Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1986/11630@1986-07-11/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 1.
   2. § 2.
3. Underskrift 1

I medfør af § 56, stk. 5, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976, som ændret ved lov nr. 158 af 24. april 1985, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Undervisning af elever, der påbegynder køreundervisning den 1. oktober 1986 eller senere med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori A, skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2.

Stk. 1. Elever, som har påbegyndt køreundervisning før den 1. oktober 1986 og har indstillet sig til køreprøve inden den 1. februar 1987, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøven efter de hidtil gældende regler.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 11. juli 1986 Erik Ninn-Hansen / A. Walsted Hansen INDLEDNING. Det overordnede mål for køreuddannelsen til køretøjskategori A er: - at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som motorcyklister møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, - at give eleverne et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden, - at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger. - at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv og andre, - at bidrage til, at eleverne bliver hensynfulde og ansvarsbevidste motorcyklister, - at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forholdet til den motoriserede færdsel. Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i følgende hovedafsnit:. 1. Motorcyklens indretning og udstyr .................. side 1 2. Manøvrer på lukket øvelsesplads .................... side 11 3. Køretøjers manøvre-egenskaber ...................... side 22 4. Trafikantadfærd .................................... side 35 5. Vejforhold ......................................... side 48 6. Grundregler for kørsel på motorcykel ............... side 59 7. Manøvrer på vej .................................... side 65 8. Køretekniske forhold ............................... side 142 9. Forberedelse til køreprøve ......................... side 149 Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til præcisering af præstationskravene til eleven er benyttet følgende udtryk i delmålbeskrivelserne: Eleven skal - HAVE KENDSKAB TIL, vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om emnet, at det kan understøtte og lette den efterfølgende færdighedsindlæring. - UDPEGE OG BENÆVNE, vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte genstande herunder især betjeningsudstyr på motorcyklen og kende deres almindeligt brugte betegnelser. - AFLÆSE OG ANGIVE BETYDNINGEN AF, vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenterne på motorcyklen og forstå, hvad de registrerer. - KONTROLLERE, vil sige, at eleven i praksis skal kunne undersøge og med egne ord forklare, om lovkrav m.v. til motorcyklens indretning og udstyr er opfyldt. - ANGIVE INDHOLDET ELLER BETYDNINGEN AF, vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om indholdet af en lovbestemmelse, om vejafmærkning eller lignende eller med egne ord kunne gøre rede for det pågældende emne. - BEHERSKE BESTEMTE FÆRDIGHEDER, vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere betjeningsudstyr korrekt og fejlfrit udføre sammensatte manøvrer på motorcyklen. - OPFATTE, GENKENDE OG BEDØMME ELER FORUDSE, vi vil sige, at eleven ved hjælp af syn (hørelse eller andre sanser) skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets sikkerhedsmæssige betydning og finde det korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om det pågældende forhold eller med egne ord forklare forholdets betydning. - REAGERE HENSIGTSMÆSSIGT, vil sige, at eleven skal kunne føre motorcyklen og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden og trafikkens afvikling. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning bør integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. Opretholdelsen af den traditionelle skarpe skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet mange praktiske færdigheder udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoretisk viden med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. Om de nærmere retningslinier for køreprøven henvises til prøvevejledningen til undervisningsplanen. 1. MOTORCYKLENS INDRETNING OG UDSTYR. Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til motorcyklens indretning og udstyr og en sådan forståelse af motorcyklens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af motorcyklen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens udstyr, således at eleven selv kan konstatere mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. 1.1. BETJENINGSUDSTYR OG INSTRUMENTER. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at udpege og benævne betjeningsudstyret på motorcyklen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at angive betydningen af standardinstrumenter og kontrollys. Eleven skal endvidere have kendskab til, hvorledes motor, tænding, gashåndtag, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. Delmål. 1.1.1. BETJENINGSUDSTYR. Eleven skal kunne udpege og benævne følgende betjeningsudstyr: - Kontakt til tænding, lygter, elektrisk starter, motorstop og signalhorn. - Kontakt til positionslys, nærlys, fjernlys og evt. blinklys. - Afspærringshane for benzintilførsel. - Håndtag til gas og choker. - Greb til håndbremse og kobling. - Pedal til fodbremse, gear og eventuel kick-starter. - Styr, centralstøtteben og sidestøtteben. 1.1.2. KONTROLUDSTYR. Eleven skal kunne aflæse og angive betydningen af følgende kontroludstyr:. - Speedometer og eventu entuel omdrejningstæller. - Kontrol for olietryk, elektrisk strøm samt lys i lygter, herunder blinklys og eventuelt temperatur og gear. 1.1.3. MOTOR, TÆNDING OG GASHÅNDTAG. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: - Motoren fungerer i princippet på den måde, at et antal stempler sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes. - Stemplernes bevægelse frem og tilbage omsættes til en roterende bevægelse af en krumtap, og denne bevægelse føres videre gennem kobling, gear og kæde eller kardanaksel til motorcyklens baghjul. - Brændstoffet suges sammen med luft gennem karburatoren ind i motoren og mængden reguleres ved at dreje på gashåndtaget. - Antændelsen af brændstoffet sker ved gnister fra tændrørene. Når tændingsnøglen er drejet, får tændrørene strøm fra motorcyklens tændingsanlæg, der er tilsluttet batteriet. - Motoren må hjælpes i gang enten af en elektrisk starter, der får strøm fra batteriet, når startkontakten betjenes, eller af en kick-starter, der betjenes med foden. 1.1.4. KOBLING. Eleven skal have kendskab til følgende funktionerer: - Koblingen fungerer i princippet på den måde, når koblingsgrebet slækkes, at en plade presses mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkasse, kæde eller kardanaksel og baghjul. - Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingsgrebet trækkes helt til. - Koblingsgrebet KAN trækkes helt til under start af motoren for at skåne starteren, og det SKAL trækkes helt til under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen. - Koblingsgrebet skal slækkes langsomt i 1. gear, så bevægelsen fra motoren overføres blødt til motorcyklens baghjul. 1.1.5. GEAR. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: - Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden, når gearpedalen betjenes. - De forskellige tandhjulsindgreb regulerer overførslen af bevægelsen fra motoren til baghjulet. - De lavere gear tilpasser motorens trækkraft og omdrejninger ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed. - De høje gear skåner motoren og tilpasser dens trækkraft og omdrejninger ved kørsel med høj hastighed. 1.1.6. STYREAPPARATET. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: - Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på styret direkte overføres til forhjulet, idet styr, styrestamme, forgaffel og forhjul er i fast forbindelse. - Styret er fastgjort til motorcyklens stel, ved at styrestammen går gennem stellets kronrør og holdes på plads i dette ved tilspændte kuglelejer. 1.1.7. BREMSER. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: - Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk eller ved et kabeltræk presses mod en tromle eller skive på motorcyklens hjul, så hjulets rotation nedsættes. - Væsketrykket eller kabeltrækket opstår, når man træder på bremsepedalen eller trækker håndbremsegrebet til. - Normalt virker fodbremsen på baghjulet, og håndbremsen på forhjulet. - Fodbremse og håndbremse kan således aktiveres med forskellig styrke og dermed tilpasses vejforhold, føre og motorcyklens belæsning (belastning). - På nogle motorcykler virker fodbremsen på både forhjul og baghjul. - På motorcykler med automatisk kobling kan baghjulsbremsen være håndbetjent med et greb på styrets venstre side. 1.2. LOVBESTEMMELSER OM MOTORCYKLENS INDRETNING OG UDSTYR M.V. HOVEDMÅL. Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens indretning og udstyr, herunder brug af styrthjelm og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en motorcykel og påvise eventuelle fejl eller mangler. DELMÅL. 1.2.1. FØRERENS OG EJERENS ANSVAR. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Ejeren eller brugeren har ansvaret for, at motorcyklen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at motorcyklen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. - Føreren skal kal hele tiden være opmærksom på, om motorcyklen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter (herunder eventuelle blinklygter) og signalhorn fungerer sikkert og efter lovens krav. - Såfremt man ønsker at ændre på motorcyklens oprindeligt godkendte indretning og udstyr, skal man være opmærksom på, at der gælder særlige regler for dette. 1.2.2. STYREAPPARATET. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. - Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til styreapparatet er opfyldt: - Styret skal være mere end 55 cm bredt. - Håndtagene må ikke sidde lavere end motorcyklens sæde og højst sidde 30 cm over sædets højde. - Ved fuldt styreudslag skal der være tilstrækkelig plads til førerens hænder. - Forhjulet skal præcist følge styrets bevægelse. - Styr og håndtag skal sidde fast. - Slør mellem kronrør og styrestamme og mellem gaffelkrone og samlestykke samt i teleskoprør må ikke forekomme. - Styreapparatet må ikke på grund af udstyr eller andet hindres i sin bevægelse og skal kunne drejes let og og hurtigt uden mislyde eller punktvis træghed. 1.2.3. BREMSER. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Tohjulet motorcykel skal skal have to bremsesystemer, (fodbremse og håndbremse), der virker uafhængigt af hinanden på hver sit hjul. Fodbremsen kan dog virke på begge hjul. - Både fodbremse og håndbremse skal kunne bremse motorcyklen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. Eleven skal kunne kontrollere om om følgende krav til MEKANISKE BREMSER er opfyldt:. - Håndbremsegrebet må højst kunne trækkes 2/3 til. - Bremsearmen ved forhjulet bør normalt højst kunne trækkes så langt op, at den står vinkelret på trækstangen eller trækkets retning. - Fodbremsepedalen skal have en riflet eller gummibelagt overflade, så den giver et godt fodfæste. - Pedalen bør i topstilling nå op til overkanten af fodstøtten, den bør højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet og må herunder ikke bringe foden i en ubekvem stilling. - Bremsearmen ved baghjulet bør normalt højst kunne trækkes så langt fremad, at den står vinkelret på trækstangen eller trækkets retning. - Bremsearme, bremsekabler og trækstænger må ikke slides eller klemmes mod dele af motorcyklen. - Bremsekabler skal være velsmurte og hele, uden knæk, og trækstænger må ikke være bøjede. Eleven skal kunne kontrollere om følgende krav til HYDRAULISKE BREMSER er opfyldt:. - Håndbremsegrebet skal have ca. 1 cm frigang og må højst kunne trækkes halvvejs til. - Bremsemodstanden skal føles fast, og under vedvarende aktivering må bremsegrebet ikke kunne trækkes længere ind mod gashåndtaget. - Fodbremsepedalen skal have ca. 1 cm frigang og en riflet eller gummibelagt overflade, så den giver et godt fodfæste. - Pedalen bør i topstilling nå op til overkanten af fodstøtten, den bør højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet og må herunder ikke bringe foden i en ubekvem stilling. - Bremsemodstanden skal føles fast, og bremsepedalen må ikke synke, når den vedvarende holdes nedtrådt. - I beholderen til bremsevæske skal væskestanden være mellem min. og max. mærkerne. - Bremsesystemet skal være tæt uden udsivning fra bremseslanger, bremserør og hjulbremser. - Bremseslanger og bremserør skal være ubeskadigede og må ikke kunne slides eller klemmes mod dele af motorcyklen. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bremserne. - Ujævn og svag bremsevirkning eller pludselige hugninger fra et eller begge hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. - Hvis håndbremsegrebet kan trækkes næsten helt ind mod gashåndtaget, eller fodbremsepedalen kan trædes meget langt ned, er det tegn på, at bremserne trænger til justering eller reparation. 1.2.4. LYGTER, REFLEKSER OG SIGNALHORN. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovestemmelser: - Motorcyklen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og refleks. - De påbudte lygter og reflekser omfatter: En lygte med fjernlys, en lygte med nærlys, en eller to lygter med positionslys, (fjernlys, nærlys og positionslys kan være indbygget i samme lygte), en eller to lygter med baglys, en eller to lygter med stoplys, (baglys og stoplys kan være indbygget i samme lygte), mindst en nummerpladelygte, mindst en rød refleks bagpå motorcyklen. - Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne belyse vejen mindst 100 m foran motorcyklen. Nærlyset (det korte lys) skal kunne belyse vejen mindst 30 m foran motorcyklen uden at blænde, og parkeringslyset skal tydeligt kunne se ses i mindst 300 m's afstand. - Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt. - Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: - De tilladte lygter og reflekser omfatter:. Tågeforlygter, tågebaglygter, søgelygte, overhalingsblink, retningsviserblinklygter og havariblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må motorcyklen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og røde reflekser bagpå. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, refleks og horn er opfyldt: - Alle lygter skal kunne lyse. - Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (bedømt udefra på lys-mørke grænsens placering). - Nærlyset skal belyse vejen mindst 30 m foran motorcyklen uden at blænde. - Stoplygter skal give væsentlig kraftigere lys end baglygter, så snart håndbremsegrebet trækkes eller der trædes på bremsepedalen. - Nummerpladelygte skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m's afstand. - Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. - Reflekser bag på motorcyklen skal være godkendte, og de må ikke være trekantede. - Signalhornet skal have en klar, konstant tone. 1.2.5. MOTOR OG UDSTØDNINGSSYSTEM. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og udstødningssystem er opfyldt: - Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj. - Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie. - Udstødningssystemet skal være forsynet med lyddæmper, der skal være tæt og sidde fast. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold vedrørende motor og udstødningssystem: - Motoren udvikler kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder i lukkede rum. - For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren ødelægges. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl i motor og udstødningssystem. - Mørk udstødningsrøg og varig misfarvning indvendig i udstødningsrøret tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl i motoren, i luftfilter eller choker. - Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i lyddæmper. - Motor-opspeedning, uden at hastigheden forøges, tyder på fejl i kobling. - Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling. - Langsom bevægelse af motorcyklen i 1. gear, selv om koblingsgrebet er trukket helt til, tyder på fejl i koblingen. 1.2.6. BÆRENDE DELE. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Dæk, hjulfælge, eger og hjullejer skal være ubeskadigede. - Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter motorcykelfabrikantens forskrifter. Eleven skal kunne kontrollere om følgende krav til de bærende dele er opfyldt: - Hjulfælge, nav og lejer skal være fri for tæring og revner. - Hjuleger skal være hele, tilstrækkelig spændt og til stede i fuldt antal. - Hjullejer og aksler skal være fastspændt og uden slør. - Dæk skal have mindst 1 mm dybde i hovedmønstret. - Støddæmpere skal være virksomme (bedømt ved, at motorcyklens forparti eller bagparti efter en kraftig nedtrykning løfter sig og falder til ro med det samme). Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl i de bærende dele: - Ujævnt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul, bremser eller støddæmpere. - Knirkende eller skrabende lyde under kørslen kan tyde på fejl i fjedre el eller støddæmpere. - Støddæmpere, der går i bund under en kraftig opbremsning, tyder på fejl i fjedre. 1.2.7. STEL M.V. Eleven skal have kendskab til følgende krav til stellet m.v.:. - Stel, skærme m.v. skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til fare for andre trafikanter. - Begge hjul skal være forsynet med skærm. - Stel, skærme m.v. må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden. 1.2.8. SÆRLIGT UDSTYR. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:. - Eventuel vindskærm skal være af godkendt sikkerhedsglas eller lignende og være solidt fastgjort til styret eller stellet. - Vindskærm, der er så høj, at føreren ikke kan se kørebanen 10 m foran førersædet, skal være forsynet med forrudevisker og -vasker. - Motorcyklens fører og enhver passager, der er fyldt 12 år, skal under kørslen anvende fastspændt styrthjelm. Føreren har ansvaret for, at passager under 15 år anvender styrthjelm. - Styrthjelme skal være godkendte, dvs. DS. -E- eller e-mærkede og må kun bemales eller påsættes mærker efter fabrikantens særlige anvisninger. 2. MANØVER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS. Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at håndtere motorcyklen uden startet motor og at beherske motorcyklen ved lave og moderate hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, - d.v.s. igangsætning, standsning, ligeudkørsel og svingning. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej, hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. Hver enkelt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Øvelserne bør dog gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse. Samtlige øvelser skal normalt kunne gennemføres på 3-5 timer. En øvelse kan anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når eleven kan udføre den fejlfrit, eventuelt to gange efter hinanden. Øvelsespladsen skal omfatte et jævnt, vandret areal på ca. 100 x 50 m med kørefast overflade således at øvelserne kan udføres i overensstemmelse med delmålbeskrivelserne. Pladsen skal være forsvarligt afspærret fra almindelig færdsel. Om øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. 2.1. FORBEREDELSE TIL KØRSEL. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets og kontrolinstrumenternes betegnelser, placering og brug. Lektionen kan med fordel kombineres med afsnit 1.1. Betjeningsudstyr og instrumenter. DELMÅL. 2.1.1. PERSONLIGT UDSTYR. Eleven skal have kendskab til følgende sikkerhedskrav til det personlige udstyr: - Handsker, fodtøj og anden påklædning skal yde passende beskyttelse mod kulde, blæst og vejrliget i øvrigt. - Halstørklæde, bælte, bukseben m.v. må ikke kunne nå ind i baghjul eller kæde eller dække nummerplade, baglygte og reflekser og eventuelt blinklys. - Styrthjelmen skal passe i størrelse og være fastspændt. - Hjelmvisir eller motorbriller skal være rene og hele, uden ridser. 2.1.2. MOTORCYKLENS UDSTYR. Eleven skal kunne kontrollere om følgende sikkerhedskrav til motorcyklen er opfyldt:. - Spejle og lygteglas skal være rene. - Fodhvilere skal være rene. Eleven skal kunne benævne og betjene samt aflæse udstyr og instrumenter som nævnt i afsnit 1.1.1. Betjeningsudstyr og afsnit 1.1.2. Kontrolinstrumenter, i det omfang dette er nødvendigt for at udføre øvelserne på øvelsespladsen. 2.2. HÅNDTERING AF MOTORCYKLEN. HOVEDMÅL. Eleven skal erfare motorcyklens vægt, tyngde og styrbarhed under trækning af motorcyklen uden startet motor. Eleven skal endvidere lære at stige af og på motorcyklen og indtage korrekt siddestilling. DELMÅL. 2.2.1. TRÆKKE MOTORCYKLEN. Eleven skal beherske følgende færdigheder uden startet motor: - Stå på venstre side af motorcyklen med venstre hånd på styret og højre hånd på håndbøjlen og vippe motorcyklen fra side til side. - Anbringe motorcyklen stabilt på centralstøtteben og sidestøtteben. - Stå på venstre side af motorcyklen med begge hænder på styret, slå sidestøttebenet op og derpå trække motorcyklen forlæns og baglæns, i cirkel til højre og venstre, samt betjene håndbremsen. 2.2.2. KORREKT SIDDESTILLING. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Stige på og af motorcyklen på den for den enkelte elev mest bekvemme og sikre måde. - Indtage korrekt siddestilling, som gør det muligt at nå alt betjeningsudstyr uden at ændre stilling, holde hovedet oppe, ryg og skuldre afslappede og knæene tæt ind mod benzintanken. - Indstille (eventuelle) spejle efter den korrekte siddestilling, og herunder være opmærksom på blinde vinkler og kontrollere disse ved hoveddrejning. - Kontrollere blinde vinkler som følge af styrthjelmens, motorbrillers eller visirets eventuelle begrænsninger af synsfeltet. - Korrekt benævne og betjene håndbremse, fodbremse, kobling, gearpedal og gashåndtag (uden startet motor). 2.3. START AF MOTOR OG KOBLINGSBETJENING. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at starte og stoppe motoren og fornemme koblingspunktet på motorcyklens reaktion og ændring af motorlyd. DELMÅL. 2.3.1. START OG STOP AF MOTOR. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Foretage de fornødne forberedelser til start af motor, herunder åbne benzinhane, tilslutte tænding, sætte i frigear, betjene eventuel motorstop-kontakt og åbne for choker. - Starte motoren med elektrisk starter eller kickstarter. - Stoppe motoren, betjene eventuel motorstop-kontakt og afbryde tænding, lukke benzinhane og derefter genstarte motoren. 2.3.2. FORNEMME KOBLINGSPUNKT. Eleven skal beherske følgende færdigheder:. - Sidde og støtte med et ben på hver side af motorcyklen med startet motor, i 1. gear og koblingsgrebet trukket til. - Langsomt slække koblingsgrebet indtil koblingspunktet og derpå trække koblingsgrebet til igen. 2.4. IGANGSÆTNING OG STANDSNING. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at betjene gashåndtag, kobling og bremser behersket, således at igangsætning og standsning foregår uden voldsomme ryk, og således at hastigheden holdes nogenlunde jævn (ikke over 15 km/t) på de korte kørestrækninger. DELMÅL. 2.4.1. IGANGSÆTNING OG STANDSNING På PLAN VEJBANE. Eleven skal beherske følgende færdigheder:. - Starte motoren. - Hurtigt og sikkert indstille gashåndtaget efter motorlyd eller eventuel omdrejningstæller til korrekte motoromdrejninger til igangsætning. - Sætte blødt igang og holde ret kurs under langsom ligeudkørsel et kort stykke med begge fødder på fodhvilerne. - Standse ved samtidig brug af fodbremse og håndbremse og beholde fødderne på fodhvilerne længst muligt. 2.4.2. IGANGSÆTNING MED AKTIVERET FODBREMSE. Eleven skal beherske følgende færdigheder (som forøvelse til igangsætning på hældende vej): - Sidde med startet motor, i 1. gear, med venstre fod på vejbanen og højre fod på fodbremsepedalen. - Sætte blødt igang under samtidig betjening af gashåndtag, koblingsgreb og fodbremsepedal. - Standse som under punkt 2.4.1. 2.4.3. IGANGSÆTNING På HÆLDENDE VEJ. Såfremt forholdene tillader det, skal eleven beherske følgende færdigheder: - Sidde med startet motor, i 1. gear, med venstre fod på hældende vejbane og højre fod på fodbremsepedalen. - Sætte blødt igang under samtidig betjening af gashåndtag, koblingsgreb og fodbremsepedal. - Standse som under pkt. 2.4.1. 2.5. LANGSOM KØRSEL LIGEUD OG I CIRKLER. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i det ustabile område, hvor gyrovirkningen er ringe, og under udførelse af lettere og vanskeligere manøvrer. Delmål. 2.5.1. LIGEUDKØRSEL. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre ligeud i afmærket spor (højst 1,5 m bredt) med så lav hastighed som muligt, og under 15 km/t. Hastigheden reguleres med kobling og gas. Begge fødder holdes på fodhvilerne. - Køre ligeud og med mellemrum bremse og herunder kortvarigt holde næsten stille så vidt muligt uden at sætte fødderne til jorden og derefter køre fremad på ny. 2.5.2. KØRSEL I CIRKEL OG I OTTE-TAL. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre i cirkel efter afmærket spor med så lav hastighed som muligt, dog højst 15 km/t. Hastigheden reguleres med kobling og gas. Begge fødder holdes på fodhvilerne. (Øvelsen udføres først i cirkel med radius på 9 m og derefter i cirkel med radius på 4,5 m). - Kørsel i slalom med lav hastighed og op til 6 m afstand mellem kegler. - Køre i ottetal som ovenfor med mindst mulig radius omkring to kegler. (Afstand mellem kegler: 10 m). 2.6. IGANGSÆTNING OG STANDSNING I CIRKELBANER. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at sætte igang og bremse efter opretning i sving samt udføre U-vending og ottetalskørsel med mindst mulig radius. DELMÅL. 2.6.1. IGANGSÆTNING OG STANDSNING. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Sætte igang i cirkelbane (med drejet styr) og fortsætte kørsel i cirkelbane. - Rette op og standse ved samtidig brug af begge bremser under kørsel i cirkelbane. 2.6.2. U-VENDING OG KØRSEL I OTTE-TAL. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Foretage U-vending på markeret kørebane under langsom kørsel i 1. gear efter forudgående orientering og tegngivning og med begge fødder på fodhvilerne. (Vejbanens bredde: 5 m). - Køre i otte-tal med mindst mulig radius omkring to kegler og med begge fødder på fodhvilerne. (Afstand mellem kegler: 5 m). 2.7. KØRSEL I SVING MED KROPSHÆLDNING. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i det stabile område, hvor gyrovirkningen er stor og herunder udføre styring med kropshældning med og uden passager er samt kontra-styring i slalom- og undvigemanøvrer. DELMÅL. 2.7.1. KØRSEL I CIRKEL OG SLALOM. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre højreom og venstreom i cirkel med stigende hastigheder (dog ikke over 30 km/t) og med kropshældning indad mod cirkelbanens centrum. (Øvelsen udføres i cirkel med radius på 9 m. Eleven kan eventuelt køre udvendigt og indvendigt i cirkelbanen). - Køre slalom omkring 5-6 kegler med regelmæssigt skift i kropshældning indad mod keglerne. (Øvelsen udføres med trinvis formindsket afstand mellem keglerne: 6, 5, 4 og 3 m). - Køre i cirkel og slalom som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet. 2.7.2. KONTRASTYRING OG UNDVIGEMANØVRE. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre slalom som i øvelse 2.7.1., men med rytmisk kontrastyring som forøvelse til undvigemanøvre. - Udføre enkelt undvigemanøvre (med udkobling, slalomsving og uden bremsning) ved kørsel mod markeret hindring, først ved lavere hastighed (ca. 25-30 km/t) og derefter ved højere hastighed (ca. 40 km/t). (Afstand mellem markeringskegle for styring og hindring ca. 8 m). - Udføre dobbelt undvigemanøvre som ovenfor, men med tilbagekørsel i oprindeligt spor. (Afstand mell mellem styrekegler og hindring ca. 8 m). 2.8. BREMSNING VED HØJERE HASTIGHEDER. HOVEDMÅL. Eleven skal erfare forskellen i forhjuls- og baghjulsbremsens virkning og lære at aktivere bremserne forskelligt for at opnå størst mulig bremsevirkning ved moderat og højere hastighed, med og uden passager. DELMÅL. 2.8.1. BRUG AF HÅNDBREMSE OG FODBREMSE HVER FOR SIG. Eleven skal beherske følgende færdigheder:. - Bremse ved ca. 40 km/t med udkobling og brug af håndbremsen alene, således at blokering netop undgås. - Bremse ved ca. 40 km/t med udkobling og brug af fodbremsen alene således at blokering netop undgås. (Begge bremseøvelser udføres først med langsom og forsigtig bremsning og derefter med hurtigere bremsning). - Bremse som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet. 2.8.2. BRUG AF BEGGE BREMSER SAMTIDIG. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Bremse ved markeret mål med trinvis stigende hastigheder op til om muligt 60 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser. (Eleven må selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne). - Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til om muligt 60 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser. - Bremse som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet. 2.9. KOMBINERET BREMSE- OG UNDVIGEMANØVRE. HOVEDMÅL. Eleven skal lære korrekt udførelse af kombineret bremse- og undvigemanøvre. DELMÅL. 2.9.1. NEDBREMSNING OG ACCELERATION. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Foretage nedbremsning fra ca. 50 km/t til ca. 30 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser og derefter accelerere til ca. 50 km/t igen. (Nedbremsningen skal være hård og hurtig som forøvelse til kombineret bremse- og undvigemanøvre). 2.9.2. BREMSE- OG UNDVIGEMANØVRE. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Foretage nedbremsning foran markeret hindring med udkobling og samtidig brug af begge bremser, efterfulgt af undvigemanøvre uden bremsning. (Øvelsen indledes med trinvis stigende hastighed fra ca. 40 km/t til ca. 60 km/t. Afstand mellem bremsekegle og markeret hindring: 8 m). 2.10. HØJRESVING OM HJØRNER. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at tilpasse hastighed og styring til ligeudkørsel med skarpe højresving, øvelsesbanen rundt. DELMÅL. 2.10.1. HØJRESVING. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Forberede højresving ved orientering i spejle og ved hoveddrejning, tegngivning og skift til 2. gear samt tilpasse hastighed. - Svinge til højre om markerede hjørner ved kontrastyring, uden bremsning og med motorcyklen højst 30 cm fra markeret kantsten. - Accelerere let under sidste del af højresvinget. På et passende sted i programmet bør indlægges øvelser i gearskift ud over 1. gear. 3. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER. Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til de forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj. 3.1. GENERELT OM MANØVRE-EGENSKABER. HOVEDMÅL. Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvre-egenskaber og have kendskab til nogle generelle forhold vedrørende manøvre-egenskaberne og orienteringsvilkårene. DELMÅL. 3.1.1. FARTEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: - Fartegenskaberne omfatter:. ACCELERATIONSEVNE, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart, TOPHASTIGHED, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og BREMSEEVNE, d.v.s. hvor effektivt bremserne virker. 3.1.2. STYREEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:. - Styreegenskaberne omfatter:. STYREVILLIGHED, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes. RETNINGSSTABILITET, d.v.s. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og SIDEVINDSFÆLSOMHED, d.v.s. hvor meget køretøjet påvirkes af kraftig sidevind. Eleven skal endvidere have kendskab til følgende generelle forhold:. - Køretøjers styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på foraksel og bagaksel. - Køretøjer med størst vægt på bagakslen er som regel meget styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile. - Køretøjer med størst vægt på forakslen er mindre styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile. 3.1.3. FØRERENS ORIENTERINGSVILKÅR. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger. - Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder og spejle. - Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd. 3.2. FORSKELLIGE KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER. HOVEDMÅL. Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvre-egenskaber ved person- og varebiler, lastbiler, biler med påhængsvogn, traktorer, motorcykler og knallerter og cykler. Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvre-egenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen. DELMÅL. 3.2.1. PERSON- OG VAREBILER. PERSON- OG VAREBILERS FARTEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne. - Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden. - Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed, f.eks. ved igangsætning og overhaling. - Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, f.eks. ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. PERSON- OG VAREBILERS STYREEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed, retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed ved normal belæsning. ORIENTERINGSVILKÅR I PERSON- OG VAREBILER. Eleven kal have kendskab til følgende forhold: - Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer og karrosseri. - De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til på ca. 100 m's afstand at skjule en tværgående motorcykel, der f.eks. nærmer sig et vejkryds. - De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagved kørende tæt på i venstre og højre side. - De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude. - Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende dårlige orienteringsvilkår. - Vinduesruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller plakater nedsætter førerens udsyn alvorligt. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, f.eks. under kørsel i kolonne eller rækker, før baneskift, overhaling, krydsning og svingning. 3.2.2. LASTBILER. LASTBILERS FARTEGENSKABER: Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Alle lastbiler har i forhold til personbiler ringerere accelerationsevne, lavere tophastighed og ringere bremseevne. - Lastbilers fartevne nærmer sig dog personbilernes, når de kører uden læs. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Lastbilers ringere accelerationsevne, f.eks. ved kørsel efter en overhalende lastbil, eller når man nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte bane. - Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, f.eks. før overhaling. - Lastbilers ringere bremseevne, f.eks. under kørsel foran lastbil, der er tæt på. LASTBILERS STYREEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt. - Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme. - Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed efter læssets art, f.eks. ved møde eller overhaling i kraftig sidevind. - Lastbilers særlige pladsbehov, f.eks. før forbikørsel af svingende lastbil. ORIENTERINGSVILKÅR I LASTBILER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. - De store udvendige spejle kan forøge de blinde vinkler fremefter. - Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud. - Tæt langs lastbilens sider kan dannes blinde vinkler, der er store nok til helt at skjule en motorcykel. - Lastbilers motorstøj, især under gearskiftning gør det næsten umuligt for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, f.eks. under kørsel i kolonne eller rækker, før baneskift, overhaling, krydsning og svingning. - Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal, f.eks. før overhaling. 3.2.3. BILER MED PÅHÆNGSVOGN. FARTEGENSKABER VED BILER MED PÅHÆNGSVOGN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Mange biler med påhængsvogn har ringe accelerationsevne, lav tophastighed og som følge af forlænget funktionstid i bremsesystemet væsentlig ringere bremseevne end personbiler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder vedrørende fartegenskaber ved køretøjer med påhængsvogn og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler. STYREEGENSKABER VED BILER MED PÅHÆNGSVOGN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Den store retningsstabilitet hos lastbiler med påhængsvogn modvirkes af tendens til slingrende kørsel, især under kørsel med tom påhængsvogn. - Påhængsvogne kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen. - Biler med påhængsvogn har mindst lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - »Påhængs«-skilt som tegn på, at en overhalende bil kører med påhængsvogn. - Slingretendens hos køretøjer med påhængsvogn, f.eks. ved overhaling. - Risiko for påhængsvognens udskridning, f.eks. ved møde eller overhaling. - Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler. ORIENTERINGSVILKÅR I BILER MED PÅHÆNGSVOGN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn, og mange bilister er ikke vant til udelukkende at bruge spejlene til orientering bagud. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med påhængsvogn og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler. 3.2.4. TRAKTORER, HERUNDER MOTORREDSKABER. TRAKTORERS FARTEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de er konstrueret til højst at kunne køre 30 km/t. - Traktorer har ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi de kun bremser på to hjul, og fordi påhængsvogn til traktor ofte er uden bremse. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Traktorers lave tophastighed, f.eks. ved traktors indsvingning fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje og i landsbygader. - Traktorers ringe bremseevne, f.eks. ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt. - Traktorer og især traktorer med påhængsvogn forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun ses på hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme, og på den særlige refleks-trekant. TRAKTORERS STYREEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen. - Traktorer med påhængsvogn har samme mindre heldige styreegenskaber som biler med påhængsvogn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Traktorers ustabile styring, f.eks. ved møde i skarpe sving. - Slingretendens og risiko for udskridning ved traktorer med påhængsvogn som ved biler på påhængsvogn. ORIENTERINGSVILKÅR I TRAKTORER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Påhængsredskab eller påhængsvogn med stor læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt. - Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, f.eks. ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængsvogn. - Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal, f.eks. før overhaling. ANDRE FORHOLD VED TRAKTORER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Ældre traktorer behøver ikke at være udstyret med retningsviserblinklys, og føreren skal da give tegn med armen. - Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale. - Traktorer med udragende læssegrabbe eller lignende foran og eventuelt også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Ældre traktorer uden retningsviserblinklys, f.eks. ved kørsel efter en traktor eller ved møde i kryds. - Brede påhængsredskaber, f.eks. ved overhaling eller møde. - Traktorer med udragende læssegrabbe, f.eks. ved møde eller overhaling. 3.2.5. MOTORCYKLER. MOTORCYKLERS FARTEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Motorcykler har en accelerationsevne, der ofte er betydelig større end personbilers. - Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers. - Motorcykler må normalt tillægges ringere bremseevne, fordi de færreste motorcyklister helt behersker den rette bremseteknik. - Motorcykler vil under opbremsning i glat eller fedtet føre ofte skride ud eller vælte. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Andre motorcyklers store accelerationsevne og højere tophastighed, f.eks. ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist. - Andre motorcyklers ringe bremsemulighed, f.eks. ved kørsel foran eller efter en anden motorcyklist, især i dårligt føre. - Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter er bredere dæk, lys i forlygte, kraftigere stel og nummerplade. - Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem. MOTORCYKLERS STYREEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler, især scootere. - Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Store motorcyklers retningsstabilitet, f.eks. ved møde eller overhaling i vejsving. - Små motorcyklers tendens til pludselige baneskift, f.eks. ved kørsel i rækker. Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, f.eks. ved møde eller overhaling under kraftig sidevind. ORIENTERINGSVILKÅR På MOTORCYKLER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm, danner blinde vinkler, der nedsætter motorcyklistens orienteringsmuligheder. - Snavs og regn på motorbriller eller visir kan hurtigt nedsætte motorcyklistens udsyn. - Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. - Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen. - Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Andre motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, f.eks. under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning. - Andre motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, f.eks. ved kørsel efter motorcyklist. - Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal, f.eks. før overhaling. PASSAGER På MOTORCYKEL. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremulighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - En bagsædepassager, som ikke er vant til at køre på motorcykel, vil muligvis undlade at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, og kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen. 3.2.6. KNALLERTER OG CYKLER. KNALLERTERS OG CYKLERS FARTEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Selv om knallerter og cykler begge hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, og man kan kan normalt regne med, at en knallert kører dobbelt så hurtigt som en cykel. - Racercykler med flere gear kører ofte hurtigere end knallerter og nærmer sig bilernes hastighed i bytrafik. - Mange knallerter er ulovligt ændret, så de kan køre betydelig hurtigere end 30 km/t. - Både knallerter og cykler har ringe bremseevne, fordi de færreste knallertkørere helt behersker den rette bremseteknik, og fordi cykler ofte kun bremser på baghjulet. - Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert eller cykel, er der stor risiko for udskridning eller væltning. - En cykel (uden håndbremser) kan ikke bremses, når pedalarmene står lodret. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Knallerters og hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, f.eks. ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfra kommende cyklist eller knallertkører. - Knallerters og cyklers ringe bremseevne, f.eks. ved kørsel foran eller efter en cyklist eller knallertkører. - Knallerter forveksles undertiden med cykler. Synlige kendetegn på knallerter sammenlignet med cykler er bredere dæk, kraftigere stel, større forlygte, førerens styrthjelm og lavere siddestilling. KNALLERTERS OG CYKLERS STYREEGENSKABER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Knallerter og cykler har ringe retningsstabilitet og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. - Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. - Knallertkørerens og cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel. - Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler med stor eller tung bagage. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Knallerters og cyklers slingretendens f.eks. ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke. - Knallerters og cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, f.eks. ved krydsning og ved møde med svingende cyklist eller knallertkører. - Knallerters og cyklers sidevindsfølsomhed som ved motorcykler. ORIENTERINGSVILKÅR På KNALLERT OG CYKEL. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes. - Selv om cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, vil deres orientering bagud ligesom hos knallerterkørere og motorcyklister kræve en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart. - Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, f.eks. vindjakke med stor hætte. - Knallertkørere uden motorbriller og og cyklister er ligesom motorcyklister tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters og knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters. 4. TRAFIKANTADFÆRD. Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende kørsel på motorcykel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle færdselssikre holdninger. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem. I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om motorcyklisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter. Elevens kendskab til det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 4.1. OPFATTELSE OG REAKTION. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at det er motorcyklistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen. Eleven skal endvidere have kendskab til reaktionstiden og dens betydning under kørsel på motorcykel, at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af motorcyklistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved motorcyklistens egen indsats. DELMÅL. 4.1.1. MOTORCYKLISTENS VIGTIGSTE OPGAVER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af motorcyklen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene. - Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld. - Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet. 4.1.2. REAKTIONSTIDEN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet, (d.v.s. aktiverer bremsen, drejer styret o.s.v.). - Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed, m.v. - Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion. 4.1.3. OPFATTELSES- OG REAKTIONSEVNENS BEGRÆNSNING. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærsom på. - Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne. - Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen. 4.1.4. FORBEDRING AF OPFATTELSES- OG REAKTIONSEVNEN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses. - Motorcyklisten kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik. - En færdselssikker holdning udvikles bedst ved kendskab til egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen. - En færdselssikker holdning styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer. 4.2. SYN OG BEVÆGELSE. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist. DELMÅL. 4.2.1. .2.1. SYNSRETNING OG BEVÆGELSESRETNING. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og muskelreaktioner, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre motorcyklen netop i den retning, man ser. - Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, - men må på den anden side modvirkes ved at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre. - På længere frie vejetrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt. - Ved kørsel gennem vejsving letter man styringen ved at lade blikket følge den inderste (og mest krumme) vejkant, (eller eventuel midterlinie i vejsving til venstre). - Ved kørsel gennem smalle passager (indsnævret kørebane, bro, port) letter man styringen ved at rette blikket præcist i midten af den fri plads. - Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket i korte stykker ad gangen løbe forud i det spor, man skal køre. 4.3. BEDØMMELSE AF HASTIGHED OG AFSTAND. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer. DELMÅL. 4.3.1. BEDØMMELSE AF AFSTAND. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, d.v.s. opfattes længere, end de i virkeligheden er. - Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet, (det forhold at vejkanter m.m. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten). - Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede f.eks. til små biler, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, - og til alle ting i tåge og dis, bl.a. fordi perspektivlinierne udviskes. 4.3.2. BEDØMMELSE AF EGEN HASTIGHED. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels til motorcyklens støjniveau og vibrationer, og dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, færdselsstriber, m.v.). - Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man skifter til en motorcykel med lavere støjniveau eller bedre affjedring. - Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed f.eks. på en motorvej, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned, (fartblindhed). 4.3.3. BEDØMMELSE AF ANDRES HASTIGHED. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, d.v.s. opfattes lavere, end de i virkeligheden er. - De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er 200 m eller længere væk. 4.4. LOVBESTEMMELSER OM KØREEVNE OG HELBRED. HOVEDMÅL. Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om kørsel på motorcykel og indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, træthed og sygdom. DELMÅL. 4.4.1. ALKOHOL. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og allerede ved 0,5 promille alkohol i blodet kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer. - Man bør lade motorcyklen stå, hvis man skal til selskab, hvor der serveres spiritus, eller på forhånd fast beslutte sig til, hvor lidt man vil drikke, hvis man selv vil køre både ud og hjem. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende retsregler: - Uanset alkoholpromillens størrelse bliver man straffet, hvis man ikke kan køre sikkert. - Ved en promille mellem 0,8 og 2,0 straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf. - Ved en promille mellem 0,8 og 1,2 frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man førerretten ubetinget. - Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes i gentagelsestilfælde. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Det er forbudt at overlade motorcyklen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke kan køre motorcyklen på betryggende måde. - Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en motorcyklist. 4.4.2. SYGDOM, MEDICIN, TRÆTHED. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser og forhold: - Man må ikke køre motorcykel eller blot forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin eller narkotiske stoffer. - Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har fået nervemedicin, sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende. - Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man også drikker spiritus. Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen. - Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade motorcyklen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særlig anstrengende arbejde. - Mange motorcyklister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove. 4.5. ANDRE TRAFIKANTERS ADFÆRD. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til. DELMÅL. 4.5.1. ULYKKER, ALDER OG TRAFIKANTER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Der sker særlige mange ulykker med GÅENDE i 5-10 års alderen CYKLISTER i 10-15 års alderen KNALLERTKØRERE i 15-19 års alderen MOTORCYKLISTER i 18-22 års alderen BILISTER i 18-24 års alderen og ÆLDRE fodgængere og cyklister fra omkring 70-års alderen. - De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring, og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken. 4.5.2. ALDERSBETINGEDE VANSKELIGHEDER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: GÅENDE BØRN. - SMÅBØRN (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken. - Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er allige- vel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til f.eks. at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber. - Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab. - Brug af signalhorn over for småbørn bør undgås, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner. MINDRE SKOLEBØRN (i 6-10 års alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (f.eks. i fodgængerfelt og ved lyssignal). - Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden om trafikken og behersker endnu ikke helt tilbøjeligheden til at handle efter pludselige tilskyndelser. - Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse. - Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig. CYKLENDE BØRN. - Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15 års alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6 års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods. - De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende. - Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, d.v.s. holde balancen, styre og bremse. - Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med. - Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud. UNGE MOTORKØRENDE. - Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer. - De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse farten efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt, og bedømme andre trafikanter tilstrækkelig kritisk. - Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer. - De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter. - De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse. ÆLDRE. Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse, og opfatter og reagerer langsomt. - Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og dermed let brække et ben eller en arm og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen. - Mange ældre opfatter fodgængerfeltet som særlig sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over. - Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for. - Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af motorcykler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer. 4.6. BEDØMMELSE AF ANDRE TRAFIKANTER. HOVEDMÅL. Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem. DELMÅL. 4.6.1. KENDETEGN På ALDER, OPMÆRKSOMHED OG HENSIGT. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn: - Andre trafikanters ALDER, der bl.a. fremgår af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok m.v.). - Andre trafikanters OPMÆRKSOMHED, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod. - Andre trafikanters HENSIGT, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed. 4.6.2. SÆRLIG UDSATTE TRAFIKANTERS TYPISKE FEJL. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - SMÅBØRNS helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning. - GÅENDE BØRNS mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede biler langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok. - CYKLENDE BØRNS mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage. - UNGE MOTORKØRENDES mulige fejl især ved krydsning og venstresving. - ÆLDRE FODGÆNGERES mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering. 5. VEJFORHOLD. Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem. Elevens kendskab til det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 5.1. VEJENES SIKKERHEDSMÆSSIGE UDFORMNING. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den. DELMÅL. 5.1.1. GRÆNSER FOR VEJES SIKKERHED. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter. - Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning. - Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene. 5.1.2. BENYTTELSE AF VEJENE. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Man må som motorcyklist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maximalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl. - Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte. 5.2. RISIKOFORHOLD VED VEJENE. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker. DELMÅL. 5.2.1. KENDETEGN På RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: - VEJENS OMGIVELSER, d.v.s. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker, o.s.v. langs vejen. - VEJENS UDSTYR, eller standard, f.eks. smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art, kørebanestriber, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning. - VEJENS FORLØB, d.v.s. bakker, sving, vejkryds, rundkørsler og jernbaneoverkørsler. - VEJENS BRUG, d.v.s. trafikkens tæthed og art eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads m.v.). - VEJENS TYPE eller klasse, f.eks. motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej. 5.2.2. VEJENS OMGIVELSER. BYMÆSSIG BEBYGGELSE. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Ca. 2/3 af færdselsulykkerne sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i bymæssig bebyggelse. - Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds. - De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående m.v., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning. SÆRLIG RISIKO UDEN FOR BYER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, d.v.s. skov, mose, lavninger, sø og strand. Den samme risiko er til stede langs jordvolde og på og under broer. - Forår og efterår vil der mange steder på landevejen opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde. - Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldne blade. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet, især ved valg af hastighed. - Landeveje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening, især ved valg af hastighed. - Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald, især ved valg af hastighed. 5.2.3. VEJENS UDSTYR. FORTOV OG CYKELSTI. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks. - Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti. - Cykelsti skal benyttes af både cyklister og knallertkørere, medmindre andet er oplyst på færdselstavler. - Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten. - Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, - eller med hvidmalet cykelsymbol (V41) på kørebanen i en bane afgrænset med ubrudt kantlinie (Q46). - Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke. FODGÆNGERFELTER, GANGBRO M.V. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, - også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret. - Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i området lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter. - Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet. - Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående. - Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående. KØREBANESTRIBER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinier, spærrelinier, kantlinier) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke. - Uden for bymæssig bebyggelse er der på veje uden afstribning øget risiko for ulykker. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Landevej eller anden vej uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds. KØREBANENS BREDDE. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje. - På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. - Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker m.v. - Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler. MIDTERRABAT. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat. - Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje. - Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående. KØREBANENS BELÆGNING. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet og dermed for, hvor sikkert man kan styre, bremse og accelerere. - Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning. - Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre. - Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverfalde med ru småsten. - Kørsel på en nylagt belægning med løse småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for knust visir eller vindskærm på grund af småsten, der hvirvles op. - Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning. - En let regnbyge, efter en tørkeperiode om sommeren vil de første minutter gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild. - Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver meget glat. - Der er særlig risiko for udskridning ved kørsel hen over spor eller volde af løse småsten på nylagt belægning eller hen over høje asfaltkanter i forbindelse med vejarbejde. Det samme gælder kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende, især i vådt føre samt oliepletter eller oliespor på vejen. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Jord- eller grusvej samt brosten i vådt føre, især ved valg af hastighed. - Kørebanens overflade ved tøbrud efter længere frostperiode, især ved valg af hastighed. - Kørebanens overfalde ved let sommerbyge efter længere tørkeperiode og asfaltbelægning under hedebølge, især ved valg af hastighed. VEJBELYSNING. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Risikoen for uheld i mørke er henved dobbelt så stor på veje uden belysning som på veje med belysning. - Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere. - Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre orienteringen. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke som anført i afsnit 7.15. Kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt). 5.2.4. VEJENS FORLøB. VEJKRYDS OG RUNDKØRSLER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der sker flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både kørende og gående kommer på tværs af hinandens baner. - 4-benede vejkryds på landet (d.v.s. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden. - Vejkryds med smalle veje er i almindelighed lige så farlige som vejkryds med brede veje. - Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere, end kryds med disse markeringer, der hjælper de kørende til bedre at opfatte krydset. - Vejkryds uden vejbelysning er farligere i lygtetændingstiden, end kryds med belysning. - Vejkryds med lysssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeudkørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for ligeudkørende. - Rundkørsler ser ud til at være næsten lige så farlige steder på en vej som vejkryds. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved vejkryds og rundkørsler som anført i afsnit 7.10. Fremkørsel mod kryds, og afsnit 7.17. Kørsel i rundkørsel. VEJSVING. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej, og risikoen for uheld stiger i hvert fald jo skarpere svinget er. - Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt. - Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m fremad eller mindre, er farligere end sving med bedre oversigt. - Skarpere vejeving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere end sving med kantlinier, kantpæle eller retningspile. - Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlig farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal hastighed. BAKKER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Bakketoppe må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej på grund af den begrænsede oversigt. - Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker med over 4% hældning, hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden. - Risikoen for uheld er ligeledes stor, hvor vejen forløber i bakke og sving samtidig. JERNBANEOVERKØRSLER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Risikoen for uheld er særlig høj ved jernbaneoverkørsler uden bomme. - Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og lydsignal alene, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at de tekniske foranstaltninger kan svigte. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved vejsving, bakker og jernbaneoverkørsler som anført i afsnit 7.3. Hastighed under ligeudkørsel. 5.2.5. VEJENS BRUG. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Der sker flest uheld på veje med tættest trafik, og risikoen også i forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er. - Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte trafikantgrupper, hvorved risikoen for bestemte typer uheld øges, f.eks. skoleveje, veje der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til bycentrer, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader m.v. - Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos trafikanter, f.eks. ved busholdepladser og togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme særlig aktuelle og klare risikoforhold vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder sted, og reagere hensigtsmæssigt over for disse risikoforhold. 5.2.6. SÆRLIG AFMÆRKEDE VEJTYPER. Eleven skal have kendskab til risikoforhold og kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved de forskellige vejtyper, d.v.s. motorvej, motortrafikvej, hovedvej, stillevej, gågade, opholds- og legeområde samt kunne genkende og angive betydningen af deres afmærkning som anført i afsnit 7.10. Fremkørsel mod kryds, 7.14. Kørsel på motorvej og motortrafikvej og 7.19. Kørsel i trafiksanerede områder. 6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL. Formålet med undervisningen er at give eleven kendskab til nogle generelle lovbestemmelser for kørsel på motorcykel, umiddelbart før eleven skal gennemgå øvelserne i kørsel på vej. Eleven skal desuden gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre. NB. Hele dette afsnit skal sandsynligvis suppleres med forhold, der ikke hensigtsmæssigt kan placeres andre steder i undervisningsplanen. Endelig udformning kan derfor først foretages på et senere tidspunkt. 6.1. ANVISNINGER FOR FÆRDSLEN. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for kørsel på motorcykel gælder, og at man i øvrigt skal rette sig efter politiets anvisninger samt vejafmærkning i form af færdselstavler, kørebanestriber m.v. og færdselssignaler. DELMÅL. 6.1.1. FÆRDSELSLOVENS GYLDIGHED. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Færdselsreglerne og andre lovbestemmelser om motorcykler, motorcyklister og kørsel på motorcykel gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passager, stier eller lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. - Motorcykler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler, d.v.s. kørebanen. 6.1.2. ANVISNINGER FOR KØRSLEN. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber m.v. samt færdselssignaler. - Gule kørebanestriber m.v. bruges til midlertidig regulering f.eks. ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber m.v. - Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler: - »Indkørsel forbudt« (C 19). - »Kørsel i begge retninge forbudt« (C 21). - »Ensrettet færdsel« (E 19). - »Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt« (C 22,1). Forbudet gælder også motorcykler. - »Motorcykel forbudt« (C 22,2). - »Undertavlerne« (U 4-5), der angiver, at hovedtavlen kun gælder for henholdsvis bestemte færdselsarter og tilstødende vej. 6.2. SIKKER OG UHINDRET AFVIKLING AF FÆRDSLEN. HOVEDMÅL. Eleven skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe«. DELMÅL. 6.2.1. GRUNDREGLER FOR FÆRDSLEN. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:. - Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke hindres unødigt eller forstyrres. - Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. - Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede. 6.2.2. FARE OG ULEMPE. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende udtryk: - Man er »TIL FARE« ved en køremåde, der giver nærliggende mulighed for sammenstød eller anden ulykke. - Man er »TIL ULEMPE« ved en køremåde, hvor man kommer i vejen n for en anden trafikant og derved tvinger denne til at give plads, vige til side eller holde tilbage. - Ved bestemte manøvrer, nemlig igangsætning fra vejkant, vognbaneskift (herunder udkørsel fra krybespor) og ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden kan man ikke altid helt undgå at komme i vejen for andre, og man skal da blot sikre sig, at manøvren ikke er »TIL UNØDIG ULEMPE«. 6.2.3. LYGTEFØRING OG SIGNALGIVNING. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Ved kørsel på motorcykel UDEN FOR lygtetændingstiden skal nærlyset være tændt. - Når det er nødvendigt for at advare om en fare, skal man gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygterne. - Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt. 6.2.4. FRI PASSAGE FOR BESTEMTE TRAFIKARTER. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og civilforsvarets kolonner, ligtog og andre sluttede optog. - Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for udrykningskøretøjer, der bruger lyd- eller lyssignal. - Man må ikke køre så tæt på et uheldssted, at man er i vejen for redningsarbejdet. 6.2.5. PASSAGERER OG GODS M.V. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Passager og gods skal være således anbragt på motorcyklen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere. - Passager på bagsædet skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen og må i øvrigt ikke være anbragt på en sådan måde, at det er farligt for passageren selv eller andre. - Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen. - Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen. - Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en motorcykel og man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende. - Der må ikke kobles påhængskøretøj til en motorcykel. 6.2.6. FÆRDSELSULYKKE. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Ved beskadigelse af færdselstavler, signaler eller anden afmærkning på kørebanen eller på cykelsti med eller uden egen skyld, skal man straks bringe afmærkningen i orden igen. Hvis det ikke er muligt, skal man snarest melde det til politiet og i øvrigt gøre, hvad man kan, for at advare andre trafikanter. - Man skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis man med eller uden egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og man skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken. - Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen. 6.2.7. FORSIKRINGSPLIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse: - Ejeren af en motorcykel skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved en lovpligtig ansvarsforsikring. 7. MANØVRER PÅ VEJ. Formålet med undervisningen er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer. Hver enkelt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Øvelserne bør dog gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil nogenlunde svare til den anførte rækkefølge i undervisningsmålene. En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til førerens orientering og beherskelse af køretøjet, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold. Lærervejledningen til undervisningsplanen giver nærmere retningslinier for, hvordan kørelæreren kan tage hensyn til dette ved planlægningen og gennemførelsen af øvelserne i manøvrer på vej. Det indebærer bl.a., at eleven begynder og afslutter de enkelte øvelser på i forvejen fastlagte øvelsesstrækninger, og at undervisning i orienteringsfærdigheder for den pågældende manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær sammenhæng med den praktiske øvelse. En manøvre anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når den kan udføres fejlfrit og med den grad af præcision, som fremgår af målbeskrivelserne. 7.1. IGANGSÆTNING FRA VEJKANT. DELMÅL. 7.1.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved igangsætningsulykker:. - Modparterne er næsten udelukkende bagfra kommende, især bilister, men også en del to-hjulede trafikanter. 7.1.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved igangsætning:. - Forkert indstillet spejl i venstre side eller spejl, som vibrerer og dermed slører billedet, når motoren er startet. - Fejlbedømmelse af bagfra kommendes hastighed og afstanden til dem. - Utålmodighed, fordi der hele tiden er kørende færdsel bagfra. - Mulighed for motorstop efter kold start. - Mulighed for udskridning ved acceleration på løst grus, oliepletter eller lignende. 7.1.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Bagfra kommende skjult i spejl eller i blinde vinkler, dannet af styrthjelm, visir eller motorbrillernes stel ved hoveddrejning bagud. - Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting. - Nedsat vejgreb. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder før igangsætning: - Se fremad og bagud efter færdsel eller andre hindringer. - Orientere sig bagud ved hoveddrejning af hensyn til blinde vinkler. - Bedømme om et ophold i færdslen bagfra er tilstrækkelig stort til igangsætning, så man ikke er til fare eller unødig ulempe. - Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed. 7.1.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under igangsætning:. - Tænde nærlyset uden for lygtetændingstiden og passende lys i lygtetændingstiden. - Give tegn i god tid før igangsætning. - Sætte blødt igang som indlært på lukket øvelsesplads. - Accelerere så hurtigt, at kørende, der nærmer sig bagfra, normalt ikke behøver at nedsætte hastigheden. - Ophøre med tegngivning, så snart manøvren er afsluttet. 7.2. PLACERING UNDER LIGEUDKØRSEL. DELMÅL. 7.2.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår. 7.2.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår. 7.2.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med placering under ligeudkørsel: KØREBANESTRIBER. - »Fuldt optrukket kantlinie« (Q 46) afgrænser den del af kørebanen, som skal bruges af motorkørende, og som man kun må overskride ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen. - »Punkteret kantlinie« (Q 47) som man må overskride, hvis det i øvrigt er lovligt (f.eks. ved vognbaneskift). Bred kantlinie (Q 46-47) angiver, at der uden for linien er plads til cyklister og fodgængere, mens smal kantlinie angiver, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som biler og motorcykler. - »Vognbanelinie« (Q 41) angiver adskillelse mellem vognbaner. - »Varslingslinie« (Q 42) angiver, at man skal være særlig forsigtig ved overskridelse af linien på grund af dårlig oversigt, eller fordi man snart vil møde en spærrelinie. - »Spærrelinie« (Q 44) som man ikke må overskride, heller ikke ved vending eller ind- og udkørsel, med mindre særlige forhold gør det nødvendigt (f.eks. vejarbejde eller ulovligt parkeret køretøj). - »Spærreflade« (Q 45) som man ikke må køre eller standse på. Spærrefladen skal passeres til den side, skraveringen peger fremad. FÆRDSELSTAVLER. - »Påbudt passage« (D 15) angiver, at man skal køre forbi tavlen til den side pilen peger. - »Valgfri passage« (D 16) angiver, at man selv må vælge, til hvilken side man vil køre forbi tavlen. - »Krybespor« (E 47) angiver, at man skal køre ind på krybesporet, hvis man kører langsommere end den hastighed, der er anført på tavlen, og at man skal forlade krybesporet igen, hvis man kører hurtigere end den anførte hastighed. HELLEANLÆG M.V. - Heller, færdselsfyr eller lignende skal man køre forbi til højre, medmindre andet er vist ved afmærkning. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder under ligeudkørsel: - Se efter kørebanens overflade og belægning for tegn på nedsat vejgreb så langt fremad som muligt. - Undlade at fastholde blikket på kørebanen umiddelbart foran motorcyklen, men med korte mellemrum være opmærksom på vej- og færdselsforholdene 8-12 sek. forude. - Holde øjnene i bevægelse og dermed hele tiden være orienteret om forholdene forude og til siderne samt forholdene bagude ved hoveddrejning eller brug af spejle. - Se længst muligt fremad på vejen, hvor oversigten begrænses af bakker eller sving. - Udnytte vejens optiske ledelinier under kørsel i sving for at stabilisere styringen. 7.2.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under ligeudkørsel: - Placere sig i højre vognbane og kun bruge venstre vognbane til eventuel overhaling eller kørsel forbi holdende m.v. - Placere sig således i vognbanen, at motorcyklen bliver så synlig som muligt for andre trafikanter, at afstanden til andre trafikanter bliver størst mulig, at bilister ikke fristes til at køre ved siden af i samme vognbane, og at det bedst mulige vejgreb opnås. - Trække til højre på smalle veje før bakketop. - Trække ind mod vejkanten før vejsving til venstre og ud mod midterlinien før vejsving til højre for at opnå bedst muligt udsyn over svinget. Derefter følge den såkaldte »ideallinie« gennem svinget som omtalt i afsnit 7.3.4. Manøvre-færdigheder, placering og hastighed ved kørsel i sving. 7.3. HASTIGHED UNDER LIGEUDKØRSEL. DELMÅL: 7.3.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved eneulykker: - Unge motorcyklister kommer ud for særligt mange eneulykker, hvor de uden at have nogen modpart at tage hensyn til pludselig mister magten over motorcyklen og kører ud over vejkanten eller mod en forhindring. - Eneulykkerne hænger først og fremmest sammen med for høj hastighed efter forholdene, herunder kørebanens tilstand og belægning som omtalt i afsnit 5.2.3. Vejens udstyr. - Der sker dobbelt så mange eneulykker i vejsving som på lige strækninger. - I vejsving sker der flest eneulykker ved kørsel ud over vejkanten i svingets yderside. 7.3.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved eneulykker: - Fejlbedømmelse af egen hastighed. - Fejlbedømmelse af vejsvings skarphed. - Fejlbedømmelse af vejgrebets størrelse, især i vejsving og i glat eller fedtet føre. - Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning. - Træthed eller spirituspåvirkning. - Overvurdering af egen kørefærdighed eller motorcyklens manøvreevne. 7.3.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af hastighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer, (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden). - Skarpe vejsving, der kræver særlig godt vejgreb. - Jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt. - Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb, (grusvej, brosten). - Hindringer forude i egen bane, (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere). - Vejrforhold, der nedsætter udsynet, (blænding fra solen, nedbør, tåge) eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre). Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med valg af hastighed: FÆRDSELSTAVLER VEDRØRENDE HASTIGHEDSGRÆNSER. - »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højst tilladte hastighed på strækningen fra tavlen. - »Ophør af lokal hastighedsbegrænsning« (C 56). - »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning. - »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2). - »Ophør af mindste hastighed« (D 56). - »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t. - »Ophør af tættere bebygget område« (E 56) angiver bl.a. ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t. FÆRDSELSTAVLER VEDRØRENDE KØREBANENS OVERFLADE. - »Glat føre« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat i vådt føre eller anden årsag, som oplyses på undertavle. - »Ujævn vej« (A 32) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen. - »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag og udskridning. - »Høj kant« (E 49) advarer om kant på langs ad vejen. FÆRDSELSTAVLER VEDRØRENDE VEJENS FORLØB. - »Vejsving« (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis højresving og venstresving samt flere sving. - »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed vejsving i normalt vådt føre kan gennemkøres sikkert. - »Kantafmærkningspæle« (N 41), »kantafmærkningsplader« (N 42) og »retningspile« (0 41) forstærker markeringen af f.eks. vejsving. - »Stejl nedkørsel« (A 46,1). - »Stejl stigning« (A 46,2). FÆRDSELSTAVLER VEDRØRENDE JERNBANEOVERKØRSLER. - »Spor« (A 71) angiver krydsende spor, hvor personale advarer med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig. - »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72) og - »Jernbaneoverkørsel med bomme« (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude. - »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til jernbaneoverkørsel. - »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen. - »Rødt blinksignal« (Z 72) eventuelt suppleret med klokke og bom. Signalet angiver, at man skal standse før stoplinie eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen. FÆRDSELSTAVLER VEDRØRENDE ANDRE FARER. - »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldene sten på kørebanen. - »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sideving, der kan slå motorcyklen ud af kurs især ved højere hastigheder. - »Anden fare » (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder med henblik på valg af hastighed: - Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen, fornemmelse af vibrationer fra motorcyklen og lydindtryk fra motor, vindsus, dækstøj m.v. - Kontrollere de umiddelbare fartindtryk ved regelmæssige, hurtige blik på speedometret. - Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andre forhold, der har betydning for hastigheden. - Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran motorcyklen. - Se efter bagfra kommende, især tunge køretøjer, der accelererer umiddelbart før kørsel op ad bakke. - Se efter bagved kørende, der eventuelt accelererer eller vil overhale ned ad bakke. - Se efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, fra begge sider, også selv om der ikke gives advarselssignaler. 7.3.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder med henblik på at tilpasse hastigheden efter forholdene:. - Accelerere hurtigt op til højeste sikre og lovlige hastighed på strækningen og herunder skifte glidende til højeste gear. - Holde hastigheden nogenlunde jævn ved behersket brug af gashåndtaget. - Tilpasse hastigheden således, at det fulde herredømme over motorcyklen bevares, og således, at motorcyklen kan standses indenfor den strækning, der kan overskues, og foran enhver hindring, der kan forudses. VED KØRSEL PÅ BAKKER. - Skifte til lavere gear i god tid op ad bakke, hvis der er langsomt kørende foran, eller hvis motoren anstrenges. - Benytte eventuelt krybespor, hvis den påbudte mindste hastighed ikke kan holdes op ad bakke. - Sætte hastigheden passende ned før uoverskuelig bakketop. - Vælge passende gear til kørsel ned ad bakke efter bakkens hældning og længde. - Holde jævn hastighed ned ad bakke ved at justere gashåndtaget, eventuelt skifte til lavere gear eller bremse let med mellemrum, men undlade vedvarende bremsning over længere strækning. PLACERING OG HASTIGHED VED KØRSEL I SVING. - Trække ind mod vejkanten før venstresving og på to-sporede veje ud mod midterlinien før højresving for at opnå bedst muligt udsyn over svinget. - Tilpasse hastigheden efter svingets skarphed, eventuelt ved let bremsning og valg af passende gear. - Kontrastyre umiddelbart før svinget (som indlært på lukket øvelsesplads) for at opnå den rette hældning på motorcyklen under kørsel efter »ideallinien« hen mod svingets »toppunkt« og således opnå bedst muligt vejgreb ved at »flade svinget ud«. - Læne kroppen til samme side og med samme hældning som motorcyklen, men holde hovedet nogenlunde opret, og give let gas. - Undgå at placere motorcyklen så tæt på modkørendes bane midtvejs i et venstresving, at man ved kropshældningen kan blive ramt af modkørende. - Kontrastyre ved svingets »toppunkt« (d.v.s. et kort øjeblik styre MERE IND I SVINGET) for at få motorcyklen til at rejse sig igen, og følge efter med kroppen. - Accelerere let ved udkørslen af svinget og placere motorcyklen i midten af højre kørebanehalvdel (eller i midten af højre vognbane). VED JERNBANEOVERKØRSEL FORUDE. - Nedsætte hastigheden før jernbaneoverkørsel uanset reguleringens art, således at man kan nå at standse før jernbaneoverkørslen, hvis tog nærmer sig. - Standse ved stoplinie eller mindst 5 m før krydsmærke, blinklys eller bom, hvis tog nærmer sig, eller hvis blinksignalet er tændt, bomme sænkes, eller man på anden måde advares om toget. 7.3.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:. - Uden for tættere bebygget område (og bortset fra motorvej) må man højst køre 80 km/t. 7.4. VOGNBANESKIFT. DELMÅL: 7.4.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Behandles under senere manøvrer, hvor vognbaneskift indgår. 7.4.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vognbaneskift: - Manøvren kan ofte virke overraskende, fordi andre kørende normalt forventer, at man holder sin bane. - Forkert indstillet eller vibrerende spejl i venstre side. - Fejlbedømmelse af afstand til og hastighed hos bagfra kommende i den bane, man vil skifte til. - Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes. 7.4.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vognbaneskift og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Bagfra kommende, skjult i spejl eller blinde vinkler. - Bagved kørende eller foran kørende, der netop er ved at skifte bane. - Bagved kørende tæt på i den bane, man vil skifte til. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vognbaneskift: KØREBANESTRIBER M.V.: - »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod. - »Vognbanelinier« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, eller hvor to kørebaner løber sammen, understreger REGLEN FOR VOGNBANESKIFT. D.v.s. at man kun må skifte bane, hvis det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe. Vognbanelinier afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, eller hvor to kørebaner løber sammen, understreger REGLEN FOR SAMMENFLETNING. D.v.s. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i banen ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i banen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved f.eks. at ændre hastigheden og derved skaffe plads. FÆRDSELSTAVLER. - »Indsnævret kørebane« (A 43 ,1-3). - »Vognbaneforløb« (E 16) uden vognbanelinier, der angiver, at man skal køre efter flettereglen. Vognbanelinier på tavlen angiver, at man skal køre efter reglen om vognbaneskift. - »Krybespor« (E 47). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre afmærkning angiver, at man skal køre efter reglen for sammenfletning. - »Sammenfletning« (B 15) angiver, at reglen for sammenfletning er gældende. Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved vognbaneskift: - Begynde orientering om mulighed for vognbaneskift i god tid, så manøvren ikke bliver forceret. - Se bagud i spejl og ved hoveddrejning. - Bedømme om et ophold i færdslen er stort nok til, at man kan skifte bane uden af være til fare eller unødig ulempe. 7.4.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved vognbaneskift: - Så vidt muligt undlade at skifte bane, hvis bagved kørende enten i ens egen bane eller i den bane, man vil skifte til derved tvinges til at nedsætte hastigheden. - Give tegn eventuelt med blinklys i god tid for at vise sin hensigt, hvis bagved kørende er tæt på. - Foretage vognbaneskift uden at køre et længere stykke på eventuel vognbanelinie. - Placere sig midt i den nye bane. - Ophøre med eventuel tegngivning med blinklys (medmindre U-vending eller svingning straks skal udføres). 7.5. U-VENDING. DELMÅL: 7.5.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med vending: - Modparterne er først og fremmest bagfra kommende, og dernæst modkørende, i begge tilfælde især bilister. 7.5.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved U-vending: FRA VEJENS MIDTE: - Fejlbedømmelse af modkørendes hastighed og afstanden til dem. - Opmærksomhed alene mod de modkørende, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes. - Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for. FRA HØJRE VEJKANT. - Fejlbedømmelse af bagfra kommendes og modkørendes hastighed og afstanden til dem. 7.5.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved U-vending og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til motorcyklens styreegenskaber (vendediameter). - Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant). Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med U-vending:. KØREBANESTRIBER: - »Spærrelinie« (Q 44), der ikke må overskrides ved vending. FÆRDSELSTAVLER: - »Vending forbudt« (C 12). - »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved U-vending: FRA VEJENS MIDTE: - Orientere sig som anført under 7.4. Vognbaneskift før placering i vognbanen nærmest midterrabat eller vejens midte. - Bedømme om et ophold i den modkørende færdsel er stort nok til, at U-vending kan foretages uden ulempe for modkørende. - Bedømme om U-vending kan foretages sikkert og uden ulempe for anden færdsel. FRA HØJRE VEJKANT: - Se efter et passende sted til lovlig standsning i højre side og efterfølgende U-vending. - Orientere sig om den øvrige færdsel, især bagved kørende og eventuelt andre standsede køretøjer i vejkanten før standsning. - Orientere sig før U-vending som anført under 7.1. Igangsætning fra vejkant. - Bedømme om U-vending kan foretages sikkert under hensyn til modkørende og vej- og færdselsforholdene i øvrigt. 7.5.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER: Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved U-vending. FRA VEJENS MIDTE: - Placere sig i god tid i vognbanen nærmest midterrabat eller vejmidte som anført under 7.4. Vognbaneskift. - Fortsætte langsomt frem i eventuel venstresvingsbane og herunder skifte til lavere gear og eventuelt standse. - Udføre U-vending under langsom acceleration og skarp drejning af styret, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den ny retning. - Rette motorcyklen op og placere sig som anført under 7.2. Placering under ligeudkørsel. - Ophøre med tegngivning, - Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning. FRA HØJRE VEJKANT. - Give tegn i god tid til standsning i vejsiden. - Nedsætte hastigheden i god tid og foretage blød opbremsning. - Sætte en fod eller begge fødder til jorden og bevare presset på bremsepedalen eller håndbremsegrebet efter standsning for at sikre sig imod, at motorcyklen ruller. - Ophøre med tegngivning. - Udføre U-vending som anført under 7.1 . Igangsætning fra vejkant dog uden at være til ulempe for andre og i øvrigt som anført ovenfor under U-vending fra vejens midte. 7.5.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse: - Uanset færdselsforholdene skal man altid give tegn i god tid før vending. - Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette. 7.6. KØRSEL FORBI HOLDENDE KØRETØJER OG GÅENDE M.V. 7.6.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel forbi holdende m.v.: - Modparten er oftest selve det holdende køretøj, der påkøres, som regel i vejens højre side. - Andre modparter er fodgængere, især børn og ældre, der træder ud på kørebanen delvis skjult af et holdende køretøj. 7.6.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel forbi holdende m.v.: - For høj hastighed og især for lille sideafstand under kørsel forbi holdende bil, når man tager de begrænsede muligheder for afværgehandling i betragtning for alle parter. - Mindre børn, men også mange ældre fodgængeres mangelfulde forståelse for faren ved at træde ud bag en holdende bil eller bus. - Børns ofte impulsive og derfor overraskende adfærd, når de opholder sig ved vejen, især når de er sammen med andre børn. 7.6.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel forbi holdende m.v. og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Nedsat udsyn på grund af holdende køretøj m.v. - Tegn på igangsætning af holdende køretøj, (personer i holdende bil, synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, igangsætningsadfærd hos knallertkører eller cyklist). - Tegn på, at passagerer eller fodgængere i øvrigt træder ud på kørebanen (bildøre der er ved at blive åbnet, bus standset ved holdeplads, fødder synlige under bil). - Børn ved vejen. - Heste, dyr eller kreaturer på vejen. - Vejarbejde. - Gående på vej ud i et fodgængerfelt. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med kørsel forbi holdende m.v.: KØREBANESTRIBER: - »Fodgængerfelt« (S 17) angiver den del af kørebanen, der er beregnet til gåendes krydsning. FÆRDSELSTAVLER: - »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude. - »Cyklister« (A 21) advarer om, at cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den. - »Børn« (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder. - »Ryttere« (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på steder med nedsat oversigt. - »Dyrevildt« (A 26). - »Kreaturer« (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt og ofte glat eller fedtet kørebane. - »Vejarbejde« (A 39) advarer bl.a. om arbejdere på kørebanen. - »Fodgængerfelt« (E 17) opsættes umiddelbart ved fodgængerfeltet. AFMÆRKNING AF SKOLEBUS. - »Skolebørnsskilt med gule blinklygter«, anbringes foran og bagpå køretøjer, der anvendes som skolebus eller lignende til transport af børn til og fra skole. Blinklygterne advarer om, at børn kan være på vej over kørebanen til og fra bussen. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder under forbikørsel af holdende m.v.: - Orientere sig i god tid om mulighederne for forbikørsel og dernæst orientere sig som anført under 7.4. Vognbaneskift. - Se efter tegn på pludselige hindringer under hele forbikørslen uden at låse blikket fast alene på det holdende køretøj m.v., men også se fremad i egen bane. - Se efter modkørende, der pludselig kan dukke op. - Orientere sig til højre og bagud efter forbikørslen, før man trækker ind til siden igen. - Se efter tegn på, at gående vil krydse kørebanen i fodgængerfelt eller uden for fodgængerfelt. 7.6.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under kørsel forbi holdende m.v.: - Nedsætte hastigheden i god afstand før holdende køretøj, børn, heste, kreaturer, vejarbejde m.v., hvis det er nødvendigt for at sikre sig tid til orientering og eventuel afværgemanøvre. - Standse, hvis det er nødvendigt for at give plads til en bus, der i tættere bebygget område giver tegn til at køre ud fra et stoppested. - Afvente eventuel modkørendes passage før vognbaneskift, hvis vejen er smal. - Trække ud i god afstand før hindringen. - Give signal til advarsel om forbikørslen, hvis det er nødvendigt, (dog aldrig over for mindre børn), og samtidig være parat til at bremse. - Give gående på kørebanen, hvor der ikke er fortov, tid til at gå ind til siden og holde god afstand til dem under forbikørslen. - Nedsætte hastigheden under kørsel forbi gående i dårligt føre, så de så vidt muligt ikke tilstænkes. - Holde passende sideafstand i øvrigt ved forbikørsel. - Holde til højre igen på kørebanen efter forbikørslen. - Køre med passende lav hastighed foran fodgængerfelt, således at gående, der er i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det, kan se, at man vil holde tilbage. - Holde tilbage eller om nødvendigt standse for at lade gående passere i fodgængerfeltet, også selv om der eventuelt er grønt lys for de kørende. 7.7. MØDE. 7.7.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved møde-ulykker: - Der sker temmelig mange ulykker med unge motorcyklister i forbindelse med møde, oftest på smalle, to-sporede veje. - Omkring halvdelen af mødeulykkerne sker i situationer, hvor motorcyklisten er kommet over vejens midte og omkring en fjerdedel midt på kørebanen. - Modparterne er først og fremmest person- og varebiler, men også forholdsvis mange lastbiler og en del to-hjulede trafikanter. - Der sker også en del sammenstød med modkørende biler, der overhaler, vender eller kører baglæns. 7.7.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved møde: - Kørsel over vejmidten især i vejsving indebærer altid en risiko for modkørende og bør derfor så vidt muligt undgås og i hvert fald være så kortvarig som muligt. - Modkørende, især større køretøjer vil ofte fremkalde slipvind, der påvirker motorcyklens kurs. 7.7.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Vejforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (f.eks. smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og fedtet føre). - Færdselsforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (f.eks. holdende køretøj i venstre side, modkørende tæt efter hinanden, hvor den bageste vil overhale, bil svinger ud fra parkeringsplads i venstre side). - Modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smal vej (store og tunge biler, motorcykler samt køretøjer med påhængsvogn). Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med møde:. KØREBANESTRIBER: »Varslingslinie« (Q 42) angiver dårlige oversigtsforhold og bruges også som forvarsel for spærrelinie eller på smalle veje i stedet for spærrelinie. »Spærrelinie« (Q 44), som ikke må overskrides medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (f.eks. vejarbejde eller ulovligt parkeret køretøj). FÆRDSELSTAVLER: - »Modkørende færdsel« (A 18). - »Indsnævret kørebane« (A 43,1-3). - »Hold tilbage for modkørende« (B 18). - »Modkørende skal holde tilbage« (B 19). SIGNALER: - »Vognbanesignal« (Y 17), hvor rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt, mens grøn pil angiver, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal man skifte bane. Er dette ikke muligt, skal man standse. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved møde: - Orientere sig i god tid om modkørende og om eventuelle hindringer for mødet. - Undlade at se for længe direkte på den modkørende og derved modvirke tendensen til at styre i retning af den modkørende. - Rette blikket i midten af den fri bane fremad og derved stabilisere styringen. 7.7.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved møde: - Nedsætte hastigheden i god tid ved møde på smal vej og i situationer, hvor det vil lette mødet. - Holde til højre på kørebanen i god tid før mødet for at sikre tilstrækkelig sideafstand til den modkørende, men samtidig tage hensyn til eventuelle trafikanter i vejsiden. - Holde sig bag ved gående, cyklister eller knallertkørere indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal. - Standse og lade modkørende passere, hvis vejen er spærret, eller der er andre forhindringer i ens egen halvdel af kørebanen, (medmindre andet fremgår af færdselstavler). - Opretholde fuld kontrol over motorcyklen under mødet og være parat til at reagere hurtigt over for slipvind, sidevind, ujævnheder i vejen eller lignende. 7.7.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:. - På en vej med tre vognbaner må man ikke køre i banen yderst til venstre, medmindre færdslen er ensrettet. 7.8. KØRSEL FORAN ELLER EFTER ANDRE. 7.8.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel foran eller efter andre: - Der sker temmelig mange ulykker med unge motorcyklister ved sammenstød med forankørende, der enten bremser eller nedsætter farten for at svinge til venstre, eller som trækker til højre på kørebanen og derpå vender. - Der sker også en del ulykker, hvor motorcyklisten påkøres bagfra. - Modparterne er først og fremmest biler, men også ret ofte cyklister og knallertkørere. 7.8.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel foran eller efter andre: - Placering i forankørende bils blinde vinkel, skråt bagud til venstre. - Afstand i køretid under 2 sek., som er for kort til, at man altid kan nå at afværge sammenstød, hvis den forankørende pludselig nedsætter hastigheden eller bremser. - I glat eller fedtet føre og ved kørsel bag et større køretøj som dækker udsynet, eller ved kørsel med passager er 2 sek. ikke altid tilstrækkeligt til reaktion og bremsning. - Afstand i køretid under 2 sek. til bagved kørende. - Manglende opmærksomhed på ændring af den forankørendes hastighed eller placering. 7.8.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Vejforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (vejsving forude, vejkryds, signalregulering, jernbaneoverkørsel, hindringer på kørebanen, kørebane med nedsat vejgreb m.v.). - Færdselsforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (parkeret køretøj i vejsiden, kødannelse forude, krydsende fodgængere, børn m.v.). - Vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden, (tåge, kraftig regn, sne, glat og fedtet føre m.v.). - Særlige forhold ved foran eller bagved kørende, (stort køretøj, der tager udsynet, køretøj med nedsat bremseevne, uopmærksom eller ikke stedkendt fører m.v.). Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel foran eller efter andre: KØRSEL FORAN ANDRE. - Se i spejlene med hyppige mellemrum og i korte øjeblikke ad gangen og således holde sig stadig orienteret om bagved kørendes afstand, hastighed og hensigt. - Bedømme om afstanden til bagved kørende hele tiden er sikker nok. - Bedømme om bagved kørende har til hensigt at overhale. - Kontrollere om ens egen hastighed er rimeligt tilpasset forholdene og ikke overdreven lav. KØRSEL EFTER ANDRE. - Bedømme udstrækningen af den forankørendes blinde vinkler bagud. - Bedømme om afstanden til forankørende efter forholdene er stor nok til både reaktion og bremsning. - Undlade at fastholde blikket på den forankørende alene, men orientere sig så langt frem på vejen som muligt, også foran den forankørende. - Se efter, om forankørende, der svinger eller skifter bane, har plads til at fuldføre manøvren. - Se efter om overhalende eventuelt trækker brat ind foran. 7.8.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel foran eller efter andre: - Så vidt muligt holde gennemsnithastigheden eller den højeste lovlige og sikre hastighed på strækningen. - Holde mindst 2 sek. tidsafstand til bagved kørende. - Nedsætte hastigheden eller trække til højre på kørebanen for derved at lette overhaling, hvis man ved sin kørsel sinker den bagved kørende eller frister den pågældende til at køre for tæt på. - Så vidt muligt undlade pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, hvis bagved kørende er tæt på, især hvis det er et køretøj med ringere bremseevne, eller føret er dårligt. - Give tegn med stoplyset i god tid før standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden til vejledning for bagved kørende, som er tæt på. - Undlade at sætte hastigheden op, hvis bagved kørende vil overhale. KØRSEL EFTER ANDRE. - Så vidt muligt undgå at placere sig i forankørendes blinde vinkler bagud. - Foretrække at placere sig til venstre for midten af en forankørende bil og derved undgå oliesporet i vognbanens midte og opnå bedre udsyn. - Holde mindst 2 sek. tidsafstand til forankørende. - Øge afstanden til den forankørende, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt. 7.8.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, f.eks. biler med campingvogn skal holde så stor afstand til forankørende uden for tættere bebyggelse, at overhalende køretøjer har plads til at trække ind mellem. - Under kørsel med lav hastighed eller med et særligt bredt køretøj (f.eks. bil med campingvogn) på en smal eller bugtet vej skal man være særlig opmærksom på bagved kørende og lette overhaling ved f.eks. at nedsætte hastigheden, køre helt ind til siden og eventuelt standse. 7.9. OVERHALING. 7.9.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved overhalingsulykker: - Selv om antallet af overhalings-ulykker er forholdsvis beskedent, vil de ofte få et voldsomt omfang og alvorlige følger på grund af hastigheden. - Modparterne er først og fremmest det overhalede køretøj, som påkøres, oftest en bilist, og i en del tilfælde modkørende. 7.9.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling: - Mangelfuld orientering om betingelserne for overhaling eller overhalingsforbud. - Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med hindringer forude (sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsninger, modkørende m.v.). - Overvurdering af egen accelerationsevne. - Forlængelse ef reaktionstiden når man er i tvivl, om overhaling er mulig, og dermed tab af tid til overhalingens gennemførelse. - Utålmodighed efter længere tids kørsel bagved en langsomt kørende. - Tendens til ukritisk at følge efter en forankørende, der overhaler, uden selv at orientere sig om betingelserne. 7.9.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved overhaling og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Manglende udsyn over den nødvendige overhalingslængde på grund af bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn, lavtstående sol). - Modkørende i overhalingsbanen. - Bagfra kommende, der er ved at overhale, eller bagved kørende, der påbegynder overhaling, eventuelt skjult i blinde vinkler. - Tegn på, at den forankørende vil overhale. - Tegn på, at den forankørende vil standse eller svinge eller på anden måde ændre sin kørsel. - Tegn på, at den forankørende ikke er opmærksom på overhalingen (f.eks. slingrende kørsel eller kørsel forbi børn, cyklister m.v.). - Tegn på, at den forankørende har særlige vanskeligheder med hensyn til køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår. - Flere forankørende i kolonne med kort afstand mellem hinanden. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører overhaling: KØREBANESTRIBER: - »Varslingslinie« (Q 42) angiver dårlige oversigtsforhold og bruges som forvarsel for spærrelinie eller i stedet for spærrelinie på smalle veje. - »Spærrelinie« (Q 44) må ikke overskrides under overhaling. Spærrelinie bruges desuden som advarsel om, at oversigten er nedsat, således at overhaling er forbudt. Det er dog tilladt at overhale, hvis der er to vognbaner i kørselsretningen, hvor modkørende ikke må forekomme, og hvis overhalingen sker uden at overskride spærrelinien. - »Dobbeltlinier« (Q 41-44), hvor man skal rette sig efter linien nærmest motorcyklen: Er den punkteret, må linierne overskrides, men er den fuldt optrukket må linierne ikke overskrides. - »Fodgængerfelt« (S 17), hvor overhaling kun er tilladt, hvis man har fuldt udsyn over feltet. FÆRDSELSTAVLER. - »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre køretøjer end to-hjulede cykler og knallerter. - »Ophør af overhalingsforbud« (C 53). - »Ophør af forbud« (C 59), der ligeledes angiver, at overhaling på ny er tilladt, hvis betingelserne i øvrigt er til stede. - »Krydsmærke for jernbaneoverkørsel« (A 74,1 1-2) angiver bl.a., at overhaling er forbudt. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved overhaling: - Orientere sig flere gange, om betingelserne for at overhale er til stede. - Bedømme den nødvendige tid eller vejlængde til overhaling under hensyn til oversigten, afstand til eventuelle hindringer forude, gældende hastighedsbegrænsning, motorcyklens accelerationsevne og den forankørendes hastighed. - Bedømme om der er sikker mulighed for at trække til højre på kørebanen efter overhaling uden at genere den overhalede, (bortset fra kørsel i en bane, hvor der ikke må komme modkørende, f.eks. ved dobbelte spærrelinier eller på motorvej). - Orientere sig om færdslen forude og bagude under hele overhalingen og være særlig opmærksom på uforudsete hindringer. - Orientere sig om, hvornår afstanden bagud til den overhalende er mindst 2 sek. eller den overhalede er synlig i spejlet. 7.9.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder før overhaling:. - Nedsætte hastigheden og holde sikker afstand til den forankørende og placere sig som nævnt under 7.8. Kørsel efter andre. - Forøge afstanden til den forankørende, hvis køretøjet er så stort, at det ellers ikke er muligt at orientere sig langt nok fremad. - Forøge af afstanden på ny, hvis en bagfra kommende overhaler og trækker ind foran. - Trække lidt ud til venstre for den forankørende, hvis det er nødvendigt for at forbedre orienteringen. - Give tegn til overhaling med venstre blinklys, hvis bagved kørende er tæt på, så de kan blive klar over hensigten. - Give signal med forlygten til den forankørende, hvis det er en varevogn eller lastbil med begrænset udsyn bagud, eller hvis den forankørende virker uopmærksom. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under overhaling: - Accelerere, eventuelt efter at have skiftet til lavere gear for at opnå hurtig acceleration. - Øjeblikkelig afbryde overhalingen, hvis forholdene har ændret sig, og muligheden for at overhale er blevet tvivlsom, - og ellers trække til venstre ud i midten af overhalingsbanen. - Sørge for hurtigst muligt at komme ud af den forankørendes blinde vinkel. - Gennemføre overhalingen så hurtigt som muligt uden at overskride gældende hastighedsbegrænsning. - Afbryde overhalingen, hvis en uforset hindring dukker op, eller muligheden for overhaling er fejlbedømt. - Skifte til lavere gear, hvis hurtig acceleration er påkrævet og kun overskride gældende hastighedsbegrænsning, hvis det er nødvendigt for at undgå en pludselig faresituation. - Blive i overhalingsbanen, indtil afstanden bagud til den overhalede er mindst 2 sek., eller den overhalede er synlig i spejlet og da straks trække til højre på kørebanen igen, (medmindre man vil overhale endnu et køretøj, og betingelserne for dette er opfyldt). 7.9.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre. - Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre: - der er flere vognbaner i samme færdselsretning, - man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre, - krydset er reguleret af signallys eller politi, eller - den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt. - Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel. - Man må kun overhale på en bakke eller i et vejeving med nedsat oversigt, hvis der er mindst to vognbaner, hvor modkørende ikke må forekomme. - Det almindelige forbud mod overhaling i kryds, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af to-hjulede cykler og knallerter. 7.9.6. OVERHALING AF FLERE FORANKØRENDE. Eleven skal beherske følgende orienterings- og manøvre-færdigheder: - Holde sig fortsat orienteret om muligheden for lovlig og sikker overhaling, før flere forankørende overhales umiddelbart efter hinanden. - Holde sig fortsat orienteret om nærmeste ophold i den overhalede række af køretøjet og udnytte dette, hvis overhalingen må afbrydes. - Være opmærksom på kørende, der eventuelt bryder ud af rækken for selv at overhale og eventuelt afbryde overhalingen, fordi oversigten fremad derved nedsættes. 7.9.7. OVERHALING AF VENSTRESVINGENDE. Eleven skal beherske følgende orienterings- og manøvre-færdigheder. - Nedsætte hastigheden og bedømme muligheden for overhaling til højre forbi den forankørende. - Være forberedt på den forankørendes eventuelle standsning og selv være parat til at standse. - Være opmærksom på krydsende færdsel, foran den venstresvingende (især fodgængere eller modkørende, der svinger til venstre), og fodgængere, cyklister og knallertkørere i højre vejside. - Foretage overhaling til højre under passende langsom kørsel og tilstrækkelig sideafstand, hvis vejen er fri. 7.10. FREMKØRSEL MOD KRYDS. 7.10.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Behandles under manøvrerne ligeudkørsel, højresving og venstresving i kryds. 7.10.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved fremkørsel mod kryds: - For høj hastighed, så man ikke kan nå at orientere sig tilstrækkeligt eller standse før krydset. - Mangelfuld opmærksomhed mod færdselsreguleringen i krydset. - Risikoforhold i øvrigt som nævnt under 7.4. Vognbaneskift og 7.8. Kørsel foran eller efter andre. 7.10.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved fremkørsel mod kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel lige før krydset. - Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser brat op for gult lys eller for at orientere sig, holde tilbage eller svinge. - Tegn på, at kørende i banen til højre eller til venstre pludselig skifter bane og kører ind foran. - Tegn på, at fodgængere på hjørnerne i krydset, (især børn og ældre) vil krydse kørebanen (undertiden for rødt lys). Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører fremkørsel i kryds: KØREBANESTRIBER M.V. - »Vognbanelinie« (Q 41) og bred, punkteret kantlinie (Q 47) foran kryds angiver, at det endnu er tilladt at skifte bane. - »Spærrelinie« (Q 44) og bred, fuldt optrukket kantlinie (Q 46) foran kryds angiver, at det ikke længere er tilladt at skifte bane. - »Punkteret kantlinie« (Q 47) afgrænser normalt vognbaner, fra hvilke man ikke kan forsætte ligeud, men skal svinge enten til højre eller venstre, markeret ved pile. - »Vognbanepile« (R 11) angiver, at banen skal benyttes til kørsel i den eller de retninger, som pilene viser. - »Dobbelt vognbanepil« (R 13) gælder for to kryds, der følger efter hinanden. - »Vognbanepil med svingningsforbud« (R 14) gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, som man ikke må svinge ned ad. - »Hajtænder« (S 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt. D.v.s. at man skal holde tilbage for al færdsel - både kørende og gående - fra begge sider på den tværgående vej. - »Trekantsymbol« (V 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds. - »Stop« (V 12) angiver, at man har stoppligt i det følgende vejkryds. - »Stoplinie« (S 13) angiver, hvor man skal stoppe i forbindelse med stoptavle, rødt signallys eller andet stoptegn. - »Fodgængerfelt« (S 17). Man skal så vidt muligt undgå at standse i selve feltet. FÆRDSELSTAVLER. - »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men ofte også dårlig oversigt, og at man derfor skal køre med skærpet opmærksomhed mod færdsel i krydset. - »Farligt vejkryds med højrevigpligt« (A 15). - »Lyssignal« (A 19) advarer om signalregulering forude. - »Hovedvej« (B 16) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, medmindre andet fremgår af afmærkningen. - »Hovedvej ophører« (B 17). - »Ophængt pileafmærkning« (E 11) og »Vognbaner ved kryds« (E 15) angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er beregnet til. - »Påbudt kørselsretning« (D 1) angiver, i hvilken retning man skal køre. - »Højresving forbudt« (C 11,1). - »Venstresving forbudt« (C 11,2). - »Ubetinget vigepligt« (B 11). - »Unormale vigepligtsforhold« (UB 19). De tynde linier angiver de veje, hvor færdslen har ubetinget vigepligt. - »Dobbeltrettet cykelsti« (UB 11) angiver, at der på den tværgående vej er cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt. - »Stop ved vejkryds« (B 13) angiver, at man skal stoppe ved stoplinien og derefter har ubetinget vigepligt. SIGNALLYS I KRYDS. - »Hovedsignaler« (X 11). Rødt lys betyder stop, og at man skal stoppe ved stoplinie eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ikke er stoplinie. Rødt og gult lys samtidig betyder ligeledes stop, man angiver desuden, at signalet snart skifter til grønt. Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Fremkørsel for grønt lys er dog ikke tilladt, hvis færdslen forhindrer, at man kan komme helt over krydset og dermed spærrer for den tværgående færdsel, når signalet skifter. Gult lys betyder stop, og angiver desuden, at signalet snart skifter til rødt. Man skal ikke standse, når signalet skifter fra grønt til gult, hvis man er nået så langt frem, at standsning kan medføre fare. - »Signaler uden grønt lys« (også kaldet repetitionssignaler eller minus-grønt) alene med gult og rødt opsættes undertiden på hjørnerne i vejkryds. Signalet angiver for venstresvingende, der holder midt i krydset, hvornår lyset for de modkørende skifter fra forlænget grønt til gult og rødt. - »Pilsignaler« (X 12). Rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning pilen viser. - Signallyset gælder uanset anden afmærkning om ubetinget vigepligt. - Hvis signallyset i et kryds ikke fungerer, skal man rette sig efter afmærkning om ubetinget vigepligt eller, hvis en sådan ikke findes, efter reglen om højrevigepligt. Eleven skal kunne genkende og angive, at man har ubetinget vigepligt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning: - Udkørsel fra et område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende). - Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, opholds- og legeområde, markvej, grusvej, sti eller lignende). - Udkørsel fra en vej over fortov eller cykelsti, hvor overkørslen er tydeliggjort f.eks. ved, at fortovets belægning er ført igennem - at overkørslen har en særlig belægning, der er forskellig fra sidevejens (brosten), eller at sidevejen er indsnævret. Eleven skal kunne genkende og angive, at man har højrevigepligt, d.v.s. at man skal holde tilbage for alle kørende fra højre, på steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt, - bortset fra vognbaneskift og sammenfletning. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved fremkørsel i kryds: - Orientere sig om færdselsreguleringen i krydset, (signallys, påbudte vognbaner, vigepligtsforhold). - Bedømme oversigtsforholdene i krydset. - Se efter gående på vej over kørebanen eller på vej ud i eventuelt fodgængerfelt. 7.10.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved fremkørsel mod kryds: - Skifte til påbudt vognbane for den påtænkte manøvre i krydset. - På veje med to eller flere vognbaner til færdsel i samme retning, men uden vognbanepile placere sig i banen længst til højre før højresving, i banen længst til venstre før venstresving og i den bane, der passer bedst, før ligeudkørsel i krydset. - På veje uden markerede vognbaner placere sig så langt til højre på kørebanen som muligt før højresving og ude ved midten af kørebanen før venstresving. - På veje med ensrettet færdsel placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen før venstresving. - Køre med så lav hastighed, at der bliver tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, vigepligtsforholdene og færdslen i krydset. KRYDS MED LIGE BREDE VEJE OG DÅRLIG OVERSIGT SAMT KRYDS, HVOR MAN SELV HAR VIGEPLIGT: - Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset, således at standselængden hele tiden holdes inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej eller til hajtænder, stoplinie eller fodgængerfelt, - og således, at krydsende færdsel kan se, at man vil overholde sin eventuelle vigepligt - Holde tilbage for gående, der er på vej over kørebanen eller på vej ud i et fodgængerfelt. - Køre langsomt frem i beredskabsstilling og eventuelt standse ved skæringen med den tværgående vej eller ved hajtænder, hvis det er nødvendigt for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset. - Standse ved stoplinie, hvor der er opsat stop-tavle uanset oversigtsforholdene. - Sikre sig nødvendigt udsyn til begge sider på den tværgående vej ved eventuelt at køre et lille stykke frem over fodgængerfelt eller hajtænder og standse. KRYDS MED GOD OVERSIGT. - Undlade standsning (medmindre færdselsforholdene gør det nødvendigt, eller der er stop-tavle) ved skæringen med den tværgående vej eller ved hajtænder, hvis oversigten i krydset er så god, at man kan orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset allerede under fremkørslen. KRYDS MED SIGNALREGULERING. - Forberede standsning, hvis signalet viser rødt eller har vist grønt i længere tid under fremkørsel mod krydset. - Sætte hastigheden passende op, hvis signalet skifter fra rødt til grønt under fremkørsel mod krydset. - Standse ved stoplinie eller før fodgængerfelt, hvis signalet viser rødt. - Fortsætte ind i krydset, hvis signalet skifter fra grønt til gult, såfremt en opbremsning giver fare for påkørsel bagfra eller standsning ikke kan ske før fodgængerfelt eller stoplinie. - Om nødvendigt standse for gående, der er på vej over kørebanen, selv om de går over for rødt lys. - Sætte hurtigt igang, når signalet skifter til grønt, og krydset er frit - Blive holdende, selv om signalet viser grønt, hvis færdselsforholdene ikke gør det muligt at nå ud af krydset, før signalet skifter til grønt for den tværgående færdsel. 7.11. LIGEUDKØRSEL I KRYDS. 7.11.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker ved ligeudkørsel i kryds: - Der sker særlig mange ulykker med unge motorcyklister under ligeudkørsel i kryds. - De fleste ulykker sker i vejkryds, hvor den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men der sker også mange ulykker i vejkryds med højrevigepligt. - Modparterne er helt overvejende bilister, og det er som regel bilisten, der undlader at holde tilbage for motorcyklisten og derfor er skyldig i færdselslovens forstand. - Modparterne er først og fremmest modkørende, der svinger til venstre ind foran motorcyklisten. Dernæst kørende fra højre side, der ligeledes svinger til venstre ind foran motorcyklisten eller fortsætter ligeud. En del modparter kommer fra venstre side i kryds. - Der sker desuden en del ulykker med modkørende, der svinger til venstre for at køre ind i en indkørsel. - I signalregulerede kryds er modparterne næsten udelukkende modkørende, der svinger til venstre. - Andre modparter er gående på vej over kørebanen både før og efter et kryds. 7.11.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved ligeudkørsel i kryds: - Modkørende og krydsende trafikanters vanskelighed ved at opfatte en motorcykel eller bedømme dens hastighed korrekt, fordi en motorcykel fylder mindre i færdselsbilledet end f.eks. en bil og let kan forveksles med en langsommere knallert. - Tendens til blot at følge efter forankørende og dermed undlade selv at orientere sig grundigt. - Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra højre og venstre side i krydset og afstanden til dem. - Ukritisk forventning om, at kørende fra højre og venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset. - Ukritisk forventning om, at modkørende, der skal svinge til venstre især i lysregulerede kryds, altid holder tilbage. - Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset. 7.11.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved ligeudkørsel i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:. - Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset. - Kørende fra højre eller venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (børn og ældre på cykel, motorcyklister i dårligt vejr). - Køretøjer med særlige fartegenskaber, der bevirker en tendens til, at vigepligten nødigt overholdes (to-hjulede og traktorer med ringere bremseevne) eller til, at de er uventet længe om at passere krydset (traktor med påhængsvogn). - Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter, racercykler). - Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer. - Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage. - Tegn på, at forankørende cyklist eller knallertkører vil svinge til venstre uden at se sig for. - Forankørende, der nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel eller lignende lige efter krydset. - Gående på krydsets fjerneste hjørner. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved lige udkørsel i kryds: KRYDS MED LIGE BREDE VEJE OG DÅRLIG OVERSIGT SAMT KRYDS, HVOR MAN SELV HAR VIGEPLIGT. - Orientere sig flere gange til begge sider i krydset efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder eller stoplinie, (eller der hvor udsynet er tilstrækkeligt). - Bedømme om et ophold i færdslen er stort nok til at køre helt over krydset - (eller til eventuel venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering. - Bedømme om de kørende fra venstre eller højre overholder deres eventuelle vigepligt. - Bedømme om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage. - Se efter gående, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner. - Orientere sig om fri bane fremad i øvrigt før ligeudkørsel over krydset. KRYDS MED SIGNALREGULERING. - Holde øje med signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt lys. - Undlade at fastholde blikket alene på signallyset før fremkørsel for grønt, men også orientere sig om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, eller kørende, der fortsætter over krydset i sidste øjeblik. - Se efter modkørende, der er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage i signalregulerede kryds. 7.11.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved ligeudkørsel i kryds: - Sætte hurtigst muligt igang efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved vigelinie eller stoplinie, hvis der er fri bane bane til ligeudkørsel. 7.12. HØJRESVING I KRYDS. 7.12.1 KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under højresving i kryds: - Antallet af ulykker under højresving i vejkryds er meget lille og forekommer kun i nævneværdigt omfang blandt unge motorcyklister. - Modparterne fordeler sig på både kørende og gående fra praktisk taget alle retninger i krydset. Særligt bør dog fremhæves modkørende biler på den vej, motorcyklisten svinger til højre ind på. 7.12.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving i kryds: - For høj hastighed før og under højresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld eller svinget for stort med fare for at komme over i modkørendes bane. - Tendens til blot at følge efter forankørende, der svinger til højre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt. - Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre side i krydset og afstanden til dem. - Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset. - Mangelfuld orientering om bagfra kommende cyklister og knallertkørere eller fejlbedømmelse af deres hastighed. - Mangelfuld orientering om gående ved udkørslen af krydset. 7.12.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset. - Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret. - Kørende fra venstre side i krydset med særlig orienteringsvanskeligheder. - Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes. - Bagfra kommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre. - Tegn på, at ligeud kørende cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler og motorcykler. - Modkørende cyklister og knalletkørere på dobbeltrettet cykelsti. - Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage. - Gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn på hjørnerne ved udkørslen fra krydset. - Blokeret bane af f.eks. holdende køretøj umiddelbart efter krydset. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved højresving i kryds: - Orientere sig om særlige vilkår for højresving under fremkørslen mod krydset, herunder cyklisters og knallertkøreres placering, enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti eller afkortet cykelsti før krydset. - Se bagud efter cyklister og knallertkørere på kørebanen i spejl og ved hovedrejning. - Bedømme muligheden for at overhale forankørende cyklister og knallertkørere før rettidig placering til højresving. - Orientere sig flere gange til begge sider i krydset efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinie. - Bedømme om et ophold i færdslen fra venstre er tilstrækkelig stort til, at højresvinget kan udføres uden at tvinge de kørende til at nedsætte hastigheden eller ændre placering, hvis man selv har vigepligt. - Se til højre i krydset for at sikre sig, at højresvingsbanen er fri, og hvis den er blokeret af f.eks. holdende køretøjer, da planlægge højresvinget derefter. - Bedømme om kørende fra venstre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt. - Se efter modkørende, der vil svinge til venstre i krydset og bedømme, om de holder tilbage. - Se efter bagfra kommende cyklister og knallertkørere. - Se efter gående, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til højre i krydset. KRYDS MED CYKELSTI. - Se efter bagfra kommende cyklister og knallertkørere og modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti og bedømme om højresvinget kan udføres uden at tvinge dem til at nedsætte hastigheden, standse eller ændre placering. KRYDS MED SIGNALREGULERING. - Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt. - Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent. - Se efter modkørende, der i signalregulerede kryds er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage. - Bedømme om cyklister og knallertkørere standser for rødt cyklistsignal på cykelsti, før højresvinget udføres for grønt lys eller grøn højrepil. 7.12.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved højresving i kryds: - Give tegn til højresving i passende afstand fra krydset, uanset oversigtsfærdselsforholdene. - Placere sig i banen længst til højre eller i påbudt vognbane i øvrigt, som anført under er 7.1 0. Fremkørsel mod kryds. - Køre ind bagved cyklister og knallertkørere, hvis det ikke er muligt at overhale dem forsvarligt før rettidig placering til højresving. - Køre tæt på kørebanekant eller kantsten for så vidt muligt at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af motorcyklen. - Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds. - Overholde vigepligt og eventuel stoppligt for tværgående færdsel. - Påbegynde højresvinget hurtigst muligt, hvis der er fri bane. - Tilpasse hastighed, placering og styring til hjørnets skarphed, vejgrebet og føret. - Holde tilstrækkelig afstand til cyklister, og knallertkørere, der samtidig svinger til højre fra en cykelsti, der udmunder i krydset. - Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der skal ligeud i krydset, uanset der er cykelsti eller ej. - Holde tilbage for modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti, der udmunder i krydset. - Holde tilbage for gående, der krydser den kørebane, der svinges ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt. - Ophøre med tegngivning efter højresvingets afslutning. - Tilpasse hastigheden efter færdslen i den ny retning. 7.13. VENSTRESVING I KRYDS. 7.13.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under venstresving i kryds: - Der sker kun forholdsvis få ulykker med unge motorcyklister under venstresving i kryds, hvilket tyder på, at motorcyklister er mere forsigtige ved denne manøvre end andre kørende. - Modparterne er for det første bagfra kommende bilister til venstre for motorcyklen eller lige bagved. - Modparterne er for det andet modkørende bilister, som den venstresvingende motorcyklist ikke holder tilbage for eller kommer i vejen for. - Andre modparter er især kørende fra venstre side i krydset, samt gående, der krydser kørebanen ved udkørslen af krydset. 7.13.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved venstresving i kryds: - For høj hastighed før og under venstresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld og styringen usikker. - Uklar eller mangelfuld tegngivning før venstresvinget, især af hensyn til bagfra kommende. - Tendens til blot at følge efter foran kørende, der svinger til venstre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt. - Fejlbedømmelse af hastigheden hos bagfra kommende, kørende fra begge sider i krydset og hos modkørende, der skal ligeud, samt af afstanden til dem. - Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre eller højre side af krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset. - Opmærksomhed alene om de modkørende, hvorved andre risikoforhold overses. - Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for. - Ubehag ved den udsatte venteplads i midten af større kryds eller frygt for at komme i vejen, når signallyset skifter, og dermed tendens til uforsigtig fuldførelse af venstresvinget. - Opmærksomhed alene mod signallyset i signalregulerede kryds og tendens til fejlagtigt at opfatte grønt lys (eller gul/rødt lys i de særlige signaler uden grønt til venstresvingende) som fri bane til venstresving og dermed overse modkørende. - Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset. 7.13.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved venstres tresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset. - Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret. - Bagfra kommende, der tilsyneladende ikke har bemærket, at man vil svinge til venstre. - Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder. - Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes. - Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer. - Modkørende, der skal ligeud i krydset, helt eller delvis skjult af modkørende, der afventer venstresving i krydsets midte. - Cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørslen af krydset. - Gående, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset. - Børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved venstresving i kryds: - Orientere sig om bagfra kommende er klar over hensigten. - Orientere sig flere gange til begge sider i krydset efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinie. - Bedømme om et ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre eller højre side er tilstrækkelig stort til at gennemføre venstresvinget - (eller til at køre frem i eventuel svingbane til midten af krydset eller til venteplads i gennembrudt midterrabat) - uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering. - Se til venstre i krydset for at sikre sig, at der er fri bane til at fuldføre venstresvinget og hvis banen er blokeret af f.eks. holdende køretøjer, da planlægge kørslen derefter. - Bedømme om kørende fra venstre eller højre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt. - Se efter bagfra kommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti til venstre i krydset. - Se efter gående, der er på vej i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til venstre i krydset. KRYDS MED SIGNALREGULERING. - Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt. - Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent, samt modkørende, som man skal holde tilbage for. - Bedømme om modkørende holder tilbage og i øvrigt sikre sig, at krydset er frit, når signalet skifter til gult eller viser grøn venstrepil. 7.13.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved venstresving i kryds: - Give tegn til venstresving i passende afstand fra krydset, uanset oversigts- og færdselsforholdene. - Placere sig i banen længst til venstre eller i påbudt vognbane i øvrigt, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds. - Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds. KRYDS, HVOR MAN SELV HAR UBETINGET VIGEPLIGT. - Blive holdende ved stoplinie og ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkelig stort ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget. - Afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre til fremkørsel og standsning i eventuel svingbanes afslutning ude i krydset eller venteplads i gennembrudt midterrabat og fuldføre venstresvinget herfra, når vejen er fri. KRYDS, HVOR MAN SELV HAR HØJREVIGEPLIGT. - Køre langsomt frem til krydsets midte og afvente tilstrækkelig stort ophold i den modkørende færdsel og i færdslen fra højre side før fuldførelsen af venstresvinget. KRYDS, HVOR TVÆRGÅENDE FÆRDSEL HAR UBETINGET VIGEPLIGT SAMT T-KRYDS VED SVINGNING IND På SIDEVEJ. - Køre langsomt frem til krydsets midte og afvente tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel før fuldførelsen af venstresvinget. T-KRYDS VED VED SVINGNING FRA SIDEVEJ. - Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinie eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkelig stort ophold i færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget, - uanset eventuel højrevigepligt i krydset. KRYDS MED SIGNALREGULERING. - Indtage beredskabsstilling, mens motorcyklen langsomt ruller frem i krydset, hvis signalet er grønt eller viser grøn venstrepil. - Sikre sig tid nok til grundig orientering om modkørende færdsel ved eventuelt at standse i krydsets midte eller ved svingbanens afslutning. - Fuldføre venstresvinget hurtigst muligt, når signalet viser grøn venstrepil, eller der i øvrigt er fri bane. ALLE KRYDS. - Ved placering eller kørselsretning frem mod krydsets midte vise, hvordan man vil køre forbi en modkørende, der også vil svinge til venstre. - Vente med at fuldføre venstresvinget fra midten af krydset, hvis udsynet er dækket af modkørende, der ligeledes skal svinge til venstre. - Holde tilbage for gående, der er på vej over den kørebane, man svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt, også selv om de går over for rødt lys. - Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der kører ud i krydset fra enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti. - Placere sig i højre side af den kørebane, man svinger ind på, eller, hvis der er flere baner i samme retning, da placere sig i den bane, der er mest hensigtsmæssig. - Tilpasse hastigheden efter færdslen i den ny retning. 7.14. KØRSEL På MOTORVEJ (MOTORTRAFIKVEJ) 7.14.2. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker på motorvej (og motortrafikvej): - Den almindeligste ulykkestype med motorcyklister på motorvej og motortrafikvej samt til- og frakørselsbaner til disse er eneulykker. - Andre ulykker sker ved påkørsel bagfra eller påkørsel af foran kørende. 7.14.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD HOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej): - Almindelig tendens til orienterings- og manøvrefejl på grund af motorvejens og også motortrafikvejens særlige anlægspræg, (større vejbredde, blødere sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen og næsten ubegrænset oversigt), herunder især: - Undervurdering af egen og andres hastighed. - Overvurdering af afstande. - For kort sikkerhedsafstand ved kørsel i tættere trafik og ved indhentning. - Orientering i for kort afstand fremad og bagud i forhold til hastigheden. - Overvurdering af motorcyklens manøvre-evne. - Undervurdering af kraftig sidevinds indflydelse på styringen. - Træthed og nedsat opmærksomhed efter længere tids kørsel på motorvej. - Fartblindhed ved udkørsel fra motorvej eller motortrafikvej. Eleven skal endvidere have kendskab til følgende særlige risikoforhold ved kørsel på motortrafikvej: - Mulighed for modkørende færdsel over vejmidten, idet der sjældent er midterrabat på motortrafikveje. - Mulighed for færdsel på tværs i vejkryds, hvor både kørende og gående har lov til at krydse motortrafikvejen. 7.14.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej) og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Bagved kørende på tilkørselsbanen, der holder for kort afstand. - Foran kørende på tilkørselsbanen, der ikke udnytter muligheden for indfletning, men standser. - Bagved kørende på tilkørselsbanen, der fletter ind, før man selv er kommet ind på motorvejen. - Bagfra kommende på motorvejen, skjult i blinde vinkler. - Kørende på motorvejen, der ikke viser tegn på at ville lette indfletning. - Tegn på uventede reaktioner hos foran kørende ved frakørsler og ved deling eller sammenløb af motorveje. - Faremulighederne som ved manøvrer på almindelige veje i det omfang, de kan forekomme på motorvej og motortrafikvej. - Bagfra kommende på kombineret til- og frakørselsbane, eventuelt skjult i blinde vinkler i forbindelse med frakørsel. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel på motorvej og motortrafikvej. KØREBANESTRIBER. - Ophør af punkteret kantlinie (Q 47) et kort stykke efter tilkørselsbanens begyndelse angiver stedet, hvorfra sammenfletning kan foretages. På kombineret til- og frakørselsbane kan sammenfletning foretages også selv om punkteret kantlinie er ført igennem uden afbrydelse. FÆRDSELSTAVLER. »Motorvej« (E 42) angiver motorvejens begyndelse. - »Motorvej ophører« (E 44). Opsættes normalt kun ved selve motorveje vejens ophør og ikke ved frakørsler. - »Motortrafikvej« (E 43) angiver motortrafikvejens begyndelse. - »Motortrafikvej ophører« (E 45). Opsættes normalt kun ved selve motortrafikvejens ophør og ikke ved frakørsler eller på krydsende veje. - »Ubetinget vigepligt« (B 11) angiver, at man undtagelsesvis har ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvejen. - »Sammenfletning« (B 15) angiver flettestrækning ved tilkørselsbane eller ved sammenløb af motorveje, og at man skal køre efter reglen om sammenfletning, som anført under 7.4. Vognbaneskift. - »Vognbaneforløb« (E 16) angiver flettestrækning ved formindskelse af antallet af vognbaner på motorvej og motortrafikvej. - »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at de kørende fra tilkørselsbanen undtagelsesvis har ubetinget vigepligt. - »Anviste vognbaner« (I 11) angiver ved nedadrettede pile hvilke vognbaner, der er beregnet til kørsel mod de mål, der er anført på tavlen. - »Portaltavle for frakørsel« (0 12) angiver ved opadrettet pil, at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen. - »Frakørselsvejviser« (I 16) angiver, at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen. - »Frakørselssymbol« (I 19) angiver sammen med »Spidsmarkering« (N 43) rabatspidsen ved frakørselsbane. - »Hastighedsangivelse for frakørsel« (E 41) angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej i normalt vådt føre kan gennemføres. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej): TILKØRSEL MED MED SAMMENFLETNING. - Orientere sig om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, oversigtsforholdene, eventuel vigepligt og foran eller bagved kørende på tilkørselsbanen. - Se efter bagfra kommende i den nærmeste bane på motorvejen og bedømme deres hastighed og afstand. - Bedømme om et ophold i færdslen er tilstrækkelig stort til, at indfletning kan ske uden risiko. - Se efter, om kørende i den nærmeste bane på motorvejen letter indfletning ved at nedsætte hastigheden eller skifte bane. - Se fremad på motorvejen og kontrollere, at der er fri bane umiddelbart før indfletningen. - Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udfletning ved kombinerede til- og frakørselsbaner. KØRSEL På MOTORVEJ (ELLER MOTORTRAFIKVEJ). - Holde sig stadig orienteret om vej- og færdselsforholdene langt forude og bagude og med regelmæssige, hurtige blik orientere sig om de nærmeste kørende for i tide at kunne forudse ændringer i deres kørsel eller forberede egne manøvrer. - Kontrollere den umiddelbare fartopfattelse ved jævnlige og hurtige aflæsninger af speedometret. - Være opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler, især om anviste vognbaner, vognbaneforløb, sammenfletning, vejkryds og ophør af motorvej eller motortrafikvej. - Se efter kørende, der vil flette ind fra tilkørselsbaner, og hurtigt bedømme, hvordan man bedst kan lette indfletningen. - I øvrigt orientere sig tidligere og mere grundigt end ved manøvrer på almindelige veje i det omfang, de forekommer på motorvej og motortrafikvej. FRAKØRSEL. - Orientere sig i god tid efter færdselstavler, der angiver frakørsel. - Orientere sig om frakørselsforholdene, herunder frakørselsbanens længde, og foran eller bagved kørende. - Se efter kørende, der giver tegn til indfletning på kombinerede til- og frakørselsbaner. - Bedømme om frakørsel eller udfletning kan ske uden risiko. - Orientere sig om frakørselsvejens videre forløb og være opmærksom på eventuel hastighedsangivelse. 7.14.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel på motorvej (eller motortrafikvej): TILKØRSEL MED SAMMENFLETNING. - Afpasse hastigheden tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, stigning eller fald og til de kørendes hastighed i den nærmeste bane på motorvejen, således at standsning på tilkørselsvejen kan undgås. - Give tegn til indfletning med venstre blinklys for om nødvendigt at tydeliggøre hensigten. - Placere sig ud for et passende ophold i færdslen på motorvejen eller lidt foran en kørende, der nedsætter hastigheden eller skifter bane for at lette indfletningen. - Udnytte muligheden for indfletning ved beslutsomt at accelerere, køre ind på motorvejen og hurtigt tilpasse sig de kørendes hastighed her. - Ophøre med eventuel tegngivning straks efter indfletningen. - Blive bagved eventuelt foran kørende på tilkørselsbanen under hele indfletningsmanøvren og holde afstand som anført under 7.8. Kørsel foran eller efter andre. - Nedsætte hastigheden, hvis indfletning ikke kan gennemføres, efter orientering bagud og advarsel med stoplys til bagvedkørende og eventuelt standse med så lang fri tilkørselsbane forude som muligt og derefter afvente mulighed for indfletning. TILKØRSEL MED KOMBINERET TIL- OG FRAKØRSELSBANE. - Give tegn til indfletning straks ved tilkørselsbanens begyndelse. - Give plads til, at forankørende på motorvejen (eller motortrafikvejen) kan flette ud, før man selv fletter ind. - Vise bagved kørende på motorvejen ved passende acceleration og ved at køre tæt på motorvejens kant, at man vil flette ind foran bagved kørende, såfremt betingelserne for indfletning i øvrigt er til stede. KØRSEL På MOTORVEJ (MOTORTRAFIKVEJ). - Blive i højre vognbane et kort stykke tid efter tilkørslen og vænne sig til vej- og færdselsforholdene før eventuelt baneskift som forberedelse til overhaling. - Placere sig midt i højre vognbane og kun benytte banen til venstre for denne i forbindelse med overhaling for at give plads til indfletning eller for at følge anviste vognbaner til det påtænkte kørselsmål. - Hjælpe kørende på tilkørselsbaner med at flette ind ved enten at accelerere eller nedsætte hastigheden eller skifte til venstre bane, hvis den er fri. - Skifte kun »een bane ad gangen på steder, hvor flere baneskift efter hinanden er hensigtsmæssigt for den fortsatte kørsel. - Køre med maksimalt tilladt hastighed (hvis forholdene tillader det) under kørsel i baner til venstre for motorvejens (eller motortrafikvejens) højre bane for ikke at sinke færdslen. - Forberede og udføre de forskellige manøvrer med betydelig større sikkerhedsmargin end på almindelig vej, d.v.s. tidligere tegngivning, tidligere påbegyndelse af manøvren, mere forsigtig styring og mere forsigtig brug af bremserne. - Give signal til foran kørende med lys i stedet for lyd af hensyn til vind- og motorstøjen. FRAKØRSEL. - Skifte til højre vognbane i god afstand fra frakørselsbanens begyndelse. - Give tegn til frakørsel i god tid. - Så vidt muligt holde hastigheden på selve motorvejen (eller motortrafikvejen), især hvis bagved kørende er tæt på, og vente med at sætte hastigheden ned, indtil man er kommet ind på frakørselsbanen. - Køre ud fra motorvejen (eller motortrafikvejen) straks ved frakørselsbanens begyndelse. - Nedsætte hastigheden efter de ændrede vejforhold og gældende hastighedsgrænser. FRAKØRSEL AD KOMBINERET TIL- OG FRAKØRSELSBANE. - Give plads til, at foran kørende på til- og frakørselsbanen kan flette ind, før man selv fletter ud. - Vise bagved kørende på til- og frakørselsbanen ved passende acceleration og ved at køre tæt til motorvejens kant, at man vil flette ud foran den bagved kørende, såfremt betingelserne for udfletning i øvrigt er til stede. 7.14.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Kørsel på motorvej og motortrafikvej samt til- og frakørselsveje må kun ske med motorkøretøjer, der lovligt kan køre mindst 40 km/t. - Den højst tilladte hastighed på motorvej samt til og frakørselsveje er 100 km/t. - Den højst tilladte hastighed på motortrafikvej samt til- og frakørselsveje er 80 km/t. - Indkørsel på motorvej og motortrafikvej må kun ske ved deres begyndelse eller ad særlig tilkørselsbane. - Udkørsel fra motorvej og motortrafikvej må kun ske ved deres afslutning eller ad særlig frakørselsbane. - Kørsel over midterrabat, vending, standsning og parkering er ikke tilladt på motorvej og motortrafikvej. - Standsning ved nødtelefon er kun tilladt, hvis man skal tilkalde hjælp. 7.15. KØRSEL I MØRKE (OG I LYGTETÆNDINGSTIDEN I ØVRIGT). 7 .15.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i mørke: - Ca. hver tredie ulykke med en motorcyklist sker i mørke eller i tusmørke. 7.15.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt): - Betydelig nedsættelse af orienteringsmulighederne i tusmørke og mørke og i øvrigt i tåge, dis, kraftig regn og sne også om dagen samt ved kørsel imod lavtstående sol. - Kørsel med tonet visir, der yderligere nedsætter orienteringsmulighederne. - Vanskeligheder med at bedømme fart og afstand korrekt på grund af manglende holdepunkter. - For høj hastighed i forhold til sigtforholdene og belysningen samt den begrænsede rækkevidde af lyset fra ens egen forlygte. - Hel eller delvis blænding af lyset fra modkørende, som yderligere nedsætter orienteringsmulighederne. - Uafmærkede eller utilstrækkeligt afmærkede forhindringer, f.eks. parkerede køretøjer, mørkklædte fodgængere og cyklister uden lys. - Vanskelighed ved selv at blive set af andre på grund af motorcyklens beskedne størrelse. - Uensartet lygteføring hos de kørende, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen. 7.15.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke, som nævnt under de enkelte manøvrer i dagslys, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de forringede orienteringsvilkår. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt): - Se efter at motorcyklens lygter er lyser, som de skal, og er korrekt indstillet. - Udnytte kørebanestriber og reflekterende kant- og baggrundsafmærkning mest muligt til orientering om vejens forløb og være opmærksom på, at eventuelle kantpæle har orange refleks i højre vejside og hvid refleks i venstre vejside. - Bedømme, at standselængden den hele tiden holdes inden for rækkevidden af det anvendte lys (som er betydelig mindre end lyset på biler) og inden for længden af den fri strækning forude. MØDE. - Se efter modkørende eller tegn på, at modkørende nærmer sig (f.eks. lysskær eller lygter forude). - Bedømme passende afstand for nedblænding til nærlys i mørke. - Orientere sig om modkørende køretøjers art og størrelse efter forlygternes antal og placering. - Modvirke blænding ved at undlade at se direkte i de modkørendes lys og i stedet se fremad langs højre vejkant efter mulige hindringer. KØRSEL FORAN ELLER EFTER ANDRE. - Bedømme afstand til foran kørende (f.eks. efter afstanden mellem den forankørendes baglygter) og bedømme passende tidspunkt for nedblænding til nærlys. - Orientere sig om det forankørende køretøjs art og størrelse efter baglygternes antal og placering. - Orientere sig om bagved kørende og deres hensigt. OVERHALING. - Orientere sig særlig omhyggeligt om betingelserne for overhaling på grund af de nedsatte synsmuligheder. - Kontrollere overhalingsstrækningen på helt mørke veje om nødvendigt med et kort fjernlysblink efter at være trukket ud i overhalingsbanen. - Se efter, hvornår den overhalede passeres, således at fjernlyset kan tændes hurtigst muligt (forudsat, at det ikke blænder modkørende). 7.15.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under kørsel i mørke, herunder især den rette brug af positionslys, nærlys og fjernlys. NORMALT BRUG AF LYSET. - Bruge nærlyset som det normale overalt på belyste veje og kun bruge positionslyset ved parkering, eller når motorcyklen holder stille. - Bruge fjernlys på veje uden belysning eller med utilstrækkelig belysning, hvis synslængden ikke er lang nok med nærlys ved den aktuelle hastighed, men dog kun såfremt andre trafikanter ikke kan blændes. - I øvrigt tilpasse hastigheden til de forringede orienteringsmuligheder i mørket og således, at standselængden hele tiden holdes inden for lysets rækkevidde. - Bruge lyssignal (blink med forlygterne) i stedet for lydsignal til advarsel, medmindre faren er overhængende. MØDE. - Skifte til nærlys i passende afstand fra modkørende (ca. 300 m før en bil eller motorcykel og ca. 100-150 m før en cykel eller knallert) og umiddelbart forinden tilpasse hastigheden til nærlysets rækkevidde. - Skifte til nærlys i passende afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at togføreren blændes af fjernlyset. - Nedsætte hastigheden ved møde med biler på smalle og helt mørke veje til højst 40 km/t for at kunne nå at se og reagere tidsnok på mulige hindringer i vejkanten. - Standse, hvis en modkørendes lygter blænder så kraftigt, at man intet kan se. - Skifte til fjernlys (hvor dette er lovligt) umiddelbart før passage af den modkørende. KØRSEL FORAN ELLER EFTER ANDRE. - Skifte til nærlys ved indhentning, så snart der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den foran kørende gennem dennes spejle. - Holde større afstand til den forankørende i dagslys, fordi mulighederne for at orientere sig foran den forankørende er ringe i mørke. - Holde fjernlyset tændt, (hvor dette er lovligt), hvis bagfra kommende er ved at overhale, for at hjælpe med bedst muligt lys. - Skifte til nærlys, så snart den overhalende begynder at køre ind til højre igen efter overhalingen. OVERHALING. - Skifte til nærlys ved indhentning af foran kørende. - Skifte til fjernlys (hvor dette er lovligt) umiddelbart før den foran kørende passeres for at sikre sig bedst muligt lys under selve overhalingen. STANDSNING. - Skifte til parkeringslys ved standsning foran jernbaneoverkørsel, hvor tog nærmer sig, for ikke at blænde modkørende. - Blinke med stoplyset for at advare bagfra kommende ved standsning på udsat sted, f.eks. som sidste køretøj i en kolonne eller under afventning af mulighed for venstresving midt på kørebanen. - Holde kun positionslyset tændt ved standsning eller parkering i vejsiden på veje, der ikke er tilstrækkeligt oplyst. BRUG AF LYS I LYGTETÆNDINGSTIDEN OM DAGEN. - Eventuelt bruge fjernlyset i særlig tæt tåge eller kraftig regnskyl om dagen, for at sikre, at man bliver set på længst mulig afstand. 7.15.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - To-hjulet motorcykel uden sidevogn, som i lygtetændingstiden parkeres langs vejens yderste kant, behøver ikke at have tændt positionslys eller baglygte. - Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af køretøjets lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende sigt- eller lysforhold. 7.16. KØRSEL VED SIDEN AF ANDRE. 7.16.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel ved siden af andre:. - Der sker særlig mange ulykker med unge motorcyklister under kørsel ved siden af eller skråt bagved andre køretøjer. - Modparterne er først og og fremmest bilister, herunder også lastbilførere samt en del cyklister og knallertkørere, der pludselig svinger til venstre i kryds ind foran motorcyklisten. - Andre modparter er kørende, især bilister, der svinger ud fra vejkanten i højre side for at vende lige foran motorcyklisten. 7.16.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold under kørsel ved siden af andre: - Vanskelighed med præcis bedømmelse af sideafstand, især til cyklister og knallertkørere på grund af deres slingretendens. - Nedsat styrepræcision i glat eller fedtet føre. - Begrænset udsyn og manøvremulighed på grund af køretøjer til højre og venstre i tættere færdsel og deraf følgende tendens til kritikløst at følge med strømmen. - Tendens til at se for længe direkte på de kørende til højre eller venstre med deraf følgende tendens til at trække langsomt hen imod dem og samtidig tabe overblikket fremad og bagud. 7.16.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder under kørsel ved siden af andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem: - Kørende skråt bagude i banen til højre eller venstre, skjult i blinde vinkler. - Køretøjer i banen til højre eller venstre med tendens til slingren eller særlig følsomhed for sidevind. - Køretøjer foran i banen til højre, der skal bruge mere end »een bane til manøvrer, f.eks. lastbiler med påhængsvogn eller sættevogn, der skal svinge til højre. - Blinde vinklers placering og størrelse på køretøjer i banen til højre eller venstre eller skråt foran. - Tegn på, at køretøjer til højre eller venstre pludselig ændrer kørselsretning eller vil skifte bane (f.eks. hoveddrejning bagud hos føreren, køretøjet trækker tættere på vognbanelinie, vejkryds eller sidevej forude, blokering af banen forude, tegngivning med arm eller blinklys). - Skift mellem sidevind og læ ved passage af store køretøjer. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel ved siden af andre: KØREBANESTRIBER M.V.: - »Cykelsymbol« (V 41) angiver, at cyklister og knallertkørere skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinie, angiver, at banen er en cykelsti, som ikke må benyttes af motorkørende. - »Busbane« (V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinie, angiver, at banen er forbeholdt busser i rute. (Det anses ikke som overhaling at passere forbi køretøjer (f.eks. busser) i en bane, der er forbeholdt disse køretøjer (f.eks. busbane).) FÆRDSELSTAVLER. - »Cyklister« (A 21) advarer om cyklister og knallertkørere på kørebanen, f.eks. efter ophør af en cykelsti. - »Indsnævret kørebane« (A 43 ,1-3) advarer om, at antallet af vognbaner formindskes, og at man derfor må forudse vognbaneskift eller sammenfletning. - »Sidevind« (A 95) advarer om vanskeligheder med at holde sin bane. - »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter flettereglen. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder under kørsel ved siden af andre: - Orientere sig ved hurtige blik om afstanden til kørende ved siden af og om deres opmærksomhed og hensigt. - I øvrigt se længst muligt fremad i egen bane under kørsel i tættere færdsel for derved at stabilisere styring og placering og i god tid at kunne forberede eventuelt baneskift. - Se efter kørende der lovligt passerer forbi på højre side i tættere færdsel, også på veje uden afmærkede vognbaner. - Se efter cyklister og knallertkørere i højre side og være opmærksom på, at deres hastighed let undervurderes i tættere og langsom færdsel, og at de normalt altid overhaler indenom. - Se efter tegn på, at kørende lidt fremme i banen ved siden af, især cyklister og knallertkørere vil skifte bane eller svinge til venstre ind foran motorcyklen i vejkryds. 7.16.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under kørsel ved siden af andre: - Holde banen i tættere færdsel og kun skifte bane eller trække til højre på kørebanen, hvis det er nødvendigt for at forberede svingning, køre forbi holdende, standse eller parkere og først efter omhyggelig orientering bagud. - Slutte op i kolonnen foran, også selv om dette medfører passage til højre forbi kørende i venstre bane, idet dette ikke regnes for overhaling i tættere færdsel. - Så vidt muligt undgå at placere sig i de blinde vinkler på køretøjer til højre eller venstre ved enten at køre længere frem eller holde lidt tilbage i egen bane. - Vælge en sådan placering under kørsel i rækker, at sideafstanden til de andre kørende bliver størst mulig. - Undlade at klemme sig ind mellem to rækker biler, selv om der tilsyneladende er plads. - Undlade at køre ved siden af en anden motorcykel eller et andet køretøj i samme vognbane. - Holde god sideafstand til cyklister og knallertkørere og køretøjer i øvrigt med slingretendens. - Undgå at »klemme« cyklister og knallertkørere ved under forbikørsel af holdende køretøjer i højre side ved at holde passende sideafstand. - Under kørsel i gruppe med andre motorcyklister placere sig forskudt i samme vognbane, således at ingen kører direkte ved siden af hinanden, og således at afstanden til forankørende og bagved kørende er tilstrækkelig stor. 7.17. KØRSEL I RUNDKØRSEL. 7.17.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i rundkørsler: - Den almindeligste type ulykker med motorcyklister i rundkørsler er eneulykker, hvor motorcyklisten mister magten over motorcyklen og påkører midterrabatten. - Der sker desuden en del ulykker ved indkørsel til rundkørslen, hvor motorcyklisten ikke holder tilbage for cyklister og knallertkørere. - Andre modparter er fodgængere, der krydser kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen. 7.17.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i rundkørsel: - For høj hastighed ved fremkørsel mod rundkørslen, så orienteingen bliver mangelfuld, og vigepligten vanskeligt kan overholdes. - Fejlbedømmelse af vejgrebet i glat eller fedtet føre. - Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre i rundkørslen, især cyklister og knallertkørere. - For høj hastighed i rundkørslen, så man ikke kan holde sin bane. - Mangelfuld orientering om bagfra kommende cyklister og knallertkørere samt gående på vej over kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen. 7.17.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i rundkørsel: - Nedsat vejgreb på grund af føret. - Køretøjer fra venstre side i rundkørslen med fartegenskaber, der let undervurderes. - Bagfra kommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre. - Tegn på, at cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for motorcykler ved udkørsel fra rundkørsel. - Gående på vej ud i fodgængerfelt eller krydsende fodgængere i øvrigt ved udkørsel fra rundkørslen. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler, der vedrører rundkørsler: - »Rundkørsel« (A 16) advarer om rundkørsel forude. - »Ubetinget vigepligt« (B 11), der sammen med »Hajtænder« (S 11) angiver, at man skal holde tilbage for færdsel før indkørsel i rundkørsel. - »Påbudt kørselsretning til højre« (D 11) angiver, at færdslen er ensrettet i rundkørslen. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel i rundkørsel: FREMKØRSEL MOD RUNDKØRSEL. - Orientere sig om færdselsreguleringen i rundkørslen (anviste vognbaner, signallys, vigepligt). - Orientere sig om cyklister og knallertkørere som ved højresving før placering i højre vognbane. - Orientere sig som ved vognbaneskift før placering i venstre vognbane. - Se efter krydsende fodgængere og kørende fra venstre i rundkørslen og bedømme, om et ophold er tilstrækkeligt stort til at køre ind i rundkørslen. UDKØRSEL FRA RUNDKØRSEL. - Orientere sig i rundkørslen som anført under 7.8. Kørsel foran eller efter andre og 7.16. Kørsel ved siden af andre. - Orientere sig før udkørsel som ved højresving i kryds. 7.17.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel i rundkørsel: FREMKØRSEL MOD RUNDKØRSEL. - Køre med passende lav hastighed, så der er tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, respektere signallys eller overholde vigepligten som ved fremkørsel mod kryds. - Vælge højre vognbane, hvis rundkørslen skal forlades ad første sidevej, herunder placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds og give tegn til højresving. - Vælge venstre vognbane, hvis rundkørslen skal forlades ad sidste sidevej og eventuelt give tegn med venstre blinklys, hvis det er hensigtsmæssigt for at vejlede andre. - I øvrigt vælge den bane, som er mest hensigtsmæssig, eller placere sig i eventuelt anvist bane efter kørselsmålet. - Holde tilbage for gående og i øvrigt overholde vigepligten før indkørsel i rundkørslen. - Køre ind i rundkørslen, hvis vejen er fri. UDKØRSEL AD FØRSTE SIDEVEJ. - Blive i rundkørslens højre bane og køre så tæt på kørebanekanten som muligt samt give tegn til højresving. - Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds. - Holde tilbage før udkørslen for cyklister og knallertkørere, som skal fortsætte i rundkørslen, hvad enten der er cykelsti eller ej. - Holde tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i fodgængerfelt. UDKØRSEL AD SIDSTE SIDEVEJ. - Placere sig i rundkørslens venstre vognbane og eventuelt give tegn med venstre blinklys til vejledning for andre. - Skifte til rundkørslens højre bane (efter reglen om vognbaneskift) og give tegn til højresving ud for sidevejen før den, man vil køre ad. UDKØRSEL MELLEM FØRSTE OG SIDSTE SIDEVEJ. - Vælge den vognbane, der er mest hensigtsmæssig efter færdselsforholdene. - Skifte til højre vognbane og give tegn som ved udkørsel ad sidste sidevej. 7.18. STANDSNING OG PARKERING. 7.18.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende ulykker med parkerede motorcykler: - Det ser ikke ud til, at der sker særlig mange ulykker med personskade i forbindelse med parkerede motorcykler. Det er dog almindeligt kendt, at motorcykler undertiden vælter og derved beskadiges, fordi de ikke er sikkert anbragt ved parkering. 7.18.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved parkering: - Opmærksomhed alene mod at finde parkeringsplads eller manøvrere ind på pladsen, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes. - Manglende hensyn til, at parkeringsmanøvrer, især indkørsel til kantsten ofte virker overraskende på bagfra kommende, fordi de normalt forventer, at færdslen forude fortsætter i jævnt tempo. - For høj hastighed under parkeringsmanøvren, så styremulighederne forringes. - Ukritisk valg af parkeringssted uden tilstrækkelig hensyn til andres orientering og sikkerhed eller til parkeringsstedets belægning og stabilitet. 7.18.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører standsning og parkering: KØREBANESTRIBER M.V.: - »Ubrudt gul linie« (T 61) på kanststen eller ved kørebanekant angiver, at standsning er forbudt. - »Punkteret gul linie« (T 62) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at parkering er forbudt. - »Parkeringsbås« (T 63) kan være afmærket med hvide, ubrudte linier eller markeret ved særlig belægning og angiver, at parkering kun må ske inden for en bås. - Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at basen er forbeholdt disse køretøjer. - »Parkeringssymbol« (V 43) angive, at arealet er beregnet til parkering, medmindre lokale bestemmelser henviser motorcykler til parkering på særlige arealer. FÆRDSELSTAVLER: - »Standsning forbudt« (C 61) angiver, at standsning på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat, medmindre det sker under kørsel og af hensyn til den øvrige færdsel. - »Parkering forbudt« (C 62) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat. - »Undertavler med pile« (UC 60,1) angiver, at forbudet gælder både før og efter tavlen til nærmeste sidevej eller næste tavle. (UC 60,2) angiver, at forbudet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste sidevej eller næste tavle. (U 60,3) angiver, at forbudet gælder fra tavlen og bagud til nærmeste sidevej eller foregående tavle. - »Undertavler med rabat« (UC 60,5) angiver, at standsning på rabat er forbudt. (UC 60,6) angiver, at parkering på rabat er forbudt. - »Undertavle med tidsangivelse« (UC 61) angiver, at standsning er forbudt i det anførte tidsrum (ugedage eller klokkeslæt). (UC 62) angiver, at parkering er forbudt i det anførte tidsrum. (UC 63) angiver, at parkering kun er tilladt i det anførte tidsrum. Klokkeslæt med sorte eller hvide tal betegner hverdage undtagen lørdag, tal i parantes betegner lørdage og røde tal betegner søn- og helligdage. - »Områdetavle« (C 68) angiver et område, hvor parkeringsforbud eller parkeringsbegrænsning er gældende efter tavlens nærmere oplysning. »Ophør af område« (C 69). - »Parkering« (E 63) angiver, at parkering er tilladt i den vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat. Parkeringsbegrænsningen kan i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som parkeringsforbud, eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer. - »Hovedvej« (B 16) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område. - »Hovedvej ophører« (B 17). - »Busholdeplads« (E 61,1-2) og »Taxiholdeplads« (E 61,3) angiver, at standsning og parkering er forbudt for andre køretøjer, herunder motorcykler. - »Blød rabat« (E 48) advarer mod kørsel ud i rabatten, f.eks. ved standsning eller parkering. Eleven skal kunne genkende og angive, at standsning og parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning: - I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel. - På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg eller lignende og i almindelighed på fortov. - På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet. - Ved udkørsel fra cykelsti eller nærmere end 5 m fra udkørslen. - I vejkryds eller nærmere end 5 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti. - Nærmere end 5 m fra en spærrelinies begyndelse ved vejkryds. - Ved siden af spærrelinie i øvrigt, medmindre afstanden mellem motorcyklen og spærrelinien er mindst 3 m, og der ikke er punkteret linie til højre for spærrelinien. - På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel. - I viadukt eller tunnel. - På eller i nærheden af bakketop. - I eller ved et uoverskueligt vejsving. - På en måde, så motorcyklen dækker færdselstavler eller signaler. - I krybespor. - På afmærket plads for hyrevogne. - Ved busstoppested på hele den afmærkede strækning eller nærmere end 12 m på hver side af skiltet for busholdeplads, hvis der ikke er kantstensafmærkning. Eleven skal kunne genkende og angive, at parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning: - Nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel. - Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller således, at til- og frakørslen bliver besværlig. - På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebyggelse. - Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra to-hjulet cykel, knallert eller motorcykel uden sidevogn. - Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved standsning og parkering: - Orientere sig hele tiden om den øvrige færdsel og færdselsreguleringen, mens man søger efter parkeringsplads. - Se bagud før nedsættelse af hastigheden eller kort standsning for nærmere at undersøge, om en parkeringsplads er brugbar. - Hurtigt bedømme om en tom parkeringsplads er stor nok, brugbar eller lovlig og mulig at manøvrere ind på uden at være til unødig ulempe for den øvrige færdsel. - Hurtigt og sikkert bedømme afstande til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti, vejkryds m.v. inden for hvilke parkering og standsning er forbudt. - Bedømme om den henstillede motorcykel frembyder nogen risiko eller væsentlig hindring for den øvrige færdsel, herunder risiko for at vælte. 7.1 8.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved standsning eller parkering: - Holde en hastighed, der ikke er væsentlig lavere end eventuelle bagved kørendes under søgning efter parkeringsplads. - Give tegn til standsning eller parkering eventuelt med blinklys og stoplys. - Udføre standsning som indlært på lukket øvelsesplads og anbringe motorcyklen på støtteben. - Fjerne tændingsnøglen og sikre sig, at påbudt tyverisikring er i funktion. 7.18.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Ved parkering forstås hensætning af et køretøj med eller uden fører i mere end 3 minutter. - Ved standsning forstås hensætning af et køretøj med eller uden fører i højst 3 minutter. Standsning i forbindelse med af- eller påstigning af passagerer eller af- og pålæsning af gods anses dog ikke for parkering, selv om det tager længere tid end 3 minutter. - Ved standsning eller parkering skal motorcyklen stilles parallelt med vejkanten og, hvis det er muligt, stilles helt uden for kørebanen. - Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side. - Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra motorcyklen, end man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte motorcyklen for toget. Eleven skal endvidere have kendskab til særlige parkeringsbestemmelser vedrørende motorcykler ifølge lokale bekendtgørelser. 7.18.6. MOTORSTOP OG SLÆBNING. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Ved motorstop, uheld eller lignende på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal man snarest muligt flytte motorcyklen væk fra stedet og på motorvej så vidt muligt helt væk fra kørebanen. - Ved havari på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor, hvor man ikke kan fjerne motorcyklen skal man, så godt man kan, advare togførere mod faren. - Motorcykel samt motorcykel med sidevogn må kun slæbes helt eller delvis ophængt på andet køretøj, som derfor normalt skal være specielt indrettet til dette. - Motorcykler må ikke slæbe andre køretøjer. 7.19. KØRSEL I TRAFIKSANEREDE OMRåDER. 7.19.1. KENDSKAB TIL ULYKKER. Eleven skal have kendskab til omstændighederne ved typiske ulykker på stillevej, gå-gade og i opholds- og legeområder, når nærmere oplysninger herom foreligger. 7.19.2. KENDSKAB TIL RISIKOFORHOLD. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i trafiksanerede områder: - Særlige fartdæmpende foranstaltninger på stilleveje i form af bump og forskellige hindringer på kørebanen. - Gående, som lovligt færdes overalt på kørebanen i gå-gader, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende. - Gående og især legende børn, som lovligt færdes i hele vejens bredde i opholds- og legeområder, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende. 7.19.3. ORIENTERINGS-FÆRDIGHEDER. Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler: - »Stillevej« (E 53) angiver, at de fartdæmpende foranstaltninger normalt ikke gør det muligt at køre hurtigere end 30 km/t. - »Stillevej ophører« (E 54). - »Gå-gade« normalt afmærket med færdselstavlen »Kørsel i begge retninger forbudt« og undertavle, der tillader en vis kørsel. - »Opholds- og legeområde« (E 51) angiver, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for beboerne og deres børn, at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t, og at parkering er forbudt uden for de særlige afmærkede pladser. - »Ophør af opholds- og legeområder« (E 52). Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder: - Se efter bump og andre fartdæmpende foranstaltninger. - Være særlig opmærksom på gående og legende børn. 7.19.4. MANØVRE-FÆRDIGHEDER. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder: - Køre højst 30 km/t på stillevej og nedsætte hastigheden yderligere under passage af fartdæmpende foranstaltninger. - Holde tilbage for gående ved ligeudkørsel over gå-gade og i øvrigt nedsætte hastigheden til et minimum under hensyn til de gåendes sikkerhed. 7.19.5. LOVBESTEMMELSER I ØVRIGT. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: - Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan komme i farlig nærhed af motorcyklen, og at de, der opholder sig eller leger på vejen, har set motorcyklen og givet plads for den. - Ved udkørsel fra et opholds- og legeområde og fra gå-gade har man ubetinget vigepligt. 8. KØRETEKNISKE FORHOLD. Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende motorcykelkørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene. I det omfang forholdene tillader det, og kørelæreren finder det forsvarligt under hensyn til elevens sikkerhed og færdselssikkerheden i øvrigt, kan den teoretiske undervisning suppleres med praktiske øvelser. Disse bør dog ikke udføres ved højere hastigheder end 60 km/t i betragtning af elevens ringe kørerutine. 8.1. HASTIGHED OG BREMSELÆNGDE. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden afhænger af hastigheden, bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst. Lektionen kan eventuelt kombineres med lektion 2.8. Bremsning ved højere hastigheder på lukket øvelsesplads. DELMÅL. 8.1.1. BEVÆGELSESENERGI. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - En motorcykel, der sættes i bevægelse, opnår derved kraft eller bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes. - Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og den opnåede bevægelsesenergi, at en fordobling af hastigheden giver en FIRE-DOBLING af bevægelsesenergien. - Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, motorcyklen kan køre alene på bevægelsesenergien, men en fordoblet hastighed medfører en FIRE-DOBLET bremselængde, når man i øvrigt bremser med samme styrke. 8.1.2. BREMSELÆNGDER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Bremselængden er det stykke vej, motorcyklen kører, fra bremsning påbegyndes, og indtil motorcyklen står stille. - Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen og trækker håndbremsegrebet til. Ved en hastighed på f.eks. 60 km/t på vandret, tør vej er bremselængden: ca. 50 m ved en ganske blød bremsning, ca. 30 m ved en ret kraftig bremsning, og ca. 20 m ved en meget hård bremsning. - Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, f.eks.: fra ca. 30 til til 40 km/t, fra ca. 60 til 80 km/t, og fra ca. 70 til 100 km/t. - Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse (eller føret), og for at bevare f.eks. en mindste bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en vandret, tør vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden til: 60 km/t på våd asfalt eller grus og 40 km/t på fast sne. - Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke og forkortet ved kørsel op ad bakke svarende til vejens hældning. 8.2. VEJGREB. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres med føret og ved forkert belæsning af motorcyklen, forkert dæktryk og nedslidt dækmønster. Eleven skal endvidere lære, at det nødvendige vejgreb til igangsætning, bremsning og svingning kun er til stede, hvis hastigheden og betjeningen af gashåndtaget nøje tilpasses kørebanens beskaffenhed og føret. DELMÅL. 8.2.1. VEJGREBETS BETYDNING. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder. - Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre. - Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej, hvor gashåndtag, kobling, bremser og styr derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav. 8.2.2. BELÆSNING, DÆKTRYK OG SLIDBANEMØNSTER. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Særlig tung last bagpå motorcyklen forøger trykket på baghjulet samtidig med, at trykket på forhjulet lettes. Herved kan forhjulets vejgreb blive formindsket så meget, at det væsentligt nedsætter muligheden for styring og forringer stabiliteten ved ligeudkørsel. - Dette forhold forstærkes ved igangsætning og acceleration, hvor motorcyklens vægt forskydes bagud til baghjulet. - Ved igangsætning og acceleration med en passager på bagsædet kan vægtforskydningen delvis modvirkes, ved at passageren læner sig fremad sammen med føreren. - Ved bremsning forskydes motorcyklens vægt fremad til forhjulet. Eventuel passager på bagsædet kan delvis modvirke dette ved at læne sig bagud på motorcyklen. - Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og kørebane, så vejgrebet formindskes, og motorcyklens styreegenskaber ændres. - Slidt dækmønster nedsætter dækkets mulighed for at gribe ned i kørebanens ujævnheder, særlig i vådt føre og ved kørsel gennem dybe vandpytter, således at vejgrebet formindskes. 8.2.3. VEJGREBETS UDNYTTELSE. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Bremsning på glat vejbane skal på grund af det formindskede vejgreb udføres med meget let tryk på bremsepedalen og meget let træk i håndbremsegrebet for at undgå blokerede hjul, (d.v.s. hjul, der ikke roterer). - Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der holdes i passende rotation, og forøger risikoen for væltning. - Selv en blød bremsning eller en let acceleration under svingning på glat vejbane giver stor risiko for, at motorcyklen vælter eller ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko er til stede på tør vejbane ved højere hastighed). Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder, såfremt forholdene tillader deres udførelse: - Sætte igang på glat eller gruset vejbane (evt. i 2. gear) uden hjulspin eller udskridning. - Bremse på tør og på glat eller gruset vejbane ved at dosere begge bremser, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade eller udskridning. - Køre gennem et vejsving på glat eller gruset vejbane med så lav hastighed (og eventuel udkobling), at motorcyklen holdes på rette kurs gennem svinget. 8.3. FORHOLDSREGLER VED UDSKRIDNING OG SLINGRENDE KØRSEL. HOVEDMÅL. Eleven skal lære, hvordan man reagerer for at få motorcyklen på rette kurs efter en udskridning på glat vej, og hvordan man genvinder kørsels-stabiliteten ved forhjuls-slingren og ved kraftige rystelser i motorcyklen. DELMÅL. 8.3.1. BAGHJULS-UDSKRIDNING. Eleven skal have kendskab til følgende forholdsregler ved baghjuls-udskridning: - Øjeblikkelig trække koblingsgrebet helt til og holde det her under hele opretningen. - Aldrig bremse eller gasse op, da det kun forværrer udskridningen. - Dreje styret og dermed forhjulet i den oprindelige kørselsretning, - d.v.s. til samme side, som bagenden skrider ud. - Når bagenden herefter retter sig op, drejes styret samtidig tilbage mod ligeud-stillingen. - Når vejgrebet en genvundet, og motorcyklen på ny er på rette kurs, slækkes koblingsgrebet langsomt, og man giver forsigtigt gas. 8.3.2. FORHJULS-SLINGREN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:. - Pludselig bevægelse af styret under kørsel med ret lav hastighed eller forsøg på at holde sig selv eller motorcyklen opret under svingning med højere hastighed kan medføre kraftige slag i forhjulet eller forhjuls-slingren. - Dette modvirkes ved at holde fast i styret og gradvis nedsætte hastigheden ved betjening af gashåndtaget, men uden bremsning. 8.3.3. RYSTELSER I MOTORCYKLEN. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - Under kørsel med særlig høj hastighed omkring 130 - 140 km/t (f.eks. på motorvej i udlandet) kan der opstå kraftige svingninger eller rystelser i hele motorcyklen, så føreren har svært ved at beherske den. - Rystelser vil især opstå, hvis føreren er let i forhold til motorcyklens vægt, eller hvis vægtfordelingen på motorcyklen er skæv. - Rystelserne modvirkes ved, at man straks læner overkroppen hen over benzintanken. Først når rystelserne er ophørt, nedsætter man hastigheden ved betjening af gashåndtaget, og når hastigheden er nedsat, kan man rejse sig igen uden risiko for, at rystelserne opstår på ny. 9. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE. Formålet med undervisningen er at give eleven kendskab til betingelserne for at indstille sig til køreprøve og få udstedt kørekort samt at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort. Undervisningen har endvidere til formål at orientere eleven om de krav, der stilles ved køreprøven og gennem evaluerende prøver i køreskolen give eleven lejlighed til at erhverve sig erfaring om vilkår og fremgangsmåder under gennemførelsen af køreprøvens teoretiske og praktiske del. 9.1. BETINGELSER FOR AT FÅ KØREKORT. HOVEDMÅL. Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende køreundervisning, ansøgning om kørekort med de fornødne attester m.v. samt om, hvad førerretten til kørekortkategori A omfatter. DELMÅL. 9.1.1. KØREUNDERVISNING. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Hvis man ikke tidligere har haft kørekort til kategori A, skal man inden køreprøven modtage undervisning hos en godkendt kørelærer. - Undervisningen skal være i overensstemmelse med undervisningsplanen til kategori A og omfatte både det teoretiske og det praktiske pensum. - Under øvelseskørsel på almindelig vej skal en godkendt kørelærer overvåge eleven fra motorcyklens bagsæde eller fra et andet motorkøretøj, som føres af kørelæreren selv eller en person med gyldigt kørekort. - Kørelæreren har ansvaret for, at øvelseskørslen foregår uden fare for eleven og den øvrige færdsel, men eleven anses for at være fører af motorcyklen med deraf følgende ansvar og pligter. - På lukket øvelsesplads kan kørelæreren overvåge eleven fra et fast stade eller lignende. - Undervisningsplaner med tilhørende lærervejledninger kan købes i boghandelen og gennemses på kørekortkontoret. 9.1.2. INDSTILLING TIL KØREPRØVE. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:. - Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve. - Køreprøve aflægges for den prøvesagkyndige. For tjenestegørende i forsvaret og civilforsvaret aflægges prøven for køredommere. - Man indstiller sig til køreprøve ved at udfylde og underskrive en godkendt ansøgningsblanket og indlevere den til kørekortkontoret. - Kørelæreren skal med sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i overensstemmelse med undervisningsplanen, herunder at den indledende praktiske undervisning er foregået på lukket øvelsesplads. - Ansøgningsblanketten skal være vedlagt: LÆGEATTEST med oplysninger om ansøgerens helbred og sundhedstilstand. PERSONNUMMERBEVIS eller lignende dokumentation for personnummer. VELLIGNENDE FOTOGRAFI, (portræt uden hovedbeklædning) i størrelse 35 x 45 mm og uden stempler. 9.1.3. KØREKORTKATEGORIER OG FØRERRET. Eleven skal have kendskab til, at kørekortkategori A1 kun giver ret til at føre: - motorcykel uden sidevogn. - 3-hjulet motorcykel, (kabinescooter under 400 kg totalvægt). Efter en supplerende uddannelse og bestået tillægsprøve kan kørekortkategori A1 udvides til A2 og dermed tillige give ret til at føre: - motorcykel med sidevogn 9.2. KØREPRØVENS GENNEMFØRELSE. HOVEDMÅL. Eleven skal orienteres om de gældende retningslinier for køreprøvens indhold og gennemførelse og ved forudgående evaluerende prøver i køreskolen opnå erfaring i prøvesituationens vilkår. DELMÅL. 9.2.1. KRAV VED KØREPRØVEN. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Ved køreprøven skal den prøvesagkyndige bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er fastsat ved beskrivelsen af delmålene i undervisningsplanen for den pågældende kørekortkategori. - Køreprøven opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve skal være bestået, før man går op til den praktiske prøve. 9.2.2. DEN TEORETISKE PRØVE. Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for teoriprøven og ved evaluerende prøve i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene. - Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time. - Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en tilfældigt udvalgt serie blandt justitsministeriets godkendte lysbilledsæt med indtalte spørgsmål og tilhørende afkrydsningsskema til besvarelse. - Aspiranter, der på grund af særlige forhold ikke kan aflægge skriftlig prøve, kan eksamineres mundtligt af den prøvesagkyndige på grundlag af de godkendte lysbilleder og de dertil hørende spørgsmål og svar. - Prøvelokalet lukkes ved aftalt mødetid. Aspiranter, der møder for sent, og efter at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet og må have berammet ny prøve mod gebyr. - Før prøven bliver aspiranterne vejledt om prøvens gennemførelse og vilkår, herunder hvordan afkrydsningsskemaet skal udfyldes, og det indskærpes, at brug af hjælpemidler ikke er tilladt. - Under prøven har kun prøvesagkyndige og aspiranter adgang til prøvelokalet. - Prøven bedømmes efter justitsministeriets rettevejledning, og enkelte fejlsvar vil ikke medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået. - Resultatet af prøven skal såvidt muligt meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke emner i undervisningsplanen, der er fejlagtigt eller utilfredsstillende besvaret. 9.2.3. DEN PRAKTISKE PRØVE. Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for den praktiske prøve og ved evaluerende prøver i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene: - Prøven har normalt en varighed på 25-30 minutter, men kan om nødvendigt forlænges og kan afbrydes, hvis aspirantens kørefærdighed er meget ringe. - Prøven i kørsel gennemføres enten med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med radioanlæg, der stilles til rådighed af og føres af kørelæreren, eller med den prøvesagkyndige på motorcyklens bagsæde eller på anden måde efter den prøvesagkyndiges nærmere bestemmelse. - Under prøven anses aspiranten som motorcyklens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser. - Færdighed i kontrol af motorcyklens lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal aspiranten med egne ord forklare de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens udstyr og tegn på eventuelle fejl eller mangler. - Aspiranten skal køre efter den prøvesagkyndiges anvisninger om rute og manøvrer. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige leder prøven på en sådan måde, at aspiranten ikke tvinges ud i unormale færdselssituationer eller tilskyndes til at handle mod færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden i øvrigt. - Enkelte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal vurderes som helhed. - Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdighedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfredsstillende opfyldt. 9.3. LOVBESTEMMELSER OM KØREKORT. HOVEDMÅL. Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort. DELMÅL. 9.3.1. KØREKORTETS GYLDIGHED. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Kørekortet er normalt gyldigt, indtil man er fyldt 70 år, men kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på bestemte betingelser. - Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys for kortere perioder ad gangen ved henvendelse til politiets kørekortkontor. - Under kørslen skal man have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet. - Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal man henvende sig til politiets kørekortkontor for at få udstedt et nyt. 9.3.2. INDDRAGELSE OG GENERHVERVELSE AF KØREKORT. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Hvis politiet har grund til at antage, at en motorcyklist ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet inddrage det eller indkalde den pågældende til en orienterende køreprøve. - Er førerretten frakendt ved en domstol, kan kørekortet normalt kun generhverves efter bestået orienterende køreprøve. - Øvelseskørsel til orienterende køreprøve efter ubetinget frakendelse af kørekortet kan ikke påbegyndes tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb. TILLÆG VEDRØRENDE KØREUDDANNELSE TIL MOTORCYKEL MED SIDEVOGN. 10. LOVBESTEMMELSER OM SIDEVOGNENS INDRETNING OG UDSTYR M.V. HOVEDMÅL. Eleven skal som supplement til køreuddannelsen til motorcykel lære de vigtigste lovbestemmelser om tilkobling af sidevogn, om sidevognens udstyr og om passagerer i sidevogn. DELMÅL. 10.1. TILKOBLING AF SIDEVOGN. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Sidevogn skal være forsvarlig fastgjort på motorcyklens højre side. - Sidevogn må kun kobles til en motorcykel, der er registreret til dette og godkendt til sammenkobling med den pågældende sidevogn. - Ved syn af motorcykel og sidevogn udsteder bilinspektionen en koblingsattest, som føreren skal medbringe under kørslen. - En motorcykel kan godkendes til flere sidevogne, og en sidevogn kan godkendes til flere motorcykler. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: - For at lette styringen under kørsel med sidevogn bør motorcyklen hælde lidt udad i forhold til sidevognen, (3-5 grader), og sidevognshjulet spidse en anelse indad mod motorcyklen. - Slag i styret under kørsel med sidevogn kan dæmpes ved justering af eventuel styrbremse. Eleven skal kunne udpege og betjene eventuel styrbremse. 10.2. SIDEVOGNENS INDRETNING OG UDSTYR. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Sidevogn skal have »eet hjul og være forsynet med angivelse af fabrikat, type og stelnummer. - Påbudte lygter og refleks på sidevognen omfatter: En lygte med hvidt positionslys. En lygte med rødt baglys. En rød refleks bagpå sidevognen. Positionslys og baglys skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m afstand og må ikke blænde. - De tilladte lygter og reflekser på motorcykel med sidevogn omfatter: To fjernlyslygter, to nærlyslygter, en eller to tågebaglygter, sidemarkeringslygter, blinklygter, stoplygter, havariblink og overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må sidevognen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og røde reflekser bagpå. Eleven skal kunne kontrollere om følgende krav til lygter og refleks er opfyldt: - Alle lygter skal kunne lyse. - De påbudte lygter skal kunne holdes tændt, selv om motorcyklens motor er standset. - Påbudt refleks bagpå sidevognen skal være godkendt og må ikke være trekantet. 10.3. PASSAGERER I SIDEVOGN. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: - Der må i sidevognen ikke være flere passagerer, end den er godkendt til. Dog må der derudover medbringes et barn under 10 år. - Passagerer i sidevogn skal anvende styrthjelm efter samme regler som på motorcykel. 10.4. VARESIDEVOGN. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: - Sidevogn indrettet til varetransport skal have påskrift om last og vægt. 11. MANØVRER På LUKKET ØVELSESPLADS. HOVEDMÅL. Eleven skal som supplement til køreuddannelsen til motorcykel erfare de særlige styre- og bremsevilkår under kørsel med sidevogn og lære at beherske køretøjet under udførelse af forskellige styre-, accelerations- og bremseøvelser. DELMÅL. 11.1. KØRSEL I OTTE-TAL -TAL OG SLALOM. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre i otte-tal med lav hastighed og med mindst mulig radius omkring to kegler med 10 m afstand. - Køre slalom omkring 5-6 kegler med trinvis formindsket afstand på 6, 5, 4 og 3 m afstand mellem keglerne. 11.2. ACCELERATION OG BREMSNING. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Accelerere op til om muligt 60 km/t og derefter bremse ved markeret mål med udkobling og samtidig brug af begge bremser. Motorcyklen skal herunder holdes på retlinet kurs. (Eleven må selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne). - Bremse med kortest mulige bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til om muligt 60 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser. 11.3. SVINGNING TIL HØJRE OG VENSTRE. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Forberede højresving ved orientering i spejle og ved hoveddrejning, tegngivning og skift til 2. gear samt tilpasse hastigheden. - Svinge til højre om markerede hjørner uden bremsning og med motorcyklen højst 30 cm fra markeret kanststen. - Accelerere let under sidste del af højresvinget. - Udføre venstresving som ovenfor. 11.4. KØRSEL I CIRKEL MED LØFT AF SIDEVOGNSHJUL. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre til højre i cirkel med radius ca. 10 m og med trinvis stigende hastighed indtil sidevognshjulet løfter sig fra vejbanen. - Bringe sidevognshjul hjulet ned på vejbanen igen ved at lukke for gassen, rette op ved at styre ud i en større cirkelbue og samtidig læne kroppen ind over sidevognen. 11.5. KØRSEL I CIRKEL MED LØFT AF MOTORCYKLENS BAGHJUL. Eleven skal beherske følgende færdigheder: - Køre til venstre i cirkel med radius ca. 10 m og med trinvis stigende hastighed, indtil baghjulet netop er ved at miste sit vejgreb, før det løfter sig fra vejbanen.

Versioner

1. 1986-07-11 · til 1996-08-21