Cirkulæreskrivelse om meddelelse om undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/17251@1997-07-25/da
Indhold
Kommentar m.v.:
Undervisning udbudt efter § 4, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse svarer til undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin.
Meddelelse om afgørelsen:
Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt., at dagpengeretten kan bevares ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.- 10. klassetrin. Bestemmelsen er gentaget i rådighedsbekendtgørelsens § 11, stk. 3, 2. pkt.
Direktoratet fortolker bestemmelsen således, at det er muligt at bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning udbudt efter § 4, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse, at:"Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin, maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab, psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et alsidigt fagtilbud."
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. juli 1997