Gelex

Cirkulære om forlængelse af den 3 årige forsøgsordning med jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere

GældendeVersion 1997-02-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/25047@1997-02-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Ved cirkulære nr. 11/96 af 23. december 1996 meddelte styrelsen, at ordningen var forlænget indtil udgangen af 1999, og at der kun må indgås aftaler mellem AF og private arbejdsgivere om tilskud til private jobtræningsforløb, hvis jobtræningsperioden (ansættelsesperioden) kan aftales til en varighed på mindst 6 måneder.

EU-Kommissionens officielle godkendelse er nu modtaget. Udover 6 måneders-kravet har Kommissionen gjort opmærksom på de EU-regler, der gælder for bestemte erhvervssektorer og for kumulation af statsstøtte.

1. Om 6-måneders kravet, genoptræning og ophør

Det skal herved meddeles, at udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere er betinget at, at ansættelsesforholdet er aftalt til mindst 6 måneder.

Selve tilskudsperioden kan derimod være kortere end 6 måneder. Der kan fx være tale om 3 måneders jobtræning, hvor det på forhånd er aftalt, at jobtræningsperioden med tilskud efterfølges af mindst 3 måneders ansættelse i ordinært arbejde eller af en uddannelsesaftale.

Det er en forudsætning for godkendelsen af jobtræning, at der i tilskudsperioden sker en oplæring og genoptræning af den ansatte, og at der også i den resterende del af 6 måneders perioden (hvis tilskudsperioden bliver på under 6 måneder) sker en normal oplæring og genoptræning af den ansatte.

Ansættelsesforholdet vil i alle tilfælde kun kunne bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Dette gælder altså også ved ophør i 6 måneders perioden eller ved 6 måneders periodens udløb.

2. Om erhvervssektorer

Den nærmere betydning af EU-Kommissionens henvisning til EU-reglerne vedrørende bestemte erhvervssektorer er under nærmere overvejelse.

Indtil andet udmeldes gælder følgende:

Fra og med modtagelsen af dette cirkulære skal AF undlade at indgå aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med skibsværfter og Stålvalseværket.

Cirkulære nr. 1/97 ophæves hermed på grund af fejldatering.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 13. februar 1997

Versioner

  1. 1997-02-13