Cirkulærskrivelse om sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1986/51228@1986-02-13/da
Indhold
I anledning af en konkret sag har familieretsdirektoratet overvejet de generelle retningslinjer for sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre.
Familieretsdirektoratet har indhentet en udtalelse fra adoptionsnævnet, der har oplyst, »at der trods utvivlsomme tegn på mulighed for forbedret behandling af sukkersygepatienter efter adoptionsnævnets opfattelse endnu ikke foreligger en sådan dokumentation for forbedringer af prognosen ved sukkersyge, at der er fagligt grundlag for allerede nu at foreslå ændring i de hidtil fulgte retningslinjer for sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre. Det vil være rimeligt påny at tage spørgsmålet op til overvejelse indenfor nogle få år.«
På denne baggrund finder familieretsdirektoratet ikke for tiden grundlag for at ændre de vejledende retningslinjer om sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre (se herom betænkning III fra justitsministeriets adoptionsudvalg nr. 775/76 s. 34-35).
Familieretsdirektoratet vil inden for de nærmeste år på ny tage spørgsmålet op til overvejelse.
P.M.V.
E.B.
D. Sylvest Nielsen
Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre samt adoptionsnævnet.