Gelex

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om, at afskedigelse væsentligst skyldtes medlemmets forhold. Ville ikke opfylde et af ham bekendt og gyldigt ansættelsesvilkår

OphævetVersion 1997-08-28fra 1997-08-28 til 2004-09-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/17274@1997-08-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Kommentar m.v.: Afskedigelse skyldtes væsentligst medlemmets forhold, da medlemmet blev afskediget, fordi han ikke ville opfylde et af ham bekendt og gyldigt ansættelsesvilkår, idet han ikke ville melde sig ind i et fagforbund under LO.

Meddelelse om afgørelsen:

Medlemmet blev ved ansættelsesbevis af 20. maj 1996 ansat som ferieafløser i perioden 3. juni 1996 til 10. august 1996. Det fremgik af ansættelsesbeviset, at medlemmet ifølge overenskomsten skulle være medlem af et fagforbund under LO.

Medlemmet blev den 24. juni 1996 afskediget til fratrædelse samme dag. Der var i afskedigelsesbrevet henvist til, at han ikke ville opfylde de af ham bekendte ansættelsesvilkår, idet han ikke ville være medlem af et fagforbund under LO.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig ved arbejdsophøret.

Direktoratet fandt, at afskedigelsen væsentligst skyldtes medlemmet, hvorfor medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle pålægges 5 ugers effektiv karantæne.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet blev afskediget, fordi han ikke ville opfylde de af ham bekendte ansættelsesvilkår, idet han ikke ville være medlem af et fagforbund under LO.

Direktoratet lagde videre til grund, at der var tale om et gyldigt ansættelsesvilkår, idet arbejdsgiver ved ansættelse af en lønmodtager lovligt kan stille krav om medlemskab af en faglig organisation eller en bestemt faglig organisation som betingelse for ansættelsen.

Direktoratet fandt således, at medlemmet selv måtte bære ansvaret for, at han ved at nægte at melde sig ind i et fagforbund under LO bevidst overtrådte et gyldigt ansættelsesvilkår, hvorved han bragte sig i en situation, hvor arbejdsgiver på grund af misligholdelse kunne opsige ansættelsesforholdet.

Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af ansættelsesbeviset, at medlemmet ved ansættelsen skulle være medlem af et fagforbund under LO.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 3, til direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledigt § 22, stk. 1, § 25, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1, samt til lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold § 2, stk. 1 og 2.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse og under henvisning til de anførte bestemmelser.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. august 1997

Versioner

  1. 1997-08-28, til 2004-09-06