Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afslag på formidlet arbejde hos en arbejdsgiver, hvor medlemmet tidligere havde opsagt sit arbejde
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/17232@1997-03-11/da
Indhold
Kommentar m.v.:
Hvis et medlem tidligere har afslået/opsagt et arbejde og i denne forbindelse er pålagt en sanktion, og medlemmet senere afslår et formidlet arbejde hos samme arbejdsgiver, skal medlemmet som udgangspunkt anses for selvforskyldt ledig, jf. § 21 i rådighedsbekendtgørelsen, såfremt afslaget ikke skyldes en af de gyldige grunde, der er anført i bekendtgørelsens § 23.
Meddelelse om afgørelsen:
Sag nr. 95-6265-34
Et medlem opsagde med virkning fra den 29. juli 1994 sit arbejde hos en arbejdsgiver på grund af samarbejdsvanskeligheder. Medlemmet fik i forbindelse med arbejdsophøret 5 ugers karantæne.
Medlemmet blev den 26. november 1994 af Arbejdsformidlingen henvist til en jobsamtale hos samme arbejdsgiver. Medlemmet mødte til jobsamtalen, hvor hun blev tilbudt ansættelse i en anden del af virksomheden end den, hvor hun tidligere havde været beskæftiget, men hun afslog ansættelse.
Medlemmet har i sagen anført, at det må være gyldig grund at sige nej til at arbejde hos en arbejdsgiver, som hun selv har sagt op hos kort forinden, og at hun ikke fik at vide af kassen, at hun kunne miste dagpengeretten, hvis hun afslog arbejdet. Hun har videre anført, at arbejdet i den anden afdeling var så hårdt, at der kun var beskæftiget mænd i afdelingen.
Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse, hvorefter medlemmet ikke havde haft en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejde, og hun mistede dagpengeretten, da hun to gange inden for 6 måneder var blevet selvforskyldt ledig.
Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet havde begrundet afslaget med, at hun ikke ønskede at arbejde for en bestemt arbejdsgiver, og at der ikke var lægelig dokumentation for, at hun af helbredsmæssige grunde ikke skulle overtage det tilbudte arbejde.
Efter indankningen af direktoratets afgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn har Arbejdsformidlingen oplyst, at såfremt de havde været bekendt med, at medlemmet tidligere havde opsagt sit arbejde hos arbejdsgiveren på grund af samarbejdsvanskeligheder og i denne forbindelse var idømt karantæne, ville de ikke have anvist hende arbejde det samme sted. Det var dog en forudsætning herfor, at medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet ændrede efter omstændighederne direktoratets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet tidligere var idømt karantæne som følge af, at hun selv havde opsagt arbejde samme sted, og at Arbejdsformidlingen ikke ville have formidlet arbejde det samme sted, hvis de havde været bekendt med hendes samarbejdsproblemer. Ankenævnet lagde videre vægt på, at der var andre arbejdspladser i området, medlemmet kunne formidles arbejde til.
Sag nr. 95-6265-35
Et medlem afslog den 1. juni 1994 et 3 måneders vikariat som lægesekretær på et sygehus, fordi der ikke kunne opnås enighed om lønnen. Medlemmets arbejdsløshedskasse pålagde hende i denne forbindelse 1 uges karantæne.
Medlemmet blev den 14. februar 1995 af Arbejdsformidlingen henvist til en jobsamtale på samme sygehus vedrørende et fast arbejde som lægesekretær på fuld tid.
Medlemmet har i sagen anført, at hun ved telefonisk kontakt med ledende lægesekretær på sygehuset fik oplyst, at der var tale om samme administration og lønindplacering som i 1994, og at der var enighed om, at der måtte foreligge en misforståelse fra Arbejdsformidlingens side. Det var videre medlemmets opfattelse, at Arbejdsformidlingen kun skulle have en tilbagemelding fra arbejdsgiveren om, hvem der blev ansat.
Den ledende lægesekretær har i sagen oplyst, at medlemmet afslog arbejdet med begrundelsen, at hun tidligere havde afslået ansættelse samme sted på grund af lønnen, og at arbejdsgiveren aflønner i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsformidlingen har i sagen oplyst, at der godt kan ske flere formidlinger af et medlem til samme arbejdsgiver, og at der i denne forbindelse ikke tages hensyn til, om en tidligere formidling har haft et positivt eller negativt udfald. Ved formidlingen den 14. februar 1995 var det afgørende, at der var tale om et ordinært arbejde til overenskomstmæssig løn inden for medlemmets registrerede faglige område, og at der kun var få velegnede lægesekretærer registreret som ledige i regionen.
Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse, hvorefter medlemmet ikke havde haft en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejde. Direktoratet fandt, at det i øvrigt væsentligst skyldtes medlemmet, at arbejdsforholdet ikke kom i stand, hvorfor hun skulle pålægges 1 uges karantæne.
Direktoratet begrundede afgørelsen med, at aflønningen på sygehuset var overenskomstmæssig, at medlemmet tidligere havde fået karantæne for selvforskyldt ledighed, fordi hun ikke kunne acceptere lønnen, og at lønspørgsmålet fortsat var bestemmende for, at medlemmet ikke ønskede at møde til jobsamtalen i februar 1995.
Sagen blev ikke indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. marts 1997