Cirkulære om ændring af cirkulære af 8. september 1988 om årsvikarer, måneds- og timelønnede vikarer ved frie grundskoler. (Lønanciennitet og ændrede lønforløb for årsvikarer og forhøjelse af timelønninger m.v.) (* 1) (Til alle frie grundskoler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1990/22073@1990-07-05/da
Indhold
§ 1. I medfør af resultatet af forhandlingerne pr. 1. april 1989 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg og efter forhandling med Lærernes Centralorganisation foretages visse ændringer i Undervisningsministeriets cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen, senest ændret 9. oktober 1989. Tilsvarende ændringer foretages i cirkulære af 8. september 1988 om årsvikarer, måneds- og timelønnede vikarer ved frie grundskoler, som ændret ved cirkulære af 1. februar 1990 med de modifikationer, der følger af forskellen mellem de to skoleformer.
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således: »Årsvikarer i lærerstillinger lønnes i lønramme 13, dog således, at kun skalatrinene 18, 20, 21 og 22 anvendes. Lønanciennitet beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen.
Stk. 2. Årsvikarer i stillinger som børnehaveklasseledere lønnes i lønramme 11, dog således, at kun skalatrinene 16, 17, 18 og 19 anvendes. Udover lønnen efter skalatrinene ydes et særligt tillæg på 1.600,00 kr. årligt (grundbeløb i niveau 1. oktober 1984). Lønanciennitet beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen.«
2. I § 2 indsættes som stk. 6: »Til årsvikarer i lærerstillinger ved en skole som er beliggende i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller en af de københavnske omegnskommuner, som med Undervisningsministeriets tilladelse yder et særligt kommunalt tillæg til folkeskolens lærere, kan der ydes et tilsvarende tillæg.«
3. § 8, stk. 1 og 2, affattes således: »Timelønnen til timelønnede vikarer i lærerstillinger udgør 1/1480 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Opfylder vikaren betingelserne om uddannelse i folkeskolelovens § 27, stk. 1, eller stk. 3, udgør timelønnen 1/1115 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 13 (skalatrin 18).
Stk. 2. Timelønnen til timelønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere udgør efter omregning, jf. § 7, stk. 7, 1/1912 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 7 (skalatrin 12). Opfylder vikaren betingelserne om uddannelse i folkeskolelovens § 28, udgør timelønnen efter omregning, jf. § 7, stk. 7, 1/1634 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Herudover ydes en forholdsmæssig andel af det særlige tillæg der ydes til børnehaveklasseledere, jf. § 2 i cirkulære af 14. juli 1989 om klassificering af børnehaveklasseleder, lærer, viceskoleinspektør og skoleleder ved friskoler, private grundskoler samt private gymnasier med grundskoleafdeling m.v. (frie grundskoler).«
§ 2. Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1990.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 5. juli 1990. P. m. v. e. b. Pia Thomsen fm.