Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende fængselslæger og vikarer for fængselslæger(* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1986/6050@1986-01-21/da
Det meddeles herved, at finansministeriet med Praktiserende Lægers Organisation har indgået vedlagte overenskomst af 23. december 1985.
I. Generelle bemærkninger til overenskomsten.
1. Det bemærkes, at lov nr. 575 af 27. oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v., som ændret ved lov nr. 237 af 23. maj 1984, bestemmer, at dyrtidsreguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende pristal til og med reguleringspristallet for januar 1987 bortfalder.
2. I tilfælde hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra
tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, beregnes fradraget pr. fraværstime på grundlag af vedkommendes årlige vederlag divideret med det årlige timetal, der danner grundlag for dyrtidsregulering af lønnen.
For så vidt angår fradrag i forbindelse med fravær på grund af sygdom henvises til reglerne i finansministeriets cirkulære af 7. marts 1983 (LP.nr. 013/83) om lov om begrænsning af løn under sygdom (karensdagsloven).
3. I tilknytning til overenskomsten er der indgået protokollat nr. 1 om arbejdsstandsning og bilægning af uenighed om overenskomstens forståelse.
4. Endvidere er der indgået protokollat nr. 2 om vikarer for
fængselslæger.
II. Bemærkninger til de enkelte paragraffer i overenskomsten.
ad § 2.
Ved opslag af stillingen skal anvendes en sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til kundskab for mulige ansøgere; avertering kan således ske gennem Statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.
Opslag og ansættelsesbrev (jfr. stk. 2) skal angive hvem der er ansættende myndighed. Herudover bør der oplyses om tjenestested, den for tiden gældende arbejdstid og dennes placering, aflønning samt - i opslaget - datoer for ansøgningsfrist og tiltrædelse.
ad § 3.
Praktiserende Lægers Organisation har under forhandlingerne med finansministeriet om overenskomsten gjort opmærksom på de i lægeforeningens vejviser af 1984 optagne internationale deklarationer m.v., der er gældende for danske læger.
ad § 4, stk. 3.
Aftale om ændret timetal skal foreligge skriftligt, og kopi heraf tilsendes Praktiserende Lægers Organisation, jfr. § 2, stk. 2.
ad § 5, stk. 1.
Såfremt Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker at ansætte en fængselslæge med større antal timer end anført i § 5, kan der optages forhandling mellem overenskomstens parter om aflønningen.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
E. B.
Sigrid Sandorff
OVERENSKOMST
mellem
finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation om fængselslæger.
Overenskomstens område.
§ 1.
Stk. 1. Nærværende overenskomst omfatter fængselslæger. Tjenestemænd i staten og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke umiddelbart omfattet af overenskomsten. Ansættelse.
§ 2.
Stk. 1. Ansættelse som fængselslæge sker efter offentligt opslag. Som fængselslæge ansættes læger, der har tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller har en for arbejdet som fængselslæge hensigtsmæssig speciallægeuddannelse.
Stk. 2. Fængselslæger modtager - så vidt muligt før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev. Praktiserende Lægers Organisation modtager samtidig en kopi af ansættelsesbrevet. Arbejdsområde.
§ 3.
Stk. 1. Fængselslægers arbejdsopgaver fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens notat af 21. oktober 1985, jfr. bilag. Arbejdstid.
§ 4.
Stk. 1. Fængselslæger ansættes til en gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse på mellem 3 og 15 timer. Arbejdstiden placeres mandag til fredag i perioden 8-16. Ved en ugentlig beskæftigelsesgrad på 10 timer og derover kan beskæftigelsen deles mellem 2 fængselslæger, såfremt der ikke måtte være tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere til stillingen på det samlede timetal.
Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen fastlægger beskæftigelsens omfang, mens den nærmere tilrettelæggelse heraf sker efter samråd med fængselslægen.
Stk. 3. Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i fængselslægebehovet finde sted med 3 måneders varsel. Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og fængselslægen. Aflønning.
§ 5.
Stk. 1. Aflønning af fængselslæger sker efter følgende skala: Gennemsnitligt Årligt grundbeløb ugentligt timetal 1/10-84 3 31.000 kr. 4 41.000 kr. 5 50.200 kr. 6 60.000 kr. 7 68.300 kr. 8 76.400 kr. 9 84.600 kr. 10 92.700 kr. 11 100.900 kr. 12 109.000 kr. 13 117.100 kr. 14 125.200 kr. 15 133.300 kr.
Stk. 2. Udover den i stk. 1 nævnte aflønning ydes der følgende generelle tillæg til fængselslægen (grundbeløb niveau oktober 1984): Fængselslæger ved åbne anstalter 3.000 kr. Fængselslæger ved lukkede anstalter 5.000 kr. Såfremt beskæftigelsen i henhold til § 4, stk. 1, 2. pkt., er delt mellem 2 fængselslæger, ydes der generelt tillæg til begge læger. For tilkald og telefonkonsultationer i perioden mandag-fredag kl. 08-16 ydes ingen særskilt honorering.
Stk. 3. For tilkald og telefonkonsultationer i perioden mandagfredag kl. 16-08 samt på lørdage, søn- og helligdage honoreres fængselslægen efter sin sædvanlige takst.
Stk. 4. For hvert fremmøde honoreres fængselslægen under hensyntagen til afstanden mellem den pågældendes hovedarbejdssted og tjenestestedet som fængselslæge således: Afstand Grundbeløb 0 - 5 km 61,07 kr. over 5 km 122,24 kr. Afstanden fastsættes i overensstemmelse med det i § 8 om befordringsgodtgørelse fastsatte.
Stk. 5. Lønnen udbetales månedsvis bagud med 1/12 af årslønnen. Dyrtidsregulering.
§ 4.
Stk. 1. Fængselslæger ansættes til en gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse på mellem 3 og 15 timer. Arbejdstiden placeres mandag til fredag i perioden 8-16. Ved en ugentlig beskæftigelsesgrad på 10 timer og derover kan beskæftigelsen deles mellem 2 fængselslæger, såfremt der ikke måtte være tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere til stillingen på det samlede timetal.
Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen fastlægger beskæftigelsens omfang, mens den nærmere tilrettelæggelse heraf sker efter samråd med fængselslægen.
Stk. 3. Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i fængselslægebehovet finde sted med 3 måneders varsel. Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og fængselslægen. Aflønning.
Stk. 4. Regulering i henhold til stk. 1-3 sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.
Stk. 5. For perioden 1. oktober 1975 - 1. januar 1980 er der på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 = 100 udløst i alt 11 dyrtidsportioner på 60 øre årlig pr. time til udbetaling. Hertil kommer 1 dyrtidsportion på 60 øre årlig pr. time pr. 1. oktober 1980 på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 = 100. I perioden 1. april 1981 - 1. oktober 1982 (incl.) er udløst i alt 7 dyrtidsportioner på 90 øre årlig. Det samlede dyrtidstillæg udgør herefter i perioden indtil 30. september 1987 13,50 kr. pr. time. Procentregulering.
§ 7.
Stk. 1. Den samlede faste løn i henhold til § 5, stk. 1 og 2 forhøjes pr. 1. april 1985 og pr. 1. april 1986 med henholdsvis 1,75 pct. og 1,25 pct. af de nævnte løndele tillagt den pr. 1. oktober 1984 udløste særlige regulering på 0,23 pct.
Stk. 2. Pr. 1. oktober 1985 og pr. 1. oktober 1986 foretages eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i henhold til § 5, stk. 1 og 2 i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler. Befordringsgodtgørelse.
§ 8.
Stk. 1. Til fængselslæger ydes befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser for kørsel mellem fængselslægens hovedarbejdssted og pågældendes tjenestested som fængselslæge.
Stk. 2. Såfremt afstanden mellem fængselslægens hjem og pågældendes tjenestested som fængselslæge er kortere end den i stk. 1 nævnte afstand, ydes dog kun befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og tjenestested. Ferie.
§ 9.
Stk. 1. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven.
Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder 1 stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1. Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1. januar - 31. december) oppebårne indkomstskattepligtige beløb for fængselslægevirksomhed, idet der dog bortses fra udbetalt særlig feriegodtgørelse og betaling for ekstra tilkald, som er honoreret efter regning. Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler. Løn under sygdom, graviditet samt tjenestefrihed ved adoption.
§ 10.
Stk. 1. Fængselslæger kan maksimalt oppebære løn under sygdom i i alt 3 måneder i løbet af 12 på hinanden følgende måneder. Ved fravær på grund af sygdom herudover bortfalder lønnen.
Stk. 2. Med henblik på Direktoratet for Kriminalforsorgens tilrettelæggelse af arbejdet skal en fængselslæge, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.
Stk. 3. Fængselslæger har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel efter reglerne i loven om barselorlov m.v. Under fravær på grund af svangerskab og fødsel er lægen berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen og i 14 uger i alt omkring fødselstidspunktet.
Stk. 4. En læge, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 3 omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt lægen i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.
Stk. 5. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne i loven om barselorlov m.v. Opsigelse.
§ 11.
Stk. 1. De i funktionærloven fastsatte opsigelsesregler finder tilsvarende anvendelse for de af denne overenskomst omfattede fængselslæger.
Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele opsigelse til den ansatte og Praktiserende Lægers Organisation. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.
Stk. 3. Såfremt Praktiserende Lægers Organisation ikke finder opsigelsen rimeligt begrundet i pågældende eller institutionens forhold, kan foreningen begære forhandling herom mellem overenskomstens parter afholdt snarest og senest inden 1 måned. Kurser.
§ 12.
Stk. 1. En fængselslæge, der har påtaget sig praksis for den offentlige sygesikring, har ret til tjenestefrihed med løn i indtil 1 uge årligt i anledning af deltagelse i efteruddannelseskurser, hvortil Praktiserende Lægers Organisations administrationsudvalg eller Københavns Praktiserende Læger yder tilskud i henhold til henholdsvis Landsoverenskomstens og Københavnsoverenskomsten om almen lægegerning.
Stk. 2. Der tilkommer ikke herudover fængselslæger tilskud, herunder til rejseudgifter, til deltagelse i de under stk. 1, nævnte kurser. Ikrafttræden og opsigelse.
§ 13.
Stk. 1. Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 1986 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1987.
Underskrift 1
København, den 23. december 1985 Praktiserende Lægers Organisation Poul Schiøler / O. Baggesen Finansministeriet P. M. V. E. B. Finn Hoffmann PROTOKOLLAT NR. 1. i tilknytning til overenskomst af 23. december 1985 mellem finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation om løn- og ansættelsesvilkår for fængselslæger. Parterne er i tilknytning til ovennævnte overenskomst enige om følgende: 1. Inden for det område, overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjenmel hertil i overenskomsten. 2. Enhver uenighed om overenskomstens forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler: Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde mellem parterne, der afholdes snarest muligt og senest inden 14 dage efter indkaldelse herom. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne, inden en frist af 14 dage, henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af finansministeriet og 2 af Praktiserende Lægers Organisation, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Parternes udpegning af voldgiftsmænd skal ske senest inden 14 dage efter modtagelse af voldgiftsbegæringen, medmindre andet aftales. Valg afopmand skal ske senest inden 14 dage efter udpegning af voldgiftsmændene. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne. Mæglingsmøder i sager om arbejdsstandsning, der ikke er omfattet af pkt. 5, jfr. pkt. 1, afholdes senest 1 dag efter indkaldelse herom. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i pkt. 5. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb kan enhver af parterne - organisationen kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutningen herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Denne skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Praktiserende Lægers Organisation Poul Schiøler / O. Baggesen Finansministeriet P. M. V. E. B. Finn Hoffmann PROTOKOLLAT NR. 2. VIKARER FOR FÆNGSELSLÆGER I tilslutning til overenskomsten af 23. december 1985 mellem finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for fængselslæger er der mellem parterne opnået enighed om følgende bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for vikarer for fængselslæger. Almindelige ansættelsesforhold. § 1. Fængselslægeoverenskomstens § 1 og § 2, stk. 1, gælder for vikarer for fængselslæger, idet der dog undtagelsesvis vil kunne ske beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, på protokollatets vilkår, i vikariater af en forventet varighed på under 3 måneder, eller hvis det ved opslag eller på anden måde har vist sig, at det ikke er muligt at fremskaffe andre vikarer. Opslag. § 2. Vikariater for indtil 3 måneder kan besættes uden opslag. Vikariater med forventet varighed ud over 3 måneder opslås. Ved ansættelse i mere end 1 måned skal Praktiserende Lægers Organisation orienteres. Ophør, opsigelse, sygdom. § 3. Vikariat ophører ved udgangen af den på forhånd aftalte periode. I øvrigt kan opsigelsen gensidigt finde sted med 14 dages varsel til udgangen af en måned ved vikariater, der har været opslået, eller fra dag til dag ved vikariater, der ikke har været opslået, jfr. § 2. Tilsvarende betragtes vikariater for indtil 3 måneder som ophørt i forbindelse med sygdom, medens vikarer, der er ansat i vikariat ud over 3 måneder, oppebærer løn under sygdom for et tidsrum svarende til opsigelsesvarslet. Løn. 4. Ved vikariater gælder overenskomstens § 5, bortset fra stk. 2. Vikarer aflønnes på timebasis, efter det konkrete ugentlige timetal, med en forholdsmæssig andel af de i § 5, stk. 1, anførte årlige grundbeløb. Endvidere gælder §§ 6 og 7. Vilkår i øvrigt. § 5. I øvrigt gælder §§ 3, 4, 8 og 9.
Underskrift 2
København, den 23. december 1985. Praktiserende Lægers Organisation Poul Schiøler / O. Baggesen Finansministeriet P. M. V. E. B. Finn Hoffmann NOTAT vedrørende fængselslægers arbejdsopgaver. 1. Fængselslægen varetager det almindelige lægetilsyn med de indsatte i kriminalforsorgens fængsler og udfører enhver lægelig behandling af disse, som fængselslægen er i stand til. Fængselslægen kan i fornødent omfang henvise til og tilkalde speciallægehjælp og iværksætte laboratorieundersøgelser. Det påhviler fængselslægen at udfærdige erklæringer og attester vedrørende de sanitære forhold i fængslet samt de erklæringer vedrørende de indsatte, som anstaltledelsen anmoder om til brug for gennemførelsen af de opgaver, der påhviler anstalten/kriminalforsorgen under de indsattes aktuelle i anstalten eller i forbindelse med deres løsladelse m.v. I særlige tilfælde kan fængselslægen pålægges at udfærdige visse erklæringer vedrørende personalet (jfr. herom punkt 5). Endvidere vil fængselslægen skulle varetage visse administrative opgaver, herunder besvarelse af klagesager, deltagelse i møder m.v. Det påhviler fængselslægen at føre kontrol med medicinbeholdningen i overensstemmelse med gældende forskrifter vedrørende indkøb, rekvirering og opbevaring af lægemidler, herunder vejledning for indretning af medicinskabe. Lægen indberetter eventuelle uregelmæssigheder til statsfængslets ledelse samt til embedslægen. Fængselslægen tilpligter sig til ved ordination af medicin og behandlinger, at bestræbe sig på at undgå unødvendige udgifter for institutionen. Fængslet stiller de fornødne lokaler, instrumenter, personale og andre faciliteter til rådighed for fængselslægen. 2. Ifølge justitsministeriets bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf skal de indsatte undergives lægeundersøgelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsmæssige hensyn findes påkrævet. Endvidere skal de indsatte under sygdom behandles af institutionens læge. I henhold til denne bekendtgørelse skal de indsatte - bortset fra ved ganske kortvarige indsættelser - snarest muligt efter indsættelsen møde til konsultation hos institutionens læge. Ved konsultationen skal lægen tilbyde de pågældende at få foretaget en almindelig Iægeundersøgelse samt foretage de undersøgelser, der i det enkelte tilfælde findes påkrævet. I nærmere opregnede tilfælde skal der foretages undersøgelse for hepatitis og tuberkulose. 3. Herudover har justitsministeriet fastsat forskellige bestemmelser om, at en læge i visse nærmere angivne tilfælde skal være tilstede. Afmere specielle fængselsmæssige opgaver, der normalt skal løses af fængselslægen, kan således nævnes: a. Undersøgelse af de indsattes legeme, herunder recto/vaginalundersøgelser og b. Lægetilsyn i forbindelse med magtanvendelse, herunder anvendelse af sikringscelle og håndjern. Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag, hvor de omhandlede bestemmelser er gengivet. Som det bl.a. fremgår heraf træffes afgørelse om anvendelsen og opretholdelsen af sådanne foranstaltninger af anstaltlederen eller på dennes ansvar. Lægen er således ikke ansvarlig for selve den pågældende beslutning. For så vidt angår behandlingen/tilsynet med de indsatte kan følgende opgaver endvidere nævnes: c. Udarbejdelse af erklæringer i disciplinærsager. d. Udtalelser i sager om førtidspension og vedrørende arbejdsskader. e. Udtalelser eller erklæringer til brug i fx benådnings- og udgangssager. Der henvises i øvrigt til det under punkt 1. 2. afsnit anførte. 4. Det forudsættes, at fængselslægen efter nærmere fastsatte retningslinier jævnligt afholder konsultation på anstalten, og at fængselslægen uden for disse tidspunkter efter nærmere aftale kan tilkaldes i særlige tilfælde. Fængselslægen vil herudover være tilpligtet til at lade sig konsultere telefonisk. 5. Der påhviler som udgangspunkt ikke lægen nogen behandlingspligt m.v. i forhold til personalet. I særlige tilfælde, fx hvor en ansat mistænkes for at have været påvirket af narkotika eller alkohol i tjenesten, kan fængselslægen tilpligtes at afgive en udtalelse eller erklæring efter anmodning fra fængslets ledelse. Herudover vil det i helt ekstraordinære situationer, hvor der på anstalten fx er en smitsom sygdom, kunne tilpligtes fængselslægen at behandle personalet. 6. Der påhviler fængselslægen en pligt til instruktion af det øvrige personale, dels de ansatte sygeplejersker, dels det øvrige personale i det omfang disse beskæftiger sig med sundhedsmæssige forhold, herunder fx medicinudlevering efter de herom gældende regler. Der vil i den forbindelse kunne afkræves lægen erklæringer i sager, hvor der foreligger klager over det pågældende personales embedsførelse. 7. Det bemærkes, at spørgsmålet om den lægelige betjening af de indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, herunder spørgsmålet om lægens medvirken ved gennemførelse af visse specielle fængselsmæssige opgaver (jfr. punkt 3. a og b) vil blive gjort til genstand for nærrmere overvejelser i det af justitsministeriet den 29. marts 1985 nedsatte udvalg vedrørende den sundhedsmæssige behandling af kriminalforsorgens klientel. På denne baggrund tages forbehold for eventuelle ændringer i ovennævnte beskrivelse. I tilknytning til foranstående notat vedrørende fængselslægers arbejdsopgaver skal det bemærkes, at man på foranledning af Praktiserende lægers Organisation særskilt har drøftet de internationale deklarationer m.v.. der er gældende for danske læger. Praktiserende lægers Organisation har i forbindelse hermed tilkendegivet. at man ligeledes vil foranledige. at de pågældende deklarationer m.v. inddrages i drøftelser af eventuelle ændringer i fængselslægens arbejdsopgaver, jfr. ovenfor under punkt 7.