Cirkulære om overenskomst for EDB-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1996/60215@1996-02-21/da
(Til samtlige ministerier og styrelser)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
OVERENSKOMST
§ 1-3. Overenskomstens område
§ 4. Antagelse
Månedslønnede
§ 5. Lønmæssige vilkår
§ 6. Anciennitetsopgørelse ved ansættelsen
§ 7. Optjening af lønanciennitet under ansættelsen
§ 8. Indplacering på/oprykning til højere løntrin
§ 9. Arbejdstid
§ 10. Overarbejde/rådighedstjeneste
§ 11. Forskudt arbejde/frihedsoptjening
§ 12. Fridage/tjenestefrihed
Måneds- og timelønnede
§ 13. Pension
§ 14. Konvertering til omsorgsdage
§§ 15-17. Ferieregler
§§ 18-21. Regler for opsigelse, sygdom, barsel
§ 22. Udgiftsdækkende ydelser
§ 23. Uddannelseskurser
§ 24. Diskretionspligt
Timelønnede
§§ 25-27. Timelønnede medarbejdere
§ 28. Overenskomstens varighed
Bilag 1. Overenskomstens geografiske område
Bilag 2. Funktionsbeskrivelse
Bilag 3. Ansættelsesbrev
Bilag 4. Aftale om fravær fra arbejdet pga. graviditet mv.
Bilag 5. Aftale om regler for tillidsrepræsentanter
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og PROSA/STAT har den 16. februar 1996 indgået overenskomst for edb-medarbejdere i staten.
Overenskomsten er optaget som bilag til cirkulæret.
2 . Det er aftalt, at PROSA/STAT omfattes af følgende mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede (ramme-)aftaler:
· Om effektivisering og udvikling,
· om frivillig fratræden,
· om seniorordninger for gradvis tilbagetrækning,
· om socialt kapitel,
· om ferie (1. apr. 1996),
· om videre- og efteruddannelse,
· om fleksibel barselsorlov mv. og omsorgsdage,
· om lokalløn og chefløn.
Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser
3. Til § 1. Det geografiske dækningsområde
Opm æ rksomheden henledes p å , at overenskomstens d æ kningsomr å de er æ ndret, idet Kulturministeriets departement med virkning fra 1. april 1995 er overf ø rt til organisationsaftalen med HK/STAT.
4. Til § 2. Det faglige dækningsområde
Medarbejdere, som beskæftiges ved arbejde, der ikke fordrer uddannelse som edb-assistent eller tilsvarende eller højere edb-uddannelse, omfattes ikke af overenskomsten.
5. Til § 3. Det uddannelsesmæssige dækningsområde
Såfremt der er tale om andre former for edb-uddannelse end de i stk. 1 og 2 nævnte, forventes spørgsmålet om eventuel godkendelse forelagt for Finansministeriet.
Stk. 2. Allerede ansatte medarbejdere vil i ganske særlige tilfælde kunne overføres til aflønning som edb-medarbejdere uden gennemgang af godkendt edb-uddannelse under forudsætning af mindst 2 års forudgående fuldtidsoplæring ved edb-arbejde i vedkommende styrelse.
Den lønmæssige indplacering vil kunne ske på nærmeste højere løntrin i forhold til hidtidig aflønning og således, at næste alderstillæg opnås, når den efter indplaceringen erhvervede edb-anciennitet berettiger dertil .
6. Til § 4. Antagelse
Efter aftale med PROSA/STAT skal det henstilles, at personer med uddannelse som edb-assistent, men uden efterfølgende beskæftigelse, ved spørgsmål om ansættelse ligestilles med medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Ved stillingsopslag kan avertering ske gennem fagblade, dagspressen eller på anden måde, som findes formålstjenlig.
7. Til § 5. Løntillæg
Fra 1. oktober 1995 ydes der et tillæg på 3.700 kr/år (okt. 84-niveau) til edb-medarbejdere på skalatrin 44.
8. Til § 8. Højere placering
Afgørelsen af den i stk. 1 og 2 nævnte indplacering/oprykning foretages nu af vedkommende ministerium uden Finansministeriets forudgående godkendelse.
9. Til § 9. Pauser
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,
at - den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
at - den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren,
at - der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
10. Til § 12. Pasning af sygt barn
Ansættelsesmyndigheden kan give en medarbejder hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1. - det er barnets første sygedag,
2. - hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt,
3. - forholdene på tjenestestedet tillader det,
4. - barnet er under 18 år og
5. - barnet er hjemmeværende.
Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Stk. 2. Under tjenestefriheden oppebærer medarbejderen indtægt svarende til den indtægt, som den pågældende ville have oppebåret i sygdomstilfælde. I denne fraværssituation indgår dog ikke de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cir.skr. af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
Stk. 3. Edb-medarbejdere er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning og lønfradrag, jf. for tiden cir. af 24. maj 1985 (LP.nr. 29/85).
11. Til § 13. Pension
Den fra 1. april 1992 etablerede pensionsordning (APD.nr. 38/94) ændres fra 1. oktober 1995. Pensionsbidragsprocenten forhøjes fra 6 til 7,92 (2,64/5,28), og ansatte, der hidtil har været udelukket på grund af beskæftigelsens omfang (under 15 timer/uge), men som opfylder de øvrige kriterier (25 år/4 år), optages nu i pensionsordningen, når ansættelsen har varet 6 måneder.
12. Til § 14. Konvertering til omsorgsdage
Som nævnt foran er PROSA/STAT omfattet af den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om fleksibel barselsorlov mv. og omsorgsdage.
Med denne aftale blev der indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden. I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført over-/merarbejde eller for arbejde på ubekvemme tidspunkter (“37/2-opsparingsordningen”).
13. Til § 15. Ferie
Som nævnt foran omfattes PROSA/STAT af den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede ferieaftale.
Da aftalen omfatter personalegrupper omfattet af ferieloven, er der i overenskomstforliget taget forbehold om, at aftalen skal godkendes af Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Da godkendelsesproceduren endnu ikke er afsluttet, og da aftalen først forudsættes at træde i kraft fra optjeningsåret 1996, er der ikke i overenskomsten en henvisning til de nye regler.
Der vil senere blive udsendt særskilt meddelelse herom.
14. Til § 19. Opsigelse
Der gøres opmærksom på, at edb-medarbejdere, som er fyldt 70 år, er undtaget fra overenskomsten, jf. § 1, stk. 2, og at de derfor bør opsiges således, at fratræden kan finde sted med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
15. Til § 20. Sygdom
Om medregning af delvist sygefravær henvises til Finansministeriets cir. af 28. sept. 1990 (APD nr. 119/90).
Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt Finansministeriet.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1995. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 10. december 1993 (APD.nr. 99/93).
Underskrift 1
Finansministeriet, den 21. februar 1996 P.M.V. E.B. Niels Erik Bisgaard
Bilag 1
OVERENSKOMST FOR EDB-MEDARBEJDERE (PROSA) I STATENS TJENESTE
Overenskomstens område § 1. Personligt
afs_1/del_1 Overenskomsten omfatter måneds- og timelønnede edb-medarbejdere, ansat i institutioner som nævnt i bilag 1. Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte mfl. med ret til tjenestemandspension i staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner, Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, statsfinansierede virksomheder, tilskudsområder, koncessionerede virksomheder, aktieselskaber, 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte mfl. fra de under 1) nævnte områder, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder, 4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og 5) personer, der er fyldt 70 år. Stk. 3. Når der mellem parterne er enighed derom, kan overenskomsten tillige finde anvendelse på andre medarbejdere i staten, der varetager arbejde af den i § 2 nævnte karakter. § 2. Arbejdsmæssigt Overenskomsten omfatter edb-medarbejdere, der er beskæftiget med opgaver som beskrevet i bilag 2 af operatør- eller programmeringsmæssig art eller med opgaver, der består i planlægning og udvikling af nye edb-systemer. § 3. Uddannelsesmæssigt For at blive lønnet efter overenskomsten skal edb-medarbejderen have gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse som edb-assistent. Stk. 2. Endvidere kan edb-medarbejdere med en til uddannelsen som edb-assistent svarende uddannelse aflønnes efter overenskomsten. Som en dertil svarende uddannelse godkendes bl.a. – mindst 1 års studium ved universiteternes datalogistudium og eksamen i datalogi 0 eller det dertil svarende niveau, når ansættelsen sker til varetagelse af edb-arbejde, som ikke fordrer edb-assistentuddannelsens merkantile fag. – afsluttet 1. års datalogistudium på handelshøjskolernes erhvervsøkonomi/datalogistudium. – afsluttet 2. semester på handelshøjskolernes uddannelse til datamatiker. Stk. 3. Medarbejdere uden en godkendt edb-uddannelse vil undtagelsesvis kunne ansættes, såfremt de har erhvervet en tilstrækkelig edb-erfaring gennem forudgående beskæftigelse ved edb-arbejde, jf. § 6, stk. 4. Det vil normalt være en forudsætning, at der under ansættelsen finder uddannelse sted i edb i overensstemmelse med overenskomstens forudsætning. § 4. Antagelse Ved annoncering skal overenskomstens dato og overskrift fremgå. Stk. 2. Der antages fortrinsvis medarbejdere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 3. Ved ansættelsen udleveres til edb-medarbejderen det ansættelsesbrev, der er optaget som bilag 3 samt et ansættelsesbrev i overensstemmelse med aftale af 14. juni 1993 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Endvidere udleveres et eksemplar af overenskomsten. En genpart af ansættelsesbrevet og følgeskrivelsen hertil med oplysning om medarbejderens ugentlige arbejdstid og løn sendes til PROSA/STAT. Stk. 4. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem overenskomstens parter.
Månedslønnede edb-medarbejdere § 5. Lønmæssige vilkår
afs_2/del_1 Medarbejdere – uden godkendt uddannelse, – der ikke er fyldt 20 år, – som ikke har den fordrede anciennitet, aflønnes med 95 pct. af skalatrin 16 ekskl. dyrtidstillæg. Stk. 2. Medarbejdere med godkendt uddannelse og/eller anciennitet, som er fyldt 20 år, aflønnes efter følgende for statstjenestemænd i stedtillægssats VI gældende skalatrin: Anc.år Skalatrin Anc.år Skalatrin 1. 16 2. 16 3. 21 4. 23 5. 25 6. 26 7. 28 8. 31 9. 34 10. 36 11. 38 12. 42 13. 44 1) 1) Tillæg fra 1. okt. 1995 3.700 kr/år (okt. 1984-niveau). Stk. 3. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori uddannelsen er fuldført, og den lønmæssige placering kan maksimalt ske på 10. anc.år. Stk. 4. Lønnen udbetales månedsvis bagud. § 6. Anciennitetsopgørelse ved ansættelsen Ved beregning af anciennitet medtages forudgående beskæftigelse efter endt uddannelse ved arbejde, der er omfattet af denne overenskomst således: 1) Beskæftigelse på 20 timer/uge og derover som fuld anciennitet. 2) Beskæftigelse under 20 timer/uge som halv anciennitet. 3) Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge og derover medregnes som fuld anciennitet. Stk. 2. Endvidere medregnes tvungen militærtjeneste, civilforsvarstjeneste eller civilarbejde. Stk. 3. Ved ansættelse af medarbejdere med uddannelse som nævnt foran under § 3, stk. 2, medregnes efterfølgende relevant studietid som anciennitetsgivende med 1 år for hvert fulde studieår, i hvilket medarbejderen har bestået de fordrede eksaminer. Under samme forudsætning medregnes datanomuddannelse på dagskole med indtil 1 år. Såfremt der har været anciennitetsgivende beskæftigelse samtidig med de nævnte uddannelser, kan den samlede anciennitet højst andrage 7,4 timer pr. dag. Stk. 4. For medarbejdere uden godkendt uddannelse, jf. § 3, stk. 3, foretages et fradrag i anciennitetsopgørelsen på 2 år forud for indplaceringen. § 7. Optjening af lønanciennitet under ansættelsen Under ansættelsen optjenes fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Stk. 2. En edb-medarbejder, som er omfattet af denne overenskomst og som overgår direkte til ansættelse i en anden institution under denne overenskomst, bevarer den opnåede lønanciennitet. Såfremt medarbejderen i sin hidtidige stilling havde opnået adgang til oprykning til 11. og flg. anc.år, vil spørgsmålet om bevarelse af lønancienniteten være at forelægge for Finansministeriet. § 8. Indplacering på/oprykning til højere løntrin Såfremt arbejdet stiller ganske særlige krav i kvalifikationsmæssig, administrativ eller anden henseende, kan edb-medarbejdere indplaceres på 11. og flg. anc.år.
afs_2/del_2 Stk. 2. Under samme forudsætninger kan oprykning til 11. og flg. anc.år ske af medarbejdere, 1) som i 1 år har stået på 8. anc.år og medarbejdere på 9. anc.år. Oprykning finder sted til 10. anc.år, idet 11., 12. og 13. anc.år opnås efter 1 år på det lavere løntrin, 2) på 10. anc.år. Efter 1 år på 11. anc.år opnås 12. og 13. anc.år efter 1 år på det lavere løntrin. Stk. 3. Kvalifikationstillæg bortfalder helt eller delvis ved oprykning ud over 10. anc.år. § 9. Arbejdstid De i § 5 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 37 timer/uge inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag. Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage. Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt. § 10. Overarbejde/rådighedstjeneste Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Stk. 2. Overarbejde skal så vidt muligt varsles 24 timer før. Er dette ikke muligt, bør der tages hensyn til individuelle ønsker om fritagelse for overarbejde. Stk. 3. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der udføres efter, at den for en fuldtidsbeskæftiget fastsatte dagarbejdsnorm er opfyldt, ydes timebetaling med 1/1924 af årslønnen ifølge § 5 med tillæg af 50 pct. for de første 3 overtimer og 100 pct. for følgende overtimer samt for overarbejde på søn- og helligdage. Stk. 4. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 3 nævnte pct-satser. Såfremt fritiden ikke er holdt inden udgangen af påfølgende kalendermåned, kan medarbejderen vælge betaling efter stk. 3. Stk. 5. Tilkaldes en edb-medarbejder til overarbejde efter at være gået hjem ved normal arbejdstids ophør ydes 1 times ekstra overtidsbetaling. Stk. 6. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden. Efter forhandling mellem Finansministeriet og PROSA/STAT kan bestemmelsen fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt. § 11. Forskudt arbejde/frihedsoptjening For arbejde i tiden mellem kl. 17.00-06.00 ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.
afs_2/del_3 Stk. 2. For arbejde på lørdage efter kl. 14.00 samt på søn- og helligdage, hvor dette ikke er overarbejde, ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler og satser. Stk. 3. De under stk. 1-2 nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med betaling for overarbejde. Stk. 4. For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 til 06.00, ydes der 2 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14 - 17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00. Opsparing og afvikling af sådan frihed følger de for tjenestemænd gældende regler. § 12. Fridage/tjenestefrihed Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte edb-medarbejdere fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 10. Stk. 2. Edb-medarbejdere har ret til frihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bek. nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Stk. 3. Tjenestefrihed uden løn kan gives i en på forhånd fastlagt periode af mindst 1 måneds varighed. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig. Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.
Måneds- og timelønnede edb-medarbejdere § 13. Pension
afs_3/del_1 De ansatte er omfattet af den pr. 1. april 1992 mellem Finansministeriet, Danica og PROSA etablerede forsikringsmæssige pensionsordning i Danica for edb-medarbejdere i statens tjeneste (PROSA). Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag for måneds- og timelønnede medarbejdere, der · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse, · er fyldt 25 år og · har i alt 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år. Med virkning fra 1. okt. 1995 indbetales pensionsbidrag endvidere, hvis den pågældende – har mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, men opfylder overenskomstens, henholdsvis pensionsordningens betingelser i øvrigt, og ansættelsen har varet i 6 måneder. I sådanne tilfælde indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, da øvrige betingelser er opfyldt. Pensionsbidraget for ansatte, der er omfattet af pensionsordningen er for tiden: 1. april 1995 - 30. september 1995 - 2,0 pct. af 100/98 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Styrelsens bidrag udgør 4,0 pct. af de samme løndele. Det samlede pensionsbidrag udgør således 6,0 pct. 1. oktober 1995 - 31. marts 1997 - 2,64 pct. af 100/97,36 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Styrelsens bidrag udgør 5,28 pct. af de samme løndele. Det samlede pensionsbidrag udgør således 7,92 pct. Stk. 3. For ansatte, der indtil oprettelsen af ovennævnte pensionsordning har kunnet bevilges understøttelse i henhold til cirkulære af 26. januar 1972 om ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste, er der etableret en overgangsordning for bevilling af understøttelse. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 26. juni 1991 (APD.nr. 37/91). § 14. Konvertering til omsorgsdage Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 10, stk. 4, fastsatte frist, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. Stk. 2. Tilsvarende gælder for frihed, der er optjent som kompensation for udført tjeneste i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 6.00, jf. § 11, og som ikke er afholdt inden afspadseringsfristens udløb. Stk. 3. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale. Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling.
afs_3/del_2 Stk. 5. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage. § 15. Ferieregler Til timelønnede ydes ved afholdelse af ferie feriegodtgørelse efter ferielovens regler. Stk. 2. Til månedslønnede ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser: 1) Til medarbejdere, som ved feriens afholdelse har en anden arbejdstid end i det foregående kalenderår (optjeningsåret), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det foregående kalenderår (optjeningsåret). 2) Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 ½ pct. 3) I stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1, ydes til månedslønnede særlig feriegodtgørelse. Beregningsgrundlaget er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af den ansattes egetbidrag til Atp arbejdsmarkedsbidrag og fradrag af udbetalt særlig feriegodtgørelse, løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i punkt 2), feriegodtgørelse (12 ½ pct.) af løn for sådant merarbejde. Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 ½ pct. af dette beregningsgrundlag. Stk. 3. I tilfælde hvor en ansat afholder ferie, hvortil der ikke er optjent ret, jfr. ferielovens § 6, stk. 1, foretages lønfradrag med 1/1924 af årslønnen for hver time, medarbejderen skulle have udført tjeneste den pågældende dag. § 16. Sygdom under ferie Sygedage, der falder i en edb-medarbejders ferie, medfører i almindelighed ikke suspension af ferien og ydelse af erstatningsferie, medmindre medarbejderen er arbejdsudygtig på tidspunktet for feriens begyndelse, i hvilket tilfælde ferien suspenderes, således at den først gives efter, at den pågældende har genoptaget tjenesten. Stk. 2. Endvidere kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted under en edb-medarbejders sygdom, når særlige omstændigheder taler derfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer medarbejderen i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst. § 17. Feriepenge ved afgang Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferie, idet der fradrages et beløb pr. times ferie svarende til 1/1924 af årslønnen samt ydet særlig feriegodtgørelse (1 ½ pct.).
afs_3/del_3 Stk. 2. Ved umiddelbar overgang fra én statsinstitution til en anden behøver afregning med almindelig feriegodtgørelse ikke at finde sted. Stk. 3. Edb-medarbejdere, der har fået udbetalt den i § 15, stk. 2, punkt 3), anførte særlige feriegodtgørelse, men som ikke ved fratræden har afholdt hele den de pågældende tilkommende ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse. § 18. Regler for opsigelse, sygdom, barsel mv. Ansatte efter denne overenskomst, som i gennemsnit har mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge, er omfattet af funktionærloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser. § 19. Opsigelse Hvis en edb-medarbejder er afskediget, og afskedigelsen efter foreningens opfattelse er sket af usaglige grunde, kan sagen optages til forhandling og afgørelse mellem Finansministeriet og foreningen. § 20. Sygdom Sygdomsforfald skal dokumenteres ved en af edb-medarbejderen underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest. Ved sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at medarbejderen fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed. § 21. Graviditet, barsel og adoption Måneds- og timelønnede medarbejdere følger reglerne i den som bilag 4 optagne aftale om fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. § 22. Udgiftsdækkende ydelser Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering edb-medarbejderne befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser. § 23. Uddannelseskurser Edb-medarbejdernes deltagelse i kursusvirksomhed sker efter de for statens ansatte gældende retningslinier, jf. Lønnings- og Pensionsministeriets cirk.skr. nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale. § 24. Diskretionspligt Edb-medarbejderne skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i medfør af deres stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet af deres foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste. Stk. 2. Den ansættende myndighed må kun registrere sådanne personlige oplysninger om den enkelte edb-medarbejder, som er nødvendige i relation til ansættelsesforholdet. Oplysningerne skal så vidt muligt indhentes hos medarbejderen. Stk. 3. Videregivelse til statistisk bearbejdelse af oplysninger om edb-medarbejdernes løn skal, når der er tale om ikke-offentlig tilgængelige statistikker, meddeles PROSA/STAT.
Timelønnede edb-medarbejdere § 25. Anvendelse af timeløn Edb-medarbejdere, der antages til midlertidigt arbejde eller med en arbejdstid af under 15 timer/uge, aflønnes med timeløn, der beregnes som 1/1924 af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn ifølge § 5. Med hensyn til opnåelse af alderstillæg henvises til § 7. § 26. Betaling for søgnehelligdage m.fl. For søgnehelligdage ydes betaling med et beløb svarende til sædvanlig timeløn for det antal timer, edb-medarbejderen ellers skulle have været beskæftiget. Stk. 2. Hvis kontoret på andre særlige dage holdes lukket, således at de timelønnede afskæres fra løn som på en almindelig arbejdsdag, ydes betaling med et beløb, som svarer til den løn, der ellers ville være oppebåret. § 27. Overarbejde og forskudt arbejdstid Med hensyn til betaling for overarbejde og for forskudt arbejde henvises til §§ 10 og 11. § 28. Overenskomstens varighed Denne overenskomst gælder fra 1. april 1995 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1997. Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønning stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil en ny overenskomst indgås. København, den 16. februar 1996 PROSA/STAT Niels Bertelsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Karsten Ole Knudsen
Bilag 2
Bilag 1 Overenskomstens geografiske område Socialministeriet Økonomiministeriet Kulturministeriet med undtagelse af – departementet og – Danmarks Biblioteksskole i København og Ålborg Undervisningsministeriet med undtagelse af – erhvervsskolerne Danmarks geologiske Undersøgelse Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Energistyrelsen Farvandsdirektoratet Fiskeridirektoratet med tilhørende institutioner samt Danmarks Fiskeriundersøgelser Forskningscenter Risø Indenrigsministeriets departement Plantedirektoratet Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Statens veterinære Serumlaboratorium Vejdirektoratet
Bilag 3
Bilag 2 Funktionsbeskrivelse for edb-medarbejdere, der er omfattet af overenskomst mellem Finansministeriet og PROSA/STAT. Generelt Den følgende funktionsbeskrivelse gælder for edb-medarbejdere, som har en uddannelse til selvstændigt at udføre edb-arbejde. Det forudsættes, at den enkelte medarbejders arbejdsopgaver består af flere end én af de nævnte funktioner: Betjening af datamaskine og ydre enheder. Overvågning af datamaskine, sikring af produktionsafviklingen, ansvar for hensigtsmæssig betjening og udnyttelse af produktionsudstyret. Tilrettelæggelse og planlægning af produktionsafviklingen og kontrol af data. Programmering, systemering, implementering, tilretning og dokumentation af edb-software. Tilpasning og implementering af edb-standardsoftware, herunder arbejde med operativsystemer. Projektledelse, projektafgrænsning og projektimplementering. Brugerservice i forbindelse med undervisning og vejledning i brug af standardprogrampakker samt intern edb-uddannelse. Databaseadministration og databiblioteksarbejde. Systemkonstruktion og systemprogrammering, hvilket bl.a. omfatter udarbejdelse og vedligeholdelse af styresystemer og hjælpeprogrammer, modifikation af eller tilføjelse til eksisterende programmel, konstruktion og afprøvning af nye systemer. Endvidere medvirken ved planlægning og installation af hardware samt ved system- og databaseadministration. Systemplanlægning, herunder planlægning af forløbet ved nye systemer, styring af forbruget af tid og ressourcer ved edb-projekter og ansvar for den detaljerede konstruktion. Endvidere medvirken ved indførelse af nye edb-systemer. Ansvar for sikkerhed og sikkerhedsimplementering. Fastlæggelse af krav til sikkerhed i systemerne samt adgangskontrol til anlæg og systemer. Overvåger sikkerheden samt rapporterer overtrædelser. Udfærdiger katastrofe back up-planer. Administrerer adgangstildeling til systemer og anlæg. Netværksadministration, herunder planlægning og implementering af netværk, konfigurering og optimering af netværksenheder samt overvågning. Systemadministration, herunder administration af brugeres adgang til main frame eller netværk og tilrettelæggelse af back up-procedurer.
Bilag 4
Bilag 3 ANSÆTTELSESBREV Undertegnede er fra . . . . . . . . . . . . . . 19 . . . at regne ansat ved i stillingen som og med lønanciennitet fra 19. . . i henhold til overenskomst af 19. . . mellem Finansministeriet og PROSA/STAT. Funktionæren forpligter sig ved sin underskrift på dette ansættelsesbrev til uden yderligere varsel at være omfattet af anden overenskomst fra tidspunktet for den førstkommende overenskomstfornyelse, såfremt ansættelsesstedet omflyttes til en anden organisations overenskomstområde efter reglerne i aftale af 20. oktober 1983, stk. 2, punkt 1-4. Genpart af nærværende ansættelsesbrev og af nævnte overenskomst er ved ansættelsen udleveret til undertegnede funktionær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . , den 19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (funktionæren) (ansættelsesmyndigheden)
Bilag 5
Bilag 4
A F T A L E af 26. juni 1995 om de for tjenestemænd m.fl. gældende regler om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption. Kapitel 1 Aftalens område § 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, omfattes af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Ved opgørelsen medregnes samtlige ansættelsesperioder af mindst 1 uges varighed og uden hensyn til beskæftigelsesgraden, men således at der kun sker medregning af ansættelsesperioder, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse. Stk. 3. I karensperioden er de pågældende omfattet af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Kapitel 2 Underretningspligt § 2. En ansat, der er gravid, skal give tjenestestedet meddelelse herom senest 3 måneder før den forventede fødsel. Samtidig skal hun oplyse, hvornår hun regner med at påbegynde sin barselsorlov, herunder om hun vil anvende omsorgsdage før fødslen, jf. § 4, stk. 2. Stk. 2. En ansat, der ønsker at benytte sin ret til adoptionsorlov, skal give tjenestestedet meddelelse om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Meddelelsen skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel. Stk. 3. En ansat, der vil anvende omsorgsdage i forlængelse af barsels- eller forældreorlov, jf. § 4, stk. 3, skal give tjenestestedet meddelelse herom senest 8 uger efter barnets fødsel/barnets modtagelse. Stk. 4. En mandlig ansat, der vil anvende omsorgsdage i forlængelse af faderorlov, skal give tjenestestedet meddelelse herom samtidig med varslingen af faderorloven. Stk. 5. Herudover gælder reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. om underretningspligt i forbindelse med orlovsperioders placering og fordeling. Kapitel 3 Fraværsret § 3. En ansat har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, fødsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. I de første 2 uger efter fødslen har den kvindelige ansatte pligt til fravær.
Stk. 2. En gravid ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen. § 4. En ansat, der opnår ret til fravær i henhold til § 3, stk. 1, har herudover ret til i alt 10 omsorgsdage, der kan anvendes som anført i stk. 2 og 3 samt kapitel 4. Stk. 2. En ansat, der er gravid, har ret til at anvende omsorgsdage i umiddelbar tilknytning til den varslede graviditetsorlov (dvs. som 7. og evt. 8. uge før forventet fødsel). Stk. 3. En ansat har ret til at afvikle omsorgsdage i forlængelse af anden orlov efter denne aftale. Kapitel 4 Anvendelse af omsorgsdage uden tilknytning til anden orlov § 5. Anmodning om anvendelse af omsorgsdage skal fremsættes tidligst muligt og bør efterkommes, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Stk. 2. Omsorgsdage kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng. Stk. 3. Efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan omsorgsdage tillige afvikles som enkelttimer. Stk. 4. Omsorgsdage kan afvikles uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov. § 6. Omsorgsdage betragtes som afviklet uanset, at den ansatte er syg eller i øvrigt har lovligt forfald på en omsorgsdag. § 7. Hvis en ansat fratræder og i umiddelbar tilknytning hertil overgår til anden ansættelse inden for denne aftales område, overføres ikke-afviklede omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde bortfalder dagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Kapitel 5 Løn § 8. En ansat, der i henhold til lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994 har ret til dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, har i samnme periode(r) ret til løn. Stk. 2. En gravid ansat har dog altid ret til løn under fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen. Stk. 3. En ansat har i øvrigt ret til løn under fravær som omhandlet i § 4. § 9. Ved løn forstås i denne aftale for ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, en løn svarende til den, som den pågældende ville have været berettiget til under sygefravær. Stk. 2. For andre ansatte forstås ved løn gennemsnittet af de seneste 4 ugers lønindtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus og kvalifikationstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige arbejdstidsbestemte tillæg. Den nævnte 4-ugers-periode kan for den enkelte personalegruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser.
Stk. 3. Den løn, der udbetales på omsorgsdage, som afholdes uden tilknytning til anden orlov efter denne aftale, svarer til den i stk. 1, henholdsvis stk. 2, anførte, idet der dog ikke medregnes de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978. § 10. Retten til løn i perioden før fødslen er betinget af, at den ansatte ikke i dette tidsrum har anden lønnet beskæftigelse, som den pågældende ikke hidtil har haft. Stk. 2. Retten til løn ophører endvidere, hvis den ansatte i fraværsperioden efter fødslen omfattet af § 3, stk. 1, ved undervisning, fagpolitisk arbejde mv., beskæftigelse hos anden arbejdsgiver eller på anden måde foranlediger, at retten til barselsdagpenge i henhold til dagpengeloven bortfalder/nedsættes. Kapitel 6 Andre bestemmelser § 11. Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tidsrum, hvor den ansatte har ret til fravær i henhold til § 3, betragtes som sygdomsforfald. § 12. En ansat har pligt til på forlangende af fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelse af arbejdsgiverens krav over for de sociale myndigheder om udbetaling af dagpengerefusion. Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. med kort fra graviditetsundersøgelsen. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 13. Aftalen træder i kraft ved udsendelsen og har virkning fra 1. april 1995. Samtidig ophæves aftale af 5. juli 1991 om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption. Stk. 2. Bestemmelsen i § 4, stk. 1, har virkning for ansatte, hvis barn forventes født den 1. april 1995 eller senere, samt for ansatte, hvis barn fødes/modtages den 1. april 1995 eller senere. Stk. 3. Kvindelige ansatte, der opfylder betingelserne i stk. 2, og som før denne aftales ikrafttræden i henhold til aftalen af 5. juli 1991 allerede har varslet/afholdt graviditetsorlov i 7. og evt. 8. uge før fødslen, har uanset dette ret til omsorgsdage efter § 4, stk. 1. Stk. 4. Mandlige ansatte, der ønsker at anvende omsorgsdage i forlængelse af faderorlov, og som på grund af aftalens ikrafttrædelsestidspunkt er afskåret fra at overholde varslingsfristen i aftalens § 2, stk. 4, skal hurtigst muligt give arbejdsgiveren meddelelse om forlængelsen af faderorloven. Stk. 5. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1997.
Bilag 6
Bilag 5 A F T A L E mellem Finansministeriet og Landsforeningen PROSA om regler for tillidsrepræsentanter Stk. 1. Hvor der i en institution eller i en særskilt beliggende afdeling heraf er ansat mindst 5 medlemmer af Landsforeningen PROSA, har disse ret til at vælge en tillidsrepræsentant. I institutioner med under 5 medarbejdere vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre parterne er enige herom. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten, som - hvor særlige forhold taler derfor - kan være deltidsbeskæftiget, vælges blandt institutionens organiserede medarbejdere. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af landsforeningen og meddelt ansættelsesmyndigheden. Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter valget. Eventuel indsigelse fra institutionens side mod det foretagne valg skal være landsforeningen i hænde senest 3 uger efter modtagelsen af meddelelsen om valget. Stk. 3. For tillidsrepræsentanten kan vælges en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 2. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen i dennes sted og nyder i valgperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have adgang til at varetage sit hverv i anliggender, der angår institutionen og de af den pågældende repræsenterede kolleger. Efter aftale med institutionen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser, jf. Lønnings- og Pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten har pligt til i samarbejde med institutionen at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet. Stk. 6. Tillidsrepræsentanten og dennes stedfortræder kan ikke afskediges, uden at sagen har været forhandlet mellem Finansministeriet og landsforeningen. Stk. 7. Hvis de organiserede medarbejdere i en institution slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være bestyrelsesmedlem i klubben. I arbejdstiden kan klubben afholde møder om faglige spørgsmål, der vedrører institutionen, såfremt der forud er truffet aftale herom med institutionens ledelse. På et dertil anvist for medarbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at opslå foreningsbekendtgørelser til medlemmerne.