Cirkulære om overenskomst for korrespondenter (EsF) i Statens tjeneste
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1990/6930@1990-12-07/da
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund den 30. november 1990 har indgået medfølgende overenskomst om ansættelsesforholdene for korrespondenter (EsF), der ikke er tjenestemænd i staten.
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og afløser overenskomst af 16. juni 1988.
Ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst er markeret med streger i margenen.
Til de enkelte overenskomstbestemmelser bemærkes i øvrigt følgende:
1) Til § 1.
Uddannelsen anses for en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver i tilfælde, hvor korrespondenten permanent er beskæftiget med fx oversættelse, tolkning og anden kommunikation på fremmedsprog eller sagsbehandling på basis af fremmedsprogligt materiale i en væsentlig del af arbejdstiden.
Parterne kan ved forhandling godkende andre uddannelsesformer som værende berettiget til ansættelse efter overenskomsten.
Finansministeriet skal for sit vedkommende intet indvende imod, at overenskomsten, hvor det er muligt, også bringes i anvendelse på overenskomstansatte korrespondenter i tilskudsberettigede institutioner. Der henvises til Budgetvejledning 1989, punkt 51.24.
2) Til § 2.
Opmærksomheden henledes på, at i alle de tilfælde, hvor der averteres efter arbejdskraft til stillinger, hvor fremmedsprogligt arbejde optager en overvejende del af arbejdstiden, eller hvor en erhvervssproglig uddannelse er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver, skal der ske henvisning til nærværende overenskomst, da stillingen vil kunne besættes i henhold til denne.
EsF har henledt opmærksomheden på, at der ved antagelse i en ledig fuldtidsstilling så vidt muligt bør gives fortrinsret til deltidsansatte inden for samme institution.
Ved antagelse af nye medarbejdere bør opmærksomheden i øvrigt være henvendt på sådanne personer blandt ansøgerne, som uden egen skyld (fx som følge af udflytning, rationalisering, strukturomlægning etc.) er blevet eller måtte blive afskediget fra ansættelse under staten. Der henvises i denne forbindelse til Økonomi- og Budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 15. september 1972.
Endvidere gøres opmærksom på, at Finansministeriet i cirkulære af 28. september 1983 har fastsat bestemmelser om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på den ansættelsesaftale, som Finansministeriet har udsendt den 20. januar 1989 (LP.nr. 01/89), og det henstilles, at der gives meddelelse om ansættelsen til vedkommende tillidsrepræsentant.
3) Til § 5.
Cirkulæreskrivelse om pensionsordning for ansatte under Tjenestemænds- og Overenskomstansattes Kartel er udsendt den 26. august 1990 (APD.nr. 112/90).
På given foranledning skal man henlede opmærksomheden på, at Økonomi~ og Budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 om understøttelse med senere ændringer ikke omfatter personale i tilskudsberettigede institutioner.
4) Til § 7.
Anvendelse af § 7, stk. 2, må kun finde sted i forbindelse med nyoprettede korrespondentstillinger og vil således ikke kunne benyttes til oprykning af bestående stillinger. Med hensyn til sondringen mellem nyoprettede stillinger og oprykninger henvises til Finansministeriets cirkulære (LP. nr. 016/85) af 21. marts 1985, punkt 8.
5) Til § 8.
De i henhold til § 8 ydede kvalifikationstillæg udgør følgende:
Grundbeløb Samlet kvalifikationstillæg 1/4-81 1/10-84 1/4-89 inkl. pct.reg. 17,2091 årl. kr. årl. kr. årl. kr. 1.130,00 1.508,63 1.768,25 2.310,00 3.090,09 3.621,87 3.500,00 4.676,74 5.481,57 4.680,00 6.258,20 7.335,18
Oplysning om forhøjelse af tillæggene fremgår af Finansministeriets lønoversigter. Oplysning om forhøjelse af tillæg, der ikke fremgår af oversigten, vil kunne indhentes i Finansministeriet.
6) Til § 12.
Opmærksomheden henledes på, at deltidsansattes arbejdstid med et varsel svarende til et opsigelsesvarsel kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet (bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold). Nedsættelsen kan max. ske til 15 timer pr. uge.
7) Til § 13.
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres:
at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt
at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
8) Til § 14.
Som anført bør anvendelse af overtid så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt overarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt og hensigtsmæssigt at konvertere overtiden til stillinger, bør en sådan konvertering gennemføres.
Opmærksomheden henledes på, at der er adgang til at yde godtgørelse af afholdte udgifter til transport til og fra tjenestestedet i tilfælde, hvor en korrespondent i forbindelse med tilkaldelse til henholdsvis ophør af overarbejde er afskåret fra at benytte offentligt transportmiddel.
9) Til § 17.
Ved tjenestefrihed til deltagelse i godkendt undervisning på dagskole regnes 6 undervisningstimer som udgørende den aftalte arbejdsdag. Ved eksamen i forbindelse med godkendt undervisning ydes tjenestefrihed uden lønafkortning på eksamensdagen og den forudgående arbejdsdag.
10) Til § 24.
Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/ eller karakter taler derfor, betales som hidtil af korrespondenten, hvorimod senere forlangte læge- eller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.
Om medregning af delvist sygefravær ved optælling af 120 sygedage ifølge funktionærlovens § 5, stk. 2, henvises til Finansministeriets cirkulære af 28. september 1990 (APD. nr. 119/90).
Det forhold, at en korrespondent ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med korrespondenten at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.
Der gøres opmærksom på, at korrespondenter, der er fyldt 70 år, ikke fortsat bør beskæftiges i statens tjeneste. Opsigelse bør derfor ske så betids, at fratræden kan finde sted ved udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
Endvidere gøres der særlig opmærksom på, at Finansministeriet og Overenskomstansattes Centralorganisation i hovedaftalen af 3. juli 1990 (APD.nr. 110/90), §§ 8 og 9, har aftalt regler om afskedigelse af henholdsvis arbejdstagere og medarbejdere med beskyttelse som eller svarende til tillidsrepræsentanter. Disse regler om underretning af og forhandling med organisationen skal følges.
Efter anmodning fra EsF bedes meddelelser om opsigelse såvel som andre henvendelser om overenskomstmæssige forhold sendt til forbundets hovedkontor, Jydeholmen 15, 2720 Vanløse.
11) Til § 26.
Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987 af lov om barselorlov, fra 1. maj 1989 lov om ligebehandling af mænd og kvinder samt til Finansministeriets cirkulære af 7. september 1989 (APD.nr. 64/89).
I tilslutning til foranstående skal man henstille, at planer om gennemførelse af rationaliseringsforanstaltninger og virksomhedsomlægninger forinden iværksættelse tages op til drøftelse med de berørte faglige organisationer.
Endvidere skal man henlede opmærksomheden på Lønnings-og Pensionsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971, hvori gives retningslinier for personalets deltagelse i uddannelseskurser.
Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.
Yderligere eksemplarer af overenskomsten vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementets betjentstue, Bredgade 43, 1260 København K, telefon 33 92 33 44, lokal 24202.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 27. juni 1988 (LP.nr. 67/88) om overenskomst for korrespondenter.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 7. december 1990
P.M.V.
E.B.
N.E. Bisgaard
OVERENSKOMST
FOR KORRESPONDENTER (EsF)
I STATENS TJENESTE
Overenskomstens område
§ 1. Overenskomsten omfatter medlemmer af Erhvervssprogligt Forbund med den erhvervssproglige korrespondenteksamen eller -prøve eller med en 2- eller 3-sproglig statsanerkendt korrespondentuddannelse, hvor fremmedsprogligt arbejde udgør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke
1) tjenestemænd,
2) pensionerede tjenestemænd fra
a) staten,
b) folkeskolen,
c) folkekirken,
d) kommuner,
e) statsfinansierede virksomheder,
f) koncessionerede virksomheder,
3) andre pensionerede, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag,
4) personer, der er fyldt 70 år.
Note 1 og 10.
Antagelse
§ 2. Ved antagelse af månedslønnede korrespondenter skal der i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. først rettes henvendelse til det nærmeste arbejdsformidlingskontor eller til Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse, som har modtaget tilladelse til arbejdsformidling.
Stk. 2. Ved annoncering skal overenskomstens dato og overskrift fremgå.
Note 2.
Løn
§ 3. Korrespondenter aflønnes efter følgende for statstjenestemænd gældende skalatrin:
Anc. Skalatrin for
År Skala I Skala II Skala III 1. 12 21 27 2. 13 21 27 3. 13 22 29 4. 14 22 29 5. 15 23 31 6. 16 23 31 7. 17 25 33 8. 17 25 9. 18 26 10. 18 11. 19 12. 19 13. 20
Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger mv., jf. dog § 30, stk. 2.
Til korrespondenter på skalatrin 20 ydes et særligt tillæg på 1.045 kr. årligt (1/10 1984-niveau). Tillægget reguleres efter reglen i § 8, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 3. Lønnen stedtillægsfordeles som for tjenestemænd.
Lønmæssig placering ved ansættelsen
§ 4. Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse med korrespondentarbejde efter endt uddannelse - afrundet opad til et helt antal måneder - herunder uddannelse i indtil 2 år på handelshøjskole eller andre uddannelsesinstitutioner, der på uddannelsestidspunktet omfattedes af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om de erhvervssproglige uddannelser samt tvungen civil værnepligt, militær- eller civilforsvarstjeneste, idet dog beskæftigelse med en beskæftigelsesgrad på fra 15 - 19 timer pr. uge medregnes som halv anciennitet, medens beskæftigelse på 20 timer og derover medregnes som fuld anciennitet.
Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge eller derover medregnes som fuld anciennitet.
Stk. 2. Højere placering end efter ovennævnte regler kan under særlige omstændigheder finde sted, såfremt korrespondenten under tidligere beskæftigelse har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.
Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har fuldført sin uddannelse.
Stk. 3. En korrespondent, der fra en statsinstitution overgår direkte til en anden og fortsætter i samme charge som hidtil, bevarer den opnåede lønanciennitet. Såfremt den pågældende i sin hidtidige stilling var lønnet efter skala II eller III eller oppebar kvalifikationstillæg, forelægges spørgsmålet om bevarelse af charge eller tillæg for Finansministeriet, der afgør sagen efter forhandling med forbundet.
Pension
§ 5. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag i overensstemmelse med den pensionsordning, der er etableret for ansatte under Tjenestemænds- og Overenskomstansattes Kartel.
§ 6. Styrelsen indbetaler 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til en gruppelivsforsikring. Forsikringssummen er 50.000 kr., hvortil kommer eventuel bonustilskrivning, og beløbet udbetales til nærmeste pårørende i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år. Se bilag 2.
Note 3.
Klassificering af nyoprettede stillinger
§ 7. Nyoprettede stillingers klassificering med aflønning efter skala II og III kan kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.
Stk. 2. Undtaget herfra er nyoprettede stillinger, der er optaget på en friliste (bilag 1), og hvor stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det i frilisten anførte. I så fald er den nyoprettede stilling på forhånd klassificeret.
Note 4.
Kvalifikationstillæg
§ 8. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ og kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for foranstående lønninger mv., kan der mellem Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund træffes speciel aftale om tillæg til lønnen.
Stk. 2. Kvalifikationstillæg (1/10 1984-niveau) forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct.
Stk. 3. Pr. 1. april 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær regulering af kvalifikationstillæg i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.
Note 5.
Optjening af lønanciennitet
§ 9. For korrespondenter, der antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid, indgår sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen.
Fra 1. april 1987 indgår beskæftigelse i 15 timer pr. uge og derover som fuld anciennitet.
Oprykning til højere stilling mv.
§ 10. Oprykning til aflønning efter skala II, i ganske særlige tilfælde skala III, eller ydelse af kvalifikationstillæg kan kun finde sted efter reglerne om det nye puljesystem i Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer.
Gruppevis oprykning eller ydelse af kvalifikationstillæg i øvrigt kan finde sted efter aftale mellem overenskomstens parter.
Stk. 2. Ved ledighed i stillinger, hvortil der forud for 1. april 1989 er knyttet et kvalifikationstillæg, overføres tillægget til EsF's centralorganisations centrale pulje. Der henvises til punkt 2.5. og 2.6. i cirkulæret om ministeriepuljer.
Stk. 3. Ved ledighed i stillinger, som aflønnes efter skala II eller skala III, kan der ske genbesættelse af stillingen. Det forudsættes, at den pågældende overtager det med den ledige stilling forbundne arbejde, og at dette fortsat har den fornødne kvalitet.
Midlertidig tjeneste i højere stilling
§ 11. En korrespondent, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne overenskomst, er berettiget til betaling efter de nedenfor anførte regler under forudsætning af, at korrespondenten overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.
Tilsvarende gælder for korrespondenter, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger under denne overenskomst, hvortil er knyttet et kvalifikationstillæg.
Stk. 2. Retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling indtræder, når korrespondenten har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng, jf. stk. 6.
Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når korrespondenten har udført sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.
Stk. 3. Betaling ydes herefter med et beløb, der udgør forskellen mellem den for korrespondentens egen stilling gældende løn inklusive eventuelt kvalifikationstillæg og den løn, korrespondenten ville opnå ved oprykning i den højere stilling.
Såfremt tjenesten i den højere stilling finder sted i et andet stedtillægsområde, opgøres betalingen på grundlag af lønforholdene i dette.
Stk. 4. En korrespondent, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver dags tjeneste i højere stilling fra det tidspunkt, da sådan tjeneste er påbegyndt, jf. dog stk. 8.
Stk. 5. Fridage efter det tidspunkt, da midlertidig tjeneste i højere stilling er påbegyndt, medregnes såvel ved opgørelsen af det antal dage, for hvilke der ydes betaling, som ved afgørelse af, om betingelserne for ret til betaling efter stk. 2-3 er opfyldt, under forudsætning af, at korrespondenten har udført tjeneste i højere stilling på den nærmest efter fridagen følgende arbejdsdag.
Stk. 6. Selv om tjeneste i højere stilling har været afbrudt på grund af sygdom eller ferie, bevarer korrespondenten dog retten til betaling for tjeneste i højere stilling efter fraværsperiodens ophør, såfremt der ved tjenestens genoptagelse fortsat udføres tjeneste i den højere stilling.
Stk. 7. Under midlertidig tjeneste i højere stilling er korrespondenten berettiget til udgiftsdækkende særlige ydelser efter de satser, der gældende for den højere stilling. Andre særlige ydelser udbetales efter de for den højere stilling gældende satser, når korrespondenten har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng.
Stk. 8. Under fortsat midlertidig tjeneste i samme højere stilling ud over 6 måneder oppebærer korrespondenten betaling under fravær på grund af ferie eller som følge af sygdom i indtil 28 dage. Betalingen udregnes som forskellen mellem den for korrespondentens egen stilling gældende løn, jf. stk. 3, og den løn, den pågældende ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling, i hvilken korrespondenten under den fortsatte periode har gjort længst tjeneste.
Stk. 9. En korrespondent, der ansættes i en højere stilling i direkte forlængelse af midlertidig tjeneste i denne stilling - eller anden højere stilling af samme kategori - og har varetaget de hermed forbundne arbejdsopgaver gennem en sammenhængende periode af mindst 1 år, får medregnet sådan tjeneste ved fastsættelse af lønancienniteten i den højere stilling, hvori ansættelse sker.
Stk. 10. I tilfælde af, at en korrespondent gør midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling i højere charge, vil der kunne ydes betaling efter foranstående regler.
Arbejdstid
§ 12. De i § 3 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 38 timer (fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag.
I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 38 (resp. 37) timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.
Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.
Stk. 3 . Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.
Note 6.
Pauser § 13. Korrespondenter med nedsat arbejdstid har ret til følgende betalt spisepause:
under 1/2 arbejdstid ingen spisepause fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. - 2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2 t. -
Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.
Note 7.
Overarbejde
§ 14. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende:
For 1., 2. og 3. overtime 50 pct. For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.
Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.
Overtidsbetalingen ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.
Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af den for korrespondenten i henhold til § 3 fastsatte årsløn.
Stk. 4. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.
Stk. 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der tages hensyn til ønsker om fritagelse for overarbejde.
Stk. 6. Såfremt en korrespondent tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet en timeløn med tillæg af 50 pct.
Ved tjeneste, som udføres efter, at korrespondenten er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, ydes afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, ydes betaling efter stk. 2.
Note 8.
Rådighedstjeneste
§ 15. Når korrespondenten i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.
Tillæg mv.
§ 16. For arbejde i tiden mellem kl. 17.00 - 06.00 samt for arbejde på lørdage efter kl. 14.00 og på søn- og helligdage ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.
Stk. 2. De under stk. 1 nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med betaling for overarbejde eller under rådighedstjeneste i hjemmet.
Stk. 3. For hver 38 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 - 06.00, ydes der 2 1/2 times frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 - 17.00, som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00. Med virkning fra 1. september 1990 gennemføres den for tjenestemænd aftalte ændring tilsvarende for ansatte efter denne overenskomst.
Opsparet frihed afvikles ved tildeling af hele fridage efter samme regler, som gælder for tjenestemænd.
Fridage, tjenestefrihed og lønfradrag/-beregning
§ 17. Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte korrespondenter fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 14.
Stk. 3. Korrespondenter har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
Stk. 4. Der kan gives ansatte under denne overenskomst adgang til tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastlagt periode af mindst 1 måneds varighed. Under sådan tjenestefrihed optjenes ikke ret til ferie med løn.
Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller dennes lokalområde.
Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.
Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden kan give en medarbejder hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år og
5) barnet er hjemmeværende.
Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Under tjenestefriheden oppebærer medarbejderen indtægt svarende til den indtægt, som den pågældende ville have oppebåret i sygdomstilfælde. I denne fraværssituation indgår dog ikke de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulæreskrivelse af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
Note 9.
§ 18. Korrespondenterne er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (LP.nr. 29/85).
Ferieregler
§ 19. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser.
§ 20. I tilfælde hvor en ansat afholder ferie, hvortil der ikke er optjent ret, jf. ferieloven § 6, stk.1, foretages lønfradrag med 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for hver time, korrespondenten skulle have udført tjeneste den pågældende dag.
Stk. 2. Til en ansat, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget.
Særlig feriegodtgørelse
§ 21. Korrespondenter, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
1) den ansattes egetbidrag til ATP og
2) den ansattes bidrag til AUD.
Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2, fradrages
1) den ansattes eget pensionsbidrag,
2) udbetalt særlig feriegodtgørelse,
3) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5, samt
4) feriegodtgørelse (12 1/2 pct.) af løn for sådant merarbejde.
Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.
Stk. 5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 38 timers (fra 1. september 1990: 37 timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.
Sygdom under ferie
§ 22. Såfremt en korrespondent i løbet af sin ferie bliver syg, kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den pågældende i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.
Feriepenge ved afgang
§ 23. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferie, idet der fradrages et beløb pr. times ferie svarende til 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen samt ydet særlig feriegodtgørelse (1 1/2 pct.).
Stk. 2. Ved umiddelbar overgang fra en statsinstitution til en anden behøver afregning med almindelig feriegodtgørelse ikke at finde sted.
Stk. 3. Korrespondenter, der har fået udbetalt den i § 21 anførte særlige feriegodtgørelse, men som ikke ved fratræden har afholdt hele den tilkommende ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse.
Sygdom, militærtjeneste, opsigelse og afskedigelse
§ 24. De i funktionærloven omhandlede regler om dokumentation for løn under og fravær som følge af sygdom samt reglerne om opsigelse, indkaldelse til militærtjeneste mv. finder anvendelse for korrespondenter, der er antaget efter nærværende overenskomst.
Stk. 2. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer korrespondenten det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.
Note 10.
Efterindtægt
§ 25. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.
Graviditet, barsel og adoption
§ 26. Måneds- og timelønnede korrespondenter er omfattet af aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationer under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejde på grund af graviditet, barsel og adoption.
Note 11.
Udgiftsdækkende ydelser
§ 27. Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering korrespondenten befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.
Stk. 2. Såfremt korrespondenten uden at overgå til en anden styrelse forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilståsder en godtgørelse efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 3. Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.
Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.
Timeløn
§ 28. Korrespondenter, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (fx vi- kariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde) eller med en arbejdstid på under 15 timer ugentligt, aflønnes med en timeløn.
Korrespondenter, der er beskæftiget 15 timer og derover ugentligt, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.
Der kan i særlige tilfælde, fx hvor der er tale om uensartet beskæftigelse, anvendes timeløn også for beskæftigelse ud over de første 3 måneders ansættelse. Tilsvarende gælder ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af ansættelsesforholdet.
Stk. 2. Lønmæssig placering samt vederlæggelse for overarbejde og for arbejde i forskudt tid sker efter de for månedslønnede korrespondenter gældende regler.
Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn ifølge § 3, skala I. Med hensyn til optjening af lønanciennitet henvises til § 9.
Stk. 4. For søgnehelligdage samt for andre særlige dage, hvor tjenestestedet er lukket, således at de timelønnede afskæres fra løn som på en almindelig arbejdsdag, ydes betaling med et beløb, der svarer til den løn, som ellers ville være oppebåret.
Lokale uoverensstemmelser
§ 29. Forinden en sag om en lokal uoverensstemmelse indbringes for forbundet og/eller den pågældende styrelse, fagministerium og/eller Finansministeriet, skal der være afholdt en forhandling mellem repræsentanter for institutionen og EsF's lokale afdeling. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftligt mødereferat, som skal indeholde:
1) en præcis formulering af, hvad uoverensstemmelsen drejer sig om,
2) hvem der deltog i mødet,
3) hvor og hvornår mødet fandt sted,
4) parternes stilling til uoverensstemmelsen,
5) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem forbundet og styrelsen/fagministeriet eller Finansministeriet.
6) de lokale parters underskrift.
Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der strider mod overenskomstens bestemmelser.
Overenskomstens varighed
§ 30. Denne overenskomst gælder fra 1. april 1989 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1991.
Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønning stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.
Underskrift 1
København, den 30. november 1990 Erhvervssprogligt Forbund Finansministeriet P.M.V. Jeannette Ørsted E.B. / Jan Ankler Niels Paludan
Bilag 1.
FRILISTE
Friliste for nyoprettede korrespondentstillinger, der opfylder de uddannelses- og arbejdsmæssige forudsætninger som nævnt i overenskomstens § 1, og som anses for klassificeret, hvis funktionsbeskrivelsen svarer til det nedenfor anførte.
Korrespondentstillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, og hvor en statsanerkendt korrespondentuddannelse er en påkrævet forudsætning for udførelsen af mindst 50 pct. af stillingens arbejdsindhold, aflønnes efter skala II uden forelæggelse for Finansministeriet.
Bilag 2.
AFTALE VEDRØRENDE GRUPPELIVSFORSIKRING
Der er mellem Finansministeriet og EsF aftalt følgende vedrørende gruppelivsforsikring af korrespondenter under EsF-overenskomsten i staten:
1. Forsikringen er indgået mellem Finansministeriet og Forenede Gruppeliv på vegne af Statsanstalten for Livsforsikring.
2. Forsikringsordningen omfatter alle overenskomstansatte månedslønnede funktionærer under EsF-overenskomsten i staten, der ikke er fyldt 67 år.
3. Styrelsen indbetaler månedlig forsikringspræmien til Forenede Gruppeliv.
4. Forsikringssummen er 50.000 kr.
5. Eventuel bonustilskrivning anvendes efter forhandling til forhøjelse af forsikringssummen.
6. Forsikringssummen udgør pr. 1. april 1989 75.000 kr. inkl. bonustilskrivning. Bilag 3.
Aftale om tillidsrepræsentanter mellem Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund
§ 1.
Stk. 1. Hvor vælges tillidsrepræsentant I enhver institution eller - for større institutioners vedkommende - enhver afdeling af denne udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant, som skal være deres talsmand over for ledelsen eller dennes repræsentant. I institutioner eller afdelinger med under fem medarbejdere vælges dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
§ 2.
Stk. 1. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted: hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
§ 3.
Stk. 1. Valg af tillidsrepræsentant Valget af tillidsrepræsentanten skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, omfattet af foranstående overenskomst, som er beskæftiget i institutionen eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af Erhvervssprogligt Forbund og meddelt ledelsen for den pågældende institution, der dog inden for en frist af 3 uger er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
§ 4.
Stk. 1. Stedfortræder for tillidsrepræsentant Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i funktionsperioden den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt den pågældende opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til § 2.
§ 5.
Stk. 1. Samarbejde Det er tillidsrepræsentantens - såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants - pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
§ 6.
Stk. 1. Klager og henstillinger Tillidsrepræsentanten kan, når en eller flere af medarbejderne ønsker det, forebringe deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det den pågældende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og vedkommendes arbejdskammeraters pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, idet man afventer resultat af organisationens behandling af sagen.
§ 7.
Stk. 1. Funktion i arbejdstiden Udførelsen af de tillidsrepræsentanten påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens produktive arbejde. Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant i institutionen må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal der forud herfor træffes aftale med ledelsen eller dennes repræsentant.
§ 8.
Stk. 1. Klubformand Hvis medarbejderne i en institution, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.