Gelex

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om retten til dagpenge i forbindelse med ledighed fra lønarbejde uden ophør af selvstændig virksomhed, som tidligere var hovedbeskæftigelse

OphævetVersion 1997-08-28fra 1997-08-28 til 2004-09-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/17253@1997-08-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Kommentar m.v.:

Dispensation fra ophørsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 1, om lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger.

Meddelelse om afgørelsen:

Medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved et landbrug sammen med sin ægtefælle.

Medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden i årene 1965 til 1976 bestod i pasning af grise. I perioden 1981 til 1988 førte medlemmet kassebogen og passede telefon i 5 timer om ugen.

Fra den 1. maj 1984 til den 31. april 1985 deltog medlemmet i en uddannelse til sygehjælper.

Fra den 1. september 1986 arbejdede medlemmet som sygehjælper. Frem til 1. september 1990 arbejdede medlemmet 53,30 timer hver tredje uge. Ultimo 1991 ophørte medlemmet med at være skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle.

Fra den 1. marts 1993 og frem til afskedigelsen den 28. februar 1994 arbejdede medlemmet 52,30 timer hver anden uge i nattjeneste.

Direktoratet fandt på grundlag af samtlige foreliggende omstændigheder i sagen, at der kunne meddeles dispensation efter § 5, stk. 2, nr. 1, i ophørsbekendtgørelsen, henset til det oplyste om karakteren og omfanget af medlemmets beskæftigelse i landbruget sammenholdt med det oplyste om, at medlemmet havde været fastansat fra september 1986 til september 1990, uanset at det seneste arbejdsforhold kun svarede til 75 % af fagets fulde, sædvanlige arbejdstid.

Medlemmets dagpengeret i forbindelse med ledigheden fra lønarbejde skulle derfor vurderes efter reglerne for medlemmer, der har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. august 1997

Versioner

  1. 1997-08-28 · til 2004-09-06