Behandling af sager, hvor en udlænding søger om asyl.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/10564@1997-08-28/da
Indhold
1. Den 1. september 1997 træder EF-asylkonventionen (Dublinkonventionen) i kraft.
Ved bekendtgørelse nr. 610 af 1. juli 1997 har Indenrigsministeriet sat lov nr. 387 af 6. juni 1991 om ændring af udlændingeloven (EF-asylkonventionen) med senere ændringer i kraft med virkning fra den 1. september 1997. De ikraftsatte bestemmelser er indarbejdet i bekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997 af udlændingeloven.
2. Formålet med konventionen er at fastslå princippet om, at én og kun én medlemsstat, der udpeges efter konventionens kriterier (familiemæssig tilknytning , udstedelse af opholdstilladelse, udstedelse af visum, legal indrejse, illegal indrejse, humanitære grunde), skal have ansvaret for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af EU-medlemsstaterne.
Konventionen træder i kraft for de 12 oprindelige EU-lande. Sverige, Finland og Østrig har endnu ikke ratificeret konventionen, men det forventes, at det vil ske inden for kortere tid. Der er endvidere overvejelser i EU om at knytte Norge og Island til samarbejdet inden for EF-asylkonventionen via en såkaldt "parallelkonvention".
3. Som følge af ikrafttrædelsen af EF-asylkonventionen fastsættes følgende, ændrede regler for politikredsenes behandling af sager, hvor en udlænding ansøger om asyl:
a) Efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, der erstatter den hidtil gældende bestemmelse i § 48, stk. 2, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i lovens kapitel 5 a eller om afvisning efter reglerne i kapitel 5 eller udvisning efter § 24 , nr. 5, og i givet fald udsendelse, når en udlænding ansøger om asyl.
Ansøger en udlænding derfor om asyl på grænsen eller efter indrejsen, skal udlændingen til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, stk. 1, snarest afhøres udførligt til rapport om identitet, rejselegitimation, eventuelt visum eller opholdstilladelse, rejserute fra hjemlandet, eventuel tilknytning til Danmark eller til et eller flere andre lande (familiemæssig tilknytning, opholdstilladelse, visum eller asylansøgning m.v.) samt eventuel dokumentation herfor. Der må derimod ikke ske afhøring om udlændingens motiv til at ansøge om asyl. Afhøring herom vil i givet fald ske i Udlændingestyrelsen.
Ved afhøringen skal der om fornødent anvendes tolk.
I tilfælde af frihedsberøvelse foretages der visitation af udlændingen og dennes bagage til belysning af ovenstående.
b) Indgives ansøgningen om asyl til politiet ved indrejsen
i Københavns Lufthavn i Kastrup
ved den dansk-tyske landegrænse
ved færgeankomst fra et andet nordisk land,
skal politikredsen snarest forelægge sagen for Udlændingestyrelsen.
Inden for sædvanlig kontortid (mandag-fredag kl. 08.15 - 15.30) sker forelæggelsen for Udlændingestyrelsens asylvagt i Sandholm, telefonnummer 48 17 77 31.
Uden for sædvanlig kontortid sker forelæggelsen for Udlændingestyrelsens asylhjemmevagt på samme telefonnummer 48 17 77 31.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om ud- eller afvisning, noteres dette på
blanket DFU-100, der forkyndes for og udleveres til udlændingen.
Påklager udlændingen afgørelsen, sendes sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på indbringelse for Indenrigsministeriet. Klage har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelsen af ud- eller afvisningen.
Oplyser udlændingen i forbindelse med afhøringen sin adresse i hjemlandet, skal det fremgå af rapporten, om den pågældende er indforstået med at modtage korrespondance fra de danske myndigheder på den opgivne adresse i hjemlandet.
Når en politikreds forestår udsendelsen, skal politikredsen pr. telefax underrette Udlændingestyrelsen og Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, om udsendelsen og udgiften herved. Ved påklage vedlægges forkyndelsesblanket og kopi af politirapporter tillige med eventuel oplysning om udlændingens adresse eller opholdssted.
Beslutter Udlændingestyrelsen, at udlændingen kan få indrejsetilladelse med henblik på behandling af ansøgningen (normalprocedure), overgives den pågældende til Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, efter nærmere aftale, jf. Kundgørelse B nr. 49, pkt. 4.
c) Indgives ansøgningen om asyl til politiet uden for de tilfælde, der er nævnt i pkt. b) overgives udlændingen efter foretaget afhøring til Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, efter nærmere aftale, jf. Kundgørelse B, nr. 49, pkt. 4. Den centrale Politiafdeling varetager herefter den videre sagsbehandling , herunder forelæggelsen af sagen for Udlændingestyrelsen.
4. For så vidt angår optagelse af fingeraftryk og personfotografi finder rigspolitichefens rundskrivelser af 26. juli 1995, 25. juni 1997 og 2. juli 1997 anvendelse. De nævnte rundskrivelser vil blive sammenskrevet i en kundgørelse.
5. Den procedure, der er beskrevet i pkt. 7 i rundskrivelse af 31. januar 1996 om behandlingen af sager om illegal grænseoverskridelse i henhold til den dansk-tyske Grænseoverløberoverenskomst af 31. maj 1954, finder ikke længere anvendelse, såfremt udlændingen ansøger om asyl.
6. I rundskrivelse af 8. december 1993 om behandling af sager om udvisning eller afvisning af udlændinge ophæves pkt. b) om asylansøgere (side 4-5).