Gelex

Politiets behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra udlændinge omfattet af Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, jf. EF/EØF-bekendtgørelsen.

OphævetVersion 1997-07-23fra 1997-07-23 til 2017-12-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/10563@1997-07-23/da

Indhold
  1. Indledning

Ved rundskrivelse af 27. september 1995 orienterede Rigspolitiet om overførslen af visse af politiets ekspeditionsopgaver inden for udlændingelovens område til statsamterne. Som bilag til rundskrivelsen var vedlagt et tillæg til Udlændingestyrelsens (tidligere Direktoratet for Udlændinge) vejledning af 29. juni 1994 for politiet om behandlingen af ansøgninger om visumforlængelser, opholds- og arbejdstilladelse, EU-opholdsbevis m.v.

Udlændingestyrelsen har - på baggrund af de indhøstede erfaringer fra administrationen af de nye regler - anmodet Rigspolitiet om at henlede politikredsenes opmærksomhed på følgende forhold:

En udlænding, der retter henvendelse til politiet med henblik på at ansøge om opholdsbevis/opholdstilladelse efter EF/EØS-bekendtgørelsen, skal henvises til

at rette henvendelse til det statsamt, hvori den pågældende er bosiddende.

Insisterer den pågældende på at indgive ansøgningen til politiet, bør politiet ifølge god forvaltningsskik tage imod ansøgningen og uden sagsbehandling straks videresende den til det aktuelle statsamt med påtegning om, at ansøgningen er videresendt uden sagsbehandling.

Indgiver en EF/EØS-statsborger ansøgning til politiet om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser, sendes ansøgningen af politiet til Udlændingestyrelsen med påtegning om, at ansøgningen er modtaget, og at der er foretaget en sædvanlig, indledende sagsbehandling.

Indgiver en EF/EØS-statsborger ansøgning til politiet om opholdstilladelse, uden at det umiddelbart kan fastlægges, om der ansøges efter EF/EØS-bekendtgørelsen eller efter udlændingelovens bestemmelser, skal politiet tage imod ansøgningen og foretage en afklarende afhøring af ansøgeren for at afdække, efter hvilke bestemmelser der ansøges. Når dette er sket, sendes ansøgningen med påtegning til den relevante myndighed (statsamtet/Udlændingestyrelsen) i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet ovenfor.

Versioner

  1. 1997-07-23, til 2017-12-22