab vedrørende modtagelse af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer (kemiske stoffer, radioaktivitet m.v.) samt oplysninger om eksisterende oplag af disse stoffer skal arbejdsgruppen overveje behovet for vejledende retningslinier for sygehusene på dette område samt i givet fald fremsætte forslag til sådanne retningslinier.

Overvejelserne skal i første omgang omfatte uheld med sådanne stoffer i fredstid.

I muligt omfang skal arbejdsgruppen desuden overveje sygehusenes krigsmæssige beredskab vedrørende farlige stoffer, såvel i tilfælde af, at eksisterende oplag af farlige stoffer ukontrolleret frigøres på grund af våbenvirkninger, som i tilfælde af angreb med A- og C-våben.

For at få viden om sygehusenes eksisterende beredskab på området gennemførte arbejdsgruppen en undersøgelse ved udsendelse af spørgeskemaer til sygehusforvaltningerne. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af afsnit 4 i indstillingen.

I afsnit 2 har arbejdsgruppen redegjort for de eksisterende regler på området.

I afsnit 3 er der redegjort for arbejdsgruppens overvejelser om farlige stoffer og fastsættelse af risikoniveau. Da det ikke har været muligt for arbejdsgruppen at tilvejebringe oplysninger om eksisterende oplag af farlige stoffer, munder overvejelserne ud i, at der på lokalt plan bør foretages en samlet vurdering af det lokale risikoniveau, og at resultaterne fra det under Arbejdsministeriet nedsatte udvalg om betydelige risici til sin tid må indgå i vurderingerne af beredskabstilrettelæggelsen.

I afsnit 5 har arbejdsgruppen opstillet og beskrevet en model for sygehusberedskabet vedrørende farlige stoffer. Afsnit 5 udgør sammen med de til grund liggende overvejelser i afsnit 3 arbejdsgruppens forslag til vejledende retningslinier for sygehusene på dette område.

Arbejdsgruppen har i sine forslag primært baseret sig på spørgsmålet om uheld og katestrofer med farlige stoffer i fredstid. Imidlertid finder arbejdsgruppen, at gennemførelsen af arbejdsgruppens forslag samtidig vil betyde en styrkelse af sygehusberedskabet med henblik på krigsmæssige risici (brug af atomvåben med radioaktivitet til følge og af kemiske kampstoffer).

Arbejdsgruppen ønsker samtidig at understrege, at gruppens forslag synes at kunne gennemføres inden for økonomisk forsvarlige rammer, idet de foreslåede foranstaltninger kan tilpasses de lokale forhold, herunder de bygningsmæssige forhold.

I afsnit 6 har arbejdsgruppen endelig redegjort for nogle øvrige anbefalinger, herunder fremhævet behovet for udarbejdelsen af en let tilgængelig standardvejledning for læger i behandling af patienter, der har været udsat for farlige stoffer.

2. EKSISTERENDE REGLER PÅ OMRÅDET OG BEHOVET FOR VEJLEDENDE RETNINGSLINIER.

Ved uheld med farlige stoffer, hvor der er opstået personskader, vil sygehusene ofte komme ud for at skulle modtage patienter, der kan være forgiftet med et farligt kemikalie eller - sjældnere - har fået en stor dosis ioniserende stråling.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74 indeholder en instruks om beredskab til indsats ved uheld og ulykker med farlige stoffer på landjorden. Vejledningen beskriver alarmering, opbygningen af beredskabet, dets funktion og medvirkende. I vejledningens punkt 8 er lægernes og sygehusenes funktion i beredskabet beskrevet.

Det fremgår heraf, at i tilfælde af større ulykker med personskader, tilkalder 0-0-0 centralerne, såfremt alarmeringen giver anledning dertil, praktiserende læger og underretter sygehuse m.v. Det fremgår endvidere, at det derudover i forbindelse med uheld med farlige stoffer vil være nødvendigt, at politiet snarest muligt drager omsorg for, at oplysninger om det farlige stofs karakter bliver videregivet til vedkommende sygehus.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74 indeholder imidlertid ikke nærmere instrukser for sygehusenes modtagelse og behandling af de patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer.

Med henvisning til Miljøministeriets bekendtgørelse af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer har Sundhedsstyrelsen den 22. december 1975 udsendt et cirkulære om vagtordning ved Statens Institut for strålehygiejne (til politimestre, embedslæger, brandmyndigheder, redningskorps m.fl.). Det foreskrives heri, at alle meddelelser om uheld med radioaktive stoffer og andre strålekilder skal gives til Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for strålehygiejne snarest muligt efter uheld. Den vagthavende ved instituttet vil bl.a. kunne anvise sagkyndig lægehjælp, give instrukser om sikkerhedsforanstaltninger til begrænsning af uheldet, vil kunne sørge for hjælp med dekontaminering (rensning) og vil være i stand til at foretage målinger til bestemmelse af dosis og kontamineringsniveau (forureningsniveau).

I tilslutning til kemikalieberedskabet, jfr. ovennævnte vejledning nr. 8/74 fra Miljøstyrelsen har Civilforsvarsstyrelsen etableret en ordning, hvorefter der kan ydes sagkyndig kemisk rådgivning og laboratoriebistand fra CF-korpset. Ordningen er beskrevet i en cirkulærskrivelse fra Civilforsvarsstyrelsen af 16. august 1978. I tilknytning til CF-korpsets bistand ved uheld med farlige stoffer har Civilforsvarsstyrelsen endvidere foranlediget udarbejdet et antal Indsatskort for kemikalieuheld, i hvilke en række indsatsrelevante forhold er beskrevet (svarende til kemikalieberedskabets trin 2 og 3). Indsatskortene indeholder bl.a. forslag til lægen med henblik på dennes indsats på skadestedet. Indsatskortene er ikke udsendt til sygehusene, men er dog udleveret til enkelte sygehuse, der har fremsat anmodning herom.

Ifølge § 16 a i Lov om sygehusvæsenet har sygehuskommunerne en generel forpligtelse til at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der under krigsforhold og under større katastrofer i fredstid kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller behandlingssteder uden for sygehusene.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvad man skulle forstå ved en katastrofe i denne sammenhæng, og man er nået frem til den simple erkendelse, at der i tilfælde af uheld med farlige stoffer foreligger en større katastrofe - set med sygehusenes øjne - i de situationer, hvor sygehusenes patientmodtagelses- og behandlingssystemer ikke kan klare situationen ved normalt beredskab. Når der er tale om uheld med farlige stoffer med personskade, vil sygehusene i dag generelt set kun kunne klare et meget begrænset antal patienter, jfr. afsnittet om sygehusenes eksisterende beredskab på området.

Med den øgede anvendelse af kemikalier i samfundet og dermed af risikoen for uheld med farlige stoffer - uheld, som kan medføre personskader i større målestok end sygehusenes eksisterende beredskab på området kan klare (jfr. det senere afsnit 4 i indstillingen) - foreligger der efter arbejdsgruppens opfattelse et behov for vejledende retningslinier for sygehusenes planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger i tilfælde af indbrindelse af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer.

3. FARLIGE STOFFER OG FASTSÆTTELSE AF RISIKONIVEAU.

3.1. FARLIGE STOFFERS DEFINITION.

Fastsættelse af risici i forbindelse med farlige stoffer forudsætter, at begrevet farlige stoffer er nøjere defineret. En mulig definition er den i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74 anførte:

»Ved farlige stoffer forstås ...... såvel flydende, faste som luftformige sundhedsfarlige og/eller forurenende stoffer (herunder ætsende, brandfarlige og eksplosionsfarlige stoffer), samt stoffer der ikke i sig selv er sundhedsfarlige, men som i det konkrete tilfælde kan medføre fare for omgivelserne (miljøet).«

Denne definition er imidlertid for bred til at afdække de risici, som må analyseres i forbindelse med behandling af sygehusenes beredskab over for farlige stoffer i fredstid og i muligt omfang i krigstid. Eksempelvis dækker ovennævnte definition også langsigtede miljøeffekter, hvor det af hensyn til sygehusberedskabet er mere relevant kun at tage akutte uheldseffekter over for mennesker i betragtning.

Disse akutte uheldseffekter (Det medicinske skadebillede) kan beskrives således: Ætsning af hud og slimhinder herunder skader på lunger og i øvrigt af andre organer såsom nervesystem, mave/tarmkanal og kredsløbsfunktion.

Derfor må de farlige stoffer vurderes nøjere for at skaffe grundlaget for en risikofastsættelse og dermed for en mulig beredskabsmodel.

3.2. OPDELING AF FARLIGE STOFFER.

I forbindelse med en vurdering af den kemiske risiko for samfundet, som Førsvarets Forskningsanstalt har gennemført for den svenske civilforsvar, er der benyttet følgende opdeling af de farlige stoffer i 6 grupper (* 2):

---------------------------------------------------------------------

I Chlor, svovldioxid og ammoniak II Øvrige akut toksiske gasser III Brandfarlige og eksplosive stoffer IV Højtoksiske stoffer V Toksiske væsker VI Toksiske stoffer, der dannes ved brand

---------------------------------------------------------------------

Denne inddeling er imidlertid ikke dækkende, selv om den har været hensigtsmæssig ved udarbejdelsen af førnævnte vurdering (kun gruppe I og II har været behandlet). Den har bl.a. ingen omtale af radioaktive stoffer.

Andre inddelingsmuligheder foreligger i forskellige transportbestemmelser, der arbejder med op til 9 stofklasser:

Jernbanetransport, RID (Internaional Rail Transport Regulation).

Landevejstransport, ADR (The European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road).

Søtransport, IMGC (International Maritime Dangerous Goods Code).

Lufttransport, RAR (International Air Transport Association Restricted Articles Regulations).

I nedennævnte oversigt er disse stofklasser gengivet:

--------------------------------------------------------------------- 1. Eksplosive stoffer og genstande. 2. Komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. 3. Antændelige flydende stoffer. 4. Antændelig faste stoffer. 5. Antændende (oxiderende) stoffer. 6. Giftige stoffer. 7. Radioaktive stoffer. 8. Ætsende stoffer. 9. Andre stoffer.

---------------------------------------------------------------------

Endnu en opdelingsmulighed foreligger i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980 om klasseificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter, jfr. bekendtgørelse nr. 147 af 16. marts 1981. Denne indeholder en opdeling i 10 grupper således:

------------------------------------------------------------- Fareklasse Faresymbol ------------------------------------------------------------- a meget giftig Tx b giftig T c sundhedsskadelig Xn d ætsende C e lokalirriterende Xi f eksplosiv E g brandnærende O h yderst let antændelig Fx i let antændelig F j antændelig ./.

-------------------------------------------------------------

Som det fremgår af ovennævnte inddeling er der ikke ved fareklasseinddelingen taget højde for tilstandsform, således som det er gjort i transportbestemmelserne. Dette er der imidlertid kompenseret for gennem R- og S-sætninger samt bilag 6 til bekendtgørelsen, dvs. listen over farlige stoffer. Denne liste er meget omfattende, men (naturligvis) ikke en komplet liste over eksisterende farlige stoffer. F.eks. mangler en væsentlig del af de kemiske kampstoffer.

Ud fra ønsket om så omfattende en beskrivelse som muligt af de bestående risici ved farlige stoffer for derved at kunne analysere nødvendige bestanddele af sygehusberedskabet, er der i det følgende foretaget en beskrivelse, der også tager hensyn til, om risici er temporære eller vedvarende, mobile eller stationære, konstante eller varierede og systematiske eller tilfældige o.s.v.

3.3. FASTSÆTTELSE AF RISIKONIVEAU.

Risikofastsættelse kan ske på flere måder. I T. Morsings bog: Døden skal have en årsag (teknisk forlag 1981) er der bl.a. omtalt risiko som en dødsrisiko pr. år eller time for en person. I denne forbindelse, hvor det drejer sig om sygehusberedskabet, er det imidlertid ikke den enkelte persons risiko, ligesom det ikke (kun) er dødsrisiko, der har interesse. Det er derimod risikoen for uheld med farlige stoffer, i første omgang uanset hvor mange mennesker uheldet vedrører, samt i mulig udstrækning den risiko, der er for skader fra kemiske kampstoffer og radioaktive partikler i krigstid. Den reelle risiko herfor kan beregnes som et eksakt begreb, nemlig som produktet af sandsynlighed og konsekvens (risiko = sandsynlighed x konsekvens). Det ligger imidlertid uden for denne redegørelses muligheder at foretage en egentlig beregning af risici, men det skal da anføres, at iflg. Danmarks Statistik var der i 1977 i alt 596 personer, der var udsat for uheld som følge af kontakt med skadelige kemikalier.

Der er i det følgende valgt at beskrive risici og gruppere disse efter de tiltag, der må ligge i sygehusberedskabet for at afbøde konsekvenserne af de pågældende risici.

En risikotype kan beskrives som værende uheld, hvor de(n) uheldsramte har været i kontakt med et farligt kemikalie eller har været udsat for ioniserende stråling, men hvor vedkommennde ikke fordrer rensning (ikke udgør en risiko for forurening af sygehuset).

En anden risikotype kan derimod beskrives som værende uheld, hvor de(n) uheldsramte har været i kontakt med et farligt kemikalie eller er blevet forurenet med et radioaktivt stof, og hvor vedkommende derved udgør en forureningsrisiko (for sygehuset og/eller dettes modtagefaciliteter).

Under hensyn til disse to hovedtyper kan risici i øvrigt grupperes efter følgende retningslinier, der samtidig giver mulighed for en lokal vurdering af de der eksisterende risici:

a. ARTSBESTEMTE RISICI.

Ved en artsbestemt risikovurdering må visse stoffer naturligvis gives større opmærksomhed end andre, jfr. den foran omtalte svenske rapport, hvor specielt chlor, svovldioxid, ammoniak og phosgen er behandlet. Ovenstående inddeling af farlige kemikalier kan tjene til at henlede opmærksomheden på forskellige stofgrupper.

b. TIDSBESTEMTE RISICI.

Disse kan være temporære (f.eks. kan der være tale om uheld i forbindelse med en kemikalietransport) eller vedvarende (f.eks. stammende fra et uheld i forbindelse med et større oplag af kemikalier). Disse risici kan også siges at være mobile eller stationære.

c: MÆNGDEBESTEMTE RISICI.

Der kan være tale om stor variation i den tilstedeværende risiko, eller denne kan med hensyn til kemikaliemængde være nogenlunde konstant. Her må der af praktiske årsager regnes med den maksimale risiko som dimensionerende faktor.

d. FORUDSIGELIGHEDSBESTEMTE RISICI.

Risici kan være tilfældige (f.eks. udbredelse af farlige gasser i forbindelse med en brand eller transporter i mængder, af arter, på steder og på tidspunkter, der ikke kendes) eller systematiske (borttransport af kemikalier fra et produktionsanlæg af en af politiet fastlagt tvangsrute). Et beredskab over for uheld med farlige stoffer må nødvendigvis til en vis grad tage højde også for de tilfælde risici og i øvrigt dimensioneres efter de systematiske risici.

e. REAKTIONSBESTEMTE RISICI.

Der kan være tale om risici, der ytrer sig helt akut (f.eks. væltning af tankvogn med deraf følgende pludseligt opstået udslip, der kræver hurtig handling for at begrænse konsekvenserne) eller med nogen raktionstid inden faren manifesterer sig (f.eks. radioaktivt udslip fra et kernekraftværk).

Ovennævnte risicigruppering kan siges at være en brugbar model for risikovurdering i fredstid. Det er imidlertid en mangelfuld metode, når det gælder risici i krigstid. Disse ytrer sig dels ved, at der eksisterer de samme risici, som i fredstid, men at der dertil - med hensyn til farlige stoffer - kommer tre kategorier mere, nemlig - fredstidsrisici, der manifesterer sig på grund af krigshandlinger (f.eks. utilsigtet eller tilsigtet bombning af større ammoniakanlæg), - eventuel anvendelse af kemiske kampstoffer med deraf følgende forurening i væskeform i målområdet samt et dampfareområde i læsiden af målområdet, og - eventuel anvendelse af atomvåben, der i afhængighed af bl.a. størrelse og eksplosionshøjde vil give anledning til radioaktiv forurening foruden de direkte skader.

En samlet vurdering af det lokale risikoniveau kræver en systematisk indhentning af informationer. Disse informationer må nødvendigvis stamme fra det enkelte sygehusområdes myndigheder og virksomheder. Som supplement kan og bør en overordnet risikovurdering foretages, som det f.eks. i øjeblikket sker i det af arbejdsministeren nedsatte udvalg om betydelige risici (»Risikoudvalget«).

Dette udvalg har startet sit arbejde primo 1981. Først herefter kan risikoniveauet fastlægges, idet det kan vurderes som værende særligt højt, særligt lavt eller en mellemting. En samordning af de lokale vurderinger bør foretages i amtsligt regie for dels at tilsikre ensartede vurderinger, dels at give mulighed for en koordineret beredskabstilrettelæggelse.

4. RESULTAT AF UNDERSØGELSEN AF SYGEHUSENES EKSISTERENDE BEREDSKAB VEDR. MODTAGELSE AF PATIENTER, DER HAR VÆRET UDSAT FOR UHELD MED FARLIGE STOFFER (KEMIKALIER, TOKSISKE GASSER ELLER RADIOAKTIV STRÅLING).

Undersøgelsen blev gennemført ved udsendelse af spørgeskemaer til samtlige sygehusforvaltninger i amtskommunerne, Direktoratet for Københavns Hospitalsvæsen, Frederiksberg kommunes hospitalsdirektorat og Rigshospitalet. Spørgeskemaet udsendtes med Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 16. marts 1982 (bilag 1).

Der er modtaget svar fra alle bortset fra sygehusforvaltningen i Roskilde amtskommune.

Formen for de indkomne besvarelser strækker sig fra en samlet skrivelse (f.eks. fra Direktoratet for Københavns Hospitalsvæsen) og til indsendelse af svar fra de enkelte afdelinger på et hospital (Århus Kommunehospital).

Trods denne ujævnhed i besvarelserne har det dog været muligt at danne sig et ret klart indtryk af beredskabets nuværende tilstand.

Udover de spørgsmål, der fremgår af spørgeskemaet, havde arbejdsgruppen ønsket oplyst, om der findes en samlet beredskabsplan for det amtskommunale/kommunale sygehusvæsen på dette område.

På dette område er resultatet af svarene, at der intet sted i landet findes en samlet beredskabsplan for dette område dækkende hele sygehuskommunen. Enkelte sygehuse (Middelfart og Fredericia) har dog oplyst, at de har indarbejdet sådanne foranstaltninger i deres beredskabsplaner.

Ad SPØRGESKAMAETS ENKELTE PUNKTER:

Ad A. SPORING: Adskillige sygehuse råder over udstyr til måling af radioaktivitet. Udstyrets art er naturligvis meget forskelligt strækkende sig fra en enkelt håndbåren detektor (Silkeborg sygehus) til et fuldstændigt udstyr og veluddannet personale (f.eks. Aalborg). KAS Gentofte anfører, at det stationære udstyr til sporing af radioaktiv forurening næppe egner sig til skadestue/modtagelsesafdeling.

Ingen sygehuse synes at råde over sporingsudstyr til brug ved modtagelse af patienter forurenet af kemikalier eller gasser.

Selv om ingen sygehuse således råder over egentlig sporingsudstyr vedrørende kemikalier, kan det nævnes, at flere sygehuse har sikret sig oplysninger om, hvilke farlige stoffer der arbejdes med på nærliggende industrivirksomheder.

Ad B. BESKYTTELSE:

Flertallet af landets sygehuse råder ikke over udstyr til beskyttelse af personale, der modtager patienter, der har været udsat for farlige stoffer. Følgende sygehuse, der råder over udstyr, kan nævnes:

Rigshospitalet råder over udstyr i form af hudbeskyttelse mod kemisk forerening.

KAS Glostrup, råder over masker, filtre, syrefaste handsker og forklæder.

Kalundborg sygehus råder over 3 sæt beskyttelsesudstyr incl. beskyttelsesmasker for a) organiske dampe, b) sure gasarter og c) ammoniak.

Odense sygehus råder over beskyttende dragter incl. filtre til åndedrætsmaske.

Middelfart sygehus råder over 2 Drægerdragter (overtryksventilation).

Nyborg sygehus har beskyttelsesudstyr ved syre/baseforurening (dragt, støvler, ansigtsmaske).

Fredericia sygehus har beskyttelsesdragter, masker med filtre til ammoniak + trykluftapparat.

En del sygehuse råder over beskyttelsesbeklædning uden masker (Nykøbing Sjælland sygehus, Bornholms Centralsygehus, Svendborg sygehus, Kolding sygehus og Viborg sygehus).

Uddannelse af personale til brug af udstyret er kun nævnt specielt af Rigshospitalet og af Bornholms Centralsygehus.

Ad C. RENSNING.

Ligesom det gælder beskyttelsen af personale har flertallet af landets sygehuse ikke forberedt foranstaltninger til rensning af modtagne patienter. Flere sygehuse nævner overbrusningsfaciliteter. Medmindre der er tale om særlige installationer er disse hospitaler ikke nævnt i det følgende, idet man må gå ud fra som en selvfølge, at brusningsmuligheder findes overalt.

Middelfart sygehus har indrettet særligt modtagelsesrum med stort luftskifte og med deponeringsmuligheder for forurenede beklædningsgenstande m.v. Sygehuset er selv opmærksom på, at det mangler bærbart åndedrætsbeskyttelsesudstyr.

Nyborg sygehus har et særligt lokale til modtagelse af sådanne patienter med skylle- og bademuligheder.

Svendborg sygehus har specielt afvaskningsrum.

Haderslev sygehus har afvaskningsmuligheder i nærheden af ambulanceporten.

Brædstrup sygehus har overbrusningsmuligheder i ambulancehal.

Fredericia sygehus har specielt modtagelsesrum (dekontamineringsrum) ved ambulancehallen med kraftig ventilation, overrislingsaggregater, udtag for medicinske luftarter og mulighed for ydelse af avanceret førstehjælp. Sygehuset har endvidere et aftalt samarbejde med brandvæsen og redningskorps om rensning på skadestedet og under transport. I øvrigt er der forberedt sirenevarsling ved udslip af farlige stoffer, og man er indstillet på at lukke sygehusets ventilationsanlæg ved indbringelse af sådanne patienter.

Århus kommunehospital råder over almene og specifikke rensende stoffer over for gængse radionukleider.

På Alborg sygehus er et specielt modtagelsesrum under opbygning, og beskyttelsesdragter afprøves, alt på initiativ af sikkerhedsudvalget.

Ad D. KAPACITET.

Kun få sygehuse har udtalt sig om, hvor mange forurenede patienter, ramt af uheld med farlige stoffer, man vil være i stand til at modtage.

Ad E. RISICI.

Ingen sygehuse eller sygehusforvaltninger råder over fuldstændige oversigter over oplag af farlige stoffer eller virksomheder, der arbejder med sådanne stoffer i amtskommunen. Adskillige sygehuse oplyser dog at ligge inde med oplysninger om farlige virksomheder og oplag, især oplag af gødningsstoffer.

Ad f: ANDET.

Ud over f.eks. Middelfart og Fredericia sygehuse, som har udarbejdet egentlige planer, synes modtagelse af sådanne patienter ikke at være blevet gjort til genstand for særlig beredskabsplanlægning.

KONKLUSION.

Sammenfattende kan det fastslås på grundlag af spørgeskemaerne, at sygehusenes beredskab vedrørende modtagelse af patienter, der har været udsat for farlige stoffer, med enkelte undtagelser må anses for klart utilfredsstillende.

5. ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG TIL EN BEREDSKABSMODEL.

En model til et fuldstændigt beredskab for et sygehus må indeholde følgende beredskabselementer:

a. Udpegning af beredskabsansvarlig

b. Informationsindhentning (grundlæggende og ajourførende)

c. Forberedelse af indhentning af aktuel information ved konkret uheld

d. Uddannelse af beredskabspersonale

e. Rådighed over beskyttelsesudstyr (åndedrætsværn og hudbeskyttelse)

f. Rådighed over sporingsudstyr

g. Rådighed over rensningsfaciliteter

h. Forberedelse af udsendelse af lægehold til skadested

i. Forberedelse af rensning af patient(er) på skadested/inden vedkommende føres ind i modtagefaciliteter

j. Gennemførelse af beredskabsøvelse(r)

Det enkelte sygehus beredskab må udbygges til det niveau, som på grundlag af en lokal og amtslig vurdering skønnes nødvendigt.

Kommentarer til de enkelte beredskabselementer:

a. UDPEGNING AF BEREDSKABSANSVARLIG.

Med henblik på planlægningen af beredskabet vedrørende modtagelse af patienter, der har været udsat for farlige stoffer, vil det være hensigtsmæssigt, at der til støtte for de amtskommunale sygehusmyndigheders virksomhed udpeges en eller flere personer på de enkelte sygehuse.

Ved en forøgelse af beredskabet, herunder ved etablering af katastrofeberedskab, bør ledelsen af indsatsen forestås af sygehusets beredskabsledelse.

b. INFORMATIONSINDHENTNING (GRUNDLÆGGENDE OG AJOURFØRENDE).

Sygehusets muligheder for at foretage en effektiv indsats for personer, der har været udsat for farlige stoffer, vil kunne forbedres, såfremt sygehusene ligger inde med oplysninger om, hvilke oplag af farlige stoffer eller virksomheder, der arbejder med sådanne stoffer, der findes i sygehusets område.

Som nævnt i kapitel 1 er der under Arbejdsministeriet nedsat et såkaldt risikoudvalg, der bl.a. har til opgave at kortlægge de områder, hvor der foreligger en betydelig risiko for arbejdsmiljøet og det ydre miljø, herunder offentligheden i forbindelse med produktion, anvendelse og opbevaring af farlige stoffer og materialer.

Udvalget skal bl.a. identificere konkrete tekniske anlæg og processer, herunder transport og opbevaring m.v. af farlige stoffer og materialer.

Som supplement til de oplysninger, der tilvejebringes gennem dette udvalgsarbejde, bør der lokalt søges indhentet oplysninger om risici. Blandt andet følgende lokale myndigheder kan formentlig give oplysninger herom:

Politiet, arbejdstilsynet, de kommunale kemikaliekontrolmyndigheder, brandvæsenet og CF-korpsets afdelinger. Endvidere vil der ved direkte kontakt til de risikobetonede virksomheder i området kunne indhentes værdifuld information.

Sygehuset bør råde over relevante faglige ajourførte håndbøger om behandlingen af patienter, der har været udsat for farlige stoffer. Endvidere bør CF-korpsets indsatskort findes ved alle sygehuses modtagelsesafdelinger.

c. FORBEREDELSE AF INDHENTNING AF AKTUEL INFORMATION TIL KONKRET UHELD.

Ved modtagelsen af alarm om uheld med farlige stoffer bør sygehusene altid søge at få oplysninger om, hvilke farlige stoffer, der kan være tale om. Miljøstyrelsens vejledning foreskriver, at politiet snarest muligt efter et uheld skal drage omsorg for, at oplysninger om det farlige stofs karakter bliver videregivet til sygehuset.

Det kan anbefales, at sygehusene gennem samarbejde med politi, redningskorps og eventuelt virksomheder i området får etableret faste aftaler om proceduren ved uheld med farlige stoffer, herunder aftaler om hurtig videregivelse af informationer om det farlige stofs karakter.

I Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/74 er beskrevet en række muligheder for supplerende bistand efter et uheld med farlige stoffer. Sygehuset vil kunne få bistand til identificering og behandling af de tilskadekomne hos Rigshospitalets giftinformationscentral og Civilforsvarets analytisk kemiske laboratorium. Endvidere kan der indhentes oplysninger på Statens Institut for Strålehygiejne.

d. UDDANNELSE AF BEREDSKABSPERSONALE.

Det personale, der er involveret i modtagelsen og behandlingen af patienter, der har været udsat for farlige stoffer, bør instrueres og uddannes i, hvorledes beredskabet fungerer. Personalet i modtagelsesafdelingerne bør således instrueres i, hvorledes man foretager rensning af patienter og sporing af farlige stoffer, herunder kunne betjene udstyret i forbindelse hermed.

e. RÅDIGHED OVER BESKYTTELSESUDSTYR (ÅNDEDRÆTSBESKYTTELSE OG HUDBESKYTTELSE).

Med henblik på modtagelsen bør sygehusene råde over beskyttelsesudstyr til personalet. I bilag 3 er givet et eksempel på liste over beskyttelsesudstyr.

f. SPORINGSUDSTYR.

Med henblik på sporing af kemiske stoffer bør sygehusene råde over udstyr til sporing heraf.

I bilag 4 findes en liste over sporingsudstyr. Med hensyn til udstyr til sporing af radioaktivitet (dosimetre og intensitetsmålere) skal sygehuse, der arbejder med radioaktive stoffer allerede efter de gældende regler råde over sådant udstyr.

g. RENSNINGSFACILITETER.

Rensning på sygehuset vil ofte være nødvendig af hensyn til faren for forurening af sygehuset og dets personale.

Alle sygehuse bør råde over faciliteter til rensing af patienter, der har været udsat for farlige stoffer. Omfanget af faciliteterne kan gradueres efter lokale behov.

Som vejledning for sygehusene, er der i bilag 2 givet en beskrivelse af det anbefalesværdige omfang af faciliteterne.

Rensningsfaciliteterne kan hensigtsmæssigt placeres i forbindelse med sygehusets modtagelsesafdeling, men indretningen kan i øvrigt tilpasses de lokale bygningsmæssige forhold, herunder beliggenheden af de sikrede behandlingsafsnit.

h. FORBEREDELSE AF UDSENDELSE AF LÆGEHOLD TIL SKADESTED.

Som en del af beredskabet vedrørende farlige stoffer indgår ved større ulykker, at der kan udsendes lægehold, jfr. anbefalingerne i sygehusberedskabscirkulære nr. 8.

Med henblik på bl.a. lægeholdenes indsats på skadestedet anbefaler arbejdsgruppen, at civilforsvarets indsatskort for kemikalieuheld udsendes til alle landets sygehuse.

i. FORBEREDELSE AF RENSNING AF PATIENTER PÅ SKADESTED, INDEN VEDKOMMENDE FØRES I MODTAGEFACILITETER.

Det kan anbefales, at der indgås aftaler med de lokale redningskorps og brandvæsenet om, at der foretages rensning af de tilskadekomne på skadestedet og under selve transporten, inden de afleveres på sygehuset. Eventuelle aftaler med de lokale redningskorps kan dog aldrig fritage sygehusene for at opbygge egne rensningsfaciliteter, jfr. punkt g. I krigssituationer ved brug af såvel kemiske kampstoffer som ved forekomsten af radioaktivitet efter anvendelse af atomvåben er det afgørende, at der på skadestedet sker en hård visitation, således at forurenede personer ikke uden videre føres til sygehusene med den virkning, at også disse kan blive sat ud af funktion.

j. GENNEMFØRELSE AF BEREDSKABSØVELSER.

For at beredskabet kan fungere effektivt i en given situation, er det vigtigt, at der med visse mellemrum gennemføres beredskabsøvelser for at indøve de deltagendes funktion i beredskabet. Disse øvelser bør gennemføres i samarbejde med CF-korpset, brandvæsenet, Falck, politiet m.fl.

6. ARBEJDSGRUPPENS ØVRIGE ANBEFALINGER.

a. BEHANDLINGSVEJLEDNING.

Sygehusenes mulighed for hurtigt at foretage den rette behandling af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer, afhænger af, at der hurtigt kan fremskaffes den nødvendige information om det farlige stofs karakter, jfr. afsnit 5, samt af, at lægerne er i stand til hurtigt at finde frem til den rette behandling.

Arbejdsgruppen anser det for et stort problem, at der ikke i dag findes et umiddelbart tilgængeligt informationsmateriale om enkle behandlingsformer for behandling på sygehuse af patienter, der har været udsat for farlige stoffer.

Informationsmaterialet er i dag meget uoverskueligt, således at lægens undersøgelse af relevant litteratur m.v. i den konkrete uhelds- eller katastrofesituation vil tage uacceptabel lang tid.

Arbejdsgruppen har overvejet selv at udarbejde en sådan enkel terapeutisk vejledning til brug for sygehusenes behandling af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer. Ved drøftelser med lektor Sonnich Thomsen, Danmarks farmaceutiske Højskole, der er kemisk rådgiver for CF-korpset, har arbejdsgruppen måttet konkludere, at det ikke inden for arbejdsgruppens ressourcemæssige rammer er muligt at udarbejde en sådan vejledning, idet der er tale om en stor opgave, som formentlig vil tage ca. 1 år, såfremt en farmaceut og en deltidsansat læge med sygehuserfaring sættes til opgaven.

Arbejdsgruppen kan imidlertid anbefale, at opgaven sættes i gang, idet en sådan terapeutisk standardvejledning vil kunne effektivisere sygehusenes beredskab vedrørende farlige stoffer.

b. CF.KORPSETS INDSATSKORT.

Som nævnt i afsnit 5 bør CF-korpsets indsatskort findes ved alle sygehuse. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Civilforsvarsstyrelsen udsender disse kort til sygehusene.

---------------------------------------------------------------------

BILAG (udeladt her)

Versioner

1. 1985-07-17 · til 2004-07-14