Gelex

Bestemmelse om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttrafik i henhold til JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3

OphævetVersion 1997-10-01fra 1997-10-01 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/17125@1997-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af § 82 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 1997 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftsfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:

1. Referencedokumenter

1.1 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-OPS 1, Section 1 og 2, seneste udgave.

1.2 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-OPS 3, Section 1 og 2, seneste udgave.

1.3 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-1, Definitions and Abbreviations, seneste udgave.

1.4 BL 6-37, Bestemmelser om certifikat som kabinebesætningsmedlem, CA-certifikat, herunder grunduddannelse, seneste udgave.

1.5 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1-1.3, kan købes hos

Printing & Publication Services Ltd.

Greville House

Gratton Road 37

Cheltenham GL 50 2BN

England

Tlf.: 00 44 1242 235 151

Telefax: 00 44 1242 584 139

2. Definitioner

»The Authority«:

Hvor der i JAR-OPS 1 eller JAR-OPS 3 nævnes »the Autority«, betyder det Statens Luftfartsvæsen.

Defintioner af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i JAR-OPS 1 og JAR-OPS 3, findes i JAR-1, »Definitions and Abbreviations«.

Overgangsperiode:

Ved overgangsperiode forstås i denne BL:

a. Tiden frem til 1. april 1998 for luftfartsforetagender, der opererer flyvemaskiner, hvis maksimalt tilladte startsmasse er 10 tons eller derover, eller hvis godkendte kabinekonfiguration er indrettet til befordring af 20 passagerer eller flere, samt for alle luftfartsforetagender, der opererer helikoptere.

b. Tiden frem til 1. april 1999 for luftfartsforetagender, der opererer flyvemaskiner, hvis maksimalt tilladte startsmasse er mindre end 10 tons, og hvis godkendte kabinekonfiguration er indrettet til befordring af mindre end 20 passagerer.

For luftfartsforetagender, der både opererer luftfartøjer som nævnt under a. og under b., gælder tiden frem til den 1. april 1998 for hele luftfartsforetagendet.

Driftsforskrifterne:

Ved driftsforskrifterne forstås i denne BL Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 264 af 27. juni 1966 om driftsforskrifter for regelmæssig og ikke-regelmæssig, offentlig lufttrafik med senere ændringer.

3. Anvendelsesområde

3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser om gennemførelse af Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3, samt bestemmelser for udstedelse af driftstilladelse (Air Operators Certificate/AOC) til luftfartsforetagender til at udføre erhvervmæssig lufttrafik i henhold til JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3.

3.2 Bestemmelserne i denne BL gælder for luftfartforetagender hjemmehørende i Danmark, på Færøerne eller i Grønland, der udfører erhvervsmæssig lufttrafik, som omfatter transport af passagerer, post og/eller fragt, med flyvemaskiner og/eller helikoptere, herunder rundflyvning.

4. Ansøgning og godkendelse

4.1 Ansøgning om hel eller delvis godkendelse efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3 fremsendes til Statens Luftfartsvæsen på særlig ansøgningsformular under overholdelse af de tidsfrister og bilagskrav, der er anført i JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3 under pkt. 1.185, henholdsvis pkt. 3.185.

Anm.: Ansøgningsformular kan fås ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Postboks 744, Ellebjervej 50, 2450 København SV.

4.2 Godkendelse efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3 og eventuelle vilkår for godkendelsen vil blive anført i luftfartsforetagendets driftsspecifikationer (Operations Specifications/OS). Luftfartsforetagender, der i fuld udstrækning godkendes efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3, vil få udstedt en ny driftstilladelse (AOC).

5. Overgangspieriode

5.1 Luftfartsforetagender, der anvender flyvemaskiner med en maksimalt tilladt startmasse på 10 tons eller derover eller med kabinekonfiguration godkendt til transport af 20 passagerer eller flere, samt luftfartsforetagender, der anvender helikoptere, kan godkendes helt eller delvist efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3 fra og med den 1. april 1997. Delvis godkendelse meddeles på de vilkår, der er anført i bilag 1.

5.1.1 Godkendelser meddelt på baggrund af nugældende bestemmelser ophører med at være gyldige den 1. april 1998 eller på den tidligere dato, luftfartsforetagendet er meddelt godkendelse i henhold til JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3.

5.1.2 Samtidig med godkendelse efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3 bortfalder dispensationer, der er meddelt efter de hidtil gældende regler.

5.2 Luftfartsforetagender, der opererer flyvemaskiner med en maksimalt tilladt startmasse på under 10 tons og med kabinekonfiguration godkendt til transport af mindre end 20 passagerer, kan godkendes helt eller delvist efter JAR-OPS 1 fra og med den 1. april 1997. Delvis godkendelse meddeles på de vilkår, der anført i bilag 1.

5.2.1 Godkendelser meddelt på baggrund af nugældende bestemmelser ophører med at være gyldige den 1. april 1999 eller på den tidligere dato, luftfartsforetagender er meddelt godkendelse i henhold til JAR-OPS 1.

5.2.2 Samtidig med godkendelse efter JAR-OPS 1 bortfalder dispensationer, der er meddelt efter de hidtil gældende regler.

5.3 Luftfartsforetagender, der ikke er godkendt inden den 1. april 1997 efter de hidtil gældende regler, kan kun opnå godkendelse efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3.

6. Drift af luftfartsvirksomhed

6.1 Et luftfartsforetagende, der har fået udstedt AOC på grundlag af JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3, skal følge bestemmelserne i JAR-OPS 1/JAR-OPS 3 i stedet for de tilsvarende regler i driftsforskrifterne og Bestemmelser for Civil Luftfart (BL), jf. dog pkt. 6.3 og pkt. 6.4.

6.2 Et luftfartsforetagende, der er delvist godkendt efter JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3, skal følge de bestemmelser i JAR-OPS 1/JAR-OPS 3, der er omfattet af den delvise godkendelse, i stedet for de tilsvarende regler i driftsforskrifterne og Bestemmelser for Civil Luftfart (BL), jf. dog pkt. 6.3 og pkt. 6.4.

6.3 Bestemmelserne i luftfartslovens § 50 gælder indtil videre i stedet for JAR-OPS 1.085 (a) (1) og (5) og (b) (2) samt JAR-OPS 3.085 (a) (1) og (5) og (b) (2).

6.4 Kabinebesætninggsmedlemmer skal fortsat være certificeret i henhold til BL 6-37. BL 6-37 erstatter således de tilsvarende regler i JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3.

7. Dispension

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

8. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

9. Straf

9.1 Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, den, der i et luftfartsforetagende, der har en godkendele efter pkt. 5.1, pkt. 5.2 eller pkt. 5.3, overtræder bestemmelserne i JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3.

9.2 På samme måde straffes den, der overtræder vilkårene for en godkendelse meddelt efter denne BL.

9.3 For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

10. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 1. april 1997.

Underskrift 1

Statens Luftfartsvæsen, den 6. marts 1997 Ole Asmussen /M. Dambæk

Bilag 1

Særlige vilkår og begrænsninger for delimplementering af JAR-OPS 1 og JAR-OPS 3

Følgende liste i skemaform beskriver, hvorledes de enkelte subparts kan delimplementeres af selskaberne indtil det tidspunkt, hvor hele JAR-OPS 1 og JAR-OPS 3 senest skal være indført. I skemaet angives for hver subpart de eventuelle tilhørsforhold til andre subparts eller punkter.

===================================================================== Subpart Vilkår for implementering Tilhørende subparts eller punkter ===================================================================== B Kan implementeres efter ønske, men bør af praktiske grunde implementeres i sin helhed. --------------------------------------------------------------------- D Kan implementeres efter ønske, men bør af praktiske grunde implementeres i sin helhed. --------------------------------------------------------------------- E Regler for CAT II/III og 1.220/3.220 Authorisation of startminima kan godkendes aerodromes by the startminima kan godkendes operator. separat. Øvrige dele i Subpart E 1.225/3.225 Aerodrome operating skal implementeres i minima. sin helhed. 1.230/3.230 Instrument departure and approach proce- dures. 1.250/3.250 Establishment of minimum flight altitudes. 1.295/3.295 Selection of aero- dromes. 1.297 Planning minima for IFR flights. 1.340/3.340 Meteorological conditions. 1.355/3.355 Take-off conditions. 1.360/3.360 Application of take- off minima. 1.400/3.400 Approach and landing conditions 1.405/3.405 Commencement and continuation of approach. 1.410/3.410 Operation procedures - threshold crossing height. 1.1065/3.1065 Document storage periods. --------------------------------------------------------------------- F Subparts, F, G, H og I Supparts G, H og I. -------- skal implementeres ---------------------------------- G samtidigt i det Subparts F, H og I. -------- nødvendige omfang. ---------------------------------- H Subparts F, G, og I. -------- ---------------------------------- I Subparts, F, G og H. -------- ------------------------------------------------------------ J Ingen særlige vilkår. Kan implementeres efter ønske i sin helhed. --------------------------------------------------------------------- K Ingen særlige vilkår. 1.030/3.030 Minimum equipments Kan implementeres efter lists - operator's ønske i det nødvendige responsibilitis. omfang. --------------------------------------------------------------------- L Ingen særlige vilkår. Kan implementeres efter ønske i det nødvendige omfang. ===================================================================== M Ingen særlige vilkår. 1.035/3.035 Quality system. Kan implementeres efter 1.1065/3.1065 Document storage ønske i sin helhed. periods. --------------------------------------------------------------------- N Ingen særlige vilkår. 1.1065/3.1065 Document storage Kan implementeres efter periods. ønske i det nødvendige omfang. --------------------------------------------------------------------- O Ingen særlige vilkår. 1.1065/3.1065 Document storage Kan implementeres efter periods. ønske i det nødvendige omfang. --------------------------------------------------------------------- P Ingen særlige vilkår. 1.200/3.200 Operations manual. Kan implementeres efter ønske i det nødvendige omfang. --------------------------------------------------------------------- R Skal implementeres i 1.1065/3.1065 Document storage sin helhed. periods --------------------------------------------------------------------- S Skal i implementeres i sin helhed. =====================================================================

Versioner

  1. 1997-10-01, til 2026-06-23